Hvordan får m usikken mening? O m karakter, situation og tilskuer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan får m usikken mening? O m karakter, situation og tilskuer"

Transkript

1 Hvordan får m usikken mening? O m karakter, situation og tilskuer D et følgende skal forstås som et forsog på at besvare et m eget basalt sporgsmål, nemlig: Hvordan får musikken mening i film? Mit umiddelbare svar vil være, at m usikken får mening gennem tilskueren. Film m u sik er musik for en tilskuer. Og musikken passer altid for så vidt at tilskueren vil bruge den til at forstå betydningen af en given filmisk sekvens. Modsat dette vil en del ellers hævde at vi opfatter filmmusikken som et udtryk for en indbygget fortæller. Indenfor film teorien har fortælle teorier ofte væ retfortæ llerteorier (Schepelern 1972:28-30, Metz 1974:21). F.eks hævder Levinson, at for så vidt at film opleves som en fremvisning af en række ting og forhold, ja så må vi forestille os at der på tilsvarende vis er et noget eller nogen, der fremviser det. D erfor kan m usikken bedst forstås som et direkte udtryk for en implicit filmskaber (Levin-son 1996:256, 268). I et fortæ llerperspektiv peger musikken således ikke ind i fiktionen men ud af den. Jeg vil vende argum entationen om og hævde, at som hovedregel peger musikken ind i filmen. Vi bruger musikken til at forstå, hvad der sker i fiktionsuniverset. Selvfølgelig kan der være situationer hvor musikken eller filmen som helhed opforer sig så uforståeligt at vi opfatter det som et udtryk for noget andet, f.eks. som udtryk for filmskaberens ironi. M en i lange perioder, og som film er flest, vil vi forstå musikken som et udtryk for noget i (og ikke udenfor eller bagved) fiktionsuniverset. Musikken handler altså om noget. Men om hvad? O ^ hvordan gor den det? H vad h an d ler m usikken om? D et hævdes ofte, at filmmusik kan have rent form elle funktioner. Musikken e r en slags auditivt klister, der kan binde løse ender sammen. D et hævder f.eks. Gorbm an 1987: og Prendergast 1992: Og Kathryn Kalinak skriver tilsvarende, at musik kan skabe forbindelser og overgange, når den narrative sammenhæng ellers er svag. M u sikken kan gore spring i tid og rum m indre iøjenfaldende (Kalinak 1992: 81). Jeg tro r at mange film kom ponister um iddelbart vil give hende ret. Fra komponistens og instruktørens side vil d et typisk være denne type overvejelse, d er tilskynder til brugen af m usik på et givent sted. G ennem synet afslører f.eks. at der mangler noget, hvorefter komponisten bliver beordret til at skrive noget musik. Set fra en produktions

2 vinkel er d er tale om, at man dækker over en springende narrativ struktur m ed en m u sikalsk struktur, der kan skabe form el sammenhæng. Men d et er ikke nødvendigvis et godt udgangspunkt for at beskrive, hvordan musikken opleves af publikum. Jeg vil ikke benægte, at musikken kan have sådan-ne formelle funktioner, m en jeg vil benæ gte, at musikken kan fungere udelukkende form elt. Som lyttende tilskuere (Langkjær 1998) vil vi altid bruge musikken til noget og ofte til flere ting på én gang. Forestillingen om filmmusikken som formel struktur bygger altså på, at musikken tilsyneladende kan tage over i særlige passager, at musikken bliver form el bæ rer af fortællingen i overgange m ellem to adskilte tid- rum. M ed Kalinaks ord kom penserer musikken for en slags m idlertidig narrativ svækkelse. Et lignende argum ent fremføres typisk i beskrivelser af populærm usik i film, hvor kendte hits bruges som underlæ gningsm u sik. Her beskrives m usikken - i lighed med musicalnumre - som en slags indskud i den narrative struktur (Larsen 1988). Således skriver også Palle Schantz Lauridsen om 1980erfilmenes hyppige brug af popmusik, at musikken ofte overordnes fortællingen således, at et popnum m er høres i hele dets udstrækning, mens billedsiden handlingsmæssigt går i stå (Lauridsen 1993: 140). Og m ere specifikt om PrettyWoman og SleepingWith the Enemy (begge 1990), at i begge film standser handlingen, mens hovedpersonen, Julia R oberts, prøver tøj til de ikke-diegetiske toner af hhv. Roy Orbisons Pretty w om an og Van M orrisons Brown- Eyed Giri (Lauridsen 1993: 140). Synspunktet synes at være udbredt. Men det er im m ervæk en m eget snæver definition af handling, der ikke kan rum m e, at Julia R oberts prøver tøj. I PrettyWoman er den nævnte sekvens på mange måder dét centrale sted, hvor Julia Roberts forvandler sig fra charm erende gadepige (og luder) til kæk middelklasse chick. Den indeholder hele filmens tematiske forvandlingsstruktur (Askepot) i sig, den struktur hvoraf tilskuerens følelser for hende forløses. Og m u sikken giver ikke m indst hendes forvandling en egen energi, frem drift og vilje. Musikken gør altid en forskel. Og den er aldrig blot af form el karakter. Den lyttende tilskuer vil altid bruge musikken til at forstå karakterer, situationer og begivenheder. M u sikkens ekspressivitet vil altid blive kontekstualiseret. O g dette gæ lder også popm usikken. Men selvom musik altid vil opleves som meningsfuld i en given sammenhæng, ligger det ikke um iddelbart lige for at give nogen forklaring på, hvordan musikken så rent faktisk skaber betydning. Hvordan ved vi f.eks., at musikken i en given scene refererer til scenens atm osfære - og ikke til en bestem t persons subjektive tilstand? Eller om den måske refererer til noget, der tidligere er sket eller noget, som endnu ikke er indtruffet? Kracauer kom m enterer en sekvens fra Pudovkins The Deserter (1933) som følger: De dystre billeder af slagne arbejdere der dem onsterer er synkroniseret med en opløftende musik, som han indsatte med den faste overbevisning, at den vill gøre arbejdernes fortsatte kampånd begribelig og få publikum til at foregribe deres endelige trium f (Kracauer 1961: 142). H er vælger Pudovkin og kom ponisten Shaporin altså en musik, der først passer med udfaldet af sekvensen (Pudovkin 1970: ). K racauer påpeger i sin efterfølgende kom m entar, at vi næ rm ere vil opfatte musikken som et udtryk for arbejdsgivernes

3 Hvordan ft. Ir musikken mening? 70 trium f over arbejderne end som et udtryk for en begivenhed, der endnu ikke er indtruffet (Kracauer 1961: 142). Kracauers indvending peger på, at den associering af musik og begivenheder, som tilskueren foretager, sker indenfor et begræ n set tidsrum. Vi sidder ikke og venter på filmens slutning, for vi beslutter os til, hvad musikken betyder. Specificeringen af det musikalske udtryk er en vedvarende aktivitet, der har en vis frem adrettet såvel som bagudrettet karakter, m en som alligevel arbejder indenfor et begræ nset tidslob. Et eksempel: 1 M artin Scorseses King o f Comcdy (1982) ses Jerry Langdon (Jerry Levvis) gå eftertæ nksom rundt i sin lejlighed efter netop at være blevet ringet op af en pågående kvindelig fan, der på en eller anden måde har fået fat i hans hemmelige telefonnummer. På lydsporet hores nu et langsomt og tilbagelænet bluespræ get stykke klavermusik. 1Ierefter billedklip til en bar m ed rodligt lvs og lum m ert interiør mens m u sikken fortsæ tter, hvorefter R upert Pupkin (R obert de Niro) træ der ind. D ette vil typisk blive betegnet som en musikalsk bridge eller link, den måde hvorpå musikken form elt binder to rum sammen og dækker over spring i tid og rum. D ette er i en vis forstand rigtigt. Den musikalske lytning skaber en sanset og formel kontinuitet og tilforer de to scener et fælles udtryk, men dette udtryk opfattes forskelligt. I den forste scene er vores op-m ærksom hed centreret om kring Lewis, den netop overståede telefonsamtale og det, at han - en kendt kom iker - ses så længe alene, tavs og uden nogen form for m arkering af sindstilstand (er han ensom?). Musikkens bluespræ gede karakter synes derfor at være et svar på tilskuerens sporgsmål, idet tilskueren får m usikken til at handle om ham, at være et udtryk for hans sindstilstand. Samtidig synes den her at stem m e den lyttende tilskuer m ed en generel blå stemning. Man kan endvidere tilfoje, at m usikken foregriber et sceneskift. Altså: Selvom en bestem t musikalsk stil indebæ rer typiske associationer, så betyder den samme m usik ikke det samme. Idet scenen skifter til baren, fokuseres musikken ikke længere om en person eller situation m en næ rm ere om den nye lokalitet, et værtshus. Musikken fungerer nu som atm osfærem usik, der karakteriserer lokaliteten. Musikken skaber kontinuitet i vores lytten og stem m er os, m en den forstås på skiftende m åder afhængigt af den filmiske kontekstualisering. Da den forst hores, fungerer den på én gang ved at karakterisere en person og ved for tilskueren at foregribe at noget nyt vil ske (sceneskiftet). Da scenen skifter, fungerer klavertem aet på én gang som musikalsk erindring af Lewis og som karakteristik af den nye lokalitet. På denne måde er m usikken ikke kun en formel bro. For tilskueren giver den mening på flere m åder og på samme tid. Musik relaterer sig sjældent så m eget til handling m en snarere til tilskuerens perception af handlinger eller karakterers følelsesmæssige reaktion på en given situation. I den forstand er musikken ikke prim æ rt narrativ m en snarere et noget, der gor, at vi m ere præcist kan forholde os til narrationen som realiseret fortælling. Den tilfører handlingen en ekspressivitet, der ikke handler om handlingen i sig selv men om handlingen set gennem et tem peram ent, det være sig karakterens eller tilskuerens egen. Jeg vil her foreslå tre typiske form er for musikalsk referentialitet, dvs. instanser eller niveauer i forhold til hvilke musikkens ekspressivitet får mening-: Karaktersubjektivitet, dram atisk situation og tilskuerens overordnede sympatier. M u sik o g k a r a k te r s u b je k tiv ite t. For mig at se er filmmusikkens afgørende

4 af Birger I.angkjær FrançoisTrujfauts La peau douce. funktion at fuldende scenens psykologiske mening (Miklos Rozsa, in: Brown 1994: 271). ^ Vi glem m er undertiden, hvordan filmen sluttede. M en vi husker som regel filmens centrale karakterer. Vi erin drer dem i b e stem te situationer, deres udseende, deres værem åde, og hvad vi syntes om dem. Med andre ord er vores oplevelse og forståelse af filmens karakterer afgørende for film oplevelsen. Men hvordan kan m usik konkret form idle en karakter, dennes tanker og følelser? En sekvens fra FrançoisTruffauts La Peau Douce (1964, Silkehud) med musik af George Delerue kan tjene som eksempel: Pierre Lachnay (Jean Desailly) er i Lissabon som foredragsholder og på vej op i hotellets elevator. Her m oder han påny den unge stewardesse (Françoise Dorléac) fra llyet, han tidligere har haft øjenkontakt med. Elevatorturen er tavs og med skjulte blikke. På et tidspunkt taber hun sin nogle, og deres hænder herører hinanden, da han hjælper hende. H erefter følger 6 m indre forløb: 1. Da hun forlader elevatoren, begynder musikken, et lyrisk m oltem a på fløjte som vi i filmens indledning har h ø rt til billedet af tre kæ rtegnende hænder, hvoraf den ene piller ved en vielsesring på den andens hånd. H er høres det til billedet af den (længselsfuldt?) stirrende Lachney. 2. Da Lachney, nu alene, fortsæ tter elevatorturen nedad skifter musikken karakter, melodien (violin) er hurtigere og synes to nalt flagrende. 3. Da han stiger ud og bevæger sig ned af den lange hotelgang til sit eget værelse lyder en variant af det første lyriske m oltem a (1.) påny, men med en underliggende repetitivt drivende figur, til bevægelige billeder af Lachney samt ræ kker af (ensomme såvel som tosom m e) sko foran værelsesdorenc. 4. I m ørket på hans eget værelse skifter 71

5 Hvordan får musikken mening? musikken påny karakter, den udfører langsomme og retningsløse tonebevægelser, som variation over det netop hørte tem a, men uden den repetitivt drivende figur. Da han sæ tter sig for at ringe tier musikken. 5. Han søger telefonisk at invitere stew ardessen på en drink, hun afslår og samtalen ender. Musik påny (tem a 1). 6.Telefonen ringer og afbryder m usikken. Samtalen ender idet de aftaler at modes dagen efter. Musikken starter op påny, denne gang hurtigere med trem olo-strygere og flojtetriller. Idet Lachney går fra den ene lyskontakt til den anden, oges musikkens lydstyrke for hver kontakt han tæ nder for at kulm inere, da han smider sig påklædt på sengen m ed arm ene bag hovedet i et nu fuldkom m en oplyst hotelværelse. Den musikalske instrum entering er gennemgående enkel. Den består af llojte, harpe og lejlighedsvis et m eget dæ m pet tutti. Flojten som soloinsttrum ent varieres to steder af violin og obo. De mest iørefaldende musikalske variable er tem po (hurtig versus langsom), skiftende instrum entering (flojte versus stryger) og forskellige grader af melodisk gestaltkarakter (afgrænset motiv versus åben tonal bevægelse) samt m odstillede udtryk (melodisk motiv og repetitiv figur). D et er prim æ rt gennem variation af disse m eget hørbare param etre, at musikken m arkerer forandringer såvel som segm enterer forlob. Musikken m arkerer følelsesmæssige skift hos hovedpersonen for så vidt, at de musikalske forandringer flere steder falder sammen med fysiske forandringer: Da hun forlader elevatoren, da han træ der ind på værelset, og da han har lagt telefonroret på. Vi har hidtil oplevet Lachney som travl og uden næ rvæ r overfor hustru, barn og venner. I lans skjulte blikudveksling i elevatoren er udtryk for en interesse og adfærdsæn- 7 2 dring, som de færreste tilskuere vil overse betydningen af. Kvinden er smuk og yngre end han. Da hun forlader elevatoren, og musikken begynder, giver den os ingen præ cis viden om eller direkte adgang til Lachnays konkrete tanker og folelser. D en forandrer heller ikke ved vores forståelse af den grundlæggende situation. Men den guider os i vores fortolkning af Lachneys på mange m åder udtrykssvage optræ den, idet vi bruger m usikken til at forstå situationens overordnede betydning for Lachney og hans mulige handlinger. Musikkens langsomme, søgende og m olprægede karakter giver ikke indtryk af retning og handlekraft, og vi bliver da heller ikke overraskede, da han blot korer alene ned uden et ord eller anden form for indgriben. Her e r en af musikkens funktioner altså at sandsynliggore en handlingstendens. Vi accepterer hans passivitet, fordi den allerede er m uliggjort og antydet gennem m usikkens udtryk. D et forste musikalske segment motiveres som nævnt af en begivenhed, nemlig hendes forladen elevatoren og Lachneys lidt vovsede blik. D et kom m er igen i 3. og 5. segm ent, der kontrasteres af 3 musikalske variationer (2., 4. og 6.). Disse variationer opfatter vi som e t udtryk for Lachneys skiftende vurderinger af sine handlem uligheder (kurtisering) i forhold til kvinden, som da det forste tem a på elevatorturen nedad skifter karakter fra det langsomme og artikulerede m oludtryk (1.) til d e t hurtige og mere retningslose (2.). Men ligesom musikken sætter forskelle og m arkerer forandringer, så segm enterer den ligeledes forlob og fastholder gennem sit udtryk en form for ekspressiv g rundform, så længe den lyder. Gentagelsen af det første m usikalske tema under Lachneys gåtur ned af hotelgangen (3.) fungerer som et længere musikalsk og visuelt forlob uden nævneværdig sætten forskel. Denne musikalskformelle sammenhæng og ens dannet-

6 aj Birger Langkjær hed er m ed til, at vi opfatter Lachnays følelsesmæssige tilstand som sto rt set den samme. Vi forstår og oplever, at han er optaget af dén hændelse, der satte musikken igang (musikkens diegetiske m otivation) og på hvilken m åde, han er det (musikkens ekspressive udtryk). H er peger musikken ind i den fiktive person - ikke fordi musik- i sig selv altid har med subjektive tilstande at gøre, men fordi det i den givne sam m enhæng er den mest oplagte hypotese fra tilskuerens side. Musikken får altså sin betydning gennem den måde, som tilskueren bruger den på. Den kan ikke bruges til hvad som helst (betydningen er ikke tilfældig) men vil ofte - sammen m ed andre filmiske udtrykselem enter - blive brugt til at forstå en eller flere af filmens personer. Hen m od slutningen af Joel Schumachers DjingYoung (1991) ankom m er Hilary O Neil (Julia Roberts) til en fest. Indtil da har kam eraet ful^t V ictor Geddis (Campbell Scott), der går alene og udeltagende rundt mellem de øvrige gæster, der hores som uspeciferet mumlen. Da Hilary ankom m er ses hun i totalbillede og fremhæves visuelt af den fokuserede lyssætning. Herfra billedklippes til Victor, der ses i halvnær. Samtidig fader reallyden ud og e t klaverstykke hores. Herfra billedklippes påny til Hilary i total, mens musikken fortsæ tter. Eksem plet muliggør en um iddelbar beskrivelse af, hvad den lyttende tilskuer gør m ed filmen som foreliggende. D er er indledningsvis tre cues, d er fokuserer vores opm ærksom hed på V ictor og på, hvad det er, han er opm æ rksom på: Victors pludselige adfærdsændring fra uopm æ rksom til opm æ rksom formidles dels gennem kropsudtryk og blik såvel som form elt ved, at vi visuelt kom m er tæ ttere på ham, og dels auditivt ved at lydene forsvinder. Som tilskuere vil vi um iddelbart lede efter en m o tivation for noget så horbart som reallydens forsvinden (et sansetab der hurtigt kom penseres for gennem musikken). D et, der forbinder og m otiverer de stilistiske begivenheder, er karakteren (Victor). Reallydstabet m arkerer karakterens blik og understreger dets betydning, dvs. betydningen af det, der ses på, for den, der ser. O m vendt m otiverer blikket - som direkte udtryk for at Victors opm æ rksom -hed er vakt - lydens forsvinden. H erefter træ der musikken ind og karakteriserer denne nye opm ærksom hed. D et lyriske klavertema indikerer ingen m otorisk handlingsparathed. D et er en langsom og åben musik uden form el retning eller bestem thed. Den er hverken gestisk trium ferende og eksklam atorisk (i denne kontekst; jeg elsker dig ) eller m otorisk pågående og forudgribende (i denne kontekst; jeg hader dig ) m en netop formel og stem ningsm æssig åben eller tvetydig. Musikken fungerer ved at stem me tilskuerens forståelse af hans blik på hende (dvs. hvad føler karakteren i forhold til hende). Den musikalske ekspressivitet kan altså på én gang karakterisere en given fiktionskarakter og specificeres af denne. Psykoanalytiske teorier øm filmmusik beskriver i høj grad tilskueren som passiv. Vi hypnotiseres og føres med af filmen (Gorbman 1987: 6). Men på baggrund af den foregående analyse synes det m ere oplagt, at musikken ikke bedøver os m en snarere udvider det om hvilket, vi kan vide og døm m e, idet den kan karakterisere filmens personer på en sådan måde, at vi får større og m ere præcist indblik i ikke blot, hvad de forholder sig til m en også, hvordan de gør det. Musikken fjerner ikke vores døm m ekraft m en fokuserer og specificerer den. M usik og dram atisk situ ation. Selvom karakteren ofte er et strukturerende ele- 7 3

7 Hvordan får musikken mening? OrsonWelles Touch of Evil. 74 m ent i vores måde at forstå audiovisuel fiktion, så kan langt fra al musik forståes som konkret karakterrelateret: I indledningen til O rsonw elles Touch o f Evil (1958, Politiets blinde oje) placeres en bom be i en bil. Vi identificerer den sorte genstand som en bombe ud fra den tikkende lyd samt mandens lyssky og hastige adfærd. Den følgende sekvens er velkendt, optaget i én lang kameraindstilling, der i glidende bevægelser op over tage og ned igen skiftevis indfanger en række personer og begivenheder indtil øjeblikket, hvor der lyder en eksplosion udenfor billedfeltct. Men ud over den samm enhængende kam erabevægelse er der også et andet elem ent, der binder begivenhederne sammen. For idet den tikkende sorte genstand placeres, hores congas, der dublerer og overtager det tikkende tem po og forvandler det til en rytme. Tem poet øges da m anden løber bort. Herefter bygges musikalsk oven på til en slags dansabel natklubsalsa m ed let skingre blæserriffs, m en uden at vi glemmer musikkens udgangs-punkt: Bomben. Mens kameraet binder sam m en (objekter, personer, fysiske rum ), synes musikken at udmåle tiden, at fastholde begivenhedernes irreversible karakter, dvs. at tilføre den rumlige sam menhæng en tidslig retning. På et tidspunkt afloses de højtmiksede riffs og congas af en m ere afdæm pet og nedad-gående figur i træblæ serne for auditivt at gore plads til replikudveksling m ellem grænsevagten og de nygifte hr. og fru Vargas, der kom m er gående. Men da bilen med bom ben korer op til vagten, siger den unge kvinde, d er sidder i den: I got this ticking noise. No, really.this ticking noise in my head samtidig med at congas tager samme tem po og rytm e op fra før. På denne måde synes musikken næ sten anmasende at sige hor, d er er noget galt, hvilket understreges af, at musikken ophører ved eksplosionen. Musikken kan dog ikke siges kun at refe-

