Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter"

Transkript

1 3 Humanitær intervention Retlige og politiske aspekter D A N S K U D E N R I G S P O L I T I S K I N S T I T U T

2 4 København 1999 Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) Danish Institute of International Affairs (DUPI) Nytorv 5, 1450 København K Tlf.: Fax: Forside og grafik: Mark Gry Christiansen Tryk: Gullanders Bogtrykkeri a-s, Skjern ISBN Pris: 75,- kr. Rapporten findes med ISBN på engelsk under titlen Humanitarian Intervention. Legal and Political Aspects. Pris 75,- kr. DUPI s publikationer kan købes i boghandelen Ekspedition til boghandlere / Wholesale for Booksellers Nordisk Bog Center A/S Bækvej DK-4690 Haslev Tlf.: Fax:

3 5 Indhold Forord 9 Kapitel I. Indledning Den politiske og folkeretlige baggrund Definition af humanitær intervention Humanitær intervention historisk set FN-pagtens regler Forholdene under den kolde krig ernes politiske udfordringer Politiske og retlige perspektiver Orden og retfærdighed Statssuverænitet og international beskyttelse af individet Folkeretten og forholdet mellem politik og ret (de lege lata) Forholdet mellem politik og fremtidig ret (de lege ferenda ) Interventioners legalitet og legitimitet Regler og statspraksis folkerettens dynamik Nye regler eller ad hoc-handling? 26 Kapitel II. Politiske og moralske aspekter af humanitær intervention Udfordringen svage stater og krige af den tredje slags Humanitær intervention under den kolde krig Humanitær intervention efter den kolde krig Eskalationsdynamikken Den begrænsede vilje til at acceptere militære tab i humanitære operationer Svage regionale ressourcer og sikkerhedsorganisationer Mangel på konsensus om suverænitetens omfang og brugen af væbnet magt Politiske og moralske dilemmaer knyttet til humanitær intervention Sikkerhedsrådets status Forholdet mellem stormagterne 42

4 6 INDHOLD 4.3. Konsekvenserne af humanitær intervention for svage multietniske stater Regional håndhævelse af universelle principper Opsummering 45 Kapitel III. Indgriben uden magtanvendelse den formindskede rækkevidde af staternes suverænitet på menneskerettighedsområdet Forbudet mod at gribe ind i en stats indre anliggender Hvad betyder at gribe ind? Enkeltstaters indgreb FN-organers indgreb Hvad er en stats indre anliggender? Beskyttelse af menneskerettigheder som et legitimt internationalt anliggende Individuelt strafansvar efter folkeretten for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser Konklusion 58 Kapitel IV. Humanitær intervention med bemyndigelse fra FN s Sikkerhedsråd Tvangsforanstaltninger efter FN-pagtens kapitel VII Sikkerhedsrådets tvangsforanstaltninger Tvangsforanstaltninger med Sikkerhedsrådets bemyndigelse Generalforsamlingens subsidiære ansvar Interne konflikter med alvorlige krænkelser af menneskerettigheder eller humanitær folkeret som en trussel mod international fred? Begrebet en trussel mod freden i artikel Sikkerhedsrådets praksis Praksis under den kolde krig ( ) Praksis efter den kolde krig ( ) Vurdering af Sikkerhedsrådets praksis Hvornår bliver en intern konflikt en trussel mod den internationale fred? Hvilke forhold udgør en trussel mod international fred? 72

5 INDHOLD Fra et negativt til et positivt begreb om international fred Handling på rent humanitært grundlag F o rh o l d s regler til imødegåelse af humanitære nødsituationer Grænser for Sikkerhedsrådets kompetence? Konklusion 77 Kapitel V. Humanitær intervention uden bemyndigelse fra FN s Sikkerhedsråd Udvikling af og status for doktrinen om humanitær intervention forud for FN-pagten Humanitær intervention under gældende folkeret FN-pagtens artikel 2(4) Humanitær intervention umiddelbart uforeneligt med artikel 2(4) Et muligt retsgrundlag for humanitær intervention i FN-pagten Den Internationale Domstols stilling Kan humanitær intervention retligt retfærdiggøres i ekstreme tilfælde som repressalier eller som nødret? Kan humanitær intervention re t f æ rd i g g ø res som re p re s s a l i e r? Kan humanitær intervention re t f æ rd i g g ø res som nødre t? Humanitær intervention i statspraksis efter Statspraksis under den kolde krig ( ) Humanitære interventioner efter 1945 og det internationale samfunds reaktion Internationale deklarationer om ikke-anvendelse af magt i internationale forhold Statspraksis efter den kolde krig ( ) Humanitære interventioner og det internationale samfunds reaktion Konklusion 98 Kapitel VI. Politiske og retlige aspekter i samlet perspektiv Introduktion Politiske og retspolitiske overvejelser om humanitær intervention 102

6 8 INDHOLD 2.1. Humanitær interventions legitimitet Farerne ved humanitær intervention Kriterier for legitim humanitær intervention? Hvilken rolle har kriterier for humanitær intervention? Udsigter for international formalisering af kriterier Mulige kriterier for humanitær intervention Alvorlige brud på menneskeretighederne eller den humanitære folkeret Sikkerhedsrådet ude af stand til at handle Unilateral, multilateral eller regional intervention? Kun nødvendig og proportional anvendelse af magt Fravær af egeninteresse hos de intervenerende stater? Fire retspolitiske strategier om humanitær intervention deres politiske muligheder, retspolitiske konsekvenser og dynamik Status quo-strategien kun humanitær intervention efter bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet Ad hoc-strategien humanitær intervention som en nødudgang fra folkeretten Undtagelses-strategien der indføres en subsidiær interventionsret i folkeretten Generel ret-strategien der etableres en generel ret til humanitær intervention i folkeretten 123 Kapitel VII. Konklusion Løsning eller retspolitisk strategi? Den gældende folkeret Sikkerhedsrådets rolle Mindskelse af spændingerne mellem retlige, moralske og politiske overvejelser En forening af retlige og moralsk-politiske perspektiver? Politiske, retspolitiske og moralske overvejelser om humanitær intervention Kriterier for humanitær intervention? Fire retspolitiske strategier om humanitær interventions fremtid Et blik ind i fremtiden? Ekskurs om erfaringerne fra Øst Timor 133 Noter 135

7 Forord Denne udredning er udarbejdet på baggrund af regeringens anmodning af 25. januar 1999 til Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, og er afleveret til udenrigsministeren. Regeringens kommissorium til DUPI blev givet i et brev fra udenrigsminister Niels Helveg Petersen til formanden for DUPI s bestyrelse, adj. pro f e s s o r, Jur.Dr.h.c. Ole Due. Kommissoriet havde følgende indhold: På regeringens vegne vil jeg anmode Dansk Udenrigspolitisk Institut om at forestå udarbejdelsen af en kortfattet re d e g ø relse for de politisk-juridiske aspekter af mulighederne for at kunne gribe ind i situationer, hvor stater under tilsidesættelse af internationale retsregler er årsag til konflikter, som på grund af deres omfattende humanitære følgevirkninger berører det internationale samfund som helhed. Den kortfattede redegørelse bør herunder belyse balancen mellem staternes suverænitet og det internationale samfunds muligheder for at gribe ind i situationer med massive brud på menneskerettighederne, der truer et stort antal uskyldige menneskers liv. Redegørelsen bør i den forbindelse forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt og under hvilke betingelser staterne bortset fra selvforsvar har mulighed for at gribe til militære magtmidler for at hindre en truende humanitær katastrofe (humanitær intervention). Redegørelsen bør tage højde for, at konflikter i dag typisk er interne, og at konflikter mellem stater ikke længere er hovedreglen. For begge konflikttyper gør sig dog gældende, at de i de senere år har været årsag til alvorlige humanitære nødsituationer for civilbefolkningen. Redegørelsen bør ligge færdig i løbet af efteråret 1999 med henblik på offentliggørelse. På sit møde den 1. februar 1999 besluttede DUPI s bestyrelse at påtage sig opgaven. Som det følger af kommissoriet, fokuserer udredningen på de politiske og retlige aspekter af spørgsmålet, hvorvidt og under hvilke omstændigheder stater har mulighed for at gribe til humanitær intervention. Spørgsmål vedrørende konfliktforebyggelse og den operationelle implementering af humanitær intervention ligger uden for rammerne af denne udredning. Bestyrelsen ønsker at udtrykke sin taknemmelighed til følgende eksperter, med hvem der har været værdifulde drøftelser i løbet af arbejdsprocessen: professor, dr.jur. Ole Espersen, Østersørådets Kommissær for Demokratiske Institutioner og Menneskere t t i g h e d e r, herunder Rettigheder for Personer tilh ø rende Mindretal; pro f e s s o r, dr. j u r. Peter Germ e r, Juridisk Institut, Aarh u s Universitet; docent, dr. j u r. Frederik Harh o ff, Retsvidenskabeligt Institut B, Københavns Universitet; pro f e s s o r, dr. Robert Jackson, University of British Columbia; specialkonsulent Birgitte Juul, Generalauditoriatet; adjunkt Tonny

8 10 FORORD Brems Knudsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet; professor, dr. Martti Koskenniemi, The Erik Castren Institute of International Law and Human Rights, University of Helsinki og lektor Lars Adam Rehof, Retsvidenskabeligt Institut C, Københavns Universitet. U d redningen er udarbejdet i DUPI s udredningsafdeling af udre d n i n g s c h e f Svend Aage Christensen; seniorforsker, dr.phil. Frede P. Jensen, DUPI; Ph.D., cand.jur. Jens Elo Rytter, Retsvidenskabeligt Institut B, Københavns Universitet og MSc. i Europæiske Studier Kristoffer Vivike, DUPI. Ph.D., cand.jur. Ole Spiermann har løbende afgivet kommentarer til arbejdsversioner af udredningen. P roblemstillinger vedrørende humanitær intervention har været genstand for debat ved DUPI s repræsentantskabsmøder. Udredningens indhold er blevet drøftet på seks møder mellem instituttets bestyrelse og forskergruppen. I henhold til loven om oprettelse af Dansk Udenrigspolitisk Institut fremlægges udredningen på bestyrelsens ansvar. Bestyrelsens medlemmer udgøres af: adj. professor, Jur.Dr.h.c. Ole Due (formand); professor Nikolaj Petersen (næstformand); konsulent Karsten Ankjær; seniorforsker, dr.phil. Frede P. Jensen; afdelingschef Mette Kjuel Nielsen; lektor Marianne Rostgaard; politisk direktør, ambassadør Theis Truelsen; professor, dr.oecon. Claus Vastrup og professor Ole Wæver. Den 29. oktober 1999 godkendte bestyrelsen udredningen til off e n t l i g- gørelse.

9 Kapitel I Indledning 1. DEN POLITISKE OG FOLKERETLIGE BAGGRUND 1.1. Definition af humanitær intervention I denne udredning defineres humanitær intervention som staters tvangsforanstaltninger med væbnet magt mod en anden stat uden dennes billigelse, med eller uden bemyndigelse fra FN s Sikkerhedsråd, med det formål at forhindre eller standse grove og omfattende krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret Humanitær intervention historisk set Oprindelsen til doktrinen om humanitær intervention knyttes sædvanligvis til naturretten og den tidlige folkeret. Hugo Grotius ( ), der ofte kaldes folkerettens fader, søgte at skabe en vis retlig regulering af de internationale relationer ved at indføre en række nye politiske og moralske standarder for s t a t e rnes omgang med hinanden, heriblandt især om respekt for suveræniteten og indgåede traktater. Han videreudviklede tillige den middelalderlige lære om den retfærdige krig, idet han hævdede, at krige kun måtte føres, hvis der var specifikke retlige grunde til det. Det var hans opfattelse, at der eksisterede en ret for en stats undersåtter til i ekstreme tilfælde af undertrykkelse at re v o l t e re mod deres fyrste. Hvis en oprørsk befolkning i den forbindelse anmodede om hjælp fra en anden stat, kunne denne med rette yde den. Hans forsvar for humanitær intervention var således knyttet til læren om undersåtters legitime ret til at gøre modstand mod tyranni, men skal også ses i lyset af, at staterne indtil det 20. århundrede ikke var underlagt et magtanvendelsesforbud. Grotius tanke om en (stærkt betinget) ret til humanitær intervention blev videreført af en række fremtrædende folkeretsforfattere og kan gennem det 19. århundrede mødes i de fleste værker om emnet. Selv om ikke-interventionsprincippet gradvis vandt frem i løbet af århundredet, er det almindeligt anerkendt, at de fleste forfattere endnu ved dets slutning gik ind for en ret til humanitær intervention. Dette synspunkt afspejlede sig i det 19. århundredes statspraksis. Inden for magtbalancens og Den Europæiske Koncerts rammer fandt der i årene fra 1827

10 12 KAPITEL I til 1908 en række interventioner og indgreb sted, som blev begrundet med humanitære hensyn, jf. kapitel V. I det 20. årh u n d rede forsvandt doktrinen om humanitær intervention fra statspraksis, og den tabte gradvis terræn i folkeretten. Efter første verdenskrig blev legitim anvendelse af magt begrænset til selvforsvar og forsvar af international fred og sikkerhed. Dette blev fastlagt i Paris-pagten af 1928 og FNpagten FN-pagtens regler I 1945 trak FN-pagten i retlig henseende en streg i sandet i den lange diskussion om magtanvendelse og dermed humanitær intervention. Folkere t t e n s grundregel vedrørende magtanvendelse står i FN-pagtens artikel 2(4): Alle medlemmer skal i deres mellemfolkelige forhold afholde sig fra trussel om magtanvendelse eller brug af magt; det være sig mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed -eller på no gen anden måde, der er uforenelig med de Forenede Nationers formål. FN-pagten rummer kun to udtrykkelige undtagelser 1 fra forbudet i artikel 2(4) mod magtanvendelse i internationale forhold: For det første en undtagelse vedrørende anvendelse af magt i udøvelsen af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af væbnet angreb mod en stat (FN-pagtens artikel 51). Denne bestemmelse udtrykker et etablere t princip i sædvaneretten. Individuelt selvforsvar hentyder til, at den stat, der udsættes for væbnet angreb, forsvarer sig selv. Kollektivt selvforsvar betyder, at andre stater hjælper en stat med at forsvare sig, enten på basis af en ad hocanmodning fra denne stat eller på grundlag af en tidligere indgået aftale om kollektivt selvforsvar. For det andet den undtagelse, at magtanvendelse kan bemyndiges af FN s Sikkerhedsråd i tilfælde af en trussel mod freden, et fredsbrud eller en angrebshandling (Kapitel VII, artiklerne 39 og 42 i FN-pagten) Forholdene under den kolde krig Under den kolde krig var der næsten ingen vilje til eller muligheder for at int e rv e n e re kollektivt med humanitært formål. Ingen ønskede at risikere en t redje verdenskrig for denne sag. H e rtil kom, at flertallet af FN s medlemmer anså humanitær intervention for at være et kolonialistisk levn og tog stærktafstand fra fænomenet. Omfanget af grove krænkelser af menneskerettigheder i denne periode, herunder folkedrab, udgjorde imidlertid en stærk moralsk udfordring for den internationale opinion og for regeringer, som i de fleste tilfælde

11 INDLEDNING 13 var tvunget til at forblive passive vidner til krænkelserne. Følelsen af afmagt gav anledning til en diskussion af, hvorvidt humanitær intervention under særlige omstændigheder kunne re t f æ rd i g g ø res. Dette blev f.eks. i 1970 ern e diskuteret i International Law Association ernes politiske udfordringer Selv om intet var forandret vedrørende forbudet mod magtanvendelse, blev humanitær intervention igen en mulighed i 1990 erne, hvor verdenspolitikken kom ind i en mindre konfrontationspræget periode. Ved flere lejligheder kunne Sikkerhedsrådet enes om at bemyndige interventioner. Endog interventioner uden Sikkerhedsrådets bemyndigelse blev mulige, da de ikke indebar risiko for en større krig. I det sidste tilfælde er problemet blevet omdefineret siden den kolde krig og er nu, hvorvidt man skal acceptere relativt beskedne negative virkninger på den internationale politiske orden og re t s o rden til gengæld for muligheden for at redde ofrene i en konflikt. I videre forstand rejser dette imidlertid spørgsmålet, hvorvidt principperne om suverænitet, ikke-intervention og ikke-brug af magt på længere sigt fortsat kan udfordres, uden at det fremkalder international ustabilitet. Blandt de milepæle, der vidner om forandringerne, er i n t e rv e n t i o n e rne i Nordirak, Somalia, Bosnien, Rwanda, Haiti, Jugoslavien/ Kosovo og Øst Timor. 2 Nogle af dem var omfattet af bemyndigelse fra FN s Sikkerhedsråd, andre ikke. Disse interventioners forskellige baggrund og resultater har understreget to problemer. Det første er, hvordan man kan forene de eksisterende retlige begrænsninger for magtanvendelse i tilfælde, hvor Sikkerhedsrådet undlader at handle (eller handle effektivt), med det voksende ønske om at beskytte civile mod omfattende og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Sådanne krænkelser er en følge af interne konflikter og borgerkrige eller af, at regeringer forfølger deres borgere. Det andet er, at selv i tilfælde, hvor der er behov for og ønske om at yde en sådan beskyttelse, er der politiske og instru m e n t e l l e grænser for det internationale samfunds evne til at tilbyde den. På særd e l e s p re s s e rende måde har disse problemer genopvakt det stadig tilbagevendende p roblem om o rden og re t f æ rdighed, som kort vil blive omtalt nedenfor. Det vil blive gennemgået mere detaljeret i det følgende kapitel. Allerede fra begyndelsen af 1990 erne blev det afspejlet i talrige politiske erklæringer, at disse problemer var kommet i fokus. I 1991 erklærede FN s generalsekretær Javier Perez de Cuellar f.eks. i sin årlige rapport: Der er nu i stigende grad en følelse af, at princippet om ikke-intervention i forhold, der i det væsentlige hører ind under staternes egen jurisdiktion, ikke kan betragtes som en beskyttende mur, bag hvilken man ustraffet kan begå massive eller systematiske menneskerettighedskrænkel -

12 14 KAPITEL I s e r. Det faktum, at FN i forskellige situationer ikke har været i stand til h i at n d for re overgreb, kan ikke anføres som et argument, hverken retligt eller moralsk, imod at træffe de nødvendige modforanstaltninger, særligt hvor freden er truet Sådanne (...). erklæringer blev fortsat fremsat op gennem 1990 erne af højtplacerede FN-embedsmænd og internationalt fremtrædende politiske personligheder e rnes erfaringer med humanitære interventioner rejser det gru n d- læggende spørgsmål, om civilbefolkningerne fortsat vil blive udsat for hyppige og alvorlige krænkelser i interne konflikter. Hvis man kunne afvise 1990 ernes etniske udrensninger og folkemord som tilfældige udslag af blind vold snarere end som mere eller mindre systemiske træk, kunne vi selvfølgelig tillade os at vie spørgsmålet om humanitær intervention mindre opmærksomhed ernes erfaringer tyder desværre på, at det internationale samfund fortsat vil blive udsat for sådanne begivenheder. Situationen kompliceres yderligere af, at de s t a t e r, hvor der finder massive krænkelser sted, almindeligvis samtidig er d e mindst påvirkelige af bløde konfliktløsningsinstru m e n t e r. Disse spørgsmål vil blive behandlet i kapitel II. 2. POLITISKE OG RETLIGE PERSPEKTIVER 2.1. Orden og retfærdighed Ofte vil uenighed vedrørende en mulig humanitær intervention skyldes en konflikt mellem hensynet til orden og hensynet til retfærdighed. Hvad er det vigtigste, at bevare international stabilitet og re t s o rden eller at handle for at beskytte lidende eller truede mennesker i en konflikt? I konkrete tilfælde er o rden og re t f æ rdighed derfor ofte antagonistiske begre b e r. Et stadig tilbagevendende problem i politisk teori og internationale forhold vedrører således forholdet mellem orden og retfærdighed. 3 Forholdet er så komplekst, fordi det hverken er en simpel modsætning eller et spørgsmål, som kan løses eller defineres bort. Der er en spænding, selv om de to hensyn ofte kan forliges. I én henseende er orden en forudsætning for retf æ rdighed, i en anden er re t f æ rdighed en forudsætning for orden, og for det tredje må man ofte i konkrete situationer afveje de to begreber over for hinanden, og beslutte hvor meget af det ene man vil afgive for at opnå noget af det andet. På den ene side kan der argumenteres for, at orden er en forudsætning for retfærdighed. Uden en vis grad af politisk orden og myndighed internti staterne kunne kaos og borgerkrig blive resultatet. I så tilfælde ville det være vanskeligt at opnå beskyttelse af individers og minoriteters rettigheder. Uden den forud-

13 INDLEDNING 15 sigelighed i forholdet mellemstaterne, som fremmes af princippet om ikke-intervention og et vist samarbejde mellem stormagterne, kunne resultatet blive et klima præget af konkurrence og international ustabilitet. I et sådant internationalt miljø ville staterne have en tendens til at bekymre sig mere om deres egen sikkerhed, og dette ville sandsynligvis begrænse det internationale samfunds evne til handling i tilfælde af massive krænkelser af menneskerettighederne, fordi man ville være bange for at undergrave den internationale orden yderligere. I henhold til denne tankegang betragtes opretholdelse af orden som tvingende nødvendig af moralske og politiske grunde, fordi både national og international stabilitet er en forudsætning for at fremme og håndhæve andre værdier, såsom menneskerettigheder, minoritetsrettigheder og demokrati og derigennem retfærdighed for flertallet. Sådanne argumenter forbindes normalt med den realistiske skole, ifølge hvilken bestræbelser på at etablere og bevare national og især international orden bør være politikernes hovedprioritet. På den anden side kan man argumentere for, at retfærdighed er en forudsætning for orden. Uden legitimitet, baseret på individre t t i g h e d e r, konsensus om de politiske spilleregler og almindelig accept af rammerne for det samfund, hvori regeringsmyndigheden udøves, er den nationale orden ikke blot autoritær og uretfærdig, men også skrøbelig og udsat for at bryde sammen. Hvis traditionelle normer vedrørende suverænitet og ikke-intervention ikke overtrumfes af det internationale samfund, når regeringer krænker disse principper i massiv målestok, så kan hverken retfærdighed for flertallet eller langsigtet national og international orden sikres, fordi undert rykte grupper og individer uundgåeligt vil gøre oprør mod deres herskere, og intern konflikt vil slå over i international konflikt. Kort sagt, både national og international orden afleder deres legitimitet og stabilitet fra deres evne til at beskytte individer og grupper imod vilkårlig tvang og vold. Sådanne argumenter er typiske for liberal tankegang, som ikke blot ser beskyttelse af individrettigheder som et værdifuldt mål i sig s e l v, men også som en forudsætning for langsigtet national og international ord e n. Disse to opfattelser afspejler forskellige antagelser om forholdet mellem orden og retfærdighed på statsniveau og på internationalt niveau, såvel som om forholdet mellem de to niveauer. Ifølge begge opfattelser er hovedudfordringen at beskytte individer mod magtens ekstremer: enten mod for lidt magt (anarki) eller mod for meget (tyranni). De er således begge moralske i den forstand, at de forsøger at besvare spørgsmålet om, hvordan man skal sikre retfærdighed for flertallet. Forskellen er ikke nødvendigvis, at nogle sætter pris på orden og andre på retfærdighed, men snarere, at den ene side fremhæver orden som en forudsætning for retfærdighed, mens den anden side lægger vægten på retfærdighed som vejen til orden, på langt sigt.

14 16 KAPITEL I Begge opfattelser handler således i princippet om at forlige de to målsætninger. Det sker imidlertid på et temmeligt abstrakt og hypotetisk niveau. I en konkret situation vil man ofte være tvunget til at afveje de to over for hinanden. I det mindste på kort sigt kan man blive nødt til enten at opgive retfærdighedsgevinster (beskyttelse af individer) for at forsvare orden eller at acceptere en svækkelse af den internationale orden med det formål at forsvare menneskerettigheder. En særlig vanskelighed ved sådanne afvejninger er, hvorvidt (og i hvilket omfang) man forstår den nuværende verdensorden som en mellemstatslig orden, dvs. grundlæggende baseret på stater og staters re t t i g h e d e r. I princippet kan man selvfølgelig forestille sig en alternativ orden baseret på individer og deres rettigheder. Den eksisterende verdensorden er imidlertid gennem en lang historisk udvikling kommet til at hvile på stater, som samarbejder om at udvikle folkeret, diplomati og andre institutioner og i stigende grad også om at udstrække en fælles beskyttelse direkte til individer. Hvis en handling til fordel for retfærdighed virker negativt ind på den eksisterende statsbaserede orden, f.eks. ved klart at krænke suverænitetsprincippet for at redde menneskeliv, kan denne handling begrundes på to forskellige måder. Enten kan der argumenteres med, at handlingen blot er en videreførelse af tendensen i det nuværende system til øget beskyttelse af individer og således en udvikling af den eksisterende, statsbaserede orden, ikke en afvigelse fra den. Eller der kan anføres et mere radikalt argument om, at handlingen muligvis svækker den eksisterende internationale orden, men at den peger i retning af en anden, mindre statsbaseret, mere humanitær orden. I dette radikale perspektiv ses menneskerettighederne og den humanitære folkeret ikke som opstået af et statsbaseret system, men opfattes snarere som byggesten til en alternativ, frembrydende verdensorden, der er baseret på individer og deres rettigheder. Problemet med sidstnævnte argument er, at det indtil videre har været tomt for politiske stru k t u re r, eftersom der ikke er nogen realistisk udsigt til noget, der ligner en verd e n s regering. Den eksisterende internationale politiske orden er forblevet statsbaseret, selv om den er kommet langt i retning af at forlene individer med rettigheder og international status. I det sidstnævnte perspektiv er den internationale ordens grundpiller stadigvæk staterne og dere s gensidige samarbejde, og derfor trækker det fra orden som sådan, hvis den eksisterende statsbaserede orden svækkes. Af den grund indebærer en håndtering af konkrete situationer i realiteten ofte, at der slås en handel af mellem orden og re t f æ rdighed. Man kan prøve at bort d e f i n e re konflikten mellem orden og retfærdighed ved hjælp af stærke antagelser om, at orden fører til retfærdighed,

15 INDLEDNING 17 eller at retfærdighed fører til orden. Mere realistisk ville det imidlertid være at acceptere, at begge parter i sådanne debatter kan tilstræbe at maksimere både orden og retfærdighed, men at de foretager forskellige politiske valg, når de to hensyn støder sammen. Vi kommer regelmæssigt tilbage til disse opfattelser af orden og retfærdighed og bruger dem til at strukturere overvejelserne om dilemmaer og afvejninger vedrørende humanitær intervention Statssuverænitet og international beskyttelse af individet I et retligt perspektiv er der en klar udvikling i retning af, at statssuveræniteten har fået en ændret rækkevidde, hvad angår statens behandling af individer og minoriteter. Siden 1945 har princippet om international beskyttelse af menneskerettighederne gradvis fået mere vægt på bekostning af den klassiske, højst restriktive fortolkning af statssuveræniteten. Kapitel III ser nærmere på denne udvikling. Udviklingen er først og fremmest kommet i stand gennem vedtagelse af internationale konventioner til beskyttelse af menneskerettighederne. I den udstrækning en stat har ratificeret disse dokumenter om menneskerettigheder og humanitær folkeret, hører sådanne emner (i det mindste) ikke længere udelukkende til denne stats indre anliggender. Det er dog et stort problem, at mange stater har taget forbehold vedrørende disse dokumenter. Tendensen går i retning af i stadig højere grad at anse individet og ikke blot staten for et grundlæggende subjekt i internationale forhold og i retning af at anse individers sikkerhed og grundlæggende rettigheder inden for staten, og ikke blot fraværet af militær konflikt mellem staterne, som afgørende vigtige for at opnå stabilitet og fred i verden. Statssuveræniteten er stadig en hjørnesten i den internationale retsorden og i den internationale politiske orden, men i stadigt voksende omfang anfægtes den klassiske suverænitetsopfattelse af normen om, at legitim udøvelse af suverænitetsrettighederne forudsætter respekt for menneskerettighederne og for repræsentationsprincippet. Dette er ikke en brat forandring fra suverænitet til noget andet. Suverænitetsprincippet er igennem dets år lange historie til stadighed blevet omdefineret og modificeret. Selv om formen har været konstant, har indholdet forandret sig: hvilke sager kan en stat selv bestemme over, og hvilke emner falder ikke ind under den nationale suveræns jurisdiktion? Særligt i OECD-verdenen, og mest oplagt i EU, er denne udvikling kommet så langt, at suverænitet, snarere end at være en formel til at afskærme og reservere et område for national egenkontrol, er blevet en adgangsbillet til vigtige internationale fora. (Det gør stadigvæk en vældig forskel, om en enhed aner-

