KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

Transkript

1 KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt, Konstruktiv Konfliktkultur, hvor deltagerneietbyggeriblevuddannettilogcoachetiathåndterekonflikterpåenkonstruktivmåde.observationerfradetteinterventionsprojektgavinspirationtildentanke,atkonfliktermåskeikkealtiderså dårligeendda,ogatudfordringenmåskeliggeriatgørekonflikterne konstruktive,istedetforblothåndteringenafdem. INDLEDNING Alleerenigeom,atkonflikteribyggerietspildermangeresurseribyggeriet,somkunnehaveværetbrugtmerekonstruktivt.Menladoskonfronteredettemeddetsamme:enighederikkenødvendigvisdetbedsteudgangspunktforatkunnelærenogetnytogforbedrepåtingenestilstand. Historienharvistos,atdet,vivarmestenigeom,oftevistesigatvære forkertelleribedstefaldunuanceret.ienvirkelighed,derheletidenafslører sig som kompleks, uklar og uudforsket, er enighed måske et faresignal. Måske er konflikt en naturlig og under visse betingelser hensigtsmæssig tilstand, som vi blot ikke har lært at udnytte på den rigtige måde. Vibehøverjoikkeværeenigeometsådantperspektivforifællesskabat udforskekonfliktersaktuelleogpotentiellerolleibyggeriet.atlærenoget nytmåjonødvendigvisstartemedforskellighed,kontrastogmanglende forståelse,somsåførsttilslutledertilenny,fællesforståelseiformaf kollektiv læring. Måske kan jeg starte argumentet ved at kaste en tidlig stemmeindidebatten.i1956skrevlewiscosersinbog, TheFunctions ofsocialconflict,sompåpegedealledepositivefunktioner,somkonflikter mellem mennesker har. Hvis vi ikke havde konflikterne, ville vi blive tvungettilatfindeandremåderatknæsætteværdier,markeregrænser ogskabefællesskabpå.hvisdetervigtigtmedsådanneanledningerogså

2 KristianKreiner ietbyggeri,såvilledetikkeværeomkostningsfritatfjerneallekonflikterneellerkommeforletigennemdem. KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Deterjoellersomkostningernevedkonflikter,somalletalerom,ogsom også var rationalet for interventionsstudiet Konstruktiv Konfliktkultur. Målet var at reducere de omkostninger og forstyrrelser, som håndteringen af konflikterne indebærer. Og midlet var indarbejdelse af mediationsteknikker og en konfliktkultur, hvis vigtigste værdi var at skabe vindere,ikketabere. 1 Enhovedaktivitetiinterventionenvaretuddannelsesforløb,hvordeforskelligedeltagereblevtrænetieninteressebaserettilgangtilkonflikthåndtering.Bagdemodstridendekrav,somerkonfliktens udgangspunkt,liggerderinteresser,somerlangtnemmereatforeneend kraveneisigselv.håndteringenafkonflikterbestårderforiatafsøgedet løsningsrum,sominteresserneafgrænser,ogsomskabermulighedenfor, atkonfliktenkanendeien vind vind situation.nårmantvingersineegneløsningerigennemvedatbrugemagt,ognårmanheletideninsisterer på sine egne rettigheder, produceres der omvendt tabere, hvilket sandsynligvis gør det sværere at afslutte konflikten og risikerer at lægge gift fordetgodeogkonstruktivesamarbejdefremover.ifølgedenkonstruktivekonfliktkulturskalmanderfor,ogsåiegeninteresse,ledeefterløsninger,somikkeskabertabere. Denneultrakorteogforenklendefremstillingafinterventionsstudietviser trodsalt,atdetbyggedepådentraditionelleforestillingom,atkonflikter betyderomkostninger,sombørminimeres.deterikkestrategienomat minimereomkostningerne,deradskillerkonstruktivkonfliktkulturfratidligere forsøg, men måden at gøre det på. Budskabet kunne opfattes på denmåde,atdetlønnersigatbetragteallekonfliktersompseudokonflikteriudgangspunktet,altsåsomkonflikterderfordufter,nårmanafdækkerogfokusererpåparternesegentligeinteresser.budskabetkunneviderevære,atkonflikter,derenderiet vind vind resultat,skabergodesocialerelationeroggensidigtillidmellemparterneietbyggeri.hervedminimeres forstyrrelser af projektets fremdrift. Bemærk, at vi her kommer meget tæt på et argument om, at konflikthåndteringen har et positivt, konstruktivtbidragtilprojektet.håndteretpådenrettemådebliverkon 1 SepjecenKonstruktivKonfliktkultur omatudvikleenrummeligomgangsform.(isbn ) 2

