Musikskolerne i Danmark i dag og i fremtiden Musikskoletænketankens rapport

Transkript

1 Musikskolerne i Danmark i dag og i fremtiden Musikskoletænketankens rapport Dok. nr. 17/

2 Side 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fremgangsmetodemåde... 5 Del 1:... 6 Musikskolelandskabet Musikskolen som lokal kulturinstitution... 7 Musikskolens elever - antal elever og sociale aspekter... 7 Musikskolernes økonomi Musikskolens aktiviteter Styrker og udfordringer Del 2: Vision for fremtidens musikskole Vision Indsatsområder Overblik over anbefalingerne Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

3 Side 3 Indledning Musikskolerne er en af de få kommunale skal-opgaver på kulturområdet, og alle kommuner tilbyder i dag børn og unge musikundervisning på musikskolerne. Vi har derfor et ganske udbredt musikskoletilbud i dag. Men hvordan sikrer vi, at musikskolerne reelt bliver alle børn og unges musikskole? Og samtidig skaber det bedste og mest motiverende musiktilbud? Hvordan sikrer vi, at musikskolerne også i fremtiden formår at være et spændende, musikalsk udviklende og attraktivt sted for børn og unge? Det er nogle af de spørgsmål, vi i Tænketanken om musikskoler har stillet os selv gennem det sidsteseneste halvandet år. Tænketanken fik af kulturministeren til opgave at danne overblik over musikskoleområdet og udpege de væsentligste udfordringer, som musikskolerne står over for. På baggrund heraf skal tænketanken udarbejde anbefalinger til, hvordan musikskolernes udfordringer skal tackles. Af kommissoriet fermfremgår det, at vi skal forholde os til en række forskellige tematikker indenfor musikskoleområdet hvilke vi ikke har besvaret kronologisk men som et samlet hele. Bl.a. skulleal både bredde og talent behandles. Rent terminologisk skal det præciseres, at vi benytter de to begreber i ordenes bredeste betydning og ikke med et underliggende mål om, at eleven skal udvikle sig fra at være en del af bredden til et talent. Vi betragter i stedet bredden som alle elever, der har en lyst og glæde ved at udtrykke sig musikalsk, mens talenterne forstås som de elever, der udviser en med særlig motivation eller forudsætninger for eller og engagement i undervisningen., foruden at have gode færdighedsmæssige forudsætninger. Fremgangsmåden har været dialog med en vid kreds række af repræsentanter fra forskellige typer af musikskoler og musikaktører, ligesom vi naturligvis har medbragt vores egen baggage fra sammenlagt mange år i dansk musik- og musikskoleliv. Vi har på den måde kunnet trække på en samlet fond af erfaringer, empiri og holdninger til musikskolernes rolle. Desuden har vi gennemført egne undersøgelser af området, suppleret med foreliggende, aktuelle analyser og rapporter. Vi har så vidt muligt forsøgt at være rundt i alle hjørner af musikskolelivet, og vi har derfor mødt ledere af store såvel som små musikskoler, musikskolelærere- og elever, repræsentanter fra kommuner, uddannelser, fagforeninger og musiklivets øvrige aktører. Hele vejen rundt har vi mødt velvilje til at drøfte musikskolerne, åbenhed, kritisk sans og lyst til at deltage i vores arbejde med at styrke og udvikle de danske musikskoler. Det har været en fornøjelse. Helt overordnet set kan vi konstatere, at musikskolerne i hele Danmark gør et stort og betydningsfuldt arbejde, at der findes et utal af forskellige aktiviteter, og at musikskolerne over en bred kam er meget opmærksomme på at løfte den vigtige opgave, de har.

4 Side 4 Det, kombineret med at omverdenen har ændret sig, har gjort, at musikskolerne gennem de sidste mange år har været under konstant udvikling. Samtidig kan vi se, at det er vigtigt, at denne udvikling fortsætter: Der er områder, hvor opgaven med at skabe det bedst mulige musiktilbud til alle børn og unge kan styrkes, ligesom vi mener, at musikskolerne med fordel kan bringes endnu mere i spil som en central kulturinstitution i lokalområdet. Ikke mindst vil omverdenen også i fremtiden stille nye og foranderlige krav til musikskolerne. Vores bidrag skal derfor ses i dette lys. Vi har udpeget nogle indsatsområder, som vi håber, at alle dele af musikskolemiljøet vil kaste sig over med fantasi og gåpåmod. Det er ikke udtryk for, at sådanne tiltag ikke allerede finder sted men ment som en kærlig opfordring til, at vi alle fokuserer på og prioritere disse områder. Samtidig håber vi, at rapporten kan medvirke til at skabe en endnu større viden om og politisk forståelse for musikskolernes værdi, betydning og nødvendighed i Danmark. Tænketanken om Musikskoler [navne]

5 Side 5 Fremgangsmetodemåde Kommenterede [BC1]: Metode eller fremgangsmåde. Fremgangsmetode er dobbeltkonfekt. Der er på musikskoleområdet indsamlet data over en årrække, og musikskolerne har gennem flere år indrapporteret til Slots- og Kulturstyrelsen og sidenhen Danmarks Statistik. Ganske tidligt i forløbet stod det imidlertid klart for tænketanken, at den eksisterende viden om musikskolerne, herunder musikskolernes aktiviteter, elever, økonomi, undervisere mv., var relativt begrænset, og oplysningerne og data om musikskolerne var usikkert usikre og behæftet med fejl. Det har derfor været afgørende for tænketanken at få tilvejebragt et mere velfunderet og retvisende billede af musikskolerne i dag, således at der kunne blive skabt det bedst mulige afsæt for tænketankens anbefalinger til musikskolerne. Vi har i tænketanken derfor prioriteret at udrede data og få kortlagt området nærmere og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse af musikskolerne samt seks mere dybdegående interviews af forskellige, udvalgte musikskoler. Derudover har tænketanken som nævnt indledningsvist lagt stor vægt på at have mest mulig dialog med musikskolemiljøet og aktører på musikområdet, således at anbefalinger og indsatsområder blev udarbejdet i lys af musikmiljøets betragtninger og input: Tænketanken har inviteret relevante personer ind til møder, og samtidig har tænketanken rejst ud for at besøge forskellige steder i landet og afholde åbne dialogmøder; dels midtvejs-dialogmøder i Aalborg, Silkeborg, Horsens, Odense, Næsted og København, dels et afsluttende dialogmøde i København for at få input til den allersidste del af arbejdet. Samlet er det derfor på et ganske bredt fundament, hvorpå tænketanken har kunnet udarbejde sin rapport og formulere anbefalinger til musikskolerne. Rapporten består af to dele. En situationsrapport fra musikskolelandskabet i 2017 (del 1), og en visionsdel (del 2): I del 1 er det målet at skitsere musikskolernes væsentligste styrker og udfordringer på baggrund af refleksioner over udviklingstendenser i børne- og ungdomslivet og en beskrivelse musikskolernes virke og karakteristika i dag. Sidstnævnte er udfoldet i bilagsmaterialet, hvor der findes en mere omfattende beskrivelse af musikskolerne i dag, herunder musikskolernes undervisning, samarbejdsaktiviteter og andre former for aktiviteter, musikskolernes elever, økonomi, organisering og forskellige profiler. I del 2 peges på en række indsatsområder og anbefalinger, der skal styrke de danske musikskoler i et helhedsperspektiv. Der er anbefalinger, der retter sig mod musikskolerne, kommunerne og staten, og nogle retter sig mod flere parter. Formålet med anbefalingerne er overordnet set at igangsætte en udvikling, der både på kort og langt sigt kan være medvirkende til at styrke musikskolernes musiktilbud til børn og unge i hele landet.

