Overgangen fra asyl. Stinne Østergaard Poulsen og Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Konferencen Med al ære og respekt, Vejle 4.

Transkript

1 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Overgangen fra asyl Juridiske og strukturelle rammer med betydning for negativ social kontrol Stinne Østergaard Poulsen og Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Konferencen Med al ære og respekt, Vejle 4. december 2017

2 Workshoppens gang og pointer v Feltet omkring negativ/ekstrem social kontrol er præget af manglende viden, men mange holdninger og følelser og stor politisk bevågenhed v Feltet har mange forklaringsmuligheder: kulturelle, religiøse, sociale, økonomiske, juridiske, strukturelle m.fl. v Denne workshop vil fokusere på juridiske og strukturelle forhold i overgangen fra asylfasen til ophold og integration i kommunerne v Samt et konkret eksempel på hvordan feltet kan adresseres overfor nyankomne flygtninge i programmet MindSpring

3 Juridiske og strukturelle udfordringer i asylfasen > I 2016 var ventetiden i asylfasen i gennemsnit 550 dage. > Isolation versus integration > Begrænset økonomi > Intern skole, intern praktik, intern sundhed > Normering og færre ressourcer til introduktionskurser kan forstærke isolations-effekten > Børn omfattet af serviceloven men gråzoner i praksis. > Forskellige opfattelser af kultur blandt professionelle: kulturelt betinget vold, opdragelsesvold, negativ social kontrol eller respekt for kultur

4 Livet i asylfasen > Ventetidsbelastning, midlertidighed og mange flytninger > Hverdagens rammer understøtter ikke familieliv og funktioner > Pres på familiestrukturen > For lidt og for meget kontrol. > Nyt land, nye muligheder. Familier i opbrud og omorganisering (hierarki omvendt)

5 Negativ social kontrol i asylfasen > LGBT > Samir: Jeg savner min far. Og jeg frygter min far. > Tahira: Jeg prøver, jeg er i gang. Men det sker ikke overnight > Skilsmisse og nye forhold > Sekine: Men jeg har jo aldrig ønsket at blive gift med ham > At lade børn og unge blive hørt > Ung kærlighed i et nyt land konsekvenserne i det gamle > Børn og unges selvstændige asylmotiv

6 Asylmotiver i integrationsfasen > Alle har ret til at søge asyl! > Mulighed (og fraværet af mulighed) for selvstændigt opholdstilladelse for familiesammenførte > Sur place sager. Seksualitet, religion, graviditet, parforhold osv. > Asylsagsbehandling, men integrationsfase. Ansøgning kan indgives på den lokale politistation eller asyl@us.dk

7 Modtagelsen af flygtninge i kommunerne v Eksilvilkår har afgørende betydning for flygtninges heling og integration v Alle flygtninge er påvirkede af det, de har oplevet, og det påvirker helbred, forældreevne og familieliv v MindSpring giver nyankomne flygtninge mulighed for at få talt de svære udfordringer ved livet i eksil igennem

8 Risikofaktorer Traumatisk begivenheder i hjemlandet eller under flugten Usikkerhed omkring asyl og ophold Manglende socialt netværk og støtte Adskillelse fra familien Tab af social status Ændrede kønsroller Lav socioøkonomisk status i eksillandet Konfliktfyldt forældre/barn relation Sprogvanskeligheder Oplevet diskrimination Begrænset adgang til / brug af sundhedsydelser Preserving and Improving the Mental Health of Refugees and Asylum Seekers, udarbejdet af Umar Ikram og Karien Stronks for the Health Council of the Netherlands., 2016.

9 Beskyttelsesfaktorer Positive personlige copingstrategier med fokus på nutid og fremtid Socialt netværk og støtte Familiesammenføring og nærhed til familie Forældres åbenhed om traumatiserende begivenheder over for børn aldersafstemt og sensitivt Opretholdelse af social status Beskæftigelse Sprogkundskaber Praktisering af religion Adgang til kultursensitive sundhedsydelser Egen varig bolig

10 Kommunernes integrationsopgave > Modtagelse og boliganvisning permanent bolig når muligt > Integrationskontrakt > Helbredsscreening kun skal for kvoteflygtninge > Danskundervisning må ikke stå i vejen for beskæftigelse > Hjælp til beskæftigelse igangsættes indenfor den første måned. Min. 15 timers virksomheds rettet aktivitet pr. uge. Integrationsprogrammet nu 1 årigt med mulighed for forlængelse op til 5 år.

11 Integrationslovens formål 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Stk. 2. Dette skal ske gennem en integrationsindsats, der 1) tager udgangspunkt i den enkelte udlændings ansvar for sin egen integration, 2) bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 3) bidrager til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, og 4) bibringer den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen, således at enhver kan bidrage til en vellykket integration af nyankomne udlændinge. Stk. 4. Loven har endelig til formål at sikre, at nyankomne udlændinge har kendskab til, at en vellykket integration er en forudsætning for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

12 Forfatter/Titel? - Skrives ind i sidehoved/ sidefod Side 12 Metode til at adressere eksil-udfordringer Behov for nye metoder til professionelt arbejde med psykosociale udfordringer for nyankomne flygtninge Efterspurgt af flygtningene selv Udveksling af viden, ideer og gode råd skaber empowerment og fjerne barriere for integration

13 Forfatter/Titel? - Skrives ind i sidehoved/ sidefod Side 13 Psykosociale gruppeforløb for nyankomne flygtningeforældre I Danmark siden I samarbejde med kommuner, skoler, daginstitutioner, boligområder - En frivillig MindSpring træner, der taler gruppens modersmål - Grundig manual og 7 dages træning til MindSpring træneren - En professionel medtræner, der har en tolk til rådighed - 8 mødegang af 2 timer

14 En mulighed for at drøfte vanskelige temaer - Identitet og identitetsforandring - Kulturmøde og normer - Stress og traumer og håndtering - Social kontrol - Børneopdragelses- udfordringer og metoder

15 Hvad siger deltagerne om MindSpring? Vi er muslimer. Altså, vi må ikke ryge, må ikke drikke, må ikke have en kæreste. Og vores børn, altså de to største, det er svært, svært, svært at forklare dem, hvorfor de ikke må gøre sådan. De siger, vi er danskere. Vi er født her, vi taler Dansk sprog, og vi går sammen med danskere, hvorfor må vi ikke? 2015 Center for Boligsocial Udvikling

16 Hvad siger deltagerne om MindSpring Det er fx igen det der med, hvis min datter blev forelsket i en dansker, hvordan jeg skal tale med hende om det her. Fx hvis jeg var uvidende, så ville jeg sige, ja, men han er ikke fra vores kultur, han er ikke fra vores religion, og afvise det. Men det.. man skal ikke gøre det på den måde. Man skal faktisk gå ned og snakke med dem. Med begge par. Og se, om de passer til hinanden. Og tage dem i hånden på en anden måde. Altså, jeg kan ikke forbyde hende at have kærester. Den eneste ting, man kan gøre, er at snakke med hende. Fx straf, det hjælper ikke i sådan en situation. Jeg må snakke med hende, fordi det betyder noget for hende. Før (MindSpring) tænkte jeg, at jeg ville forbyde hende at gå ud. Men nu tænker jeg, det er bedre at snakke med hende og vise hende, det er forkert. Men før ville jeg sige til hende, nej, du må ikke gå ud, eller du må ikke møde ham Center for Boligsocial Udvikling

17 Hvad siger deltagerne om MindSpring Jeg har fået ny viden. Føler mig mere forberedt til, når mine børn bliver større. Lært, at det er vigtigt at lytte til sit barn, og hvordan man kan lytte til dem. Kontakt til børnehave, skole, klub er vigtig. Vigtigt at tale med sit barn i forhold til venner, hvis de får dårlige venner, hjælper det ikke at forbyde at se dem. Skal lære sit barn at kunne se, hvad der er godt for dem og ikke godt for dem. Jeg snakker også med min mand om, hvordan han opfører sig sammen med sin datter. Hun bliver snart 15 år. Når han snakker med hende i telefonen, så råber han ad hende. Så snakker jeg med ham og siger, det skal du ikke, og fortæller, hvordan han skal gøre i stedet, så det har også hjulpet lidt med ham.

18 Hvad siger MindSpring-trænerne? Men jeg tror, at det, at de kan spejle sig i [medtrænerens navn]. Det er simpelthen af kæmpe betydning. Det er nemmere at afvise noget, som Jamen hun [den danske repræsentant for systemet] repræsenterer noget, som vi slet ikke kan genkende, og som vi ikke har lyst til at være. Hvor træneren, hun kommer med samme baggrund, og hun er ikke sådan løs på tråden. Hun er en meget pæn dame. Så derfor synes jeg, at det er rigtig fint, det er det helt rigtige at gøre Center for Boligsocial Udvikling

19 Hvad siger medtrænerne om MindSpring? Det er blevet OK at ville lære noget om, hvordan man skal tackle forældrerollen og opdragelsesproblemer eller samlivsproblemer. Det er en kultur. At det er blevet OK at efterspørge Center for Boligsocial Udvikling

20 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Tak ordet Takfor for ordet!