3 KristianKreiner flikter altså en konstruktiv anledning til at opbygge og bekræfte en god samarbejdskultur.ogdetteerengodillustrationaf,atkonflikterkanhave positivefunktioner.hvissocialekonflikterikkefandtes,varvimåskenødt tilatskabeandreanledningerforatopbyggegodeogtillidsbårnerelationermellembyggerietsparter velvidende,athvisviikkeformårathåndteredemkonstruktivt,vilkonsekvensernefortsatværenegative.konflikterharaltsåmulighedforbådeatledetilnogetnegativtognogetpositivt, og kunsten i konflikthåndteringen består i at realisere de positive effekter. PROBLEMATISERINGER Allevillenaturligvisanerkende,atselvmeddebedsteintentioner,ogselv meddebedstekvalifikationertilmediation,vil vind vind situationerikke altid være resultatet. Jeg skal nedenfor illustrere, at dette heller ikke vartilfældetidetstuderedeinterventionsstudium.interessebaseretkonflikthåndteringerderformereenstrategiendengarantiforopnåelseaf konstruktive udfald af konflikterne. Det fratager ikke strategien sin betydning,mendetminderosom,atverdenerlidtmerekompliceretend somså.viernødttilatindse,atudfaldetipraksisoftevilvære vind tab og tab tab situationer.ogvimåoverveje,hvadvikangøreforogsåat gøredenslagsudfaldmerekonstruktive. Man kunne have den hypotese, at jo bedre vi bliver til at forfølge og fremelskevind vindløsninger,destostørreforventningeromkonstruktive forløbvilderopstå;ogdestovanskeligerevildetbliveathåndtereandre udfald,somindebærerenellerfleretabere.hvisviantager,atdervilvære konflikter, der af den ene eller anden grund ikke kan reduceres til pseudokonflikter, risikerer man at løbe ind i alvorlige og uhåndterlige konflikter på trods af alle de gode intentioner. Dette er den sædvanlige egenskabvedproblematikker:jomerevigørforatreducereenformfor risikoogkildetilomkostninger,destomereudsætterviosforandreformerforrisikoogomkostninger.ogsomsædvanligforestillervios,atden bedstestrategiikkevilværeatsatsealsinopmærksomhedogenergipå denenerisiko atderietvistomfangskaltageshensyntilbeggerisici. Deterderfor,atmankunnehævde,atenkonstruktivkonfliktkulturikke barebestårafvindere,menogsåaftabere,ogatdettilligeerhåndteringenafdissetabere,derskalværekonstruktiv. 3

4 KristianKreiner KONFLIKTERMELLEMHVADOGHVEM? I en konflikt er der altid modstandere. Men hvad er det, der kan være modstandere,nårvitaleromkonflikteribyggeriet? Deflestevilletageforgivet,atvitaleromsocialekonflikter,dvs.konfliktermellempersonerellervirksomheder.Virksomhederneharkontraktlige forpligtelserogrettigheder,ogpersonerneerbærereafdisseforpligtelser ogrettigheder,nårdespillerderesrollerogudførerderesarbejde.naturligvisstammermangekonflikterfradetfaktum,atalledisseparteribyggerietbliverafhængigeafhinanden,nårdeskaludførederesarbejde.de skal deles om et begrænset rum, også i abstrakt forstand i form af et løsningsrum,hvorderisikereratgåivejenforhinanden.deskalarbejde viderepåhinandensarbejdeogrisikerer,atdet,derleveres,ikkesvarertil det,dehavdeforventet.alledisseafhængighedererdet,derbegrunder engrundigplanlægningafopgaverneogprocessen.atderopstårsituationer,derikkevarplanlagte,sigersigselv,ogsondringenmellemdenløbendekoordinationogkonflikthåndteringkanværesværatdrage.jeger selv blevet overrasket, når jeg oplevede, at parterne i et projekt, som havde mange konflikter, havde hinanden som foretrukne samarbejdspartnerepådetnæsteprojekt.engangimellemmådet,derfremtræder somkonflikter,blotværeenudbredtformforløbendetilpasningogkoordination. Men selvom modstanderne er personer og virksomheder, kan der også indgåandretyperafkonflikter,sombliverafgørendefor,hvordandesocialekonflikterudspillersig.hensynellerinteresserkanogsåværeikonflikt med hinanden. Som også interventionsstudiet antog, kan der være bådeopgavemæssigeogsocialehensyn,derskalvaretages,ogdeløsninger,dertilgodeseropgavehensynet,behøverikke,menvilofteunderminere de sociale hensyn og omvendt. De individuelle og de virksomhedsmæssige interesser behøver heller ikke at gå op i en højere enhed. Det kunne fx være individuelle interesser i at få projektet til at forløbe smertefrit,somikkeharmonerermedvirksomhedernesinteresseriatfå opfyldtøkonomiskemålsætninger. Også principper eller strategier kan være i konflikt med hinanden. Dette drejer sig fx om, hvor man skal vælge at lægge sit fokus. Er det konsekvensernepådetkorteellerdetlangesigt,derliggertilgrundforhandlingerne?detkanogsådrejesigomatmødedeandrepartermedtillidel 4

5 KristianKreiner lermistillid.hvadentenmanvælgeratgøredeteneellerdetandet,ligger denandenmulighedlatent. Sådanneovervejelserskalmindeosom,atparterneienkonfliktsagtens kantænkeatværeisplidmedsigselv.vikanikkeantage,atfolkgårindi konflikter med et klart og konsistent sæt af interesser, sådan som man kunne fristes til at tro, når mediationen gøres interessebaseret. Det er muligvis ikke i afklaringen af interesserne, men i tilføjelsen af nye og modstridendeinteresser,atløsningsrummet bliver udvidet,ogvind vind situationernekanvælges.etvalgblivernemlignødvendigt,nårmanindser,atvirkelighedenerfuldafinteressemæssigedilemmaer,derpåsammetidforstærkerkompleksitetenogdynamikkenikonflikthåndteringen, mensamtidigogsågiverresursertilnyeløsninger. Hvisdeterrigtigt,atvirkelighedensinteressemæssigedilemmaerkræver etvalgafdeenkelteparter,såergrundlagetfordissevalgafgørendeat forstå.konstruktivkonfliktkulturhævder,atdissevalgkangøresrationelt og fornuftsmæssigt. I egen interesse skal man vælge de hensyn og interesser,somkanforenesmedmodpartens,ogsomderforbanervejentil etvind vindresultat.vikanimidlertidnuargumenterefor,atderkanværeandreinteresser,hensynogperspektiver,sompåsammerationelleog fornuftsmæssigegrundlagkunnelæggestilgrundforadfærden ogivissetilfældevilblivedet.selvdenmestkompetentekonflikthåndteringkan ikke reducere den underliggende kompleksitet og få folk til at negligere andrevigtigeaspekterideresarbejdeogkarriere.hviskonflikthåndteringenskalgøresrigtigkompetent,skaldenjonetopkunnehåndteredenne kompleksitet. Med til kompleksiteten hører også, at alle valg ikke er rationelle og fornuftsbestemte.ialleorganisationer,ogikkemindstirelationtilkonflikter, erdermegensymbolik.allevoreshandlingergørnogetvedverden,men desigerogsånogetomos,voresrelationerogstatus,voresholdningerog voreslæsningafsituationen.dererintet,dertyderpå,atdemeresymbolske aspekter skulle være mindre vigtige end de rationelle. Selve kulturbegrebeterihøjgradenreferencetilnetopdissesymbolskesideraf tilværelsen. Vi ved fra mange studier, at folk er villige til at tilsidesætte deres materielle og økonomiske interesser, hvis de føler sig uretfærdigt behandletogønskeratstraffe deskyldige.idissesituationerbliverkonfliktenetmålisigselv,ogingennoksåkonstruktivhåndteringvilkunne reparerepådette. 5

6 KristianKreiner Vived,atfølelserafatværebleveturetfærdigtbehandletkanopståmed storeforsinkelser.deternærliggendeattro,atnetoperfaringernemed konstruktiv konflikthåndtering, hvor parterne har valgt at nedprioritere ellernegligereandreinteresseroghensynforatnåfremtilenvind vind løsning, kan blive radikalt omfortolket, hvis man senere i processen ser, hvordan modparten fx handler egoistisk. Frygten for at ens konstruktive deltagelse i mediationen kunne opfattes som svaghed, kan få folk til at demonstrativtatværemegetlidtkonstruktiveoverforhinanden. ILLUSTRATION Idenkonkretebyggesag,somindgikiinterventionsstudiet,opstodderen rækkesituationer,hvorbeboerneføltesigchikaneretafhåndværkernepå pladsen. En enkelt situation medførte, at et murersjak blev bedt om at forladepladsen,hvilketmedførteenbetydeligomkostningtildelsatkøbe demudafakkordaftalen,delsatfindeetandetsjaktilatfærdiggørearbejdet. Konfliktenudløstesaf,atenafmurernepiftedeefterenpige,dergikforbi på vejen udenfor pladsen. Det fik folk fra nabolaget til at true med at brændehelepladsenaf,ogbådeinspektørenforbebyggelsenogformandenpåpladsentogaffæremeddetsamme.nårsituationenblevsåfaretruende,erdetsikkertikkeuafhængigtaf,atbyggerietforegikietovervejende tyrkisk nabolag i Nordsjælland. Et i dansk sammenhæng uskyldigt, om end mandschauvinistisk, pift fik pludselig en symbolsk og politisk dimension, som mobiliserede etniske modsætninger og æresfølelser. Formandenkrævede,atsjakketskulleskriveunderpå,atdeikkevillepifteaf pigerne i fremtiden. Men murerne ville ikke skrive under på noget, og derforophørtesamarbejdet. Detførste,vibemærker,ernaturligvis,atenhandlingkanbetydemeget forskelligeting.atfåsådanneforskelligeforståelserpåbanen,erenintegreretdelafkonflikthåndteringen,iformafdenfrifortælling. 2 Mendenne situation minder os om, at selvom de forskellige fortolkninger bliver erkendtafparterne,erdetingenlundesikkert,atderkanbyggesbroimellemdem. 2 Hverpartforlovtil,medegneordogudenafbrydelse,atgenfortællesineversionaf det,derskete. 6

7 KristianKreiner Dernæst ser vi, at konflikten ikke håndteres efter de spilleregler, som Konstruktiv Konfliktkultur ellers foreskriver. Det ligner en ren magt og rettighedsmæssig tilgang, som jo altså også påfører projektet og sikkert ogsåsjakketvissetab.dererintetforsøgpåathørehinandenshistorier, formankastersigdirekteudienløsning.detteerenpåmindelseom,at situationenengangimellemkræver,atmanskriderdirektetilhandling. Menhvaderdetforenalvorligsituation,somkræver,atmanskalglemme alt det, man har lært, for at løse situationen? Dette lille lærestykke om,hvadderogsåforegåridanskbyggeri,kunnerummefølgendeindsigter: 1. Ikkeallekonflikter,deropstårpåenbyggeplads,harmedarbejdetat gøre.detharatgøremedaltdet,dererrundtomarbejdet bådei bogstaveligforstand(beboerneinabolageterendelafdetkonfliktpotentiale,somskalhåndteres)ogienmereoverførtbetydning(arbejdetstilrettelæggelse,kontrakter,kultur,adfærdsnormer, ).Selvnår viforsøgeratholdetingadskilt,medfysiskeogkontraktligehegn,så blandestingenesammenipraksis. 2. Ikkeallekonflikterervigtigeafmateriellegrunde.Etpiftvilleidansk sammenhængikkebetydenoget,mendetgørdetiandrekulturer,og derforerdetsymbolikken,dertæller.piftetvilleformentligværesårendeuansetomkonfliktenblevmanifesteretiformafnaboernesorganisering.sådanerdetformentligogsåofteidealmindeligekonflikter et spørgsmål om at tabe ansigt, eller få tilgodeset nogle af de mereirrationellehensyn,somviallerummer.herundererfølelsenaf uretfærdighedenvigtigirrationeldrivkraft.defølelsesmæssige,deirrationelle og de symbolske aspekter ved konflikter er vigtige at få med. 3. En hurtig reaktion, som godt nok ikke på alle måder virker legitim, fordidenbaseredesigpåmagtogrettigheder,ermåskemesteffektiv foratbremseenkonfliktseskalering.måskeerderherengenerelafvejning mellem legitimitet og effektivitet. Og i hvert fald er der et nødvendigt fokus på det korte sigt, når nogen truer med at brænde pladsen af. Konstruktiv Konflikthåndtering anlægger et længere tidsperspektivvedfxheletidenattænkepåkonsekvenserneafdesociale relationerogdermedpåefterfølgendeepisoder.menherstårlederne medetbehovforatundgåenkatastrofeidenøjeblikkeligesituation. Detkræversynligogkontanthandling. 4. Men den øjeblikkelige handling kan jo samtidig være betinget af en lang, forudgående proces. Inspektøren og formanden kendte hinan 7

8 KristianKreiner den godt på forhånd, og det betød en meget fleksibel arbejdsdeling imellemdem.såledessyntesformandenattalebeboernetilro,mens inspektøren fyrede sjakket.deropstodenstærkalliancemellemde to,somfiktingenetilatfungerepåengensidigtillid,dermuliggjorde effektiveindgrebienlabilproces.dereshandlemulighedervarhistoriskbetinget. 5. Bagefter sagde man, at murersjakket heller ikke kvalitetsmæssigt levede op til standarden i dette byggeri. Måske var konflikten blot en måde at komme af med et dårligt sjak på. Andre mente, at det var sjakket,dervilleudafendårligakkordogbevidstpiftedeforatudløse konflikten. Man kendte mekanismen fra tidligere, hvor et albansk nedrivningssjakvarblevettruetmedbålogbrandefterogsåathave piftetefterpigerne.måskevarderibeggetilfældetaleomenefterrationalisering.menmankanunderalleomstændighedsige,atkonflikten havde flere mulige dimensioner og måske lå et helt andet sted endder,hvormanumiddelbartvilleforsøgeathåndtereden. Dette hændelsesforløb bliver først en illustration af en konstruktiv konflikthåndtering,nårviindtænkeralledeandrehensynoginteresser,som ogsåmobiliseresisituationen.derermasserafsymbolik,somvirker,fordi det sender et kraftigt signal om, hvad man er villig til at bære af omkostninger for at løse konflikten. Der er klare strategiske overvejelser, somkunneliggetilgrundfordenaktuellehandling,fordet,folkpåpladsenoginabolagetlærerafdenneepisode,vildefinerebetingelsernefor håndteringenaffremtidigekonflikteroguoverensstemmelser. Menuansethvaddekonkretestrategieroghensigtervar,kanvisedenne lilleepisodesomenillustrationaf,atkonfliktergiveranledningertilatafklare,markereogbekræftegrundlæggendeopfattelseraf,hvaddeterfor envirkelighed,manoperereri(idettetilfældeikkebareetbyggeri,men også et multikulturelt minefelt), og de værdier, der skal styre adfærden oginteraktionen.etfællesskabomsådanneopfattelserogværdier,også selvom det først opstår efter ekskludering af murersjakket, forbereder byggerietpåatmødefremtidigeturbulentesituationer,ogpådenmåde erkonfliktenetlærestykkeogenøjenåbner beggedeleeffekter,somvi kantilskrivekonfliktensomenpositivsideeffekt. KONKLUSION Der er noget, der tyder på, at byggeri rent organisatorisk er radikalt ustabilekonstruktioner.enlillepåvirkning,fxetlillepift,kanfåtingenetil 8

