DMKLs versionering juni 2017

Transkript

1 Versionering Juni 2017 baseret på input/kommentarer fra DMKLs bestyrelse Jan Jacobsen, leder af Aalborg Kulturskole Morten Lønborg Friis, leder af Rebild Kulturskole Jens Bloch, leder af Kolding Musikskole Julie Heebøll, leder af Skanderborg Kulturskole Ebbe Lund Nielsen, leder af Københavns Musikskole Ole Thøger Nielsen, leder af Musikhøjskolen, Frederiksberg Jørgen Graven Nielsen, leder af Næstved Musikskole Henrik Christiansen, leder af Vordingborg Kulturskole Lena Schnack Mertz, leder af Faxe Musikskole Musikskolerne i Danmark i dag og i fremtiden Musikskoletænketankens rapport Dok. nr. 17/

2 Side 2 Indholdsfortegnelse foreslås ændret, så nuværende del 2 bliver del 1 og viceversa Indledning... 3 Fremgangsmetodemåde... 5 Del 1:... 7 Musikskolelandskabet Musikskolen som lokal kulturinstitution... 8 Musikskolens elever - antal elever og sociale aspekter... 9 Musikskolernes økonomi Musikskolens aktiviteter Styrker og udfordringer Del 2: Del Vision for fremtidens musikskole Vision Indsatsområder Overblik over anbefalingerne Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Side 3 Indledning Musikskolerne er en af de få kommunale skal-opgaver på kulturområdet, og alle kommuner tilbyder i dag børn og unge musikundervisning på musikskolerne. Vi har derfor således et ganske udbredt landsdækkende musikskoletilbud i dag. I Tænketanken har vi på den baggrund beskæftiget os med fremtidens musikskole: hvordan fremtidssikrer vi, at musikskolerne er et tilbud, som alle børn og unge kender og reelt kan benytte? reelt bliver alle børn og unges musikskole? Og samtidig Hvordan skabes det bedste og mest motiverende musiktilbud? Hvordan fremtidssikrer vi, at musikskolerne også i fremtiden formår at være et som et spændende, musikalsk udviklende og attraktivt sted for børn og unge? Det er nogle af de spørgsmål, vi i Tænketanken om musikskoler har stillet os selv gennem det sidsteseneste halvandet år. Tænketanken fik af kulturministeren til opgave at danne overblik over musikskoleområdet, og udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne står over for og på den baggrund På baggrund heraf skal tænketanken udarbejde anbefalinger til, hvordan musikskolernes udfordringer skal tackles. Af kommissoriet fermfremgår det, at vi skal forholde os til en række forskellige tematikker indenfor musikskoleområdet hvilke vi ikke har besvaret kronologisk men som et samlet hele. Bl.a. skulleal både bredde og talent behandles. Rent terminologisk skal det præciseres, at vi benytter de to begreber i ordenes bredeste betydning og ikke med et underliggende mål om, at eleven skal udvikle sig fra at være en del af bredden til et talent. Vi betragter i stedet bredden som alle elever, der har en lyst og glæde ved at udtrykke sig musikalsk, mens talenterne forstås som de elever, der udviser en med særlig motivation eller forudsætninger for eller og engagement i undervisningen., foruden at have gode færdighedsmæssige forudsætninger. Fremgangsmåden har været dialog med en vid kreds række af repræsentanter fra forskellige typer af musikskoler og musikaktører, ligesom vi naturligvis har medbragt vores egen baggage fra sammenlagt mange år i dansk musik- og musikskoleliv. Vi har på den måde kunnet trække på en samlet fond af erfaringer, empiri og holdninger til musikskolernes rolle. Desuden har vi gennemført egne undersøgelser af området, suppleret med foreliggende, aktuelle analyser og rapporter. Vi har så vidt muligt forsøgt at være rundt i alle hjørner af musikskolelivet, og vi har derfor mødt ledere af store såvel som små musikskoler, musikskolelærere- og elever, repræsentanter fra kommuner, uddannelser, fagforeninger og musiklivets øvrige aktører. Hele vejen rundt har vi mødt velvilje til at drøfte musikskolerne, åbenhed, kritisk sans og lyst til at deltage i vores arbejde med at styrke og udvikle de danske musikskoler. Det har været en fornøjelse. Helt overordnet set kan vi konstatere, at musikskolerne i hele Danmark gør et stort og betydningsfuldt arbejde, at der findes et utal af forskellige aktiviteter, og

4 Side 4 at musikskolerne over en bred kam er meget opmærksomme på at løfte den vigtige opgave, de har. Det, kombineret med at omverdenen har ændret sig, har gjort, at musikskolerne gennem de sidste mange år har været under konstant udvikling. Samtidig kan vi se, at det er vigtigt, at denne udvikling fortsætter: Der er områder, hvor opgaven med at skabe det bedst mulige musiktilbud til alle børn og unge kan styrkes, ligesom vi mener, at musikskolerne med fordel kan bringes endnu mere i spil som en central kulturinstitution i lokalområdet. Ikke mindst vil omverdenen også i fremtiden stille nye og foranderlige krav til musikskolerne. Vores bidrag skal derfor ses i dette lys. Vi har udpeget nogle indsatsområder, som vi håber, at alle dele af musikskolemiljøet vil kaste sig over med fantasi og gåpåmod. Det er ikke udtryk for, at sådanne tiltag ikke allerede finder sted men ment som en kærlig opfordring til, at vi alle fokusere på og prioritere disse områder. Vores anbefalinger kan ses som et muligheds-katalog for de enkelte kommuner, hvor man lokalt kan lade sig inspirere og sætte særligt fokus på de indsatsområder der giver bedst mening i den enkelte kommune. Samtidig Vi håber vi, at rapporten kan medvirke til at skabe en endnu større viden om og politisk forståelse for musikskolernes værdi, betydning og nødvendighed i Danmark. Tænketanken om Musikskoler [navne]

5 Side 5 Fremgangsmetodemåde Der er på musikskoleområdet indsamlet data over en årrække, og musikskolerne har gennem flere år indrapporteret til Slots- og Kulturstyrelsen og sidenhen Danmarks Statistik. Ganske tidligt i forløbet stod det imidlertid klart for tænketanken, at den eksisterende viden om musikskolerne, herunder musikskolernes aktiviteter, elever, økonomi, undervisere mv., var relativt begrænset, og oplysningerne og data om musikskolerne var usikkert mangelfuld. og behæftet med fejl. Det har derfor været afgørende for tænketanken at få tilvejebragt et mere velfunderet og retvisende billede af musikskolerne i dag, således at der kunne blive skabt det bedst mulige afsæt for tænketankens anbefalinger til musikskolerne. Vi har i tænketanken derfor prioriteret at udrede data og få kortlagt området nærmere og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse af musikskolerne samt seks mere dybdegående interviews af forskellige, udvalgte musikskoler. Tænketanken har imidlertid i sit arbejde konstateret, at de opgørelser og statistikker, der i dag findes om musikskolernes elevtal, ofte er mangelfulde, og at der blandt andet mangler tal for, hvor mange elever musikskolerne når ud til gennem samarbejdet med folkeskolen. Det er på den baggrund, at tænketanken blandt sine anbefalinger nævner behovet for klare retningslinjer for musikskolernes indberetning samt øget gennemsigtighed og viden om musikskolernes elevtal og aktiviteter. Tænketanken har på egen hånd gennemført en undersøgelse af musikskoleområdet for at skabe et overblik over musikskolernes samlede aktiviteter. Den undersøgelse er dog kun et begrænset øjebliksbillede. Derudover har Tænketanken har som nævnt indledningsvist lagt stor vægt på at have mest mulig dialog med musikskolemiljøet og aktører på musikområdet, således at anbefalinger og indsatsområder blev udarbejdet i lyset af musikmiljøets betragtninger og input: Tænketanken har inviteret relevante personer ind til møder, og samtidig har tænketanken rejst ud for at besøge forskellige steder i landet og afholde åbne dialogmøder; dels midtvejs-dialogmøder i Aalborg, Silkeborg, Horsens, Odense, Næstved, Kolding og København, dels et afsluttende dialogmøde i København for at få input til den allersidste del af arbejdet. Samlet er det derfor på et ganske bredt fundament, hvorpå tænketanken har kunnet udarbejde sin rapport og formulere anbefalinger til musikskolerne. Rapporten består af to dele. En visonsdel (del 1) og en situationsrapport fra musikskolelandskabet i 2017 (del 1), og en visionsdel (del 2): I del 1 peges på en række indsatsområder og anbefalinger, der skal styrke de danske musikskoler i et helhedsperspektiv. Der er anbefalinger, der retter sig mod musikskolerne, kommunerne og staten, og nogle retter sig mod flere parter. Formålet med anbefalingerne er overordnet set at igangsætte en udvikling, der både på kort og langt sigt kan være medvirkende til at styrke musikskolernes musiktilbud til børn og unge i hele landet.

6 Side 6 I del 2 er det målet at skitsere musikskolernes væsentligste styrker og udfordringer på baggrund af refleksioner over udviklingstendenser i børne- og ungdomslivet og en beskrivelse af musikskolernes virke og karakteristika i dag. Sidstnævnte er udfoldet i bilagsmaterialet, hvor der findes en mere omfattende beskrivelse af musikskolerne i dag, herunder musikskolernes undervisning, samarbejdsaktiviteter og andre former for aktiviteter, musikskolernes elever, økonomi, organisering og forskellige profiler.

7 Side 7 Del 1: DEL 2 Musikskolelandskabet 2017 Der stilles i musikloven krav om, at der skal være en musikskole i alle landets kommuner, og musikskolens kerneopgave er beskrevet i loven og i bekendtgørelsen om musikskolerne. Betragter man musikskolens overordnede formål, som det er beskrevet i musiklovens 3, stk. 3, fremgår det, at musikskolen har til formål at: Udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø. Inden for rammerne af lovgivningen varierer musikskolerne betydeligt i forhold til bl.a. størrelse, udbredelse, fokusområder, og undervisningsformer og kommunens geografi. Det er lokale forhold såsom geografi, demografi, ressourcer og lokale prioriteringer, der er afgørende for sammensætningen og tilrettelæggelsen af musikskolens tilbud: Eksempelvis kan der kan være leder- eller lærerkræfter på musikskolen, som har særlige kompetencer indenfor bestemte områder, eller Der kan være et stærkt lokalt musikmiljø, som musikskolen indgår i samarbejde med. eller der kan være andre særlige forhold i kommunen, som gør, at musikskolen har nogle bestemte satsningsområder. Nogle kommuner er geografisk store og tyndere befolket, andre er geografisk mindre og med tættere befolkning. Det kan have betydning for omfanget af henholdsvis central undervisning (i musikskolens egne bygninger) og decentral undervisning (på folkeskoler rundt i kommunen). Særlige satsningsområder kan være alt fra rytmisk korsang over orkestersamarbejder med fokus på klassisk musik til breddeindsatsen i forhold til folkeskolen og outreach til borgere, der ikke af sig selv opsøger musikskoletilbuddet. Tænketanken har været i kontakt med udvalgte musikskoler, der eksemplificerer forskellige musikskoleprofiler. Der kan sandsynligvis findes andre profiler, ligesom der findes kombinationer af de beskrevne profiler, men som typer kan følgende profiler give et billede af, hvordan musikskolelandskabet er sammensat i dag 1 : Musikskolen med stor geografisk spredning - eksemplificeret ved Tønder Musikskole og Mariagerfjord Kulturskole, som dækker et geografisk vidtstrakt område og som bl.a. har en høj grad af decentral undervisning på skoler mv. i de enkelte nærområder Stor diversitet, geografisk, faglig profil, budget, lærersammesætning Musikskolen med et særligt satsningsområde - eksemplificeret ved Holstebro Musikskole, der har opbygget en profil med satsning på et sammenhængende forløb for børn og unge omkring den klassiske musik, bl.a. gennem samarbejde med symfoniorkestret Orkester MidtVest. Eller Mariagerfjord Kulturskole, der især satser 1 Tænketanken har været i dialog med 6 udvalgte musikskoler, se desuden bilag xx for nærmere besøgsrapporter.

8 Side 8 på korsang med musikskolens rytmiske pigekor som flagskibet, der i mange sammenhænge fungerer som ambassadør for musikskolen og kommunen. All-round-musikskolen med et bredt dækkende undervisningstilbud eksemplificeret ved Vordingborg Musikskole. Et andet eksempel er Herlev Musikskole, der bl.a. har fokus på breddeindsats og samarbejdet med folkeskolen. Storbymusikskolen med fokus på socialt udsatte børn og unge. På Aarhus Musikskole arbejder man i MusikUnik inspireret af El Sistema med musikken som redskab på at give udsatte børn og unge mulighed for at bryde negative cirkler, finde nye livsvilkår og indgå i et stærkt, genkendeligt og åbent fællesskab. Musikskolen som lokal kulturinstitution Musikskolen (og kultur)skolen er ikke kun alene et undervisningssted men også en lokal kulturinstitution 2. Musikskolen fungerer i mange kommuner på linje med f. eks. bibliotekerne som et kulturelt samlingssted for såvel børn som voksne, som koncertsted og forsamlingshus. Musikskolen fungerer også i vidt omfang som kulturel ambassamusikleverandør i kommunen, når eksempelvis grupper af elever optræder på rådhuset eller på kommunale institutioner. Sigtet kan bl.a. være En sidegevinst kan være at synliggøre musikkens potentialer i forhold til f.eks. inklusion, arbejdsmarked, sundhed, eller anden undervisning. Der har bl.a. i de seneste år været fokus på sammenhængen mellem musik og sundhed, og hvordan musikken kan bruges i det danske sundhedsvæsen procent af musikskolerne udbyder ifølge et skøn i juni 2017 også undervisning i andre kunstneriske fag end musik: billedkunst, scenekunst, film, animation etc. Fællesbetegnelsen for kommunalt forankrede skoler, der modtager statsrefusion til musikskoleundervisning og også udbyder undervisning i andre kunstneriske fag end musik er kulturskoler. Ikke alle kulturskoler bruger betegnelsen kulturskole. Musisk skole, kreativ skole, musik- og billedskole er andre eksempler på navne, og nogle fortsætter med at kalde sig musikskole Det brede udbud af kunstneriske fag i kulturskolerne medvirker til funktionen som lokal kulturinstitution. [Illustration: musikskolen som lokalt samlingspunkt] Eksempler på musikskolerne/kulturskolerne som lokal kulturinstitution Kulturhotellet i Rønde, fælles hus og leder med Kulturskolen Syddjurs 2 En opgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen fra 2016 viser, at cirka halvdelen af landets musikskoler er såkaldte kulturskoler og tilbyder undervisning i andre kunstfag end musik. Navnlig efter kommunalreformen i 2006 er der sket en stigning i antallet af kulturskoler. 3 Der er efterhånden gennemført en del forskning på området, som viser, at musik har en positiv effekt på en række forskellige somatiske og psykiatriske tilstande. Dog er der stor forskel på, hvor velunderbyggede, resultaterne indenfor de forskellige områder er.

9 Side 9 Børnefolkemødet i Skanderborg, Skanderborg Kulturskole er partner Musikskolen Ringkøbing-Skjerns nytårskoncert samler 1000 publikummer Kulturrummet, Thisted kommune Outreach Flere musikskoler arbejder med socialt udsatte børn og unge og benytter i forskellige former for musikalsk samvær og som løftestang skabelsen af sociale fællesskaber. Ligeledes findes efterhånden mange eksempler på musikskoler, som har anvendt musikken som et aktivt redskab til at styrke integrationen i lokalområdet ved gennem musikken at skabe fællesskab, sammenhold på tværs af sproglige og kulturelle skel. Eksempler på outreach House of Performance, 80 børn og unge fra Taastrupgaard, Høje-Taastrup. Young Care, Hjørring, orkester. El Sistema-inspireret Musik Unik, Aarhus, skole og dagtilbud i Gellerup [Illustration Eksempel med Høje-Taastrup Musikskole, som med orkesterprojektet HOPE har fået 80 børn og unge fra ghetto-området Taastrupgaard til at spille sammen i et orkester] Musikskolens elever - antal elever og sociale aspekter En vigtig del af tænketankens arbejde har været at belyse musikskolernes elevtal, herunder at sætte tal på, hvor stor en andel af danske børn og unge, musikskolerne når ud til, samt om der er tale om sociale skævheder i sammensætningen af eleverne. I tænketankens kommissorium er det antaget, at: - Omkring 10 procent af danske børn kommer i musikskoler - Elevtallet er dalende - Folkeskolereformen har åbnet mulighed for i højere grad at nå ud til alle børn. - Deltagerbetalingen medfører sociale skævheder i sammensætningen af børn, der går i musikskole Tænketanken har med hjælp fra Danmarks Statistik fået foretaget en række analyser og datatræk fra musikskolestatistikken og har desuden selv foretaget en supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt musikskolerne.

10 Side 10 Musikskoletænketankens undersøgelser har vist, at antallet af forskoleelever (dvs. undervisning for de 0-6-årige) er faldet fra ca til over en meget lang periode fra og med Antallet af instrumentalelever ligger nogenlunde konstant på knap Antallet af sammenspilselever er faldet fra til og synes at have taget et dyk i årene for derefter at stabilisere sig. For så vidt angår sammenspilselever er tallene dog ikke helt præcise, idet sammenspilselever ikke altid opgøres selvstændigt og dermed tæller med i statistikken, idet sammenspil på mange musikskoler indgår som et gratis supplement til instrumentalundervisning. Ses på det samlede antal elever opgjort som tilmeldt på CPRnummer 5, er det faldende hvilket primært skyldes faldet i antal forskoleelever. Tendensen er vist grafisk for samtlige elevtalskategorier i figur xx nedenfor. En udførlig redegørelse for hele dataanalysen ses i bilag 4. Det har vist sig vanskeligt at sammenligne tal over en længere periode. Det skyldes et kompleks af faktorer: overgangen af musikskolestatistik fra Slots- og Kulturstyrelsen til Danmarks Statistik, overgang til nyt software for mange musikskoler, uensartet indberetning af elever med relation til refusionsberettiget undervisning og andre målgrupper af elever (skole, dagtilbud) Musikskoletænketanken konstaterer på den baggrund, at der er behov for klare retningslinjer for indberetning af statistik. Figur x. Elevtalsudviklingen Kilde: Danmarks Statistik Musikskoletænketanken har også konstateret at musikskolen i dag målt som CPRregistrerede elever når ud til elever svarende til 4 procent af hele målgruppen på de 0-24 årige, mens musikskolen når en procentdel på 7 for så vidt angår de 4 Om de forskellige elevkategorier se nærmere bilag xx om den statistiske analyse af elevtallet 5 Efter overgangen til Danmarks Statistik i 2013 registreres eleverne på CPR-nummer, hvilket viser det reelle antal børn og unge, som er tilmeldt musikskolen uanset aktivitet. For perioden før 2013 er anvendt en beregning, se bilag 4 6 Det vurderes ikke at være relevant at gå længere tilbage end 2002, idet musikskolerne indtil da stadig var under opbygning. Det blev først lovfæstet, at der skulle være en musikskole i hver kommune fra kommunalreformen i 2006.

11 Side 11 skolesøgende børn mellem 6 og 16 år 7. Musikskolerne har igennem de seneste år intensiveret deres samarbejde med folkeskolen, og i mange af disse samarbejder registreres de deltagende folkeskoleelever ikke som elever i musikskolen. Inddrages tal for disse elever, som musikskoletænketanken har indhentet fra musikskolerne, kommer musikskolerne i kontakt med yderligere børn og unge 8. Tænketanken mener ikke, at aktiviteterne i musikskolernes folkeskolesamarbejde er tilstrækkeligt sammenlignelige med den aktivitet, der foregår for musikskolens tilmeldte elever, til at man blot kan sammenlægge de to tilgængelige tal. Det er dog tydeligt, at. Det ser imidlertid ud til, at musikskolernes samarbejde med folkeskolen Der er dog ingen tvivl om, at folkeskolereformens forpligtigelse af folkeskolen på samarbejdet med musikskolen har åbnet et nyt folkeskolen som arbejdsfelt for musikskolerne, så de når med mulighed for at nå ud til langt flere børn end tidligere. Også børn, der ikke af sig selv opsøger musikskoletilbuddet. Endelig har musikskoletænketanken konstateret, Det kan konstateres, at der er tale om markante sociale skævheder i sammensætningen af den socioøkonomiske baggrund for de børn, der går i musikskole. Det er dog vigtig i den sammenhæng at understrege, at de børn, som muikskolen møder i samarbejdet med folkeskolen, ikke er medtaget i nedenstående skema. Med registreringen af eleverne på CPR-nummer i Danmarks Statistik er det muligt at undersøge musikskoleelevernes socioøkonomiske baggrund ud fra de tilgængelige statistiktal og dermed sammenholde musikskolefamilierne med den gennemsnitlige børnefamilies husstandsindkomst og uddannelsesniveau. 7 Tænketanken har valgt at basere sig på Danmarks Statistiks oplysninger, som kun omfatter de børn og unge der i et givent år er tilmeldt musikskolen. Hvis i stedet ville opgøre alle børn og unge, der på et eller andet tidspunkt har gået i musikskole, bliver elevtallet naturligvis langt højere end de 4 eller 7 procent. 8 Se bilag 4. Der er tale om et beregnet tal på baggrund af de indkomne svar i tænketankens spørgeskemaundersøgelse

12 Side 12 Figur xx. Musikskolefamiliers husstandsindkomster sammenlignet med børnefamilier generelt 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Kilde Danmarks Statistik Musikskoler Befolkningen Som det fremgår af figuren, er der klart flere højindkomstfamilier - med husstandsindkomster fra kr. og opefter - blandt musikskolefamilierne end blandt børnefamilierne generelt. Samme tendens gør sig gældende i forhold til uddannelse og etnisk oprindelse, og analysen viser således samlet, at musikskoleelevernes forældre statistisk set er bedre økonomisk stillede, har et højere uddannelsesniveau og er af mere gammeldansk oprindelse, end gennemsnittet af den danske befolkning. En tendens, der ikke kun gælder for musikskolerne, men for mange andre fritidstilbud til børn og unge. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at musikskolerne har godt fat i den allerlaveste indkomstgruppe, at 24 % af eleverne kommer fra familier med husstandsindkomst under og 45 % fra familier med hustandsindkomst under Talanalysen bekræftes af I tænketankens kvalitative interview med i alt 8 musikskoleelever 9, som hvori giver musikskolebørnene giver udtryk for, at den økonomiske baggrund har betydning for børns muligheder for at gå i musikskole Køn og instrumentvalg Den tilgængelige musikskolestatistikken viser visse kønsbetingede forskelle i børns instrumentvalg. I den samlede elevgruppe af 0-24-årige er pigerne således i overtal i de fleste instrumentgrupper bortset fra elguitar, elbas, slagtøj, messingblæsere og kontrabas. Imidlertid viser det sig, at jo ældre eleverne bliver, jo mere udjævnes kønssammensætningen. således at der faktisk Blandt de ældre elever er der en svag overrepræsentation af drenge. På sammenspilsområdet er pigerne f.eks. i overtal indtil 14 år, men bliver derefter i undertal. På det rytmiske område er der en tendens til, at piger fravælger instrumenter og prioriterer sang 10. Om den sam- 9 Se nærmere bilag x 10 Af NIRAS rapporten fra 2012 fremgik, at 75 procent af de piger, der ansøger rytmisk MGK søger ind med sang.

13 Side 13 lede analyse af de kønsmæssige aspekter af børns og unges instrumentvalg, se bilag xx. Om børn og unges ønsker og behov i musikskolen: En undersøgelse fra 2016 ved ungdomsforsker Søren Østergård fra Center for Ungdomsstuder (CUR) 11 viser bl.a., at de faste fritidsaktiviteter såsom idræt, fritids- og ungdomsklub, musikundervisning, spejder mv., fortsat er en central del af fritidslivet for børn/unge i klasse. Ungdoms og fritidsklubberne har tabt terræn, mens musikskoler og idrætsorganisationer har fastholdt deres markedsandel. Unges interesse for musik har været konstant over de seneste 6 år og således fortsat er en vigtig fritidsaktivitet for unge 12. Søren Østergårds undersøgelse viser således samme udviklingstendens over tid som musikskolestatistikkens tendens for så vidt angår instrumentalundervisning: At musikinteressen fastholder sin markedsandel i denne aldersgruppe af skolesøgende børn/unge i alderen Både Søren Østergårds undersøgelse og tænketankens egne elevinterview viser, at seriøsitet, faglighed og progression i den enkelte elevs udvikling er vigtigt for de unge. Også rollemodeller og forbilleder er vigtige og de er lokale fra nærmiljøet, såsom ældre elever, MGK-elever mv. For de unge er det ligeledes vigtigt at spille sammen med andre, og at fællesskaberne fungerer. Lærerens rolle er central som vejleder for eleverne, for at skabe relationer og være kulturbærer samt for de lidt ældre elever som facilitator for selvorganiserede projektforløb. Den ideelle lærer er på én gang fagligt kompetent og indfølende og socialt motiverende. Ellers skal der være begge typer og mulighed for at skifte og bytte lærer. Eleverne efterlyser også mere åbenhed for nye ideer fra eleverne, medbestemmelse og selvorganisering, især for de lidt ældre 11 ung I en præstationskultur.2016, se nærmere bilag xx

14 Side 14 Musikskolernes økonomi Musikskolernes økonomi udgøres for hovedparten af kommunale tilskud finansiering. Kommunernes finansiering er suppleret af deltagerbetalingen og detn statslige tilskud. finansiering Musikskolernes økonomi 2017 mio. kr. procent Statsligt tilskud refusion Deltagerbetaling Andet 4 0,5 Kommunalt tilskud finansiering (beregnet) ,5 I alt Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af tabellen udgør det kommunale tilskud 524 mio. kr., svarende til 63,5 % af musikskolernes økonomi. Deltagerbetalingen udgør med 25 % en forholdsvis stor andel af musikskolernes økonomi, mens statsrefusionen kun udgør 11 %. Om sammenhængen mellem udgifter og aktiviteter viser musikskolestatistikken, at musikskolerne i perioden har haft stigende udgifter til lærerløn, som ikke modsvares af en tilsvarende stigning i aktivitetsniveauet udtrykt ved antallet af aktivitetselever. Udgiften pr. aktivitetselev er således i perioden steget fra ca kr. til ca kr. svarende til en stigning på 56 %. Forklaringen på de stigende udgifter pr. aktivitetselev er dels, at flere lærere er blevet overenskomstmæssigt sikret fastansættelse, hvormed følger en række rettigheder, som samlet fører til højere lærerlønsudgifter, dels at musikskolerne i de senere år har fået større fokus på eksterne samarbejdsaktiviteter, især samarbejde med folkeskolen, som trækker lærerlønninger men ikke statsrefusion. Sammenhæng mellem Den kommunale fastsættelse af deltagerbetaling og statsligt tilskud Statens bevilling til musikskolerne udmøntes i dag gennem en refusionsordning, som refunderer kommunernes udgifter til musikskolelærere. Der er tale om, at staten refunderer kommunernes udgifter til lærerlønninger ved musikskolerne inklusive udgifter til transport, husleje og lederløn. Dette Den procentdel, statens refusion vil udgøre refusionsprocenten - beregnes på baggrund af et budget over de forventede udgifter, som musikskolerne indsender til Slots- og Kulturstyrelsen, hvorefter refusionen udbetales. Deltagerbetalingen indgår som beskrevet ovenfor som en væsentlig del af musikskolernes økonomi og dermed dens budget, som er grundlag for statsrefusionen. Deltagerbetalingen må ifølge musikloven ikke overstige 33,33 % af budgettet. Af tabel xx nedenfor fremgår, at der er en klar sammenhæng mellem størrelsen af deltagerbetalingen og størrelsen af det statslige tilskud, her eksemplificeret med henholdsvis de seks musikskoler med den højeste

15 Side 15 og de seks med den laveste deltagerbetalingsprocent 13 Refusionsordningen i dag har det incitament, at de kommuner, der prioriterer det største budget til musikskolen, får den største refusion. Der er ikke med statsrefusionen incitamenter til at fremme bestemte typer af undervisning, aktiviteter, profiler eller indsatser i øvrigt. Dette er alene lagt ud til den enkelte kommunes musikskole, musikskolebestyrelse og/eller kommunale politikker for området. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastsætter taksten for at gå i musikskolen. Nogle kommuner fastsætter deltagerbetalingstaksten så tæt på de tilladte 33,33% procent som muligt, andre kommuner fastsætter en lavere deltagerbetaling. Statsrefusionen følger den enkelte kommunes budgetmæssige prioritering af musikskolen, og det er herefter udlagt til den enkelte musikskole, musikskolebestyrelse og byråd at beslutte og vægte de lokale indsatser og prioriteringer. Tabel xx Deltagerbetaling og statstilskud Musikskole Lærerløn mv. (mio. kr.) Lemvig Musikskole 3,6 33 2,1 0,5 23 Rudersdal Musikskole 13,3 33 7,8 1,8 23 Musikhøjskolen (Frederiksberg) 9,5 33 5,6 1,3 23 Den kreative skole (Silkeborg) 8,9 32 5,4 1,2 22 Gentofte Musikskole 9, ,2 22 Gladsaxe Musik- og Billedskole 9, ,3 22 Glostrup Musikskole 2, ,3 16 Brøndby Musikskole 3, ,5 16 Ishøj Kulturskole ,6 16 Rødovre Kommunale Musikskole 5, ,7 15 Albertslund musikskole ,0 15 Tårnby Kommunes Musikskole 6, ,8 15 Musikskolelærernes profil og kompetencer En ny undersøgelse af de konservatorieuddannede musikskolelærere 15 viser, at hovedparten af de ansættelsesforhold, der er på musikskolerne, har en ansættelsesgrad på under 50 % af en fuldtidsstilling. Dette betyder, at for langt de fleste Deltagerbetalings Procent Lærerløn minus deltagerbetaling Statstilskud refusion (ca 13%) mio. kr. Statstilskud i procent Deltagerbetalingsprocenten er beregnet efter bekendtgørelsen som andelen af de samlede lærerlønsudgifter tillagt 25 %. I skemaet er udgifterne til lærerløn m.v. fratrukket deltagerbetalingen, og herefter er statstilskuddet beregnet som en andel af de øvrige udgifter (kommunal og statsligt tilskud) til lærerløn m.v. 14 Statstilskuddets andel af lærerlønsudgifter tillagt 25 %, jf. musikskolebekendtgørelsen. Må ikke forveksles med refusionsprocenten, som er statstilskuddets andel af den samlede musikskoleøkonomi 15 Se nærmere bilag xx om aftagerundersøgelse for de pædagogiske arbejdsmarked, efteråret 2016 samt tænketnkens dialog med konservatorierne

16 Side 16 konservatorieuddannede lærere udgør ansættelsen på den enkelte musikskole kun en del af et sammensat arbejdsliv. Af undersøgelsen fremgår endvidere, at musikskolernes lærere fortrinsvis er konservatorieuddannede, og at musikskolerne mener, at de konservatorieuddannede lærere i kraft af deres høje musikfaglige niveau i overvejende grad opfylder musikskolernes behov. Samtidig efterlyser musikskolerne i takt med udviklingen af samarbejdet med folkeskolen nogle nye pædagogiske kompetencer nye tilgange til undervisningen inden for bl.a. forskolearbejde, projektarbejde og klasserums storgruppeledelse. På baggrund af tænketankens dialog med konservatorierne konstateres 16, at der er sket en begyndende opprioritering af musikpædagogik og praktik på konservatorierne i de senere år, og at konservatorierne har etableret samarbejde med blandt andre professionshøjskolerne om efteruddannelse. samt med musikskolerne som aftagere af dimittender. Tænketanken mener, at der i de kommende år vil være behov for, at der kommer flere studerende og mere synlighed omkring de musikpædagogiske uddannelses og efteruddannelsesmuligheder på konservatorierne. I august 2016 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft for undervisere på musikskoler inspireret af principperne for folkeskolelærernes arbejdstidsaftale. Den nye aftale giver mulighed for mere tilstedeværelse af lærerne end tidligere bl.a. med henblik på at fremme kollegialt samarbejde i team og styrke tværgående fokusområder. Musikskolens aktiviteter Undervisning Musikskolerne tilbyder en lang række forskellige undervisningsaktiviteter til børn og unge mellem 0 og 24 år og mange har også tilbud til voksne. Musikskolen tilbyder undervisning med deltagerbetaling af elever, enten som soloundervisning i et instrument eller ved sammenspils- eller holdundervisning. Instrumentalundervisningen finder ofte sted som soloundervisning i moduler på 22,5 ca. 20 minutter 17 eller på større eller mindre hold. Yderligere tilbyder mange musikskoler forskoleundervisning til små børn (0-5 år) samt musikundervisning i samarbejde med folkeskolen. En musikskolesæson varer for omkring halvdelen af musikskolerne i 36 uger. 20 procent har en lidt kortere sæson. 30 procent har en lidt længere sæson. Nedenfor i tabel xx vises Top 10 over hvilke instrumenter i musikskolerne, der har flest elever. Tabel xx. Top 10 instrumenter i musikskolen Instrument Antal elever Klaver Akk. guitar Slagtøj Se nærmere bilag xx 17 Der findes også moduler ned til 16 minutter og op til 45 minutter

17 Side 17 Sang Violin El-guitar Saxofon Tværfløjte El-bas Synth/keyb Kilde: Danmarks Statistik Talentudvikling Talent er et lidt vanskeligt begreb, som kan dække over mange forskellige typer kombinationer af evner og motivation hos eleven og opbakning fra omverden. Tænketanken lægger i sin forståelse af talentbegrebet i høj grad vægt på motivationsaspektet, som relaterer sig til elevens dedikation og vedholdenhed i sit ønske om at udvikle sin tekniske musikalske færdighed og sin musikforståelse. Netop motivationen er af vital betydning for, at musikskolens talentarbejde kan indgå i fødekæden til det professionelle musikliv. Samlet er det tænketankens indtryk, at musikskolerne arbejder målrettet med talentudvikling, både i store kommuner og i mindre. Bl.a. er der igennem de seneste ca. 15 år med støtte fra bl.a. de 4-årige musikhandlingsplaner fra Kulturministeriet 18 oprettet forskellige former for talentundervisning og klasser enten lokalt eller på tværs af kommunegrænser i et samarbejde mellem flere musikskoler. Nogle musikskoler samarbejder også med eksterne læringsmiljøer om talentudviklingen. 19 Et udviklingsområde som flere musikskoler allerede er i gang med - kunne være med inspiration fra idrættens verden at se mere samlet på talentundervisningen i forhold til de unges hverdag. Eksempler på talentundervisning Talentlinje i Musik, Esbjerg Kulturskole Talentlinjen, Roskilde Musiske Skole Talentlinje, gardertalentlinje, Vejen Musikskole Talentlinje, Ikast-Brande Musikskole Kolding 18 Se nærmere bilag xx 19 Om musikskolernes samarbejde med eksterne læringsmiljøer, se bilag xx

18 Side 18 Eksempler på regionale talentsamarbejder Region Midt: Talent Ø; 10 østjyske musikskoler Region Sjælland: Unge spiller klassisk Region Syd, Fyn: Fælles Fynsk Talentsamarbejde Skabende kompetencer Ifølge musikloven og musikskolebekendtgørelsen har musikskolerne to hovedopgaver - instrumentalundervisningen og det skabende. Tænketankens dialog med musikskolerne og andre aktører peger tyder imidlertid på, at der kun i begrænset omfang undervises i skabende musikkompetencer dvs. f.eks. komposition, improvisation og digital musikproduktion 20. Det er Tænketankens indtryk, at brug af skabende processer i undervisningen finder sted, men ofte er projektbaserede, enkeltstående initiativer, mens der i selve undervisningen i langt overvejende grad fokuseres på instrumentale færdigheder og udøvelse/reproduktion. Der kan være flere årsager til dette, herunder manglende interesse fra elever og forældre samt en traditionel forståelse af, at det skabende først kommer sent i forløbet, når eleven har helt styr på instrumentfærdigheder og reproduktioner. Eksempler på undervisning i skabende processer Sangskrivning, musikproduktion og komposition, Vallensbæk Musikskole / /?type=3&theater Sangskrivning/Komposition, Ballerup Musikskole Klassisk komposition og sangskrivning, Odense Musikskole Musik på Computer, Frederikssund Musikskole Computer Digitale redskaber i musikundervisningen Begrebet digital undervisning dækker over et forholdsvis bredt felt, der bl.a. omfatter anvendelse af nodeskrivningsprogrammer, lydskabende programmer, sequencing, optagelse og redigering (lydtekniker) og computerunderstøttet under- 20 Hermed menes digital musikproduktion med et kreativt/kompositorisk element

19 Side 19 visning og læring. Brug af digital undervisning er under udvikling men er stadig kun på et forstadie i forhold til praktisk anvendelse i undervisningen og i forhold til lærernes kendskab til de forskellige muligheder, der findes. F.eks. er det kun 22 af landets i alt 98 musikskoler, der tilbyder undervisning i musikteknologi, og der tilmeldt i alt 104 elever til området. Flere musikskoler har nævnt 21, at man har forsøgt at oprette hold eller fag i f.eks. elektronisk musik, men at der ikke har været nogen nævneværdig efterspørgsel på undervisningen. Andre musikskoler satser målrettet på digital undervisning og oplever en stigende interesse fra eleverne. Tænketanken vurderer, at der er et stort potentiale i udvikling af nye digitalt baserede undervisningsformer på musikskolerne. I forhold til kommunikation om musikskolens tilbud og brug af sociale medier i forbindelse med arrangementer eller koncerter opleves det, at det i høj grad afhænger af, hvorvidt den enkelte lærer føler sig fortrolig med at anvende sociale medier og andre digitale platforme. Dette gælder ligeledes i forhold til brug af forskellige former for lukkede fora, hvor man udveksler noder, lydfiler, video mv. med eleverne. Eksempler på brug af digitale redskaber i undervisningen: Elektronisk musikværksted, Haderslev Musikskole, Computer/Ipad, Hedensted Musikskole Remix your life, Lolland Musikskole Elektronisk musik, Kolding Musikskole Elektronisk musik, Hillerød Musikskole Musikproducer, Tønder Kulturskole Samarbejde med folkeskolen og med dagtilbud Folkeskolesamarbejdet er et væsentligt udviklingsområde for musikskolerne og folkeskolerne. Samarbejdet er nu obligatorisk for både musikskoler og folkeskoler, og der er gode erfaringer flere steder i landet. Der er dog også udfordringer. I efteråret 2016 gennemførte KL en undersøgelse 22, hvor kommunernes kultur- og fritidsforvaltninger blev adspurgt om folkeskolens samarbejder med musikskoler. 70 kommuner svarede, at arbejdet er i god udvikling, 22 at man er nogenlunde i gang men har væsentlige udfordringer, mens 6 kommuner svarer, at der er væsentlige udfordringer. Dog er tænketankens oplevelse, at der hvis man spørger til 21 F.eks. af Vordingborg og Herlev musikskoler 22 Henvisning

20 Side 20 samarbejdet på praktikerniveau fortsat mange steder er store udfordringer, ikke mindst i forhold til finansieringen af samarbejdsaktiviteterne. Her opleves det ofte som en stopklods, hvis der f.eks. ikke er afsat midler centralt fra kommunen. I dialogen med f.eks. forskellige organisationer på musikområdet har der været bred enighed om, at folkeskolesamarbejdet er vigtigt, at musikskolerne bør prioritere det og have blik for, hvilke udfordringer i skolen, musikskolen kan hjælpe til med. Det er dog samtidig vurderingen, at selv om musikskolen kan - og bør - byde ind med gode projekter og lærerkræfter, er relationen mellem musikskolen og folkeskolen ikke lige, og musikskolen kan ikke løfte samarbejdet alene. For at samarbejdet skal lykkes kræver det således en høj motivation fra såvel musikskolen som folkeskolen samt ikke mindst fra kommunens side. Eksempler på samarbejdet med folkeskolen, Faxe kommune, Byrådet bevilger midler, så musikfaget bliver løftet i hele kommunen. Herlev kommune Partnerskabsaftale Egedal kommune, distriktsskole Ølstykkes samarbejde med musikskolen Lejre kommune, aftale om samarbejdet Haderslev kommune, Talentklasser i musik EMU Danmarks Læringsportal om samarbejdet tekst/illustration: Ølstykke distriktsskole i Egedal Kommune, Lejre Musikskoles samarbejde eller Herlev Musikskoles meget store samarbejdsprojekt] Dagtilbuddet Samarbejdet på dagtilbudsområdet er under udvikling, men påvirkes af musikskolens begrænsede ressourcer og underskud af undervisere med undervisningskompetencer på dagtilbudsområdet. De begrænsede budgetter i de kommunale dagtilbud er endvidere en væsentlig barriere for dette samarbejde.

21 Side 21 Eksempler på musikskolens samarbejde med dagtilbuddet. Musik i dagtilbud, Odense Kommune EBLIGHT/0denseMusikskole/Brochure/Musik%20i%20dagtilbud%20folder.ashx Musik i daginstitutioner + Kursustilbud til vuggestuer, Aarhus Kommune Musikalsk legestue i børnehaven, Københavns Kommune Sang og musik i børnehaven, Tønder Kommune Samarbejde mellem børnehave og kulturskole, Rebild Kommune Samarbejde med lokalt musikliv og eksterne læringsmiljøer Der foregår over hele landet mange samarbejdsprojekter mellem musikskolerne og aktører såsom biblioteker, kirker, ungdomsskoler og spillesteder 23, samt med organisationer og det lokale musikliv. På musikskolernes hjemmesider oplyses der dog mest oplyses om egne aktiviteter - undervisning, koncerter mv. Det har imidlertid vist sig derfor været vanskeligt at afdække omfanget af musikskolernes outreach. Flere af de aktører tænketanken har talt med 24, fremhæver, at de gerne vil øge samarbejdet med musikskolerne. Men Nogle fornemmer også en vis tøven. Visse steder møder man skepsis fra musikskolen, for om der nu opstår der konkurrence om eleverne eller om bevillingerne? mens man andre steder forstår, at samarbejdet kan gavne begge alle parter. De lokale selvorganiserede amatørmusikliv og alternative læringsmiljøer spiller en vigtig rolle gennem projekter, hvorigennem der ydes gratis, eller næsten gratis, musiktilbud til børn og unge, hvilket muligvis til en vis grad kan modvirke musikskolernes socialt skæve elevsammensætning. Svaghederne er, at tilbuddene mest findes i de større byer, samt at camps og projekter ikke erstatter den kontinuerlige læring - som musikskolerne står for. Men der vil være perspektiver i et øget samarbejde og vidensdeling mellem musikskolerne og amatørlivet/det uformelle system. Eksempler på samarbejde med lokalt musikliv og eksterne læringsmiljøer 23 Se i bilag.liste fra DMKL over samarbejdsprojekter mellem musikskoler og eksterne aktører 24 Se nærmere bilag xx om samarbejde med eksterne læringsmiljøer

22 Side 22 Amatørorkestre Rudersdal Musikskole og Amatørsymfonikerne: Musikskoleelever spiller sammen med orkestret. Professionelle orkestre Det Midtjyske Strygersamarbejde OrkesterMester Side-by-side DK/Koncerter/Koncert.aspx?Action=1&NewsId=616&M=NewsV2&PID=314 Biblioteker Kulturrummet Thy. Tæt samarbejde mellem fem institutioner, herunder musikskolen og biblioteket. Kirker Sangkraftcenter Assens. Kirke og musikskole er centrale aktører Garder Vejen Garden og Vejen Musikskole Legoland Billund Garden Jazzdanmrk Jazzcamp for piger

23 Side 23 Styrker og udfordringer Musikskolernes styrker Det faglige niveau er højt. Musikskolerne er et landsdækkende netværk af musikalsk kompetence og har således meget at tilbyde i forhold til børn og unges krav om høj faglighed. Musik har over de seneste 10 år fastholdt sin position som en vigtig fritidsaktivitet blandt skolesøgende børn og unge Musikskolerne er bærere af en musikalsk kulturarv og en musikkultur baseret på aktiv musikudøvelse Musikskolerne er vigtige kulturinstitutioner i lokalområdet. I mange kommuner har musikskolerne stor betydning for det lokale kulturliv og udgør et knudepunkt i forhold til kommunens musikliv. Bl.a. arbejder flere musikskoler med socialt udsatte børn og unge og benytter forskellige former for musikalsk samvær som løftestang skabelsen af sociale fællesskaber. Ligeledes findes efterhånden mange eksempler på musikskoler, som har anvendt musikken som et aktivt redskab til at styrke integrationen i lokalområdet. Musikskolerne arbejder målrettet med talentudvikling også i mindre kommuner Der er en vis mangfoldighed i musikskolernes profiler og dermed i den lokale tilgang til musikskolens rolle i kommunen. Dette skaber mulighed for gensidig inspiration og udvikling af nye ideer. Musikskolernes udfordringer Musikskolernes elevsammensætning er i lighed med mange andre tilbud ikke tilstrækkeligt socioøkonomiske balanceret. socialt skæv, idet musikskolen kun når en forholdsvis lille og privilegeret gruppe af elever. Deltagerbetalingen er høj, og dette kan afskærer mange børn fra musikundervisning. Kulturel kapital i familien er også en væsentlig faktor Tænketanken vurderer, at dette forhold det er en udfordring for musikskolernes politiske legitimitet, at de ikke når en større andel af den samlede gruppe af 0-24-årige Det må konstateres, at musikskolerne igennem en længere periode har haft stigende udgifter til lærerløn, som ikke har været modsvaret af en tilsvarende stigning i antallet af elever. Den nuværende statslige støtte i form af refusion af lærerlønsudgifter fremmer en høj deltagerbetaling på trods af, at intentionen i loven netop er at begrænse deltagerbetalingen

24 Side 24 Flere Nogle aktører efterlyser en højere grad af refleksion over egen praksis og større fokus på udvikling. Bl.a. bør musikskolerne blive bedre til at håndtere det unges ønsker om selvorganisering og projektarbejde samt facilitering af musikalske fællesskaber. De fleste musikskoler har fortsat et lidt for ensidigt fokus på instrumentale færdigheder og kunne i større grad satse på de skabende kompetencer og på digital musikundervisning. I takt med udviklingen af musikskolernes samarbejde med folkeskole og dagtilbud har musikskolen brug for nogle nye pædagogiske kompetencer i lærerstaben inden for bl.a. forskolearbejde, projektarbejde og klasserumsledelse. Navnlig inden for småbørnsområdet mangler der pædagogiske kompetencer. Samarbejde med det lokale musikliv og de eksterne læringsmiljøer fungerer mange steder godt men kunne udvikles mere. De alternative læringsaktører udbyder gratis eller næsten gratis undervisning til bør og unge på projektbasis, hvilket muligvis kan modvirke musikskolernes egen socialt skæve elevsammensætning. Der kunne være store potentialer i et øget samarbejde om at nå nye målgrupper for musikskolerne. Det er bekymrende, at forskoleelevtallet er faldet så meget som det er. Forskolearbejdet er vigtig for både en bredere rekruttering og for opbygningen af musikalske fællesskaber.

25 Side 25 Del 2: Vision for fremtidens musikskole Vision Det er tænketankens vision, at: Musikskolen er for alle børn, som har lyst til at beskæftige sig med musik, og at musikskolens elevsammensætning er bred og mangfoldig. Musikskolen udvikler aktive musikudøvere, der kan bidrage til at lokalt musikliv og talenter, der kan indgå i fødekæden til det professionelle musikliv. I musikskolen er bredde og talent lige vigtige og hinandens forudsætninger. Musikskolen har et stærkt fokus på at realisere hver enkelt elevs musikalske potentiale bedst muligt. Musikskolen tilbyder undervisning på højt niveau, den møder elevernes egen interesse og giver dem udfordringer. Musikskolen har en bred musikalsk tilgang, som inddrager forskellige musikalske genrer og aktivitetsformer i både udøvende og skabende musikalsk praksis. Musikskolen arbejder konstant med refleksion over egen praksis og med udvikling af nye og fleksible undervisningsformer. Musikskolen skaber rammer for musikalske fællesskaber, og den tilbyder sociale rum for eleverne. Musikskolen fastholder og motiverer sine elever og har et skarpt blik for tendenser i børne- og ungdomslivet. Den udvikler aktivt sit musiktilbud og er opsøgende og synlig. Musikskolen ser og virkeliggør sin rolle i det lokale samfund, den indgår i. Både som undervisningsinstitution og som lokal kulturinstitution. Musikskolen giver børn mulighed for tidlig og kontinuerlig musikalsk deltagelse i et fællesskab, med sammenhængende overgang fra forskoleaktiviteter til den videre instrument- og ensembleundervisning. Musikskolen bidrager til udvikling af det hele menneske og til udviklingen af et samfund med aktive, deltagende og bidragende borgere.