Klima og energibesparelser i bygninger
|
|
- Holger Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder kr. årligt. Skal udslippet af drivhusgasser for alvor reduceres, er det derfor afgørende, at det lykkes at reducere energiforbruget i bygninger. Danmark har i dag verdens skrappeste energikrav til bygninger, men det vil fortsat være nødvendigt at skærpe kravene. Erhvervsmæssigt vil Danmark nyde godt af en kraftig satsning på mere energieffektivt byggeri og stadig skrappere krav til energiforbruget kombineret med flere spydspidsbyggerier, øget forskning og udvikling i energiteknologier samt formidling og læring som kan give danske ingeniører, arkitekter, byggevirksomheder og energiteknologier gode muligheder for at komme i front på det internationale marked. De største besparelsespotentialer findes dog i den eksisterende boligmasse, og selv i 2050 vil størstedelen af boligmassen bestå af boliger opført før Baggrunden for denne undersøgelse er ønsket om en ekspertvurdering af IDAs klimaplan på bygningsområdet sammenlignet med regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. IDA har derfor spurgt en kreds af medlemmer, som arbejder med byggeri og energibesparelser på ekspertniveau. IDA anbefaler At renovering af den eksisterende bygningsmasse fremmes gennem øget forbrugeroplysning, efteruddannelse, skærpelser i bygningsreglementer og forbrugerrettede incitamentsordninger. At det offentlige går foran med særlige krav for offentlige bygninger. At der i perioden afsættes 675 mio. kr. årligt i støtte til energibesparelser og integration af vedvarende energi i byggeriet. At Bolig+ standarden gøres til det endelige mål for bygningsreglementet og til standard fra år 2020.
2 IDAs Klimaplan 2050 Ingeniørforeningen har i 2009 udarbejdet Klimaplan 2050 som en del af projektet Future Climate Engineering Solutions, hvor 13 ingeniørorganisationer verden over arbejder sammen om at anvise nationale løsninger for, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres, så den globale middeltemperatur ikke stiger mere end 2 grader Celsius. IDAs Klimaplan indeholder mål og strategier for de væsentlige sektorer i samfundet, herunder byggeriet. Den giver et helhedsorienteret bud på, hvordan de danske udledninger af klimagasser kan reduceres med 90 pct. i 2050, samtidig med at vi forbedrer vores selvforsyning, dansk økonomi og udvikler dansk erhvervsliv 1. Regeringens initiativer I februar 2008 indgik regeringen er bred energiaftale. Det overordnede mål for den energipolitiske aftale er, at bruttoenergiforbruget skal falde med 4 pct. frem til 2020 i forhold til Frem til 2011 er målsætningen, at bruttoenergiforbruget falder med 2 pct. i forhold til Endvidere er det målsætningen for Danmark, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug, samt at CO 2 -udledningen fra de ikke-kvotebelagte områder frem til 2020 skal reduceres med 20 pct. set i forhold til For at nå disse mål i relation til byggeriet har regeringen foreslået 22 initiativer, der tilsammen udgør strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger 2. I Energiforliget 2008 blev det besluttet at stille krav om, at energiforbruget i nybyggede huse skal reduceres med 25 pct. i 2010 (lavenergiklasse 2), med 50 pct. i 2015 (lavenergiklasse 1) og med 75 pct. i Regeringen foreslår, at energirammen 3 for bygninger strammes, så den bliver 57 pct. lavere end i dag, og der indføres en energifaktor for fjernvarme på 0,8. I forbindelse med indførelsen af 2015-standarden gennemføres en evaluering, der skal vurdere, hvilke initiativer der er nødvendige, for at energiforbruget i nye bygninger kan reduceres med mindst 75 pct. i Evalueringen skal endvidere udstikke en køreplan frem mod realiseringen af plusenergibygninger. 1 IDAs klimaplan Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, Regeringen, april Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Bygningsreglementet. Side 2
3 Ingeniørerne positive overfor energikrav til nye bygninger Ingeniørforeningens ekspertpanel vurderer regeringens krav til nybyggeriet positivt. 36 pct. svarer, at det er et godt initiativ, mens yderligere 51pct. ser det som et overvejende godt initiativ. Kun 8 pct. vurderer, at der er tale om et decideret dårligt initiativ. Tabel 1: Eksperternes alt i alt vurdering af energikravene til nye bygninger i Energiforliget Meget godt initiativ 36% Overvejende godt initiativ 51% Hverken eller 6% Overvejende dårligt initiativ 7% Meget dårligt initiativ 1% Total 100% Bygningseksperterne i panelet er også blevet bedt om at vurdere ambitionsniveauet i initiativet i forhold til at reducere energiforbruget i nye bygninger. Tre ud af fire eksperter vurderer strategien som ambitiøs eller endda meget ambitiøs. Omvendt mener knap hver fjerde ekspert, at initiativerne er uambitiøse eller ikke særlig ambitiøse i forhold til de udfordringer vi står overfor i form af klimaforandringer. Tabel 2: Vurdering af ambitionsniveauet i energiforliget i forhold til at reducere energiforbruget i nye bygninger Meget ambitiøst 26% Ambitiøst 50% Ikke særlig ambitiøst 15% Uambitiøst 8% Ved ikke 1% I IDAs Klimaplan 2050 anbefales det, at nye bygninger fra og med 2020 skal opføres efter Bolig+ standard og er energineutrale/energiproducerende. Det er i dag dyrere at bygge efter Bolig+ standard, og initiativet skal derfor også ses som incitament til teknologisk udvikling inden for byggeriet. Der er kun mindre forskel i eksperternes samlede vurdering af IDAs klimaplans del om energiforbrug i nybygninger. Alt i alt er der gode karakterer, hvor 46 pct. mener, det er et godt initiativ, mens yderligere 38 pct. vurderer det som et endda meget godt initiativ. Side 3
4 Tabel 3: Alt i alt vurdering af energikravene til nye bygninger i IDAs Klimaplan 2050 Meget godt initiativ 38% Overvejende godt initiativ 46% Hverken eller 8% Overvejende dårligt initiativ 5% Meget dårligt initiativ 2% Ved ikke 2% Ambitionsniveauet i IDAs klimaplan for nybyggeriet vurderes som mere ambitiøs end det energipolitiske forlig. Næsten 90 pct. af IDAs ekspertpanel vurderer planen til at være ambitiøs eller meget ambitiøs. Tabel 4: Vurdering af ambitionsniveauet i IDAs Klimaplan 2050 i forhold til at reducere energiforbruget i nye bygninger Meget ambitiøst 38% Ambitiøst 50% Ikke særlig ambitiøst 8% Uambitiøst 1% Ved ikke 4% Store energibesparelser i eksisterende bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder kr. om året. En særlig udfordring i bygningssektoren, når indsatsområder og energibesparelsespotentialer identificeres og vurderes, er, at pct. af bygningsmassen i 2030 vil bestå af boliger, der allerede er opført i dag. Bygninger, der for langt størstedelen har et langt højere energiforbrug end de bygninger, der opføres i dag og i fremtiden. Det er således den etablerede boligmasse, der rummer de største energibesparelses potentialer. Energiforbruget i ældre bygninger fordeler sig på rumopvarmning, godt 70 pct., opvarmning af varmt vand, knap 10 pct. og elforbrug til el-apparater og belysning, ca. 20 pct.. Det forholder sig anderledes i nye bygninger, hvor varmeforbruget er ca. 30 pct., opvarmning af varmt vand ca. 20 pct. og elforbruget ca. 50 pct. 4. Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i eksisterende bygninger indeholder en række initiativer, der skal sikre, at omkostningseffektive, energibesparende tiltag fremmes. Det vurderes, at initiativerne vil medføre en bespa- 4 IDAs Klimaplan 2050 Side 4
5 relse på 13 PJ 5 i Det svarer til 8 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand. Et flertal af Ingeniørforeningens ekspertpanel vurderer regeringens mål for energibesparelser i eksisterende byggeri som ikke særlig ambitiøst (43 pct.) eller slet og ret uambitiøst (18 pct.). Omvendt vil 37 pct. give ambitionsniveauet betegnelsen ambitiøst eller meget ambitiøst. Tabel 5: Vurdering af ambitionsniveauet i regeringens mål i forhold til at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 13 PJ i eksisterende bygninger i 2020? Meget ambitiøst 9% Ambitiøst 28% Ikke særlig ambitiøst 43% Uambitiøst 18% Ved ikke 1% Total 100% Det er regeringens strategi at indføre