9 KristianKreiner at gå gruelig galt. Men illustrationen viser også, at et lille initiativ og en kloghåndteringkanreddesituationen,hvismanerensmuleheldig.derforerderalmuliggrundtilatopbyggekompetencernetilatledesådanne processer, som billedligt talt kræver, at man hele tiden holder balancen ogsørgerfor,atallepartererinteresseredei,atdetskallykkes.konstruktivkonflikthåndteringerikkenogetdårligtbudpådissekompetencer.et fokuspåsocialekompetencersynesvelvalgt. MenKonstruktivKonflikthåndtering skravom,atresultatetaltidskalvære en vind vind situation, kan udfordres. Selvom det er interesser, ikke kraveneisigselv,derskalfokuserespå,såerderengangimellemeninteresseiatproduceretabere.iprojektetsperspektivblevmurersjakkettaberne i denne sag og det var i inspektørens og formandens vurdering nødvendigt.symbolskbarsjakketomkostningerne,ikkebarevedatblive sendtbortfrapladsen,menogsåvedatfåderesfaglighedbeklikket. Atproduceretabereeraltsåikkeendårligstrategiiallesituationer.Men murersjakketforlodogsåpladsenmed enposepenge.ogdetrummer måskeenpointeisigselv.måskehandlerkonflikthåndteringikkebareom atundgåatproduceretabere,menogsåihøjgradom,hvordanmanbehandlertaberne,nårviproducererdem.selvomdevartabere,gjordede måskeogsåiegenoptikengodforretning.dettekunneværeendramatiskillustrationafetheltalmindeligtfænomen atkonflikthåndteringen engangimellemkræver,atvigiverordrerom,atnogetskallavesom og inæstemomentforsøgerathjælpedem,derfikordren,medatløseden nye opgave. Det kunne også være en model for konflikthåndtering, der måskegavendnuflereløsningsmuligheder. Vihavneraltsåienikkealtforuvantsituation,atdetikkeerprincipperne i Konstruktiv Konflikthåndtering, der er forkerte og til diskussion. Det er derimodvoresevnertilisituationenatafgøre,hvilkenstrategidererden rigtige,hvilketniveauiorganisationenløsningenbørforhandlespå,hvad der er interesserne, hvordan følelsen af at være taber sammenholdes med konsekvenserne af at være det. Det er svært at forestille sig, hvordanmanskullekunneangivemåderatafgøredissespørgsmålpåforhånd. De kræver et skøn i situationen, og om disse skøn er gode eller dårlige, kanførstafgøresbagefter. Men til diskussion er også, hvor det er, man skaber konfliktpotentialet. Betingelserneforbyggeprocessenogforsamarbejdetskabesiprocessen, sålangtervienige.menbetingelserneforsamarbejdet ogdermedde odds som man er oppe imod(graden af labilitet) er skabt andre steder, 9

10 KristianKreiner bådeitidogrum.planlægningen(ogtilfældighederne)kangiveflereeller færre situationer, som skal håndteres med fornemmelse for konfliktpotentialet.markedssituationenkanhaveinstalleretkontrakter,dermotiverer (eller tvinger) parterne til at fokusere på rettighederne og magten, hvis de skal komme igennem projektet med skindet på næsen. Arbejdet kanværestruktureretpåensådanmåde,ataltinger fastkoblet,ogat enhverlille,lokalafvigelseellerkonfliktforplantersighelevejengennem systemetogskaberproblemeretheltandetstedendder,hvorproblemet opstod.ogendeligkanfolkkendehinandenfrafør pågodtogondt.erfaringerkanikkeholdesindenfordetenkelteprojekt,menerinputtilog outputfraprojektet.reputationstyrermangeting,inklusiveparatheden tilatindgåietinteressefællesskabomløsningenafkonflikterne. Alle disse nuancer og tilføjelser rokker jo ikke ved det forhold, at KonstruktivKonflikthåndteringrepræsentererengodstrategi.Somallegode strategier kan de ikke aflæses i 1:1 i praksis. Adfærden er nødvendigvis merenuanceretendsomså,ogikkeallekonflikter,sommanbehandler sompseudokonflikter,visersigatværedet.ogligesomalleandregode strategier er succesen ikke sikret, bare fordi strategien følges. Der er mange andre ting end blot håndteringen af konflikter, der afgør, hvor konfliktfyldtetbyggeribliver.derforskalviværeligesåomhyggelige,når vi forsøger at lære af erfaringerne med konflikthåndtering, som vi skal væremedkonflikthåndteringenisigselv.determåskeisigselvdenstørste udfordring, når vi skal sørge for at få noget konstruktivt ud af vores konflikteribyggeriet atvilærernogetbåderelevantogrigtigtafvores erfaringer.hvaderfaringerneer,oghvadmankanlæreafdem,eretområde,somdernokskalopståkonfliktom.mendeterdenneuklarhedog de udfordringer i praksis, som en sådan uklarhed medfører, der også er påprogrammet,nårviuddannerfolkmedsærligekompetencerindenfor konflikthåndteringen. KristianKreiner 10