Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015"

Transkript

1 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015

2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning Byggeomkostningsindekset Tabeller Metode Vægtgrundlag Prisudviklingen Udgivelser... 10

3 1. Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor byggeriet og til regulering af byggekontrakter. Publikation dækker perioden frem til 1. juli Ved beregningen af indekset pr. 1. juli 2013 blev der implementeret et nyt vægtgrundlag, som tager udgangspunkt i en bygningstype, der er mere repræsentativ for det grønlandske byggeri. Publikationens struktur Publikationen fokuserer udelukkende på byggeri af boliger og præsenterer tabeller med et overblik over udviklingen i perioden (afsnit 2 og 3). Herefter gennemgås datagrundlaget og metodiske problemstillinger i tilknytning hertil (afsnit 4). Statistikbanken I statistikbanken er der mulighed for at lave særudtræk af statistikken ved at kombinere variablerne faggruppe, omkostningstype og tid. En grønlandsk, dansk og engelsk version af statistikken er tilgængelig. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 3

4 2. Byggeomkostningsindekset De samlede omkostninger i byggeomkostningsindekset steg med 1,8 pct. i perioden januar 2015 til juli Hvilket var en lavere stigning end ændringen fra januar 2014 til juli 2014, stigningen var her på 2,0 pct. Figur 1. Byggeomkostningsindekset halvårlige ændringer, januar 2012 juli Den halvårlige stigning i indekset for perioden juli 2015, skyldtes at Arbejdslønnen steg med (2,9 pct.), hvilket bidrog med 1,37 procentpoint til ændringen i indekset. Fragtomkostningerne steg i samme periode med (2,8 pct.), hvilket medførte, at indekset steg med 0,48 procentpoint. Materialeomkostningerne faldt med (-0,2 pct.), hvilket bidrog med -0,07 procentpoint til det samlede indeks. Figur 2. Byggeomkostningsindekset, juli 2008 juli Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 4

5 3. Tabeller Tabel 1. Byggeomkostningsindekset efter faggrupper (jan 2006=100), januar 2012 juli 2015 Vægt Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul I alt Materialer Fragt Arbejdsløn Arbejdsplads Materialer Fragt Arbejdsløn Byggemodning Materialer Fragt Arbejdsløn Fundering Materialer Fragt Arbejdsløn Betonarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Murerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Tømrerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Snedkerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Gulvbelægningsarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Malerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn VVS-arbejde Materialer Fragt Arbejdsløn El-arbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Anm.: Vægtgrundlaget er ændret pr. 1. juli Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 5

6 Tabel 2. Byggeomkostningsindekset halvårlige ændringer i pct., januar 2012 juli 2015 Vægt Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul I alt 1, Materialer Fragt Arbejdsløn Arbejdsplads Materialer Fragt Arbejdsløn Byggemodning Materialer Fragt Arbejdsløn Fundering Materialer Fragt Arbejdsløn Betonarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Murerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Tømrerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Snedkerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Gulvbelægningsarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Malerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn VVS-arbejde Materialer Fragt Arbejdsløn El-arbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Anm.: Vægtgrundlaget er ændret pr. 1. juli Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 6

7 Tabel 3. Byggeomkostningsindekset løbende 12 måneders ændring i pct., januar 2012 juli 2015 Vægt Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul I alt 1, Materialer Fragt Arbejdsløn Arbejdsplads Materialer Fragt Arbejdsløn Byggemodning Materialer Fragt Arbejdsløn Fundering Materialer Fragt Arbejdsløn Betonarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Murerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Tømrerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Snedkerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Gulvbelægningsarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Malerarbejde Materialer Fragt Arbejdsløn VVS-arbejde Materialer Fragt Arbejdsløn El-arbejde Materialer Fragt Arbejdsløn Kilde; Anm.: Vægtgrundlaget er ændret pr. 1. juli Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 7

8 4. Metode Byggeomkostningsindekset beregnes ud fra et vægtgrundlag samt information om prisudviklingen. 4.1 Vægtgrundlag Omkostningsindeks Byggeomkostningsindekset er et omkostningsindeks, også kaldet et inputindeks. Det inkluderer udgifter til materialer, anlæg og udstyr samt fragt og arbejdskraft. Derimod er entreprenørens avance og honorarer til arkitekter og ingeniører ikke omfattet. Endelig er købers finansieringsomkostninger heller ikke omfattet af indekset. Denne måde at opgøre udviklingen i byggeomkostningerne på svarer til anbefalingerne fra det statistiske kontor i EU (Eurostat), hvilket betyder, at indekset er internationalt sammenligneligt. Laspeyres-indeks Byggeomkostningsindekset er desuden et indeks af Laspeyres-typen. Det betyder, at udviklingen i materiale- og fragtpriser samt lønninger vægtes med udgangspunkt i basisårets sammensætning af udgifterne. Da det er ressourcekrævende at beregne et nyt vægtgrundlag, fastholdes et beregnet basisår i en årrække. Basisåret skal med mellemrum udskiftes, så indekset tager højde for den teknologiske udvikling og indførelsen af nye byggematerialer; Grønlands Statistik har ved seneste revision af indekset fastholdt januar 2006 som basisår, selv om vægtene blev opdateret pr. 1. juli Man regner med, at basisåret skal udskiftes med 3-5 års mellemrum, for at det tegner et aktuelt og retvisende billede af udviklingen. Nyt vægtgrundlag Der er pr. 1. juli 2013 beregnet et nyt vægtgrundlag med udgangspunkt i et punkthus på tre etager med to tre-værelseslejligheder, en to-værelseslejlighed og en fire-værelseslejlighed på hver etage. Punkthuset erstatter selvbyggerhuset Illorput 2000 type 4, som har været brugt i beregningerne siden indeksets start i Det nye hus skønnes at være mere repræsentativt for byggeriet i Grønland. Indekset afspejler udviklingen i et typisk byggeri. Udviklingen i omkostningerne bag et konkret byggeri kan dog godt afvige fra indekset. Materialer, løn og fragt Materiale-, fragt- og lønomkostninger indgår med forskellige vægte ved beregningen af indekset.. Materialerne indgår med en vægt på 35,5 pct., fragten vejer 17,1 pct. i de samlede beregninger, mens arbejdslønnen vejer 47,4 pct. i de samlede beregninger. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 8

9 Fagopdeling Omkostningerne er desuden fordelt på fagene: Arbejdsplads Byggemodning Fundering Betonarbejde Murerarbejde Tømrerarbejde Snedkerarbejde Gulvbelægningsarbejde Malerarbejde VVS-arbejde El-arbejde Materialeindeks for hvert byggefag I beregningerne opgøres prisændringerne for udvalgte materialer inden for hvert fag, og disse prisændringer benyttes derefter til at fremskrive materialeindekserne. Materialeindekset for arbejdsplads-faget beregnes som et vægtet gennemsnit af de øvrige fags materialeindekser. Disse indekser vægtes efter det ovenfor omtalte vægtgrundlag, så der fremkommer et samlet materialeindeks. Arbejdsløn Udviklingen i lønudgiften beregnes ligeledes pr. byggefag, hvorefter de respektive lønindekser fremskrives og sammenvejes til et samlet lønindeks efter de lønvægte, der indgår i byggeomkostningsindekset. 4.2 Prisudviklingen Materialepriser I det reviderede byggeomkostningsindeks indgår ca. 450 varer. Priserne på disse varer hentes for hver opgørelse i prisdatabaserne hos de største importører af byggematerialer til Grønland. For enkelte varegrupper, fx fliser og vinduer, indhentes priser via danske firmaer med stor eksport af disse varer til Grønland. Udgår en vare, findes normalt en erstatningsvare, som herefter indgår i beregningen. Fragt Udviklingen i fragtpriserne for de varer, der indgår i byggeriet, er beregnet på baggrund af de hos Royal Arctic Line A/S gældende tariffer. Arbejdsløn Da der ikke eksisterer en lønstatistik for det grønlandske arbejdsmarked, er udviklingen i lønomkostningerne inden for boligbyggeriet baseret på udviklingen i de tilsvarende danske lønninger. Denne metode vurderes at give Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 9

10 et retvisende billede af lønudviklingen på det grønlandske arbejdsmarked i bygge- og anlægssektoren. 5. Udgivelser To årlige offentliggørelser Indekset udgives to gange årligt. Indekset pr. 1. januar udgives senest ved udgangen af marts, og indekset pr. 1. juli udgives senest ved udgangen af september. Der offentliggøres kun endelige tal. Næste udgivelse Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Tidligere udgivelser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2013 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2013 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2012 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2012 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2011 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2010 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2010 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2009 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2009 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2008 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli side 10

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016

Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016 Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i

Læs mere

Omkostningerne til boligbyggeri er steget. Byggeomkostningsindeks for boliger

Omkostningerne til boligbyggeri er steget. Byggeomkostningsindeks for boliger NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 329 25. juni 2012 boliger 1. kvt. 2012 Byggeri og boligforhold Omkostningerne til boligbyggeri er steget De samlede omkostninger ved nybyggeri af boliger steg med 0,7 pct.

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden

Læs mere

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri

Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

12 Byggeomkostningsindeks for boliger

12 Byggeomkostningsindeks for boliger 117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer.

Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. 13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse. Nyt lønindeks ville have givet offentligt ansatte mærkbart højere lønstigninger. 7. oktober Af Niels Storm Knigge

Analyse. Nyt lønindeks ville have givet offentligt ansatte mærkbart højere lønstigninger. 7. oktober Af Niels Storm Knigge Analyse 7. oktober 2019 Nyt lønindeks ville have givet offentligt ansatte mærkbart højere lønstigninger Af Niels Storm Knigge Reguleringsordningen skal sikre, at de offentligt ansattes løn følger udviklingen

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen

Uddannelse. Metode: Uddannelsesdata til HFU. Data til publikationen. Uddannelsesdata fra Uddannelsesstøtteforvaltningen Uddannelse Metode: Uddannelsesdata til HFU I det følgende vil metoden for Grønlands Statistiks årlige publikation Befolkningens uddannelsesprofil beskrives. Data til publikationen Publikationen er udarbejdet

Læs mere