Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder"

Transkript

1 Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne gyserhistorier. Dansklæreren starter ud ved smartboardet og viser eleverne de mål, der skal arbejdes med: Færdigheder: komme med eksempler på steder, hvor en gyser kan foregå Viden: vælge et sted, hvor din gyser skal foregå Kompetencer: beskrive, hvad der gør dine navneord og tillægsord gyseragtige. Derefter sætter læreren en brainstorm i gang med eleverne. De skal komme med eksempler på steder, hvor en gyser kan foregå. Der er mange hænder i luften, stort engagement og ivrighed for at svare blandt alle elever, også hos Simon, der bidrager med to eksempler. Efter den fælles opstart instruerer læreren en skriveøvelse gennem direkte modellering med henblik på imitation og forestilling, fx: jeg har også tænkt derhjemme, nu taler jeg, og I skal lytte... Hun viser sit eget eksempel frem og viser sætninger, hvor hun har gjort brug af de fire sanser (se, høre, lugte, mærke), og beder eleverne om at gå tilbage til deres egne pladser og gøre ligesom hende. De næste 25 minutter arbejdes der individuelt ved bordene; der er almindelig arbejdsuro. Lærer og støttelærer går rundt i klassen og vejleder elever i opgaven. Simon deltager aktivt i denne første del af dobbeltlektionen. Den tydelige målsætning og klassesamtale i timens start og modelleringen af opgaven fungerer som støtte til afkodning af opgaven og aktiviteten. Han opsøger hverken kammerat eller lærerstøtte, men bliver et par gange kontaktet af henholdsvis lærer og støttelærer, der giver ham specificeret feedback i forhold til opgaven. I den efterfølgende opsamling ved tavlen skal eleverne dele deres sætninger med hinanden. Under opsamlingen kigger Simon rundt omkring i klassen, drejer rundt på stol, siger ikke noget, virker mæt/træt, men insisterer til sidst på at læse en sætning op og får ros herpå af dansklæreren. Nu følger en ny arbejdsfase, hvor eleverne skal arbejde med eget sted og beskrivelser ud fra de fire sansninger. Simon rækker hurtigt armen i vejret og gengiver opgaven over for dansklæreren, måske som en slags sikkerhed for at han forstår opgaven? Læreren bekræfter. Nu arbejdes der igen ved bordene. Simon arbejder på samme måde som de andre i klassen og i eget tempo. På et tidspunkt hjælper Simon sidekammeraten med at forstå opgaven (går til smartboardet og finder oversigt over de fire sanser frem), måske på foranledning af spørgsmål fra kammeraten? Som afslutning på dobbeltlektionen samler dansklæreren igen eleverne foran smartboardet. Hun beder dem først fortælle, hvad de konkret har gjort, og hvordan de arbejdet. Der er mange 1

2 markeringer, eleverne vil gerne fortælle, og der er stor variation i eksempler på steder og tillægsord. Det ender med, at læreren tager en runde, så alle elever kan fortælle om det sted, de har arbejdet med. Læreren spørger uddybende ind med henblik på variation i navneord, tillægsord m.m. Til sidst finder læreren igen læringsmålene fra starten af timen frem, læser dem op og beder eleverne fortælle hvad, de har gjort. Simon markerer og fortæller, at noget er uhyggeligt, når man ikke ved hvem, der har gjort noget... Hans eksempel optages og forfølges af læreren i den videre samtale. 2. observation: Dansklæreren samler klassen ved smartboardet og introducerer dagens arbejde. Klassen er nu så langt i det faglige arbejde med gysere, at alle med undtagelse af to elever har udfyldt deres plotskema. Fredagstimen anvendes til at gennemgå krav til en gyser, og nu følger dagens arbejde, hvor fokus er at få udarbejdet nogle gode beskrivelser. Eleverne skal markere i deres tekst, hvor de starter i dag. Til evaluering af dagens danskarbejde skal eleverne finde deres bedste beskrivelse frem sidst i timen. Læreren viser målene frem: Færdighedsmål: Komme i gang med at formulere sætninger til gyseren Kompetencemål: Inddrage mange beskrivelser undervejs i skriveprocessen Refleksionsmål: Være bevidst om, hvornår man er beskrivende Alle lytter opmærksomt. Herefter henter eleverne deres plotark ved lærerbordet. Arkene skal stilladsere det individuelle arbejde med at skrive gysere. Støttelærer er nu ankommet til klassen og hjælper de to elever, der ikke har fået udfyldt deres plotark endnu. Simons plotark er udfyldt. Eleverne skal fortrinsvis arbejde inde i klassen. En enkelt elev får lov til at arbejde i klassens depot/grupperum; to får lov til at arbejde ude i fællesrummet. Simon arbejder ved sin faste plads inde i lokalet. Alle elever går i gang med at skrive på deres gyser. De kan gå til lærerbordet og få hjælp af dansklæreren eller få hjælp af den nærmest siddende kammerat. Nogen har tekniske problemer læreren hjælper dem. Eleverne arbejder på forskellige målniveauer. Der er tydeligvis en af pigerne, der arbejder med både kompetence- og refleksionsmål. Simon snakker lidt med den nærmest siddende kammerat, som er hans makker. Det er en blanding af faglig snak og kammeratsnak. I løbet af kort tid er alle i gang. Hvis de ikke arbejder, kalder læreren dem til orden. Dansklæreren går rundt i klassen og hjælper. Simon er godt i gang med skriveprocessen; han søger primært hjælp hos makkeren, sekundært hos en anden kammerat i nærheden. Han får god faglig støtte af dem. Simon søger ikke lærerstøtte. Klassen arbejder i stilhed; eleverne taler hviskende sammen, når de hjælper hinanden eller taler med dansklæreren. Støttelæreren arbejder primært med to elever, der har svært ved at 2

3 komme i gang. Mod slutningen af skrivearbejdet virker Simon træt. Det sidste kvarter taler de sammen to og to om dagens bedste beskrivelse. Dansklæreren deler dem i to-mandsgrupper. Eleverne går til deres gruppe og gennemfører samtalen med dæmpede stemmer. 3. observation: I matematikfaget arbejder klassen med praktisk at tilegne sig principper for, hvordan der kan gennemføres statistiske opgørelser over egne fysiske aktiviteter. Dette gøres ved, at klassen (opdelt i seks grupper med cirka fem i hver) gennemfører en række fysiske aktiviteter, fx trespring, krabbegang, bowling, og på resultatark noteres hver enkelt gruppemedlems præstationer. Disse data anvendes derpå til at udregne gruppens samlede præstation, gennemsnitlige præstation mv.. Målene for dagens dobbelttime er: Færdighedsmål: At tilegne sig metoder til at systematisere information Kompetencemål: At kunne gennemføre og registrere aktiviteter, der gøres til genstand for statistisk beskrivelse og analyse Refleksionsmål: At kunne gennemskue baggrunden for, hvordan statistisk information bliver til viden Matematiklæreren starter dagens undervisning med ganske kort at gennemgå dels de stationer, grupperne skal arbejde ved, dels at instruere og stilladsere hvordan grupperne skal indsamle data fra gruppemedlemmernes fysiske aktiviteter. Det gør læreren ved konkret at modellere og altså vise eleverne, hvordan en dataindsamlingsproces skal gennemføres og registreres. Samme struktur gentager sig i den anden af de to dobbelttimer dog med den ændring, at der her er tale om et 20 minutters forløb med feedback på såvel aktivitet som fællesgørelse af udfordringer med at beregne gennemsnit gennem feedback, feedforward og stilladsering. Matematiklæreren bruger aktivt smartboardet og beder eleverne vise, hvori de enkelte aktiviteter består. I dette korte forløb på minutter bliver Simon en vigtig person, idet han i bare iver efter at svare på et af lærerens specificerede feedforward spørgsmål, forlader sin plads i gruppen bagest i lokalet for at gå ind midt i klasselokalet og her ivrigt markere, at han kender svaret på lærerens spørgsmål. Han får lov til at komme med svaret, hvilket selvfølgelig er korrekt. En lignende situation gentager sig i den anden af de to dobbelttimer. Simon deltager aktivt i gruppens fysiske aktiviteter på de forskellige stationer, men understreger dog, at hans egne fysiske præstationer ikke er gode, og at han helst vil være den, der afslutter aktiviteten på stationen. Nogle i gruppen, især drengene, opfatter det som en mulighed for at konkurrere. Det gør Simon ikke, eller også vil han ikke indgå i en konkurrencesituation? Simon får ikke nogen kommentarer i forhold til hans fysiske præstationer, selv om de resultatmæssigt ligger 3

4 væsentlig under de andre drenges niveau. I selve gruppeprocessen er det ikke nødvendigt for læreren at stilladsere Simon eller de andre; alligevel viser læreren to gange under forløbet i første time Simon en særlig opmærksomhed og interesse, men altså ikke fordi der opleves særligt behov herfor. I selve gruppearbejdet støtter og stilladserer kammeraterne hinanden i såvel faglig som i social henseende. I den anden lektion arbejder Simon sammen med en makker i en tomandsgruppe, hvor der bliver arbejdet koncentreret og målrettet, men også snakkende i løbet af processen. De sidste 10 minutter i begge lektioner er der opsamling på aktiviteterne, hvor Simon igen ivrigt deltager i rapporteringen af hvilke resultater, de i gruppen er kommet frem til og hvordan. Han får en konkret mundtlig regneopgave, som han igen svarer helt korrekt på efter lang tids betænkning og ventetid, stående midt i klasselokalet med alles opmærksomhed rettet mod sig. I denne fokuserede situation, hvor Simon tænker og udfører sin regneoperation, er lærer og kammerater i klassen helt stille, indtil han har svaret. På et andet supplerende spørgsmål fra læreren svarer Simon spontant og rigtigt. Refleksioner over differentiering gennem indhold og mål i undervisningen Observationerne viser, hvordan der eksplicit arbejdes med indholds- og målkategorier som et muligt differentieringsredskab i undervisningen. Begge lærere starter timerne op med tydeliggørelse af mål på differentierede niveauer og vender tilbage til målene i deres videndeling undervejs og ved opsamling i slutningen af timerne. Der arbejdes med fælles - men ikke identiske mål - for eleverne i klassen, og lærerne får gennem undervisningens organisering i gruppe, par og individuelt arbejde mulighed for at støtte og udfordre den enkelte elev i arbejdet med det faglige indhold. Ligeledes er der i observationerne flere eksempler på, hvordan eleverne gennem samarbejde kan stilladsere hinandens læreprocesser. Undervisningen er kendetegnet ved en klar strukturering: Der arbejdes med tydelig målsætning og klassesamtale i timens start, klare markeringer af og opsamlinger ved faser og skift i aktiviteter undervejs. Desuden benytter lærerne sig i flere situationer af modellering, hvor de konkret viser, hvordan eleverne kan forstå og løse en opgave, og endeligt stilladseres der ved hjælp af opgaveark. Overordnet set er elevernes deltagelse karakteriseret ved et fokuseret arbejde med det faglige indhold i undervisningen; kun sjældent forstyrres elevernes opmærksomhed af andre forhold. Dette gælder også for Simon. I observationerne er der eksempler på, hvordan lærernes modellering af mål og indhold hjælper Simon til at forstå og afkode opgaver og aktiviteter. Den sikkerhed fører til, at han i et par situationer selv tager initiativ til at hjælpe kammerater til at forstå opgaven. Ligeledes drager Simon stor fordel af samarbejdet med og støtten fra kammerater undervejs, hvilket uden tvivl gør det muligt for Simon både at deltage socialt og fagligt i 4

5 undervisningen. I det hele taget får man indtryk af, at der i klassen er opbygget et konstruktivt læringsfællesskab, hvilket både viser sig i elevernes samhandlinger og i lærernes tydelige forventninger til det fælles og fokuserede arbejde med faglige mål og indhold i undervisningen. 5

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet

Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet Introduktion Projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov har tilvejebragt grundlag for at designe et materiale til pædagogiske

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

GPR Guide til Pædagogiske Refleksioner

GPR Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR eksempel: Guidede pædagogiske refleksioner over en elevs deltagelse i klassens arbejde I Projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)

Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Introduktion til undervisningsforløbet

Introduktion til undervisningsforløbet Introduktion til undervisningsforløbet I dette afsnit præsenteres et undervisningsforløb i Gert Rindels roman Øretævens Vej fra 1981. Undervisningsforløbet har fokus på at give eleverne mulighed for på

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

1. klasse. Vores klasse

1. klasse. Vores klasse 1. klasse Vores klasse Vores klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Psykisk arbejdsmiljø Psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø og læringsstile Besøg i klassen Opgaver i hjemmet og

Læs mere

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe

Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Årsplan 0.- 1. C Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Lars Jørck-Thomsen, Jonas Agermose Wonge og Lise Lotte Kallesøe Generelt for klassen: 0.-1.c består af 5 elever, 2 piger og 3 drenge. Heraf går 3 elever

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe

Læs mere

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015 De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Føl ( g)mi g AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 5. 6. k l as s e Føl(g) mig Føl(g) mig - Et undervisningsforløb hvor der igennem drama stilles skarpt på stemmen og kroppen som kommunikationsmidler. Målgruppe

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Islev Skole - faguger

Islev Skole - faguger Hvordan kan flere elever komme til at lære mere? Islev Skole afholder faguger i de ældste klasser i bl.a. dansk og matematik hvor eleverne i en uge får lejlighed til at koncentrere sig om ét bestemt fagligt

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi

EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi Inkluderet i skolens læringsfællesskab EDP En fortløbende problemidentifikations- og problemløsningsstrategi Tetler, Ferguson, Baltzer og Boye 2011 1 Andreas - en dreng i adfærdsmæssige vanskeligheder

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen)

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) Modellens udgangspunkt Undervisningsdifferentiering forstås og defineres som et bærende pædagogisk princip, der

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

In a dark, dark Town

In a dark, dark Town In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng

Læs mere

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch.

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch. Made in Germany Niveau 8. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kendte tyske varemærker, hvor elevene stifter bekendtskab med store, kendte mærker som f.eks. Aldi, Adidas

Læs mere

Case: genreskrivning og responsgivning

Case: genreskrivning og responsgivning Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

PDCA-spil - BESKRIVELSE

PDCA-spil - BESKRIVELSE PDCA-spil - BESKRIVELSE ACT PLAN CHECK DO PDCA-spil - Materiale Stor Stofpose med blandede LEGO klodser pr/gruppe. MEGET blandede klodser både form og farve. Posen skal kunne lukkes. Billeder til at bygge

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 I det følgende spørgeskema beder vi dig om at sætte kryds ud fra det udsagn, du finder passer bedst. Er du en pige eller en dreng? Pige

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse

Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Værkstedsarbejde i matematik i 5. klasse Om grundbogen Format er et læremiddel, som både har en grundbog med 8 hovedafsnit, et tilhørende evalueringsmateriale og til hvert af hovedafsnittene er der ligeledes

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Faggruppens evalueringsrapport (udarbejdet på faggruppens evalueringsmøde)

Faggruppens evalueringsrapport (udarbejdet på faggruppens evalueringsmøde) 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Skabelon til faggruppens evalueringsrapport. Oktober 2012 Faggruppens evalueringsrapport (udarbejdet på faggruppens evalueringsmøde) Faggruppe: Psykologi

Læs mere

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Derers ådej l i gtude pål andet AfMe t t ebj e r gogti nare de mann Mål gr uppe: 5. 6. k l as s e Undervisningsforløb 5.-6. klasse Der er så dejligt ude på landet Et forløb om intertekstualitet til 5.-6.

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere