Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 23. oktober 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Det fælles uddannelsesudvalgsmøde er i lokale D002. Mødet i Fysioterapeutuddannelsens uddannelsesudvalg er i lokale A115. Dette møde starter kl Lise Hansen, Bodil Laursen, Hans Lund, Iben Holm Fogstrup, Jette Olsen, Jytte Wagner, Aase Bjerring, Lisbeth Schrøder, Marcus Munch, Simon Bendixen Rasmussen, Susanne Stubgaard, Peter Johansen, Bodil Marie Vassard Afbud: Aase Bjerring, Marcus Munch, Hans Lund deltager kl Mødesekretær: Udvælges på mødet Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Indhold og profil Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser Eventuelt + næste møde /10

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen 1.2 Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes 1.3 Beslutningsreferat 2/10

3 2. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling 2.2 Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv. Forslag til Årshjul Forretningsorden Uddannelsesudvalget kommer på baggrund heraf med anbefalinger til selve uddannelsen 2.3 Beslutningsreferat 3/10

4 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Studieordning 2008 Studieordningen er fuldt implementeret pr Der ønskes en indledende evaluering af det første gennemløb blandt uddannelsesudvalgets medlemmer i forhold til: Modulstruktur og modullængder Modultematikker og rækkefølge, herunder prioritering af professionsfaglige kerneområder Moduleksaminer, herunder antal, prøveformer i relevans til læringsmål Implikationer for valg af kliniske undervisningssteder Kernefaglighed versus bredde og fleksibilitet Tværfaglighed Aftagerrelevans Andet Sammenhængende uddannelsessystem. Rapport uddannelses-og forskningsministeriet Opfølgning fra sidste møde 3.2 Indstilling Indledende evaluering og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til eventuelle justeringer i forhold til eventuelle ændringer af såvel mindre forhold som eventuelle fælles ansøgninger om ændringer på nationalt niveau. 3.3 Beslutningsreferat 3.4 Bilag Bilag 3.1. Studieordning 2008/ strukturoversigtoversigt Bilag 3.2. Link til redegørelse om sammenhængende uddannelsessystem 4/10

5 4. Kvalitet 4.1 Sagsfremstilling Aktuel status på strategi -og handleplan for kvalitetsudvikling Der er i dette undervisnings år lagt vægt på udvikling af mere kvalitative metoder til evaluering af undervisning. Dette som et supplement til de kvantitative. 4.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 4.3 Bilag: Statusrapport for strategi-og handleplan for kvalitetsudvikling 2012 Beskrivelse af Delphie-metoden Afprøvning af Delphie-metoden på 1. årsstuderende Udviklingssamtaler som evalueringsredskab,- afrapportering 4.4 Beslutningsreferat 5/10

6 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling Optagelsesstatistik. Ref. bilag Frafaldsstatistik. Ref. bilag 5.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 5.3 Beslutningsreferat 5.4 Bilag Bilag: 5.1. Studenterbestand (Antal studerende på uddannelsen) Bilag:5.2. Frafaldsstatistik 6/10

7 6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling Meddelelser fra formand Lise Hansen: 1. Orientering om status for Danske Fysioterapeuters revision af strategi for professionsudvikling. Strategien er færdigbehandlet i Udvalg for uddannelse og professionsudvikling. Strategien er sendt til høring hos relevante parter. Skal endelig til godkendelse på hovedbestyrelsesmødet 9/ Udsendes til uddannelsesudvalget til næste møde(21/1). 2. Fokus på politisk interessevaretagelse i Danske Fysioterapeuter. Blandt andet med baggrund i at vi bliver ca flere fysioterapeuter i 2020 har foreningen sat øget intensitet på indsatsen med politisk interessevaretagelse både centralt og decentralt. Her i region Sjælland har vores regionsbestyrelse valgt at fokusere særligt på fysioterapi og fysisk aktivitet til borgere med psykisk sygdom. Men vi har også haft fokus på hvor der i øvrigt ses øgede jobmuligheder for fysioterapeuter ex. Indenfor praksissektoren med at bruge fysioterapeuter i stedet for andre faggrupper og ex inden for feltet at få sygemeldte borgere hurtigere tilbage i job. I den anledning har jeg som regionsformand holdt møder med Flemming Stenild, med Steen Bach og været på arbejdspladsbesøg med folketingspolitiker Lennart Damsbo- Andersen. Desuden har Kirsten Devantier deltaget i et regionsbestyrelsesmøde. Alt sammen med henblik på at synliggøre overfor beslutningstagerne hvor fysioterapeuter kan bidrage. Se holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom her: 3. Nye opgaver for fysioterapeuterne på sygehusene. I samme boldgade skal dette initiativ ses, da vi finder at fysioterapeuter også fremadrettet har en væsentlig opgave at spille på sygehusene. Danske Fysioterapeuter arbejder sammen med de ledende terapeuter på sygehusene med en strategi for nye opgaver for fysioterapeuter på sygehusene. Baggrund Kommunalreformen ændrede i 2007 radikalt på opgavedelingen mellem sygehuse og kommuner, idet genoptræning overførtes til det kommunale myndighedsområde med sygehusene som leverandører af specialiseret genoptræning. Flytningen af genoptræningsopgaven var således en del af en mere gennemgribende ny opgavedeling mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen, som indebærer, at sygehusene primært skal tage sig af det akutte og specialiserede, mens kommunerne skal tage sig af så meget af behandlingen som muligt og stort set al efterbehandling. I kombination med et generelt fokus på effektivisering og herunder accelererede patientforløb og ikke mindst den stadige mangel på læger og sygeplejersker ændrer efterspørgslen efter fysioterapi på sygehuse sig. Patienter er primært indlagt til udredning og behandlingsindsatser, som fordrer særligt specialiserede kompetencer, mens behandlingsopgaver af mere generel karakter samt genoptrænings- og rehabiliteringsområdet varetages tværsektorielt. I tillæg hertil er der indenfor de sidste år kommet ny forskning, som peger på, at flere af de sygdomme, som tidligere blev behandlet med kirurgi, i dag helt eller delvis kan behandles med målrettet og superviseret træning. Det gælder f.eks. artose i knæ og 7/10

