Forebyggelse af arbejdsulykker på DNU byggepladsen

Transkript

1 Forebyggelse af arbejdsulykker på DNU byggepladsen Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Aarhus

2 DNU byggepladsen set fra luften Eksisterende hospital AUH, Skejby Sydligt byggespor Nordligt byggespor Skurby Luftfoto af Det Nye Universitetshospital d. 28. oktober 2015

3 Indledning Det eksisterende Aarhus Universitetshospital ved Skejby er i dag m2 og udbygges indtil medio 2019 med m2 til i alt m2 (Det Nye universitetshospital i Aarhus). Hospitalet bliver dermed arbejdsplads for ca ansatte. Bygherre er Region Midtjylland ved Projektafdelingen DNU, der har ca. 25 medarbejdere ansat. Bygherre har ansvaret for arbejdet med projektering, udbud, byggeledelse, tilsyn og arbejdsmiljøkoordinering. Byggeriet er delt op i 10 byggefelter, der som hovedregel er delt op i tre hovedentrepriser (råhus, teknik og aptering). Under hver hovedentreprise findes et antal underentreprenører, og projektets rammeudbud er organiseret under teknikentreprisen (der er i alt 22). Sikkerhedsarbejdet i byggeprojektet er organiseret på følgende måde: Daglig sikkerhedsledelse

4 Vores indsatser På DNU byggeriet (byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus) er et af målene indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed at halvere arbejdsulykkerne på byggepladsen (i forhold til branchens gennemsnit). Hovedparten af indsatserne for at opnå dette mål er listet i denne folder. Indsatserne kan ikke stå alene, men har samlet været medvirkende til, at vi på DNU-byggeriet lever op til vores mål (efterår 2015) og fortsat vil arbejde målrettet for, at vi, når byggeriet er færdigt (2019), ender med at have halveret arbejdsulykkerne i det samlede projekt. Billeder af diverse præmieringer for gode sikkerhedsindsatser på byggepladsen

5 Overordnet set er det vores (Bygherre og Rådgivers) overbevisning, at hvis man skal nå så ambitiøs en målsætning, spiller bygherren en afgørende rolle. Gode resultater begunstiges af, at bygherren Er sit ansvar og sin rolle bevidst Betragter indsatsen som en investering og ikke en omkostning Skræddersyr indsatserne til byggeriets karakter og kompleksitet Stiller krav og opstiller resultatmål for sikkerhedsarbejdet Udarbejder og tager udgangspunkt i sine egne visioner og arbejdsmiljøpolitik Sikrer en passende bemyndigelse af og viser tillid til arbejdsmiljøkoordinatorerne Kræver adskillelse af projekterings- og byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering Fastholder sin støtte til arbejdsmiljøkoordinatorerne og løbende evaluerer resultaterne Bevarer en grad af synlighed på byggepladsen i hele byggeforløbet Vi har inddelt vores indsatser i hhv. Projekteringsfasen og Planlægnings- og udførelsesfasen. Vi har sigtet imod at få gjort op med plejer ( hvis vi gør som vi plejer får vi de resultater vi plejer ) Der er foretaget en grundig overdragelse af koordinatoropgaverne fra bygherren omfattende kompetencekrav, ydelses- og leverancebeskrivelse, bemyndigelse, rollefordeling mv. Bygherren afholder løbende koordineringsmøder med koordinatorteamet. Sikkerhedsrundering på byggeriet af logistikgangen

6 Projekteringsfasen: Sikkerhedsaktiviteterne har fra begyndelsen haft sit eget budget og skal ikke slås om ressourcerne med projekterings- og udførelsesorganisationen De bydende afkræves en redegørelse for deres sikkerhedsarbejde og resultaterne heraf og sikkerhed indgå i udbudskriterierne Der er etableret et samarbejde med Arbejdstilsynet, hvor bygherre og rådgiver kan drøfte små og store arbejdsmiljøudfordringer Der er lavet en aftale med projekteringsledelsen om hvorledes aktiviteterne integreres i projekteringen. Alle de projekterende har deltaget i en workshop. Der er foretaget en minutiøs kortlægning og risikovurdering af hovedprocesserne i byggefasen. De projekterende er blevet udfordret på deres valg af materialer og konstruktioner og der er stillet en række metodekrav Valg af byggematerialer og design af teknikkonstruktioner er i flere tilfælde optimeret i et samarbejde med leverandører, entreprenører og driftsafdeling (MockUp). Tidsplanen herunder rækkefølge og samtidighed er underlagt en grundig granskning, og sikkerhedsorganisationen har høringsret ved ændringer

7 Der har været fokus på byggepladsens etablering og drift i projekteringsfasen herunder forsyninger, adgangsveje og stier, velfærdsforanstaltninger, pladsforhold og vinterforanstaltninger - så de logistiske udfordringer løses på forkant Bygherre har etableret og driver byggepladsens fællesaktiviteter (BFF) med fx fælles kantine, omklædningsfaciliteter, logistiksystem, central affaldshåndtering, portvagt og hegning mm. Grænseflader til andre byggepladser og til driftsfunktioner er underlagt en grundig risikovurdering og der er etableret kommunikations- og kommandoveje. Der er stillet udstrakte krav til entreprenørerne i udbudsmaterialet (derved kan et højere sikkerhedsniveau ofte skabes uden ekstraomkostninger for bygherren). Kravene skal naturligvis tilpasses byggeriets størrelse og kompleksitet Restrisici (de risici, som ikke er fjernet i projekteringsfasen) står knivskarpt, og indsatserne i planlægnings- og byggefasen er rettet imod dem Der er udarbejdet en fælles beredskabsplan for hele byggepladsen omfattende bl.a. instruktioner for akutindsatsen ved persontilskadekomst og brand. Beredskabet afprøves regelmæssigt.

8 Planlægnings- og udførelsesfasen Entreprenørerne påtager sig et kædeansvar for sikkerhed hvilket vil sige at de også har ansvar for sikkerheden hos deres UEer. Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsmiljøplan for hvorledes de vil efterleve dette krav Entreprenørerne har forpligtet sig til at have en fuldtids sikkerhedsleder på pladsen når der arbejdes. En række af sikkerhedslederens opgaver er defineret af bygherren Entreprenørerne fastholdes i proaktive og forebyggende aktiviteter i stedet for brandslukning Alle som skal ind på pladsen introduceres til sikkerhed i form af et 2 timers introduktions-forløb, hvor bygherren byder velkommen og fortæller om målet for arbejdsmiljøarbejdet og forventninger til alle aktører som første led i at etablere en god sikkerhedskultur. Kun igennem deltagelse kan den enkelte få udleveret et personligt adgangskort til byggepladsen Der afholdes et målrettet sikkerhedsopstartsmøde med alle entreprenører (4 timer), med fokus på gensidig forventningsafstemning og fx fælles værdier, definition af roller og ansvar, kommunikation og konfliktløsning Obligatorisk sikkerhedsintro for alle, der skal have adgang til byggepladsen

9 Alle processer som indeholder væsentlige restrisici (18 processer i alt) underlægges et procesopstartsmøde, hvor man kommer 360 grader rundt om processer (materialedepoter og transport, koordinering med andre aktiviteter, tidsplan, sikkerhedsforanstaltninger, værnemidler, instruktioner og kvalifikationer, oprydning/affaldshåndtering mv.). Repræsentanter for de udførende håndværkere skal deltage i seancen. Der følges meget hurtigt og konsekvent op på ulykker og alvorlige nærved-ulykker, så en effektiv forebyggende indsats iværksættes. Vi sikrer at læringen tilgår hele byggepladsen. Rundering og opfølgning på samme foregår med elektronisk værktøj så tilstedeværelsen på byggepladsen maksimeres Der følges kvartalsmæssigt på vores mål bl.a. i form af projektstatistikker på ulykkesfrekvens, fravær, At-sanktioner, egne sanktioner mv. Vi er meget åbne overfor entreprenørernes/håndværkernes egne forslag til optimering af sikkerheden Vi har levet egne sikkerhedsregler det giver mulighed for at sætte fokus og sætte overliggeren højere end lovgivningen på udvalgte områder Der er fokus på at unge og nyansatte får en ordentlig instruktion i arbejdets udførelse (mere end 25 % af ulykkerne sker for unge og nyansatte hvilket er udtryk for at de kommer 6 gange oftere ud for en ulykke) Unge og lærlinge på DNU byggepladsen

10 Præmiering af sikkerhedsarbejdet efter besøg fra Arbejdstilsynet Byggeledelsen skal deltage i sikkerhedsmøderne, så sikkerhedsarbejdet ikke bliver en parallelaktivitet i forhold til byggestyringen Der er krav om, at entreprenørens sikkerhedsorganisation udfører en daglig egenkontrol af sikkerheden på byggepladsen (koordinatorens rundering må ikke stå alene) Vi bruger minikampagner og konkurrencer overfor aktuelle udfordringer fx unge og nyansatte, vinterforanstaltninger, sikkerhed før og efter ferier, brug af stiger og andre hjælpemidler, brug af værnemidler, udenlandske håndværkere, vikarer mm.) Tillid er godt men kontrol bedre! Arbejdsmiljøkoordinatorerne er meget synlige på pladsen Vi bruger både pisk og gulerod - i form af sanktionsmuligheder (påtale, advarsel, bortvisning) og præmiering af gode initiativer på sikkerhedsområdet

11 Logo fra appen Sikkerhedshåndbogen kan også findes som en app til Android og iphone med navnet DNU Byggepladsen Ulykker er genstand for en minutiøs årsagsanalyse som skal afføde effektive forebyggelsesindsatser. Den læring som en ulykke giver, kommer alle på byggepladsen til gode. Samtlige håndværkere på byggepladsen får udleveret en praktisk sikkerhedshåndbog, som indeholder politiker og målsætninger, praktiske oplysninger om byggepladsen og dens fællesfaciliteter, beredskab samt DNUs sikkerhedsinstrukser. Et overordnet arbejdsmiljøråd, hvor bygherrens sikkerhedsansvarlige sidder for bordenden giver gode muligheder for et tværorganisatorisk fællesskab omkring sikkerhedsarbejde, højnelse af informationsniveauet, fælles prioritering og evaluering af kampagner, direkte dialog med bygherren, et fælles løft af viden mm. Der er fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed internt i bygherre- og rådgiverorganisationen, så fanen holdes højt igennem hele byggeperioden Ovenstående er ikke en udtømmende liste over indsatser. Der justeres løbende i arbejdsmiljøindsatserne i projektet og nye kommer til.

12 Sikkerhedskampagner på DNU (Eksempler) Støvkampagne I april 2015 var der fokus på bekæmpelse af støv. Som det kan ses på invitationen nedenfor, blev der holdt et arrangement, hvor Byggeriets Arbejdsmiljøbus fortalte om støvfrit byggeri, mens en overlæge fra AUH fortalte om, hvorfor støv er farligt. Samtidig kunne håndværkerne få målt deres lungefunktion, og tre leverandører fremviste tekniske hjælpemidler, der kan minimere støvdannelse. På den måde kan entreprenørerne få viden om og hjælp til at forebygge arbejdsmiljøudfordringer med konkrete handlinger.

13 Sikkerhedsstafetten Sikkerhedsstafetten sætter fokus på en entreprenørs sikkerhedsarbejde på DNU-byggepladsen og består af en guldhjelm, der bliver sendt fra entreprenør til entreprenør. Sikkerhedsstaffeten blev sat i gang i september 2015, og første modtager var entrepriseleder Anne fra Hustømrerne. På billeder giver Anne en rundtur på sit byggefelt, hvor hun fortæller om sikkerhedsarbejdet, fokus på de unge, brug af hjælpemidler og samarbejde med andre storentreprenører. Hermed deles gode erfaringer fra byggefelt til byggefelt fra entreprenør til entreprenør hvorved sikkerheden højnes og vi lærer af hinanden.

14 Unge og lærlinge - fotokonkurrence Fordi unge og lærlinge fylder for meget i statistikken over arbejdsulykker på landsplan, har der under hele byggeriet af DNU været fokus på de unges arbejdsmiljø. Blandt andet med en fotokonkurrence på facebook, hvor håndværkerne kunne uploade billeder af den indsats, de gør, for at undgå at unge og lærlinge kommer til skade. Vinderen af konkurrencen vandt en pølsevogn til hele sit byggefelt. Vi modtog rigtig mange gode billeder af tiltag der højnede sikkerheden. Hermed deles viden og gode idéer og vi lærer af hinanden.

15 Kontaktoplysninger Har ovenstående vagt din interesse og ønsker du forklaring på indsatserne er du velkommen til at kontakte os: Bygherre: Arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder Katrine von Schimmelmann Arbejdsmiljøkonsulent Bente Grau-Hansen Rådgiver: Arbejdsmiljø- og sikkerhedschef Kurt Egmose Fotos: Poul Nyholm og DNU. Layout: DNU Hovedarbejdsmiljøkoordinator Lars Werner Støbearbejde på byggefelt S4

16 Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3, 8200 Aarhus N Tlf dnu@dnu.rm.dk