Fotograf: Paul Kozlowski

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fotograf: Paul Kozlowski"

Transkript

1 E T M A G A S I N O M T E G L O G A N S V A R L I G A R K I T E K T U R Fotograf: Paul Kozlowski

2 Kolumba-belægningen i sildebensmønster vokser i en blød kurve op ad det vandrette plan, hvor den omdannes til facade med murværk i vildt forbandt. I førstesals højde krummer teglfacaden atter i en kurve og danner som en gestus mod landskabet underside af den udkragede terrasse. STENEN, VINEN OG BJERGET TÆT PÅ DEN ITALIENSKE GRÆNSE I SCHWEIZ HAR VINPRODUCENTEN AGRILORO OPFØRT EN BYGNING, DER FREMSTÅR SOM VAR DEN HUGGET UD AF BJERGENE OMKRING DEN. Vinproduktion befinder sig i et fascinerende krydsfelt mellem landbrug, kultur, videnskab, kunst og velsmagende produkter og øver vel netop derfor stor tiltrækning på mange mennesker. Undertegnede er ingen undtagelse, og jeg er derfor meget spændt, da jeg fra Malpensa lufthavn sætter kursen mod Tessin i det sydlige Schweiz. Målet er at besøge vinproducenten Agriloro SA, der siden grundlæggelsen i 1981 flere gange er blevet kåret som Schweiz bedste vinproducent. Mit besøg skyldes nu især, at Agriloro er flyttet ind i en nyopført bygning, hvis arkitekt, Melanie Stocker fra Stocker Lee Architetti, jeg skal møde. Efter en times kørsel kommer jeg til byen Mendrisio og Agriloros nye bygning. Som hugget ud af bjergskråningen toner huset frem og ligner en skulptur, formet i ét materiale, på én gang organisk og skarpkantet. Den hårdtbrændte sten er på paradoksal vis gjort smidig i arkitekternes hænder, og den smyger sig tæt om den skulpturelle bygnings former. Murværkets sortgrå nuancer med et gyldent spil genfindes i markerne, i vinstokkene, i naturstenene i muren langs vejen og i bjergene, der omgiver os. Landskabet omkring Mendrisio er fuldt forståeligt fredet. Fra kontor og lounge er der adgang til den store, nordøstvendte, udkragede terrasse.

3 Pladsen, der anvendes til at laste den færdige produktion, har samme udstrækning som den underliggende kælder. Kolumbas mange nuancer genfindes også i stengærdet langs vejen. Det perforerede murværk er smukt, praktisk og betyder, at den overdækkede ankomstplads ikke medregnes til det bebyggede areal. At finde den rigtige sten var da også afgørende for projektets realisering, fortæller Melanie Stocker:»Området omkring Agriloro er fredet, og kultur- og landskabsfredningsmyndighederne krævede, at husets facade ville blive oplevet som integreret i landskabet. I Kolumba har vi fundet en sten, der har den rustikke struktur og de ønskede farver. Og vi fandt også et aflangt format, der gentages i vinmarkernes horisontale linjer.«på dalsiden af huset er der etableret en stor plads, der anvendes, når de færdige flasker skal lastes på vogne.»det var vigtigt, at facader og plads havde samme udtryk, og det kunne netop lade sig gøre med Kolumba, hvis hårde brænding gør den velegnet også som belægningssten. Blot blev den til klinkebrug leveret i et lidt kortere format,«fortæller Melanie Stocker. Kolumba-belægningen i sildebensmønster vokser i en blød kurve op ad det vandrette plan, hvor den omdannes til facade med murværk udført i vildt forbandt. I førstesals højde krummer teglfacaden atter i en kurve og danner som en gestus mod landskabet underside af den udkragede terrasse. Moderne vinproduktion involverer en lang række processer fra presse til fermentering, stabilisering, blanding, raffinering, lagring og fyldning på flasker. Stocker Lee Architetti har formået at udforme den nye bygning, så den i praksis udgør et logisk, rumligt funktionsdiagram. I kraft af sin placering på en bjergskråning er bygningen gravet ind i terrænet og fremstår derfor i henholdsvis én og to etager. Halvdelen af bygningens i alt kvadratmeter findes i kældre i to niveauer, og undervejs i fremstillingen bringes vinen fra det øvre til det nedre plan i huset. Gæster og medarbejdere og i september de plukkede druer ankommer til den side af huset, der vender mod toppen af bjerget. Man kører eller går ind på en overdækket ankomstplads. Her hældes druerne gennem huller i gulvet ned i store ståltanke i den øverste kælder. For at undgå at stresse druerne, presses de alene af deres egen vægt uden brug af presse. Ankomstpladsen er åben på langsiden og på kortsiderne skærmet af énstensmure udført i et perforeret mønster. Perforeringen betyder, at pladsens 420 kvadratmeter ikke er blevet medregnet til det bebyggede areal, hvorfor bygningen kunne blive et tilsvarende antal kvadratmeter større. Fra pladsen er der adgang til Agriloros reception og det store kontor, der rummer administration. Vinproduktion på Agriloros niveau møder stor interesse fra professionelle, men også private. Ejer og producent Meinrad C. Perler modtager derfor mange gæster til vinsmagning og andre ar- Den første pressededruesaft nydes og vurderes. Agriloro dyrker 16 røde druesorter og 11 hvide.

4 De specialfremstillede døre og vinduesindfatninger i anodiseret aluminium har den samme gyldne farve, der anes i murværket. Den dekorative perforering af murværket mod den nord østvendte plads giver mulighed for ventilation. rangementer. Bygningen er indrettet med køkken og en stor lounge, der kan fungere til spisning, vinsmagning og konferencer. Her har Stocker Lee Architetti tegnet det store bord, der udfoldet fungerer som spise- og konferencebord og som nedklappet er velegnet til receptioner og buffetservering. Fra opholdsrum og kontor træder man ud på den lange, overdækkede terrasse, hvor man i frisk luft kan nyde den formidable udsigt til dal og bjerge. En times tid er gået. Jeg har oplevet bygningen på afstand, været rundt i alle kroge og er fyldt med visuelle og sanselige indtryk. I sit ydre formsprog er Agriloros nye bygning markant, original og moderne. Og med sin nænsomme placering og naturlige materialer i harmoni med sine omgivelser. Tættere på møder man en række detaljer løst med stor indlevelse. Murværkets varierede mønstre og forbandter bidrager til den stoflige udstråling. Dør- og vinduesindfatninger udført i anodiseret aluminium i præcis samme gyldne farve, der anes i murværket, medvirker til oplevelsen af kompositorisk helhed. I de to kældre, hvor vinen gærer og modnes, har arkitekterne ladet vægge og gulve indfarve i smukke, henholdsvis gule og rødlige lasurfarver. Dermed har Stocker Lee Architetti formået at tilføre også de industrielle afsnit den poesi og identitet, der karakteriserer den øvrige bygning. Den første druehøst ankommer til Agriloro. Druerne hældes via tragte til beholdere i kælderen. Druerne presses af egen vægt uden brug af presse. Gæring foregår i store ståltanke i øverste kælder. 4

5 Betongulvet på den overdækkede plads og i de to kældre er udført i forskellige lasurfarver. Kolumbas længde på 58 cm giver muligheder for et mønster i murværket, som ikke kan imødekommes af en almindelig mursten. Agriloro SA, Mendrisio, Schweiz Bygherre: Meinrad C. Perler Arkitekt: Stocker Lee Architetti, Mendrisio Byggeledelse: Ferruccio Robbiani SA, Mendrisio Ingeniør: De Giorgi & Partners, Muralto Sten: K58 Tekst: Ida Præstegaard, arkitekt Fotograf: Paul Kozlowski Øverste kælder. Vinen modnes i egetræsfade i den nedre kælder. De færdigpakkede kasser er klar til afhentning. Stueplan. Førstesals plan. Arkitekt Melanie Stocker.

6 Louiselund Bygherre: DAB/HAB og Hørsholm Kommune Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S Hovedentreprenør: Sigma Entreprise A/S Totalrådgiver: Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S Ingeniør: Moe & Brødsgaard Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen Landskab APS Sten: D71 Tekst: Thomas Bo Jensen, lektor, arkitekt maa, Ph.D. NÆNSOM INDLEJRING LOUISELUND BEBYGGELSEN TILPASSER SIG FORBILLEDLIGT NATUREN OG DE MENNESKER, DER SKAL HAVE DERES DAGLIGE LIV PÅ STEDET. DEN RUMMER SAMTIDIG ET NYTÆNKENDE OG LEVENDE MURVÆRK, DER ER LANGT MERE END BLOT EN NØDVENDIG FACADE. Murværket i facaderne er udført med forskudte lag og linjer i et varieret og asymmetrisk mønster. Foto: Anders Sune Berg»Her er murstenene ikke bare mursten. De er som strømme af energi, der løber fra morænemarkens bløde kurver gennem hver enkelt sten og videre gennem facadernes marmorerede og forskudte flader til husenes kantede konturer og sammenhænge.«arkitekt Lene Tranberg Stenenes nuancer, der spænder fra hvidt til det lyst gullige, grønlige og okkergule, genfindes i englandskabets vegetation. Foto: Jens Lindhe Det nye plejecenter er nænsomt placeret på grunden og indpasser sig i morænelandskabets faldende terræn. Foto: Jens Lindhe Her er murstenene ikke bare mursten. De er som»strømme af energi«, der løber fra morænemarkens bløde kurver gennem hver enkelt sten og videre gennem facadernes marmorerede og forskudte flader til husenes kantede konturer og sammenhænge. Landskabet er på den måde med hele vejen, ikke blot som et bebyggelsesareal, man organiserer nogle huse på, men som en form for»indlejring«, hvor bygningerne opleves som en fortsættelse eller en forstærkning af landskabets iboende kvaliteter. Murstenene bliver i den forstand en slags»formidler mellem landskab og bygninger«. Ordene er Lene Tranbergs. De falder eftertænksomt, men præcist, på den ustabile telefonforbindelse, mens jeg bevæger mig af sted til Louiselund. Bebyggelsen ligger tæt ved Kokkedal Station, der hvor alleen, der leder mod skoven og det idylliske område ved Kokkedal slot, har sit udspring. Her har et vildt engareal med naturligt trådte stier blot ligget og ventet på politisk vilje til et bygningsmæssigt indgreb af en art. Heldigvis er det ikke de kedsommelige 1960 er betonblokke ved stationen, der har dannet udgangspunkt for Louiselunds udformning. Arkitekterne har i stedet været optaget af landskabets nuancer og topografi. Bebyggelsen er anlagt på en sydvestvendt skråning, hvor de enkelte bygninger som perler på et cirkelfragment, presser sig ind i landskabet. Bygningerne ordner sig alle omkring det, arkitekterne kalder»en rekreativ landsbygade«, hvor selve centerbebyggelsen danner ryg mod alleen mod nord. Plejeboligerne vifter sig nedad den sydvestvendte skråning, og ældreboligerne grupperer sig som lidt højere punkthuse ved gadens afslutning mod øst. Der er en vis løshed i placeringerne, som synes mere topografisk begrundet end formalistisk. Der er også en pæn afstand imellem husene, hvilket gør gaderummet til en mere inkluderende fælleszone, frem for blot en praktisk transportkorridor. Om dette siger Lene Tranberg:»Det har været vigtigt for os, at landskabet får lov til at strømme ind gennem bebyggelsen. At bebyggelsen lever gennem landskabet. Det skal have karakter af indlejring, fremfor placering.«louiselund synes i det hele taget at udstråle stor empati med den særlige livssituation, man har som plejehjemsgæst eller -beboer. Et plejehjem behøver ikke at være et sted, hvor man vægrer sig ved at skulle tilbringe sine sidste år, fordi der i højere grad er tænkt på rationelle plan- 6

7 Situationsplan Snit i bebyggelsen Det er en arkitektonisk bærende idé, at landskabet får lov til at strømme ind gennem bebyggelsen, og at bygningerne opleves som en forstærkning af landskabets kvaliteter. Det er derfor væsentligt, at de murede facader løber ned i terrænet uden sokkel. Foto: Jens Lindhe diagrammer end på levende, tillokkende rumligheder. Denne tilgang synes ligeledes at ligge til grund for udformningen af murstensfacaderne. De forskudte lag og linjer danner et varieret og asymmetrisk mønster, der bryder med det mere konforme dør- og vinduessystem, som en sådan bygningstype normalt er domineret af. Det resulterer som oftest i nogle ret kedsommelige, flade facader, hvor alt ligger i samme plan, og hvor bygningens identitet afhænger af vinduernes placeringer og murstenens stoflighed. Her er der langt mere på færde. Det er, som om murstenene nægter blot at være tapet. De vil stå ved deres tredimensionalitet og spille med på facadernes komposition. Det er der kommet nogle ret energiske facader ud af, som uden at være overlæssede eller anstrengt moderne er både levende og smukke. Det levende gives af lagenes mønsterdannelse, som er så tilpas uensartet, at man ikke umiddelbart kan afkode systemet. (For nørden er der noget tiltrækkende ved dette, fordi der bliver ved med at dukke nye varianter af systemet op, afhængig af bygningslængder og -højder. For den almindelige gæst, der ikke tænker så meget på mursten, antager jeg, at det blot er med til at gøre bygningerne indbydende). Det smukke på sin side kommer af stenenes nuancer, der går fra helt hvidt til det lyst gullige, grønlige og okkergule med stænk af forbrændte pletter. Kombineret med det ubehandlede teaktræ, som indrammer alle vinduer og døre, fremkommer en yderst velafstemt stoflig helhed, der kan være sit bløde, velklingende navn, Louiselund, bekendt. 7

8 KOLUMBA I NYE FORMER ET NYT TEGLPRODUKT TIL FACADEBEKLÆDNING ER RESULTATET AF ET FRUGTBART SAMARBEJDE MELLEM NYTÆNKENDE ARKITEKTER OG PETERSEN TEGL. Jetty og Maarten Min udviklede den nye sten til beklædning af deres eget hus i Bergen aan Zee. Murstenen er uden tvivl det menneskeskabte byggemateriale, der har ændret sig mindst gennem tiden. Med anvendelse af ler og vand formede og brændte man de første mursten i Mesopotanien cirka 3000 år før vor tidsregning. I Danmark fremstillede vi de første mursten omkring år Lige siden har vi fremstillet mursten med de samme ingredienser og i de samme rektangulære former. Det er dermed ikke produktudvikling, der har præget murstenens historie. Så meget desto mere interessant, når murstenen antager nye former, som netop Kolumba tagog facadetegl er et eksempel på. Når et nyt produkt inden for byggeri for alvor slår an, er det i langt de fleste tilfælde skabt i samarbejde med arkitekter, der har fået ideen til et nyt produkt udledt af en problemstilling i et specifikt projekt. Og det er netop kernen i denne historie. VILLA I BERGEN AAN ZEE I 2009 opførte Jetty og Maarten Min deres eget hus i Bergen aan Zee i Holland. Huset ligger i klitterne 300 meter fra stranden i en voldsom og storslået natur. Bygningens form er rundet efter vindforholdene, og huset vender ryggen mod vest, hvorfra vinden er mest voldsom. Som konsekvens af den rundede bygningskrop var det oplagt, at lade bygningen omslutte af bare ét materiale som i farver og stoflighed skulle være i pagt med den omgivende natur. Jetty Min overvejede både zink, kobber og træ, men som projektet skred frem, opstod tanken om at anvende Kolumba. Det forekom oplagt, at husets ydre hud stenene føjede sig om konstruktionen på en anderledes måde end traditionelt murværk, og ideen opstod at ændre stenen. Petersen Tegl var helt med på arkitekternes tanker, og sammen videreudviklede de en version af Kolumba på basis af K48 der kunne I lighed med Kolumba fås den nye sten i en lang række varianter med hensyn til struktur og farver. 8

9 Jetty og Maarten Min valgte udelukkende naturlige materialer til deres hus i det nordlige Holland. De rødbrune nuancer og ru overflade i teglstenen genfindes i barken på fyrretræerne. Den nye tilbygning til Sorø Museum er volumenmæssigt tilpasset provinsbyens huse. Sorø er en teglby, og Lundgaard & Tranberg nyfortolkede anvendelsen af tegl til museet. monteres på højkant, så hele bygningen kunne omsluttes af det samme materiale. Den nye sten blev 62 mm bredere end Kolumba og blev udført med en fordybning på den indvendige side, som muliggør fastgørelse til den bagvedliggende trækonstruktionen. SORØ MUSEUM De danske arkitekter, Lundgaard & Tranberg, har i en årrække arbejdet med ideen om at anvende tegl efter shingel-princippet. Da de i 2009 vandt konkurrencen om Sorø Kunstmuseum, valgte de at genoptage temaet. Museet ligger midt i en gammel købstad omgivet af flere hundrede år gamle murede huse med tegltage. Arkitekterne ønskede, at det nye hus skulle fortolke de kendte former og materialer i et moderne udtryk, og løsningen blev at videreudvikle Kolumba tag- og facadetegl. De nye bygninger er formmæssigt markante og klare. Ved at anvende det samme materiale på tag og facader vokser betydningen af bygningsformen beklædningen glider hele vejen rundt om figuren og samler den. Arkitekterne bearbejdede tilslutningerne med stor præcision, som derfor på smukkeste vis står både i kontrast til og optager upræcisionen i de håndlavede tegl. For at imødegå evt. hærværk videreudviklede Lundgaard & Tranberg fæstningsprincippet i stenen, så alle krav vedr. vandalsikkerhed opfyldes. Siden færdiggørelsen af de to projekter i Holland og Danmark, har interessen for Kolumba tag- og facadetegl været støt stigende. Produktet indgår i en række projekter, og siden 2013 har Kolumba tag- og facadetegl været en del af Petersens sortiment. Lundgaard og Tranberg bearbejdede tilslutningerne i bygningen således, at hjørner og gavle fremstår helt præcise på trods af upræcisionen i de enkelte teglsten. FAKTA OM KOLUMBA TAG- OG FACADETEGL Kolumba tag- og facadetegl er et nyt teglprodukt, der bibringer en bygning et markant og moderne facadeudtryk, samtidigt med at alle de kendte fordele ved tegl er tilstede. I kraft af strukturen i de håndlavede sten opnår bygningen et smukt og rustikt facadeudtryk. I lighed med Kolumba fremstilles Kolumba tag- og facadetegl i hånden ved hjælp af træforme. Der anvendes forskellige kombinationer af engelsk, tysk og dansk ler til stenen, der brændes ved meget høje temperaturer. Arkitekt og bygherre kan vælge præcis den ler, struktur og det udtryk i stenen, der er optimalt for den pågældende opgave. Kolumba tag- og facadetegl fås i to størrelser, nemlig 528mm x 170mm x 37mm og en lidt bredere udgave på 528mm x 240mm x 37mm. Montage af den nye sten er yderst lavteknologisk og refererer til traditionel montage af vingetegl, som vi har været bekendte med i århundreder. Teglet fæstnes til en bagvedliggende konstruktion, der sikrer, at teglene ligger præcist på fladen og omkring bygningens hjørner. Teglene kan ikke blæse af eller fjernes manuelt, og løsningen er derfor vandalsikker. Montagen er enkel, hurtig og vejrligsuafhængig. Kolumba tag- og facadetegl kan recycles og kan derfor betegnes som et særdeles bæredygtigt produkt. Med det rigtige værktøj er teglene enkle at demontere, uden at de går i stykker, og de kan genbruges et uendeligt antal gange. Traditionelt murværk er vedligeholdelsesfrit bortset fra fugerne, som efter en vis årrække skal eftergås. Kolumba tag- og facadetegl er uden fuger og derfor 100% vedligeholdelsefri. En facade af Kolumba tag- og facadetegl udføres i sagens natur uden dilitationsfuger, som kan være et skæmmende element i en muret facade. Facader af Kolumba tag- og facadetegl er vandafvisende og optager et minimum af fugt. Kolumba er karakteriseret ved sine fire ligeværdige facader og varierende overflader. Alle sten er individuelt præget af håndstrygerens tommelfinger. Den nye sten er nem at demontere og genanvende og kan derfor betegnes som et bæredygtigt produkt. En lerklump hældes i en våd form. Leret trykkes ud, og det overskydende materiale stryges af. Når håndstrygeren hæver formen, glider den formede lerklump, med vand som glidemiddel, fri og efterlades på en plade. Tegnestuen Mangor og Nagel renoverer det almene boligbyggeri, Sydhavnen, i Slagelse, hvor de traditionelle murstensfacader udskiftes med den nye tag- og facadesten. I byggeriet i Slagelse fæstnes den nye tag- og facadetegl til en bagvedliggende trækonstruktion. 9

10 Zecc Architekten udnyttede det lange stenformat til at afslutte skorstenene med et raffineret filigran-murværk. Arkitekt og bygherre valgte den samme Kolumbasten til terrasserne som til facader og tag. skåret skarpt HUSET I GROENEKAN ER NÆNSOMT INDPASSET I LANDSKABET. PÅ EN GRÅ VINTERDAG FALDER DET NÆRMEST I ÉT MED NATUREN OG GØR UMIDDELBART IKKE STORT VÆSEN AF SIG. MEN VED NÆRMERE EFTERSYN OPDAGER MAN EN SÆREGENHED I FORMGIVNING, DETALJER OG MATERIALER. Det mørke murværk, der omslutter hus og anneks, brydes udelukkende af facadepartier af hvidlakeret træværk. I villaen markerer træværket hovedindgangen. Ideen om at bygge et nyt hus opstod, da Janna og Rob Plijnaar traf beslutningen om at flytte ud af byen. Grunden havde de fundet i Groenekan, en landsby ved Utrecht, og ønsket var et hus på 300 m 2 plus fuld kælder. Udfordringen var så at finde det hus, der skulle bygges. Første afsæt var en løsning med et færdighus, men i deres søgen efter sådan et, faldt de over Zecc Architecten, hvor Marnix van der Meer blev arkitekt på projektet. Huset er opført som to sammenskudte voluminer, der står som skarpe klodser helt iklædt mørk tegl. Derudover er der bygget et separat anneks i samme formsprog. Hovedhusets to bygningskroppe har forskellige taghøjder, hvor den lavere danner overgang til en tilstødende landzone, hvor der kun må bygges i én etage. Bærende for projektet var ønsket om et monolitisk udtryk. Dette henledte opmærksomheden på Petersen Tegl, hvor man i Kolumba produktlinjen kunne producere stenen der kunne anvendes både på facadene og lægges på det flade tag. Bygherren besøgte Broager med van der Meer for at se på farver og traf beslutning om Kolumba K60. Huset er overbevisende. Stenene smyger sig omkring alle hjørner, ind på alle flader i vindueslysningerne, op over taget og videre ud som belægninger på to opholdsterrasser. Som ankerpunkter står skorstenene op fra tagryggene og følges langs siderne af lodrette slidser i murværket med ilagte bånd af Kolumbasten, der ligeledes virker som dilatationsfuger. Øverst opløses skorstenspiberne i et filigranmurværk, der tillader gennemkig og opbløder overgangen til himlen. Tagrenderne er bygget ned i tagfoden, så de skjules. Hele vejen rundt er bygningerne befriet for nedløbsrør, da vandet bortledes ad indvendige rør. Inddækningerne langs tagkanterne er udført i bruntonet bly og falder helt ind i det homogene murværksbillede. Til huset blev der produceret standard Kolumba K60 sten, mens der blev specialfremstillet 1070 helt flade tagsten, som en videreudvikling af tag-facadestenen fra Min2s Dune House i Bergen aan Zee. Hertil kom specialsten til hjørner, vinduesnicher, sålbænke samt overliggere. Alle i farve og struktur nøjagtig som K60 og allesammen håndlavet. Det skulle vise sig lettere at beslutte valget af mursten end at enes om, hvilken fuge man skulle lægge stenene i, fortæller van der Meer. Men resultatet blev en mørk, brun mørtel med liggefugerne trukket tilbage og de lodrette studsfuger i flugt med de mørke sten. I kontrast til det mørke murværk er villaens indre lyst hvide vægge, lysegrå gulvklinker og enkelte flader af egetræ. Det lyse viser sig i husets og anneksets ydre i form af stedvise partier af hvidlakeret træ, der indrammer døre og vinduer. Det var svært for bygherren at tage beslutningen om at flytte ud af byen. Deres betingelse var, at det hus de skulle flytte til, skulle være i særklasse, en udfordring Zecc Architecten fik til opgave at løse. Og det førte til et ikke helt almindeligt hus, der i starten vakte interesse i nabolaget. Da huset stod færdigt, oplevede Janna Plijnaar at skulle åbne hoveddøren for børn, der simpelthen måtte ind og se det nye hus. Men hvad siger bygherren selv? De elsker huset. Med Janna og Rob Plijnaars ord: Ferien starter, når vi kommer hjem og det føles som at have ferie hver dag i huset. 10

11 I samarbejde med Petersen Tegl udviklede arkitekterne en speciel flad sten til taget udført i samme ler som facadestenen. Villa i Groenekan Bygherre: Janna og Rob Plijnaar Arkitekt: Zecc Architecten BV, Utrecht Entreprenør: Bouwbedrijf Van Rhenen, Driebergen Ingeniør: Pieters Bouwtechniek Sten anvendt i facader: Kolumba K60. Specialproduktion af flade tagsten videreudviklet af Kolumba tag- og facadetegl. Specialsten til hjørner, vinduesnicher, sålbænke og overliggere. Tekst: Peter Zinck, arkitekt maa Fotograf: Paul Kozlowski Efter en del eksperimentering blev der valgt en mørkebrun mørtel til fugerne, der står flot til den sortbrune Kolumbasten med beige farvespil. Stueplan Førstesalsplan 11

12 MED UDSIGT TIL HAVNEN NYT TRAPPEANLÆG I HAFENCITY FORMIDLER NIVEAUFORSKEL OG INDBYDER SAMTIDIGT TIL AT MAN SLÅR SIG NED. Lohseparken i Hamborg er så småt ved at tage form som HafenCitys nye»central Park«, og i sensommeren 2013 stod de første delafsnit færdige. Parkens sydlige del, hvor det kommende HafenCity Universitet er under opførelse, danner parkens begyndelse og er tillige bindeled til den nye bydel ved HafenCitys største havnebassin, Baakenhafen. Der er en niveauforskel på tre meter mellem den centralt beliggende plads i Baakenhafen og havnepromenaden. Vogt Landschaftarchitekten, der er ansvarlige for områdets landskabelige behandling, har skabt adgang mellem de to planer ved hjælp af et stort trappeanlæg med særlige siddetrin, der gør det attraktivt at opholde sig ved kajen. Med reference til områdets mange murede facader var det oplagt at vælge en belægning i brændt ler. Det var vigtigt, at trappeanlægget kom til at fremstå som noget særligt, og samtidig skulle dets belægning være 100% modstandsdygtig over for vand. Resultatet blev en belægning i Kolumba K43 der med sin robuste struktur og sit fine farvespil skaber en særlig karakter og tillige danner smuk kontrast til bolværkets vægge af upudset beton. I sin helhed danner anlægget en tydelig optakt til Lohseparken og inviterer samtidig til, at man slår sig ned. 12

13 Trappeanlæg i HafenCity, Hamburg Bygherre: HafenCity Hamburg GmbH Arkitekter: Vogt Landschaftsarchitekten AG, Zürich Entreprenør: Zum Felde GmbH, Hamburg Sten: K43 Tekst: Ida Præstegaard, arkitekt Fotograf: Anders Sune Berg Det var oplagt at vælge en belægning i brændt ler, da så mange af bygningerne i havneområdet har murede facader. < Den 58 cm lange Kolumba har et ideelt format som belægningsten til det 40 meter brede trappeanlæg. > Trappen optager en niveauforskel på tre meter mellem den centrale plads, Baakenhafen, og havnepromenaden. 13

14 EN ARKITEKTS PASSION FOR MATERIALER FOR ARKITEKT VINCENT VAN DUYSEN ER DET AFGØRENDE, AT DE MATERIALER, HAN VÆLGER TIL SINE HUSE, BESIDDER NATURLIGHED OG KVALITET. De rolige og enkelt proportionerede facader opnår stor plasticitet i kraft af de håndlavede, rustikke mursten. I følge den belgiske arkitekt Vincent Van Duysen er design og udførelse uadskillelige sider af et byggeprojekt. Detaljer og materialevalg er præcis lige så vigtige for det færdige resultat som den overordnede idé. Den indstilling vil mange arkitekter nikke genkendende til. Forskellen er blot, at Vincent van Duysen gennem hele sit virke har været i stand til at efterleve sin overbevisning. Han har altid arbejdet sammen med bygherrer, der har ladet ham bevare kontrollen over projektet inkl. projektering og valg af materialer indtil huset står færdigt. Efter uddannelsen på Higher Institute of Architecture Sint- Lucas i Gent var Van Duysens første opgaver i begyndelsen af 90erne at opføre og indrette forretninger og boliger i og omkring Antwerpen. Siden da er projekternes geografiske spændvidde forøget betragteligt. Bygherrer fra hele verden har gennem flere år opsøgt Van Duysen med opgaver, der spænder fra enfamiliehuse til store bolig-, kontor-, og forretningskomplekser. Og hans signatur aflæses tydeligt i dem alle. Projekterne er aldrig effektsøgende eller højtråbende. Uanset funktion og størrelse udtrykker de hans evne til at omdanne en idé til helstøbt arkitektur karakteriseret ved arkitektonisk afdæmpede udtryk og rumlig harmoni. Foruden en meget høj kvalitet i materialer og detaljering. Karakteristikken gælder i høj grad en villa fra 2011 i Sint- Martens-Latem, Belgien, der ligger i et boligområde med frodige haver og veje beplantet med store aske-, ege-, og ahorntræer. Opgaven bestod i at skabe en bolig, der dels ville glide smukt ind i de landskabelige omgivelser, dels danne helhed med og sikre privathed i haverummet. Med enkle og stærke greb er alle ønsker imødekommet. Den L-formede villa er placeret i hjørnet af grunden, hvorved selve huset danner en effektiv beskyttelse mod indkik i den sydvendte have. Relationen mellem hus og have opstår blandt andet i kraft af mure, der udgår fra begge længer i hele grundens udstrækning. Den nordvestlige mur løber parallelt med den lange, smalle swimmingpool og afsluttes af et poolhus som et smukt point de vue. Den nordøstlige mur danner væggen i et gårdrum placeret i forlængelse af køkkenet. Huset fremstår moderne og enkelt, nærmest monolitisk udformet af rektangulære volumener, der skyder sig ind i hinanden. Facaderne er velproportionerede og nøgterne med vinduespartier konsekvent placeret tilbagetrukket i muren. Hu- Førstesalsplan Vincent van Duysen valgte en facadesten, han holder specielt meget af i Petersens sortiment. Den har et vekslende farvespil i kølige, lyse, gråblå nuancer med strejf af grønlige toner. Stueplan 14

15 Den nordvestlige mur spejler sig i den lange, smalle swimmingpool og afsluttes af et poolhus. sets plan er harmonisk med funktioner anlagt logisk i forhold til hinanden. Fra hovedindgangen træder man ind i den dramatisk flotte hall med ovenlys og herfra videre ind i spisestue og stue, der står i åben forbindelse. Køkken og bryggers findes i husets nordøstlige længe. Store glaspartier kan skydes helt til side og giver adgang til terrasserne med overflader i glat beton, hvori der er nedfældet store rektangulære partier af Dinesen egeplanker. Siden sine allerførste projekter har Vincent Van Duysen arbejdet tæt sammen med producenter, der kan honorere hans høje krav til materialer og håndværksmæssig fremstilling. I Petersen Tegl har han fundet et teglværk, der deler hans passion for håndlavede sten. Og i Kolumba har han fundet det naturlige, rustikke udtryk og de proportioner, han ønsker i sine mursten. Til facader og havemure i villaen i Sint-Martens-Latem har han valgt K51, der i kraft af sin ujævne struktur giver huset et tilhørsforhold til have og vegetation, samtidig med at stenens lysegrå nuancer lader murværket fremstå som en smuk og kølig kontrast til omgivelserne. I lighed med de fleste øvrige rum og på terrassen er der lagt Dinesen egetræsgulve i den forsænkede stue. Husets placering i hjørnet af grunden og murene i hele havens udstrækning yder en effektiv beskyttelse mod indkik. Villa i Sint-Martens-Latem, Belgien Bygherre: Privat Arkitekt: Vincent Van Duysen Architects Entreprenør: Dedeyne Construct Ingeniør: Ingenieursbureau Fraeye & Partners Landskabsarkitekt: Wannyn Tuinaanleg Sten: K51 Tekst: Ida Præstegaard, arkitekt Fotograf: Koen Van Damme 15

16 VÆRDIGHED I UDTRYK OG FUNKTION I KRAFT AF SIN ARKITEKTUR OG VELFUNGERENDE PLANLØSNING, LØSER ET NYT RETSPSYKIATRISK HOSPITAL VED VÄNERSBORG EN RÆKKE FUNKTIONELLE UDFORDRINGER. Der er anvendt i alt seks forskellige farver mursten til facaderne for at modvirke institutionspræg og for at give bygningerne et individuelt udtryk. Når man nærmer sig lysningen i birkeskoven, hvor det nye hospital, Brinkåsen, ligger, fornemmer man ikke anlæggets cirkulære plan, I stedet oplever man, hvor smukt de rektangulært formede huse i forskellige farver kulbrændt tegl skyder sig ind mellem hinanden. Tættere på ledes man naturligt hen til hovedindgangen i anlæggets højeste bygning, der rummer modtagelse og diverse kontorer. Man passerer receptionen, og ude på den anden side af huset ser man cirkelformen og fatter, hvor begavet, enkelt og værdigt den løser en række funktionelle problemstillinger i et psykiatrisk hospital. Intet sted møder øjet tegn på, at man befinder sig i en behandlingsinstitution. Sjögren Arkitekter fik opgaven at tegne det nye hospital i Vänersborg i Hospitalet skulle huse 80 fastboende patienter, hvoraf halvdelen er dømt efter retspsykiatrisk lov og derfor ikke må færdes frit på hospitalet eller forlade det. Arkitekterne indledte det tætte samarbejde med bygherren ved at skrive hospitalsprogrammet. Senere projekterede de, førte opsyn, indrettede og valgte materialer og medvirkede til valg af kunst til byggeriet, der stod færdigt i Hospitalet er organiseret ud fra ønsket om at give patienterne smukke og optimalt respektfulde rammer. Ideen er at etablere et samfund i samfundet, som skaber forudsætning for, at patienterne kan føre en så normal tilværelse som muligt. Det er dokumenteret, at patienter derved bliver hurtigere raske og er kortere tid indlagt. Den sympatiske tanke er derfor også båret af økonomisk fornuft. Anlægget er formet som en cirkel rundt om en indre park, hvor en del af det eksisterende klippeterræn og beplantning er bevaret. Afhængig af sygdomstilstand kan patienterne færdes frit i parken. Fjorten lige brede bygningskroppe i forskellige højder stråler ud fra cirkelslaget. Husene er bundet sammen af glasgange, der udgør den nødvendige grænse mod omverdenen, hvorfor mure og pigtråd er undgået. Husene er udformet med et atrium med træer, planter, borde og bænke, så alle patienter har mulighed for at gå fra deres værelser ud i frisk luft uden at være Alle hospitalets bygninger vender ud mod den store cirkelformede park, hvor klipper og en del af den oprindelige vegetation er bevaret. Brinkåsen, Psykiatrisk hospital i Vänersborg, Sverige Bygherre: Västfastigheter, Västra Götlandsregionen Arkitekt: Sjögren Arkitekter AB Bygningsentreprenør: PEAB Landskabsarkitekter: Algren & Bruun Landskabsarkitekter Sten: D48, D43, D71, D55, D91 og D51 Tekst: Ida Præstegaard, arkitekt Fotograf: Anders Sune Berg 16

17 To beboelseshuse, udsnit af plan Det nye hospital er nænsomt placeret i skoven, og der er ingen indgreb foretaget i den omgivende natur. Situationsplan Det har stor betydning for oplevelsen af mødet mellem bygning og terræn, at de murede facader i et vildt forbandt går direkte ned i jorden. nødt til spørge om lov. Patienterne skal også ud i fri luft for at komme fra deres bolig til de bygninger, hvor der foregår undervisning, fritidsaktiviteter, sammenkomster og lignende en faktor der modvirker institutionspræget. Alle huse har vinduer ud mod klipper og birkeskov uden for hospitalet, hvor dyrene færdes helt tæt mod facaderne. Bygningerne er beklædt med tegl inspireret af det naboliggende, oprindelige psykiatriske hospital i røde tegl fra begyndelsen af 1900 tallet. For at skabe variation i det nye hospital og for at give boligerne et individuelt udtryk, besluttede arkitekterne at bygningerne skulle beklædes med forskellige farver tegl. Valget faldt på Petersen mursten på grund af stenenes skøn- hed og styrke, og fordi kulbrænding giver en særlig kvalitet. Seks forskellige mursten blev valgt i hvidgule, brune, røde og sortgrå nuancer. På trods af det store spænd i farver står alle sten meget smukt sammen. I kraft af kulbrændingen besidder alle sten, foruden deres egen grundfarve, nemlig et kolossalt farvespil, hvor stort set samtlige nuancer i de andre sten er repræsenteret. En anden begrundelse for valget af Petersens sten var Sjögren Arkitekters ønske om, at teglfacaden mod skoven blev ført ned i terrænet uden sokkel. Entreprenøren var bekymret, men arkitekterne vidste, at den vigtige detalje ikke ville indebære risici for frostskader. Tilberedningen af leret på teglværket bevirker nemlig, at leret opnår en optimal tekstur med kapillarer og luft- porer, som giver plads til, at vandet i den færdige sten kan udvide sig, når det fryser, uden at stenen ødelægges. Arkitekterne insisterede tillige på at dilatationsfuger skulle undgås. For at give facaderne mulighed for at bevæge sig, uden at der opstår skader i murværket, er der derfor anvendt en mørtel med stort kalkindhold. At facaderne fremstår uden æstetisk umotiverede, gennemgående linjer er ligeledes en detalje med stor betydning for udtrykket i det på alle planer vellykkede hospital. En enkelt bygning er udført med murede søjler i mørkegrå sten, der danner kontrast til den øvrige lyse facade. Hospitalets murede huse bindes sammen af mellembygninger i glas. Sven Magnus Sjøgren har tegnestue i hjertet af Göteborg.

18 I følge Niek Kruisheer er han specielt glad for den kulbrændte sten, D47, som i Appelbloesem er anvendt i de to lejlighedslænger. Appelbloesem i Westervoort er et kompleks med 18 lejligheder, tegnet af Attika Architekten, til mennesker, der lider af et handicap eller har en mental forstyrrelse, der gør dem ude af stand til at tage vare på sig selv i fuld udstrækning. Enkelte kan delvist passe et skånejob, men alle har de brug for at bo i beskyttede rammer med mulighed for at få hjælp hele døgnet. Det er Siza Group, der står bag byggeriet, en privat organisation, der har specialiseret sig i at opføre og tilbyde boliger, som imødekommer et særligt behov for omsorg. Siza Group har stået bag flere lignende projekter i Holland. Bygningskomplekset består af to bygninger med lejlighederne udlagt, så de danner en spids vinkel, samt en forbindelsesbygning, der sammenkobler de to boligblokke. Facaderne på de to blokke er muret i Petersen D47 med en mørkegrå, tilbageliggende fuge, der giver et markant, livligt murværk. Længerne er klassiske i deres facadeopbygning med en fast takt af skiftevis franske altandøre og smalle, høje vinduer. Plan 18

19 Hovedindgangen til Appelbloesem er placeret i midterbygningen, der har facader med kulbrændte mursten i tre forskellige farver. omsorg I FLERE BETYDNINGER DEN BÆRENDE IDÉ BAG NY HOLLANDSK BEBYGGELSE FOR PSYKISK HANDIKAPPEDE VAR ØNSKET OM AT STYRKE FØLELSEN AF FÆLLESSKAB MELLEM BEBOERNE. Af ydre er de to bygninger klassiske i deres facadeopbygning med en fast takt af skiftevis franske altandøre og smalle, høje vinduer. En detalje, man ikke bemærker med det samme, er, at dør- og vinduesrammerne skiftevis er hvide og grå, hvor sidstnævnte har sortglaserede sålbænksten. Det tilfører en legende variation, som giver facaderne en imødekommende fremtoning. De to boliglænger er koblet sammen af en tredje bygning arkitekt Niek Kruisheer benævner den hængslet der har sit eget udtryk. Facaderne er muret med Petersen D37, D71 og D91 lagt i varierende lag, som et snit i terrænet, der viser jordlagene. Her er der anvendt en lys skrabefuge. Set fra hjørnet vender bygningen ryggen mod betragteren med en stor vinduesløs murflade, der på toppen bærer stedets navn. Hængslet rummer hovedindgangen. På bagsiden indrammer bygningens vinkel et fint beplantet gårdrum til ophold og parkering. Her kommer beboerne til deres lejligheder via fælles altangange. Men på trods af at adgangsvejene deles med naboerne, har beboerne deres egen privatsfære foran lejlighederne. Det har Attika Architekten opnået ved at lave udskæringer i altangangene, så det lineære forløb brydes, og der opstår fin variation et greb, der samtidig sikrer, at der kommer dagslys ned til alle etager. Dækkene af hvid beton er kompletteret af slanke værn og spindeltrapper i sortlakeret stål. I kontrast er lejlighedernes hoveddøre holdt i gul og orange toner, der bidrager med varme og imødekommenhed. Samtalen med Niek Kruisheer er foregået på tegnestuen i hjertet af Amsterdam. Attika Architekten har en konkurrence-aflevering den følgende dag, men Niek tager sig god tid til at fortælle om Appelbloesem og murværket. Han forklarer, at en af hovedideerne i bygningskomplekset er at vække betragterens interesse og lade bygningen afdække trinvist. Først mødes man af hjørnebygningen, hængslet, der med sin irregulære form ansporer til eftertanke. Så fanges opmærksomheden af det uregelmæssige murværksbillede, der med sine varierende skiftegange lever sit eget liv. Attika Architekten er vant til at arbejde med tegl og har tidligere arbejdet med den kulbrændte D47. Kruisheer forsøger ikke at lægge skjul på glæden ved stenene fra det danske teglværk: De har udstråling og fylder én med varme. De opleves som et materiale fra naturen. I Appelbloesem oplever man en følelse af fællesskab ikke alene mellem beboere, men også mellem beboerne og de ansatte. Men blot et spadestik dybere aflæses den grundtanke, der ligger bag projektet: Ansvarsfølelsen. Ansvaret for at drage omsorg for hinanden og ansvaret for at bygge godt. Begge dele er opnået i Appelbloesem. Appelbloesem, omsorgsboliger Bygherre: Vivare Projecten BV Arkitekt: Attika Architekten, Amsterdam, Zutphen Entreprenør: Van Campen Bouwgroep Ingeniør: F. Wiggers BV Mursten: D37, D47, D71 og D91 Tekst: Peter Zinck, arkitekt maa Fotograf: Paul Kozlowski Anvendelsen af mursten i meget forskellige farver giver bebyggelsen et levende udtryk. Der er adgang til lejlighederne fra trapper via fælles altangange. 19

20 I lighed med de øvrige bygninger i kvarteret er det ombyggede elværk i røde sten og udført med fine, arkitektoniske detaljer, karakteristiske for 1800 tallet. MURSTENSDIALOG PÅ TVÆRS AF TIDEN NY, GRØN TEKNOLOGI I ET KØBENHAVNSK ELVÆRK FRA 1898 ER INDKAPSLET I MURVÆRK, DER FARVEMÆSSIGT HARMONERER MED DEN OPRINDELIGE BYGNING. Et af Københavns første elværker, over for Tivoli og Hovedbanegården, er blevet ombygget og udvidet til at rumme et moderne fjernkøleanlæg, der forsyner storkøbenhavnske virksomheder og institutioner med miljøøkonomisk havvandskøling. Som led i projektet reorganiserede vi Gottlieb Paludan Architects bygningens indre, så det passer til sit nye, teknologiske formål oprindelige rum er bevaret, og et antal nye rum er blevet tilføjet. I lighed med mange bygninger i det omliggende kvarter er det tidligere elværk præget af tyngde og udtryksfuldt, detaljerigt murværk. Bygningerne blev opført hen over flere stilperioder, altid i rødt murværk og altid med individuelle, stilistiske detaljer, typiske for perioden. Den seneste udvidelse, der rummer det nye, klimavenlige køleudstyr, som virker ved at cirkulere vand fra Københavns Havn, er blot det nyeste led i rækken af bygningens tilbygninger gennem tiden. For at skabe plads til de nye køleinstallationer var det nødvendigt at forøge bygningens volumen med knap 800 kubikmeter, svarende til to mindre parcelhuse. Den rimelige, tekniske løsning på denne udfordring var en tilbygning opad, så det eksisterende shedtag stod for fald. Det var vigtigt, at den nye tilbygning arkitektonisk udtrykte respekt for de andre historiske lag af bygningskomplekset, så løsningen blev at opføre en ny, tilbagetrukket facade i murværk udført med et markant relief. Ved at anvende en tilbageliggende fuge opnåede vi at give hver sten i den nye konstruktion en mere individuel synlighed, så den kan indgå i en dialog med det gamle og meget detaljerede murværk. Kalkstensgesimsen på det gamle shedtag er bevaret og fungerer bogstaveligt talt som en lynlås, der binder det nye og det gamle sammen. Selvom den nye tilbygning nok er subtil og minimalistisk, er den anbragt direkte på toppen af den gamle kalkstensgesims en løsning, der en smule provokerende overflødiggør traditionelle detailudformninger og overgange. Den nye tilbygning, der er placeret helt tæt ved det omgivende skifertag, er udført i mørkerød Petersen D35 sten. Kombinationen af skyggerne, der dels skyldes de tilbageliggende murstensgange, dels de tilbagetrukne fuger, giver den nye tilbygning et overordnet indtryk af tyngde, ikke uligt tagenes. Under projektets udførelse kom vi til den overraskende slutning, at de moderne, blødstrøgne sten fra Petersen Tegl var et ideelt modstykke til variationerne og den akkumulerede patina i de 120 år gamle, eksisterende maskinsten i bygningskomplekset. Forklaringen er sandsynligvis, at både de nye og de gamle sten er kulbrændte. I kraft af proportioner og materialevalg forekommer den nye tilbygning ikke dominerende i gadebilledet. TIETGENSGADE BERNSTORFFSGADE Situationsplan 20

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

39 Ejerlejligheder i København NV

39 Ejerlejligheder i København NV 39 Ejerlejligheder i København NV Nord, vest, hjemme bedst men 3D-visualiseringer. Der tages forbehold for ændringer og fejl, samt farveangivelser af materialer. Forbeholdet er også gældende for medvirkende

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

33 NYE BOLIGER I JUELSMINDE STRANDHUSEVEJ 27 - PROJEKTFORSLAG

33 NYE BOLIGER I JUELSMINDE STRANDHUSEVEJ 27 - PROJEKTFORSLAG Intended for JAB Juelsminde Document Type 16sales1101070 Date 22 September 2016 33 NYE BOLIGER I JUELSMINDE STRANDHUSEVEJ 27 - PROJEKTFORSLAG Åbningstid: Mandag-, tirs & torsdag Onsdag Telefontid kl. 12-16

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ

KYSTPARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ KYSTARKEN - 19 FAMILIEBOLIGER BOLIGFORENINGEN DOMEA STEVNS AFD. 14002 13.05.2015 ILLUSTRATION AF FACADE MOD STEVNSVEJ INDHOLDFORTEGNELSE INTRO INTRO / rojekt beskrivelse side 02 / lacering side 03 SITUATIONSLAN

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015

SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 SKT PAUL GADE 4B ETABLERLING AF 2 BOLIGER I EKSISTERENDE FABRIKSRUIN MARTS 2015 2 nye boliger i gamle mejeri I baggården Skt Poulsgade 4b, 8000 Aarhus C ligger det gamle bageri forfaldent hen. Bygningen

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum

GODSBANEGADE 4, 6 & 8. Eksklusive lejligheder i Horsens centrum GOSBNEGE 4, 6 & 8 Eksklusive lejligheder i Horsens centrum Boligselskabet omea Horsens fdeling 60.09 Boligselskabet Godsbanegade 4, 6 og omea 8 i Horsens Horsens Boligselskabet fdeling 60.09 omea opfører

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark CASE Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark Arkitekt/ designer: STUDIOBAKI LAVENERGIHUS MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Villaen i København er opbygget af færdige, præfabrikerede skræddersyede

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG

ARKADERNE 45 ALMENE BOLIGER I TINGBJERG ARKADERNE 45 ALMENE BOLIER I TINBJER 2 INDHOLDSFORTENELSE Side 3 Oversigt og beskrivelse Side 4 Oversigt blok 19 Side 5 Oversigt blok 20 Side6 Oversigt blok 21 Side 7 Lejlighedsplan type E Side 8 Lejlighedsplan

Læs mere

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje

Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt. 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje Da Vinci Parken det er en kunst at bo godt 91 lejeboliger opføres tæt på Aalborg Universitet med smuk beliggenhed og attraktiv husleje 2 Se detaljer om materialevalg og plantegninger på side 10-11 Velkommen

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P

K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P K I R S E B Æ R H AV E N I LY S T R U P KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP OMBYGNING + RENOVERING GPP ARKITEKTER OKTOBER 2009 KIRSEBÆRHAVEN I LYSTRUP Kirsebærhaven er kollegieboliger fra 1988 i en bebyggelse som

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

11 sommerhuse/grunde på Balka, Bornholm Tæt på skøn sandstrand

11 sommerhuse/grunde på Balka, Bornholm Tæt på skøn sandstrand 11 sommerhuse/grunde på Balka, Bornholm Tæt på skøn sandstrand Midt i det eftertragtede sommerhusområde Balka, er det lykkedes at finde 11 sommerhusgrunde tæt på den skønne Balka badestrand. Grundende

Læs mere

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012

Hyggehuset. Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Hyggehuset Amanda Bjerregaard Jørgensen Stavnsholtskolen 9.B, Farum Fra 19/10-2012 til 23/10-2012 Indhold Idéen bag sommerhuset...3 Placering på grunden...4 Husets udformning...5 Materialer/Inspiration...6

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home.

EGÅ/RISSKOV v/ansv. indehaver Annette Rønne Statsaut. ejendomsmægler Center Øst - Egå Havvej 2, 8250 Egå SKÆRGÅRDSPARKEN. Tlf. 86222222 - egaa@home. SKÆRGÅRDSPARKEN Læs mere om boligerne i projektet. Få en oversigt over priser og se hvilke boliger, der er ledige, og hvilke der er solgte. Se de materialer der er valgt til byggeriet, og få mere information

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN BOLIGER I KULTURHAVN GILLELEJE UDVIKLES OG OPFØRES AF GILLELEJE BYEN PÅ TOPPEN Bolig A, B, C, D, E og F Gilleleje ligger på Gilberg Hoved, som

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

Nye boliger til leje i efteråret 2013

Nye boliger til leje i efteråret 2013 Nye boliger til leje i efteråret 2013 Lykkegårdshave 1-77 39 nye rækkehuse i udkanten af Kolding med ekstremt lave forbrugsudgifter Kontakt os: Telefon: 38 12 14 35 Email: Kolding@lejerbo.dk Pakhustorvet

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE

B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE B ELÆGNINGSTEGL FRA FALKENLØWE T ERRASSER OG GÅRDHAVER Belægningstegl skaber miljø. I samråd med erfarne arkitekter danner den slidstærke og frostsikre tegl grundlag for uanede muligheder, når der etableres

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Bygningspræmiering 2015

Bygningspræmiering 2015 Bygningspræmiering 2015 Nominering Slagelse Kommune Center for Vækst og Plan September 2015 Nominering Indledning Uddelingen af Slagelse Kommunes årlige bygnings- og arkitekturpris blev påbegyndt i 1988

Læs mere

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke.

Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen Tempelvej 7, 4390 Vipperød, Arnakke. Ejendommen blev købt og restaureret i 1996 og frem til 2000. Arkitekter fra Frilands- og Nationalmuseet udarbejdede restaureringstegningerne af ejendommen,

Læs mere

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K Dette er en illustrativ brochure, der tages forbehold for afvigelser mellem brochurer og det faktiske byggeri. 66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K 10 10 20 20 30 30 40 30 30

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

6 1 n y e b o l i g e r i k ø b e n h a v n s s y d h a v n T E G L V Æ R K S H A V N E N

6 1 n y e b o l i g e r i k ø b e n h a v n s s y d h a v n T E G L V Æ R K S H A V N E N 6 1 n y e b o l i g e r i k ø b e n h a v n s s y d h a v n T E G L V Æ R K S H V N E N H V O R L I G G E R T E G L V Æ R K S H V N E N? K Ø B E N H V N T E G L V Æ R K S H V N E N M G E R Teglværkshavnen

Læs mere

Moderne og funktionelt byggeri. med Tonality facadetegl

Moderne og funktionelt byggeri. med Tonality facadetegl Moderne og funktionelt byggeri med Tonality facadetegl Et komplet udtryk med Tonality facadetegl Hirtshals Transportcenter i mørkegrå Tonality. Da det gamle toldcenter i Hirtshals var blevet for småt,

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Unikaplan. - 2 plan serien

Unikaplan. - 2 plan serien Unikaplan - 2 plan serien 84 Skråner jeres byggegrund? - Så er løsningen her: UnikaPlan serien 2 plan for indbygning til skrånende grunde er et spændende bekendtskab. Den moderne arkitektur står i stærk

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Drømmebolig uden spildplads

Drømmebolig uden spildplads Side 1 af 14 Boligreportage 28.01.2015 kl. 06:24 Drømmebolig uden spildplads AF Mette Andersen Der er ikke spildt en eneste kvadratmeter i familien Rønhof Sloths hus i Svendborg. Og også materialer og

Læs mere