8 hofter, impingement og lignende skulderlidelser samt diskusprolaps. Som en følge af dette er fysioterapeuter rundt om i landet rykket tættere på lægerne i den diagnostiske proces med det formål at identificere de patienter, som bør tilbydes behandling i form af et træningsforløb. Der er således nye muligheder for fysioterapeuter på sygehuse, som kan bidrage til at sikre relevant faglig og professionel udvikling og relevant og attraktiv beskæftigelse. Men relevante og attraktive opgaver og roller kommer ikke af sig selv, og det er vigtigt, at Danske Fysioterapeuter arbejder målrettet på at sætte dagsorden for fysioterapeuter i nye funktioner og støtte fysioterapeuter og deres ledere i lokalt at blive en del af den nye virkelighed. Status på indsats Der er udpeget tre områder, som indsatsen særligt har fokus på: o o o Der skal være fysioterapeuter på alle fælles akut medicinske modtageafsnit (FAM) Der skal være fysioterapeuter på alle fælles akut ortopædkirurgiske modtageafsnit (FAM) Der skal være fysioterapeuter på alle relevante ortopædkirurgiske specialafdelinger. De tre områder er retningsgivende men på ingen måde ekskluderende i forhold til andre områder, som måtte vise sig relevante for fysioterapeuter i første-kontaktfunktioner/diagnostiske funktioner. 4. Nyt koncept for introduktion af 1. semester og 7. semester studerende. Med henblik på at gøre Danske Fysioterapeuter mere synlige og nærværende over for vores studerende, har vi arbejdet meget med en ny måde at lave introduktion på. Vi har dels ændret materialet dels kommer der nu både en medarbejder fra sekretariatet samt regionsformanden ud både på 1. semester og på 7. semester. Det er blevet evalueret som en rigtig god ide at der både orienteres om noget rent faktuelt,men også fortælles om hvad foreningen står for og arbejder med politisk og hvor vi ser at de studerende er et stort aktiv. Desuden har Danske Fysioterapeuter inviteret til faglige arrangementer på UC èrne. Sidst på Campus Roskilde hvor fysioterapeut Jacob Iversen var inviteret til at komme og fortælle om bevægeanalyse, idrætsfysioterapi og etik. Som et nyt tiltag udsender vi 2 gange årligt studentermagasinet Truncus,til alle studerende medlemmer af Danske Fysioterapeuter. 5. Vores nye studerendes observatør i hovedbestyrelsen kommer fra Campus Roskilde. Og hedder Martin Ljungberg. Martin er meget optaget af at opbygge en struktur mellem uddannelserne. Det glæder vi os til at følge. Meddelelser Uddannelseschef Bodil Marie Vassard E-læring status. 2. årgang af E-læring er opstartet pr årgang som opstartede er nu nået til begyndelsen af 2. studieår. Der har desværre været et anseeligt frafald, svarende til 50 %. Det er et mønster der 8/10

9 ikke før har været set på de ordinære udbud. Frafaldsprocenten efter 1. studieår på det ordinære udbud har været gennemsnitlig 5 %. Der forefindes en frfaldsanalyse, som viser, at en større mængde af de E-læringsstuderende ophører studiet p.g.a. forkert studievalg og eller p.g.a.at de ikke består eksaminerne. Personalenyt og hverdagen på Campus Roskilde og Campus Næstved ( mundtligt af BMV). 6.2 Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat 6.4 Bilag 9/10

10 7. Eventuelt + næste møde 7.1 Sagsfremstilling Indstilling Til orientering 7.3 Beslutningsreferat 7.4 Bilag 10/10

11 Lovtidende A 2008 Udgivet den 15. august august Nr Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi I medfør af 22, stk. 1 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 59 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, fastsættes: Kapitel 1 Formål, struktur og varighed mv. 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for fysioterapi, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk fysioterapi jf. bilag 1. Stk. 2. Den studerende skal kunne: 1) udføre, formidle og lede fysioterapi i forhold til udredning, diagnostik, behandling, genoptræning, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse og rehabilitering, 2) vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv, 3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund, 4) udvikle og kvalitetssikre fysioterapi, herunder skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde samt 5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse. 2. Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System point). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Et modul indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Physiotherapy. Stk. 2. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 4. Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er overfor uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen. Kapitel 2 Fagligt indhold og tilrettelæggelse 5. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Uddannelsen er baseret på kundskaber i fysioterapi i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt samfundsvidenskabelige fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence. Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag. Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden. Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra kundskaber i fysioterapi og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som fysioterapeuter arbejder med og i. Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over fysioterapi opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle fysioterapi. Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstæn- Undervisningsmin., j.nr AT003477

12 13. august Nr dighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse. 6. I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 168 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 42 ECTS-point. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point. Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele udgør sundhedsvidenskabelige fag 118 ECTS, naturvidenskabelige fag 25 ECTS-point, humanistiske fag 15 ECTS-point og samfundsvidenskabelige fag 10 ECTS-point. 7. Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer, i det omfang det er relevant inden for det enkelte fagområde. Kapitel 3 Klinisk undervisning 8. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og således at evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til fysioterapibehov, fysioterapiydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og fysioterapeut, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder. Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinierne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen. 9. Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning. Kapitel 4 Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder 10. Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Kapitel 5 Eksamen m.v. 11. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres ved afslutningen af 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne på uddannelsens 3 første studieår skal være bestået inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen. Stk. 2. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået ved en intern klinisk prøve. Den afsluttende kliniske prøve bedømmes ved ekstern censur. Stk. 3. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver, såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve, jf. 1.pkt., indgår bedømmelsen af de teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve. Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Kapitel 6 Studieordningen 12. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til studieordningen, jf. bilag 2, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen, jf. dog 13, stk. 1. Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af: 1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet. 2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning. 3) Rammer og struktur for valgmodul. 4) Det tværprofessionelle modul. 5) Udarbejdelse af bachelorprojektet. 6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen. 7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder. 8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder. 9) Studieplaner. 10) Internationale uddannelsesmuligheder. 11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer. 12) Deltagelsespligt i den kliniske undervisning. 13) Fritagelse (merit).

13 13. august Nr ) Dispensationsmuligheder. 13. Det fremgår af studieordningen hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den enkelte institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution. Stk. 2. Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter m.v. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning. Stk. 3. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1. Stk. 4. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den enkelte institution, jf. stk. 1, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger. Stk. 5. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside. Kapitel 7 Andre regler 14. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra 6-års reglen. 15. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering. Kapitel 8 Ikrafttræden mv. 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 236 af 30. marts 2001 om fysioterapeutuddannelsen ophæves. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 15. august 2008 er begyndt på uddannelsen. Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. august 2012, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 13. august 2008 P.M.V. TORBEN KORNBECH RASMUSSEN KST. AFDELINGSCHEF / Cathrine Christensen

14 af august 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi Bilag 1 Læringsudbytte for en professionsbachelor i fysioterapi Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i fysioterapi har opnået i uddannelsen. Viden En nyuddannet professionsbachelor i fysioterapi har viden om: 1) centrale kundskabsområder inden for fysioterapiprofessionens teoretiske samt praktiske udøvelse, herunder viden om anvendelse af forskellige videntyper (videnskabelig viden, erfaringsbaseret viden, kropskundskab). 2) fysioterapeutisk teori og metode og kan reflektere over disse i forhold til professionsudøvelsen. 3) sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora med henblik på at kunne integrere relevant viden i professionsudøvelsen. 4) videnskabsteori- og metode, herunder litteratur- og informationssøgning, dokumentation og kvalitetsudvikling og kan forstå de metodologiske aspekter med henblik på at integrere dette hensigtsmæssigt i professionsudøvelsen. 5) lovgrundlag og etik for professionsudøvelsen og kan forstå og handle i forhold til dette. Færdigheder En nyuddannet professionsbachelor i fysioterapi kan: 1) planlægge, iværksætte, gennemføre og vurdere effekten af sammenhængende og fyldestgørende fysioterapeutisk undersøgelse og intervention. 2) analysere, vurdere og diagnosticere bevægelses- og funktionsproblemer samt borgerens handlekapacitet og ressourcer i relation til disse. 3) identificere, prioritere og begrunde fysioterapifaglige problemstillinger, analysere disse med anvendelse af relevant teori, metode og praksiserfaringer samt bidrage konstruktivt til løsning af problemstillingerne. 4) identificere realistiske målsætninger for den fysioterapeutiske intervention i samarbejde med borgeren og i overensstemmelse med borgerens livshistorie, forudsætninger og udviklingsmuligheder, samt dennes ønsker og forventninger. 5) tilrettelægge og progrediere undervisning, vejledning og rådgivning i forhold til bevægelses- og funktionsproblemer. 6) vurdere borgerens behov for hjælpemidler og tilpassede bevægeaktiviteter og på baggrund af denne faglige vurdering anbefale og ansøge om hjælpemidler samt kan vurdere borgerens omgivelser og være med til at justere disse med henblik på at understøtte og fremme bevægelse og funktion. 7) begrunde, analysere, fortolke og dokumentere de valgte handlinger og løsninger på baggrund af ræsonnerings-, beslutnings-, dokumentations- og evalueringsprocesser. 8) mundtligt og skriftligt formidle til og kommunikere med borgere, pårørende, kolleger og andre faggrupper i tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde. 9) identificere, prioritere og begrunde fysioterapifaglige problemstillinger, analysere disse med anvendelse af relevant teori, metode og praksiserfaringer samt bidrage konstruktivt til løsning af problemstillingerne. Kompetencer En nyuddannet professionsbachelor i fysioterapi kan: 1) refleksivt og selvstændigt kombinere fysioterapeutiske færdigheder med viden og forståelse inden for de forskellige områder af fysioterapeutisk professionsudøvelse. 2) afgrænse og definere sit professionelle handlerum. 3) selvstændigt opsøge, kritisk vurdere og anvende ny viden i arbejdsmæssige sammenhænge og deltage i udviklingsarbejde, implementering og evaluering på det fysioterapeutiske professionsområde. 4) kritisk evaluere egen fysioterapeutisk professionsudøvelse og fysioterapeutisk professionsudøvelse generelt. 5) tilpasse sig nye situationer og være innovativ i løsning og beslutningstagning individuelt og i samarbejde med borgerne og andre samarbejdspartnere. 6) etablere en terapeutisk relation til borgeren med udgangspunkt i gældende etiske retningslinjer og identificere og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår under fagudøvelsen. 7) indgå i samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og andre relevante parter uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og social baggrund. 4

15 8) koordinere, administrere og lede specifik fysioterapeutisk professionsudøvelse og generelle sundhedsmæssige tilbud til borgerne med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og fysisk aktivitet. 9) videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencer som en del af livslang læring, herunder identificere egne læringsbehov og evaluere læringsudbytte. 10) skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for det fysioterapeutiske professionsområde. 11) fortsætte i teoretisk og kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau efter afsluttet grunduddannelse samt i faglig specialisering inden for et fokuseret felt i professionsudøvelsen. 5

16 af august 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi Bilag 2 Studieordningen beskriver uddannelsens overordnede profil, struktur og ECTS-point fordeling. Derudover beskriver studieordningen temaer og læringsudbytte for uddannelsens 14 moduler. Studieordningen tager udgangspunkt i en beskrivelse af det læringsudbytte, som den færdiguddannede studerende opnår ved at gennemføre uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet med det formål: at uddanne højt kvalificerede fysioterapeuter som selvstændigt kan varetage opgaver i sundhedsvæsen og tilgrænsende socialvæsen nationalt og internationalt at honorere de fremtidige samfundsmæssige krav til sundhedsprofessionelles kompetencer og behov for sundhedsfaglig opgaveløsning at skabe et fælles udgangspunkt for uddannelsesstedernes udmøntning og udvikling af bekendtgørelsens fastsættelse for uddannelsen at danne grundlag for samarbejde og sammenlignelighed tværinstitutionelt, nationalt og internationalt Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 Fysioterapeutuddannelsens profil 2.1 Fysioterapeuternes virksomhedsfelt 2.2 Fysioterapiens kundskabsgrundlag og metoder 2.3 Fysioterapiuddannelsens faglige grundlag De fysioterapeutiske fag De øvrige sundhedsvidenskabelige fag De naturvidenskabelige fag De samfundsvidenskabelige fag De humanistiske fag 3 Uddannelsens struktur og opbygning 3.1 ECTS-point 3.2 Oversigt over uddannelsens forløb og modulernes placering 3.3 Oversigt over ECTS-fordelingen på fag og fagenes placering 3.4 Moduloversigt med fordeling af ECTS-point Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul Moduloversigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 13 og 14 4 Moduler 4.1 Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul Modul 8 6