skærpede energikrav i forbindelse med renoveringer. For at øge incitamentet til at foretage energirenoveringer vil regeringen hæve energiafgifterne og styrke indsatsen for at energi-tjeneste-selskaber (ESCO) kan bistå bygningsejere med finansiering og gennemførelse af energibesparelser i bygninger til gengæld for en del af besparelsesgevinsten. Endelig vil regeringen udvide brugen af energimærkninger af bygninger. Bygningseksperterne i IDAs panel er blevet bedt om at vurdere, hvor realistisk det er at realisere en besparelse på 8 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand i eksisterende bygninger i 2020 med de virkemidler, regeringen har lagt frem. Svarene i tabel 6 viser, at der langt fra er enighed, om det er realistisk at nå målene. 12 pct. svarer, at det er helt urealistisk, mens yderligere 36 pct. vurderer, at det er overvejende urealistisk. I den mere optimistiske lejr svarer stort set lige så mange (38 pct.), at det er overvejende realistisk og 12 pct., at det er helt realistisk. 5 Peta Joule Side 5
6 Tabel 6: Hvor realistisk er det efter din vurdering at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 13 PJ i eksisterende bygninger i 2020 ved hjælp af regeringens initiativer? Helt urealistisk 12% Overvejende urealistisk 36% Overvejende realistisk 38% Helt realistisk 12% Ved ikke 2% IDAs Klimaplan 2050 reducerer energibehovet I IDAs klimaplan er målet, at 75 pct. af de dårligst isolerede vægge, tage og gulve i eksisterende bygninger er renoveret i 2020, hvilket medfører en besparelse på 37 PJ. Det svarer til 23 pct. af energibehovet til opvarmning og varmt vand eller næsten tre gange så meget som regeringens mål. Det betyder også, at ni ud af ti eksperter vurderer målene for reduktion af energiforbruget i eksisterende boliger som ambitiøse/meget ambitiøse. Tabel 7: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i IDAs klimaplan i forhold til at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 23 pct. i eksisterende bygninger i 2020? Meget ambitiøst 38% Ambitiøst 52% Ikke særlig ambitiøst 8% Uambitiøst 1% Ved ikke 2% Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at disse investeringer i energibesparelser i eksisterende bygninger er rentable med en tilbagebetalingstid på år. Hvis det sker i forbindelse med almindelig boligrenovering, vil investeringerne være ca. 38 mia. kr. IDA foreslår, at der i perioden afsættes 400 mio. kr. årligt som økonomisk incitament til fremme af boligrenovering. Spørgsmålet er, om det er realistisk at nå målet, der af eksperterne betegnes som ambitiøst. Som det fremgår af tabel 8, er der igen delte meninger om, hvor vidt det er muligt at nå langt nok med de skitserede virkemidler. 15 pct. mener, det er helt urealistisk, mens yderligere 38 pct. vurderer det som overvejende urealistisk. Omvendt er det knap halvdelen (44 pct.) som mener, det er realistisk at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger med 23 pct. med de foreslåede økonomiske incitamenter. Side 6
7 Tabel 8: Hvor realistisk er det efter din vurdering at reducere energiforbruget til opvarmning og varmt vand med 23 pct. i eksisterende bygninger i 2020 ved hjælp af de foreslåede økonomiske incitamenter på 400 mio. kroner om året? Helt urealistisk 15% Overvejende urealistisk 38% Overvejende realistisk 36% Helt realistisk 8% Ved ikke 3% IDAs klimaplan forudsætter, at fjernvarmeområdet udvides fra at dække 46 pct. af nettoenergibehovet til at dække pct. i pct. af eksperterne betragter det som et ambitiøst mål. Som det fremgår af tabel 10, er der kun 4 pct., der mener, at det er et realistisk mål, mens 36 pct. vurderer det som overvejende realistisk. 55 pct. mener, det er overvejende urealistisk, og 17 pct. siger, at det er helt urealistisk. Spørgsmål 9: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i IDAs klimaplan på fjernvarmeområdet? Meget ambitiøst 33% Ambitiøst 52% Ikke særlig ambitiøst 7% Uambitiøst 2% Ved ikke 6% Tabel 10: Hvor realistisk er det efter din vurdering at udvide fjernvarmeområdet fra at dække 46 pct. af nettoenergibehovet til 70 pct. i 2030? Helt urealistisk 17% Overvejende urealistisk 38% Overvejende realistisk 36% Helt realistisk 4% Ved ikke 5% IDAs Klimaplan 2050 forudsætter, at energiforsyningen omlægges til vedvarende energi i form af solvarme og varmepumper (på VE el) i de områder, der ikke er dækket af fjernvarme. Også her er det ni ud af ti eksperter, som mener, at der er tale om et ambitiøst mål. Som det fremgår af tabel 12, mener flertallet af eksperterne, at dette mål er muligt at nå. Helt konkret svarer 56 pct., at der tale om et overvejende realistisk eller helt realistisk mål. Side 7