16 18 KAPITEL I kendes som en suveræn stat eller ej, og Danmark har f.eks. rettigheder og indflydelse, som det større og mere folkerige Bayern ikke har). Suverænitet må investeres i kollektive processer for at føre til reel indflydelse, og dette i n d e b æ re r, at stadig færre områder er re s e rv e ret for eksklusiv national myndighed. I det mindste på det deklaratoriske niveau bekender de fleste stater sig til normen om, at menneskerettighedsemner ikke længere alene er staternes eget anliggende og har således en tendens til at se positivt på international ikke-militær indblanding i sådanne spørgsmål ikke mindst for så vidt angår grove og massive krænkelser af menneskerettighederne. Nogle stater er dog stadig uenige. Mange tre d j e v e rdenslande, støttet af Kina, arg u m e n t e rer fortsat for, at suverænitetsprincippet forbyder international indblanding i menneskere t t i g- hedsspørgsmål. Endnu større er uenigheden naturligvis, hvad angår spørgsmålet om en sådan indblandings modaliteter, specielt hvis den har karakter af væbnet intervention. Det kan tilføjes, at retfærdighedshensyn er primære for iværksættelse af humanitær intervention i den forstand, at de er afgørende for, om de nødvendige betingelser for humanitær intervention er til stede. F.eks. er alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller af humanitær folkeret en nødvendig betingelse for humanitær intervention. Derimod er det på såvel nationalt som internationalt niveau hovedsagelig overvejelser om orden, der afgør, om de tilstrækkelige betingelser for humanitær intervention er opfyldt. Det er med and re ord i ordensdimensionen, at vi kan forvente at finde de bindende begrænsninger for humanitær intervention, når de nødvendige betingelser er opfyldt. Hvis krænkelserne f.eks. finder sted på storm a g t s t e rritorium, er det næsten sikkert, at de tilstrækkelige betingelser ikke vil blive anset for at være opfyldt, eftersom humanitær intervention kunne medføre en risiko for den internationale politiske orden. Problemer af denne art behandles i kapitlerne II og VI, hvor argumenterne for og imod humanitær intervention opregnes. Det fører direkte videre til den mangeårige diskussion om kriterier for humanitær intervention, som også bliver fremlagt i kapitel VI i forbindelse med den retspolitiske analyse. Begrebet retspolitisk bruges til stadighed i udre d n i n g e n. Det henviser til retspolitik som det område, hvor politiske spørgsmål vedrørende retten behandles: Giver gældende ret en løsning på de samfundsmæssige problemer i overensstemmelse med samfundets værdier og ambitioner? Hvis ikke, er der måder at styrke det eksisterende retlige regime på? Eller bør retten ændres? Retspolitikken spørger, hvad retten burde være (de lege ferenda) i modsætning til hvad retten er (de lege lata).

17 INDLEDNING Folkeretten og forholdet mellem politik og ret ( ) Kompleksiteten og dilemmaerne i ord e n / re t f æ rdighed-dimensionen forstærkes yderligere, når de kombineres med de perspektiver, som foreligger for de nationale og internationale beslutningspro c e s s e r. I situationer med meget alvorlige krænkelser af menneskerettighederne må beslutningstagerne afveje de samlede relevante politiske, retlige og moralske hensyn. Eftersom alle vigtige overvejelser vedrørende situationen er inddraget, kan dette kaldes det generelle perspektiv. Det generelle perspektiv kan og må tage hensyn til de samlede vanskeligheder i ord e n / re t f æ rdighed-dimensionen. Ved siden af menneskere t t i g- hedssituationens alvor drejer det sig om et politisk og retligt yderst følsomt emne: mulig militær intervention i et fremmed land. Imidlertid vil mængden af politiske, retlige og moralske hensyn i det generelle perspektiv gøre resultatet af overvejelserne uforudsigeligt. Uforudsigeligheden på det politiske beslutningstagningsniveau sammenholdt med de mange dilemmaer i orden/retfærdighed-dimensionen, nationalt og internationalt, betinger en endnu større uforudsigelighed. Dette rejser spørgsmålet om folkerettens rolle og om forholdet mellem politiske og retlige overvejelser. I modsætning hertil har det retligeperspektiv naturligvis klart fokus på retlige overvejelser og har en tendens til at understrege normativitet i ordets retlige betydning. Som vist nedenfor er politiske og moralske overvejelser dog ikke fraværende i folkeretten. Med en meget bred generalisering er resultatet af overvejelser i det retlige perspektiv normalt mere forudsigeligt end i det generelle perspektiv, eftersom beslutningerne træffes på grundlag af klare, retlige kriterier. I det retlige perspektiv kan det være vanskeligt at forlige retlige hensyn inden for forskellige områder, f.eks. reglen om ikke-intervention med reglerne for beskyttelse af individer, jf. bemærkningerne i det følgende om folkerettens asymmetri. Det er åbenbart, at sådanne spændinger i det retlige perspektiv kan bringe det i konflikt med det generelle perspektiv, som har en tendens til at understrege det konkrete indhold af en sag snare re end det n o rmative. (Naturligvis er det generelle perspektiv heller ikke fremmed for normativitet, men normativitet i den moralsk-politiske forstand). Folkeretten er et af svarene på usikkerheden i det internationale system. And re svar på dette problem er diplomati og magtbalance. En hovedopgave for folkeretten er at bidrage til beskyttelse af retsordenen ved at fastlægge regler for staternes uafhængighed og lighed og ved at oprette en ramme for samarbejde på forskellige områder. Siden anden verdenskrig har folkeretten oplevet en stadig udvikling på et større antal områder. En bemærkelsesværdig udvidelse af dens område er f.eks. sket gennem undertegnelsen af et antal konventioner v e d r ø rende menneskere t t i g h e d e r, som gør individet til et folkere t s s u b j e k t.

18 20 KAPITEL I Dette træk viser, at folkeretten har sin egen dynamik, der overskrider stat-tilstat-logikken. I højere grad end magtbalancen og diplomatiet tager folkeretten sig af individets interesser og har mulighed for at overskride det eksisterende (som nogle ser det, kunstige) skel mellem det nationale og det internationale område. Med dette forbehold kan folkeretten dog stadigvæk anses for at være et samarbejdsfænomen. Stater tiltrækkes af folkeretten ud fra en forventning om, at den vil fremme deres interesser. Ordet samarbejde viser hen til forskellen mellem national og international ret. I den nationale retsorden kan de gældende regler håndhæves af retsvæsenet og politiet, og de kan bestemmes af et flertal og pålægges et mindretal. Derfor er der hverken brug for selvhjælp eller for samarbejde. Når det gælder folkeretten, er situationen anderledes. Eftersom h å n d h æ v e l s e s m e k a n i s m e rne er svagere end i national ret, kan folkere t t e n s normer kun overleve, hvis staterne i almindelighed accepterer dem og samarbejder i god tro om den faktiske overholdelse af dem. Som udgangspunkt er staterne kun bundet af de traktater, som de indgår (med undtagelse af sædvaneretten, som anses for at gælde for alle stater). Dette er centralt for selve suverænitetstanken: internt betyder suverænitet, at der er en højeste myndighed, og at retten derfor står over undersåtterne, mens suverænitet internationalt set betyder, at ingen magt står over de enkelte stater. Folkeretten er derfor ikke over staterne, den er blandt dem: de er i fællesskab enige om at opstille regler for sig selv. Folkeretten tager dermed ikke noget fra statssuveræniteten. Den er en måde for staterne at udøve deres suverænitet på ved at beslutte at skabe eller anerkende en international retsforpligtelse. De sætter grænser for sig selv for at opnå den fordel, at andre stater bliver begrænset i deres udfoldelser og derfor mere forudsigelige. Ved en sammenligning mellem nationale retssystemer og det internationale retssystem kan det ses som en mangel i den internationale retsorden, at deltagelse i Den Internationale Domstols retssystem er frivillig, og at staterne er tilbageholdende med at anerkende Domstolens tvungne jurisdiktion. Muligheden for en international domstol baseret på tvungen jurisdiktion i lighed med, hvad man kender fra nationale domstole, synes ikke at være inden for rækkevidde. End ikke den begrænsede form for a n e r k e n d tvungen jurisdiktion er i høj kurs i det internationale samfund. Kun en tredjedel af FN s medlemsstater har anerkendt Den Internationale Domstols tvungne jurisdiktion. Et sådant system karakteriseres ofte som konsensus-jurisdiktion. Disse betingelser afspejler det internationale samfunds virkelighed og folkerettens samarbejdskarakter. H e rtil kommer, at kun FN s Sikkerhedsråd har håndhævelsesmyndighed, dog blot i de tilfælde, som nævnes i FN-pagtens kapitel VII (trussel mod freden,

19 INDLEDNING 21 f re d s b rud eller angrebshandling), og kun hvis ingen af de fem perm a n e n t e medlemmer af Sikkerhedsrådet bruger deres veto. Der er med andre ord en asymmetri mellem håndhævelsesmidlerne og potentialet for krænkelser af internationale retsnormer. De, der f.eks. forbryder sig mod menneskerettighedsnormer, beskyttes af folkerettens høje standarder v e d r ø rende statssuverænitet og ikke-brug af magt, mens håndhævelsesskridt imod dem afhænger af politiske organer og politiske konjunkturer, ligesom de ikke behøver at anerkende tvungen international jurisdiktion. Det er imidlertid en misforståelse udelukkende at fokusere på svaghederne vedrørende jurisdiktion og håndhævelse, når man diskuterer folkerettens funktioner. (Dette har ofte været lagt til grund for at afskrive folkeretten som ikke værende ret i egentlig forstand eller som uden større betydning). De fleste regler og forpligtelser respekteres af de fleste stater størstedelen af tiden selv i de mange sager, hvor håndhævelse ikke kan komme på tale. Hvorfor? Fordi stater generelt ikke ønsker at komme i en situation, hvor deres handlinger ikke kan retfærd i g g ø res retligt. Folkeretten er ikke styrende for international politik; den er ikke en facitliste, som dikterer udenrigspolitikken. Udenrigspolitiske beslutninger træffes ud fra mange slags politiske hensyn, men folkeretten udgør en begrænsning i den forstand, at staterne sædvanligvis vil gøre deres yderste for at finde en måde at handle på, som kan forsvares retligt. Et af folkerettens vigtigste virkemidler er den begrundelsestvang, som den pålægger staterne. Med alle sine mangler bidrager folkeretten til at neutralisere det element af uforudsigelighed, som ellers er karakteristisk for international politik med dens gru n d- elementer af konkurrence og magtpolitik i staternes indbyrdes forhold. Især de mindre stater sætter pris på dette forhold, selv om de svage håndhævelsesmekanismer kan gøre selvhjælp til en fristende mulighed. For de små stater er det den beskyttelse, som retten tilbyder, der er i fokus, snare re end de begrænsninger den indebærer. For de stormagter, der har de nødvendige ressourcer, er fristelsen til selvhjælp naturligvis større. Ordet forudsigelighed fortæller os, at retten har en vigtig tidsdimension. Retten er et udslag af den sociale fortid. Retten er en organisering af den sociale nutid. Retten er en påvirkning af den sociale fremtid. Den retlige måde at opbygge samfundet på (den retlige konstitution) sameksisterer med opbygning af samfundet gennem ideer (den ideelle konstitution) og gennem samfundsmedlemmernes dagligdags ønsker og handlinger (den reelle konstitution). Eftersom retten er en af den internationale ordens institutioner, afhænger bedømmelsen af folkerettens styrke og fremskridt ikke af, om storpolitikken gradvis er ved at blive re t l i g g j o rt. Målestokken bør ikke være en verden, hvor retten stru k t u- rerer og afgør internationale udviklinger. Storpolitikken er og forbliver grund-

20 22 KAPITEL I læggende set politik, men folkeretten tjener til at stabilisere og forbedre det internationale politiske system. I sidste instans vil folkeretten blive bedømt på, hvor godt den udfylder denne funktion. Set ud fra beslutningstagernes generelle perspektiv er det klart, at en hvilken som helst beslutning rummer mere end blot at afgøre det retlige spørgsmål. I en given sag kan en retlig analyse føre til en klar konklusion om, hvad der er rigtigt eller forkert i sagen, og beslutningstagerne kan naturligvis handle i overensstemmelse med resultatet af den retlige analyse. Det gør de faktisk i mange tilfælde. Men det kan også ske, at beslutningstagerne ved at inddrage politiske og moralske hensyn når frem til den konklusion, at handlingen er politisk og moralsk retfærdiggjort, selv om den ikke er lovlig Forholdet mellem politik og fremtidig ret ( ) Sådanne modsætninger fremhæver vigtige spørgsmål vedrørende retspolitiske strategier, og hvordan man kan håndtere forholdet mellem politiske og retlige argumenter. En strategi, der støtter sig til det generelle perspektiv, er at brede rettens område ud ved at bruge politiske og moralske argumenter (allerede i retssalen så at sige) og påberåbe sig, at politiske og moralske begrundelser kan have konsekvenser for den gældende ret eller for en ny ret, der er ved at opstå. I europæisk retstradition afvises sådanne forsøg sædvanligvis. Denne strategi anvendes især i USA, hvor retspraksis rummer flere politiske og endog lovskabende funktioner end i Europa. Hertil kommer, at USA i almindelighed ligesom andre stormagter i historien har en mere pragmatisk holdning til folkeretten. Den europæiske tradition er snarere at acceptere, at retten kun er en del af verden og opretholde en relativt klar skelnen mellem politik og ret. Det er i øvrigt en opfattelse, som er fremherskende blandt folkeretseksperter. Konsekvensen af denne strategi er, at der uden for retten skabes et klart afgrænset rum til politiske, moralske og retspolitiske overvejelser. Eftersom man med den sidstnævnte tradition undgår risikoen for at genindføre uforudsigeligheden fra det generelle perspektiv i den gældende ret (lex lata) og for at opbløde skillel i n i e rne mellem politik og ret og mellem gældende ret og fremtidig ret, vil denne tradition blive lagt til grund for udredningen. Til en begyndelse vil politiske og retlige spørgsmål blive behandlet relativt isoleret fra hinanden. Først senere, i kapitlerne VI og VII, bliver de politiske, moralske og retspolitiske perspektiver bragt sammen til en samlet vurdering. I den europæiske tradition er det den retlige analyses funktion at fort o l k e retten på dens egne præmisser, alene ud fra retlige arg u m e n t e r, dvs. at fastlægge, hvad der på et givet tidspunkt er den retlige status med hensyn til et specifikt spørgsmål. Den står i modsætning til den mere ekspansive fortolkning af

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention

Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention KAPITEL 10 Svage stater fejlslagne stater Niels Helveg Petersen 2000: Redegørelse om humanitær intervention Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fremlagde i folketinget den 14. marts 2000 en redegørelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO

HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO Forsvarsakademiet 2007.06.25 KL S. Kjeldsen HUMANITÆR INTERVENTION I KOSOVO - LEGITIMT BRUD PÅ FOLKERETTEN? UKLASSIFICERET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...2 Resume...4 1 Indledning...6 1.1 Baggrund...6

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Bilag 172 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager I ønsket om at tilslutte sig bestræbelserne

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Menneskerettigheder og staternes suverænitet

Menneskerettigheder og staternes suverænitet Menneskerettigheder og staternes suverænitet Samfundsfagligt Basisstudie 2011 3. semester hus 22.1 Simone Sophie Wittstrøm Selsbæk Vejleder: Thomas Theis Nielsen Indholdsfortegnelse Kapitel 1 1.1. Indledning..2

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 3. oktober 2001 J.nr. 97-2311-0045 SPR A F G Ø R

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær

EUROPA-PARLAMENTET. Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær EUROPA-PARLAMENTET SJ-0190/01 JDW/cn Luxembourg, den 17. august 2001 SJ(00)D/27266 Notat til Julian PRIESTLEY Generalsekretær Om: Udtalelse om tjenestemænds ret til godtgørelse af ikke afholdt ferie ved

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.10.2009 KOM(2009)608 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Republikken Estland og Republikken Slovenien til at

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Et overblik De almindelige ansvarsregler gælder også for medierne dog med forskellige modifikationer efter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere