BYGHERREnS PLIGTER. Fakta om

Transkript

1 BYGHERREnS PLIGTER Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 trådte i kraft den 15. februar Bekendtgørelsen gælder for bygherren, når det må forventes, at der vil blive udført arbejde af mindst to virksomheder samtidigt. Dette faktablad giver gode råd til bygherrer, rådgivere, projekterende, leverandører og entreprenører om, hvordan bygherren kan leve op til reglerne i bekendtgørelse om bygherrens pligter - herefter kaldet bygherrebekendtgørelsen. Bygherre Bygherren er den, der betaler for at få udført et bygge- og anlægsarbejde. Et bygge- og anlægsarbejde omfatter ifølge bygherrebekendtgørelsen: Arbejde, der udføres i forbindelse med opførelse og ændring af bygninger og konstruktioner, herunder montagearbejder Opførelse og ændring af veje, tunneler, broer, havne og lignende anlæg Grave- og jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter Rør- og kabellægning Reparations- og vedligeholdelsesarbejder af bygge- og anlægsprojekter Nedbrydning og demontering af bygge- og anlægsprojekter og dele heraf. Bygherren har ifølge bygherrebekendtgørelsen ansvaret for, at: Udpege en koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under projekteringen af bygge- og anlægsprojektet Udarbejde journal til brug for fremtidig drift og vedligehold i den færdige bygning Anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis bygge- eller anlægsarbejdet har et vist omfang Afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder Udpege en koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet Koordinere arbejdsmiljøarbejdet under projektering og i byggeperioden Udarbejde og ajourføre byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) på større byggepladser, eller når arbejdet er omfattet af bilag 1 i bygherrebekendtgørelsen Gennemføre kontrol af aftaler med arbejdsgiverne om fællesforanstaltningerne Gennemføre opstartsmøder med arbejdsgivere, der skal udføre arbejder på pladsen Gennemføre sikkerhedsrunderinger mindst én gang hver 14. dag Afholde sikkerhedsmøder med arbejdsgivere og arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen Medvirke til, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. - 1/ _Faktaark om bygherres pligter indd 1 02/05/

2 Koordinatorer af arbejdsmiljøarbejdet Hvis det forventes, at der i byggeperioden vil være mere end én arbejdsgiver til stede på byggepladsen samtidigt, skal bygherren udpege én eller flere arbejdsmiljøkoordinatorer. Bygherrebekendtgørelsen skelner mellem: 1. Koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under projekteringen af bygge- og anlægsprojektet 2. Koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet. Vær dog opmærksom på, at der i vid udstrækning foretages rullende projektering langt ind i byggeperioden, hvor der også skal koordineres. Det skal der tages højde for ved ajourføringen af PSS i byggeperioden og ved tilretning af journalen. For at lette forståelsen af forskellen mellem de to typer koordinatorer skelnes der i det følgende mellem: Bygherrebekendtgørelsen Betegnelse Koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under projekteringen af bygge- og anlægsprojektet Koordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet Arbejdsmiljøkoordinator (P) Arbejdsmiljøkoordinator (B) Ved mindre byggerier bør det overvejes at udpege én person til at varetage begge koordinatorfunktioner. Hvis fx en håndværksmester har taget sig af planlægningen af et mindre byggeprojekt, kan bygherre aftale, at håndværksmesteren også påtager sig opgaven med koordinering af arbejdsmiljøarbejdet. Det er angivet i bygherrebekendtgørelsen, hvilke opgaver de to koordinatorfunktioner skal udføre. Bygherren skal dog fastlægge rammerne for de opgaver, som koordinator skal udføre. Det kan fx være tid og ressourcer, der skal afsættes til de konkrete opgaver. Bygherren skal sørge for, at det står klart for rådgivere, projekterende og entreprenører, hvem der er arbejdsmiljøkoordinator for sikkerhed og sundhed. Bygherren skal også sørge for, at det står klart for rådgivere, projekterende og entreprenører, når arbejdsmiljøkoordinatoren agerer på bygherrens vegne, således at rådgivere, projekterende og entreprenører kan tage hensyn til anvisningerne fra koordinator i planlægningen og udførelsen af deres opgaver. Krav til koordinatorer af arbejdsmiljøarbejdet Byggeplads med mere end 1 arbejdsgiver Krav til arbejdsmiljøkoordinatorer Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal udpeges, inden projekteringen af det aftalte bygge- og anlægsprojekt igangsættes. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal udpeges, inden byggepladsen etableres. Lille byggeplads (forventet færre end 5 personer samtidigt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet) Sagkyndig viden om byggeri Kendskab til byggeriets aktører Mellemstor byggeplads (forventet mellem 5 10 personer samtidigt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet) Sagkyndig viden om byggeri Kendskab til byggeriets aktører Viden om byggeriets arbejdsmiljø Stor byggeplads (forventet over 10 personer samtidigt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet) Sagkyndig viden om byggeri Kendskab til byggeriets aktører Viden om byggeriets arbejdsmiljø Praktisk ledererfaring i byggeri Gennemført godkendt koordinatoruddannelse - 2/ _Faktaark om bygherres pligter indd 2 02/05/

3 Det er vigtigt at være opmærksom på, at erfaringer fra arbejdet på byggepladser og et godt kendskab til den arbejdsmiljømæssige bygbarhed er nødvendigt for at kunne blive udpeget som arbejdsmiljøkoordinator under projekteringen. Afgrænsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne Under projekteringen, og inden byggepladsen etableres, skal bygherren med bistand fra sin arbejdsmiljøkoordinator (P) sørge for at afgrænse hvor og hvornår på byggepladsen, der vil være flere virksomheder beskæftiget samtidigt. Afgrænsningen skal fremgå af plan for sikkerhed og sundhed (PSS), som skal foreligge i første udgave senest ved opstart af byggepladsen. Bygherren skal aftale med de enkelte arbejdsgivere, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne, fx rækværk, belysning, stilladser og ventilationsanlæg. Det skal også aftales, hvem der skal sørge for velfærdsforanstaltninger, orden og ryddelighed, snerydning, grusning og fjernelse af affald. Alle aftaler skal fremgå af plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Eksempler på foranstaltninger, der kan være fællesområder: Arbejdsområder, hvor flere virksomheder udfører arbejde samtidigt Arbejdsområder, der samtidig er adgangsvej for andre, herunder kunder, brugere eller lignende Færdsels- og adgangsveje Skurbyen Materialepladser Affaldspladser Gangbroer Stilladser Indhegning og skiltning Orienteringsbelysning Fremføring af forsyning - el og vand. Der må ikke indgås aftale med flere forskellige arbejdsgivere om den samme sikkerhedsforanstaltning i samme fællesområde på samme tidspunkt. Hvis det under arbejdet konstateres, at afgrænsningen er mangelfuld, skal der foretages en supplerende afgrænsning. Det er en fordel for både bygherre og tilbudsgivere, at afgrænsning af sikkerhedsopgaverne i fællesområderne er beskrevet i udbudsmaterialet, så udgifter til arbejdsmiljøarbejdet kan indregnes i tilbudspriserne. - 3/ _Faktaark om bygherres pligter indd 3 02/05/

4 Arbejdsmiljøkoordinering under projekteringen Bygherren skal sørge for, at koordinatoren får adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for at udføre koordinatoropgaverne. Bygherren skal således sammen med rådgiver og projekterende afklare, hvordan arbejdsmiljøkoordinator (P) på en tilfredsstillende måde kan varetage sine opgaver under projekteringen. Udpeges der flere arbejdsmiljøkoordinatorer under projekteringen, skal bygherren i sine aftaler sikre, at alle koordinationsopgaver bliver udført. Hvis et bygge- og anlægsprojekt er sammensat af flere delprojekter, hvor der udføres selvstændig projektering, skal bygherren sammen med de projektansvarlige medvirke til at sikre, at eventuelle grænseflader mellem de enkelte delprojekter bliver fastlagt klart og tydeligt. Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal koordinere, at der i forbindelse med projektering, undersøgelse og udarbejdelse af byggeprojektet tages hensyn til de generelle principper for forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsrisici, der er beskrevet i bygherrebekendtgørelsens bilag 2 (se side 9). Koordineringen skal ske på en sådan måde, at arbejdsmiljøkoordinator (P) kan udforme en fyldestgørende PSS og en journal. Koordinatoren skal bl.a. koordinere i forhold til de regler, der gælder for den projekterende, der er beskrevet i bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter. De kortlagte arbejdsmiljøproblemer skal indgå i koordineringen under projektering, så projektet kan tilpasses på en sådan måde, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse. Koordineringen under projektering vil typisk medføre, at projekteringen og arbejdet med at udforme PSS vil blive en fortløbende proces. Arbejdsmiljøkoordineringen og projekteringen vil gensidigt påvirke hinanden på en sådan måde, at projektet, som den projekterende har ansvar for, løbende optimeres, så bygge- eller anlægsarbejdet bliver arbejdsmiljømæssigt bygbart. Koordinatoren skal på den baggrund udforme en PSS, som i forhold til fællesområder og grænseflader mellem entrepriserne gør det muligt, at arbejdet på byggepladsen kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt hos de enkelte arbejdsgivere. Koordinator skal under projekteringen bl.a. være opmærksom på: Arkitektoniske, tekniske og organisatoriske valg, der sikrer en hensigtsmæssig planlægning og rækkefølge af de forskellige arbejder og arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden. Vurdering af den periode, som skal afsættes til udførelse af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser Om der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til den arbejdsmiljømæssige bygbarhed på selve byggepladsen, fx: - hvor der vil være særligt farligt eller sundhedsskadeligt arbejde - hvor der forventes anvendt egnede tekniske hjælpemidler, så tunge manuelle løft undgås - tidsplan, der tager hensyn til arbejdets karakter, fx komplicerede processer, hvor arbejdsmiljørisici er vanskelige at forebygge - rækkefølgen af de forskellige arbejder - afgrænsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne - kommunikation mellem de projekterende om vilkår og konsekvenser for sikkerhed og sundhed i udførelsesfasen - påvirkninger, der har betydning for sikkerhed og sundhed fra byggepladsens omgivelser, herunder evt. tilgrænsende byggepladser. - 4/ _Faktaark om bygherres pligter indd 4 02/05/

5 Bygherren skal gennem sine aftaler med arbejdsmiljøkoordinator (P) og projekterende sikre, at koordineringen starter, når projekteringen iværksættes, fx når udarbejdelsen af tegningsmateriale og beregninger sættes i gang. Bygherren skal også sikre, at PSS tilpasses den detailprojektering der sker mellem udbud og byggestart, og når der sker ændringer som følge af projektering i byggeperioden. Bygherre skal således sikre, at PSS løbende tilrettes i byggeperioden. Bygherren skal bl.a. tage stilling til, hvordan dette skal ske, fx om arbejdsmiljøkoordinator (B) også koordinerer detailprojekteringen mellem kontraktindgåelse og byggestart og koordinerer eventuel projektering i byggeperioden. Journal Der skal for bygningen eller anlægget udarbejdes en journal, der er tilpasset bygningen eller anlæggets karakteristika, og som indeholder en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, fx reparations- eller vedligeholdelsesarbejder. Journalen kan fx beskrive, hvordan svært tilgængelige vinduer kan pudses eller, hvordan atypisk konstruerede ventilationsanlæg kan vedligeholdes og renses. Der er kun behov for at sætte ting på listen, hvis arbejdet ikke kan udføres på sædvanlig vis efter almindeligt kendte arbejdsmetoder. Den projekteringsansvarlige har efter reglerne om projekterendes og rådgiveres pligter et ansvar for at levere en beskrivelse af bygningens eller anlæggets karakteristika (konstruktion, udformning, foreskrevne materialer m.v.) i det omfang, at det har betydning for sikkerhed og sundhed ved arbejde med vedligeholdelse eller reparation af den pågældende bygning eller anlæg. Den projekterende har således ligesom arbejdsmiljøkoordinator (P) en pligt til at udarbejde en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed. Koordinator og den projekteringsansvarlige kan udarbejde en fælles liste/journal. Journalen skal tilpasses, hvis der under gennemførelsen af bygge- og anlægsprojektet foretages ændringer, der medfører særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, som der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Journalen skal senest færdiggøres og foreligge, når byggeriet er afsluttet, og bygningen eller anlægget overdrages til brug. Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Arbejdsmiljøkoordinator (P) udarbejder bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS), der bl.a. skal indeholde en organisationsplan, en byggepladstegning og en tidsplan samt specifikke foranstaltninger vedrørende særligt farligt arbejde. Ved små og mellemstore byggepladser skal der kun udarbejdes en PSS, når arbejdet er særlig farligt arbejde og omfattet af bilag 1 i bygherrebekendtgørelsen (se side 11). Det anbefales, at første udgave af PSS indgår som en del af udbudsmaterialet, og at PSS herefter tilpasses i perioden mellem udbud og byggestart. I byggeperioden tilpasses PSS løbende i nødvendigt omfang. - 5/ _Faktaark om bygherres pligter indd 5 02/05/

6 Arbejdsmiljøkoordinering under bygge- anlægsarbejdet på store byggepladser (flere end 10 personer samtidigt) Bygherren skal tage stilling til, hvordan koordineringen skal ske mellem udbud og byggestart og i byggeperioden. Desuden skal byggeherre tage stilling til, hvordan koordineringen under projektering i byggeperioden skal ske. Arbejdsmiljøkoordinator (P) under projekteringen og arbejdsmiljøkoordinator (B) i byggeperioden kan være samme person. Hvis arbejdsmiljøkoordinator (B) overtager koordineringen fra en anden person, skal bygherren sørge for, at der sker en fyldestgørende overdragelse af koordinatorfunktionen fra arbejdsmiljøkoordinator (P). Der skal afsættes tilstrækkelig tid hertil. Foretages der ændringer i projekteringen efter arbejdsmiljøkoordineringen er overdraget til arbejdsmiljøkoordinator (B), skal bygherren sørge for, at ændringerne videregives til arbejdsmiljøkoordinator (B), som foretager den nødvendige tilpasning af PSS. Det er vigtigt at være opmærksom på, at PSS skal være opdateret, inden arbejdet sættes i gang. Hvis der udpeges flere arbejdsmiljøkoordinatorer, skal bygherren i sine aftaler sikre, at alle koordinationsopgaver bliver udført. Det skal klart fremgå i plan for sikkerhed og sundhed (PSS), hvilke personer der er arbejdsmiljøkoordinatorer(b), og hvilke områder hver arbejdsmiljøkoordinator (B) har ansvaret for. Bygherre skal sørge for, at koordinator sikrer, at det er afgrænset hvor og hvornår på byggepladsen, der vil være flere virksomheder beskæftiget samtidigt. Det skal ske, inden byggepladsen etableres, og herefter løbende i byggeperioden. Bygherren skal træffe aftale med de enkelte arbejdsgivere om, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne. Bygherren må ved sin afgrænsning ikke indgå aftale med flere forskellige arbejdsgivere om etablering, vedligeholdelse eller fjernelse af den samme sikkerhedsforanstaltning i et fællesområde på det samme sted på det samme tidspunkt. Det skal fremgå af PSS, hvem der til ethvert tidspunkt skal tilvejebringe, vedligeholde og fjerne de planlagte fælles sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne og eventuelle fælles velfærdsforanstaltninger. Det skal ligeledes fremgå af PSS, hvem der sørger for orden og ryddelighed, herunder snerydning, grusning og fjernelse af affald. Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de andre arbejdsgivere, iværksættes og vedligeholdes, samt at der føres et effektivt tilsyn hermed. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal ved personlig tilstedeværelse på byggepladsen gennemføre en passende kontrol med, at arbejdsgiverne sørger for de foranstaltninger i fællesområderne, som de har indgået aftale om med bygherre. Arbejdsmiljøkoordinator skal gennemføre sikkerhedsrunderinger mindst én gang hver 14. dag. På bygherrens sikkerhedsmøder fastlægges bl.a. principperne for, hvordan sikkerhedsrunderingerne foretages, og hvem der skal deltage i runderingerne. Sikkerhedsrunderinger bør foretages umiddelbart før sikkerhedsmødet, så væsentlige observationer kan tages med på sikkerhedsmødet. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal ligeledes kontrollere, at samarbejdet om sikkerheden i fællesområderne fungerer tilfredsstillende. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdet udføres i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med bygherren om foranstaltninger i fællesområder. Arbejdsgivere på byggepladsen skal tage hensyn til arbejdsmiljøkoordinators (B) anvisninger. - 6/ _Faktaark om bygherres pligter indd 6 02/05/

7 Opstartsmøder Inden arbejdet på byggepladsen sættes i gang skal arbejdsmiljøkoordinator (B) holde et eller flere opstartsmøder med arbejdsgivere, der skal udføre arbejder på pladsen. Arbejdsgivere, der på et senere tidspunkt indgår aftaler om at udføre arbejder på byggepladsen, skal ligeledes informeres på et møde med arbejdsmiljøkoordinator (B). Bygherre skal tage stilling til, om arbejdsmiljøkoordinator (P) skal deltage i opstartsmødet, fx hvis der skal projekteres i byggeperioden. Til opstartsmødet indkalder arbejdsmiljøkoordinator (B) arbejdsgiverne eller disses repræsentanter, medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationerne på byggepladsen eller repræsentanter for ansatte i de virksomheder, der ikke har arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsgiverne skal orientere bygherren og arbejdsmiljøkoordinatoren(b), når de ønsker at benytte underentreprenører på byggepladsen. Bygherren skal sikre, at koordinator får oplysninger om underentreprenørernes virksomhedsnavn, adresse, telefonnummer og kontaktperson samt omfanget af den entreprise, som den enkelte underentreprenør skal udføre på byggepladsen, og hvor mange ansatte de beskæftiger på byggepladsen. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal på opstartsmødet orientere om: - Hvilke arbejdsgivere der har ansvaret for de respektive fællesområder - Indholdet i PSS og procedure for ajourføring af PSS - Hvem der skal deltage i sikkerhedsmøder, og hvornår de finder sted - Hvem der skal deltage i sikkerhedsrunderinger, og hvornår de finder sted - Hvordan arbejdsmiljøkoordinator skal informeres om anvendelse af underentreprenører - Øvrige relevante forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed på byggepladsen. En dagsorden for opstartsmødet kan fx se således ud: 1. Bygherrens politik og målsætninger 2. Entreprenørens organisation 3. Forventede underleverandører og information af arbejdsmiljøkoordinatoren 4. Politikker på byggepladsen (fx sprog, alkohol og rygning) 5. Krav om sikkerhedsbeklædning 6. Byggepladsens indretning 7. Byggeaffald 8. Arbejdsmiljøorganisation og sikkerhedsmøder deltagere og tidspunkter 9. Sikkerhedsrundering deltagere og tidspunkter 10. Procesopstart (procesbeskrivelser og procesopstartsmøder) 11. Sanktioner 12. Beredskabsplan 13. Håndtering af gæster 14. Eventuelt. - 7/ _Faktaark om bygherres pligter indd 7 02/05/

8 Sikkerhedsmøder Arbejdsmiljøkoordinator (B) indkalder på vegne af bygherren arbejdsgiverne eller disses repræsentanter og medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen til sikkerhedsmøder. Alle virksomheder med selvstændig entreprise på byggepladsen skal således deltage i bygherrens sikkerhedsmøder, uanset hvor mange personer virksomheden beskæftiger på byggepladsen. Arbejdsmiljøkoordinator (B) bør ligeledes sikre, at alle faggrupper på pladsen er repræsenteret på sikkerhedsmøder, således at virksomheder kan være repræsenteret med flere ledere og medarbejdere, hvis flere faggrupper (med færre end fem ansatte) i samme virksomhed udfører arbejde på pladsen. Arbejdsmiljøkoordinator (B) leder sikkerhedsmøderne og sørger for, at der udarbejdes referat af møderne. Referatet sendes til mødedeltagerne, bygherren, alle arbejdsledere, virksomhederne på pladsen, medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen og eventuelle tillidsrepræsentanter. Ordinære sikkerhedsmøder afholdes mindst en gang hver 