8 Tabel 11: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i IDAs klimaplan for energiforbruget i bygninger uden for fjernvarmeområdet? Meget ambitiøst 32% Ambitiøst 58% Ikke særlig ambitiøst 4% Uambitiøst 1% Ved ikke 5% Tabel 12: Hvor realistisk er det efter din vurdering at omlægge energiforsyningen uden for fjernvarmeområdet til vedvarende energi i form af solvarme og varmepumper (på VE el)? Helt urealistisk 14% Overvejende urealistisk 29% Overvejende realistisk 43% Helt realistisk 13% Ved ikke 1% Innovation, viden og uddannelse i regeringens strategi I regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger er der en række initiativer, der skal sikre fortsat innovation, videnindsamling/videndeling samt uddannelse. Det drejer sig om fire initiativer. Under hvert af de fire initiativer er der angivet ekspertpanelets vurdering af ambitionsniveauet i forslaget. Initiativ 1: Regeringen vil i forbindelse med efterårets globaliseringsforhandlinger drøfte mulighederne for at etablere et innovationsprogram, som har til formål at fremme udvikling og demonstration af helhedsløsninger til plusenergibyggeri gennem konkrete byggerier 6. Initiativ 2: Der etableres en forsøgsbevilling rettet mod udviklingen af det almene nybyggeri og de eksisterende almene boliger bl.a. med fokus på reduktion af bygningernes energiforbrug. Initiativ 3: I samarbejde med de relevante erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder igangsættes et arbejde med henblik på at tilrettelægge uddannelses- og efteruddannelsesforløb for rådgivere og udførende i byggeriet. Initiativ 4: Gennem kampagner og Videncentret for energibesparelser i bygninger formidles erfaringer og viden til byggeriets parter og bygningsejere. 6 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, Regeringen, april 2009 Side 8
9 Statslige bygherrer forpligtes til at levere viden, og der etableres en særlig portal, som kan være en samlet indgang til viden om energireduktion i bygninger. Portalen forankres inden for rammerne af videncentret og kampagnemidlerne. Tabel 13: Hvad er din vurdering af ambitionsniveauet i regeringens initiativer indenfor innovation, viden og uddannelse? Initiativ 1 Initiativ 2 Initiativ 3 Initiativ 4 Meget ambitiøst 9% 5% 5% 8% Ambitiøst 40% 41% 40% 37% Ikke særlig ambitiøst 36% 41% 41% 40% Uambitiøst 12% 10% 10% 11% Ved ikke 3% 4% 4% 5% 100% 100% 100% Som det ses af tabel 14, er der blandt eksperterne i IDAs panel generelt behersket begejstring over ambitionsniveauet i regeringens initiativer indenfor innovation, viden og uddannelse på energibesparelsesområdet. 59 pct. karakteriserer indsatsen som uambitiøs/ikke særlig ambitiøs. Kun 8 pct. går så vidt, at de vurderer initiativerne som meget ambitiøse. Tabel 14: Hvad er din samlede vurdering af ambitionsniveauet i regeringens initiativer til at sikre innovation, viden og uddannelse? Meget ambitiøst 8% Ambitiøst 31% Ikke særlig ambitiøst 49% Uambitiøst 10% Ved ikke 2% IDA anbefaler Skal udslippet af drivhusgasser i Danmark for alvor reduceres er det afgørende, at det lykkes at reducere energiforbruget i bygninger. Erhvervsmæssigt vil Danmark desuden nyde godt af en kraftig satsning på mere energieffektivt byggeri. Danmark har i dag verdens strammeste energikrav til bygninger og IDA anbefaler stadig skrappere krav til energiforbruget kombineret med flere spydspidsbyggerier, øget forskning og udvikling i energiteknologier samt formidling og læring. Dette kan give danske ingeniører, arkitekter, byggevirksomheder og energiteknologier gode muligheder for at komme i front på det internationale marked. IDAs Klimaplan 2050 er meget ambitiøs og viser hvordan Danmark kan opnå en årlig besparelse på ca. 4,5 PJ. For at nå dette mål skal bygningsejerne gennemføre betydelige investeringer og der er brug for incitamenter til at fremme denne udvikling. En væsentlig del af ovenstående besparelser hidrører fra renovering af klimaskærmen og det bør overvejes, om de energibesparel- Side 9
