Miljøvurdering Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S Kølevandsudledning fra Fynsværket Blok 7, Havnegade 120, 5000 Odense C

Transkript

1 J.nr. MST , MST Ref. rukso og hechr Den 20. april 2015 Miljøvurdering Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S Kølevandsudledning fra Fynsværket Blok 7, Havnegade 120, 5000 Odense C Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 26 til Kommuneplan for Odense Kommune Del 2 Ikke-teknisk resumé Del 3 VVM-redegørelse Del 3a Bilagsrapport til VVM-redegørelse Del 4 Udkast til miljøgodkendelse April 2015

2 Udgiver: Miljøstyrelsen Virksomheder Kun internetudgave Baggrundskort: Hvis ikke andet er angiver: Vektor- og rastekort Copyright: Geodatastyrelsen DDO Copyright: Cowi Må citeres med kildeangivelse. Miljøvurdering 3

3 Side 1 af 183 VVM redegørelse for Fynsværkets kølevandsudledning 1. Indledning og resume Baggrund for VVM redegørelsen Kort beskrivelse af Fynsværket og Blok 7 s kølesystem Konklusioner mht. miljøpåvirkningen af kølevandsudledningen Alternativer Læsevejledning Baggrund, lovgrundlag og metode i vurderingen Baggrund for ansøgning om kølevandsudledning og VVM redegørelse Lovmæssige rammer for VVM og kølevandsudledning Natura 2000 områder Fiskevandsdirektivet og kølevand Skaldyrvanddirektivet og kølevand Forudsætninger for modelberegninger versus ansøgningens rammer Anvendte kølevandsenergimængder i VVM-redegørelsen Anvendte temperaturværdier i Odense Å i VVM redegørelsen Metode og begreber i VVM-redegørelsen Metode ved detaljering af hovedforslag og alternativer Fynsværkets nuværende kølevandsudledning og godkendelse Beskrivelse af driftsform, kølemetode og udledningsposition Tidligere og nuværende krav til Fynsværkets kølevandsudledning Vattenfalls ansøgning om fremtidig kølevandsudledning fra Fynsværket (hovedforslag) Udledningsposition, kølevandsenergi, overtemperatur og kølevandsmængde Vattenfalls begrundelse for udformningen af hovedforslaget Alternativer til hovedforslaget alternativer: Ophør af kølevandsudledning Lukning af Blok 7 på Fynsværket uden nyanlæg (00 alternativ) Opførelse af køletårne til køling fra Blok Etablering af modtryksanlæg ved ombygning eller erstatning af Blok Alternativer med reduceret kølevandsudledning og/eller etablering af varmelager Alternativer med reduceret kølevandsudledning Etablering af varmelager Alternativer med separering af kølevand og Odense Å Separering ved omlægning af nedre del af Odense Å (øst og vest alternativ) Separering ved opdeling af nedre del af Odense Å (midterløsning) Separering ved rørledning af kølevandet til Seden Strand Rostadion i Seden Strand anvendt som kølebassin Alternativer med rørledning af kølevand til mindre sårbare recipienter Rørledning til Yderfjorden (Fedsodde) Rørledning til Kattegat eller Storebælt Miljøkonsekvenser ved Vattenfalls ansøgning om kølevandsudledning (hovedforslaget) Temperaturforhold i Odense Å ved hovedforslaget Påvirkninger af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord Forudsætninger for modelberegnede scenarier... 84

4 Side 2 af Sammenfatning af modelberegninger for påvirkningen af vandmiljøet Betydning i forhold til vandplanmålsætninger Betydning af udledningen for Natura 2000 områderne Eksisterende forhold Vurdering af kølevandsudledningens konsekvenser Betydning af udledningen for vandrefisk i Odense Å og Stavis Å Hypoteser og undersøgelser Udviklingen i ørredbestanden efter Påvirkning af optrækkende gydefisk og udtrækkende smolt Øvrige miljøforhold Påvirkninger af rødlistede og fredede arter Vurdering af om hovedforslaget opfylder BAT princippet BAT begreber og metode BAT konklusion af hovedforslaget Miljøkonsekvenser ved alternativer med ophør af kølevandsudledning (nul-alternativer) Vandmiljø, flora og fauna Påvirkning af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord Øvrige miljøkonsekvenser ved lukning af Blok 7 uden nyanlæg Øvrige miljøkonsekvenser ved anlæg og drift af køletårne Anlægsfasen Driftsfasen Øvrige miljøkonsekvenser ved erstatning af Blok 7 med modtryksanlæg Miljøkonsekvenser ved reduceret produktion af kølevand og/eller etablering af varmelager Reduktion af udledning af kølevand ved driftsændring Reduktion ved etablering af varmelager Anlægsfasen ved etablering af et damvarmelager Driftsfasen Sammenfatning Miljøkonsekvenser ved separering af kølevand og Odense Å Miljøkonsekvenser ved rørledning af kølevand til Seden Strand Anlægsfasen Driftsfasen Separering af kølevand og åvand i det eksisterende åløb Anlægsfasen Driftsfasen Sammenfatning Kumulative effekter Manglende viden Sammenfattende vurdering af løsninger og konklusion af VVM Referencer

5 Side 3 af 183 Bilagsrapport: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 BAT redegørelse for Fynsværkets eksisterende kølevandsudledning. Dateret 25. november Udarbejdet af Orbicon for Vattenfall A/S - Fynsværket. Suppleret af Vattenfall dateret 16. november 2014 Habitatkonsekvensvurdering. Fynsværkets kølevandsudledning. Naturstyrelsens vurdering af udledningens påvirkning af natur og vandmiljø. Habitatvurdering. Dateret 27. januar 2015 Oversigt over afgørelser vedrørende Fynsværkets kølevandsudledning

6 Side 4 af Indledning og resume 1.1 Baggrund for VVM redegørelsen Tilladelse til udledning af kølevand fra Fynsværkets Blok 7 blev meddelt første gang i 1987 og 1990 i forbindelse med miljøgodkendelse til opførelse af blokken. Fyns Amt var på dette tidspunkt miljømyndighed. Miljøklagenævnet ophævede i 1997 udledningstilladelsen og hjemviste denne del til fornyet behandling. Fyns Amt meddelte i 2002 en ny miljøgodkendelse til kølevandsudledningen. Miljøklagenævnet ophævede og hjemviste i 2009 ligeledes denne til fornyet behandling. Begrundelsen var en manglende vurdering i forhold til habitatreglerne og forkert brug af BAT begrebet. Klagenævnet tidsbegrænsede i denne forbindelse vilkårene for kølevandsudledningen til 3 år. Miljøstyrelsen har i 2012 og 2014 forlænget tidsfristen i Miljøklagenævnets afgørelse. I afgørelsen fra 2014 er den tilladte udledte varmemængde i vinterperioden nedsat. Godkendelsen er tidsbegrænset til 1. juni Fynsværkets kølevandsudledning har således gennem mange år været reguleret af midlertidige tilladelser. Fynsværket har i juni 2011 sendt en VVM-anmeldelse og i august 2013 ansøgning om miljøgodkendelse af en uændret udledning af kølevand uden tidsbegrænsning. Miljøstyrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om, at det anmeldte projekt er VVM-pligtigt. De seneste midlertidige godkendelser er meddelt parallelt med udarbejdelse af VVM-redegørelsen med tilhørende kommuneplantillæg samt habitatkonsekvensvurdering og omfattende modelberegninger mm. Under sagsbehandlingen har Vattenfall i juni 2014 søgt Energistyrelsen om tilladelse til skrotning af Blok 7 med virkning fra den 1. maj Ansøgningen er begrundet i manglende økonomisk indtjening i forhold til nødvendige investeringer til renovering (levetidsforlængelse) af Blok 7. En skrotning af Blok 7 vil føre til ophør af udledning af kølevand. Energistyrelsen har i december 2014 afslået Vattenfalls ansøgning og truffet afgørelse om, at Blok 7 tidligst kan skrottes med udgangen af Dette er begrundet med, at Blok 7 er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden for elforsyningen til ultimo 2017 og for varmeforsyningen til udgangen af Miljøstyrelsen er i december 2014 orienteret om, at Fynsværket er solgt til Fjernvarme Fyn. En forudsætning for salget er godkendelse af Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen samt af relevante kommuner. Miljøstyrelsen er primo april 2015 orienteret om, at ejerskiftet er gennemført med virkning fra 31. marts Fynsværkets VVM-anmeldelse og miljøansøgning er tilrettet i den mellemliggende periode. Dette skyldes primært dialog mellem Fynsværket og Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen. Fynsværket/Vattenfall/Fjernvarme Fyn har ikke ønsket at ændre VVM-anmeldelsen eller miljøansøgningen som følge af beslutninger i Vattenfall om først skrotning af Blok 7 og herefter salg af Fynsværket.

7 Side 5 af 183 Denne VVM-redegørelse omhandler kun udledning af kølevand fra Fynsværkets Blok 7. Øvrige miljøforhold ændres ikke af det anmeldte projekt. VVM-proceduren har omfattet en for-offentlighedsfase om kølevandsudledningen med indkaldelse af ideer og forslag fra offentligheden i august-september Der er modtaget forslag fra tre parter, og på baggrund heraf har Miljøstyrelsen udarbejdet rammer for valget af de alternativer og ideer, der er behandlet i VVM-redegørelsen. 1.2 Kort beskrivelse af Fynsværket og Blok 7 s kølesystem Fynsværket ligger Havnegade 120, 5000 Odense C. Fynsværket var indtil 31. marts 2015 ejet af Vattenfall A/S, hvorefter ejerskabet er overtaget af Fjernvarme Fyn. Fynsværket er et el-producerende kraftværk med 2 kraftværksblokke: Blok 7, kulfyret, indfyret effekt 875 MW Blok 8, halmfyret, indfyret effekt 117,5 MW På samme matrikel findes tillige Odense Kraftvarmeværk (affaldsforbrændingsanlæg), som også er overtaget af Fjernvarme Fyn, men er organiseret som et hvile i sig selv selskab. Begge Fynsværkets blokke og affaldsforbrændingsanlægget leverer overskudsvarme til Fjernvarme Fyn (som forsyner Odense By og omkringliggende byer), Kerteminde Forsyning samt en række erhvervsgartnerier samlet i Gartnernes Fjernvarmeforsyningsselskab. Det er dog ikke muligt at afsætte alt overskudvarme fra el-produktionen til fjernvarme, især ikke i sommerperioden, hvor fjernvarmeforbruget er lavt. I forhold til overskudsvarmen er blokkene opbygget forskelligt. Blok 8 (og Odense Kraftvarmeværk) er såkaldte modtryksværker, som kun kan producere strøm, hvis der samtidigt kan afsættes overskydende varme til fjernvarmenettet. Blok 7 er et udtagsværk, hvilket vil sige, at damp efter turbinen kan kondenseres i en vandkølet kondensor. Kølevand til Blok 7 pumpes ind fra Odense Kanal. Odense Kanal forbinder Odense Havn med Odense Fjord og videre til Kattegat. Kølevandet ledes ud i en del af en tidligere kanal til Odense Havn, Odense Gl. Kanal. Dele af kanalen er kastet til, således at Odense Gl. Kanal i dag er blind og starter ud for Fynsværket. Odense Gl. Kanal løber ud i Odense Å ca. 900 m før denne løber ud i Seden Strand, som er en lavvandet del af Odense Fjord. Som det ses af nedenstående principskitse, er det indtagne kølevand over en længere strækning total adskilt fra det udledte kølevand, således at det indtagede kølevand ikke opvarmes væsentligt at det udledte kølevand.

8 Side 6 af 183 Kølevand m3/s Kølevandsflowet er op til m³/s. Til sammenligning er medianminimumsvandføring i Odense Å 1,4 m³/s. Kølevandsflowet bevirker en nedsættelse af vandets opholdstid i Seden Strand fra 13,8 til 5,2 døgn. 1.3 Konklusioner mht. miljøpåvirkningen af kølevandsudledningen Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen og udkast til miljøgodkendelse udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering, en række øvrige faglige notater og foretaget omfattende modelberegninger og vurderinger. Hovedparten af disse dokumenter, der er lagt til grund for sagsbehandlingen, er udarbejdet af Fynsværket og deres rådgivere DHI og Orbicon A/S. Notaterne er drøftet og kommenteret af Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen. På baggrund af modelberegningerne har Fynsværket og deres rådgivere vurderet påvirkningen af natur og vandmiljø. Fynsværkets vurdering er, at kølevandet har mindre både negative og positive effekter på natur og vandmiljø, og at påvirkningerne samlet set må betragtes som acceptable. Miljøstyrelsen har med faglig bistand fra Naturstyrelsen gennemgået det samme materiale. Miljøstyrelsen er på denne baggrund ikke enig med Fynsværket. Miljøstyrelsen vurderer således, at fortsat udledning af kølevand fra Blok 7 er medvirkende til at hindre opfyldelse af vandplanens målsætninger om god økologisk tilstand i Odense Å og Odense Fjord. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen, at kølevandsudledningen kan skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Påvirkningerne skyldes primært udledning af varme og salt, samt at udledningen giver anledning til omfordeling og cirkulering af salt og næringsstoffer i vandområderne. Vandplaner: Uændret udledning af kølevand vil som nævnt hindre opfyldelse af vandplanens målsætning om god økologisk tilstand i både Odense Å og Odense Fjord.

9 Side 7 af 183 Under udarbejdelsen af Vandplan var ansøgningen om ny udledningstilladelse for Fynsværkets kølevand endnu ikke belyst. Af planen fremgår derfor alene, at sagen er under behandling. I høringsversionen af Vandområdeplan er indarbejdet følgende tekst: Fra Fynsværkets kulfyrede Blok 7 udledes kølevand til Odense Å, hvilket hindrer målopfyldelse for åen og for Odense Fjord som en følge af varmepåvirkningen og en relateret væsentlig ændring af vandområdernes hydrologi. Miljøstyrelsen behandler i øjeblikket en ansøgning om ny udledningstilladelse for kølevandet. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil træffe afgørelse om ansøgningen senest i maj Det forudsættes, at afgørelsen vil blive givet på vilkår, at påvirkningen fra Fynsværket nedbringes således, at denne senest i 2021 (eller tidligere) ikke længere strider mod målopfyldelse. Afgørelsen vil blive indarbejdet i den endelige udgave af vandområdeplanen. Habitatbekendtgørelse: Uændret udledning af kølevand kan skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura områder. Der kan derfor efter habitatreglerne som udgangspunkt ikke meddeles en miljøgodkendelse af det anmeldte/ansøgte projekt. Habitatbekendtgørelsens 10 rummer dog mulighed for at fravige beskyttelsen af et Natura område, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Desuden forudsætter en fravigelse, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-områder bevares. Som nævnt tidligere har Energistyrelsen i forbindelse med Vattenfalls skrotningsansøgning vurderet, at driften af Fynsværkets Blok 7 er nødvendig for forsyningssikkerheden for el til ultimo 2017 og for fjernvarme til udgangen af Ifølge Energistyrelsen kan Blok 7 således tidligst tages ud af drift ved udgangen af Vattenfall A/S har i den reviderede miljøansøgning af 9. november 2014 oplyst, at den ansøgte kølevandsudledning ønskes godkendt frem til det tidspunkt, hvor de juridiske betingelser for at tillade kølevandsudledningen ikke mere er til stede. Der foreligger ikke oplysninger der gør, at Miljøstyrelsen kan konkludere, at blokken er bydende samfundsmæssig nødvendig efter udgangen af Undersøgelse af alternativer har derfor været koncentreret om de muligheder, der vil være realistiske at gennemføre inden udgangen af 2019 Det anmeldte/ansøgte projekt med uændret udledning uden fast tidsbegrænsning kan derfor ikke imødekommes efter habitatreglerne. Miljøgodkendelsen tidsbegrænses derfor til udgangen af Miljøstyrelsen har vurderet en række forslag til kompenserende handlinger, som efter Miljøstyrelsens vurdering ikke kan nå at få en effekt før udledningen forudsættes at stoppe med udgangen af Miljøstyrelsen har derfor ud fra proportionalitetsprincippet vurderet, at der ikke er behov for kompenserende handlinger. Der foreligger ikke oplysninger i sagen der gør, at Fjernvarme Fyns overtagelse af Fynsværket begrunder, at der efter habitatreglerne kan gives godkendelse til udledning af kølevand efter udgangen af 2019.

10 Side 8 af 183 Skaldyrvande Seden Strand og andre dele af Odense Fjord er efter miljømålsloven udpeget som skaldyrvande. Den nærmere regulering af skaldyrvande er fastsat i bekendtgørelse 38/2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande. Modelberegningerne viser, at kølevandsudledningen giver anledning til en temperaturstigning i den indre del af Seden Strand, som overskrider bekendtgørelsens temperaturkrav på 2 C overtemperatur. Fynsværket har anmodet om, at få ophævet udpegningen af området som skaldyrvand. Naturstyrelsen oplyser, at udpegningen af skaldyrvande i Odense Fjord revurderes i løbet af BAT Fynsværket har fået udarbejdet en redegørelse om hvorvidt den anvendte kølemetode kan betragtes som BAT i henhold til EU's BREF dokument om industriel køling. Det konkluderes i denne redegørelse, at det nuværende kølesystem er BAT med mindre miljøpåvirkningen af kølevandsudledningen er uacceptabel. På baggrund af Miljøstyrelsens konstatering af, at kølevandsudledningen medvirker til at hindre opfyldelse af vandplanens målsætning for Odense Å og Odense Fjord, samt at den vil skade Natura områder, har Fynsværket suppleret redegørelsen, og konkluderer, at den nuværende kølevandsudledning ikke er BAT. Fynsværket konkluderer endvidere, at heller ikke andre af de undersøgte alternativer kan betragtes som BAT. Miljøstyrelsen har ikke foretaget en endelig vurdering af, om nogle af alternativerne er BAT, idet det er forudsat, at udledningen ophører med udgangen af 2019, og at alternativerne ikke er realiserbare inden for denne tidshorisont. Ud fra det foreliggende kan dog peges på et par alternativer, der umiddelbart forekommer som BAT, og som skal belyses nærmere, hvis udledningen ønskes fortsat efter udgangen af Alternativer Der er i VVM redegørelsen beskrevet en række alternativer til hovedforslaget. Flere af disse alternativer udspringer af ideer, der er fremkommet i for-offentlighedsfasen i august-september 2011, mens andre er belyst, fordi løsningerne har været overvejet i forbindelse med Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i Alternativerne er beskrevet/undersøgt i forskellige detaljeringsgrader. Følgende 10 alternativer er beskrevet: Lukning af Blok 7 uden nyanlæg Erstatning eller ombygning af Blok 7 med et nyt anlæg uden kølebehov Opførelse af køletårne til køling af Blok 7 Reduceret kølevandsudledning ved ændret drift eller etablering af varmelager Omlægning af den nedre del af Odense Å Opdeling af den nedre del af Odense Å Udledning af kølevand direkte i Seden Strand via rørledning Etablering af et rostadion, der anvendes som kølebassin Udledning af kølevand i yderfjorden ved Fedsodde Udledning af kølevand i Kattegat eller Storebælt Hovedparten af de nævnte alternativer vil kræve gennemførelse af særskilt VVM-proces.

11 Side 9 af Læsevejledning Fynsværkets anmeldte/ansøgte projekt betegnes Hovedforslaget i det efterfølgende. Projektet er beskrevet nærmere i kapitel 4, og de miljømæssige vurderinger fremgår af kapitel 6. De 10 alternativer er beskrevet i kapitel 5, og de miljømæssige vurderinger fremgår af kapitel 7, 8 og 9. De kumulative effekter fremgår af kapitel 10. Fynsværket har udarbejdet et udkast til VVM-redegørelsen med bidrag fra deres rådgivere. Som det fremgår, er der ikke fuld enighed mellem Fynsværket/deres rågivere og Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen om væsentlige vurderinger af Hovedforslagets miljøpåvirkninger. Miljøstyrelsen har derfor skrevet dele af VVM-redegørelsen om. De væsentligste uenigheder fremgår af de enkelte afsnit. Fynsværkets udkast til VVM-redegørelse er desuden anført som reference (Vattenfall 2014a).