14. dag, helst i forbindelse med byggemøderne og efter sikkerhedsrundering på pladsen. Ekstraordinære møder afholdes, hvis der sker alvorligere ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller tilløb hertil. Eller når der i øvrigt er behov for det, fx ved planlægning og projektering af særlig farligt arbejde. Et sikkerhedsmøde kan fx indeholde følgende punkter: 1. Bemærkninger til sidste referat 2. Bemanding (antal beskæftigede pr. virksomhed og navne på medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne) 3. Opstartsmøde for nyansatte samt varsling af underentreprenører og ansatte på byggepladsen 4. Arbejdets stade 5. Perioden siden sidste møde (foranstaltninger, der er truffet siden sidste møde) 6. Fordeling af opgaver (hvem skal lave hvad, og hvornår skal det være udført) 7. Tilbageblik (resultat af sikkerhedsrundering og vurdering af eksisterende sikkerhedsforanstaltninger) 8. Planlægning af fremtidige aktiviteter (sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med fremtidige aktiviteter, produktændringer, forsinkelser, ændret arbejdsgang og lignende) 9. Plan for sikkerhed og sundhed (hvordan og hvilke fællesforanstaltninger er gennemført og behov for tilpasning af planen) 10. Orientering om uheld, ulykker og tæt-på-ulykker siden sidste møde (hvad er der sket, og hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå gentagelser) 11. Orientering om reaktioner fra Arbejdstilsynet (hvilke påbud/forbud er der givet, og hvem har fået til opgave at udbedre eller rette på tingene, og hvad er der lavet) 12. Eventuelt. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal også kontrollere, at alle overholder de beslutninger, der er truffet på sikkerhedsmøderne. - 8/ _Faktaark om bygherres pligter indd 8 02/05/

9 Koordinering under bygge- og anlægsarbejdet på alle byggepladser uanset størrelse Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Arbejdsgiverne har således ansvaret for, at samarbejde med øvrige arbejdsgivere på samme byggeplads fungerer bedst muligt. Bygherren skal sørge for, at arbejdsmiljøkoordinator (B) koordinerer: 1. Planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden. Planlægningen skal tage hensyn til de tekniske og organisatoriske valg, der er foretaget ved bygge- eller anlægsprojektet 2. Tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem arbejdsgiverne i forbindelse med forebyggelsen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Det gælder også arbejdsgivere, der efterfølger hinanden på byggepladsen. Det kan fx være aftaler mellem arbejdsgiverne om, hvornår der udføres støjende eller støvende opgaver 3. Arbejdsgivernes anvendelse af korrekte forebyggelsesprincipper 4. Arbejdsgivernes anvendelse af PSS, når det er påkrævet 5. Arbejdsgivernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter forskrifterne, fx at aftalte tidsplaner med respektive arbejdsgivere ikke kolliderer. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal koordinere, at arbejdsgiverne anvender de principper, der er nævnt i bygherrebekendtgørelsens bilag 2: 1. Opretholdelse af orden og tilfredsstillende hygiejniske forhold på byggepladsen 2. Valg af placering af arbejdspladserne, idet der tages hensyn til adgangsforholdene til disse arbejdspladser og færdselsveje eller -områder på byggepladsen 3. Retningslinjer for håndtering af forskellige byggematerialer 4. Vedligeholdelse, kontrol før idriftsættelse og regelmæssig kontrol med installationerne og anordningerne med henblik på at fjerne defekter, som kan påvirke arbejdstagernes sikkerhed og sundhed 5. Afgrænsning og indretning af områder til oplagring og opbevaring af materialer, navnlig hvis det drejer sig om farlige stoffer eller produkter 6. Retningslinjerne for fjernelse af farlige affaldsstoffer 7. Oplagring og fjernelse eller bortledning af affald og murbrokker 8. Tilpasning af den faktiske tid, som skal anvendes på de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem 9. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstændige 10. Samspillet med de aktiviteter, der foregår på, eller i nærheden af det sted, hvor byggepladsen befinder sig. Bygherren har bl.a. pligt til at afgrænse de områder, hvor der skal anvendes personlige værnemidler, herunder sikkerhedsskiltning. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal derfor også koordinere, at arbejdsgiverne stiller de nødvendige personlige værnemidler, fx støvmasker, høreværn og øjenskylleanlæg til rådighed. Desuden skal det aftales, hvilke arbejdsgivere der har ansvaret for sikkerhedsskiltning. - 9/ _Faktaark om bygherres pligter indd 9 02/05/

10 Anmeldelse af byggepladsen Inden byggepladsen er etableret, skal bygherren anmelde byggeprojektet til det regionale arbejdstilsynscenter, hvis 1. arbejdets forventede varighed overstiger 30 arbejdsdage og mindst 20 ansatte er beskæftigede, eller 2. den formodede arbejdsmængde overstiger 500 manddage. Anmeldelsen skal ske gennem digital indberetning via eller på Arbejdstilsynets blanket. En kopi af anmeldelsen skal opsættes et synligt sted på byggepladsen. Visse anlægsarbejder skal skriftligt anmeldes til kommunen, inden arbejdet igangsættes. Det gælder for eksempel: Asfaltanlæg Anlæg for behandling af forurenet jord Nedknusningsanlæg for byggematerialer Bygningsnedrivning og andre støvfrembringende eller støjende aktiviteter Støv- eller støjfrembringende facadebehandling Overfladebehandling af fritstående konstruktioner. Plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen - PSS Formålet med plan for sikkerhed og sundhed (PSS) er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidigt være et godt styringsredskab for byggeledelsen. Byggepladsens størrelse Arbejdets farlighed Almindelige sundheds- og sikkerhedsrisici Særlig farligt arbejde Flere arbejdsgivere med i alt 1-10 ansatte samtidigt Ikke krav om skriftlig plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Krav om skriftlig plan for sikkerhed og sundhed (PSS), men kun for det særligt farlige arbejde Flere arbejdsgivere med flere end 10 ansatte samtidigt Krav om skriftlig plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Krav om skriftlig plan for sikkerhed og sundhed (PSS) Det er en god idé at udarbejde en PSS ved alle byggeprojekter, bortset fra helt små og ukomplicerede byggerier. PSS skal udarbejdes under projekteringen og skal under hele byggeperioden være tilpasset, inden arbejdet på byggepladsen sættes i gang. I forbindelse med udarbejdelsen af PSS skal det sikres, at: 1. Særlige risici på byggepladsen, herunder i jorden, identificeres, undersøges, vurderes, imødegås og afmærkes, inden arbejdet iværksættes 2. Eksisterende installationer i jorden identificeres, kontrolleres, sikres og afmærkes, inden arbejdet påbegyndes 3. Nødvendige tekniske installationer etableres og fremføres rettidigt til brugsstederne, samt at installationerne løbende kontrolleres og vedligeholdes 4. Færdsel på byggepladsen på ethvert tidspunkt kan foregå under fuldt forsvarlige forhold, herunder med den nødvendige belysning samt renholdelse og glatførebekæmpelse af færdselsveje 5. Egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes i nødvendigt omfang 6. Materialer kan afsættes på hensigtsmæssig plads og på stabilt underlag 7. Områder, hvor der udføres arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici (fx støjende arbejde), ikke samtidigt skal være arbejdsområde eller færdselsområde for andre 8. Der er fastsat procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici, samt at der er opsat stationer med førstehjælpsudstyr 9. Der om nødvendigt er fastsat en samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner. - 10/ _Faktaark om bygherres pligter indd 10 02/05/

11 PSS skal løbende tilpasses af arbejdsmiljøkoordinator (B) med input fra entreprenørerne/arbejdsgiverne. PSS skal i hele byggeperioden være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen. Ved arbejde på byggepladser med flere arbejdsgivere og færre end 10 personer samtidig på byggepladsen skal der kun udarbejdes en skriftlig PSS for de arbejder, der er omfattet af listen over særligt farligt arbejde. Særlig farligt arbejde Arbejdsgiveren skal i forbindelse med det særligt farlige arbejde udarbejde en skriftlig vurdering, hvor de særlige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger fremgår. Arbejdsmiljøkoordinator (B) indarbejder derefter de særlige foranstaltninger i PSS, fx krav til skiltning og brug af personlige værnemidler. Liste over særlig farligt arbejde: 1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser 2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol 3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom 4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger 5. Arbejde, der indebærer fare for drukning 6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde 7. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr 8. Arbejde i trykkammer 9. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer 10. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer. Det er ligeledes en fordel at udarbejde PSS ved arbejde i nærheden af stærkt trafikerede områder (veje og jernbaner). Indholdet i plan for sikkerhed og sundhed PSS udarbejdes under projekteringen og skal som minimum omfatte: 1. En organisationsplan 2. En byggepladstegning 3. En tidsplan 4. En angivelse af færdselsområderne 5. En angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde af flere arbejdsgivere og deres ansatte 6. En angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres i fællesområderne 7. En afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører særlige risici 8. En procedure for løbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v. 9. En angivelse af hvem, der forestår en eventuel planlagt løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner 10. Specifikke foranstaltninger vedrørende særligt farligt arbejde, hvis det er relevant. - 11/ _Faktaark om bygherres pligter indd 11 02/05/

12 Organisationsplanen Organisationsplanen består af en liste over de implicerede parter med relevante informationer om den enkelte entreprenør, herunder CVRnummer, adresse og relevante telefonnumre, navneliste over kontaktpersoner, øvrig telefonliste, diagram med byggepladsens arbejdsmiljøorganisation og et afsnit med de enkelte personers opgaver. Desuden bør bygherren eller arbejdsmiljøkoordinatoren (P) udarbejde overordnede mål for byggeriets arbejdsmiljøstandard. Byggepladstegningerne skal vise, hvor der er: 1. Eksisterende risici på arealet og hvilke risici 2. Adgangs-, transport- og flugtveje 3. Kran, hejs og stilladser 4. Afsat plads til materialedepoter, midlertidige værksteder og affaldscontainere 5. Afsat plads til velfærdsforanstaltninger 6. Tilslutning til el, vand og kloak 7. Alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr. Tidsplanen skal angive: 1. Hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen 2. Hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser 3. I hvilke perioder der skal foregå arbejde, som medfører særlig fare 4. Hvornår og hvor (på byggepladstegningerne) hver enkelt arbejdsgiver kan oplagre materialer og tekniske hjælpemidler, opstille skure og lignende, henlægge affald, tilslutte sit materiel til el, vand, kloak m.v. og benytte transport- og adgangsveje, stilladser og andre fælles foranstaltninger. Er der tale om et byggeri, vil det normalt være nødvendigt med byggepladstegninger, der hver for sig angiver: 1. Indretningen for den periode, hvor der arbejdes i jorden med kloak og betonarbejde 2. Hvordan pladsen er indrettet under opførelse af råhuset 3. Hvordan pladsen og bygningerne er indrettet og anvendt i de enkelte etager. Arbejdsmiljøkoordinator (B) ajourfører PSS, herunder organisationsplan, byggepladstegning og tidsplan, efterhånden som arbejdet på byggepladsen skrider frem, og ændringer foretages. ISBN Varenummer Udgivet: Dette faktablad er udarbejdet af BAR Bygge & Anlæg i samarbejde med Bygherreforeningen i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder og Konstruktørforeningen. Faktabladet har været forelagt Arbejdstilsynet, der har vurderet, at indholdet ikke strider mod arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet faktabladet, som det foreligger, og har ikke taget stilling til, om det dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Få mere at vide på eller / _Faktaark om bygherres pligter indd 12 02/05/