RADIKAL POLITIK 617. Ambitiøs plan for bæredygtig energi. Energiforbruget skal halveres, og 80 pct. af de fossile brændstoffer skal skæres væk

Transkript

1 RADIKAL POLITIK 617. maj 2006 Ambitiøs plan for bæredygtig energi Energiforbruget skal halveres, og 80 pct. af de fossile brændstoffer skal skæres væk

2 FO R MAN D E N S K R I V E R Teatertorden, seismografer og politisk ansvar FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER Af landsformand Søren Bald DANMARK HAR SIDEN 2001 oplevet en særlig form for blokpolitik, som statsministeren prøver at benægte. Reelt er der skabt en ny form for blokparlamentarisme, som Pia Kjærsgaard helt uforskyldt får hovedæren for. Men logikken halter, for det er Fogh, der har ansvaret for den førte politik. Fra inhuman flygtningelovgivning, over asocialt skattestop og centralistisk uddannelsespolitik til Irak-krig og sociale forringelser for nu at nævne nogle sager. Fogh har tre faste mantraer: 1. Kontrakt-politikkens mantra: Der gennemføres ikke noget, som vælgerne ikke er forhåndsorienteret om. Afgørende undtagelser er f. eks. kommunalreformen og Irak-krigen. 2. Consensus-mantraet: Folketinget vedtager 80 pct. af al lovgivning i enighed. Det nævnes aldrig, at sådan har den parlamentariske virkelighed set ud i årevis. 3. Autoritets-mantraet: Der er ikke noget at komme efter. Og får vi en Muhammedkrise, nægter statsministeren skråsikkert at medvirke til en undersøgelse af håndteringen, for der er jo ikke noget at komme efter. I DEN FOLKELIGE OPFATTTELSE bestyrket af en særlig christiansborgsk petit-journalistik med sans for svingninger omkring tallet 90 er Pia Kjærsgaard blevet den store magthaver. Regeringen er kun regering af navn, mens hun bestemmer, lyder analysen. Det er ikke rigtigt, men Pia K. spiller rollen, som om det var rigtigt. Det rigtige er, at statsministeren er både formel og reel magthaver. Pia Kjærsgaard kan med jævne mellemrum levere god gammeldags teatertorden, mens summen af Bendt Bendtsens bidrag ikke registreres på selv den fineste seismograf. Men det helt specielle er, at hverken De Konservative eller Dansk Folkeparti kan andet end det, Fogh giver dem plads til. PIA KJÆRSGAARD ER NEM, fordi hun en gang om året kan købes for penge. Ikke til hende selv, men til udvalgte befolkningsgrupper helst dansker-hvide. Og så smider Fogh hjælpsomt assisteret af koldhjertede integrationsministre smålunser til Dansk Folkeparti, hvis yndlingsdyr synes at være gammel dansk svinehund. Seneste eksempel er manglen på vilje til at forbedre vilkårene for de sårbare flygtningebørn. Hvad Bendt Bendtsen og hans C-kæde reelt får ud af deres medvirken, lader sig ikke umiddelbart påvise, men når der ikke er alternativer, er det måske sjovere at være ministre uden indflydelse end opposition uden indflydelse. Pia Kjærsgaard er god til to ting: true regeringen og ydmyge de konservative. Men hun har intet alternativ. Måske kan hun vælte en regering, men hun kan ikke vælge en anden. Hendes krudt er løst. Bendt Bendtsen vil og kan ikke true regeringen. Lige nu og her har han ingen alternativer. I forhold til Venstre er han fanget i et had-kærligheds-forhold blottet for kærlighed. Fogh behøver ingen alternativer. Han kan måske frygte den valgdag, der kunne skaffe andre parlamentariske kombinationsmuligheder, men som verden ser ud lige nu, er der ingen trusler mod hans position. L AD OS IKKE GIVE ANDRE ansvaret for denne politik. Det ligger ene og alene hos Fogh, og hans linje er en trussel mod det samarbejdende folkestyre og den tålsomme dialog mellem forskellige befolkningsgrupper om et bedre Danmark. Derfor er det en fejlslutning at give Pia Kjærsgaard skylden. Vel er hun vores absolutte politiske modpol, men når det velstående Danmark midt i sin materielle overflod ændrer sig så problematisk på vigtige områder, er det politiske ansvar fuldt og helt statsministerens. Det er ikke Pia Kjærsgaards. Det er slet ikke Bendt Bendtsens. Det er Foghs ansvar, og det skal vi erindre både vælgerne og hinanden om. 2 P O L I T I S K VA N E TÆ N K N I N G Mennesket er et vanedyr. De fleste føler sig kun trygge, når de kender og gentager en række daglige rutiner. Sådan er det åbenbart også med journalister og politiske kommentatorer. Det ses tydeligt i disse uger, hvor alle har travlt med at analysere konsekvenserne af meldingerne fra den radikale folketingsgruppe om, at Marianne Jelved er partiets statsministerkandidat, og Marianne Jelveds meldinger om, at De Radikale ikke vil hjælpe hverken Anders Fogh eller Helle Thorning til magten efter næste valg. Hver gang Marianne Jelved eller en anden radikal politiker udtaler sig om den nye situa-tion, forsøger alle straks at tolke, hvorvidt meldingen er udtryk for, om partiet er på vej tilbage til S eller åbner for VK. Det er åbenbart hinsides journalisterne fatteevne, at meldingerne kan være udtryk for et dybtfølt ønske om at bryde op i de vante blokke så at sige etablere en tredje front for nu at tale i militærsprog. Der venter Marianne Jelved og den øvrige folketingsgruppe et langt og sejt arbejde, før journalister, analytikere og politikere fra de øvrige partier for alvor opererer med, at der ikke kun er to men tre statsministerkandidater ved det kommende valg. Og at Marianne Jelved ikke kun er statsministerkandidat af taktiske grunde. Bjarke Larsen, redaktør REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), Jesper Gronenberg, Rasmus Lindboe, Anna Ebbesen, Johannes Sørensen, Astrid Haug og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (15 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr radikale.dk radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

3 Ambitiøs plan skal sikre bæredygtig energi Allerede om 14 år skal halvdelen af det danske elforbrug stamme fra vindmøller, hvis det står til De Radikale. Radikalt udspil roses fra mange sider. Af Bjarke Larsen ALLE VIGTIGE, POLITISKE AKTØRER på området har rost vores energiplan til skyerne. Fra direktørerne i brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme over uafhængige konsulenter til grønne organisationer. Martin Lidegaard er glad. Den radikale energiordfører har arbejdet længe på at forberede den meget ambitiøse energiplan, partiets folketingsgruppe godkendte i begyndelsen af maj, og som nu indgår i de forhandlinger om en dansk energistrategi, som der netop er taget hul på. Regering uden ambitioner Den overordnede vision er, at det danske energiforbrug i år 2050 skal være på det halve af niveauet i Samtidig skal forbruget af fossile brændstoffer (olie og kul mv.), der øger den globale opvarmning, være beskåret med 80 pct. Et delmål er, at halvdelen af det danske elforbrug allerede i år 2020 skal stamme fra vindkraft. Det er et ambitiøst men realistisk mål, der kan nås, hvis den politiske vilje er til stede, fastslår Martin Lidegaard. Og at det er nødvendigt at gøre en ekstraordinær indsats for at trække udviklingen i radikal retning blev understreget senere på måneden, da en ny rapport fra FNs klimapanel konkluderede, at den globale opvarmning foregår DET RADIKALE VENSTRE har to hovedønsker til forhandlingerne med regeringen om en ny energistrategi: der skal indføres en række bindende målsætninger for omlægningen af den danske energisektor i mere bæredygtig retning, og der skal afsættes ekstra penge til forskning og udvikling af demonstrationsprojekter. Martin Lidegaard fornemmer en vis velvilje hos energiminister Flemming Hansen, man alligevel holder han meget igen med optimismen: Den store stopklods er finansminister Thor Petersen. Alle partiers energi- og miljøordførere erkender, at der skal ske noget, og derfor er der også et stort pres internt i regeringen for at handle, men det er umuligt at spå om, hvem der vinder den kamp. Han beklager, at regeringen bramfrit sagt generelt er så tung i røven på dette område: Miljøminister Connie Hedegaard rejser verden rundt og agiterer for, at der på globalt plan skal bindende mål på at opfylde Kyoto-aftalen, der skal reducere udledningen af CO2. Men herhjemme vil man ikke binde sig til faste målsætninger. meget hurtigere og mere drastisk, end man hidtil har regnet med. 10 milliarder til forskning Der skal bruges en lang række virkemidler for at nå de ambitiøse mål. Blandt andet skal der afsættes 10 milliarder kr. til forskning, udvikling og demonstration, og dette beløb skal hovedsageligt skaffes gennem merindtægter fra Nordsøolien. Andre midler er en omlægning af en række energiafgifter, mere fleksible tariffer, udvikling af infrastrukturen samt en aktiv lovgivning, der sikrer, at Danmark opfylder sine internationale klimaforpligtelser med hensyn til at reducere CO2- udledningen. Martin Lidegaard er ikke i tvivl om, at det også vil give dansk erhvervsliv en gevaldig saltvandsindsprøjtning at føre den radikale energiplan ud i livet: Der er et kæmpe potentiale i den danske energisektor, som er et klassisk eksempel på Det Kreative Danmark, som vi gerne vil leve af og i. Danmark har alle historiske, politiske og tekniske forudsætninger for at opretholde den nuværende, førende position. Alle sektorer i samfundet skal inddrages i at føre planen ud i livet, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor vidt Danmark kan drive det på dette område. Sikkerhedspolitik At ændre den danske energipolitik i radikal retning er ikke bare miljø- Fortsættes side

4 Større gruppeledelse skal styrke politikudviklingen Naser Khader og Morten Østergaard træder ind i folketingsgruppens ledelse Af Bjarke Larsen I KØLVANDET PÅ BESLUTNINGEN i folketingsgruppen om at pege på Marianne Jelved som statsministerkandidat ved næste valg og dermed løsne båndene til Socialdemokratiet har de 17 MFere besluttet at gruppeledelsen udvides med Naser Khader, og Morten Østergaard. I forvejen er Marianne Jelved gruppeformand og Margrethe Vestager næst- formand, lige som også Morten Helveg Petersen sidder i gruppen. Politisk signal Jeg ser det som et udtryk for, at der i gruppen er opbakning til det, jeg står for, og jeg håber da, at mine holdninger kommer til at fylde mere. Og selv om en del af forklaringen på den nye ledelse er noget rent administrativt, så ligger der også noget i det rent politisk. Det sagde Naser Khader til Berlingske Tidende i forbindelse med ændringen. Til samme blad udtalte Morten Helveg Petersen, at han finder udvidelsen logisk : Når vi laver en frihedserklæring fra S, så fører det jo også en masse med sig i forhold til politikudvikling, og derfor er det ret fornuftigt med denne udvidelse. Det Kreative Danmark skal produktudvikles Folketingsgruppen har også besluttet at arbejde videre med partiets overordnede vision Det Kreative Danmark. Der skal så at sige laves en version 2.0, hvor man vil præcisere og udvikle partiets holdning på forskellige områder. Et af de første punkter, der tages fat på, er den sociale profil. A M B I T I Ø S P L A N S K A L S I K R E B Æ R E DYG T I G E N E R G I... fortsat fra side 3 mæssigt og økonomisk fornuftigt. Energipolitik handler også om sikkerhedspolitik. At sikre et lands energiforsyninger især adgangen til fossile brændstoffer er en stigende strategisk prioritet og udfordring for alle verdens lande. Energipolitisk er Europa i dag afhængig af nogle få stater, som vi slet ikke ønsker at være afhængige af. Samtidig oplever vi den voksende trussel mod miljøet. At sikre bæredygtig energi til os selv og vores børn handler om intet mindre end at sikre vores fremtid, fastslår Martin Lidegaard. Grundigt forberedt Udspillet har været i støbeskeen siden september sidste år, forklarer han: Jeg er nok Folketingets mest privilegerede energiordfører, for jeg har fået hjælp til at udarbejde planen af en stor gruppe utroligt velkvalificerede mennesker, forklarer han. Gruppens medlemmer har haft deres baggrund i alle dele af det danske energimiljø lige fra de grønne organisationer over forskningsverdenen til de kommercielle aktører. Energiplanen kan læses og downloades på radikale.dk/energiplan 4 Vægtafgiften på lastbiler skal erstattes af en kørselsafgift magen til den, der findes i Tyskland, og som også er på vej i Sverige. Kørselsafgift i stedet for vægtafgift SOM EKSEMPEL PÅ DEN OMLÆGNING af afgiftssystemet, der efter radikal mening skal finde sted, er indførelsen af en kørselsafgift for store lastbiler. Et sådant system findes allerede i Tyskland, og det er på vej i Sverige. Det vurderes, at forslaget kan reducere udledningen fra de tunge køretøjer med pct., ligesom livet vil blive mere enkelt for vognmandsbranchen, hvis Sverige, Danmark og Tyskland benytter det samme, enkle system. Til gengæld for kørselsafgiften afskaffes vægtafgiften på lastbiler, hvorved omlægningen ikke belaster vognmandsfirmaernes økonomi. Samtidigt vil der komme kørselsafgifter fra udenlandske lastbiler, der kører i Danmark. Alt i alt skabes der på den måde ekstraindtægter på 350 mio. kr., der f.eks. kan bruges til støjbekæmpelse eller investeres i øget trafiksikkerhed.

5 FOTO : HENNING BAGGER, SCANPIX Den militære indsats i Irak er ved at køre fast i ørkensandet, og i stedet skal Danmark fokusere på at genopbygge det ødelagte land. Slut med enighed om Irak-styrken S og R fremlægger fælles irakisk initiativ til 250 mio. kr. Af Bjarke Larsen Genopbygning frem for bevogtning. Det er kodeordet for den fælles plan, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har fremlagt. De to partier vil afsætte yderligere 250 mio. kr. over en fireårig periode ( ) til det fælles irakiske initiativ. Udspillet kommer samtidig med, at borgfreden om de danske troppers udstationering i Irak er blevet brudt. Fra 1. juli opholder de danske tropper sig ikke længere i landet på et mandat fra et næsten enigt Folketing. Kun VKO-regeringsblokken ønsker at forlænge de 530 danske soldaters ophold i landet med endnu et år. De danske soldater kan gøre mere nytte andre steder, f.eks. i Afghanistan eller Darfur-provinsen i Sudan, mener både De Radikale og Socialdemokraterne. Ingen exit-strategi fra Fogh R og S har hidtil stemt for soldaternes mandat, men allerede for et år siden ønskede de to partier, at der blev udarbejdet en exit-strategi, så man målrettet kunne træne og uddanne irakiske sikkerhedsstyrker til at overtage de opgaver, de danske tropper varetager i det sydlige Irak. Dette ønske har regeringen ikke imødekommet, og derfor stemte S og R sammen med venstrefløjen nej til at forlænge mandatet for tropperne. Socialdemokraterne og De Radikale stemte imod Danmarks deltagelse i Irakkrigen i 2003, da den manglede både FN-mandat og legitimitet. Samme holdning havde langt hovedparten af medlemmerne i FNs Sikkerhedsråd. Kun 4 af de 15 medlemmer bakkede op om den USA-ledede invasion. Fokus på opbygning Pengene i det irakiske initiativ skal bruges til initiativer på en række områder, der kan genopbygge det ødelagte land: Dansk bistand til et stærkt politi og militær under demokratisk kontrol Dansk bistand til en styrket irakisk energiforsyning Dansk bistand til at udnytte Iraks store landbrugsressourcer Dansk bistand til at forbedre Iraks miljø Dansk støtte til EU s udviklingsprogrammer for et stærkt irakisk retsvæsen Dansk bistand til opbygning af en irakisk ombudsmandsinstitution Dansk bistand til at styrke menneskerettighederne Samarbejde mellem det irakiske parlament og Folketinget Samarbejde mellem det irakiske og det danske forsvarsudvalg. 5

6 Sådan brydes den borgerlige blok op Fire politiske kommentatorer giver gode råde om, hvordan De Radikale kan få brudt VKO-blokken op. De er dog ikke helt enige Af Bjarke Larsen DET BLIVER IKKE FRIVILLIGT, at Anders Fogh opgiver det tætte parløb med Dansk Folkeparti for at orientere sig mod Det Radikale Venstre. Det sker først efter et massivt pres fra vælgerne og baglandet hos såvel De Konservative som Venstre. Så langt er der enighed hos de fire politiske kommentatorer, Radikal Politik har bedt om at analysere muligheden for at skabe et arbejdsdueligt VKR-flertal efter et kommende valg. Til gengæld er de ret uenige om, hvordan De Radikale kan hjælpe et massivt, borgerligt pres til verden eller rettere forstærke det borgerlige opbrud, der har fundet sted i kølvandet på Muhammedkrisen. Politik og/eller bogstaver Siden den radikale folketingsgruppe 7. april besluttede at pege på Marianne Jelved som statsministerkandidat ved det næste valg, har den radikale gruppeformand insisteret på, at hun ikke vil diskutere bogstavkombinationer men udelukkende drøfte politik. For de fleste vælgere og nyhedsforbrugere hænger de to ting dog uløseligt sammen: når man snakker politik må man også diskutere, hvem man tror, man kan gennemføre sin politik sammen med. Skal den diskussion handle om andet end de sidste mange års sædvanlige debat om et SR-baseret flertal og det lægger den radikale enegang jo i høj grad op til er første forudsætning, at der findes et VKR-flertal i Folketinget efter næste valg. I 2005 fik VKR tilsammen 87 mandater, og siden da er der stort set ikke blevet flyttet rundt på mandaterne blokkene imellem. I enkelte meningsmålinger har der på det seneste været 90 mandater til VKR, men flertallet har hverken været overbevisende eller stabilt. Noget må der altså gøres, før debatten om såvel politisk indhold som bogstaver for alvor bliver interessant men hvad? Hvis Fogh vælger at samarbejde med Marianne Jelved frem for Pia Kjærsgaard, vil Dansk Folkeparti blive reduceret til et marginaliseret højrefløjsparti, mener Troels Mylenberg. Men det har været Foghs livsprojekt at danne en regering, der bygger på Dansk Folkeparti, som er det mest føjelige støtteparti, man kan tænke sig, tilføjer Hans Engell. FOTO : BAX LINDHARDT/SCANPIX Sæt Naser Khader i front Helle Ib, politisk reporter ved Dagbladenes Bureau og mangeårig Christiansborg-journalist er ikke i tvivl: Hvis det radikale projekt skal have en gang på jorden, så skal partiet på dag 1, når valget udskrives, sige, at man ikke vil vælte Fogh, men tvinge ham til at føre en anden politik. Det er forudsætningen for, at der kan ske en massiv vandring af vælgere fra V og K, som beslutter sig for at stemme på De Radikale for at slippe for Dansk Folkeparti. Den vælgervandring kommer ikke, hvis disse borgerlige vælgere føler sig usikre på, at deres stemme i sidste ende kan være med til at skaffe Helle Thorning-Schmidt til magten. Ifølge Helle Ib har vi kun set begyndelsen af opbruddet i det borgerlige segment omkring miljøminister Connie Hedegaard, EU-parlamentsmedlem Gitte Seeberg og det traditionelle højskole- Venstre. Hun mener samtidigt, at De Radikale skal køre Naser Khader og EU-parlamentsmedlem Anders Samuelsen mest muligt i front i en sådan valgkamp: Den mobilisering, Naser Khader har formået at lave med Demokratiske Muslimer viser, at han har en meget bred appel til andre vælgergrupper, herunder erhvervslivet. Det har stor betydning i forhold til debatten om en ny borgerlig anstændighed. Jelved kan balancere Den politiske kommentator David Trads, der skal være chefredaktør på den kommende, landsdækkende gratisavis er ikke enig i, at De Radikale på forhånd behøver at sige, hvilke partier man vil samarbejde med efter et valg: Marianne Jelved er en af de få, der kan slippe af sted med at sige, at hun ikke vil pege på nogen anden end sig selv. Hun er troværdig og kendt for ikke at være opportunistisk. Vælgerne vil acceptere det, hvis hun siger, at det afhænger af det politiske indhold i en aftale. David Trads, der har været medlem af Socialdemokraterne og forsøgt at blive folketingskandidat, ser meget pessimistisk på mulighederne for at skabe et flertal med base i SR: Jeg kan ikke forestille mig, at Helle Thorning-Schmidt kan slå Fogh ved næste valg, sådan som hun lovede. Der er mange steder, hvor partiet ikke har en 6