17 4.9 Modul Modul Modul Modul Modul Modul 14 5 Undervisnings- og arbejdsformer 5.1 Uddannelsens teoretiske undervisning 5.2 Uddannelsens kliniske undervisning 5.3 Faglig vejledning 5.4 Informationsteknologi (IT) 5.5 Studievejledning 6 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og kliniske undervisningssteder 7 Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder 8 Studieplaner 9 Internationale uddannelsesmuligheder 10 Prøver og bedømmelser 10.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen 10.2 Retningslinier for bedømmelse 10.3 Særlige prøvevilkår 11 Deltagelsespligt 12 Fritagelse (merit) 13 Dispensation 1 Formål Fysioterapi er en profession inden for det sundhedsvidenskabelige område. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for fagområdets virksomhedsfelter. Uddannelsen giver mulighed for fortsat uddannelse på master- og kandidatniveau. Uddannelsen skal kvalificere den studerende med kundskaber og kompetencer inden for teoretisk og klinisk fysioterapi, der er i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for fysioterapi. Den nyuddannede fysioterapeut skal kunne: 1. udføre, formidle og lede fysioterapi, i forhold til udredning, diagnostik, behandling, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse af sygdom samt rehabilitering. 2. vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et kritisk analytisk perspektiv. 3. indgå i samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes personlige baggrund i form af etnicitet, kultur, religion, sprog o.a. 7

18 4. kvalitetssikre og udvikle fysioterapi, herunder skabe fornyelse, anvende forskningsresultater, anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge og deltage i forskningsarbejde. 5. fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse Professionsbacheloruddannelsen til fysioterapeut er en sundhedsfaglig videregående uddannelse, der er forudsætning for ansøgning om autorisation og udøvelse af professionen. Den færdige fysioterapeut udøver professionen inden for mere eller mindre specialiserede virksomhedsfelter med tilsvarende krav til forskellige grader af særlig viden eller særlige færdigheder. Uddannelsen sikrer at den nyuddannede fysioterapeut har erhvervet sig indgående viden, færdigheder og kompetencer i de grundlæggende forudsætninger for umiddelbart efter endt uddannelse at kunne varetage en bred variation af professionens sundhedsfaglige opgaver. Uddannelsen er baseret på, at den nyudannede er i stand til at anvende ovenstående fem grundlæggende kompetenceområder, til efterfølgende også at kunne målrette disse til befolkningsgrupper og sygdomskategorier, der ikke er eksemplificeret i uddannelsen. Den nyuddannede fysioterapeut kan da identificere sine evt. manglende kompetencer og vil være i stand til selvstændigt at erhverve sig disse. Uddannelsen giver ligeledes forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig kompetencer inden for højt specialiserede fagområder eller professionens formaliserede og godkendte specialistområder Den nyuddannede fysioterapeut har udviklet en grundlæggende kernefaglig viden, færdigheder og kompetencer forankret i: viden om menneskets neuro-muskelo-skeletale og kardiovaskulære/respiratoriske systemer herunder strukturel og funktionel anatomi, fysiologiske funktioner, patologi og sygdomme. Hertil kommer viden om menneskets udvikling med vægt lagt på motorisk udvikling, kontrol og læring gennem livet samt viden om psykosociale og miljømæssige faktorers påvirkninger. færdigheder i at identificere, undersøge, problemafgrænse og diagnosticere reelle eller truende sygdomsmæssige problemstillinger. Desuden færdigheder i at vurdere indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutisk intervention. færdigheder rettet mod forebyggelse og behandling gennem anvendelse af fysisk træning og aktivitet samt manuelle teknikker herunder mobiliseringsteknikker, fysiske modaliteter, elektroterapi og hjælpemidler, vejledning, rådgivning og undervisning med henblik på at udvikle, bevare og genskabe optimale forudsætninger for bevægelse og funktionskapacitet. Forebyggelse og behandling retter sig mod fysisk, psykisk, emotionelt og socialt velbefindende med baggrund i menneskets ressourcer, ønsker og muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet. færdigheder i at kunne anvende forskellige paradigmatiske perspektiver samtidigt og med vekslende vægtning afhængig af den aktuelle situation og dens udvikling. Fra det ene perspektiv kan den nyuddannede fysioterapeut betragte en given problemstilling ud fra et humanistisk/samfundsvidenskabeligt paradigme, hvor psykosociale vilkår og ressourcer er i fokus ud fra en forståelse af mennesket som et intentionelt og handlende individ. Fra et naturvidenskabeligt perspektiv kan samme problemstilling anskues ud fra en tænkning, hvor årsagssammenhænge og lovmæssighed anvendes til forklaring af menneskets adfærd og kropslige funktioner. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi, på engelsk Bachelor in Physiotherapy. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 2 Fysioterapeutuddannelsens profil Uddannelsen inddrager de fysioterapeutiske vidensområder, der omfatter viden om og studier af mennesket, dets bevægelser og funktionsevne. Uddannelsen tager udgangspunkt i viden og kundskab om mennesket og dets fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter og har kerneområder som krop, bevægelse, træning, berøring og kommunikation i centrum. Menneskets eksistens betragtes som et komplekst samspil mellem faktorer i mennesket selv og i dets omgivelser. Mennesket lever som en biologisk krop, som en oplevende og erfarende krop og kroppen betragtes hermed som meningsbærende, som fænomen og udtryksfelt. Gennem uddannelsen anvendes WHOs International Classification of Function (ICF), som begrebsramme. ICF angiver tre niveauer for bevægelse: kropsniveau, aktivitet og deltagelse. I deltagelsesniveauet indgår blandt andet begrebet handicap, hvorved der forstås en funktionsnedsættelse, der bevirker, at personen ikke 8

19 kan deltage i det sociale og samfundsmæssige liv på lige fod med andre på grund af den måde, som samfundet er indrettet på. Med afsæt i erfaringsbaserede, eksperimentelle, empiriske, teoretiske og praksistilknyttede læringsformer medvirker uddannelsen til en professionalisering af den studerende ved at integrere og udvikle den studerendes personlige og faglige kundskabsområder, der retter sig mod professionens virksomhedsfelt. Herigennem uddannes sundhedsprofessionelle, som kan udøve patient- og borgerrettet fysioterapeutisk praksis. Dette finder sted på grundlag af teoretisk og forskningsbaseret viden, personlige værdier og erfaringer samt tekniske og kropslige færdigheder på et reflekteret, evidensvurderet og engageret grundlag. Uddannelsen inddrager den udvikling som foregår inden for professionsområdet og dets virksomhedsfelter, således at den studerende opnår kompetence i forhold til aktuelle fysioterapeutiske problemstillinger inden for sundhedsfaglig virksomhed. I uddannelsen inddrages samarbejdsparter som aftagere og modtagergrupper, de kliniske undervisningssteder, forskningsinstitutioner og andre aktører. Uddannelsens professionsetiske grundlag baserer sig på etiske retningslinier fra Danske Fysioterapeuter og fra World Confederation of Physical Therapy (WCPT). 2.1 Fysioterapeuternes virksomhedsfelt Fysioterapeuters virksomhedsfelt omfatter et bredt spektrum af sundhedsydelser, som finder anvendelse i det danske sundhedsvæsen og tilgrænsende socialvæsen i den offentlige og private sektor samt i den primære, sekundære og tertiære sundhedstjeneste. Sundhedsydelserne kan desuden rettes mod sundheds- og socialvæsener i andre lande. Fra d. 1. januar 2007 frafaldt den lovpligtige lægehenvisning for at fysioterapeuten kunne udføre sygebehandling (jf. lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed) og fysioterapeuter kan derfor selvstændigt udføre fysioterapeutisk behandling. Fysioterapeuter arbejder på fx private klinikker, hospitaler, plejehjem, kommunale rehabiliterings- og sundhedscentre, psykiatriske centre, hjælpemiddelcentraler, specialskoler og -børnehaver samt institutioner, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse herunder med idrætsudøvere. Hertil kommer skoler og private virksomheder, hvor fysioterapeuter er ansat eller arbejder selvstændigt på freelancebasis fx i relation til arbejdsmiljøområdet. Inden for den primære og sekundære sundhedstjeneste arbejder fysioterapeuter med problemstillinger, der vedrører den akut hospitaliserede patient og patienter med akutte eller kroniske lidelser inden for bl.a. det medicinske, det kirurgiske, det reumatologiske, det neurologiske, det geriatriske og det psykiatriske område. Godt 1/3 af de danske fysioterapeuter arbejder i den private sektor. Fysioterapeutens virksomhed er rettet mod borgere i alle aldersgrupper, hvis sundhed er truet eller potentielt kan trues, og mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykisk sygdom. Den fysioterapeutiske virksomhed sker i samarbejde med øvrige instanser og personer, hvis professionelle rolle eller relation til borgeren vedrører det fysioterapeutiske virksomhedsfelt. Virksomhedsfeltet for det fysioterapeutiske arbejde tager udgangspunkt i bevægelse som essentielt fænomen for menneskets udfoldelse. Fysioterapeuten kan identificere det enkelte menneskes bevægelsespotentiale og med dette som udgangspunkt foretage fysioterapeutisk intervention, der sigter mod at opnå den optimale bevægelseskapacitet hos mennesket. Fysioterapiens specifikke genstandsområde omfatter træning og behandling med henblik på at påvirke menneskers evne til at bevæge sig optimalt under de givne omstændigheder. De sundhedsydelser, som fysioterapeuten tilbyder, er at udføre, lede og formidle fysioterapi inden for udredning, diagnostik, behandling, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. 9

20 2.2 Fysioterapiens kundskabsgrundlag og metoder De kundskabsmæssige forudsætninger for fysioterapi omfatter et sundhedsvidenskabeligt grundlag forankret i en syntese af udvalgte områder fra naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Til de nævnte videnskaber knytter der sig sygdomsmodeller, hvor den biomedicinske sygdomsmodel tager udgangspunkt i naturvidenskaben, den bio-psyko-sociale sygdomsmodel tager sit udgangspunkt i humaniora, og den socialmedicinske sygdomsmodel tager sit udgangspunkt i samfundsvidenskab. Sygdomsmodellerne komplementerer hinanden og skaber tilsammen det helhedssyn, som fysioterapien tager sit udgangspunkt i. Uddannelsens kundskabsområder omfatter teoretisk viden, ræsonnerings- og beslutningsformer, manuelle/ instrumentelle og motoriske færdigheder samt kropslig viden. I klinisk beslutningstagning og i forbindelse med forebyggende tiltag anvendes systematiske modeller for klinisk ræsonnering, planlægning og intervention. Modellerne har tilhørende begreber, teorier og reflektionsmetoder. Ved anvendelse af de systematiske modeller sikrer fysioterapeuten løbende kvalitet og udvikling dels i forhold til den enkelte intervention dels i forhold til idegrundlag for udviklingsprojekter og forskning. Centrale metoder som fysioterapeuter anvender: Metoder til undersøgelse, udredning og diagnostik Manuelle, instrumentelle og ressourceorienterede behandlingsmetoder Metoder til tilpassede fysiske aktiviteter og dosering af træning Refleksion og ræssonering som systematiske metoder til sikring af en velbegrundet og veldokumenteret patient- og borgerrettet fysioterapeutisk virksomhed Videnskabeligt funderede metoder til udvikling af fysioterapiens videnskabelige, evidens-, eller praksisgrundlag. 2.3 Fysioterapiuddannelsens faglige grundlag Uddannelsens 210 ECTS-point fordeler sig med 168 ECTS-point i den teoretiske undervisning og 42 ECTSpoint i den kliniske undervisning. Fysioterapi som videnområde omfatter viden om og studier af mennesket, dets bevægelser og funktionsevne. Det videnskabelige grundlag for fysioterapi er sundhedsvidenskab, naturvidenskab, bevægelsesvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Begrebet bevægelsesvidenskab (movement science) anvendes som betegnelse for et vidensområde der samler naturvidenskab og humaniora med særligt fokus på motorisk udvikling, -læring og kontrol. Samtlige videnskabelige grundlag er integreret i den fysioterapeutiske praksis og danner en række dialektiske perspektiver, hvorigennem fænomenet bevægelse betragtes. Bevægelse forstås som en indbyrdes påvirkning af en række fænomener, der uløseligt hænger sammen. Det drejer sig om fænomener fra det cellulære, anatomiske, fysiologiske, psykologiske til det sociale niveau. Fysioterapeutuddannelsens faglige grundlag er baseret på teoretiske, undersøgelses- og behandlingstekniske samt kliniske kundskaber fra fysioterapifaget i samspil med kundskaber fra de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. På baggrund heraf bliver den studerende i stand til at udvælge og anvende varierede metoder til udredning, behandling og effektevaluering. Den teoretiske, undersøgelsesog behandlingstekniske samt kliniske undervisning har som formål at fremme og støtte den studerendes udvikling af denne kombination af viden, færdigheder og kompetencer. Uddannelsens 168 ECTS i den teoretiske undervisning er fordelt på følgende måde: De fysioterapeutiske fag (97 ECTS-point) INDHOLD: De fysioterapeutiske fag omfatter Fysioterapiteori og metode herunder Manuel vævsundersøgelse og behandling, Træning, bevægelse og kropskundskaber, Valgmodul, Målemetoder, test og validitet samt Videnskabsteori og metode. (Se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3). Indholdet omfatter fysioterapiens specifikke genstandsområde vedrørende undersøgelse, analyse og diagnostik, inter- 10

21 vention/behandling herunder, evaluering samt dokumentation af sundhedsfaglige ydelser rettet mod forskellige aspekter af bevægelse, som indgår i det enkelte menneskes liv. Aspekterne omfatter kroppens strukturer og funktioner, personens aktivitetsniveau samt personens deltagelse i sociale sammenhænge og arbejdsliv. Denne opdeling er angivet i WHO s International Classification of Funktion (ICF), der gennem uddannelsen anvendes som begrebsramme. MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til at udøve selvstændig, ansvarsbevidst og velbegrundet patient og borgerrettet fysioterapi baseret på fysioterapiens kundskabsgrundlag, begreber, teorier og metoder, som kan bidrage til at beskrive, analysere og vurdere de problemstillinger, fænomener og kontekster, som fysioterapeuter arbejder med og i. Faget skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til at identificere, analysere og vurdere samt udføre og kvalitetssikre forebyggende samt behandlende tiltag inden for det danske sundhedsvæsen. Faget skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til selvstændigt at udøve virksomhed som fysioterapeut De øvrige sundhedsvidenskabelige fag (21 ECTS-point) INDHOLD: Indholdet omfatter Sygdomslære og Hygiejne, heri ligger den generelle og specifikke sygdomslære inden for reumatologi, ortopædkirurgi, medicin, neurologi og psykiatri. Hertil kommer områder inden for Social- og arbejdsmedicin, Folkesundhed og epidemiologi samt Informationsteknologi. (Se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3) MÅL: Målet er, at den studerende inddrager sygdommes ætiologi, patogenese og symptomkomplekser i diagnostik og differentialdiagnostik samt i overvejelser om indikation og kontraindikation for fysioterapeutisk intervention. Målet er ligeledes, at den studerende udvikler kompetencer til at observere, vurdere og dokumentere patienters og borgeres sundhedstilstand, sundhedsrisici, sygdomssymptomer og resultater af behandling. Ligeledes bidrager denne viden til den studerendes forudsætninger for at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer. Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til sundhedsvidenskabelig teori og metode De naturvidenskabelige fag (25 ECTS-point) INDHOLD: Indholdet omfatter Anatomi, Fysiologi herunder biomekanik samt Videnskabelige metode inden for det naturvidenskabelige område. (se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3) MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til at vurdere den menneskelige organismes anatomiske, biomekaniske og fysiologiske forhold og ændringer samt inddrage vurderingen i fysioterapeutiske interventioner. Målet er ligeledes, at den studerende udvikler kompetencer til at forstå menneskets udvikling i et livsforløb i samspillet mellem mennesker og miljø Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til naturvidenskabelige teorier og metoder De samfundsvidenskabelige fag (10 ECTS-point) INDHOLD: Indholdet omfatter Lovgivning og forvaltning, Sociologi, Organisation og ledelse samt Sundhedsøkonomi samt Videnskabelig metode inden for det samfundsvidenskabelige område. (se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3) MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetence til at inddrage sociale og kulturelle forholds indflydelse på menneskers betingelser og muligheder med fokus på sundhed og sygdom i den fysioterapeutiske intervention. Fagene skal føre til viden om social- og sundhedsområdets opbygning, funktion og udvikling, 11

22 relevante retsregler samt udvikle kompetencer til at reflektere, samarbejde og agere professionelt og fysioterapifagligt i en tværfaglig, samfundsmæssig, kulturel og organisatorisk kontekst. Målet er ligeledes, at den studerende erhverver sig grundlæggende viden om forhold og vilkår i forbindelse med etablering af egen praksis samt erhverver sig kompetence vedrørende rådgivende og ledelsesmæssige funktioner. Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til samfundsvidenskabelige teorier og metoder De humanistiske fag (15 ECTS-point) INDHOLD: Indholdet omfatter Psykologi og pædagogik, Kommunikation samt Etik og videnskabsteori inden for det humanistiske område. (se oversigt over ECTS-pointfordeling p. 15) MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne tilegne sig indsigt i og forståelse for patienters og klienters levevilkår, betingelser og muligheder. Desuden at den studerende udvikler indsigt i egen forforståelse, egne reaktioner, samt egen kultur og bruger denne indsigt til at skabe en åben og fordomsfri professionel relation til patienten eller klienten. Målet er ligeledes, at den studerende udvikler kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere menneskers adfærd og reaktioner og anvende dette i det fysioterapeutiske arbejde. Den studerende skal udvikle kompetencer til at handle etisk forsvarligt og velovervejet med respekt for menneskers værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. Den studerende udvikler kompetencer til at vurdere behov for information, vejledning og undervisning af patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle eller andre relevante parter. Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til de humanistiske fags teorier og metoder. 3 Uddannelsernes struktur og opbygning Fysioterapeutuddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et studieår er opdelt i to semestre, der igen er opdelt i to moduler. Uddannelsen består af 14 moduler. Hvert modul har et omfang på 15 ECTS- point, dog med undtagelse af modul 13 og modul 14, der har et omfang på henholdsvis 10 ECTS-point og 20 ECTS-point. Moduler påbegyndes i ugerne 6, 17, 35 og 46. Modul 13 påbegyndes i ugerne 6 og 35, og modul 14 i ugerne 12 og 41. Den enkelte uddannelsesinstitution offentliggør de konkrete datoer for påbegyndelse af modulerne. Et modul er en afsluttet uddannelsesenhed med et formuleret læringsudbytte, der reflekterer modulets professionsrettede tema, indhold og kompetencer. Et modul indeholder teoretiske, praktiske og instrumentelle/ tekniske eller kliniske undervisningsformer eller en kombination heraf. 3.1 ECTS-point ECTS-point, European Credit Transfer System, er et standardiseret system til angivelse af den estimerede studiemæssige belastning (workload) med henblik på at kunne sammenligne uddannelser nationalt såvel som internationalt i Europa og relaterede lande. Uddannelsen omfatter i alt 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er på 60 ECTS-point, hvilket ækvivalerer arbejdstimer. Studenterårsværket omfatter den studerendes samlede studieindsats i teoretisk, instrumentel/teknisk og klinisk undervisning. Workload omfatter forberedelse, selvstudier, undervisning, efterbearbejdning, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse m.v. 12