10 ser, der ikke er direkte rentable skal gennemføres eller om CO 2 reduktionerne alternativt skal ske ved at øge andelen af vedvarendeenergi og spilvarme i fjernvarmesystemet, alternativt at integrere varmepumper i bygningerne. For at sætte gang i de nødvendige energibesparelser både i nyt og gammelt byggeri har IDA følgende anbefalinger: Fremme udviklingen af energiproducerende huse bl.a. ved at gøre Bolig+ standarden til det endelige mål for bygningsreglementet og til standard fra år Renovering af den eksisterende bygningsmasse fremmes gennem øget forbrugeroplysning, efteruddannelse, skærpelser i bygningsreglementer og forbrugerrettede incitamentsordninger. Det offentlige skal gå foran med særlige krav for offentlige bygninger. Dette skaber efterspørgsel og incitament for producenter af klimavenlige løsninger og bygningsmaterialer. Finansiering af boligrenovering skal fremmes gennem en kombination af økonomiske incitamenter bl.a. i forhold til differentieret beskatning af boliger, favorabel realkredit finansiering og offentlige tilskud. I perioden afsættes 675 mio.kr. årligt i støtte til energibesparelser og integration af vedvarende energi i byggeriet. Pengene bør fordeles med: mio. kr. i form af økonomisk incitament til fremme af boligrenovering mio. kr. til integration af vedvarende energi i bygninger mio. kr. til særlig indsats i offentlige bygninger mio. kr. årligt til efteruddannelse af byggeriets parter, samt udvikling af bedre vejledninger og anvisninger i energibesparende byggeri og komponenter mio.kr. årligt til informationskampagner. Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Pernille Hagedorn- Rasmussen eller presserådgiverne Ole Haun/Ulrik Frandsen. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af IDA-byg, der er et fagteknisk selskab for ingeniører og andre der beskæftiger sig byggeri. 184 eksperter har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i juni Side 10
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering
Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereEnergieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn
Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet
Læs mereEnergistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen
Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereNyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen
Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion
Læs mereMarkedet for energieffektivisering
Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne med ESCO
Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse
Læs mereCONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger
4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor
Læs mereAnalyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet
Analyse af Energikommissionens anbefalinger ------------------------- En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet April 2017 Tabel 1: Energikommissionen anbefaler, at forsyningssikkerhed
Læs mereEnergieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen
Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereAnbefalinger fra Energisparerådet til den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi 2019
København den 19.9.2019 Anbefalinger fra Energisparerådet til den langsigtede bygningsrenoveringsstrategi 2019 Energisparerådet giver hermed sine overordnede og generelle anbefalinger til det besluttede
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima
IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereBliver solvarme rentabel og moderne igen?
Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs mereEvaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mere1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer
Side 1 af 60 1. Energi- og klimavenligt byggeri: mål og udfordringer Danmark har i dag samlet set verdens strammeste energikrav til nye bygninger. Det er regeringens målsætning, at vi fortsat skal være
Læs mereBranchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN
Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereBygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereDen almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.
1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereEnergibesparelser i kommunerne
Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereKvalitet og mangfoldighed
Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200
Læs mereGRØN FORNUFT BETALER SIG
GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser
Læs mereIDAs Klimaplan 2050. Forskning
IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af
Læs mereDanskerne og energibesparelser adfærd og holdninger
Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser
Læs mereKlimaplan - bygninger
, sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste
Læs mereEnergirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012
Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012 Videncenter for energibesparelser i bygninger v/vagn Holk Lauridsen De næste 30 min. Kort introduktion til Videncentret Hvor langt er vi? Hvad
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereKan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Kan markedet drive omstillingen til en fossilfri bygningsbestand? MiljøForumFyn, 17. april 2012 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Fakta om energiforbrug i bygninger og den energipolitiske dagsorden
Læs mereENERGIAFTALEN MARTS 2012
BR15 EN AFGØRENDE INDSATS Energieffektivitet ca. 40 % af energiforbrug sker i bygninger. Indeklima og sundhed - I Danmark tilbringer vi 80-90 % af tiden indendøre. ENERGIAFTALEN MARTS 2012 Regeringens
Læs mereStrategi for reduktion af energiforbruget i bygninger
MIDTVEJSSTATUS 29. august 2008 J.nr. Ref. PB/ Side 1/10 Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 1. Baggrund Det fremgår af den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereEnergi. Indledning. Ressourcer, energikilder og samarbejde
Energi Indledning Klimaforandringerne er vor tids største og mest presserende udfordring, som vores generation skal løse. Masser af forskning viser de negative konsekvenser ved ikke at gøre noget ved problemet
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereBR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs mereEnergioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering
Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereEnergirenovering. En befolkningsundersøgelse
Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere
Læs mereModelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.
Læs mereSeminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri
Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800
Læs mereKøbenhavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri
Københavns Erhvervsakademi Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri Potentiale Bygningsbestanden fordelt på opførelsestidspunkt og udviklingen i BRs energikrav
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereBarrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet
Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke
Læs mereLokal eller central udbygning af VE?
Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende
Læs mereEnergirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo
Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:
Læs mereLisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,
Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mere- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING
ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet
Læs mereTorben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Læs mereBarrierer for energirenovering af danske parcelhuse
Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereVelkommen til: Energiseminar. Workshop. med BR10 i fokus
Velkommen til: Energiseminar Workshop med BR10 i fokus Dagens program 09.45 10.00 Velkomst / MB 10.00 10.30 BR10 set af Energitjenesten 10.30 11.00 BR10 set af Konstruktørforeningen 11.00 12.30 Diskussions-
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereLO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job
LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling
ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereOtte forslag til hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling
Otte forslag til hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling Læs mere om grøn logik og energieffektivisering af bygningsmassen og industrien på grønlogik.dk Kontakt Direktør Henrik L.
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereEnergirådgivning EnergiMidt
Energirådgivning EnergiMidt Silkeborg d. 15 nov. 2012 V. Ulf Rytter Jensen Ingeniør, Fagansvarlig Disposition (40 min.) Fra energiforlig i Folketinget til energibesparelser ved slutbrugeren Netselskabernes
Læs mereEnergirigtigt byggeri Status og fremtiden
Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereHvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen
Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs mereHolder regeringen løfterne?
Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereEUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer
EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene
Læs mereDet offentlige som foregangsbygherre
Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af
Læs mereBoligrenovering barrierer og muligheder
Boligrenovering barrierer og muligheder Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Energirigtig renovering af den eksisterende bygningsbestand Landstingssalen 25. september 2006 Boliger Besparelsespotentialet,
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats
Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mere