7 Marianne Jelved er kommet i centrum i det politiske spil efter udmeldingen om, at hun er De Radikales statsministerkandidat ved næste valg. Vi skal diskutere politisk indhold og ikke bogstaver, insisterer hun, men kan de to ting adskilles? FOTO : JEPPE CARLSEN, SCANPIX klar politik, og den nuværende folketingsgruppe har ikke talentmassen og evnen til at udtænke nyt. 20 ligposer kan vende stemningen Troels Mylenberg, der leder journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, vil ikke afskrive muligheden af, at Socialdemokraterne kan komme så stærkt igen, at der tegner sig et flertal mod VKOblokken: Der kan ske så meget, som kan vende stemningen. 20 ligposer fra Irak med døde danske soldater, f.eks. Mylenberg advarer også mod at afskrive Helle Thorning-Schmidt som leder: Husk på, hvordan Poul Schlüter blev hånet som en billig parfumesælger, da han begyndte som konservativ statsminister. Alle afskrev ham på forhånd. Nu har Helle Thorning-Schmidt været gennem et års hård rekruttid, hvor grunden til et come-back kan være lagt. Troels Mylenberg er enig med Helle Ib i, at et holdnings- og mandatskred til fordel for De Radikale forudsætter, at partiet tydeligt vælger side: Der er mange borgerlige vælgere, der siger, at de er trætte af DF, men som understreger, at jeg er altså borgerlig. Derfor må Det Radikale Venstre melde entydigt ud, om man er parat til at støtte en Fogh-regering, hvis det er sådan, det ender. Selv om man risikerer at miste nogle af de S-vælgere, man har samlet op, vil vælgerne godt kunne forstå, at man med R trods alt får en politik, der er mere human end den, man ellers ville have fået. Tre gange generationsskifte Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet og tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, er betydeligt mere skeptisk end de tre øvrige: Jeg anser en VKR-regering efter næste valg som urealistisk. Det er utænkeligt, at Venstre og De Konservative skulle acceptere en regering med Jelved som statsminister, så længe Bendt Bendtsen og Anders Fogh leder de to partier, og jeg anser det for lige så usandsynligt, at Marianne Jelved vil støtte en Fogh-ledet regering. Selv et mere formaliseret VKR-samarbejde forudsætter, at der sker et skift i ledelsen i alle tre partier. Et generationsskifte i de tre partier ville åbne for en ny politisk dagsorden, men det ligger mellem 3 og 5 år ude i fremtiden. Indtil da er der tale om hjernespind. Bortset fra Gitte Seeberg og den politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, er det efter Hans Engells mening også politiske letvægtere hos De Konservative, der hidtil har talt om et tættere VKR-samarbejde. Ikke flytte sig meget De fire er nogenlunde enige om, at De Radikale ikke på afgørende punkter skal ændre politiske signaler, for at åbne sig i forhold til Venstre og De Konservative. Helle Ib formulerer det på denne måde: De Radikale kan ikke begynde at sælge ud af f.eks. kravene omkring indvandring. Det vil være utroværdigt. Men der er forskel på, hvilke sider af et politisk emne man lægger vægt på, og man skal ikke stille ultimative krav, når man stort set er det eneste parti, der ønsker en bestemt politik gennemført. I stedet skal man her satse på at stille krav omkring øget retssikkerhed og gennemsigtighed i administrationen af området. Der vil være et stigende ønske hos vælgerne om, at politikerne kommer med konkrete forslag til at løse problemerne omkring integration, og her kan De Radikale komme på banen med Naser Khader i spidsen. Troels Mylenberg er enig og supplerer: Man skal komme med symbolske indrømmelser, som viser, at man er til at tale med. At man vil forhandle og ikke er ultimativ. Foghs livsprojekt Hans Engell har svært ved at forestille sig, hvorfor Fogh frivilligt skulle give afkald på samarbejdet med Dansk Folkeparti: Det har været Foghs livsprojekt at danne en regering, der bygger på Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har været det mest føjelige støtteparti, man kan tænke sig. Pia Kjærsgaard har meget i munden, men hun er langt lettere at samarbejde med end De Radikale. Samtidig trækker han linjer tilbage i historien: Der er mange konservative politikere, der godt kan huske, at VKR-regeringen var begyndelsen til en stor nedtur for Det konservative Folkeparti en nedtur, der først stoppede med Poul Schlüter. Sporene skræmmer. 7

8 De nye lande er EU s drivkraft Det radikale medlem af Europa- Parlamentet, Anders Samuelsen, har talt med tre af sine østeuropæiske kollegaer fra den liberale ELDR-gruppe om situationen to år efter udvidelsen. DEN 1. MAJ 2006 FEJREDE EU 2-årsdagen for den største udvidelse nogensinde. Fra optagelsesprocessen for alvor begyndte i 1997 og til 2005 steg gennemsnitsindkomsten i de 10 nye lande fra 44 pct. til 50 pct. af indkomsten i de 15 gamle lande. I den samme periode er samhandlen mere end fordoblet, men de gode økonomiske nøgletal er ikke blevet omsat til folkelig begejstring i alle lande. Fortryder ikke indmeldelsen ANDERS SAMUELSEN: Som jeg ser det, er EU delt i tre grupper: Den første er de stærke nordiske lande, England og Irland, som er velforberedte på globaliseringen. Den anden er de nye lande, der stormer frem med høje vækstrater og faldende arbejdsløshed, og den tredje gruppe er de gamle EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien, der er ramt af stilstand og reformangst. Hvordan opfatter I situationen? JELKO KACIN, Slovenien: For mig er der ingen tvivl: Uden de nye lande ville EU s gå helt i stå. EU nuværende krise er bemærkelsesværdig især i lyset af den begejstring og optimisme, der prægede bl.a. Europa-Parlamentet for to år siden. Nu bremser især de gamle centraleuropæiske lande udviklingen. TOOMAS SAVI, Estland: Esternes billede af EU som et succesprojekt er falmet en smule, og der er begyndt at komme negative EU-historier. Generelt er der fortsat stor opbakning, men det generer os, at der på nogle områder stilles skrappere krav til os end til andre lande. ONA JUKNEVICIENE, Litauen: Set fra Litauen er EU-medlemskabet en succes. Selv om der ind imellem er kritik i hverdagen, så er det vigtigt at fastholde perspektivet: Litauerne er klar over, at EU giver mange fordele, og tæt på 100 pct. ville sige nej tak til en udmeldelse. EU giver en følelse af frihed, sikkerhed og klare kontante fordele. Der er ikke mange, der længes tilbage til Sovjet-tiden. Balkan skal med i EU ANDERS SAMUELSEN: I Danmark er der ved at snige sig en vis træthed ind i EU-debatten. Senest er vores statsminister kommet med et lidt lunkent EU-udspil uden de store visioner. Hvad præger jeres hjemlige EUdebat? JELKO KACIN: Slovenien kommer nu med i Euroen. Det er vi stolte over det er et vigtigt skulderklap for den udvikling, vi har været igennem. Derefter er det især spørgsmålet om de næste udvidelser specielt med Balkan der optager os. Her bekymrer det os, at der i nogle af de gamle EU-lande er stigende skepsis og modstand. ONA JUKNEVICIENE: Der er fortsat langt igen, før EU bliver et populært emne ved middagsbordene i Litauen. Det er svært for befolkningen at forstå, hvorfor man ikke fjerner de sidste barrierer i EU for arbejdskraftens frie bevægelighed. Vi risikerer underskud af arbejdskraft i Litauen. Arbejdsløsheden er på godt 2 år gået fra 9,1 pct. til 3,9 pct.! I Litauen er den politiske udfordring at fastholde den velkvalificerede arbejdskraft. Præcis som Danmark skal vi omstille vores økonomi til en globaliseret verden, hvor vi allerede er ved at være overhalet, når det handler om alene at konkurrere på billig arbejdskraft. Forskelsbehandling skal væk ANDERS SAMUELSEN: Hvad skal der til for at fastholde jeres befolkningers støtte til EUprojektet? TOOMAS SAAVI: Mange estere er utålmodige og skuffede over de gamle EUlandes mangel på reformer. Esterne vil have et stærkt EU, der står sammen udadtil. Helt konkret er det afgørende, at esterne mærker EU s opbakning i de igangværende grænseforhandlinger med Rusland. Og indadtil er det afgørende, at EU ikke forskelsbehandler nye og gamle lande, når det gælder landbrugsstøtte og fri bevægelighed af arbejdskraft. ONA JUKNEVICIENE: På sigt er intern forskelsbehandling og manglende reformer den største trussel mod Unionen. Borgerne kræver retfærdighed og gode økonomiske resultater. JELKO KACIN: En udvidelse med Balkan ville styrke slovenernes opbakning til EU. Mange af os har venner, bekendte og familie i det tidligere Jugoslavien de fortjener den samme chance for fremskridt som resten af Europa. ONA JUKNEVICIENE TOOMAS SAVI JELKO KACIN Ona Jukneviciene har arbejdet som chefrådgiver for den litauiske premierminister og været tilknyttet Verdensbanken. Toomas Savi er tidligere formand for Estlands parlament. Jelko Kacin har en fortid som forsvarsminister i Slovenien. 8

9 Skattereform gavner også de svageste Et opgør med Foghs skattestop vil gavne alle danskere. Tusindvis, der i dag står uden job, vil få chancen for at komme i arbejde. Af Rasmus Lindboe ER DET ASOCIALT AT SKAFFE arbejde til til danskere, som i dag er udelukket fra det fællesskab, som en arbejdsplads tilbyder? Er det asocialt at begrænse det fradrag, som de rigeste udnytter til at sikre sig store private pensioner? Er det asocialt at fjerne regeringens skattestop, som år for år øger afstanden mellem rig og fattig i Danmark? Er det asocialt at fjerne højtlønnedes mulighed for at undgå at betale topskat? Nej. Skatteordfører Poul Erik Christensen påpeger, at den skattereform, som Det Radikale Venstre serverer, netop er det modsatte en reform, som også har et socialt sigte. Skattestoppet giver flest penge til folk med en velbeliggende bolig. Og ikke ret meget til den almindelige boligejer. Skattestoppet er først og fremmest et problem i forhold til boligerne, siger Poul Erik Christensen. I Det Radikale Venstres skatteudspil detaljerne vender vi tilbage til er også boligskatten et vigtigt element. Her kan boligejerne se frem til, at skatten stiger i takt med lønudviklingen. Det betyder kort sagt, at den enkelte borger ikke kommer til at betale mere af sin indkomst i boligskat. Men at boligskatten blot følger med i takt med, at lønnen år for år bliver øget. Jagt på spøgelser Den radikale ordfører på skatteområdet har for tiden en nøglerolle, når det gælder om at mane det spøgelse i jorden, som venstrefløjen har forsøgt at puste liv i: Nemlig at en radikal skattereform er asocial. Drivkraften i vores udspil er, at folk skal kunne se på deres lønseddel, at de får flere penge med hjem, når de har været på arbejde. Uanset om man har en lav eller høj indkomst eller om man er på overførselsindkomst, siger Poul Erik Christensen. Et par på kontanthjælp, der har børn og bor i en lejebolig, vil således få kroner mere mellem hænderne som følge af den radikale skattereform. Først og fremmest og det er hele formålet med at lave udspillet vil en reform skabe det, der svarer til op imod flere arbejdspladser. Det vil ske, fordi reformen sænker skatten på arbejde til maksimalt 42 procent. Det betyder, at folk i job får mere ud af at arbejde. Det får en del folk, der allerede er i arbejde, til at arbejde lidt mere. Og det skaber muligheder for virksomheder og private til at købe mere arbejdskraft så folk uden job kommer i arbejde. Netop sådan en reform er i dag det eneste alternativ til det skattestop, som regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne slutter op om. Dyrt håndværk Kernen i skatteudspillet kan bedst illustreres ved et eksempel: En person, der tjener knap kroner om måneden, har brug for en håndværker. Der skal sættes en væg op, RADIKAL SKATTEREFORM Skatten på arbejde sættes ned til maks. 42 procent. Boligskatten stiger i takt med din løn du kommer altså ikke til opleve, at skatten stiger i forhold til din indkom st. Skattestoppet, der år for år gavner rige og boligejere mest, afskaffes. Fradrag for ekstremt store pensionsindbetalinger mere end kr. om måneden fjernes. En pensionist, der bor til leje, får kr. ud af reformen om året. En studerende, der bor til leje, får 700 kr. mere om året. En vellønnet privatansat i ejerbolig får kr. ud af reformen. så børneværelset kan blive delt i to. Ungerne skal have hver deres lille værelse. Men, men. Det er svært at få fat på en håndværker. De kommer først ikke som aftalt, og da håndværkeren endelig dukker op, er prisen skræmmende. Forklaringen bag det problem er, at den arme lønmodtager skal tjene 900 kroner for at håndværkeren kan få blot 100 kroner udbetalt til sig selv. Skattesystemet tager alt der imellem. Den radikale skatteplan indebærer, at lønmodtageren kan nøjes med at tjene 370 kroner for at samme håndværker kan få 100 kroner ud af det. Det betyder to ting: Familien kan rent faktisk betale for at få sat en ordentlig væg op i børneværelset i stedet for at købe en reol i Ikea og lade den fungere som skillevæg. Og desuden, at den familie, som måske lader håndværkeren sætte væggen op i weekenden uden om skattevæsenet nu blot betaler regningen. Simpelt hen fordi, der nu er råd til det. En skattereform er et nødvendigt alternativ til skattestoppet, som har gjort det umuligt at sænke skatten på arbejde så meget, at det har en mærkbar effekt. 9

10 Regeringen vil give PET og FE øgede muligheder for at overvåge personer på baggrund af mistænkelige handlingsmønstre men uden begrundet mistanke i form af konkrete handlinger. Antiterror? 10 Et radikalt forslag om en terrorkommission er blevet skudt ned af regeringen til fordel for en stribe tiltag, der vil undergrave retssikkerheden. Af Rune Heiberg, politisk konsulent DE VOLDSOMME TERRORANGREB i New York, Madrid og London har bragt terrorens grumme ansigt ind på livet af os alle. Regeringen vil med en ny terrorpakke markant udvide politiets beføjelser til overvågning af Danmark. Det Radikale Venstre har støttet et styrket beredskab mod terror siden 2001, men regeringens forslag undergraver det samfund, vi søger at beskytte, ligesom det er uklart, om forslagene overhovedet kan modvirke terror. Allerede i 2002 vedtog Folketinget en omfattende anti-terrorpakke, der gav politiet og domstolene en række nye redskaber. Sideløbende er både Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste (PET og FE) blevet styrket med øgede ressourcer, teknisk såvel som personalemæssigt. Denne nationale oprustning spejler en proces, hvor Danmark i både EU og FN har medvirket til at styrke den internationale indsats mod terror. Der er således både juridisk og praktisk sket meget siden 2001 og Danmark er i international sammenhæng godt med. Mange forskellige terrorister Den fundamentalistiske og islamistiske terror udgør i dag en langsigtet udfordring for både lande i Vesten og den muslimske verden. De terrorister, vi står over for, kommer fra meget forskellige lande og baggrunde, og de er ikke samlede i organisationer, som vi kender dem, men oftest funderet i fælles værdier uden egentlige ledelsesstrukturer. Der er således ingen samlende mål for disse terrorister. De palæstinensisk orienterede terrorister er primært politisk baserede, med kampen mod Israel som overordnede mål. Her er islamismen et sideprodukt. Samme politiske fundering ses i den tjetjenske terror, der dog ligeledes er islamistisk i ideologi. Osama bin Laden og det netværk, der identificerer sig med al Qaeda, er i højere grad ideologisk, men baserer sig fortsat på en politisk kamp mod det saudiske styre. Mere diffust bliver det, når man ser på de terrorister, der begik angrebene i London sidste sommer. Her var der tale om unge englændere, der baserede sine angreb på ren ideologi uden konkret hjælp udefra. Hjemmedyrket terror Der er i stigende grad tale om, at terrorismen er hjemmedyrket og uafhængig. Med hjælp fra internettet og radikaliseret af hadske imamer og studiekredse vælger disse selvbestaltede terrorister terroren som udtryksform. Ikke for at nå politiske mål, men for udtrykke afsky, afmagt og modstand over for de vestlige samfund. Hvor og hvordan terroren udføres, er i og for sig underordnet, så længe den er spektakulær. Det Radikale Venstre støttede anti-terror pakken i 2002, ligesom der har været radikal støtte til indsatsen mod taleban og al Qaeda i Afghanistan og øgede ressourcer til PET og FE. For Det Radikale Venstre har det været vigtigt, at indsatsen mod terror blev forankret i et bredt internationalt regi og under respekt for menneskerettighederne. Endelig, og vigtigst, har der været et konstant radikalt fokus på, at kampen mod den totalitære islamisme ikke måtte blive en kamp mod islam. R-ønske om kommission Med det mål at sikre et godt og velunderbygget grundlag for eventuelle nye anti-terror tiltag, samt ikke mindst at undersøge nye muligheder for styrket demokratisk kontrol med de stadigt stærkere efterretningstjenester, foreslog Det Radikale Venstre i efteråret 2005, at der nedsættes en terrorkommission. Med forbillede i den amerikanske 9-11 Commission skal en uafhængig kommission granske det nuværende antiterrorberedskab, omfanget og arten af terrortruslen mod Danmark og danske interesser, samt fremlægge forslag til en styrket demokratisk kontrol med PET og FE og eventuelle nye tiltag, der vil kunne styrke det danske beredskab. I stedet for en grundig analyse har regeringen fremlagt en stribe forslag til en ny terrorpakke. Uden at vide, om de nuværende regler er gode nok. Vidtgående forslag Målsætningen er at give særligt PET en række nye redskaber til informationsindhentning. Således skal PET have adgang til at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt luftfartsselskaber. Dette har PET adgang til i dag, men forslaget er, at der ikke længere skal være særlig mistanke, for at oplysninger kan indhentes. Fremover vil PET have ret til uhindret adgang til oplysninger og til, at disse automatisk videresendes til PET. På teleområdet lægger regeringen op til, at der fremover skal ske omfattende registrering af danske internetbrugeres

11 M AR IAN N E S K LU M M E Det er svært med det opbrud ALDRIG SÅ SNART HAR DET Radikale Venstre frigjort sig fra Socialdemokraterne, før gode kræfter sætter os i bås med VK. Men lad mig slå fast: Det Radikale Venstre er sin egen. Vi vil ikke Foghkursen. Vi står på vores egen politiske platform. Selvbevidste ja, fordi vi har fået mange mandater, men også ydmyge, fordi vi har ansvar over for vores vælgere, der har stemt på os for at få en anden politik end den, som det herskende flertal står for. Det er for længst slået fast og anerkendt, at vi har fået vælgere på vores egen politik og dermed for vores opposition til VKOs politik. Vi har frigjort os fra Socialdemokraterne, fordi det parti område for område har overtaget VKOs politik. De accepterede VKs forslag om, at det retlige forbehold ikke skulle afskaffes helt, for Danmark skulle kunne føre sin egen udlændingepolitik. Nu er der faktisk kun Det Radikale Venstre, der ønsker alle forbehold væk? Socialdemokraterne er også enig i VKOs udlændingepolitik og de elendige familiesammenføringsregler, der dagligt forhindrer danske statsborgere i at bo med deres ægtefælle og børn i deres eget fædreland. Og de protesterer ikke over den manglende retssikkerhed og de notoriske krænkelser af bl.a. menneskerettighedskonventionen. De har tilsluttet sig de borgerlige partiers tro på lange fængselsstraffe, og de har lavet skoleforlig med VKO, der har trukket folkeskolen i den forkerte (ens)retning med bl.a. nationale test. Senest har partiet også accepteret Venstres skattestop med dens asociale skævvridning af Danmark. Derfor er det autopiloten, der regerer, og ikke lytte- og tænkeværktøjet, når nogen kan omplacere os fra en SR-bås til en VKR-bås. Hvilke formål skulle det tjene? Jo, vi vil holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Men det ændrer jo ikke Venstres og De Konservatives politik. Det er en kæmpestor misforståelse, hvis nogen stadig tror, at det er Dansk Folkeparti, der bestemmer VK-regeringens politik. Det var Venstres valgløfter til vælgerne om udlændingepolitikken, der blev og stadig er det herskende flertals politik. Det er Venstres skattestop, der accepteres af De Konservative, der i virkeligheden hellere ville have en egentlige skattereform. Skattestoppet accepteres også af Dansk Folkeparti for et år ad gangen og som betaling afpresser partiet regeringen en milliard eller mere til folkepensionister og førtidspensionister ved årets finanslovsforhandling. På fem år har VKO-flertallet brugt 30 mia. kr. på skattestop og skattelettelser. For de mange penge har vi fået en sænkning af marginalskatten på 0,4 procentpoint. Under Nyrups SR-regering blev marginalskatten sænket med 5 procentpoint. (kilde: CEPOS). VK-regeringen fører en politik, som Det Radikale Venstre ikke vil lægge navn eller mandater til. Det er asocialt at fastlåse ejendomsværdiskatten. De dyreste boliger får de største fordele og de største prisstigninger. Det har Socialdemokraterne nu accepteret. Med LOs accept. Hvem er det, der er gået højre om Fogh, som Hans Jensen udtrykte det i sin 1. maj-tale? Radikale eller Socialdemokrater? Nej, vi vil, at ejendomsværdiskatten reguleres med den samme sats, som regulerer bl.a. folkepensionen, førtidspensionen, dagpengene og kontanthjælpen. Det vil presse husprisen nedad. Det er forudsigeligt for boligejerne, og det er langt mere rimeligt og socialt end skattestoppet. Det Radikale Venstre vil en anden vej, en anden politik, et andet Danmark. Det er det, den politiske diskussion skal handle om. Det er det, Det Radikale Venstre skal kæmpe for med gode og overbevisende argumenter. Når vi har mandater til et flertal, så stiller vi med egen statsministerkandidat på lige fod med Venstre og Socialdemokraterne, og så skal der forhandles om en ny tids politik. adfærd, ligesom PET skal have yderligere adgang til aflytning af telefonsamtaler. Endelig taler regeringen for mere TVovervågning af det offentlige. Undergraver retssikkerheden Både blandt Venstres folketingsgruppe og bredt i det danske retsmiljø har der været bred modstand mod terrorpakken. Forslagene risikerer at undergrave retssikkerheden, fordi de udvider overvågningen af danskerne og det uden styrket domstolskontrol. Endvidere stilles der bredt spørgsmålstegn ved, om forslagene overhovedet vil øge sikkerheden. Mest åbenlyst er, at forslaget om øget overvågning af datatrafik undtager net i boligforeninger m.v. Dermed vil netværket blandt de mange ingeniør-kollegier omkring DTU være undtaget. Det er her værd at bemærke, at flere af terroristerne bag angrebet 11. september 2001 studerede ved ingeniørhøjskoler i Tyskland. Det er regeringens målsætning, at PET skal have mulighed for at forebygge terror ved at identificere mistænkelige mønstre. Det er dermed ikke den enkelte handling, der giver anledning til mistanke, men mønstre. Hermed vil individuelle mistanker først træde i kraft, hvis en person eller personkreds gennem et samlet adfærdsmønster pådrager sig opmærksomhed. Det er derfor, der gøres op med kravet om begrundet mistanke. Om denne metode virker, har regeringen ikke underbygget. Øget kontrol med PET og FE Det fundamentale krav for Det Radikale Venstre til disse nye forslag er, at øgede beføjelser må følges af en styrket kontrol. PET og FE er allerede i dag langt mere hemmelige, end efterretningstjenester i andre lande, herunder i både Tyskland, Norge og ikke mindst USA. Der er således allerede nu for lidt offentlighed og kontrol. Dermed også så meget mere behov for nye kontrolmekanismer fremover. Terroren rammer tilfældigt lige fra omfattende angreb som i f.eks. London og Madrid til bilbomber i mange lande verden over. 11

12 Susanne blæser til kamp for kulturen Efter fire års aktiv indsats i Det Radikale Venstre har den kulturpolitiske ildsjæl fået sat en række solide fingeraftryk på partiets politik. Drivkraften er social indignation, kulturpolitisk engagement og en smittende latter. Af Bjarke Larsen DER ER IKKE LANGT MELLEM de smittende latterudbrud, når Susanne Danig folder sig ud. Og det er ikke kun, fordi vi sidder i hyggelige rammer i familiens have og nyder en af de første, rigtige forårsdage, mens vi spiser resterne af fødselsdagskagen fra i går og snakker om Susanne Danigs yndlingsemne: kultur og kulturformidling. Latteren er et fremtrædende karaktertræk hos hende, og engagementet har gået som en rød tråd gennem hele Susanne Danigs liv lige fra hun som 12- årig var med til at starte et fælles elevråd for alle skolerne i Søllerød kommune ( Det gjorde man bare ikke dengang i Søllerød ) over bestyrelsesposter i boligforeninger, børnehaver og forskellige teatre til i dag, hvor hun er formand for det radikale KRE-udvalg (KRE står for kultur, retspolitik og etik mere om det senere). Der har stået kultur og kulturformidling på stort set alt det, den 45-årige Susanne Danig har beskæftiget sig med i sit voksne liv. En cand.mag.uddannelse i litteraturvidenskab samt kultur og kulturformidling har været den faglige ballast for en lang række jobs, hvor ikke mindst teater og moderne dans har været i centrum. Således har hun været producent af teater- og danseforestillinger, været informationsmedarbejder i Kanonhallen og banket Dansekontoret op, i to omgange har hun haft sit eget firma FOTO : CAMILLA SCHIØLER med styring af kulturprojekter og hun har været underviser på universitetet ( Det er jo også en slags formidling ). I dag er Susanne Danig sekretariatsleder for teaterforeningen i Lyngby-Taarbæk, samtidig med at hun tager en diplomuddannelse i ledelse. Det er et deltidsjob, hvilket passer mig fint, for så er der mere tid til alt det andet. SÅDAN ARBEJDER KRE-UDVALGET KRE-udvalget dækker områderne kultur, kirke, retspolitik, ligestilling, medier, etik og udlændingepolitik. Susanne Danig beskriver arbejdet i udvalget på denne måde: Der er omkring 100 mennesker på vores adresseliste. Nogle har vi aldrig set, men der er typisk deltagere i de fire årlige lørdagsmøder i Nyborg og vi tager pænt mod nye, der gerne vil ind i udvalget. En hård kerne på personer sørger for, at de forskellige underudvalg fungerer og disse underudvalg arbejder meget forskelligt. Retsudvalget mødes f.eks. fast på Nyborg Strand, mens den mediepolitiske gruppe mødes på Christiansborg. Det sjove er også at have forståelse for, at man kan arbejde på meget forskellig måde. Vores udvalg breder sig over så mange områder, at ni af de 17 folketingsmedlemmer er tilknyttet udvalget på den ene eller den anden måde og jeg er jævnligt i kontakt med de øvrige. Nu og da hører man folk spørge, hvad det nytter at lægge et stort og langstrakt arbejde i et udvalg, når folketingsgruppen suverænt pludselig kan ændre politisk linje på et område. Er det en myte? Jeg har da oplevet det men kun på mindre områder. Det handler om at sørge for, at ordførerne får ejerskab til det, der laves i udvalgene, og jeg føler, at vores dialog med dem er god. Til gengæld kunne jeg godt savne en bedre dialog til det kommunale bagland på kulturområdet. Det er en af de ting, vi skal have gjort noget ved. 12

13 Et umuligt udvalg Alt det andet er i øjeblikket ikke mindst formandsjobbet for KRE-udvalget. Som det lidt kiksede navn antyder, er det et udvalg, der dækker en række ved første øjekast ret forskellige politikområder. I 2004 blev de politiske udvalg i Det Radikale Venstre omorganiseret og slået sammen for at få færre, men mere slagkraftige, udvalg, der kan udvikle partiets politik og virke som tænketanke for folketingsgruppen. Groft sagt kom KREudvalget til at bestå af alt det, der blev til overs, da de øvrige udvalg blev dannet, og det er vist ikke nogen hemmelighed at skrive, at der var en del nervøsitet rundt om i partiet med hensyn til, om udvalget ville kunne hænge sammen og komme til at fungere ordentligt. Men operationen lykkedes ikke mindst takket være Susanne Danigs på een gang myndige og venlige formandskab og udvalget har på sin korte tid produceret en stribe oplæg og input til partiet. Det gælder bl.a. på medieområdet, et program for ligestilling og et udspil til at adskille kirke og stat med oprettelse af et kirkeråd og udarbejdelse af en kirkeforfatning. Her er der sket en holdningsændring, som jeg faktisk er lidt stolt af at have fået folketingsgruppen med på, siger Susanne Danig. Hun kalder Det Radikale Venstre for en fantastisk politisk tænketank som det er meget frugtbart at være med i. Det seneste produkt fra udvalget er et omfattende udspil til en radikal kulturpolitik (se nærmere andetsteds i Radikal Politik). Brænder for meget Det tænder mig at gå nye veje. Derfor interesserer moderne dans mig f.eks. Men det er også hårdt at skulle tænke nyt hele tiden. Jeg er en iværksættertype, og jeg kan bare enormt godt lide det med at se ting blive bygget op. En ildsjæl men samtidigt rimelig struktureret. Jeg kan få tingene til at fungere. Jeg brænder i begge ender og jeg brænder nok for meget for tingene nu og da, erkender Susanne Danig: Jeg kan være en belastning for mine omgivelser, og to gange har jeg måttet rydde helt op i mit arbejdsliv, fordi jeg havde sagt ja til for meget. Heldigvis har hun en rigtig solid bagstoppermand, som sammen med de to drenge på 8 og 14 kan få hende ned på jorden igen. Et privilegeret liv Rammen om familielivet er et rækkehus i den pæne del af Nordsjælland, hvor Susanne Danig er opvokset, og som hun vendte tilbage til, efter at have boet 15 år i de københavnske brokvarterer ( min søn Oskar gik i vuggestue i Mjølnerparken ) og et par år i USA og Frankrig. Både hendes familie og mandens bor inden for en radius af få kilometer vi bliver hurtigt 25 ved en lille familiekomsammen og disse rødder er vigtige for hende at dyrke. Jo ældre man bliver, jo mere betyder det med familien. Det giver en enorm tryghed at have sin familie i flere lag i nærheden og at have skolen og børnenes fritidsaktiviteter lige rundt om hjørnet. Susanne Danig er bevidst om, at hun på mange måder lever et priviligeret liv: Jeg ser også mit engagement i Det Radikale Venstre som en måde at arbejde for, at andre kan få de samme gode muligheder, som jeg har haft. For mig er De Radikale det anstændige parti, der insisterer på at behandle alle mennesker ordentligt, har menneskerettigheder i centrum og så videre. Jeg tænder virkelig, hvis jeg oplever uretfærdigheder, og det sociale engagement er centralt for mig. Derfor er jeg også så glad for tonen i vores velfærdsudspil at det handler om at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. Kun fire år i partiet Trods det livslange engagement har Susanne Danig kun været medlem af Det Radikale Venstre i godt fire år: Jeg gik på nettet og meldte mig ind den aften i januar 2002, da Fogh-regeringen lancerede sit udspil på udlændingeområdet. Så havde fru Danig fået nok, forklarer hun og uddyber: Jeg var meget aktiv i Studenterrådet, da jeg læste, og som så mange andre dengang var jeg diffust venstreorienteret. Men da jeg samtidig altid har været meget EU-positiv, meldte jeg mig ikke ind i noget parti. Jeg har altid været et politisk menneske, men der gik længe, inden jeg begyndte at tænke partipolitisk. Det ulmede i flere år, inden jeg meldte mig ind. Til gengæld gik det så hurtigt, da skridtet først var taget. Et par måneder efter sagde Susanne Danig sin daværende stilling op og gik derpå ledig i 10 måneder. Det passede mig egentlig fint, for så kunne jeg bruge tiden på at lære partiet at kende. Blandt andet tog hun kontakt til Naser Khader, som lige var blevet kulturordfører: Vi kørte et tæt parløb i et par år, hvor jeg havde en stor viden på området, og hvor han havde behov for at have nogen til at give ham sparring og input. Susanne Danig meldte sig også ind i det daværende kulturudvalg, som kort efter blevet fusioneret til det nuværende KRE-udvalg, og da der i begyndelsen af 2004 skulle findes en ny formand, blev hun opfordret til at lægge billet ind på posten. Ved siden af det kulturpolitiske arbejde har hun også været næstformand i lokalforeningen og kandidat til regionsrådet i København, ligesom hun stadig er sekretær i amtsforeningen i Københavns amt, medlem af Hovedbestyrelsen og medlem af Politisk Udvalg. Og hun lægger ikke skjul på, at ambitionerne rækker videre: Jeg ville da gerne i Folketinget for at lave kulturpolitik. Jeg har mit netværk i orden, og jeg tror, jeg ville kunne bidrage med noget. Og så griner hun igen. Smittende og afvæbnende. ØVERST: Det passer mig fint, at vi kun har et frimærke af en have, fastslår Susanne Danig. Men hun vil meget nødig undvære de grønne omgivelser. NEDERST: Jeg gider ikke diskutere bogstavkombinationer. Det handler om at arbejde for vores radikale visioner. På et tidspunkt må holdningen i befolkningen vende. 13

14 Nyt fokus på kulturpolitik Udspil til et nyt, samlet kulturpolitisk program sendes nu til debat. Af Susanne Danig, formand for Sektorudvalg for kultur, ret og etik I SNART MANGE ÅR HAR EN lille gruppe ihærdige kulturfolk arbejdet for, at partiet skulle få et nyt kulturprogram der eksisterer ikke et program for området, og med den store fokus, vi har på at være kreative, har vi ment, at det nu var på sin plads. Første initiativ til visionerne blev taget i en gruppe, Naser Khader var med til at nedsætte. Vi fik her lavet rammerne for det program, vi nu præsenterer. Det daværende kultur- og kirkeudvalg var også involveret, og vi gik i gang med at tegne det helt store billede af dagens kulturpolitik. Desværre viste det sig at være sværere, end vi havde forestillet os, at skabe overblik over et så komplekst område som kulturen. Den naturlige konsekvens var at starte med delområder derfor har vi i de forgangne år præsenteret politiske udspil omkring børnekultur, kulturel mangfoldighed, kulturerhverv, medier og civilsamfund. Samtidig har kommunalreformen en stor betydning for kulturlivet, og de mange omstruktureringer har skygget for nye kulturpolitiske visioner. Nu er det så lykkedes at samle et kulturprogram, hvor en del af de tidligere udspil er indarbejdet, samtidig med at vi har forholdt os til det nye kulturelle Danmarkskort. Et program, der er lavet af kulturgruppen under KRE i samspil med Elsebeth Gerner Nielsen og Bente Dahl fra folketingsgruppen. Nye forslag på 11 områder Vi har i udspillet angivet en vej og nog-le grundlæggende principper for radi-kal kulturpolitik. Vi har udarbejdet nogle tværgående snit over de steder, vi gerne vil sætte ind, og koblet dem med en lang række konkrete nye forslag på følgende områder: 1) Demokrati og aktivt medborgerskab 2) National struktur og udbredelse 3) International struktur og udbredelse 4) Kulturarv og bevarelse 5) Kunststøtte og kulturproduktion 6) Børnekultur 7) Kulturelle fødekæder og uddannelse 8) Kulturerhverv og forholdet til erhvervslivet 9) Medier og ny teknologi 10) Fritid og folkeoplysning 11) Norden, Europa og verden. Vil bygge mentale broer Vores kulturprogram er ikke en facitliste over, hvad vi mener, der skal ske på f.eks. film- eller teaterområdet for os er kultur bredere. Vi vil have en dynamisk kulturpolitik, der skaber de mentale broer, vi har brug for i Danmark, men også ude i verden. Dette ønske om et internationalt syn på kulturen gennemsyrer programmet. Det er nyt, at vi foreslår at skabe en politisk ramme for initiativer omkring demokrati og medborgerskab. Vores måde at indtænke det nye kulturelle Danmarkskort er også nyt. Her foreslår vi en ny måde at arbejde sammen med kommunerne på omkring kulturpolitikken, samtidig med at vi gerne vil bibeholde regionerne som en væsentlig aktør på kulturområdet. Vi foreslår f.eks. en regionalt baseret museumsstruktur sammenkoblet med et statsligt kulturarvsarkiv, der kan revitalisere hele vores kulturarv. Bedre vilkår for kunstnere Omkring kunstproduktionen er en stor del af programmet fokuseret på at sikre bedre vilkår for kunstnere her i landet. Vi lancerer en idé om at give alle uddannede kunstnere en klippekortsordning som iværksættere i stedet for at presse dem igennem et a-kassesystem, der slet ikke er gearet til at rumme kunstnernes arbejdsformer. Desuden ønsker vi, at kunstnere kompenseres ordentligt for den kunst, de stiller til rådighed i det offentlige rum. Vi foreslår desuden, at Kunststyrelsen i højere grad fungerer som rådgivningsorgan for kunstnerne og for regioner/kommuner. En vigtig del af programmet handler om børnekulturen, som har været et centralt element i vores kulturdebat i partiet her har vi forsøgt en sammentænkning af området. Tilsvarende præsenterer vi idéer til forbedring af uddannelse og kulturelle fødekæder. 14 Alle uddannede kunstnere skal have en klippekortsordning som iværksættere i stedet for at presses ind i et a-kassesystem, der slet ikke er gearet til at rumme deres arbejdsformer. Til høring hos alle Kulturprogrammet sendes nu til Hovedbestyrelsen og senere til høring hos medlemmerne dets 29 sider er kun præsenteret her i korte træk. Derfor håber jeg, at I vil give jer tid til at læse programforslaget, kommentere det, debattere det og måske komme med en masse nye forslag, vi kan arbejde med.

15 R AD I K AL U NGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Asser Gregersen på asser@radikalungdom.dk deadline for næste nummer er: mandag den 22. maj Giv Bosnien håb EU bør leve op til sit ansvar og videreføre forhandlingerne med Bosnien mod et medlemskab for derved at præge udviklingen i den rigtige retning. Af Anne Sophie Callesen, HB-medlem i Radikal Ungdom I PÅSKEFERIEN DELTOG 15 medlemmer af RU i et internationalt seminar i Bosnien. Målet var at fremme demokrati og menneskerettigheder på Balkan. Opholdet var både modsætningsfyldt og meningsfyldt. Den politiske situation er præget af store problemer, men også af udvikling og fremgang. Ti år efter underskrivelsen af den såkaldte Dayton-aftale sætter borgerkrigen endnu sine spor i Bosnien. Etnisk adskillelse, mangel på mindretalsbeskyttelse og efterforskning i krigsforbrydelser, udbredt korruption og sort arbejde præger endnu landet. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at forfatningen fastlægger kvoter for den etniske spredning i parlamentet. På den positive side rummer landet et stort akademisk og demokratisk potentiale. Men som følge af den økonomisk håbløse situation oplever Bosnien et brain drain blandt de veluddannede. Derimod bliver resten af befolkningen, grundet de stramme visumregler, ladt tilbage. Som en af kræfterne bag underskrivningen af Dayton-aftalen i 1995 har EU et ansvar for udviklingen i Bosnien. I efterkrigstiden var aftalen en midlertidig løsning for at forhindre flere uroligheder. Men ti år senere er EU med til at opretholde den etniske adskillelse. Der er derfor behov for en ny strategi. I november 2005 indledte EU forhandlingerne med Bosnien om et medlemskab. For befolkningen er udsigten til optagelsen i EU af afgørende betydning. Først og fremmest handler det om muligheden for uddannelse og handel med de øvrige EU-lande. Men mindst lige så vigtige er de visioner og forbedringer af demokratiet, et medlemskab ville medføre. I de østeuropæiske lande har EU-medlemskabet medført en positiv økonomisk og social udvikling. Derimod opstår nationalisme, demokratiske problemer og brud på menneskerettigheder som følge af manglende håb for fremtiden. Som radikale ønsker vi en udbredelse af demokrati og menneskerettigheder. Derfor bør vi opfordre EU til at påvirke udviklingen i den rigtige retning ved at lempe visumreglerne og videreføre forhandlingerne mod et medlemskab. EU bør leve op til sit ansvar og lade Dayton-æraen blive afløst af en Bruxelles-æra. Lad os hæve os over den vestlige arrogance og give befolkningen på Balkan et håb om en bedre fremtid! Dayton-aftalen og udstationeringen af en international militærstyrke har skabt fred på Balkan. Men der er lang vej igen, før demokratiet og optimismen for alvor slår rod i den hærgede region. Dialog i Abu Dhabi Dialogseminar blev en oplevelse for livet og en dannelsesrejse i global kommunikation. Af Zenia Stampe, Landsformand for Radikal Ungdom FORVENTNINGERNE VAR TÅRNHØJE, da jeg og 24 andre delegater fra det danske foreningsliv drog til dialogseminar i Abu Dhabi. Det blev en oplevelse for livet og en dannelsesrejse udi den svære disciplin, der hedder dialog. Og lad det være sagt med det samme: Jeg er en svoren nogen ville endda bruge ordet naiv optimist, når det handler om troen på mellemmenneskelig forståelse. Måske af den simple årsag, at jeg endnu ikke er stødt på dét menneske, man ikke kunne bygge bro til det være sig den sure mand i opgangen, indvandrerdrengene nede på gadehjørnet eller den burkaklædte mor i børnehaven. Nok optimist ej ekspert! Dialogen i Abu Dhabi gjorde mig derfor meget klogere på, hvad dialog er og ikke er! Dialog er ikke konversation med lavt kalorieindhold. Det var læren fra den første dialogdag, hvor der blev udvekslet høflige fraser, men hvor vi aldrig nåede ind til sagens forløsende kerne. Derfor blev strategien ændret over natten og konversation erstattet med diskussion! Men også denne gang skød vi ved siden af: For dialog er heller ikke diskussion med hårdtslående argumenter, vindere og tabere eller kunstige kompromisser. Konversation og diskussion to fejl skud, men også to vigtige mellemregninger på vejen mod en forståelse af dialogens væsen. For dialog handler om at møde hinanden dér, hvor kritik og spørgsmål er en rettighed og anerkendelse og respekt en nødvendighed. Dér, hvor Bara fra Syrien endelig tør stille det spørgsmål, han har gået og pønset på i flere dage: Må jeg spørge dig om noget? Feel free. Hvordan ved du, hvad der er rigtigt og forkert, når du ikke har en religion at rette dig efter?. Jo, ser du og så er dialogen allerede i gang. Unge er mere åbne og mindre fordomsfulde, og det er os, som skal overtage den globale landsby. Derfor rækker vi hånden frem. Vi ønsker ikke at overtage et fallitbo fra politikere og imamer, som ikke evner at få etableret en konstruktiv dialog. Sagt af Jeppe Bruus, formand for DUF, i forbindelse med dialogseminaret RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf ru@radikalungdom.dk radikalungdom.dk 15

16 R A D I K A L D E BAT Vi har brug for Naser Khader SÆT DANSK FOLKEPARTI uden for indflydelse er et vigtigt mål, som Det Radikale Venstre bør og skal arbejde for. Derfor har vi brug for Naser Khader. Måske endda som leder af Radikale Venstre. Som radikal føler jeg mig politisk mere i familie med De Konservative end med Socialdemokraterne. Marianne Jelved har udtalt, at det drejer sig om, hvilken politik vi kan få gennemført og ikke eventuelle bogstavkombinationer. Det lyder rigtigt. I teorien. I praksis skal og må bogstavkombinationen VKR adresseres, hvis vi skal opnå politisk indflydelse. Den bogstavkombination kan blive særdeles svær med Marianne Jelved og Anders Fogh ved forhandlingsbordet. Paradoksalt nok kan personerne altså blive afgørende ganske som i erhvervslivet, når virksomheder skal samarbejde eller fusionere. Som radikal forventer jeg, at min stemme bruges til at søge indflydelse og præge dansk politik. Det har Dansk Folkeparti desværre vist sig dygtige til. Socialdemokraterne har svigtet en del af deres vælgere ved ikke at tage deres problemer alvorligt. Indvandring, integration og globalisering er nøgleområder, hvis vi skal opnå indflydelse. Derfor er det opløftende, at Khader er blevet en del af ledelsen. Det Radikale Venstre har brug for Naser Khader og Anders Samuelsen, hvis Dansk Folkeparti skal ud i kulden. Julie Faltum, København N Skal Naser Khader være formand for Det Radikale Venstre eller er han gået alt for langt i sit frieri til V og K? Meningerne spænder vidt. Stop frieriet til V og K KÆRE NASER, FRIERIET TIL V OG K må stoppe. For du har set dig blind på de vigtige integrationsproblemer, og der er altså andre og lige så væsentlige problemer at tage fat på. Fx de ca hjemløse, finansieringen af velfærdssamfundet og krigene i Irak og Sudan. Vi kan simpelthen ikke støtte en Foghregering med den politik, de fører. Også selvom Pia Kjærsgaard har meget magt og er populistisk, uansvarlig og hæmmer integrationen. Så længe Fogh sidder diktato- risk på magten, vil de ellers fornuftige og pragmatiske konservative ikke få mange ben til jorden. De er de eneste i VKO-fløjen, vi kan samarbejde med. Så længe Fogh skærer i pengene til de fattigste i kommunerne og i ulandene og økonomisk nedprioriterer uddannelse, må vi altså se tiden an med hensyn til hvem vi skal samarbejde med. Matthew Frandsen Sundby Ministertaburetter kan blive for dyre JEG OG SIKKERT MANGE ANDRE nyere medlemmer og vælgere er kommet til Det Radikale Venstre fra venstre side af det politiske spektrum, så for mig ligger en VKR-regering ikke lige til højrebenet. På den anden side er jeg villig til at gå meget langt, men ikke hele vejen, for at se Dansk Folkeparti placeret, hvor de hører til marginaliseret og uden nævneværdig indflydelse i udkanten af dansk politik. Men uanset om vi diskuterer VKR, SRK eller bare SR, så må det være politikken, der tæller og ikke bogstavkombinationer. Et regeringsgrundlag skal vise udsyn og turde tage hånd om de (globale) miljø- og energiproblemer og den fortsatte globalisering. Minimumskravene til et evt. regeringssamarbejde med dette eller hint parti må derfor være: Det rigide skattestop skal væk, således at beskatningen kan flyttes fra lønindkomst til bolig og miljøafgifter. Miljø-, trafik, skatte- og energipolitikken skal igen fokusere på og understøtte brugen af kollektive transportmidler, vedvarende energi og miljøvenlige transportmidler. Universiteternes og andre uddannelsesinstitutioners bevillinger skal genoprettes og der skal afsættes markant flere midler til den fri forskning. Udlændingepolitikken skal selvfølge- lig overholde internationale konventioner og sikre, at danske statsborgere kan tage deres ægtefælle og evt. børn med til Danmark. Hvis vi ikke kan få sådanne krav igennem, så er mit klare råd ikke at gå i regering, men at fortsætte med at indtage rollen som en kritisk og konstruktiv opposition, der tager stilling fra sag til sag. Det er muligt, at vi går glip af nogle ministertaburetter, men til gengæld kan vi se hinanden og vores vælgere i øjnene. Flemming Juelsholt Humlebæk 16

17 R A D I K A L D E BAT En falden verden JERSILD & SPIN OG ANDRE MEDIER har udlagt De Radikales frihedsbrev i forhold til Socialdemokraterne som en åbning for den mulighed, at der efter næste valg på ny kan dannes en regering Fogh men uden afhængighed af Dansk Folkeparti. Jeg så Marianne Jelveds tilkendegivelse som det modsatte, nemlig som en mulighed for en ændret regering uden Fogh. Udtalelsen om en ændret politik som et vilkår for radikal støtte eller deltagelse hørte jeg som en fortsat bandbulle mod Fogh. Politik har altid interesseret mig siden min ungdom i 1930erne, men jeg har aldrig tidligere været rigtig ked af den til enhver tid siddende regering heller ikke, hvor jeg har været stærkt uenig. Men nu er vores verden en anden en falden verden. Jeg venter på et opgør vendt mod de personer, der har ført landet i angrebskrig, som ikke ville møde de ambassadører, som er her i landet for det samme, og som ikke lyttede til de 22 forhenværende ambassadører, som er de nærmeste, vi her i landet har som rigets dignitarer. Johan Garde Søborg Fogh? ikke tale om SIDEN BRUDDET MED Socialdemokraterne har mange spurgt, om vi er på vej derhen, hvor en stemme på de radikale kan blive en stemme på Fogh. Lad mig sige det kort og godt: hvis det før eller efter et valg skulle vise sig at være tilfældet, så hører jeg personligt til dem, der øjeblikkeligt er gået fra partiet. Skulle en radikal ledelse pege på Fogh som statsminister, så må det enten være fordi de radikale er blevet slatne i deres holdninger eller også fordi Fogh Rasmussen gør op med eksempelvist den DF-dikterede udlændingepolitik. Det sidste ville blot være endnu et eksempel på Foghs alt for velkendte opportunisme, som stråler af utroværdighed. Den mand har intet landsfaderligt format og er en skandale for landet. Derfor, Marianne Jelved, meld klart ud for os medlemmer og landets befolkning i øvrigt: En stemme på de radikale vil aldrig være en stemme på Fogh Rasmussen som statsminister! Flemming Hoff Virum Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens Indspark kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Derfor er vi så begejstrede KÆRE SVEN SKOVMAND. Du spørger, hvorfor vi tilhængere er så begejstrede for EU, og du nævner i dit indlæg en række områder, hvor du ser, at Danmarks interesser er blevet trådt under fode på grund af EU-systemet. Vi kunne vælge at diskutere disse enkelte sager med dig, men så ville vi være med til at holde liv i en debat, der ikke har flyttet sig siden Derimod mener vi, det er nødvendigt at fjerne fokus fra, hvad Danmark har fået ud af at indgå kompromisser på for eksempel miljøområdet. I stedet skal vi se på, at det er EU som helhed, der har fået strammere miljøpolitik. Danmark har ikke gjort knæfald for storkapitalen eller blevet et offer for europæisk stormagtspolitik. Nej, Danmark valgte med medlemskabet i EF og senere EU at træde ud af den nationale isolation og selvtilstrækkeligheds skygge og dermed blive en aktiv spiller i den europæiske dagsorden. Derfor skal vi også vise os fra den aktive side og afskaffe de fire forbehold i stedet for dette halvhjertede medlemskab. Derfor er vi så begejstrede. Vi er vokset op med et Danmark, som er aktiv i det europæiske spil, og til tider er det også dagsordenskabende. Vi kender kun til dansk historie fra før 1980 erne gennem historiebøgerne, og hvis du mener, at vi igen skal til at leve efter devisen Hvad udad tabes skal indad vindes, så siger vi nej tak. Anne Elizabeth Kamstrup og Claus Brandt Rasmussen, Aalborg Takket være vores EU-medlemskab er vi ikke længere indadskuende men aktive deltagere i det europæiske spil til tider endog dagsordensættende. 17

18 L AN D ET R U N D T Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er onsdag den 24. maj kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne (se under de enkelte amter) i hænde i god tid før deadline. UDGIVELSESPLAN: Nr. Deadline Udkommer Den anførte deadline er stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk (Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@redaktion.dk) KØBENHAVN-FREDERIKSBERG Lisa Rosager Vælgerforen. Kbh./Fr.berg Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf hovedstaden@radikale.dk Træffes: Tirs. kl og tors. kl HOVEDGENERALFORSAMLING Tirsdag den 23. maj i Vartovs Store Sal, Farvergade 27, opgang H, Kbh. K kl Da der skal uddeles stemmehæfter, må du meget gerne komme kl INVITATION TIL BRUNCH PÅ GRUNDLOVSDAG Mandag 5. juni kl ved Rebæk Sø i Hvidovre. Festtaleren er MF, Morten Helveg Petersen. Mødested: vestsiden af søen (indgang fra Rebæk Søpark, Immerkær eller Kløverprisvej. Benyt evt. p-plads v. Rebæk Søpark eller tag bus 200S S-tog til Rødovre St. Tilmelding: jon.schou@radikale.dk. GRUNDLOVSMØDE Mandag 5. juni kl ved Rådvad Naturskole ved Mølleåen. Tale ved MF, Elisabeth Geday. Konkurrence for børn og voksne i den grønne skov. Medbring egen frokostkurv. ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE Onsdag den 14. juni kl med orientering og debat om reformen vedr. de nye valgkredse, opstillingskredse og vedtægter. Indleder: Peer Tidemand-Petersson, medlem af DRV s FU-udvalg. Endvidere drøftelse af medlemmernes resolutionsforslag. Sted: Tapeten, Sports- og foreningscenter, Maglepark 5, 2750 Ballerup. AMAGER: SANKT HANS AFTEN Fredag den 23. juni på den nye Amager strandpark. Vi regner med at få borgmester Klaus Bondam til at holde båltalen. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen og sig til familien, at de skal komme med, og hold så ellers øje med de radikale kalendere! Yderligere oplysninger følger. FREDERIKSBORG AMT Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf peer.tidemand@mail.tele.dk HILLERØDKREDSEN: BESTYRELSESMØDE Onsdag den 31. maj kl på biblioteket i Allerød. STORSTRØM AMT Anne Hansen Øbjergvej 5 Ring 4750 Lundby anne.hansen@gmx.net tlf tlf FYNS AMT Jesper Olesen Agnetevej Odense C j.ole@webspeed.dk tlf AMTET: AMTSDELEGERETMØDE Tirsdag den 23. maj kl i Amtsrådssalen, Ørbækvej 100, Odense. Dagsorden ifølge vedtægterne. Politisk oplæg ved MF, Niels Helveg Petersen. Alle fynske medlemmer er velkomne. MIDDELFARTKREDSEN: GRUNDLOVSMØDE Mandag den 5. juni kl. 14. afholdes Grundlovsmøde. Talere: Niels Helveg Petersen og Aage Thomsen. Efter selve mødet er der en lettere servering. Alle er velkomne. Sted: Grimmermosehus i Middelfart. ODENSE RV: GRUNDLOVSMØDE Mandag den 5. juni kl i Kongens Have, Odense. Talere er Naser Khader, Niels Helveg Petersen og Erik Simonsen. Arrangeret i samarbejde med FORA. KERTEMINDEKREDSEN: GRUNDLOVSMØDE Mandag den 5. juni kl afholdes sidste Grundlovsmøde i Kertemindekredsens regi. Oplægsholdere: Sune Gaarsmand og Jørgen Svendsen. Der er underholdning, samt kaffe/te, kage, frugt og vand. Pris 20,- kr. Tag naboen og familien med. Sted: henvendelse til Marianne Nissen på tlf ALKOHOL, SOCIAL ARV OG HVAD SÅ? Torsdag den 1. juni kl i TUBA-Danmarks lokaler i København, Vesterbrogade 69 3.th. Tilmelding: David Munis Zepernick, næstformand DRV-Christianhavn, Sundby & Islands Brygge, mobil eller munis@hotmail.com. Bemærk!: Der er kun 20 pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. GRUNDLOVSFEST Mandag den 5. juni i Vartovs gård, Farvergade 27, Kbh. K. Talere: Martin Krasnik, Lene Andersen samt en endnu ukendt taler. Tilmelding senest 29. maj på tlf el. hovedstaden@radikale. dk. Pris 100 kr. for salat, flutes, kaffe og leje af stole og borde. Medbring selv kød til grillen. ROSKILDE AMT Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde aksel.appel@mail.dk tlf tlf LEJREKREDSEN: GRUNDLOVSMØDE Mandag den 5. juni kl på Osted fri- og efterskole, Assendløsevej 1 i Osted. Årets talere er Marianne Jelved, MF, og direktør for Institut for menneskerettigheder, Morten Kjærum. Sangtime ved Thomas Bisgaard og Kirsten Frandsen. Mødet arrangeres i samarbejde med Osted friog efterskole. Alle er velkomne. SØNDERJYLLANDS AMT Per Kleis Bønnelycke Møllegården Kruså per.kleis@mail.dk tlf tlf SIDSTE AMTSDELEGERETMØDE I SØNDERJYLLANDS RADIKALE VENSTRE Mandag den 22. maj kl på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Dagsorden bl.a.: valg af formand og næstformand samt hovedbestyrelsesmedlemmer og Europa-Parlamentskandidat, godkendelse af opstillingsform og kredsvalgte folketingskandidater for KØBENHAVNS AMT Torben Tallerup Ellehaven 54 Trørød 2950 Vedbæk tallerup@ofir.dk tlf tlf AMTETS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING Onsdag den 17. maj kl med valg af medlemmer til Hovedbestyrelsen og valg af kandidat til EU-Parlamentet. Sted: Amtsgården i Glostrup. VESTSJÆLLANDS AMT Leon K. Johansen Bildsøvej 116 Kelstrup 4200 Slagelse lkj@ringsted.dk tlf tlf BORNHOLM Torsten Nielsen Hammershusvej 76 Sandvig 3770 Allinge 2rst1@mail.dk tlf tlf RIBE AMT Har endnu ikke udpeget amtsredaktør ESBJERGKREDSEN: MEDLEMSMØDE Tirsdag den 23. maj kl i De Studerendes Hus. Byrådsmedlem Karsten Degnbol fortæller om arbejdet i byråd/sammenlægningsudvalg samt om sine visioner for Ny Esbjerg Kommune.

19 ESBJERGKREDSEN: GRUNDLOVSMØDE Mandag den 5. juni kl i Esehaven (bag Esbjerg Museum). Taler er MF, Bente Dahl (R). VEJLE AMT Michael Højlund Rasmussen Risbøge 14 Højrup 6640 Lunderskov mihr@mail.dk tlf KOLDINGKREDSEN: BRUNCH-MØDE Søndag den 21. maj kl på Cafe Lucca, Kolding, hvor Elsebeth Gerner Nielsen vil drøfte aktuelle emner og spørgsmål med os. FORMØDE PÅ KOLDING RÅDHUS: Mandag den 22. maj og mandag den 12. juni, kl , før byrådsmødet, i det radikale gruppeværelse med Henrik Larsen, hvor byrådmødets dagsorden og andre lokale emner drøftes. GRUNDLOVSMØDE: Mandag den 5. juni kl ved Naturskolen i Marielundskoven. Talere: MF, Elsebeth Gerner Nielsen, medlem af sammenlægningsudvalget Marlene Lorentzen og hjælpepræst Kamalesh Kumar Biswash. Derudover skønsang og underholdning. Kaffe og kage m.m. kan købes. RINGKØBING AMT Jens Back Fabersvej Holstebro jback@webspeed.dk ÅRHUS AMT Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116 st Århus C ehj@stofanet.dk tlf AMTSGENERALFORSAMLING Søndag den 21. maj kl på Skolerne på Kalø, Skovriderstedet. Rønde. Dagsorden: se Amtsradikaleren og radikale.dk/aarhusamt. Tilmelding: Ejner Hviid Jensen, se ovenfor, senest en uge før. ÅRV: MØDE I DEN LOKALE UDDANNELSESPOLITISKE GRUPPE Tirsdag den 23. maj i Rosensgade 24 1., Århus. Dagsorden udsendes af kontaktperson Martin Schaumann, martin.schaumann@aarhusmail.dk ÅRV: FAKTA-AFTEN FUP OG FAKTA OM VELFÆRDSREFORMER Onsdag den 24. maj kl i Rosensgade 24 1., Århus. Indleder: Professor Jørn Henrik Pedersen, Syddansk Universitet. Kontaktperson: Morten Skovsted, morten@skovsted.dk. ÅRV: MØDE I KOMMUNALPOL. FØLGEGRUPPE Tirsdag den 30. maj kl på Århus Rådhus. Kontaktperson: Jonna Fonnesbæk, jofo@aabc.dk, tlf SILKEBORG-GJERN OG THEM LOKAL- FORENING: GENERALFORSAMLING Tirsdag den 30. maj kl i Medborgerhuset, Søvej 3, Silkeborg. Mødelokale se opslag. Dagsorden ifølge vedtægterne. Kontaktperson: Lasse Højgaard, lassehoejgaard@tdcadsl.dk. GRUNDLOVSMØDE PÅ HOHØJ Mandag den 5. juni kl på Hohøj ved Mariager. Talere er fhv. sognepræst og landsformand Asger Baunsbak-Jensen og medlem af Europa-Parlamentet Anders Samuelsen. Medbring evt. kaffe/the og brød. Sodavand kan købes. Husk klapstole. Ejner kan samordne kørslen fra Århus. FAVRSKOV KOMMUNE: MEDLEMSMØDE Mandag den 12. juni kl i InSide, Hammel. Se aktuelle møder og ændringer af disse på radikaleaarhus.dk og radikale.dk/aarhusamt VIBORG AMT Lene Flarup Sønder Alle Viborg tlf leneflarup@adslhome.dk AMTET: GRUNDLOVSMØDE Mandag den 5. juni kl på Spøttrup Borg, Restaurant Borgen. Taler: Redaktør Ole Dall, Skive Folkeblad. VIBORGKREDSEN: GENERALFORSAMLING Torsdag den 1. juni kl Dagsorden ifølge vedtægterne. Sted: Naturgas Midtnord, Vognmagervej 14, Viborg. VIBORG 5 LOKALFORENINGER Torsdag den 1. juni kl afholdes medlemsmøde for alle 5 lokalforeninger i den nye Viborg Kommune. Emne: Lokalråd i bydele og landsbyer. Gæst: Erik Meistrup, aktiv i Århus lokalforening. Sted: Naturgas Midtnord. Vognmagervej 14, Viborg. REGIONEN: MØDE OM VELFÆRD Mandag den 22. maj kl arrangerer Region Midtjyllands Valgforbund B-C-K-D offentlig panel-debat Hvad betyder velfærden for den almindelige borger på Paletten i Viborg, med L AN DSMØDET regionsrådsmedlemmerne Poul Müller (C), Ulla Fasting (B), Tove Videbæk (K) samt landsformand Bjarne Møgelhøj (D) og som ordstyrer Chefredaktør Lars Norup fra Viborg Stifts Folkeblad. SKIVEKREDSEN: ÅBENT BESTYRELSESMØDE Torsdag den 18. maj kl på Skive Folkeblad. MORSØ: BESØG AF MARIANNE JELVED Fredag den 9. juni afholdes stor konference på Skaldyrcenteret fra kl med efterfølgende festmiddag og koncert i Limfjordsteateret. MORSØ OG THISTED RV: SOMMERTUR I THY Lørdag den 10. juni: Fælles sommertur i Thy. Fra Kirsten Kjærs Museum til Hanstholm, gennem reservatet, langs Vandet Sø til Thisted, hvor der er byvandring. Eftermiddagskaffe i Sjørring og barbecue om aftenen i præstegården. Turen starter kl Læs mere på viborgradikale.dk, radikale-thy.dk og radikale.dk/mors NORDJYLLANDS AMT Jørgen Harder Elverhøj Nørresundby jharder@stofanet.dk tlf AMTET: DELEGERETMØDE MED JELVED Mandag 22. maj kl på Amtsgården, Niels Bohrs Vej. Se dagsorden på Nordjyllands Amt i venstre spalte. Marianne Jelved lægger op til politisk debat. Tilmelding: tlf eller ph@drlund-gym.dk to dage før. SOMMERUDFLUGT I THY Heldagsudflugt for hele familien lørdag den 10. juni. Thisted-kredsen har lagt et spændende program. Se Kl : Møde i Amtsbestyrelsen. Dagsorden udsendes inden mødet. Imens er der sightseeing for de øvrige deltagere. Tilmelding til Jørgen Harder, tlf eller jharder@stofanet.dk. Husk tilmelding til landsmøde den september i Nyborg. TILMELDING kan ske på radikale.dk eller på kuponen fra sidste nummer af bladet (evt. på tlf ). BESTILLING af værelse skal ske direkte til Hotel Nyborg Strand på nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller tlf OPLYSNINGER om landsmødet og bestemmelser vedr. forslag til resolutioner blev bragt i sidste nummer af Radikal Politik og kan læses på radikale.dk. Oplysningerne vil blive gentaget i næste nummer af bladet. Spil sammen på landsmødet Alle opfordres til at tage et akustisk instrument med til landsmødet, hvor vi er nogle, der vil gentage sidste års succes med at spille folkemusik sammen efter middagen. I kan få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert til Evald Pedersen, Krogskobel 37, 6100 Haderslev I er velkomne til at ringe til mig på eller , hvis I har spørgsmål. Bente Dahl, Morud

20 I N DS PA R K Stille! Vi tænker(?) Det er på tide, at Det Radikale Venstre kommer ud af den hængekøje, vi har været i under hele EU s tænkepause, mener Stefan Seidler. Foto fra et arrangement i Istanbul i forbindelse med starten på Tyrkiets optagelsesforhandlinger. Hvorfor har vi radikale fået så lidt ud af EU s tænkepause? Af Stefan Seidler, EU-kandidat og HB-medlem EFTER DET FRANSKE OG HOLLANDSKE nej til EU s forfatningstraktat tidligt på sommeren 2005 var hele EU i chok. For ikke at drage forhastede slutninger om EU s fremtid blev der dømt tænkepause. Den har nu næsten varet et helt år. Og man må da sige, at Det Radikale Venstre tænker sig grundigt om. Men er det ikke på tide at komme ud af hængekøjen og dele vores tanker om EU med andre end os selv? Hvorfor har vi radikale egentlig fået så lidt ud af EU-tænkepausen? Det blev til et debatmøde i København. Det blev til en bog fra Anders Samuelsen om, hvad de andre i Europa tænker. Og så blev det til 11 EU-visioner fra Hovedstadens Radikale Venstre, som dog alle forekommer bekendt. Det er ikke godt nok. SOM ET LED I TÆNKEPAUSEN har Folketingets Europaudvalg organiseret en bred EUdebat under titlen Borgenes Dagsorden. I forbindelse med debatten har udvalget stillet fem centrale spørgsmål om EU s udvikling og fremtid, som er rettet til hele befolkningen. Det er meget besynderligt, at politikerne sætter befolkningen til at besvare de komplicerede spørgsmål om Europas fremtid. Skal det ikke være omvendt? Den generelle radikale opfattelse er vel, at det er politikere, der er valgt til at vise vejen og svare på de svære spørgsmål i samfundet. Men leder man efter de radikales svar på disse spørgsmål eller efter vores løsning på den aktuelle krise i EU, så leder man forgæves. I krisesituationer er det ikke nok bare at tænke. Der skal handles. Men vi radikale virker lammede. Er det fordi, vi er så begejstrede for EU og forfatningstraktaten, at frustrationen over nederlaget har tvunget os helt ned i knæ? Er det fordi, det europæiske fællesskab er blevet til en så stor selvfølgelighed i vores hoveder, at vi har glemt, at den europæiske sag kræver en fortsat kamp? Eller er det fordi, vi mangler nogen i partiet, der samler os om et nyt europæisk projekt? Det er nok lidt af hvert. Ser man sig omkring, så er andre lige så lammede som os. Men det er ikke nogen undskyldning i et politisk parti. De, der vil tænde, må brænde. Kom ud af hængekøjen, folkens! Vi skylder et svar. VI HAR BRUG FOR EN OFFENSIV markering i tænkepausen. Mere end nogensinde før skal vi uden forbehold bekende os til den Europæiske Union. Forfatningstraktaten er ikke død. I hvert fald sprudler dens indhold af liv. For indholdet er livsnødvendigt for EU s videre eksistens. Hvis det europæiske samarbejde ikke skal svækkes alvorligt inden for kort tid, så bliver vi nødt til at gennemføre enkelte dele af forfatningstraktaten på den gældende Nice-traktats basis. Gennem ændringer i forretningsordenen for Europa-Parlamentet og ved nogle institutionelle aftaler kunne dette lade sig gøre. Vi skal ikke længere holde bladet for munden. Det er et problem, at nogle få franskmænd og hollændere kan forkaste det, som allerede et stort flertal af befolkningen i hele EU har godkendt. Der kommer en returkamp, når franskmænd og hollændere i 2007 har valgt et nyt hold til deres parlamenter. Maskinel magasinpost ID Afs. Postboks Fredericia Vi har taget konsekvensen af, at det er meget svært at se et centrum-alternativ, fordi Socialdemokratiet og Venstre har nærmet sig hinanden og krøllet den gamle højre-venstre akse sammen. Margrethe Vestager i Jyllands-Posten