Hvordan får m usikken mening? O m karakter, situation og tilskuer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan får m usikken mening? O m karakter, situation og tilskuer"

Transkript

1 Hvordan får m usikken mening? O m karakter, situation og tilskuer D et følgende skal forstås som et forsog på at besvare et m eget basalt sporgsmål, nemlig: Hvordan får musikken mening i film? Mit umiddelbare svar vil være, at m usikken får mening gennem tilskueren. Film m u sik er musik for en tilskuer. Og musikken passer altid for så vidt at tilskueren vil bruge den til at forstå betydningen af en given filmisk sekvens. Modsat dette vil en del ellers hævde at vi opfatter filmmusikken som et udtryk for en indbygget fortæller. Indenfor film teorien har fortælle teorier ofte væ retfortæ llerteorier (Schepelern 1972:28-30, Metz 1974:21). F.eks hævder Levinson, at for så vidt at film opleves som en fremvisning af en række ting og forhold, ja så må vi forestille os at der på tilsvarende vis er et noget eller nogen, der fremviser det. D erfor kan m usikken bedst forstås som et direkte udtryk for en implicit filmskaber (Levin-son 1996:256, 268). I et fortæ llerperspektiv peger musikken således ikke ind i fiktionen men ud af den. Jeg vil vende argum entationen om og hævde, at som hovedregel peger musikken ind i filmen. Vi bruger musikken til at forstå, hvad der sker i fiktionsuniverset. Selvfølgelig kan der være situationer hvor musikken eller filmen som helhed opforer sig så uforståeligt at vi opfatter det som et udtryk for noget andet, f.eks. som udtryk for filmskaberens ironi. M en i lange perioder, og som film er flest, vil vi forstå musikken som et udtryk for noget i (og ikke udenfor eller bagved) fiktionsuniverset. Musikken handler altså om noget. Men om hvad? O ^ hvordan gor den det? H vad h an d ler m usikken om? D et hævdes ofte, at filmmusik kan have rent form elle funktioner. Musikken e r en slags auditivt klister, der kan binde løse ender sammen. D et hævder f.eks. Gorbm an 1987: og Prendergast 1992: Og Kathryn Kalinak skriver tilsvarende, at musik kan skabe forbindelser og overgange, når den narrative sammenhæng ellers er svag. M u sikken kan gore spring i tid og rum m indre iøjenfaldende (Kalinak 1992: 81). Jeg tro r at mange film kom ponister um iddelbart vil give hende ret. Fra komponistens og instruktørens side vil d et typisk være denne type overvejelse, d er tilskynder til brugen af m usik på et givent sted. G ennem synet afslører f.eks. at der mangler noget, hvorefter komponisten bliver beordret til at skrive noget musik. Set fra en produktions

2 vinkel er d er tale om, at man dækker over en springende narrativ struktur m ed en m u sikalsk struktur, der kan skabe form el sammenhæng. Men d et er ikke nødvendigvis et godt udgangspunkt for at beskrive, hvordan musikken opleves af publikum. Jeg vil ikke benægte, at musikken kan have sådan-ne formelle funktioner, m en jeg vil benæ gte, at musikken kan fungere udelukkende form elt. Som lyttende tilskuere (Langkjær 1998) vil vi altid bruge musikken til noget og ofte til flere ting på én gang. Forestillingen om filmmusikken som formel struktur bygger altså på, at musikken tilsyneladende kan tage over i særlige passager, at musikken bliver form el bæ rer af fortællingen i overgange m ellem to adskilte tid- rum. M ed Kalinaks ord kom penserer musikken for en slags m idlertidig narrativ svækkelse. Et lignende argum ent fremføres typisk i beskrivelser af populærm usik i film, hvor kendte hits bruges som underlæ gningsm u sik. Her beskrives m usikken - i lighed med musicalnumre - som en slags indskud i den narrative struktur (Larsen 1988). Således skriver også Palle Schantz Lauridsen om 1980erfilmenes hyppige brug af popmusik, at musikken ofte overordnes fortællingen således, at et popnum m er høres i hele dets udstrækning, mens billedsiden handlingsmæssigt går i stå (Lauridsen 1993: 140). Og m ere specifikt om PrettyWoman og SleepingWith the Enemy (begge 1990), at i begge film standser handlingen, mens hovedpersonen, Julia R oberts, prøver tøj til de ikke-diegetiske toner af hhv. Roy Orbisons Pretty w om an og Van M orrisons Brown- Eyed Giri (Lauridsen 1993: 140). Synspunktet synes at være udbredt. Men det er im m ervæk en m eget snæver definition af handling, der ikke kan rum m e, at Julia R oberts prøver tøj. I PrettyWoman er den nævnte sekvens på mange måder dét centrale sted, hvor Julia Roberts forvandler sig fra charm erende gadepige (og luder) til kæk middelklasse chick. Den indeholder hele filmens tematiske forvandlingsstruktur (Askepot) i sig, den struktur hvoraf tilskuerens følelser for hende forløses. Og m u sikken giver ikke m indst hendes forvandling en egen energi, frem drift og vilje. Musikken gør altid en forskel. Og den er aldrig blot af form el karakter. Den lyttende tilskuer vil altid bruge musikken til at forstå karakterer, situationer og begivenheder. M u sikkens ekspressivitet vil altid blive kontekstualiseret. O g dette gæ lder også popm usikken. Men selvom musik altid vil opleves som meningsfuld i en given sammenhæng, ligger det ikke um iddelbart lige for at give nogen forklaring på, hvordan musikken så rent faktisk skaber betydning. Hvordan ved vi f.eks., at musikken i en given scene refererer til scenens atm osfære - og ikke til en bestem t persons subjektive tilstand? Eller om den måske refererer til noget, der tidligere er sket eller noget, som endnu ikke er indtruffet? Kracauer kom m enterer en sekvens fra Pudovkins The Deserter (1933) som følger: De dystre billeder af slagne arbejdere der dem onsterer er synkroniseret med en opløftende musik, som han indsatte med den faste overbevisning, at den vill gøre arbejdernes fortsatte kampånd begribelig og få publikum til at foregribe deres endelige trium f (Kracauer 1961: 142). H er vælger Pudovkin og kom ponisten Shaporin altså en musik, der først passer med udfaldet af sekvensen (Pudovkin 1970: ). K racauer påpeger i sin efterfølgende kom m entar, at vi næ rm ere vil opfatte musikken som et udtryk for arbejdsgivernes

3 Hvordan ft. Ir musikken mening? 70 trium f over arbejderne end som et udtryk for en begivenhed, der endnu ikke er indtruffet (Kracauer 1961: 142). Kracauers indvending peger på, at den associering af musik og begivenheder, som tilskueren foretager, sker indenfor et begræ n set tidsrum. Vi sidder ikke og venter på filmens slutning, for vi beslutter os til, hvad musikken betyder. Specificeringen af det musikalske udtryk er en vedvarende aktivitet, der har en vis frem adrettet såvel som bagudrettet karakter, m en som alligevel arbejder indenfor et begræ nset tidslob. Et eksempel: 1 M artin Scorseses King o f Comcdy (1982) ses Jerry Langdon (Jerry Levvis) gå eftertæ nksom rundt i sin lejlighed efter netop at være blevet ringet op af en pågående kvindelig fan, der på en eller anden måde har fået fat i hans hemmelige telefonnummer. På lydsporet hores nu et langsomt og tilbagelænet bluespræ get stykke klavermusik. 1Ierefter billedklip til en bar m ed rodligt lvs og lum m ert interiør mens m u sikken fortsæ tter, hvorefter R upert Pupkin (R obert de Niro) træ der ind. D ette vil typisk blive betegnet som en musikalsk bridge eller link, den måde hvorpå musikken form elt binder to rum sammen og dækker over spring i tid og rum. D ette er i en vis forstand rigtigt. Den musikalske lytning skaber en sanset og formel kontinuitet og tilforer de to scener et fælles udtryk, men dette udtryk opfattes forskelligt. I den forste scene er vores op-m ærksom hed centreret om kring Lewis, den netop overståede telefonsamtale og det, at han - en kendt kom iker - ses så længe alene, tavs og uden nogen form for m arkering af sindstilstand (er han ensom?). Musikkens bluespræ gede karakter synes derfor at være et svar på tilskuerens sporgsmål, idet tilskueren får m usikken til at handle om ham, at være et udtryk for hans sindstilstand. Samtidig synes den her at stem m e den lyttende tilskuer m ed en generel blå stemning. Man kan endvidere tilfoje, at m usikken foregriber et sceneskift. Altså: Selvom en bestem t musikalsk stil indebæ rer typiske associationer, så betyder den samme m usik ikke det samme. Idet scenen skifter til baren, fokuseres musikken ikke længere om en person eller situation m en næ rm ere om den nye lokalitet, et værtshus. Musikken fungerer nu som atm osfærem usik, der karakteriserer lokaliteten. Musikken skaber kontinuitet i vores lytten og stem m er os, m en den forstås på skiftende m åder afhængigt af den filmiske kontekstualisering. Da den forst hores, fungerer den på én gang ved at karakterisere en person og ved for tilskueren at foregribe at noget nyt vil ske (sceneskiftet). Da scenen skifter, fungerer klavertem aet på én gang som musikalsk erindring af Lewis og som karakteristik af den nye lokalitet. På denne måde er m usikken ikke kun en formel bro. For tilskueren giver den mening på flere m åder og på samme tid. Musik relaterer sig sjældent så m eget til handling m en snarere til tilskuerens perception af handlinger eller karakterers følelsesmæssige reaktion på en given situation. I den forstand er musikken ikke prim æ rt narrativ m en snarere et noget, der gor, at vi m ere præcist kan forholde os til narrationen som realiseret fortælling. Den tilfører handlingen en ekspressivitet, der ikke handler om handlingen i sig selv men om handlingen set gennem et tem peram ent, det være sig karakterens eller tilskuerens egen. Jeg vil her foreslå tre typiske form er for musikalsk referentialitet, dvs. instanser eller niveauer i forhold til hvilke musikkens ekspressivitet får mening-: Karaktersubjektivitet, dram atisk situation og tilskuerens overordnede sympatier. M u sik o g k a r a k te r s u b je k tiv ite t. For mig at se er filmmusikkens afgørende

4 af Birger I.angkjær FrançoisTrujfauts La peau douce. funktion at fuldende scenens psykologiske mening (Miklos Rozsa, in: Brown 1994: 271). ^ Vi glem m er undertiden, hvordan filmen sluttede. M en vi husker som regel filmens centrale karakterer. Vi erin drer dem i b e stem te situationer, deres udseende, deres værem åde, og hvad vi syntes om dem. Med andre ord er vores oplevelse og forståelse af filmens karakterer afgørende for film oplevelsen. Men hvordan kan m usik konkret form idle en karakter, dennes tanker og følelser? En sekvens fra FrançoisTruffauts La Peau Douce (1964, Silkehud) med musik af George Delerue kan tjene som eksempel: Pierre Lachnay (Jean Desailly) er i Lissabon som foredragsholder og på vej op i hotellets elevator. Her m oder han påny den unge stewardesse (Françoise Dorléac) fra llyet, han tidligere har haft øjenkontakt med. Elevatorturen er tavs og med skjulte blikke. På et tidspunkt taber hun sin nogle, og deres hænder herører hinanden, da han hjælper hende. H erefter følger 6 m indre forløb: 1. Da hun forlader elevatoren, begynder musikken, et lyrisk m oltem a på fløjte som vi i filmens indledning har h ø rt til billedet af tre kæ rtegnende hænder, hvoraf den ene piller ved en vielsesring på den andens hånd. H er høres det til billedet af den (længselsfuldt?) stirrende Lachney. 2. Da Lachney, nu alene, fortsæ tter elevatorturen nedad skifter musikken karakter, melodien (violin) er hurtigere og synes to nalt flagrende. 3. Da han stiger ud og bevæger sig ned af den lange hotelgang til sit eget værelse lyder en variant af det første lyriske m oltem a (1.) påny, men med en underliggende repetitivt drivende figur, til bevægelige billeder af Lachney samt ræ kker af (ensomme såvel som tosom m e) sko foran værelsesdorenc. 4. I m ørket på hans eget værelse skifter 71

5 Hvordan får musikken mening? musikken påny karakter, den udfører langsomme og retningsløse tonebevægelser, som variation over det netop hørte tem a, men uden den repetitivt drivende figur. Da han sæ tter sig for at ringe tier musikken. 5. Han søger telefonisk at invitere stew ardessen på en drink, hun afslår og samtalen ender. Musik påny (tem a 1). 6.Telefonen ringer og afbryder m usikken. Samtalen ender idet de aftaler at modes dagen efter. Musikken starter op påny, denne gang hurtigere med trem olo-strygere og flojtetriller. Idet Lachney går fra den ene lyskontakt til den anden, oges musikkens lydstyrke for hver kontakt han tæ nder for at kulm inere, da han smider sig påklædt på sengen m ed arm ene bag hovedet i et nu fuldkom m en oplyst hotelværelse. Den musikalske instrum entering er gennemgående enkel. Den består af llojte, harpe og lejlighedsvis et m eget dæ m pet tutti. Flojten som soloinsttrum ent varieres to steder af violin og obo. De mest iørefaldende musikalske variable er tem po (hurtig versus langsom), skiftende instrum entering (flojte versus stryger) og forskellige grader af melodisk gestaltkarakter (afgrænset motiv versus åben tonal bevægelse) samt m odstillede udtryk (melodisk motiv og repetitiv figur). D et er prim æ rt gennem variation af disse m eget hørbare param etre, at musikken m arkerer forandringer såvel som segm enterer forlob. Musikken m arkerer følelsesmæssige skift hos hovedpersonen for så vidt, at de musikalske forandringer flere steder falder sammen med fysiske forandringer: Da hun forlader elevatoren, da han træ der ind på værelset, og da han har lagt telefonroret på. Vi har hidtil oplevet Lachney som travl og uden næ rvæ r overfor hustru, barn og venner. I lans skjulte blikudveksling i elevatoren er udtryk for en interesse og adfærdsæn- 7 2 dring, som de færreste tilskuere vil overse betydningen af. Kvinden er smuk og yngre end han. Da hun forlader elevatoren, og musikken begynder, giver den os ingen præ cis viden om eller direkte adgang til Lachnays konkrete tanker og folelser. D en forandrer heller ikke ved vores forståelse af den grundlæggende situation. Men den guider os i vores fortolkning af Lachneys på mange m åder udtrykssvage optræ den, idet vi bruger m usikken til at forstå situationens overordnede betydning for Lachney og hans mulige handlinger. Musikkens langsomme, søgende og m olprægede karakter giver ikke indtryk af retning og handlekraft, og vi bliver da heller ikke overraskede, da han blot korer alene ned uden et ord eller anden form for indgriben. Her e r en af musikkens funktioner altså at sandsynliggore en handlingstendens. Vi accepterer hans passivitet, fordi den allerede er m uliggjort og antydet gennem m usikkens udtryk. D et forste musikalske segment motiveres som nævnt af en begivenhed, nemlig hendes forladen elevatoren og Lachneys lidt vovsede blik. D et kom m er igen i 3. og 5. segm ent, der kontrasteres af 3 musikalske variationer (2., 4. og 6.). Disse variationer opfatter vi som e t udtryk for Lachneys skiftende vurderinger af sine handlem uligheder (kurtisering) i forhold til kvinden, som da det forste tem a på elevatorturen nedad skifter karakter fra det langsomme og artikulerede m oludtryk (1.) til d e t hurtige og mere retningslose (2.). Men ligesom musikken sætter forskelle og m arkerer forandringer, så segm enterer den ligeledes forlob og fastholder gennem sit udtryk en form for ekspressiv g rundform, så længe den lyder. Gentagelsen af det første m usikalske tema under Lachneys gåtur ned af hotelgangen (3.) fungerer som et længere musikalsk og visuelt forlob uden nævneværdig sætten forskel. Denne musikalskformelle sammenhæng og ens dannet-

6 aj Birger Langkjær hed er m ed til, at vi opfatter Lachnays følelsesmæssige tilstand som sto rt set den samme. Vi forstår og oplever, at han er optaget af dén hændelse, der satte musikken igang (musikkens diegetiske m otivation) og på hvilken m åde, han er det (musikkens ekspressive udtryk). H er peger musikken ind i den fiktive person - ikke fordi musik- i sig selv altid har med subjektive tilstande at gøre, men fordi det i den givne sam m enhæng er den mest oplagte hypotese fra tilskuerens side. Musikken får altså sin betydning gennem den måde, som tilskueren bruger den på. Den kan ikke bruges til hvad som helst (betydningen er ikke tilfældig) men vil ofte - sammen m ed andre filmiske udtrykselem enter - blive brugt til at forstå en eller flere af filmens personer. Hen m od slutningen af Joel Schumachers DjingYoung (1991) ankom m er Hilary O Neil (Julia Roberts) til en fest. Indtil da har kam eraet ful^t V ictor Geddis (Campbell Scott), der går alene og udeltagende rundt mellem de øvrige gæster, der hores som uspeciferet mumlen. Da Hilary ankom m er ses hun i totalbillede og fremhæves visuelt af den fokuserede lyssætning. Herfra billedklippes til Victor, der ses i halvnær. Samtidig fader reallyden ud og e t klaverstykke hores. Herfra billedklippes påny til Hilary i total, mens musikken fortsæ tter. Eksem plet muliggør en um iddelbar beskrivelse af, hvad den lyttende tilskuer gør m ed filmen som foreliggende. D er er indledningsvis tre cues, d er fokuserer vores opm ærksom hed på V ictor og på, hvad det er, han er opm æ rksom på: Victors pludselige adfærdsændring fra uopm æ rksom til opm æ rksom formidles dels gennem kropsudtryk og blik såvel som form elt ved, at vi visuelt kom m er tæ ttere på ham, og dels auditivt ved at lydene forsvinder. Som tilskuere vil vi um iddelbart lede efter en m o tivation for noget så horbart som reallydens forsvinden (et sansetab der hurtigt kom penseres for gennem musikken). D et, der forbinder og m otiverer de stilistiske begivenheder, er karakteren (Victor). Reallydstabet m arkerer karakterens blik og understreger dets betydning, dvs. betydningen af det, der ses på, for den, der ser. O m vendt m otiverer blikket - som direkte udtryk for at Victors opm æ rksom -hed er vakt - lydens forsvinden. H erefter træ der musikken ind og karakteriserer denne nye opm ærksom hed. D et lyriske klavertema indikerer ingen m otorisk handlingsparathed. D et er en langsom og åben musik uden form el retning eller bestem thed. Den er hverken gestisk trium ferende og eksklam atorisk (i denne kontekst; jeg elsker dig ) eller m otorisk pågående og forudgribende (i denne kontekst; jeg hader dig ) m en netop formel og stem ningsm æssig åben eller tvetydig. Musikken fungerer ved at stem me tilskuerens forståelse af hans blik på hende (dvs. hvad føler karakteren i forhold til hende). Den musikalske ekspressivitet kan altså på én gang karakterisere en given fiktionskarakter og specificeres af denne. Psykoanalytiske teorier øm filmmusik beskriver i høj grad tilskueren som passiv. Vi hypnotiseres og føres med af filmen (Gorbman 1987: 6). Men på baggrund af den foregående analyse synes det m ere oplagt, at musikken ikke bedøver os m en snarere udvider det om hvilket, vi kan vide og døm m e, idet den kan karakterisere filmens personer på en sådan måde, at vi får større og m ere præcist indblik i ikke blot, hvad de forholder sig til m en også, hvordan de gør det. Musikken fjerner ikke vores døm m ekraft m en fokuserer og specificerer den. M usik og dram atisk situ ation. Selvom karakteren ofte er et strukturerende ele- 7 3

7 Hvordan får musikken mening? OrsonWelles Touch of Evil. 74 m ent i vores måde at forstå audiovisuel fiktion, så kan langt fra al musik forståes som konkret karakterrelateret: I indledningen til O rsonw elles Touch o f Evil (1958, Politiets blinde oje) placeres en bom be i en bil. Vi identificerer den sorte genstand som en bombe ud fra den tikkende lyd samt mandens lyssky og hastige adfærd. Den følgende sekvens er velkendt, optaget i én lang kameraindstilling, der i glidende bevægelser op over tage og ned igen skiftevis indfanger en række personer og begivenheder indtil øjeblikket, hvor der lyder en eksplosion udenfor billedfeltct. Men ud over den samm enhængende kam erabevægelse er der også et andet elem ent, der binder begivenhederne sammen. For idet den tikkende sorte genstand placeres, hores congas, der dublerer og overtager det tikkende tem po og forvandler det til en rytme. Tem poet øges da m anden løber bort. Herefter bygges musikalsk oven på til en slags dansabel natklubsalsa m ed let skingre blæserriffs, m en uden at vi glemmer musikkens udgangs-punkt: Bomben. Mens kameraet binder sam m en (objekter, personer, fysiske rum ), synes musikken at udmåle tiden, at fastholde begivenhedernes irreversible karakter, dvs. at tilføre den rumlige sam menhæng en tidslig retning. På et tidspunkt afloses de højtmiksede riffs og congas af en m ere afdæm pet og nedad-gående figur i træblæ serne for auditivt at gore plads til replikudveksling m ellem grænsevagten og de nygifte hr. og fru Vargas, der kom m er gående. Men da bilen med bom ben korer op til vagten, siger den unge kvinde, d er sidder i den: I got this ticking noise. No, really.this ticking noise in my head samtidig med at congas tager samme tem po og rytm e op fra før. På denne måde synes musikken næ sten anmasende at sige hor, d er er noget galt, hvilket understreges af, at musikken ophører ved eksplosionen. Musikken kan dog ikke siges kun at refe-

8 af Birger Langkjær rere til bom ben. For samtidig er der tale om natklubm usik, der ved sin etnicitet (salsa) understreger den eksotiske setting (grænsen m ellem USA og M exico), og som ved sin festkarakter skaber en konstrast til det, der tilsyneladende m otiverer musikken, nemlig bom ben. Ved sin ekspressive flertydighed er musikken m ed til at skabe en række spørgsmål hos tilskueren: U m iddelbart efter at bom ben er placeret, ser vi den noget ældre mand og den unge (lidt billige) kvinde kom m e gående, idet vi hører hende le. Måske er hun elskerinde, måske luder. Måske kom m er de netop fra en fest, en klub eller et bordel og er nu uafvidende påvej ind i døden. Musikken formår på satanisk vis at fastholde alle muligheder. Musikken fastholder ved sin m etronom iske tem poudm åling af en diegetisk lyd en specifik reference til et objek t i fiktionsuniverset, der tilfører situationen som helhed en suspensekvalitet, som vi ikke formår at overhøre. Samtidig karakteriserer den handlingslokaliteten og antyder, idet overgangen fra rytm isk dublering til egentlig musikalsk udtryk falder sammen m ed kvindens latter, at de mulige bom beofre er uafvidende om situationen.t ilskueren ved (eller aner) noget, men de fiktive personer ved tilsyneladende intet. Musikken skaber en form for sanset og ekspressiv kontinuitet, der samtidig frem hæver det æstetisk legende i kam erabevægelsen, giver den rytm e og sammenhæng. D et er symptomatisk, at musikken udfolder sig, når vi visuelt er på afstand af personer og på den måde afskåret fra en m ere direkte adgang til at aflæse personernes udtryk, en afstand som den musikalske ekspressivitet i en vis forstand kom penserer for. Men det er e t tvetydigt musikalsk udtryk, idet det på én gang kan opfattes som noget, der karakteriserer personer og lokalitet, øg som noget, der - i kraft af at tage sit udgangspunkt i en diegetisk lyd (bombens tikken) - fastholder og fokuserer vores opm ærksom hed om et objekt, som vi ikke længere kan se men indirekte og musikalsk høre, og som m edfører, at vi som tilskuere forholder os vagtsom t til situationen. 1Touch ojevil skaber musikken en rettet frem drift, der forstæ r kes af dens ekspressive flertydighed. Og herigennem kom plicerer og intensiverer den tilskuerens lyttende perception. Jeg har ovenfor beskrevet person og situation som to typer af referencepunkter, der gor musikken meningsfuld. Men hvad med karakterernes handlinger? Beskriver musik ikke typisk også handlinger, simple bevægelser og lignende? En af de klassiske indvendinger m od filmmusik er netop, at den for en stor dels vedkom m ende består i mickey mousing, dvs. i en musik, der m im er eller efterligner fysiske eller visuelle bevægelser på læ rredet. Mod dette kan man indvende, at der næppe er en fuldstændig lighed mellem visuel bevægelse og musikalsk gestalt. Musikken vil altid kun være lig den visuelle bevægelse i én bestem t henseende, nemlig i samtidigheden. Og spørgsmålet er, om samtidighed er en tilstrækkelig betingelse for lighed. D et musikalske udtryk vil altid være betydningsmæssigt m ere om fattende end blot det tidslige sammenfald m ellem en visuel bevægelse og en auditiv gestalt. Lad mig give et eksempel: 1John Woos The Killer (1989) har lejem orderen under en skudduel reddet en lille såret pige, som han nu bringer på hospitalet. Han forfølges af to betjente m en venter alligevel på operationsstuen, da det er uklart om pigen vil overleve. Scenen udvikler sig til et typisk stiliseret W oo-scenarie, hvor lejem orderen har den ene betjents pistol rettet mod sig, mens han selv retter sin pistol mod den anden betjents nakke, alt imens læger og sygeplejesker i stilhed tager sig af pigen. Da pigens fingre i nærbillede pludselig bevæger sig, lyder musikken øje- 7 5

9 Hvordan får musikken mening? blikkeligt, et sprødt klingende klokkespil (nærlyd) efterfulgt af et panfløjtem otiv (i større lydrum) og synth-harm oni. H er kunne man hævde at klokkespillet efterligner fingrene, at den musikalske bevægelse form elt set (eller hørt) har en vis lighed med fingrenes bevægelse. D et synes dog svæ rt at redegøre for, hvori ligheden består andet end i, at de optræ der i hvert fald noget næ r samtidigt. Påstanden kan d erfor mest overbevisende indskrænkes til, at tilskueren i hvert fald vil forbinde musik og bevægelse og opfatte det sådan, at de har noget med hinanden at gore. Fingrenes bevægelse synes næ rm est at være en slags katalysator for musikken, den m otiverer m usikken, der tilsvarende synes at udspringe af den visuelle bevægelse. Men udover denne kinæstetiske forbindelse (en slags bevæ gelsesenergi fra fingre til musik) er der så tale om en egentlig betydningsmæssig forbindelse? R efererer musikken f.eks. til hånden? Musikkens udtryk lægger sig i hoj grad op af den samlede situation af hvilken hånden er et delkom ponent. Vi forstår gennem håndens bevægelse, at pigen lever, hvilket er scenens centrale følelseskom ponent. M u sikken tilfører denne bevægelse et m ere generelt udtryk fra klokkespillets magiske intimlyde til et egentligt form uleret durmelodisk panflojte tem a, fra næ rlydrum til stort lydrum. På baggrund af musikkens enkle og smukke karakter vil vi f.eks. ikke tolke bevægelsen som en sidste kram petrækning, m en snarere som en begyndelse til liv, ligesom klokkespillet (form elt set) er en musikalsk begyndelse. Og som sådan fortolkes musikken snarere ind i den situationelle helhed af tilskueren, og ind i vores forventninger, spørgsmål, håb og overvejelser. Panfløjtemotivet høres ved billedklip til lejem orderen og kan derved ligeledes for- 7 6 stås som en m arkering af, at lejem orderen forstår, hun lever. Musikkens ekspressivitet motiveres således af en visuel bevægelse men fortolkes på en gang i forhold til karakteren såvel som tilskuerens forståelse af den samlede situation. O fte vil musikken kom m e bagefter en begivenhed to r at karakterisere de fiktive karakterers reaktion på begivenheden. I en vis forstand er karakterernes reaktion på en situation ikke blo t et spørgsmål om at så ved vi, hvad han eller hun tæ nker,- m en i lige så hoj grad et spørgsmål om, at vi som tilskuere tillægger sympatiske personers tolkning af personer eller situationer stor betydning. Centrale karakterers følelsesmæssige reaktion på en situation har således en slags vejledende funktion i forhold til tilskueren, idet reaktionen cuer tilskueren til en passende reaktion. Vi forstår ikke m indst en situation som sørgelig ved, at en eller flere karakterer reagerer på situationen som sørgelig. Og m usik vil ofte falde tidsmæssigt sammen m ed denne type karakterm edieret evaluering af en begivenhed eller situation. I DyingYoung skændes kæ resteparret, fordi han ikke har indrøm m et, at hans kræftsygdom er brudt ud igen. M en forst da skænderiet er o p h ø rt, og han sidder alene og eftertæ nksom på sin seng, hores musikken, et lyrisk og stryger-båret akustisk guitar tema. H erved lader musikkens os forstå, at han er taldet ned, at hans vrede er væk. Musikken karakteriserer hans efterfølgende tilstand, og derigennem re-evaluerer vi skænderiet. Musik vil ofte på denne m åde karakterisere en karakters reaktion på en handling, dvs. handlingens betydning, snarere end handlingen selv. Selvom musikken synes at udspringe af en replik, en lyd eller et ansigtsudtryk (dvs, af en handling eller en begivenhed), vil den altid blive forstået i forhold til tilskuerens overordnede engagem ent i bestem te karakterer.

10 M usik og tilskuersym pati. Musik kan m otiveres forskelligt. K arak-tererne kan undertiden også høre den eller enddog frem bringe den. M en musik i film er først og sidst musik for et filmpublikum. Murray Smith taler om filmens sympatistruktur (Smith 1995). Denne struktur er bundet op omkring vores m oral-ske evaluering af centrale karakterer og har en form for vejledende karakter i forhold til, hvordan vi som tilskuere relaterer os til karakterer, begivenheder og situationer. Og, vil jeg hævde, det er oftest denne sympatistruktur, som musikken vil lyde og blive opfattet i forhold til. I indledningen til Touch o f Evil er der endnu ikke etableret nogen sympatistruktur. Filmen er lige begyndt, og vores reaktioner er derfor i høj grad bestem t af et alm ent moralkods. Hvis en peson bliver slået ihjel, så vil vi alt andet lige betragte det som noget ulykkeligt. Vi oplever bom ben og m usikkens vedvarende og rytm iske insisteren på dens eksistens som noget, der burde afværges. Her er vores reaktion og perception af musikken bestem t af en slags hverdagsagtige præ ferencer og moral. Men som filmen skrider frem, vil musikkens ekspressivitet tilsvarende blive fokuseret såvel som nuanceret. Da den samme m usik (i et m eget højt volumenniveau) hores under Hank Quinlands (Orson Welles) m ord på Grandi (Akim Tamiroff) på hotelvæ relset m ed den m orfinbedøvede fru Vargas (Janet Leigh) liggende i sengen, indgår den i et samspil m ed to samtidige elem enter: Dels det at Hank, en tem m elig usympatisk og gennemkorrupt betjent, for alvor træ der i karakter ved at myrde Grandi og dels den stæ rkt seksualiserede iscenesættelse af den m orfinbedøvede fru Vargas på sengen. Musikkens rytm e og skingre blæserriffs, der stiger i intensitet og volumen, intensiverer m ordet som horribelt og samtidig m edfører den en slags forhøjet arousal (et uspecificeret fysiologisk alarmberedskab) hos tilskueren, der samtidig forskydes og knyttes til hypoteser om kring scenens seksuelle elem enter og mulige im plikationer (voldtægten som m u lighed). Musikkens pågående udtryk samm enkæ der det faktiske med det mulige overgreb. Musikken kan også lyde efter den dram a tiske situation, efter at noget er hæ ndt, som det tidligere nævnte skænderi i DyingYoung. Musikken vil ikke så m eget akkompagnere handlingen som affekten, ligesom den ikke vil akkom pagnere begivenheden m en en karakters eller tilskuerens perception af situationen. I forlængelse af den ovennævnte diskussion af sym patistrukturens betydning for vores perception af den musikalske betydning kan vi altså hævde, at med situationen menes to ting: Dels situationen set gennem en karakter, og dels situationen set gennem tilskuerens overordnede sympatistruktur. H ø rer vi vedholdende dissonerende gysermusik til en sekvens, hvor m oderen sniger sig ind på ofret, der er uafvidende om situationen, så vil musikken ikke relatere sig til nogle af karakternes oplevelse af situationen men udelukkende til tilskuerens frygt for, at m orderen skal lykkes med sit forehavende. Hvis nu m oderen sniger sig hen ad gangen mod det badeværelse, hvor vores heltinde befinder sig, og vi - publikum - og heltinden horer en lyd (musikken stopper f.eks. i det øjeblik m orderen træ der i et badedyr), så reagerer heltinden måske ved pludselig at stoppe op og lytte. H erefter vil vi forstå m u sikken, der nu er vendt tilbage, som udtryk for heltindens oplevelse af situationen, dvs. hendes frygt. H er er musikkens betydning altså skiftet fra udelukkende at relatere sig til tilskuerens oplevelse af situationen, til nu (i tilskuerens bevidsthed) ligeledes at relatere sig til heltindens (form odede) frygt.

11 Hvordan får musikken mening? Musikken forholder sig derfor langt fra altid til situationen set fra en bestem t karakteres synspunkt men kan dog gøre det. O m vendt vil musikken altid forhold sig til tilskuerens syn på situationen. På denne måde vil tilskueren altid forstå musikken i forhold til sine gennem gående sym patier og antipatier i forhold til filmens karakterer og de situationer de er involveret i. Musikken tilbyder derved en slags evaluering af en given situation. Musikken instruerer på mange m åder tilskueren i dennes reaktion. Ligesom dåselatteren i en sit-com opfordrer publikum til at le, kan musikken stem m e tilskueren i dennes attitude eller følelsesmæssige evaluering af situationen (Samuel Chell, in: Kalinak 1992:87). Da vi itruffauts La chambre verte (1978, D et gronne værelse) for første gang ser Julien Davenne (Truffaut) holde seance for sin afdode hustru, fungerer musikken i hoj grad som et k orrektur til tilskueren. Vi ser Julien sætte en fingerring på en gibsafstøbning af sin afdode hustrus ene hånd. Scenen virker nærm est patetisk latterlig. Men her lyder så musikken, George D elerues langsomt-vemodige musik som vi i indledningen horte til fastmotion billeder af lobende soldater fra et frontafsnit under 1.verdenskrig. Musikken gør det svæ rt at opleve scenen som latterlig. Den muliggør på sin vis, at tilskueren kan søge at sim ulere, hvordan det må være at tilbede en afdød, at have m istet og nu savne. På denne måde vejleder musikken tilskueren i, hvordan denne skal forstå og forholde sig til scenen. I sidste ende retter musikken sig m od tilskueren. Den kan karakterisere filmens p ersoner og deres reaktioner på bestem te begivenheder og situationer, og den kan karakterisere en situation i sin helhed. Men den vil gøre det i forhold til tilskuerens over- 78 ordnede engagem ent i fiktionen, dvs. i forhold til tilskuerens interesser i og ønsker på vegne af fiktionskaraktererne. På den måde vil tilskueren altid få musikken til at passe, idet dennes forventninger, ønsker og interesser udstikker en række spørgsmål, som musikken synes at besvare. Litteratur Brown, Royal S. (1 994): Overtones and Undertones: Reading Film Music, University of California Press. Gorbm an, Claudia (1987): Unheard Melodies: Narrative Film Music, Indiana University Press. Kalinak, Kathryn (1992): Settling the Score: Music and the Classical Hollywood Film, The U niversity ofw isconsin Press. Kracauer, Siegfried (1961): Nature of Film: The Redemption of Physical Reality, Dennis Dobson, London. Langkjær, Birger (1996): Filmlyd < lfilm musik: Fra klassisk til moderne film, Museum Tusculanums Forlag, København, Langkjær, Birger (1998): Den lyttende tilskuer: O m musik, perception og folelser i audiovisuel fiktion, in: Norsk medietidsskrift, nr. 1. Larsen, Peter (1988): Musik ogtv-fiktion, in: MedieKultur, n r.9, Århus. Lauridsen, Palle Schantz (1993): Musikken hos Stanley Kubrick, in: Sekvens 93, Filmvidenskabelig Årbog. Levinson, Jerold (1996): Film Music and Narrative Agency, in: Post-Theory: Reconstructing Film Studies, (ed.) David Bordwell & N oël Carroll,The University of W isconsin Press. Metz, Christian (1974): Film Language, O xford University Press, New York. Prendergast, Roy (1992): Film Music - a neglected art, N orton, N ew York. Pudovkin, V.I. (1970): Film Technique and Film Acting, Grove Press, Inc, N ew York.

12 af Birger Langkjær Schepelern, Peter (1972): Den fortællende film, Munksgaard. 79

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Combo Crunch. fitnessfaq.info

Combo Crunch. fitnessfaq.info Combo Crunch fitnessfaq.info Kombinationsboksen stykket læ gges væ gt på både den øvre og nedre region af maven. Selvom den fulde læ ngde af musklen er indgåelse af kontrakter, skal den øvelse skal udføres

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

En aften i Hollywood

En aften i Hollywood En aften i Hollywood På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Med musikken ind i filmens verden Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Sammen med orkestret skal vi på en tur ind i filmens verden.

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Undervisningsforløb til udskolingen

Undervisningsforløb til udskolingen FORLAG Undervisningsforløb til udskolingen Til døden os skiller en kortfilm af Martin og Michael Vrede Nielsen En lyd siger mere end 24 billeder. I sekundet. Af Anders Beier Stokkebæk Til døden os skiller

Læs mere

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE

FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE FIKTION (NOVELLE): NOVELLEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Analyse af Henning Mortensens novelle Miraklet fra novellesamlingen Ofelia skal ikke være fed. Historier fra sindets hundehuller. Gyldendal,

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i]

Final. Nat med kniv? Manuskript. [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Final Nat med kniv? Manuskript [1]--- [2]--- [3]--- [4]--- [5]--- [6]--- [Zero]--- [1i]--- [2i]--- [3i]--- [4i]--- [5i] Dette er en tidslinje over filmen. Gennem manuskriptet vil vi sige, hvor vi er. Filmen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG

50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 50 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 7 DEN AFDØDES USVÆKKEDE LIVSKRAFT Vi forstår i dag mere om betydningen af den afdøde ægtefælles nærvær. Modsat tidligere ved vi, at det er naturligt og kan

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker

Læs mere

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester Mussorgskijs Udstillingsbilleder med Aarhus Symfoniorkester Historien bag Udstillingsbilleder Komponisten Mussorgskij skrev dette musikstykke i 1874. Mussorgskijs nære ven maleren, arkitekten og designeren

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Film, følelser og forståelse

Film, følelser og forståelse Film, følelser og forståelse David Bordwell, Noel Carroll og kognitionsteori D avid Bordwell. Foto: Mike Lamb. «3 to C C a -c; Kognition betyder tænkning, så hvis vi vil forstå hvad kognitivistisk film

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Stemthed og levet krop

Stemthed og levet krop Stemthed og levet krop Kirsten Fink-Jensen Ved konferencen Musikalsk Læring var Den levede krop - objekt og subjekt i forskning med fokus på småbørns deltagelse i musikalske aktiviteter en fælles præsentation

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Yderligere omtale af enkelte foredrag på messen:

Yderligere omtale af enkelte foredrag på messen: Foredrag på Helsemessen I Parkhallen, Kolding 29. og 30. oktober 2011. Åbningstider: kl. 10-17 begge dage ENTRE: kr. 60,- /dag incl. alle foredrag. 40 behandlerstande og 20 foredrag herunder med bl.a.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark

PRAGMATISK PROFIL. af dagligdags kommunikations færdigheder hos skolebørn. Resumé ark Resumé ark Barnets navn:.. A. KOMMUNIKATIVE FUNKTIONER Rækken af funktioner, som udtrykkes Måden hvorpå intentioner udtrykkes f.eks.: præ-tilsigtet, fagter, brug af stemmen, ord, fraser, sætninger B. RESPONS

Læs mere

Filmhuset 25. oktober

Filmhuset 25. oktober Filmhuset 25. oktober Majken Tang Koch Møde med film og forfatter Gode råd til filmarbejde Hvorfor film i undervisningen? Hvad skal vi vælge? Hvordan skal vi arbejde med filmen? Hvorfor film i undervisningen?

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 EN NY DUFT AF LIV Kærligheden der blev væk - for farisæeren Vi møder tre hovedpersoner, hvoraf de to taler,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Musikvideo I undervisningen

Musikvideo I undervisningen Musikvideo I undervisningen Definition af musikvideoen Man kan ikke uden videre karakterisere billedsidens stil efter den ledsagende rockmusiks stilart. Det skyldes at visuel stil er noget ganske andet

Læs mere

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE

DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE LEVENDE FORTÆLLING I M497 DAVID BLIVER UDVALGT TIL KONGE Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes

Læs mere