8 af Birger Langkjær rere til bom ben. For samtidig er der tale om natklubm usik, der ved sin etnicitet (salsa) understreger den eksotiske setting (grænsen m ellem USA og M exico), og som ved sin festkarakter skaber en konstrast til det, der tilsyneladende m otiverer musikken, nemlig bom ben. Ved sin ekspressive flertydighed er musikken m ed til at skabe en række spørgsmål hos tilskueren: U m iddelbart efter at bom ben er placeret, ser vi den noget ældre mand og den unge (lidt billige) kvinde kom m e gående, idet vi hører hende le. Måske er hun elskerinde, måske luder. Måske kom m er de netop fra en fest, en klub eller et bordel og er nu uafvidende påvej ind i døden. Musikken formår på satanisk vis at fastholde alle muligheder. Musikken fastholder ved sin m etronom iske tem poudm åling af en diegetisk lyd en specifik reference til et objek t i fiktionsuniverset, der tilfører situationen som helhed en suspensekvalitet, som vi ikke formår at overhøre. Samtidig karakteriserer den handlingslokaliteten og antyder, idet overgangen fra rytm isk dublering til egentlig musikalsk udtryk falder sammen m ed kvindens latter, at de mulige bom beofre er uafvidende om situationen.t ilskueren ved (eller aner) noget, men de fiktive personer ved tilsyneladende intet. Musikken skaber en form for sanset og ekspressiv kontinuitet, der samtidig frem hæver det æstetisk legende i kam erabevægelsen, giver den rytm e og sammenhæng. D et er symptomatisk, at musikken udfolder sig, når vi visuelt er på afstand af personer og på den måde afskåret fra en m ere direkte adgang til at aflæse personernes udtryk, en afstand som den musikalske ekspressivitet i en vis forstand kom penserer for. Men det er e t tvetydigt musikalsk udtryk, idet det på én gang kan opfattes som noget, der karakteriserer personer og lokalitet, øg som noget, der - i kraft af at tage sit udgangspunkt i en diegetisk lyd (bombens tikken) - fastholder og fokuserer vores opm ærksom hed om et objekt, som vi ikke længere kan se men indirekte og musikalsk høre, og som m edfører, at vi som tilskuere forholder os vagtsom t til situationen. 1Touch ojevil skaber musikken en rettet frem drift, der forstæ r kes af dens ekspressive flertydighed. Og herigennem kom plicerer og intensiverer den tilskuerens lyttende perception. Jeg har ovenfor beskrevet person og situation som to typer af referencepunkter, der gor musikken meningsfuld. Men hvad med karakterernes handlinger? Beskriver musik ikke typisk også handlinger, simple bevægelser og lignende? En af de klassiske indvendinger m od filmmusik er netop, at den for en stor dels vedkom m ende består i mickey mousing, dvs. i en musik, der m im er eller efterligner fysiske eller visuelle bevægelser på læ rredet. Mod dette kan man indvende, at der næppe er en fuldstændig lighed mellem visuel bevægelse og musikalsk gestalt. Musikken vil altid kun være lig den visuelle bevægelse i én bestem t henseende, nemlig i samtidigheden. Og spørgsmålet er, om samtidighed er en tilstrækkelig betingelse for lighed. D et musikalske udtryk vil altid være betydningsmæssigt m ere om fattende end blot det tidslige sammenfald m ellem en visuel bevægelse og en auditiv gestalt. Lad mig give et eksempel: 1John Woos The Killer (1989) har lejem orderen under en skudduel reddet en lille såret pige, som han nu bringer på hospitalet. Han forfølges af to betjente m en venter alligevel på operationsstuen, da det er uklart om pigen vil overleve. Scenen udvikler sig til et typisk stiliseret W oo-scenarie, hvor lejem orderen har den ene betjents pistol rettet mod sig, mens han selv retter sin pistol mod den anden betjents nakke, alt imens læger og sygeplejesker i stilhed tager sig af pigen. Da pigens fingre i nærbillede pludselig bevæger sig, lyder musikken øje- 7 5

9 Hvordan får musikken mening? blikkeligt, et sprødt klingende klokkespil (nærlyd) efterfulgt af et panfløjtem otiv (i større lydrum) og synth-harm oni. H er kunne man hævde at klokkespillet efterligner fingrene, at den musikalske bevægelse form elt set (eller hørt) har en vis lighed med fingrenes bevægelse. D et synes dog svæ rt at redegøre for, hvori ligheden består andet end i, at de optræ der i hvert fald noget næ r samtidigt. Påstanden kan d erfor mest overbevisende indskrænkes til, at tilskueren i hvert fald vil forbinde musik og bevægelse og opfatte det sådan, at de har noget med hinanden at gore. Fingrenes bevægelse synes næ rm est at være en slags katalysator for musikken, den m otiverer m usikken, der tilsvarende synes at udspringe af den visuelle bevægelse. Men udover denne kinæstetiske forbindelse (en slags bevæ gelsesenergi fra fingre til musik) er der så tale om en egentlig betydningsmæssig forbindelse? R efererer musikken f.eks. til hånden? Musikkens udtryk lægger sig i hoj grad op af den samlede situation af hvilken hånden er et delkom ponent. Vi forstår gennem håndens bevægelse, at pigen lever, hvilket er scenens centrale følelseskom ponent. M u sikken tilfører denne bevægelse et m ere generelt udtryk fra klokkespillets magiske intimlyde til et egentligt form uleret durmelodisk panflojte tem a, fra næ rlydrum til stort lydrum. På baggrund af musikkens enkle og smukke karakter vil vi f.eks. ikke tolke bevægelsen som en sidste kram petrækning, m en snarere som en begyndelse til liv, ligesom klokkespillet (form elt set) er en musikalsk begyndelse. Og som sådan fortolkes musikken snarere ind i den situationelle helhed af tilskueren, og ind i vores forventninger, spørgsmål, håb og overvejelser. Panfløjtemotivet høres ved billedklip til lejem orderen og kan derved ligeledes for- 7 6 stås som en m arkering af, at lejem orderen forstår, hun lever. Musikkens ekspressivitet motiveres således af en visuel bevægelse men fortolkes på en gang i forhold til karakteren såvel som tilskuerens forståelse af den samlede situation. O fte vil musikken kom m e bagefter en begivenhed to r at karakterisere de fiktive karakterers reaktion på begivenheden. I en vis forstand er karakterernes reaktion på en situation ikke blo t et spørgsmål om at så ved vi, hvad han eller hun tæ nker,- m en i lige så hoj grad et spørgsmål om, at vi som tilskuere tillægger sympatiske personers tolkning af personer eller situationer stor betydning. Centrale karakterers følelsesmæssige reaktion på en situation har således en slags vejledende funktion i forhold til tilskueren, idet reaktionen cuer tilskueren til en passende reaktion. Vi forstår ikke m indst en situation som sørgelig ved, at en eller flere karakterer reagerer på situationen som sørgelig. Og m usik vil ofte falde tidsmæssigt sammen m ed denne type karakterm edieret evaluering af en begivenhed eller situation. I DyingYoung skændes kæ resteparret, fordi han ikke har indrøm m et, at hans kræftsygdom er brudt ud igen. M en forst da skænderiet er o p h ø rt, og han sidder alene og eftertæ nksom på sin seng, hores musikken, et lyrisk og stryger-båret akustisk guitar tema. H erved lader musikkens os forstå, at han er taldet ned, at hans vrede er væk. Musikken karakteriserer hans efterfølgende tilstand, og derigennem re-evaluerer vi skænderiet. Musik vil ofte på denne m åde karakterisere en karakters reaktion på en handling, dvs. handlingens betydning, snarere end handlingen selv. Selvom musikken synes at udspringe af en replik, en lyd eller et ansigtsudtryk (dvs, af en handling eller en begivenhed), vil den altid blive forstået i forhold til tilskuerens overordnede engagem ent i bestem te karakterer.

10 M usik og tilskuersym pati. Musik kan m otiveres forskelligt. K arak-tererne kan undertiden også høre den eller enddog frem bringe den. M en musik i film er først og sidst musik for et filmpublikum. Murray Smith taler om filmens sympatistruktur (Smith 1995). Denne struktur er bundet op omkring vores m oral-ske evaluering af centrale karakterer og har en form for vejledende karakter i forhold til, hvordan vi som tilskuere relaterer os til karakterer, begivenheder og situationer. Og, vil jeg hævde, det er oftest denne sympatistruktur, som musikken vil lyde og blive opfattet i forhold til. I indledningen til Touch o f Evil er der endnu ikke etableret nogen sympatistruktur. Filmen er lige begyndt, og vores reaktioner er derfor i høj grad bestem t af et alm ent moralkods. Hvis en peson bliver slået ihjel, så vil vi alt andet lige betragte det som noget ulykkeligt. Vi oplever bom ben og m usikkens vedvarende og rytm iske insisteren på dens eksistens som noget, der burde afværges. Her er vores reaktion og perception af musikken bestem t af en slags hverdagsagtige præ ferencer og moral. Men som filmen skrider frem, vil musikkens ekspressivitet tilsvarende blive fokuseret såvel som nuanceret. Da den samme m usik (i et m eget højt volumenniveau) hores under Hank Quinlands (Orson Welles) m ord på Grandi (Akim Tamiroff) på hotelvæ relset m ed den m orfinbedøvede fru Vargas (Janet Leigh) liggende i sengen, indgår den i et samspil m ed to samtidige elem enter: Dels det at Hank, en tem m elig usympatisk og gennemkorrupt betjent, for alvor træ der i karakter ved at myrde Grandi og dels den stæ rkt seksualiserede iscenesættelse af den m orfinbedøvede fru Vargas på sengen. Musikkens rytm e og skingre blæserriffs, der stiger i intensitet og volumen, intensiverer m ordet som horribelt og samtidig m edfører den en slags forhøjet arousal (et uspecificeret fysiologisk alarmberedskab) hos tilskueren, der samtidig forskydes og knyttes til hypoteser om kring scenens seksuelle elem enter og mulige im plikationer (voldtægten som m u lighed). Musikkens pågående udtryk samm enkæ der det faktiske med det mulige overgreb. Musikken kan også lyde efter den dram a tiske situation, efter at noget er hæ ndt, som det tidligere nævnte skænderi i DyingYoung. Musikken vil ikke så m eget akkompagnere handlingen som affekten, ligesom den ikke vil akkom pagnere begivenheden m en en karakters eller tilskuerens perception af situationen. I forlængelse af den ovennævnte diskussion af sym patistrukturens betydning for vores perception af den musikalske betydning kan vi altså hævde, at med situationen menes to ting: Dels situationen set gennem en karakter, og dels situationen set gennem tilskuerens overordnede sympatistruktur. H ø rer vi vedholdende dissonerende gysermusik til en sekvens, hvor m oderen sniger sig ind på ofret, der er uafvidende om situationen, så vil musikken ikke relatere sig til nogle af karakternes oplevelse af situationen men udelukkende til tilskuerens frygt for, at m orderen skal lykkes med sit forehavende. Hvis nu m oderen sniger sig hen ad gangen mod det badeværelse, hvor vores heltinde befinder sig, og vi - publikum - og heltinden horer en lyd (musikken stopper f.eks. i det øjeblik m orderen træ der i et badedyr), så reagerer heltinden måske ved pludselig at stoppe op og lytte. H erefter vil vi forstå m u sikken, der nu er vendt tilbage, som udtryk for heltindens oplevelse af situationen, dvs. hendes frygt. H er er musikkens betydning altså skiftet fra udelukkende at relatere sig til tilskuerens oplevelse af situationen, til nu (i tilskuerens bevidsthed) ligeledes at relatere sig til heltindens (form odede) frygt.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær

Ida Johannessen 18. dec. 2006. Medieanalyse I, vinter 06/07. Den eneste Ene. Ida Johannessen. d.18. dec. 2006. Underviser: Birger Langkjær Medieanalyse I, vinter 06/07 Den eneste Ene Ida Johannessen d. Underviser: Birger Langkjær 1 Indledning Den eneste ene er en af dansk films nyere store succeser. Såvel den brede befolkning som kritikerne

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag.

er årsagerne til fravalget af kollektiv transport forud for 50-60% af de rejser, som ikke bliver foretaget m ed kollektiv transport i dag. Indledning Det har gennem mange år været en udbredt opfattelse, at en vækst i den kollektive transports m arkedsandele skulle skabes især gennem fysiske forbedringer.erfaringer viser dog, at m an bør se

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE.

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE. 01 KEND DIT KAMERA Selvom du ikke har den nyeste mobiltelefon, så er det ikke et problem, hvis blot du kender dit mobilkameras styrker og svagheder. -------------------------------------------------------

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Yderligere omtale af enkelte foredrag på messen:

Yderligere omtale af enkelte foredrag på messen: Foredrag på Helsemessen I Parkhallen, Kolding 29. og 30. oktober 2011. Åbningstider: kl. 10-17 begge dage ENTRE: kr. 60,- /dag incl. alle foredrag. 40 behandlerstande og 20 foredrag herunder med bl.a.

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere