Redetræer og forstyrrelse af fugle

Transkript

1 NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning for arten eller bestanden... 4 Begrænsning af offentlig adgang på grund af redetræer... 5 Forholdet til EU's Tømmerforordning... 6 BILAG 1 - REGLERNE... 7 Introduktion I dette notat gennemgår vi reglerne om beskyttelse af reder og redetræer og om forstyrrelse af vilde fugle. Vi fortæller, hvilke forhold man som ejer skal tage i betragtning, når man driver sin skov, så man i videst mulige omfang kan undgå at komme i konflikt med disse regler. Som skovejer kan man fx stå med den udfordring, at tynding eller afdrift i sommerperioden kan medføre ødelæggelse eller beskadigelse af vilde fugles reder. Dette betyder ikke nødvendigvis, at ejeren skal undlade at foretage disse aktiviteter i sommerperioden, men ejeren skal være opmærksom på, at der stilles større krav til undersøgelsen af bevoksningen i denne periode. Desuden kan særlige grupper af fugle vælge at bygge reder i ejerens træer og dermed forhindre ejeren i at fælde træerne, enten helt eller i visse perioder. Endelig kan der være situationer, hvor aktiviteter i skoven må undlades, da der er risiko for, at fuglene forstyrres på en sådan måde, at det kan skade arten eller bestanden som sådan. Dette er ikke noget nyt. Reglerne har eksisteret i flere år. Men med introduktionen af EU s Tømmerforordning, som trådte i kraft i Danmark i 2013, er der grund til at fremhæve disse regler endnu engang. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation

2 Formålet med reguleringen Reglerne om regulering af fugles reder og redetræer findes i Jagt- & Vildtforvaltningsloven 1 ( Jagtloven ) og i Artsfredningsbekendtgørelsen 2. Disse regler gennemfører de relevante bestemmelser i EU s Habitatdirektiv 3 og Fuglebeskyttelsesdirektiv 4. Det følger af formålsbestemmelsen til Jagtloven, at lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning af bestandene. Dette skal blandt andet ske ved at beskytte vildtet, særligt i yngletiden, og sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder. Dette formål skal til enhver tid afvejes mod hensynet til befolkningens rekreative behov, herunder jagt. Reder og æg Det er ifølge Jagtloven forbudt forsætligt at ødelægge, beskadige eller fjerne reder og at ødelægge eller beskadige æg (Jagtlovens 6a, stk. 2) 5. Forbuddet gælder alene forsætlig ødelæggelse m.v., dvs. hvor ejeren (eller dennes ansatte eller entreprenører) 6 ved, at der er tale om en rede, og fortsætter med bevidst at fjerne eller ødelægge reden og eventuelle æg på trods af denne viden. Ejeren kan også have handlet med forsæt, hvis han starter en aktivitet uden at vide positivt, at der er redetræer i området, men hvor han fortsætter med den pågældende aktivitet efter at være blevet opmærksom på rederne. Selvom han ved, at denne aktivitet kan ødelægge reder og eventuelle æg. Derimod kan ejeren som udgangspunkt ikke blive holdt ansvarlig, hvis han efter afslutning af en eller anden form for aktivitet fældning eller andet opdager, at nogle reder er blevet ødelagt. Selv hvis Naturstyrelsen måtte nå frem til, at han burde have opdaget rederne inden eller under aktiviteten, således at rederne kunne være blevet skånet, vil han ikke kunne holdes ansvarlig efter 1 Lovbekendtgørelse nr om jagt og vildtforvaltning 2 Bekendtgørelse nr af 16/12/2015 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 3 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) 4 Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) 5 Denne ændring til Jagtloven blev indført i 2009 efter påtale fra EU Kommissionen om, at den eksisterende gennemførsel af Fuglebeskyttelsesdirektivet (og EU Habitatdirektivet) i dansk ret ikke var tilstrækkelig præcis og konkret. Den daværende 7, stk. 1 i Jagtloven indeholdt alene en adgang for Miljøministeren til at fastsætte regler om beskyttelse af visse fuglereder i yngletiden og opholdssteder for flagermus ved at regulere fældning af visse træer og forbyde ødelæggelse af redesteder. Denne adgang blev for fugle og redesteders vedkommende først udnyttet ved ændringen af Artsfredningsbekendtgørelsen i 2007, hvor det blev forbudt at fælde visse redetræer i nærmere angivne perioder. 6 Det bemærkes, at en entreprenør, som selvstændigt virkende trediemand, ligeledes kan blive holdt ansvarlig for overtrædelse af bestemmelserne. Det afhænger af i hvilken grad entreprenøren selv har optrådt hhv. forsætligt eller uagtsomt. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 2

3 denne bestemmelse, medmindre det kan påvises, at ejeren (eller dennes ansatte eller entreprenører) indså sandsynligheden for, at der var reder i området, og fortsatte alligevel. Naturstyrelsen vurderer forsæt i lovens forstand på følgende måde: Ved forsætlig skal med andre ord forstås en bevidst handling, hvor man har til hensigt at ødelægge, beskadige eller fjerne reder eller æg, eller hvor man har viden/formodning om, at en aktivitet i et område vil ødelægge, beskadige eller fjerne reder og æg. Det er på denne baggrund styrelsens vurdering, at begge de beskrevne scenarier (at ejer specifikt og bevidst går efter bestemte fuglereder for at ødelægge eller fjerne disse reder eller, at ejer indser muligheden ellen sandsynligheden for, at en bevoksning indeholder reder, men ikke tager skridt til at undersøge bevoksningen for reder forud for skovning) skal forstås som forsætlige handlinger. Redetræer Artsfredningsbekendtgørelsen skærper bestemmelsen i Jagtloven ved i 6 at bestemme, hvornår og om redetræer må fældes. Der er tale om en generel beskyttelse af kolonirugende fugles redetræer og en specifik beskyttelse af redetræerne for visse nærmere angivne fuglearter. I modsætning til Jagtlovens 6a, stk. 2 kræves her alene uagtsomhed. Dvs. ejeren behøver ikke at vide, at der tale om redetræer. Så længe Naturstyrelsen kan bevise, at han burde have vidst det og dermed have undgået at fælde træet, er ejeren ansvarlig. For de fleste angivne fuglearters vedkommende er der dog alene tale om en tidsbegrænset beskyttelse af redetræerne (med undtagelse af ørne, sort stork og rød glente). Det betyder, at ejeren som udgangspunkt kan fælde redetræerne uden for disse perioder. Imidlertid betyder forbuddet i Jagtloven mod ødelæggelse og fjernelse af reder og æg, at ejeren kun kan fælde redetræerne, hvis der på tidspunktet for fældningen ikke aktuelt er reder eller æg i træerne (hvilket jo betyder, at der så konkret ikke er tale om redetræer længere). Er der reder i træerne, er det uden betydning, om de er i brug. Hvis der er reder i træerne, og træerne fældes således at rederne ødelægges eller beskadiges, er dette i strid med Jagtlovens 6a, stk. 2, uanset hvad der måtte stå i Artsfredningsbekendtgørelsen. På betingelse af at fældningen er sket med forsæt, se ovenfor. Dog må det efter formålsbestemmelsen til Jagtloven forudsættes, at rederne ville blive genanvendt, formentlig allerede i næste ynglesæson. Formålet med beskyttelsen er at sikre arternes levesteder, ikke en vilkårlig rede, der er blevet forladt permanent. Dette gælder i forhold til alle reder, ikke kun reder for de arter, der er beskyttet af Artsfredningsbekendtgørelsen. Hvis den forladte rede ikke vil blive genanvendt, er den ikke beskyttet. Der kan umiddelbart synes at være en konflikt mellem Jagtlovens 6a, stk. 2 og Artsfredningsbekendtgørelsens 6. Det er dog vores opfattelse, at Jagtloven skal ses som det altovervejende udgangspunkt om, at fugles reder og æg ikke må ødelægges og fjernes. Gør man det med viden om, hvad man gør, overtræder man loven. Dette gælder uanset tidspunkt på året og uanset, hvilken fugleart, der har bygget sin rede i træet. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 3

4 Forskellen mellem de to bestemmelser er primært, at Jagtloven foreskriver forsæt til at udføre den ulovlige handling, medens Artsfredningsbekendtgørelsen kun kræver uagtsomhed. Dermed er der større risiko for at komme til at overtræde sidstnævnte bestemmelser ved at fælde redetræer for de pågældende fuglearter inden for de angivne perioder. Skovforeningen anbefaler, at man som ejer sætter sig ind i, om der er redetræer i det område, man ønsker at fælde eller på anden måde ønsker at udføre aktiviteter i, så man kan instruere sine medarbejdere og entreprenører om at tage de nødvendige forholdsregler. Dette kan gøres som et led i ejerens generelle due diligence strategi under EU s Tømmerforordning, se nærmere herom nedenfor. Der kræves ikke, at man gennemgår hele området minutiøst, men at man udviser almindelig agtpågivenhed og i rimeligt omfang gennemgår arealet inden fældning, særligt i sommerperioden. Naturstyrelsen udtaler følgende om ejers tilrettelæggelse af skovningsaktiviteter: Det er Naturstyrelsens vurdering, at almindelig skovdrift som udgangspunkt ikke vil udgøre en overtrædelse af reglerne om beskyttelse af reder og æg, forudsat at driften tilrettelægges med fornøden omhu, herunder behørig, proportional, hensyntagen til fuglene. Dette indebærer, at der bør tages højde for årstiden. Kravet til agtpågivenhed vil selvsagt være større i fuglenes yngletid end om vinteren, da alle reder der er i brug, dvs. indeholder æg eller yngel beskyttet af forbuddet. Det er skovejer eller lodsejers ansvar at overholde reglerne og tilrettelægge driften, så denne ikke indebærer en overtrædelse af forbudsbestemmelserne, fx ved at større mere gennemgribende skovning tilrettelægges udenfor ynglesæsonen. Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning for arten eller bestanden Enhver forsætlig forstyrrelse af fugle med skadelig virkning for arten eller bestanden er forbudt (Jagtlovens 7, stk. 2). Forstyrrelser 7 kan omfatte fx visuelle forstyrrelser, støj, rystelser og lignende. De behøver ikke at påvirke fuglene direkte. Det er tilstrækkeligt, at de har en indirekte virkning ved fx at tvinge fuglene til at bruge energi på flugt. Sårbarheden overfor forskellige former for forstyrrelser varierer fra art til art og over året. Der skal anvendes en artsvis vurdering af forstyrrelserne og lægges særlig vægt på de forstyrrelser, der rammer i de mest følsomme perioder (yngletiden, på overvintringspladser m.v.). Der skal være tale om en forstyrrelse, der har en skadelig virkning for arten eller bestanden som sådan. Dette kunne være tilfældet, hvor artens overlevelseschancer eller dens evne til at reproducere reduceres. Hvis forstyrrelsen medfører en indskrænkning af artens eller bestandens udbredelsesområde, er det som altovervejende hovedregel en overtrædelse af forbuddet. 7 Disse principper er de samme, der gælder for Naturbeskyttelseslovens 29a, som omhandler beskyttelse af Bilag IVarter i Habitatdirektivet. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 4

5 For at ejeren kan holdes ansvarlig for forstyrrelsen, skal han vide, at den aktivitet, der planlægges, vil forstyrre fuglene med skadelig virkning for arten eller bestanden. På trods af denne viden gennemfører ejeren den planlagte aktivitet uden at tage nogen forholdsregler for at undgå forstyrrelsen. Det samme gælder, hvor ejeren gennemfører en aktivitet efter at være blevet opmærksom på, at fuglene er i området, uden at afbryde eller omlægge aktiviteten på nogen måde. Igen er det et krav, at han skal vide, at aktiviteten har en forstyrrende virkning i lovens forstand, eller han skal i hvert fald have indset sandsynligheden for det. Jo mere sjælden en fugl er, jo større sandsynlighed er der for, at forstyrrelse af blot en enkelt fugl vil blive anset for ulovlig. Se eksemplet med havørne nedenfor. Omvendt er der mulighed for, at en ejer lovligt kan skræmme en flok af beskyttede gæs væk fra en mark med vintersæd uden at overtræde loven, såfremt der er alternative fødesøgningsområder i nærheden, hvor gæssene kan fouragere i stedet for. Begrænsning af offentlig adgang på grund af redetræer Offentlighedens adgang til at færdes i skove kan begrænses eller helt afskæres, hvis særlige hensyn taler for det (Naturbeskyttelseslovens 27, stk. 1). Det følger af to konkrete afgørelser af Natur- & Miljøklagenævnet, at sådanne særlige forhold kunne være ynglende havørne. Det vil være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor hensynet til, at ørnene kan yngle uforstyrret, sættes op i mod hensynet til offentlighedens rekreative muligheder. I en afgørelse fra 2006 fik det daværende Vestsjællands Amt medhold i, at ejeren af skoven kunne lukke denne helt af for offentligheden i en treårig periode, hvorefter der skulle foretages en ny vurdering. Det indgik i overvejelserne, at der var tale om lukning af to blinde skovveje med begrænset offentlig færdsel. Denne mulighed for at begrænse adgangen afskærer ikke ejeren fra at udføre almindelige skovningsaktiviteter i skoven. Sådanne aktiviteter skal dog vurderes efter Jagtlovens 7, stk. 2 om forstyrrelse af fugle, se ovenfor. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med ørnene, kunne det tænkes, at omfattende skovningsaktiviteter i området tæt på ørnenes redeplads bevirker, at ørnene vælger at fortrække og ikke vender tilbage til området. Dermed kan der være tale om en overtrædelse af Jagtlovens 7, stk. 2. Her er tale om en begrænset ynglebestand i Danmark og i det pågældende område, og dermed er risikoen for en påvirkning af bestanden som sådan alene ved påvirkning af enkeltindivider større, end hvis der var tale om større bestande som fx bramgæs. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 5

6 Forholdet til EU's Tømmerforordning EU s Tømmerforordning kræver, at træ, der sendes på markedet i EU for første gang, skal være lovligt fældet. Dermed menes, at ejeren af træerne skal overholde den lovgivning, som af Naturstyrelsen vurderes at være relevant i forbindelse med hugst 8. Styrelsen har angivet, hvilken lovgivning, der her er tale om, i Bilag 1 til den vejledning om EU s Tømmerforordning, som blev udsendt i marts Hvis denne lovgivning overtrædes af ejeren af træet i forbindelse med hugst, vil dette kunne aktivere forordningen og føre til, at træet er ulovligt fældet. Dette betyder, at træet ikke kan sælges, og at ejeren kan ifalde bødestraf og risikere konfiskation af træet eller af udbyttet ved salg af træet. Ejeren skal tillige overholde de lokale aftaler, der måtte være gældende for ejendommen, såsom Natura 2000, urørt skov, fredninger m.v. En overtrædelse af sådanne aftaler i forbindelse med hugst vil ligeledes kunne aktivere forordningen. Ejeren er desuden forpligtet til at medtage oplysning om al relevant lovgivning i forhold til EU s Tømmerforordning og lokale aftaler i den due diligence ordning, han skal oprette og vedligeholde for sin ejendom. Der er ikke nogen formelle krav til denne ordning, men han skal ved eventuelt tilsyn, fx efter en anmeldelse, kunne fremlægge dokumentation for, at al relevant lovgivning og lokale aftaler er overholdt, og for at han har instrueret sine medarbejdere og entreprenører om de relevante love, regler, aftaler og forhold på ejendommen, således at risikoen for, at træet fældes i strid med loven, minimeres mest muligt. Jagtloven og Artsfredningsbekendtgørelsen er medtaget i Bilag 1. Dermed vil en overtrædelse af disse bestemmelser i forbindelse med hugst kunne føre til, at træet er ulovligt fældet og ikke kan sælges i EU. I vejledningen til EU s Tømmerforordning er angivet et eksempel, hvor ejeren (eller dennes ansatte eller entreprenører) fælder nogle redetræer i forbindelse med en generel fældning af træer i en litra. I det pågældende eksempel anfører Naturstyrelsen, at det alene vil være redetræerne, som ikke vil kunne sælges. Ikke de øvrige træer i litraen. Det vil dog altid være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 8 Naturstyrelsens vurdering af relevant lovgivning i forbindelse med EU s Tømmerforordning er alene vejledende, og det vil være domstolene, som endeligt afgør, hvilken lovgivning, der kan aktivere forordningen og lede til, at træ er ulovligt fældet. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 6

7 BILAG 1 - REGLERNE Jagtloven: 6a, stk. 2: Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges. 6a, stk. 3: Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af redesteder og yngle- eller rasteområder. 7, stk. 2: Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Artsfredningsbekendtgørelsen: 6: Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli. Stk. 2: Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august, jf. dog stk. 3. Stk. 3: Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes. Stk. 4: Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november 31. august. Stk. 5: Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august. 9, stk. 3: Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade fravigelser fra bestemmelserne i 6 og 7. Tilladelsen kan gives på vilkår. Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation 7