Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2
|
|
|
- Lene Lassen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand og øl er steget Fald i prisen på benzin og gasolie samt telefontakster Fra 1. januar 2003 til 1. juli 2003 er forbrugerpriserne steget med 1,1 pct. På årsbasis (fra juli 2002 til juli 2003) er priserne steget med 1,9 pct. De største stigninger i forbrugerprisindekset i perioden skyldes en stigning i huslejerne pr. 1. marts 2003 på ca. 7,5 pct. Posten bolig er steget med i alt 7,1 pct. Denne post vægter ca. 13 pct. i det samlede forbrugerprisindeks og er derfor den primære årsag til stigningen i forbrugerpriser i perioden. Fødevarepriserne er samlet set faldet med 0,3 pct. i perioden. Årsagen til dette fald er primært et prisfald indenfor varegrupperne mel, gryn og ris, mælk, fløde, ost og æg samt varegrupperne frugt og grøntsager. Derimod er priserne på kødvarer steget i perioden, dog ikke mere end, at de samlede fødevarepriser er faldet i perioden. En generel stigning i prisen på sodavand og øl har været medvirkende til en stigning i det samlede forbrugerprisindeks. Øl købt i butikker samt på udskænkningssteder vægter relativt meget i forbrugerprisindekset. Den generelle prisstigning på øl og sodavand i foråret er dermed slået igennem i forbrugerprisindekset pr. 1. juli Som følge af en generel nedsættelse af prisen på gasolie og benzin er der sket et fald inden for varegruppen brændsel på ca. 1,2 pct. (vægter 8,7 pct.) fra 1. januar til 1. juli Teletaksterne er i perioden faldet med 7,7 pct. Derudover har der været prisstigninger inden for kategorierne underholdning og andet fritidsudstyr på 2,5 pct. (vægter 9,1 pct.), mens priserne inden for gruppen af andre varer og tjenester er steget med 1,1 pct. (vægter 9,6 pct.) Den samlede stigning i forbrugerpriserne (inflationsraten) i perioden 1. juli 2002 til 1. juli 2003 var 1,9 pct. Inflationsraten er aftaget i forhold til de seneste par år, hvor de årlige prisstigninger var større 3,9 pct. pr. 1. juli 2002 samt 3,2 pct. pr. 1. juli 2001, jf. tabel 3. 1,3 pct. stigning i reguleringspristallet Reguleringspristallet viser prisudviklingen, når der ses bort fra afgifter og/eller subsidier. Reguleringspristallet belyser således udviklingen i den rent markedsbestemte prisudvikling. Reguleringspristallet er i perioden 1. januar 2003 til 1. juli 2003 steget med 1,3 pct. fra indeks 112,4 til 113,9, hvilket fremgår af tabel 4.
2 Tabel 1. Halvårlig ændring i forbrugerprisindekset i procent 1. januar juli 2003 Juli 1995=100 Jan Juli 1998 Juli Jan Jan Juli 1999 Juli Jan Jan Juli 2000 Juli Jan Jan Juli 2001 Juli Jan Jan Juli 2002 Juli Jan Jan juli 2003 Pct. I alt 0,6 0,2 0,5 1,2 0,6 2,3 0,9 3,2 0,6 0,8 1,1 Fødevarer 1,0-0,5 1,7 1,3 1,5 2,3 1,0 2,4 1,3 1,6-0,3 Drikkevarer 1,5 1,1-0,5 0,2 0,1 0,7 0 0,4 0,2 0,0 1,1 Tobak 0,0 7,3 0,4 8,9 0,0 0,0 1,4 0,3 0,0 0,0 0,0 Beklædning 1,2 0,9-2,2 2-0,5 1,8 0,7 0,4 1,3 0,6-0,4 Bolig, boligvedligeholdelse 0,0 0,0 0,1 1,1 1,6 0,0 0,0 9,8-0,2-0,5 7,1 Brændsel, el gas og varme 0,1 0,0 0,0 0 0,1 6,4 1,4 4,8 0,0 0,0-1,2 Boligudstyr, husholdningstjenester 2,3 3,2 0,7-1,3 0,2 0,9-0,1 2,0 1,0-0,3 0,5 Medicin, pharm. artikler 3,2 0,1 1,1-3,4-4,0 0,3 2,8 1,4 0,8-2,8 1,7 Transport 0,9 2,1 0,0 1,2-0,2 10,1 2,9 0,5 1,4 0,6 2,0 Telefon, porto 0,0-27,2-1,7-2,2-2,3-4,7 0,0 0,0-4,6 0,0-7,7 Jagt, fiskeri og sportsudstyr -0,2 0,3-1,4 2,9 0,5 2,5 0,0 0,7 1,1 1,6 2,4 Underholdning og andet fritidsudstyr 0,3 1,2 1,1-0,1 0,1 3,9 1,5 0,6 0,0 0,8 2,5 Andre varer og tjenester 0,1 2,4 0,4 1,3 0,5 1,5 0,7 1,1 0,4 3,5 1,1 Tabel 2. Halvårlig udvikling i forbrugerprisindekset fordelt på varegrupper, 1. januar juli =100 Jan July Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Vægte Forbrugerprisindeks i alt 100,0 102,1 102,8 103,0 103,5 104,7 105,3 107,7 108,7 112,2 112,9 113,8 115,1 Fødevarer 26,15 105,1 106,1 105,6 107,4 108,7 110,2 112,7 113,8 117,0 118,5 120,4 120,0 Mel, gryn 1,02 96,9 97,6 98,2 97,6 95,6 96,5 97,0 95,9 96,6 97,0 103,2 99,0 Brød, kager 1,70 107,7 106,9 106,9 107,1 107,9 108,8 109,6 111,4 112,5 112,4 114,8 114,4 Kød og kødvarer 10,65 105,6 106,1 104,1 105,7 107,7 109,2 111,2 112,3 114,9 116,7 115,2 116,2 Fisk 4,13 97,3 99,1 99,6 102,0 103,7 105,4 110,4 109,0 111,2 111,8 117,0 117,6 Mælk, fløde, ost og æg 2,35 109,6 112,9 113,2 113,8 114,7 116,3 121,6 126,2 131,3 133,5 137,2 132,8 Smør, margarine mv. 0,35 109,1 110,7 109,2 112,6 113,5 113,8 115,8 117,4 122,4 126,4 133,2 136,1 Frugt 0,98 107,4 106,8 102,7 109,4 111,1 113,8 116,2 121,2 123,8 127,3 127,7 123,6 Grøntsager 1,00 109,1 107,6 113,0 115,6 117,3 117,5 120,5 121,5 123,7 124,4 132,3 125,5 Kartofler 0,25 85,3 92,1 97,2 102,6 102,3 100,6 106,8 111,0 116,5 121,8 115,8 111,1 Sukker 0,29 106,9 110,5 110,1 114,2 114,2 113,7 113,5 115,6 131,6 133,5 133,5 135,0 Kaffe, te og kakao 0,52 103,9 103,4 103,3 101,8 103,1 107,4 108,6 107,9 109,7 111,4 113,0 113,7 Andre fødevarer 2,91 110,9 112,8 113,4 116,2 116,4 118,0 118,4 118,8 124,8 126,0 131,9 131,5 Drikkevarer 8,47 103,8 105,4 106,5 106,0 106,2 106,3 107,0 107,0 107,4 107,6 107,6 108,7 Sodavand, saft mv. 1,04 119,8 126,3 127,8 125,8 128,5 128,4 130,7 130,4 130,4 130,4 133,2 134,0 Spiritus 1,11 98,3 98,3 98,8 97,6 98,0 98,3 101,5 101,7 102,0 102,1 102,5 101,9 Vin 1,50 101,8 104,1 104,3 104,5 103,8 105,1 105,2 105,1 105,5 106,6 103,9 106,2 Øl 4,82 102,3 103,0 104,5 104,3 104,3 104,1 104,1 104,2 104,6 104,9 105,1 106,4 Tobaksvarer 5,40 103,2 103,2 110,7 111,2 120,1 120,1 120,1 121,8 122,2 122,2 122,3 122,3 De grønlandske pristal pr. 1.juli 2003 Side 2
3 Tabel 2 fortsat 1995 = 100 Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Vægte Beklædning 4,07 98,4 99,6 100,5 98,3 100,3 99,8 101,6 102,3 102,8 104,1 104,7 104,3 Bolig, Boligvedligeholdelse 13,62 100,5 100,5 100,6 100,7 101,8 103,4 103,3 103,3 113,7 113,5 112,9 120,9 Husleje og vand 13,13 100,4 100,4 100,4 100,4 101,5 103,0 102,9 102,9 113,6 113,4 112,9 121,2 Vedligeholdelse 0,49 103,2 104,4 104,8 108,5 110,1 113,3 113,9 114,8 116,2 116,2 110,2 111,0 Brændsel, el, gas og varme 8,73 96,5 96,6 96,6 96,6 96,6 96,7 102,8 104,3 107,4 107,4 107,4 106,1 El 4,03 96,1 96,1 96,1 96,1 96,1 96,1 96,1 98,3 99,6 99,6 99,6 99,6 Flydende brændsel 3,54 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 95,6 110,6 110,6 115,9 115,9 115,9 112,3 Fjernvarme 1,16 101,2 102,1 102,1 102,1 102,1 102,5 102,6 105,7 105,7 107,3 107,3 107,6 Boligudstyr, husholdningstjenester 4,61 105,8 108,2 111,7 112,5 111,2 111,4 112,5 112,2 114,4 115,6 115,2 115,8 Medicin 0,11 104,1 107,4 107,5 108,7 105,3 101,3 101,6 104,4 105,9 106,8 103,8 105,5 Transport 6,60 105,9 106,9 109,1 109,1 110,3 110,1 121,2 124,7 125,3 127,0 127,8 130,3 Telefon, porto 3,02 73,8 73,8 53,8 52,9 50,7 48,4 46,1 46,1 46,1 44,0 44,0 40,6 Jagt, fiskeri og sportsudstyr 0,52 96,7 96,5 96,8 95,5 98,4 99,0 101,4 100,6 101,9 103,0 104,7 107,3 Underholdning, andet fritidsudstyr 9,10 102,4 102,7 103,9 105,1 105,0 104,9 109,0 110,7 113,0 112,9 113,8 116,7 Andre varer og tjenesteydelser 9,60 106,9 107,0 109,6 110,0 111,3 111,8 113,5 114,3 115,6 116,1 120,2 121,6 Tabel 3. Forbrugerprisindekset, 1. juli juli 2003 Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Januar 1975= ,0 401,6 404,4 405,1 407,1 411,8 414,2 423,8 427,5 441,2 443,8 447,4 452,3 Januar 1981= ,7 221,6 223,1 223,6 224,7 227,2 228,5 233,8 235,9 243,4 244,8 246,8 249,6 Juli 1995= ,7 102,1 102,8 103,0 103,5 104,7 105,3 107,7 108,7 112,2 112,9 113,8 115,0 Helårlig stigning (juli-juli) 0,6 1,1 0,7 1,8 3,2 3,9 1,9 Halvårlig stigning 0,5 0,4 0,6 0,2 0,5 1,2 0,6 2,3 0,9 3,2 0,6 0,8 1,1 Pct. Tabel 4. Reguleringspristallet, 1. juli juli 2003 Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Jan Juli Januar 1971= ,3 566,1 569,9 565,4 568,8 574,9 578,0 589,6 594,3 607,9 618,2 618,2 626,3 Januar 1975= ,4 374,2 376,7 373,8 376,0 380,0 382,1 389,7 392,8 401,8 408,6 408,6 413,9 Januar 1984= ,8 151,6 152,6 151,4 152,3 153,9 154,7 157,8 159,1 162,6 165,4 165,4 167,6 Juli 1995= ,5 103,0 103,7 102,9 103,5 104,6 105,2 107,3 108,1 110,6 112,5 112,4 113,9 Helårlig stigning (juli-juli) 0,9 1,2-0,2 1,7 2,8 4,1 1,3 Halvårlig stigning 0,6 0,5 0,8-0,8 0,6 1,1 0,6 2,0 0,8 2,3 1,7 0,0 1,3 Pct. De grønlandske pristal pr. 1.juli 2003 Side 3
4 Årlig inflation Højere inflation i Danmark end i Grønland Figur 1. Figur 1 viser de procentvise ændringer i forbrugerprisindekset (inflationsraten) fra 1983 til 2003 i Danmark og i Grønland. Den seneste stigning i de grønlandske pristal er på 1,9 pct. fra juli 2002 til juli 2003, mod 3,9 pct. året før. Derudover ses det, at inflationskurverne i figuren tilnærmelsesvis følger hinanden. Årsagen til denne sammenhæng er bl.a., at forholdsvis mange forbrugsgoder importeres til Grønland via det danske marked. På den måde har prisændringerne i Danmark relativt stor indflydelse på priserne i Grønland. Den procentvise ændring i forbrugerprisindekset for Danmark i perioden fra juli 2002 til juli 2003 har ligeledes været på 1,9 pct., hvilket giver identiske inflationsrater i Grønland og Danmark i denne periode. Det fremgår endvidere af figuren, at inflationsraten er faldet siden 1983 i både Grønland og Danmark. Igennem 90 erne har inflationen ligget på et stabilt lavere niveau. I løbet af de seneste år har den grønlandske inflationsrate dog ligget over den danske. Årlige procentvise ændringer i forbrugerprisindekset (inflationsraten) i Grønland og Danmark, januar 1983 til juli Grønland 6 4 Danmark De grønlandske pristal pr. 1.juli 2003 Side 4
5 Metode Formål med forbrugerprisindekset Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse udviklingen i de faktiske priser, som forbrugerne må betale for de varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Forbrugerprisindekset afspejler de samlede ændringer i forbrugerpriserne, inklusive prisændringer forårsaget af ændrede afgifter og subsidier. Indekset er således både udtryk for markedsbestemte prisændringer og politisk valgte justeringer. Forbrugerprisindekset, herunder dataindsamling, datavalidering og beregning, blev overtaget af Grønlands Statistik fra Danmarks Statistik den 1. januar Den 1. januar 1996 blev beregningen af pristallene baseret på en ny, opdateret vægtfordeling, der tog udgangspunkt i data vedr. forbruget fra 1992 og Til belysning af prisudviklingen udsender Grønlands Statistik prisoplysningsskemaer ultimo december og juni til 125 respondenter fordelt på dagligvareforretninger, specialbutikker, servicevirksomheder samt en række kommuner. Respondenterne oplyser ca priser fordelt på omkring 380 repræsentantvarer, dvs. varer og tjenester, der er repræsentative for forbruget i Grønland og derfor indgår med selvstændig vægt i forbrugerprisindekset. Beregningsmetoden er nærmere beskrevet i Opgørelser fra Grønlands Statistik, Konjunkturstatistik, 1996:3. Det anvendte indeks er af typen Laspeyres, hvori der indgår faste vægte. Ved anvendelse af denne indeksberegning antages det, at prisændringer ikke fører til et ændret forbrugsmønster. Desuden skal det bemærkes, at prisændringer på de enkelte varegrupper ikke har lige stor konsekvens for det samlede prisindeks, da der foretages en vægtning i forhold til varernes andel af det samlede forbrug. Grønlands Statistik er for tiden i gang med en revision af pristallene, med det formål at fastholde kvaliteten i indeksene. De grønlandske pristal pr. 1.juli 2003 Side 5
6 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: [email protected] Eventuel henvendelse: Finn Christensen, [email protected] Lars K. Leth, [email protected] Lene Baunbæk, [email protected] Priser 2003:2 ISSN: september 2003
Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.
Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne
Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015
Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år
Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning
Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme
Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Priser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i
Procentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset
PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE 2011:4 18. maj 2011 April 2011 Det samlede forbrugerprisindeks steg i april 2,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årlige stigning
16 Huslejeudviklingen
147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.
ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION
24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),
13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014
Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014 Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT
ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Reallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - [email protected] Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Indkomst, forbrug og priser
Indkomst, forbrug og priser 1 Udviklingen i indkomst og forbrug Indkomstbegreber Indkomststatistikken omfatter både en familie- og en personstatistik. Hovedbegreberne er hhv. personindkomst i alt og familieindkomst
Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet
Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være
April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Lønudviklingen i 2. kvartal 2006
Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige
Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014.
Notat 9. december 2014 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2014. Lønudvikling De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2013 til september 2014. I perioden
Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet
Kalium Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium i blodet, og derfor bør være ekstra opmærksom på, hvad du spiser