6 Side 6 Del 1: Musikskolelandskabet 2017 Der stilles i musikloven krav om, at der skal være en musikskole i alle landets kommuner, og musikskolens kerneopgave er beskrevet i loven og i bekendtgørelsen om musikskolerne. Betragter man musikskolens overordnede formål, som det er beskrevet i musiklovens 3, stk. 3, fremgår det, at musikskolen har til formål at: Udvikle og fremme elevernes musikalske evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø. Inden for rammerne af lovgivningen varierer musikskolerne i forhold til bl.a. størrelse, udbredelse, fokusområder, og undervisningsformer. Det er lokale forhold såsom geografi, demografi, ressourcer og lokale prioriteringer, der er afgørende for sammensætningen og tilrettelæggelsen af musikskolens tilbud. Eksempelvis kan der være leder- eller lærerkræfter på musikskolen, som har særlige kompetencer indenfor bestemte områder, eller der kan være et stærkt lokalt musikmiljø, som musikskolen indgår i samarbejde med, eller andre særlige forhold i kommunen, som gør, at musikskolen har nogle bestemte satsningsområder. Tænketanken har været i kontakt med udvalgte musikskoler, der eksemplificerer forskellige musikskoleprofiler. Der kan sandsynligvis findes andre profiler, ligesom der findes kombinationer af de beskrevne profiler, men som typer kan følgende profiler give et billede af, hvordan musikskolelandskabet er sammensat i dag 1 : Musikskolen med stor geografisk spredning - eksemplificeret ved Tønder Musikskole og Mariagerfjord Kulturskole, som dækker et geografisk vidtstrakt område og som bl.a. har en høj grad af decentral undervisning på skoler mv. i de enkelte nærområder Musikskolen med et særligt satsningsområde - eksemplificeret ved Holstebro Musikskole, der har opbygget en profil med satsning på et sammenhængende forløb for børn og unge omkring den klassiske musik, bl.a. gennem samarbejde med symfoniorkestret Orkester MidtVest. EllerMariagerfjord Kulturskole, der især satser på korsang med musikskolens rytmiske pigekor som flagskibet, der i mange sammenhænge fungerer som ambassadør for musikskolen og kommunen. All-round-musikskolen med et bredt dækkende undervisningstilbud eksemplificeret ved Vordingborg Musikskole. Et andet eksempel er Herlev Musikskole, der bl.a. har fokus på breddeindsats og samarbejdet med folkeskolen. Storbymusikskolen med fokus på socialt udsatte børn og unge. På Aarhus Musikskole arbejder man i MusikUnik inspireret af El Sistema med musikken som red- 1 Tænketanken har været i dialog med 6 udvalgte musikskoler, se desuden bilag xx for nærmere besøgsrapporter.

7 Side 7 skab på at give udsatte børn og unge mulighed for at bryde negative cirkler, finde nye livsvilkår og indgå i et stærkt, genkendeligt og åbent fællesskab. Musikskolen som lokal kulturinstitution Musik (og kultur)skolen er ikke kun et undervisningssted men også en lokal kulturinstitution 2. Musikskolen fungerer i mange kommuner på linje med f. eks. bibliotekerne som et kulturelt samlingssted for såvel børn som voksne, som koncertsted og forsamlingshus. Musikskolen fungerer også i vidt omfang som kulturel ambassadør for kommunen, når eksempelvis grupper af elever optræder på rådhuset eller på kommunale institutioner. Sigtet kan bl.a. være at synliggøre musikkens potentialer i forhold til f.eks. inklusion, arbejdsmarked, sundhed, eller anden undervisning. Der har bl.a. i de seneste år været fokus på sammenhængen mellem musik og sundhed, og hvordan musikken kan bruges i det danske sundhedsvæsen 3. [Illustration: musikskolen som lokalt samlingspunkt] Musikskolen Ringkøbing-Skjerns nytårskoncert samler 1000 publikummer Outreach Flere musikskoler arbejder med socialt udsatte børn og unge og benytter forskellige former for musikalsk samvær som løftestang skabelsen af sociale fællesskaber. Ligeledes findes efterhånden mange eksempler på musikskoler, som har anvendt musikken som et aktivt redskab til at styrke integrationen i lokalområdet. ved gennem musikken at skabe fællesskab, sammenhold på tværs af sproglige og kulturelle skel. House of Performance, 80 børn og unge fra Taastrupgaard, Høje-Taastrup. [Illustration Eksempel med Høje-Taastrup Musikskole, som med orkesterprojektet HOPE har fået 80 børn og unge fra ghetto-området Taastrupgaard til at spille sammen i et orkester] Musikskolens elever - antal elever og sociale aspekter En vigtig del af tænketankens arbejde har været at belyse musikskolernes elevtal, herunder at sætte tal på, hvor stor en andel af danske børn og unge, musikskolerne når ud til, samt om der er tale om sociale skævheder i sammensætningen af eleverne. I tænketankens kommissorium er det antaget, at: 2 En opgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen fra 2016 viser, at cirka halvdelen af landets musikskoler er såkaldte kulturskoler og tilbyder undervisning i andre kunstfag end musik. Navnlig efter kommunalreformen i 2006 er der sket en stigning i antallet af kulturskoler. 3 Der er efterhånden gennemført en del forskning på området, som viser, at musik har en positiv effekt på en række forskellige somatiske og psykiatriske tilstande. Dog er der stor forskel på, hvor velunderbyggede, resultaterne indenfor de forskellige områder er.

8 Side 8 - Omkring 10 procent af danske børn kommer i musikskoler - Elevtallet er dalende - Folkeskolereformen har åbnet mulighed for i højere grad at nå ud til alle børn. - Deltagerbetalingen medfører sociale skævheder i sammensætningen af børn, der går i musikskole Tænketanken har med hjælp fra Danmarks Statistik fået foretaget en række analyser og datatræk fra musikskolestatistikken og har desuden selv foretaget en supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt musikskolerne. Musikskoletænketankens undersøgelser har vist, at antallet af forskoleelever (dvs. undervisning for de 0-6-årige) er faldet fra ca til over en meget lang periode fra og med Antallet af instrumentalelever ligger nogenlunde konstant på knap Antallet af sammenspilselever er faldet fra til og synes at have taget et dyk i årene for derefter at stabilisere sig. For så vidt angår sammenspilselever er tallene dog ikke helt præcise, idet sammenspilselever ikke altid opgøres selvstændigt og dermed tæller med i statistikken, idet sammenspil på mange musikskoler indgår som et gratis supplement til instrumentalundervisning. Ses på det samlede antal elever opgjort som tilmeldt på CPRnummer 5, er det faldende hvilket primært skyldes faldet i antal forskoleelever. Tendensen er vist grafisk for samtlige elevtalskategorier i figur xx nedenfor. En udførlig redegørelse for hele dataanalysen ses i bilag 4. Figur x. Elevtalsudviklingen Kilde: Danmarks Statistik Musikskoletænketanken har også konstateret at musikskolen i dag målt som CPRregistrerede elever når ud til elever svarende til 4 procent af hele målgruppen på de 0-24 årige, mens musikskolen når en procentdel på 7 for så vidt angår de 4 Om de forskellige elevkategorier se nærmere bilag xx om den statistiske analyse af elevtallet 5 Efter overgangen til Danmarks Statistik i 2013 registreres eleverne på CPR-nummer, hvilket viser det reelle antal børn og unge, som er tilmeldt musikskolen uanset aktivitet. For perioden før 2013 er anvendt en beregning, se bilag 4 6 Det vurderes ikke at være relevant at gå længere tilbage end 2002, idet musikskolerne indtil da stadig var under opbygning. Det blev først lovfæstet, at der skulle være en musikskole i hver kommune fra kommunalreformen i 2006.

9 Side 9 skolesøgende børn mellem 6 og 16 år 7. Musikskolerne har igennem de seneste år intensiveret deres samarbejde med folkeskolen, og i mange af disse samarbejder registreres de deltagende folkeskoleelever ikke som elever i musikskolen. Inddrages tal for disse elever, som musikskoletænketanken har indhentet fra musikskolerne, kommer musikskolerne i kontakt med yderligere børn og unge 8. Tænketanken mener ikke, at aktiviteterne i musikskolernes folkeskolesamarbejde er tilstrækkeligt sammenlignelige med den aktivitet, der foregår for musikskolens tilmeldte elever, til at man blot kan sammenlægge de to tal. Det ser imidlertid ud til, at musikskolernes samarbejde med folkeskolen har åbnet et nyt arbejdsfelt for musikskolerne med mulighed for at nå ud til langt flere børn end tidligere. Endelig har musikskoletænketanken konstateret, at der er tale om markante sociale skævheder i sammensætningen af de børn, der går i musikskole. Med registreringen af eleverne på CPR-nummer i Danmarks Statistik er det muligt at undersøge musikskoleelevernes socioøkonomiske baggrund og dermed sammenholde musikskolefamilierne med den gennemsnitlige børnefamilies husstandsindkomst og uddannelsesniveau. Figur xx. Musikskolefamiliers husstandsindkomster sammenlignet med børnefamilier generelt 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% Musikskoler Befolkningen 5,00% 0,00% Kilde Danmarks Statistik Som det fremgår af figuren, er der klart flere højindkomstfamilier - med husstandsindkomster fra kr. og opefter - blandt musikskolefamilierne end blandt børnefamilierne generelt. Samme tendens gør sig gældende i forhold til uddannelse og etnisk oprindelse, og analysen viser således samlet, at musikskoleele- 7 Tænketanken har valgt at basere sig på Danmarks Statistiks oplysninger, som kun omfatter de børn og unge der i et givent år er tilmeldt musikskolen. Hvis i stedet ville opgøre alle børn og unge, der på et eller andet tidspunkt har gået i musikskole, bliver elevtallet naturligvis langt højere end de 4 eller 7 procent. 8 Se bilag 4. Der er tale om et beregnet tal på baggrund af de indkomne svar i tænketankens spørgeskemaundersøgelse

10 Side 10 vernes forældre statistisk set er bedre økonomisk stillede, har et højere uddannelsesniveau og er af mere gammeldansk oprindelse, end gennemsnittet af den danske befolkning. Talanalysen bekræftes af tænketankens kvalitative interview med i alt 8 musikskoleelever 9, som hvori musikskolebørnene giver udtryk for, at den økonomiske baggrund har betydning for børns muligheder for at gå i musikskole Køn og instrumentvalg Musikskolestatistikken viser visse kønsbetingede forskelle i børns instrumentvalg. I den samlede elevgruppe af 0-24-årige er pigerne således i overtal i de fleste instrumentgrupper bortset fra elguitar, elbas, slagtøj, messingblæsere og kontrabas. Imidlertid viser det sig, at jo ældre eleverne bliver, jo mere udjævnes kønssammensætningen, således at der faktisk blandt de ældre elever er en svag overrepræsentation af drenge. På sammenspilsområdet er pigerne f.eks. i overtal indtil 14 år, men bliver derefter i undertal. På det rytmiske område er der en tendens til, at piger fravælger instrumenter og prioriterer sang 10. Om den samlede analyse af de kønsmæssige aspekter af børns og unges instrumentvalg, se bilag xx. Om børn og unges ønsker og behov i musikskolen: En undersøgelse fra 2016 ved ungdomsforsker Søren Østergård fra Center for Ungdomsstuder (CUR) 11 viser bl.a., at de faste fritidsaktiviteter såsom idræt, fritids- og ungdomsklub, musikundervisning, spejder mv., fortsat er en central del af fritidslivet for børn/unge i klasse. Ungdoms og fritidsklubberne har tabt terræn, mens musikskoler og idrætsorganisationer har fastholdt deres markedsandel. Unges interesse for musik har været konstant over de seneste 6 år og således fortsat er en vigtig fritidsaktivitet for unge 12. Søren Østergårds undersøgelse viser således samme udviklingstendens over tid som musikskolestatistikkens tendens for så vidt angår instrumentalundervisning: At musikinteressen fastholder sin markedsandel i denne aldersgruppe af skolesøgende børn/unge i alderen Både Søren Østergårds undersøgelse og tænketankens egne elevinterview viser, at seriøsitet, faglighed og progression i den enkelte elevs udvikling er vigtigt for de unge. Også rollemodeller og forbilleder er vigtige og de er lokale fra nærmiljøet, såsom ældre elever, MGK-elever mv. For de unge er det ligeledes vigtigt at spille sammen med andre, og at fællesskaberne fungerer. Lærerens rolle er central som vejleder for eleverne, for at skabe relationer og være kulturbærer samt for de lidt ældre elever som facilitator for selvorganiserede projektforløb. Den ideelle lærer er på én gang fagligt kompetent og indfølende og socialt motiverende. Ellers skal der være begge typer og mulighed for at skifte og bytte lærer. Eleverne efterlyser også mere åbenhed for nye ideer fra eleverne, medbestemmelse og selvorganisering, især for de lidt ældre 9 Se nærmere bilag x 10 Af NIRAS rapporten fra 2012 fremgik, at 75 procent af de piger, der ansøger rytmisk MGK søger ind med sang. 11 ung I en præstationskultur.2016, se nærmere bilag xx

11 Side 11 Musikskolernes økonomi Musikskolernes økonomi udgøres for hovedparten af kommunale tilskud finansiering. Kommunernes finansiering er suppleret af deltagerbetalingen og detn statslige tilskud. finansiering Musikskolernes økonomi 2017 mio. kr. procent Statsligt tilskud finansiering Deltagerbetaling Andet 4 0,5 Kommunalt tilskud finansiering (beregnet) ,5 I alt Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår af tabellen udgør det kommunale tilskud 524 mio. kr., svarende til 63,5 % af musikskolernes økonomi. Deltagerbetalingen udgør med 25 % en forholdsvis stor andel af musikskolernes økonomi, mens statsrefusionen kun udgør 11 %. Om sammenhængen mellem udgifter og aktiviteter viser musikskolestatistikken, at musikskolerne i perioden har haft stigende udgifter til lærerløn, som ikke modsvares af en tilsvarende stigning i aktivitetsniveauet udtrykt ved antallet af aktivitetselever. Udgiften pr. aktivitetselev er således i perioden steget fra ca kr. til ca kr. svarende til en stigning på 56 %. Forklaringen på de stigende udgifter pr. aktivitetselev er dels, at flere lærere er blevet overenskomstmæssigt sikret fastansættelse, hvormed følger en række rettigheder, som samlet fører til højere lærerlønsudgifter, dels at musikskolerne i de senere år har fået større fokus på eksterne samarbejdsaktiviteter, især samarbejde med folkeskolen, som trækker lærerlønninger men ikke statsrefusion. Sammenhæng mellem deltagerbetaling og statsligt tilskud Statens bevilling til musikskolerne udmøntes i dag gennem en refusionsordning, som refunderer kommunernes udgifter til musikskolelærere. Der er tale om, at staten refunderer kommunernes udgifter til lærerlønninger ved musikskolerne inklusive udgifter til transport, husleje og lederløn. Dette Den procentdel, statens refusion vil udgøre refusionsprocenten - beregnes på baggrund af et budget over de forventede udgifter, som musikskolerne indsender til Slots- og Kulturstyrelsen, hvorefter refusionen udbetales. Deltagerbetalingen indgår som beskrevet ovenfor som en væsentlig del af musikskolernes økonomi og dermed dens budget, som er grundlag for statsrefusionen. Deltagerbetalingen må ifølge musikloven ikke overstige 33,33 % af budgettet. Af tabel xx nedenfor fremgår, at der er en klar sammenhæng mellem størrelsen af deltagerbetalingen og størrelsen af det statslige tilskud, her eksemplificeret med henholdsvis de seks musikskoler med den højeste

12 Side 12 og de seks med den laveste deltagerbetalingsprocent 13 Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der fastsætter taksten for at gå i musikskolen. Nogle kommuner fastsætter deltagerbetalingstaksten så tæt på de tilladte 33,33% procent som muligt, andre kommuner fastsætter en lavere deltagerbetaling. Her en oversigt over de seks kommuner med højest deltagerbetalingsprocent og de seks kommuner med lavest deltagerprocent. Tabel xx Deltagerbetaling og statstilskud Musikskole Lærerløn mv. (mio. kr.) Deltagerbetalings Procent Lærerløn minus deltagerbetaling Statstilskud refusion (ca 13%) mio. kr. Lemvig Musikskole 3,6 33 2,1 0,5 23 Rudersdal Musikskole 13,3 33 7,8 1,8 23 Musikhøjskolen (Frederiksberg) 9,5 33 5,6 1,3 23 Den kreative skole (Silkeborg) 8,9 32 5,4 1,2 22 Gentofte Musikskole 9, ,2 22 Gladsaxe Musik- og Billedskole 9, ,3 22 Glostrup Musikskole 2, ,3 16 Brøndby Musikskole 3, ,5 16 Ishøj Kulturskole ,6 16 Rødovre Kommunale Musikskole 5, ,7 15 Albertslund musikskole ,0 15 Tårnby Kommunes Musikskole 6, ,8 15 Statstilskud i procent 14 Musikskolelærernes profil og kompetencer En ny undersøgelse af de konservatorieuddannede musikskolelærere 15 viser, at hovedparten af de ansættelsesforhold, der er på musikskolerne, har en ansættelsesgrad på under 50 % af en fuldtidsstilling. Dette betyder, at for langt de fleste konservatorieuddannede lærere udgør ansættelsen på den enkelte musikskole kun en del af et sammensat arbejdsliv. Af undersøgelsen fremgår endvidere, at musikskolernes lærere fortrinsvis er konservatorieuddannede, og at musikskolerne mener, at de konservatorieuddannede lærere i kraft af deres høje musikfaglige niveau i overvejende grad opfylder musikskolernes behov. Samtidig efterlyser musikskolerne i takt med udviklingen af samarbejdet med folkeskolen nogle nye pædagogiske kompetencer nye tilgange til undervisningen inden for bl.a. forskolearbejde, projektarbejde og klasserums storgruppeledelse. På baggrund af dialog med kon- 13 Deltagerbetalingsprocenten er beregnet efter bekendtgørelsen som andelen af de samlede lærerlønsudgifter tillagt 25 %. I skemaet er udgifterne til lærerløn m.v. fratrukket deltagerbetalingen, og herefter er statstilskuddet beregnet som en andel af de øvrige udgifter (kommunal og statsligt tilskud) til lærerløn m.v. 14 Statstilskuddets andel af lærerlønsudgifter tillagt 25 %, jf. musikskolebekendtgørelsen. Må ikke forveksles med refusionsprocenten, som er statstilskuddets andel af den samlede musikskoleøkonomi 15 Se nærmere bilag xx om aftagerundersøgelse for de pædagogiske arbejdsmarked, efteråret 2016 samt tænketnkens dialog med konservatorierne

13 Side 13 servatorierne konstateres 16, at der er sket en opprioritering af musiker-pædagogik og praktik på konservatorierne i de senere år, og at konservatorierne har etableret samarbejde med blandt andre professionshøjskolerne om efteruddannelse samt med musikskolerne som aftagere af dimittender. Tænketanken mener, at der i de kommende år vil være behov for, at der kommer flere studerende og mere synlighed omkring de musiker-pædagogiske uddannelses og efteruddannelsesmuligheder på konservatorierne. I august 2016 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft for undervisere på musikskoler inspireret af principperne for folkeskolelærernes arbejdstidsaftale. Den nye aftale giver mulighed for mere tilstedeværelse af lærerne end tidligere bl.a. med henblik på at fremme kollegialt samarbejde i team og styrke tværgående fokusområder. Musikskolens aktiviteter Undervisning Musikskolerne tilbyder en lang række forskellige undervisningsaktiviteter til børn og unge mellem 0 og 24 år og mange har også tilbud til voksne. Musikskolen tilbyder undervisning med deltagerbetaling af elever, enten som soloundervisning i et instrument eller ved sammenspils- eller holdundervisning. Instrumentalundervisningen finder ofte sted som soloundervisning i moduler på 22,5 ca 20 minutter 17 eller på større eller mindre hold. Yderligere tilbyder mange musikskoler forskoleundervisning til små børn (0-5 år) samt musikundervisning i samarbejde med folkeskolen. En musikskolesæson varer for omkring halvdelen af musikskolerne i 36 uger. 20 procent har en lidt kortere sæson. 30 procent har en lidt længere sæson. Nedenfor i tabel xx vises Top 10 over hvilke instrumenter i musikskolerne, der har flest elever. Tabel xx. Top 10 instrumenter i musikskolen Instrument Antal elever Klaver Akk. guitar Slagtøj Sang Violin El-guitar Saxofon Tværfløjte El-bas Synth/keyb Se nærmere bilag xx 17 Der findes også moduler ned til 16 minutter og op til 45 minutter

14 Side 14 Kilde: Danmarks Statistik Talentudvikling Talent er et lidt vanskeligt begreb, som kan dække over mange forskellige typer evner og motivation. Tænketanken lægger i sin forståelse af talentbegrebet i høj grad vægt på motivationsaspektet, som relaterer sig til elevens dedikation og vedholdenhed i sit ønske om at udvikle sin tekniske musikalske færdighed og sin musikforståelse. Netop motivationen er af vital betydning for, at musikskolens talentarbejde kan indgå i fødekæden til det professionelle musikliv. Samlet er det tænketankens indtryk, at musikskolerne arbejder målrettet med talentudvikling, både i store kommuner og i mindre. Bl.a. er der igennem de seneste ca. 15 år med støtte fra bl.a. de 4-årige musikhandlingsplaner fra Kulturministeriet 18 oprettet forskellige former for talentundervisning og klasser enten lokalt eller på tværs af kommunegrænser i et samarbejde mellem flere musikskoler. Nogle musikskoler samarbejder også med eksterne læringsmiljøer om talentudviklingen. 19 Et udviklingsområde som flere musikskoler allerede er i gang med - kunne være med inspiration fra idrættens verden at se mere samlet på talentundervisningen i forhold til de unges hverdag. Skabende kompetencer Ifølge musikloven og musikskolebekendtgørelsen har musikskolerne to hovedopgaver - instrumentalundervisningen og det skabende. Tænketankens dialog med musikskolerne og andre aktører peger tyder imidlertid på, at der kun i begrænset omfang undervises i skabende musikkompetencer dvs. f.eks. komposition, improvisation og digital musikproduktion 20. Det er Tænketankens indtryk, at brug af skabende processer i undervisningen finder sted, men ofte er projektbaserede, enkeltstående initiativer, mens der i selve undervisningen i langt overvejende grad fokuseres på instrumentale færdigheder og udøvelse/reproduktion. Der kan være flere årsager til dette, herunder manglende interesse fra elever og forældre samt en traditionel forståelse af, at det skabende først kommer sent i forløbet, når eleven har helt styr på instrumentfærdigheder og reproduktioner. Digitale redskaber i musikundervisningen Begrebet digital undervisning dækker over et forholdsvis bredt felt, der bl.a. omfatter anvendelse af nodeskrivningsprogrammer, lydskabende programmer, sequencing, optagelse og redigering (lydtekniker) og computerunderstøttet undervisning og læring. Brug af digital undervisning er under udvikling men er stadig kun på et forstadie i forhold til praktisk anvendelse i undervisningen og i forhold til lærernes kendskab til de forskellige muligheder, der findes. F.eks. er det kun 22 af landets i alt 98 musikskoler, der tilbyder undervisning i musikteknologi, og der tilmeldt i alt 104 elever til området. Flere musikskoler har nævnt 21, at man har forsøgt at oprette hold eller fag i f.eks. elektronisk musik, men at der ikke har været nogen nævneværdig efterspørgsel på undervisningen. Andre musikskoler sat- 18 Se nærmere bilag xx 19 Om musikskolernes samarbejde med eksterne læringsmiljøer, se bilag xx 20 Hermed menes digital musikproduktion med et kreativt/kompositorisk element 21 F.eks. af Vordingborg og Herlev musikskoler

15 Side 15 ser målrettet på digital undervisning og oplever en stigende interesse fra eleverne. Tænketanken vurderer, at der er et stort potentiale i udvikling af nye digitalt baserede undervisningsformer på musikskolerne. I forhold til kommunikation om musikskolens tilbud og brug af sociale medier i forbindelse med arrangementer eller koncerter opleves det, at det i høj grad afhænger af, hvorvidt den enkelte lærer føler sig fortrolig med at anvende sociale medier og andre digitale platforme. Dette gælder ligeledes i forhold til brug af forskellige former for lukkede fora, hvor man udveksler noder, lydfiler, video mv. med eleverne. Eksempler på digital musikundervsning: Elektronisk musikværksted, HaderslevMusikskole, Computer/Ipad, Hedensted Musikskole Remix your life, Lolland Musikskole Elektronisk musik, Kolding Musiksole Elektronisk musik, Hillerød Musikskole Samarbejde med folkeskolen og med dagtilbud Folkeskolesamarbejdet er et væsentligt udviklingsområde for musikskolerne. Samarbejdet er nu obligatorisk for både musikskoler og folkeskoler, og der er gode erfaringer flere steder i landet. Der er dog også udfordringer. I efteråret 2016 gennemførte KL en undersøgelse 22, hvor kommunernes kultur- og fritidsforvaltninger blev adspurgt om folkeskolens samarbejder med musikskoler. 70 kommuner svarede, at arbejdet er i god udvikling, 22 at man er nogenlunde i gang men har væsentlige udfordringer, mens 6 kommuner svarer, at der er væsentlige udfordringer. Dog er tænketankens oplevelse, at der hvis man spørger til samarbejdet på praktikerniveau fortsat mange steder er store udfordringer, ikke mindst i forhold til finansieringen af samarbejdsaktiviteterne. Her opleves det ofte som en stopklods, hvis der f.eks. ikke er afsat midler centralt fra kommunen. Eksempler Parnerskabsaftale, Herlev Kommune 22 Henvisning

16 Side 16 Egedal kommune, distriksskole Ølstykkes samarbejde med musikskolen Lejre kommune, aftale om samarbejdet Haderslev kommune, Talentklasser i musik tekst/illustration: Ølstykke distriktsskole i Egedal Kommune, Lejre Musikskoles samarbejde eller Herlev Musikskoles meget store samarbejdsprojekt] I dialogen med f.eks. forskellige organisationer på musikområdet har der været bred enighed om, at folkeskolesamarbejdet er vigtigt, at musikskolerne bør prioritere det og have blik for, hvilke udfordringer i skolen, musikskolen kan hjælpe til med. Det er dog samtidig vurderingen, at selv om musikskolen kan - og bør - byde ind med gode projekter og lærerkræfter, er relationen mellem musikskolen og folkeskolen ikke lige, og musikskolen kan ikke løfte samarbejdet alene. For at samarbejdet skal lykkes kræver det således en høj motivation fra såvel musikskolen som folkeskolen samt ikke mindst fra kommunens side. Samarbejdet på dagtilbudsområdet er under udvikling, men påvirkes af musikskolens begrænsede ressourcer og underskud af undervisere med undervisningskompetencer på dagtilbudsområdet. Samarbejde med lokalt musikliv og eksterne læringsmiljøer Der foregår over hele landet mange samarbejdsprojekter mellem musikskolerne og aktører såsom biblioteker, kirker, ungdomsskoler og spillesteder 23, samt med organisationer og det lokale musikliv. På musikskolernes hjemmesider oplyses der dog mest oplyses om egne aktiviteter - undervisning, koncerter mv. Det har imidlertid vist sig derfor været vanskeligt at afdække omfanget af musikskolernes outreach. Flere af de aktører tænketanken har talt med 24, fremhæver, at de gerne vil øge samarbejdet med musikskolerne. Men Nogle fornemmer også en vis tøven. Visse steder møder man skepsis fra musikskolen, for om der nu opstår der konkurrence om eleverne eller om bevillingerne? mens man andre steder forstår, at samarbejdet kan gavne begge alle parter. De lokale selvorganiserede amatørmusikliv og alternative læringsmiljøer spiller en vigtig rolle gennem projekter, hvorigennem der ydes gratis, eller næsten gratis, musiktilbud til børn og unge, hvilket muligvis til en vis grad kan modvirke musikskolernes socialt skæve elevsammensætning. Svaghederne er, at tilbuddene mest findes i de større byer, samt at camps og projekter ikke erstatter den kontinuerlige 23 Se i bilag.liste fra DMKL over samarbejdsprojekter mellem musikskoler og eksterne aktører 24 Se nærmere bilag xx om samarbejde med eksterne læringsmiljøer

17 Side 17 læring - som musikskolerne står for. Men der vil være perspektiver i et øget samarbejde og vidensdeling mellem musikskolerne og amatørlivet/det uformelle system. Styrker og udfordringer Musikskolernes styrker Det faglige niveau er højt. Musikskolerne er et landsdækkende netværk af musikalsk kompetence og har således meget at tilbyde i forhold til børn og unges krav om høj faglighed. Musik har over de seneste 10 år fastholdt sin position som en vigtig fritidsaktivitet blandt skolesøgende børn og unge Musikskolerne er bærere af en musikalsk kulturarv og en musikkultur baseret på aktiv musikudøvelse Musikskolerne er vigtige kulturinstitutioner i lokalområdet. I mange kommuner har musikskolerne stor betydning for det lokale kulturliv og udgør et knudepunkt i forhold til kommunens musikliv. Bl.a. arbejder flere musikskoler med socialt udsatte børn og unge og benytter forskellige former for musikalsk samvær som løftestang skabelsen af sociale fællesskaber. Ligeledes findes efterhånden mange eksempler på musikskoler, som har anvendt musikken som et aktivt redskab til at styrke integrationen i lokalområdet. Musikskolerne arbejder målrettet med talentudvikling også i mindre kommuner Der er en vis mangfoldighed i musikskolernes profiler og dermed i den lokale tilgang til musikskolens rolle i kommunen. Dette skaber mulighed for gensidig inspiration og udvikling af nye ideer. Musikskolernes udfordringer Musikskolernes elevsammensætning er socialt skæv, idet musikskolen kun når en forholdsvis lille og privilegeret gruppe af elever. Deltagerbetalingen er høj, og dette afskærer mange børn fra musikundervisning. Tænketanken vurderer, at det er en udfordring for musikskolernes politiske legitimitet, at de ikke når en større andel af den samlede gruppe af 0-24-årige Det må konstateres, at musikskolerne igennem en længere periode har haft stigende udgifter til lærerløn, som ikke har været modsvaret af en tilsvarende stigning i antallet af elever.

18 Side 18 Den nuværende statslige støtte i form af refusion af lærerlønsudgifter fremmer en høj deltagerbetaling på trods af, at intentionen i loven netop er at begrænse deltagerbetalingen Flere aktører efterlyser en højere grad af refleksion over egen praksis og større fokus på udvikling. Bl.a. bør musikskolerne blive bedre til at håndtere det unges ønsker om selvorganisering og projektarbejde samt facilitering af musikalske fællesskaber. De fleste musikskoler har fortsat et lidt for ensidigt fokus på instrumentale færdigheder og kunne i større grad satse på de skabende kompetencer og på digital musikundervisning. I takt medudviklingen af musikskolernes samarbejde med folkeskole og dagtilbud har musikskolen brug for nogle nye pædagogiske kompetencer i lærerstaben inden for bl.a. forskolearbejde, projektarbejde og klasserumsledelse. Navnlig inden for småbørnsområdet mangler der pædagogiske kompetencer. Samarbejde med det lokale musikliv og de eksterne læringsmiljøer fungerer mange steder godt men kunne udvikles mere. De alternative læringsaktører udbyder gratis eller næsten gratis undervisning til bør og unge på projektbasis, hvilket muligvis kan modvirke musikskolernes egen socialt skæve elevsammensætning. Der kunne være store potentialer i et øget samarbejde om at nå nye målgrupper for musikskolerne. Det er bekymrende, at forskoleelevtallet er faldet så meget som det er. Forskolearbejdet er vigtig for både en bredere rekruttering og for opbygningen af musikalske fællesskaber.

19 Side 19 Del 2: Vision for fremtidens musikskole Vision Det er tænketankens vision, at: Musikskolen er for alle børn, som har lyst til at beskæftige sig med musik, og at musikskolens elevsammensætning er bred og mangfoldig. Musikskolen udvikler aktive musikudøvere, der kan bidrage til at lokalt musikliv og talenter, der kan indgå i fødekæden til det professionelle musikliv. I musikskolen er bredde og talent lige vigtige og hinandens forudsætninger. Musikskolen har et stærkt fokus på at realisere hver enkelt elevs musikalske potentiale bedst muligt. Musikskolen tilbyder undervisning på højt niveau, den møder elevernes egen interesse og giver dem udfordringer. Musikskolen har en bred musikalsk tilgang, som inddrager forskellige musikalske genrer og aktivitetsformer i både udøvende og skabende musikalsk praksis. Musikskolen arbejder konstant med refleksion over egen praksis og med udvikling af nye og fleksible undervisningsformer. Musikskolen skaber rammer for musikalske fællesskaber, og den tilbyder sociale rum for eleverne. Musikskolen fastholder og motiverer sine elever og har et skarpt blik for tendenser i børne- og ungdomslivet. Den udvikler aktivt sit musiktilbud og er opsøgende og synlig. Musikskolen ser og virkeliggør sin rolle i det lokale samfund, den indgår i. Musikskolen giver børn mulighed for tidlig og kontinuerlig musikalsk deltagelse i et fællesskab, med sammenhængende overgang fra forskoleaktiviteter til den videre instrument- og ensembleundervisning. Musikskolen bidrager til udvikling af det hele menneske og til udviklingen af et samfund med aktive, deltagende og bidragende borgere.

20 Side 20 Indsatsområder Tænketanken har opstillet 11 indsatsområder med tilhørende anbefalinger, som vil være centrale for realiseringen af visionen. Anbefalingerne skal medvirke til, at musikskolerne: Formår at tiltrække flere elever Har en højere grad af fastholdelse, bl.a. gennem fokus på den enkelte elevs motivation og størreor brug af engagerende undervisningsformer. Opnår en elevsammensætning, der er mere mangfoldig og socialt ligelig socialøkonomisk balanceret, bl.a. gennem billigere økonomisk tilgængelige undervisningsformer. I det følgende beskrives tænketankens 11 indsatsområder, og der opstilles anbefalinger til, hvordan tænketanken ser, at disse kan understøttes. Indsatsområde - Øget vægt på Musikalske fællesskaber Tænketanken mener, at opbygning af musikalske fællesskaber er en yderst relevant opgave for musikskolerne. De enkelte fællesskaber kan være større eller mindre grupper såsom et band eller et skoleorkester, et kort kor eller et mindre vokalensemble. Nogle fællesskaber vil opstå og forsvinde hurtigt, mens andre vil kunne holde længe og måske fortsætte, efter at den unge er gået ud af musikskolen. Opbygning af fællesskaber hænger også sammen med en udviklingsmålsætning og en nysgerrighed efter at eksperimentere med nye undervisningsformer, hvor man fx med inspiration fra efterskolerne kan satse på læring i grupper lige fra de alleryngste elever i forskolen til de ældste, som måske har brug for lidt friere rammer for selvorganiserede forløb. Undervisning i fællesskaber vil også være er også gavnlig i forhold til en individuel målsætning om at blive bedre, fordi eleverne også teknisk og musikalsk bliver bedre af at være med i et stimulerende miljø. Yderligere mener tænketanken, at instrumentalundervisning i form af soloundervisning er en forholdsmæssig omkostningstung undervisningsform, hvilket kan have en social slagside. Mere fællesskabsorienteret undervisning vurderes i dette lys at kunne skabe nogle økonomisk set mere overkommelige tilbud for flere elever, således at musikskolerne kan komme i kontakt med et bredere rekrutteringsgrundlag. Anbefalinger: [OBS ALLE ANBEFALINGER er indholdsmæssige forslag og ordlyden skal muligvis formuleres anderledes.] Tænketanken anbefaler, flere at der er mange fællesaktiviteter på musikskolerne, samt at der i højere grad åbnes op for unge elevers muligheder for selvorganisering eller opprioritering af band, orkestre eller kor.

21 Side 21 At Musikskoleelever på begynderniveau tilbydes i højere grad tilbydes holdundervisning eller sammenspil som det første, hvilket først senere suppleres med soloundervisning, hvis eleven viser engagement og lyst hertil. Indsatsområde - Udvikling af nye læringsmiljøer og undervisningsformer For at styrke elevernes motivation, engagement og lyst til at fortsætte på musikskolen er det tænketankens vurdering, at musikskolerne kunne kan arbejde henimod en højere grad af fleksibilitet og mere variation i musikskolernes læringsmiljøer og undervisningsformer. F.eks. ved at bringe undervisningen ud i nye og anderledes rammer, styrke den digitale undervisning eller ved at have flere mange fællesskabsbaserede elementer i undervisningen. Fremtidens musikskoleelever vil have stadigt øgede forventninger til brug af de digitale musikalske udtryksmuligheder i musikskoleundervisningen. Det digitale område indeholder et stort potentiale som et centralt element i musikskolens undervisningsformer. Anbefalinger Tænketanken anbefaler, at musikskolen gør størreor brug af forskellige undervisningsformer og læringsmetoder både i relation til bredden og talenter. Det kan f.eks. dreje sig om længerevarende moduler, om weekendkurser eller sommercamps, gerne gennem en størreor grad af samarbejde med andre læringsaktører. Tænketanken anbefaler, at musikskolernes undervisning i højere grad integrerer musikalsk skabelse og musikforståelse i undervisningen. Arbejdet med musikalsk skabende processer bør også indeholder også komposition ved hjælp af digitale værktøjer og generelt begynde begynder generelt så tidligt som muligt gerne allerede i forskolen. Tænketanken anbefaler, at musikskolerne gør størreor brug af digitale muligheder som et pædagogisk redskab i undervisningen og digitale værktøjer til at effektivisere arbejdsgange for lærere og tilgængelighed for materialet i musikskolen. Der findes kun sparsom viden og forskning i forhold til digitale muligheder. Tænketanken anbefaler, at der genereres mere viden om, hvad der virker, og hvordan de digitale muligheder kan anvendes i musikskolerne. Indsatsområde Talentarbejde, motivation og helhedssyn Musikskolernes talentarbejde er vigtigt af flere grunde. Dels for at sikre en et sammenhængende fødekæde, økosystem i dansk musikliv, der i sidste ende skal føre til ny rekruttering til det professionelle musikliv og til lærerekræfter for musikskolerne, bl.a. via MGK og konservatorierne. Dels for at sikre rekrutteringen til det lokale amatørmusikliv. Dels for at lade det enkelte individs musikalitet komme til udfoldelse. Med det mål at skabe en musikskole, der i fremtiden formår at fast-

22 Side 22 holde, motivere og udvikle musikalske talenter på absolut bedste vis, mener tænketanken, at talentarbejdet med inspiration fra sportens verden kan tænkes som et bredt samarbejde med eleven, forældre og skolen. Dette indebærer en tæt kommunikation og samarbejde, som sikrer, at eleven kan investere mest mulig tid til at udvikle sig musikalsk og samtidig få skolehverdagen til at hænge sammen 25. Anbefalinger: Tænketanken anbefaler, at musikskolerne hver især sætter mål for talentudviklingen og fødekæde økosystemarbejdet og beskriver, hvordan særligt motiverede elever identificeres og udvikles. Tænketanken anbefaler, at musikskolernes talentindsats sker med afsæt i et helhedssyn på eleven. Samarbejde med forældre og koordinering med skolen kan være afgørende for elevens motivation og dermed udvikling af talentet. Indsatsområde - Styrketærkt samarbejde med folkeskole og dagtilbud Samarbejdet med folkeskolen (og fritidsklubber samt gymnasier) kan være et effektivt redskab til at fremme en socialt mere ligelig socioøkonomisk balancceret sammensætning i elevgrundlaget, hvilket tænketanken vurderer som afgørende i forhold til musikskolernes fremtid. Samarbejde med folkeskolen Samarbejdsprojekterne bør mainstreames ind i folkeskolen, således at samarbejdsaktiviteterne i større omfang integreres i dagtimerne og den obligatoriske undervisning og ikke kun den understøttende undervisning. Samtidig er det afgørende, at samarbejdet prioriteres højere fra skolens og kommunens side: Folkeskolen har haft fokus på at implementere folkeskolereformens forskellige elementer, og samarbejdet med musikskolerne ikke altid har haft højeste prioritet 26. Tiden er nu moden til, at samarbejdet også fra skolens side får en højere har en høj prioritet. Samtidig viser flere undersøgelser 27, at Kommunen spiller en stor rolle, og at samarbejdet fungerer bedst, når kommunen forholder sig politisk til området og tager ansvar for økonomisk prioritering og strategier på området. Et styrket samarbejde med dagtilbud om forskoleundervisning Samarbejdet mellem musikskoler og dagtilbud er et område, der er under hastig udvikling. F.eks. etableres åbne dagtilbud eller musikbørnehaver med det mål også at introducere musikken for de mindste. Det stigende samarbejde sætter imidlertid fokus på den udfordring, at kun ganske få musikskolelærere uddannes med speciale indenfor småbørnsundervisningen. Småbørnsundervisningen har på musikområdet ikke den fornødne musikalske status, og der viser sig allerede i dag udfordringer med at kunne matche den stigende interesse for samarbejde med musikskolen. 25 Dette vedrører ligeledes elever på MGK, hvor talentarbejdet med fordel kan tænkes mere sammen med gymnasieundervisningen, sådan som det f.eks. sker på Sankt Annæ Gymnasium. 26 Henvisning 27 Tænketanken læner sig således op anbefalinger fra KL, som ligeledes fremhæver kommunernes rolle som afgørende i forhold til samarbejdet med folkeskolen

23 Side 23 Samtidig kan tænketanken konstatere, at musikelementerne i pædagoguddannelsen over tid er blevet reduceret og generelt fylder ganske lidt i uddannelsen. Dette betyder, at der i dag uddannes pædagoger på et musikalsk niveau, hvor det kan være vanskeligt at indgå et meningsfyldt og givende samarbejde. Det giver samlet væsentlige udfordringer i forhold til at nå bredt ud til de mindste, og tænketanken ser derfor grund til at området styrkes gennem en uddannelsesmæssig indsats både på musik- og dagtilbudsområdet. Anbefalinger: Samarbejdet med folkeskolen og med dagtilbuddene er en vigtig vej for musikskolerne til større tilgængelighed og mangfoldighed i elevgrundlaget. Kommunerne kan i høj bør i højere grad tage ansvar for samarbejdet og på politisk niveau tage stilling til området. Området skal ikke afhænge af ildsjæle og tilfældige muligheder, men bygges op omkring en strategisk og handlingsorienteret indsats. Samarbejdet med folkeskolen bør blive prioriteret højtere fra folkeskolens og herunder skoleledelsens side. I skolen har været afsat tid og ressourcer til implementering af hele folkeskolereformen, men nu er tiden moden til, at samarbejdet med musikskolerne for alvor prioriteres. Samarbejdet med dagtilbud skal styrkes gennem en uddannelsesmæssig indsats. Der uddannes i dag for få musikskolelærere med speciale indenfor småbørnsundervisningen, og i pædagoguddannelsen er musikelementerne blevet kraftigt nedskåret. Samtidig kan man konstatere, at der er en stigende efterspørgsel på samarbejde netop på dagtilbuds-niveau. Indsatsområde - Nedsat elevbetaling og øget tilgængelighed Som nævnt ovenfor i afsnit 3 har kommunerne i dag mulighed for at oprette fripladser på musikskolerne. Tænketanken vurderer, at de nuværende fripladsordninger ganske vist hjælper en lille del af lavindkomstfamilierne i kommunen. Men fripladsordningerne dækker ikke familier med lave indkomster generelt. Tænketanken mener, at løsningen skal derfor findes helt andre steder, hvis man ønsker en mere ligelig adgang til musikskolen. Som nævnt under 1. og 2. indsatsområde ser tænketanken gerne en størreor anvendelse af mere fællesskabsorienterede undervisningsformer, der bl.a. inkluderer forskellige former for holdundervisning og sammenspil. Disse kan samtidig være velegnede til at skabe et mere økonomisk tilgængeligt undervisningstilbud i og med, undervisningsformen ikke nødvendigvis er lige så omkostningstung. Derudover vil en øget brug af digitale værktøjer kunne hjælpe til effektivisering af arbejdsgange og undervisning, ligesom mere opsøgende arbejde og større synlighed om musikskoletilbuddet - eventuelt som led i integrationsprojekter med andre samarbejdspartnere i kommunen kan være en mulighed i socialt udsatte områder. Det bemærkes dog, at sidstnævnte kræver en strategisk og målrettet indsats samt afsatte ressourcer.