Bilag 1 til Anbefalinger til Due Diligence ordning for skovejere

Transkript

1 12. september 2016 KAH/TO Bilag 1 til Anbefalinger til Due Diligence ordning for skovejere Som beskrevet i Skovforeningens anbefalinger til en due diligence-ordning for skovejere kan en stor del af due diligence forpligtelsen opfyldes ved at have beskrevne procedurer for hugstrelaterede aktiviteter, der sikrer minimering af risiko. Det vil demonstrere ejerens kendskab til den relevante lovgivning og vise, hvordan der kan opnås en minimering af risikoen for lovovertrædelser i den daglige drift af ejendommen. Skovforeningen har i nedenstående skema gennemgået de aktiviteter i skoven, som vi vurderer knytter sig til hugst, og som derfor er relevante i forhold til EUTR. Ved udfærdigelse af procedurer for de enkelte aktiviteter bør følgende hovedpunkter medtages: Hvilke oplysninger skal indsamles om bevoksningen, vandløbet eller arealet? Hvordan sikrer vi, at ansatte eller entreprenør har den nødvendige viden til at kunne udføre aktiviteten? Hvilke undersøgelser bør ejer og/eller entreprenør foretage på arealet, inden arbejdet påbegyndes? Skal der indhentes tilladelse, inden aktiviteten påbegyndes? Skal der ske anmeldelse, inden aktiviteten påbegyndes? Ansvar og delegation I skemaet er der taget udgangspunkt i ejeren, da ejeren har det overordnede ansvar i forhold til EUTR. Ejer kan godt uddelegere opgaver til andre, som fx en forvalter eller en administrator, eller til sine ansatte, men ansvaret for overholdelse af EUTR vil fortsat ligge hos ejeren. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

2 Såfremt opgaver uddelegeres på mere permanent basis som tilfældet vil være med en forvalter eller en administrator, bør ejere beskrive indholdet af og grænserne for denne delegation i sin procedure med angivelse af navn og kontaktdetaljer for den pågældende. Auditering Ejer bør ligeledes beskrive proceduren for sin årlige revurdering (auditering) af ejendommens due diligence-ordning. Læsevejledning til oversigten Skemaet er opdelt i tre afsnit: Aktiviteter, regler og procedurer til håndtering af risici i forbindelse med aktiviteterne. De risici vi taler om her er for, at træet er fældet ulovligt og dermed er ulovligt at bringe i omsætning på EU s indre marked. Aktiviteter Her beskriver vi størsteparten af de aktiviteter i skoven, som knytter sig til hugst. Dette kan være forberedelser til hugst, som oprensning af vandløb eller andre vådområder, planlægning af hugst ved udvælgelsen af træer og bevoksninger eller selve udførelsen af hugsten. Vi beskriver endvidere kort det nærmere indhold af de relevante regler. Dermed kan ejer danne sig et overblik over, hvornår der er risiko for, at reglerne overtrædes og dermed, at EUTR aktiveres. Der kan være aktiviteter, som knytter sig til hugst på den enkelte ejendom, og som ikke er nævnt her. For sådanne aktiviteter anbefaler vi, at ejer anvender skemaet som inspiration, når der skal laves procedurer for sådanne aktiviteter. Regler Her citeres de relevante lovbestemmelser. Vi har enkelte steder fremhævet de vigtigste dele af bestemmelserne med fed skrift. For et fuldt overblik over de lovbestemmelser, som SVANA har vurderet til at være relevante i forhold til EUTR, henviser vi til SVANAs vejledning om EUTR for skovejere og her særligt Bilag 1. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2

3 Procedurer til håndtering af risici Her kommer vi med vores bud på, hvilke elementer, der bør indgå i ejerens due diligence ordning, for netop denne aktivitet. Tanken er, at ejer anvender disse forslag som en huskeliste eller disposition, når proceduren for planlægning og udførelse af aktiviteten sammensættes. Ejer bør på baggrund af disse forslag udfærdige en procedure for hver aktivitet, såfremt denne aktivitet udføres på ejendommen. Proceduren behøver ikke at være lang og detaljeret. Det vigtigste er, at der er taget højde for de forhold, vi har fremhævet i forslagene. Vi anbefaler, at procedurerne skrives ned, og at de danner udgangspunkt for den instruktion af ansatte, entreprenører og andre medhjælpere, som ejer bør inkludere i sin due diligence ordning som nærmere beskrevet under Anbefalingerne. Der er ikke noget krav om nedskrivning, men under et tilsyn vil ejer blive bedt om at redegøre for sine procedurer, og her vil det stille ejer bedre, hvis skriftlige procedurer kan fremlægges. Disse procedurer kan også med fordel indarbejdes i den langsigtede skovplanlægning for ejendommen. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 3

4 1 Hugst af bevoksning før Skovlovens 8 og 10: hugstmodenhed Der kan ikke siges noget generelt om, hvornår en bevoksning er hugstmoden, men som hovedregel er det før bevoksningen går i opløsning og omkring det tidspunkt, hvor tilvæksten stagnerer. Bevoksningen skal have nået den omdriftsalder/måldiameter, der er gængs for lokaliteten. Undtagelse fra hugstmodenhedskriteriet: Ejer har mulighed for at fælde træer, før de er hugstmodne, med henblik på at udlægge arealet til åbne naturarealer. Dette forudsætter, at ejer holder arealet på 10 pct. af den samlede skovs areal. (Hvis ejer ved lovens ikrafttræden i 2004 allerede havde ubevoksede arealer indenfor det fredskovspligtige område, kan der udlægges 10 pct. herudover). SL 8: For det enkelte fredskovspligtige areal gælder: 1. Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammede træer. 2. Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden. 3. Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning, jf. 10. SL 10: Uanset 8, nr. 1, kan det enkelte fredskovspligtige areal holdes uden træbevoksning i følgende tilfælde: 1. Når det er nødvendigt for skovdriften. 2. Når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning. 3. Marker og klitter, så længe anvendelsen ikke ændres. 4. Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning. Når konkret hugst planlægges, skal der ved afdrift laves en vurdering af, om bevoksningen er hugstmoden. Dette kan dokumenteres ved: o Skovplan o Inddragelse af oplysninger om hvornår træerne er plantet, art, lokale forhold og lokalitet. Hugstmodenhedskriteriet skal ligeledes indgå i skovplanlægningen generelt. Hugstmodenhedskriteriet gælder også i et vist omfang for enkelttræer i uensaldrende bevoksninger, men kan fraviges, når hugsten af enkelttræer sker for at tilgodese hovedtræerne. Såfremt ejer ønsker at fælde en bevoksning før hugstmodenhed for at udlægge et areal som naturareal jfr. SL 10, skal ejer være opmærksom på, om arealet kan holdes indenfor den overordnede grænse på 10 pct. af den samlede ejendoms areal. Ved skadedyr, sygdom eller udsat stormstabilitet i bevoksningen, kan ejer vælge at fælde træerne før hugstmodenhed. Dette kan kræve forudgående anmeldelse. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 4

5 2 Skovrydning ændret Planlovens 11 g: arealanvendelse - VVM-redegørelse a) Enhver rydning af skov med henblik på ændret arealanvendelse kræver forudgående anmeldelse til kommunen, uanset hvor skoven er beliggende. Kommunen tager herefter stilling til, om rydningen kræver VVM-screening. b) Enhver rydning af skov i et område, der af kommunen er udlagt som skovrejsningsområde, kræver VVM-screening, hvis bevoksningen er ældre end 20 år, og arealet er større end 30 ha. En tilladelse til rydning af fredskov kan i nogle tilfælde gives på vilkår om, at ejer skal udlægge erstatningsskov. Enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ikke påbegyndes, før der er udarbejdet en redegørelse for anlæggets miljømæssige konsekvenser (VVM-pligt). VVM-bekendtgørelsen praktiske retningslinier særligt 1, stk. 2 og 3, og Bilag 1, nr. 31 og Bilag 2, nr. 1(d). Vi har undladt at citere Planlovens 11h i, men ejer bør sætte sig ind i disse bestemmelser også samt de samlede bestemmelser i VVM-bekendtgørelsen, såfremt ejer ønsker at rydde fredskov med henblik på ændret arealanvendelse. Når ejer planlægger at rydde hele eller dele af en skov for at lade arealet overgå til anden anvendelse, som fx naturarealer, anlæg af forlystelsespark m.v., skal ejer forinden sørge for at anmelde afdriften til kommunen. Ejer skal afvente kommunens beslutning, om rydningen kræver en egentlig VVM undersøgelse, før hugsten påbegyndes. Såfremt kommunen beslutter, at rydningen kræver VVM, må ejer først starte hugsten, når kommunen har gennemført VVM og givet tilladelse til rydningen. Hvis ejer vil rydde fredskov i et skovrejsningsområde, jfr. b), er VVM obligatorisk. Hvis arealet er fredskovspligtigt, kræves ligeledes tilladelse fra SVANA til rydning efter skovloven, jfr. 8. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 5

6 3 Erhvervsmæssig hugst indenfor 10 år efter ejerskifte (ved køb, salg, arv eller mage) Skovlovens 13: Erhvervsmæssig hugst er hugst til salg eller industriel udnyttelse. Ved overdreven hugst indenfor de første 10 år efter et ejerskifte, kan SVANA beslutte at udstede en hugstattest, som fastsætter regler for hugst i skoven. Hugst i strid med kravene i hugstattesten er ulovlig. Når skoven ejes af et selskab, kan SVANA indføre et 10-års hugstforbud på et hvilket som helst tidspunkt, efter ejerforholdene i selskabet er blevet ændret. Stk. 1: Miljø- og fødevareministeren kan beslutte eller fastsætte regler om, at der i de første 10 år efter et ejerskifte af fredskov, regnet fra overtagelsesdagen kun må foretages erhvervsmæssig hugst i skoven på nærmere angivne vilkår. Reglerne kan begrænses til kun at gælde for særlige områder. Stk. 2: For fredskov, der ejes af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende, kan ministeren beslutte eller fastsætte regler om, at der i en periode på indtil 10 år kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst. Er der udstedt en hugstattest efter SL 13, stk. 1, skal ejer kunne dokumentere, at vilkårene i hugstattesten er overholdt. 4 Hugst i Natura 2000 område anmeldelsespligt Følgende skal anmeldes: Renafdrift af løvtræer Fremme af nål i løv, dvs. hvor ejer ved plukhugst/tynding ændrer balancen mellem nål og løv i en bevoksning til fordel for nål. Skovlovens 17: På arealer, der er omfattet af 14, stk. 1, skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til miljø- og fødevareministeren med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Stk. 2. En aktivitet, der er omfattet af forbuddene i 28 eller i naturbeskyttelseslovens 3, 8, 15 eller 18, er ikke omfattet af stk. 1. Det samme gælder aktiviteter, som i øvrigt kræver tilladelse efter naturbeskyttelses-, miljø- eller planlovgivningen, eller Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 6 Er skovejendommen beliggende i et Natura 2000 område, skal afgrænsningen af området og kortlægningen af skovnaturtyperne fremgå af kort. Disse kort bør enten udleveres eller være synligt tilgængeligt på ejendommen. Områdeafgrænsning og kortlagte skovnaturtyper kan findes på Miljøgis:

7 Ændring af afvandingsforholdene her tænkes primært på nygravning af grøfter. Ejer må gerne oprense grøfter til tidligere niveau, også efter en længere årrække som fx 10 år. SVANA vil herefter foretage en vurdering af, om aktiviteten påvirker bevaringsmålsætningen for arealet i negativ retning. hvis konsekvenser efter denne lovgivning er vurderet eller skal vurderes forud for iværksættelsen. Stk. 3. Aktiviteten kan iværksættes, hvis ministeren ikke senest 4 uger efter modtagelsen af meddelelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af aktiviteten. Denne afgørelse gælder højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. Ved rettidig klage over en afgørelse efter 1. pkt. regnes fristen i 2. pkt. fra det tidspunkt, hvor Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 4. Hvis aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter stk. 1, hvis den ønskes iværksat. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af meddelelser efter stk &profile=natura2000planer Ejer skal under planlægningen af hugst i et Natura 2000 område sikre sig, at reglerne i SL 17 (anmeldeordningen) er iagttaget, og at de nødvendige anmeldelser er indsendt. Har SVANA ikke reageret indenfor 4 uger, kan hugsten påbegyndes, men først da. Arealer, som falder indenfor Naturbeskyttelseslovens 3 og Skovlovens 28 ikke er omfattet af kravet om anmeldelse efter denne bestemmelse. Disse biotoper er behandlet nedenfor under punkt 8. Aktiviteter, som skal anmeldes efter Renafdrift af løvskov. 2. Plantning i løvskov. 3. Fremme af nåletræer i løvskov. 4. Nyetablering af intensiv produktion af pyntegrønt, juletræer m.v., som forudsætter brug af hjælpestoffer (gødning og pesticider). 5. Opførelse af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, f.eks. driftsbygninger (herunder boliger, skovveje, læggepladser m.v.) 6. Ændringer i afvandingsforholdene. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 7

8 5 Hugst i strid med en indgået Natura 2000 aftale (SL 18) eller en afgørelse/påbud om skovnaturtypebevarende drift af arealet (SL 19) Skovlovens Miljø- og fødevareministeren kan indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i et internationalt naturbeskyttelsesområde om driften eller andre foranstaltninger med henblik på at realisere Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger. Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan ændres, hvis parterne er enige herom, og hvis ændringen ikke strider mod planens bevaringsmålsætninger. Stk. 3. En aftale efter stk. 1 kan omfatte andre arealer, hvis drift kan bidrage til planens opfyldelse. 19 Miljø- og fødevareministeren skal pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-skovplanen, hvis der ikke kan indgås aftale efter 18 på rimelige vilkår eller en allerede indgået aftale ikke overholdes. 20 Miljø- og fødevareministeren skal i særlige tilfælde pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som af hensyn til Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger er nødvendige for at undgå varig forringelse af naturtyper eller levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis risikoen herfor ikke kan afværges med foranstaltninger på grundlag af planen. Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter 18 eller en afgørelse efter 19, dog højst i 6 måneder. Fristen kan i særlige tilfælde forlænges. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 8 Ejer skal i planlægning og forvaltning af arealet sikre sig, at der ikke hugges eller laves forberedelser til hugst, som er i strid med aftalen eller påbuddet. Derfor skal ejer sørge for, at ansatte og entreprenører er blevet behørigt instrueret om sådanne aftaler eller påbud og deres indhold, således at de er i stand til at udføre hugstrelaterede aktiviteter i overensstemmelse hermed. Se også ovenfor vedrørende anmeldelse.

9 6 Fjernelse af ydre løvskovbryn Skovlovens 27 Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Det er kun en reel fjernelse af ydre løvskovbryn, der er ulovlig. Ejer må gerne tynde og fjerne invasive arter. Ved hugst skal ejer sikre sig, at arealet bevares som løvskovbryn. Det anbefales, at løvskovbryn markeres tydeligt på skovkort, og at disse kort udleveres eller opbevares et sted, hvortil ansatte og entreprenører har adgang, fx på godskontoret. 7 Fjernelse af bevaringsværdige egekrat Det er kun egekrat, der er vurderet til at være bevaringsværdige og er registreret og tinglyst som sådan på ejendommen. Skovlovens 26 Bevaringsværdige egekrat skal bevares som egekrat. Miljø- og fødevareministeren skal registrere bevaringsværdige egekrat og kan på grundlag heraf indgå aftaler med ejerne om at sikre deres bevaring. Det er kun en reel fjernelse af registrerede bevaringsværdige egekrat, der er ulovlig. Ejer må gerne tynde og fjerne invasive arter. Ved hugst skal ejer sikre sig, at arealet bevares som egekrat. Ejer bør undersøge, om der foreligger en særlig aftale om bevarelse af egekrattet, før hugsten påbegyndes. Registrerede bevaringsværdige egekrat bør markeres tydeligt på skovkort, og disse kort skal udleveres eller opbevares et sted, hvortil ansatte og entreprenører har adgang, fx på godskontoret. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 9

10 8 Ulovlig ændring af småbiotoper som Skovlovens 28 forberedelse til eller i forbindelse Naturbeskyttelseslovens 3 med hugst vandløb, vådområder, søer, enge m.v. hugstaktiviteter. Her tænkes primært på oprensning af vandløb og dræning af vådområder, moser og søer med henblik på hugst; enten i umiddelbar tilknytning til hugst eller et stykke tid før. SVANA skal kunne bevise, at oprensning og dræning er sket med henblik på hugst i det område, hvor der efterfølgende fældes. Den tidsmæssige udstrækning bør ikke kunne overstige 1 2 år. Der kan også være tale om henlæggelse af hugstaffald på en biotop, der er beskyttet efter NBL 3 eller SL 28, således at tilstanden ændres ulovligt. Endelig kan der være tale om kørsel henover en beskyttet biotop, igen så tilstanden ændres ulovligt. SL 28 Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb NBL 3 Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m² eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m² i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m², når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 10 Ejer skal sikre at der ikke sker ændringer af arealer beskyttet efter NBL 3 og SL 28 i forbindelse med Kommunens vejledende kortlægning af NBL 3-arealer bør fremgå af skovkort. Aktiviteter, der ændrer tilstanden af et 3-areal, kræver tilladelse, som skal søges hos kommunen. Aktiviteter må ikke sættes i værk før de nødvendige tilladelser er givet. Ejer skal have procedurer for identifikation af småbiotoper i skov (SL 28) forud for hugstrelaterede aktiviteter Ejer bør i instruktionen til ansatte og entreprenører forud for udførelse af hugstrelaterede aktiviteter sikre sig, at reglerne om ulovlig tilstandsændring af småbiotoper overholdes.

11 9 Hugst i strid med en aftale om urørt Skovlovens 29 skov Miljø- og fødevareministeren kan give tilskud til: Fremme af bæredygtig skovdrift i eksisterende skove. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation. (Dele af bestemmelsen udeladt) Ejer, som har fået tinglyst en aftale om urørt skov på sin ejendom, skal i planlægning og forvaltning af arealet sikre sig, at der ikke hugges eller laves forberedelser til hugst, som er i strid med aftalen. Derfor skal ejer sørge for, at ansatte og entreprenører er blevet behørigt instrueret om sådanne aftaler og deres indhold, således at de er i stand til at udføre hugstrelaterede aktiviteter i overensstemmelse hermed. Arealer udlagt til urørt skov bør fremgå af skovkort. 10 Hugst i strid med en aftale om særlig drift Skovlovens 29 Miljø- og fødevareministeren kan give tilskud til: Fremme af bæredygtig skovdrift i eksisterende skove. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation. (Dele af bestemmelsen udeladt) Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 11 Ejere, som har indgået en aftale om særlig drift, skal i planlægning og forvaltning af arealet sikre sig, at der ikke hugges i strid med aftalen. Ansatte og entreprenører skal instrueres om sådanne aftaler og deres indhold, så de er i stand til at udføre hugstrelaterede aktiviteter i overensstemmelse hermed. Arealer med aftale om særlig drift bør markeres på skovkort.

12 11 Hugst af træer udlagt til død og henfald i strid med aftale Skovlovens 29 Miljø- og fødevareministeren kan give tilskud til: Fremme af bæredygtig skovdrift i eksisterende skove. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskudsmidlerne. Der kan herunder fastsættes regler om ansøgningernes form og indhold, tidsfrister, vilkår for tilskud, ændring og bortfald af afgivne tilsagn, regnskaber og revision og om, at tilskud primært ydes til fredskovspligtige arealer. Der kan desuden fastsættes regler om, at tilskud til rådgivning nævnt i stk. 1, nr. 5, i en periode kan ydes til en brancheorganisation. (Dele af bestemmelsen udeladt) Ejer skal i planlægning og forvaltning af arealet sikre sig, at træer, som i henhold til en tinglyst aftale med ejer er udlagt til død og henfald, ikke fældes i strid med denne aftale. Ansatte og entreprenører skal instrueres om sådanne aftaler og deres indhold, så træerne ikke fældes. Ejer kan med fordel sørge for en fysisk mærkning af træerne. Fra 2017 skal træer udlagt til død og henfald efter nye aftaler mærkes fysisk. 12 Hugst i strid med aftale eller afgørelse om fredning Aktuel fredningskendelse Fredningskendelser kan findes på Fredningsnævnets hjemmeside: Ejer skal i planlægning og forvaltning af arealet sikre sig, at der ikke hugges eller laves forberedelser til hugst, som er i strid med fredningen. Derfor skal ejer sørge for, at ansatte og entreprenører kender fredningen, de er i stand til at udføre hugstrelaterede aktiviteter i overensstemmelse hermed. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 12

13 13 Hugst af træer der indeholder reder Jagt-og vildtforvaltningslovens 6a og og æg eller redetræer med blivende Artsfredningsbekendtgørelsens 6 og 9, stk. 3 reder Ejer er som udgangspunkt forpligtet til at undgå fjernelse, ødelæggelse eller beskadigelse af reder og æg under hugst. Se også Skovforeningens notat om Redetræer og forstyrrelse af fugle på hjemmesiden for en nærmere gennemgang af reglerne. 6a Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges. Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. 6 Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli. Stk. 2: Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august, jf. dog stk. 3. Stk. 3: Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4: Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november 31. august. Stk. 5: Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august. 9, stk. 3: Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i 6 og 7. Tilladelsen kan gives på vilkår. Ifølge SVANA er det ikke meningen, at reglerne om beskyttelse af reder og æg skal stå i vejen for normal skovdrift. Ikke desto mindre forventes det, at ejer som forberedelse til hugst gennemgår bevoksningen for reder og æg. Dette gælder særligt i fuglenes yngletid. Udenfor yngletiden skal der undersøges for redetræer med blivende reder, som kan forventes genanvendt. Hvis reder/æg konstateres i bevoksningen, bør instruktionen til entreprenør og ansatte være, at de pågældende træer skal blive stående, indtil fuglene ikke længere anvender rederne. Kravet er en rimelig undersøgelse, uden at dette kan konkretiseres nærmere. Dog bør graden af undersøgelse afhænge af årstiden og af, om ejer i øvrigt er vidende om, at særligt beskyttede arter yngler i området. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 13

14 14 Kørsel på eller anden tilstandsændring af fortidsminder eller diger under hugst Museumsloven 29a, e og f Ejer er forpligtet til at sikre, at tilstanden af fortidsminder og beskyttede diger ikke ændres ulovligt i forbindelse med hugst. Se også Skovforeningens vejledning til skovejere og entreprenører om fortidsminder. Findes på Skovforeningens hjemmeside. 29 a Der må ikke foretages ændring i tilstanden af stenog jorddiger og lignende. Stk. 2. For sten- og jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne om fortidsminder, jf. 29 e og 29 f. 29 e Der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder Stk. 2. De typer af fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i bilaget til loven. Stk. 3. I bilaget til loven er fastsat, at visse typer af fortidsminder kun er omfattet af forbuddet i stk. 1, når ejeren har modtaget en meddelelse fra kulturministeren om deres tilstedeværelse. For fortidsminder under terræn eller under bygninger kan kulturministeren i forbindelse med meddelelsen bestemme, at beskyttelsen efter stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet. Stk. 4. Kulturministeren oplyser på begæring, hvilke beskyttede fortidsminder der findes på en ejendom, og hvilken udstrækning de har. Stk. 5. Kulturministeren kan lade en meddelelse efter stk. 3 om tilstedeværelsen af et fortidsminde tinglyse på ejendommen. 29 f På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Ejer bør sikre sig, at fortidsminder og beskyttede diger fremgår af kort, som ansatte og entreprenører har adgang til, fx på godskontoret. Ejer skal instruere ansatte og entreprenører, således at de er i stand til at udføre hugstrelaterede aktiviteter uden at skade fortidsminder. Ejer kan i instruktionen til entreprenør og ansatte henvise til Skovforeningens vejledning om fortidsminder, som angiver, hvilke forholdsregler, der bør iagttages, når der fældes træer ved eller på fortidsminder. Vejledningen kan med fordel udleveres. De samme forholdsregler bør i vidt omfang iagttages, såfremt hugsten sker ved eller på beskyttede diger. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 14