12 Side 10 af Baggrund, lovgrundlag og metode i vurderingen 2.1 Baggrund for ansøgning om kølevandsudledning og VVM redegørelse Som det fremgår af afsnit 1 har Fynsværkets kølevandsudledning siden 1987 været underlagt en kompliceret og omfattende myndighedsbehandling med mange tidsbegrænsede miljøgodkendelser til følge. I august 2009 traf Miljøklagenævnet afgørelse om, at den verserende klagesag vedrørende kølevandsudledningen skulle hjemvises til fornyet behandling i første instans, som på det tidspunkt var Miljøcenter Odense (nu Miljøstyrelsen). Miljøklagenævnet tidsbegrænsede samtidig den eksisterende godkendelse af kølevandsudledning til 3 år og stillede krav om, at der inden for denne treårige periode skulle gennemføres en habitatkonsekvensvurdering af kølevandsudledningen i sammenhæng med den på dette tidspunkt igangværende revision af Fynsværkets miljøgodkendelse samt den igangværende vandplanlægning og Natura 2000-planlægning. Miljøklagenævnet fandt endvidere, at der skulle udarbejdes en BAT-redegørelse baseret på IPPCdirektivets bestemmelser og definitioner. Miljøklagenævnets afgørelse fra august 2009 er indarbejdet i Revurdering af Miljøgodkendelser udstedt af Miljøcenter Odense d. 19. december 2009 (MCO, 2009). Afgørelsen indeholder bl.a. følgende vilkår: at Fynsværket skal fremsende ansøgning om tilladelse til udledning af kølevand samt anmelde projektet efter reglerne om VVM; at Fynsværket skal udarbejde en redegørelse for om den eksisterende kølevandsudledning er BAT; at Fynsværket skal udarbejde en redegørelse for den valgte kølevandsudlednings påvirkning af Natura 2000-områderne i Odense Fjord. VVM anmeldelse er fremsendt af Fynsværket den 22. juni 2011; ansøgning om ny kølevandsgodkendelse er fremsendt den 1. januar 2013 og en revideret ansøgning den 1. august Både VVM anmeldelse og miljøansøgning er revideret i november Dette er grundlaget for denne VVM-redegørelse. Ligeledes er en BAT redegørelse og en Habitatkonsekvensvurdering udarbejdet (Bilag 1 og Bilag 2). Udarbejdelsen af vand- og naturplanerne blev forsinket, således at disse ikke som oprindeligt forventet var færdige i december 2009, men først vedtaget endeligt henholdsvis for Naturplanplaner i december 2011 og Vandplaner i oktober Dette betød, at der ikke kunne meddeles en permanent tilladelse til kølevandsudledningen i 2012, hvor tilladelsen i henhold til Miljøklagenævnets afgørelse bortfaldt. Kravene i regionplanen var således gældende på det tidspunkt, hvor godkendelsen til kølevandsudledning udløb i I august 2012 forlængede Miljøstyrelsen Miljøklagenævnets afgørelse til 1. juni Der er ikke tidligere udarbejdet VVM-redegørelse for udledningen af kølevand fra Fynsværket. Miljøstyrelsen har derfor truffet afgørelse om, at en ny permanent godkendelse til udledning af kølevand ikke kan gives, før der er udarbejdet kommuneplantillæg og tilhørende VVM-redegørelse.

13 Side 11 af 183 I april 2014 forlængede Miljøstyrelsen godkendelsen af kølevandsudledningen yderligere til den 1. juni Oversigt over meddelte afgørelser siden 1987 fremgår i kronologisk rækkefølge i Bilag Lovmæssige rammer for VVM og kølevandsudledning De lovgivningsmæssige rammer for VVM- og godkendelsesarbejdet er følgende bekendtgørelser: VVM bekendtgørelsen: BEK nr.1510 af 15/12/2010. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Behandlingen skal ske efter denne, idet anmeldelsen er indgivet før den 1. januar 2014, hvor BEK nr af 06/11/2014 trådte i kraft. Det vurderes at projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 2a. Godkendelsesbekendtgørelsen: BEK nr. 669 af 18/06/2014. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Habitatbekendtgørelsen: BEK nr. 408 af 01/05/2007. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. VVM bekendtgørelsen er rammerne for den kompetente myndigheds behandling på landbaserede projekter. Såfremt projektet indebærer ændringer på søterritoriet (fx sejlrende eller rørlægning) varetages myndighedsbehandlingen af denne del af Kystdirektoratet, jf. BEK nr. 579 af 29/05/2013: Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet. VVM redegørelsens hovedforslag og 4 ud af de 10 alternativer, som er gennemgået i kapitel 5, vedrører udelukkende landanlæg. De øvrige 6 alternativer indebærer anlægsarbejder både på land og på søterritoriet. Såfremt et af disse 6 alternative forslag vælges, skal der opnås godkendelse af såvel Miljøstyrelsen som af Kystdirektoratet, der efterfølgende skal inddrages i VVM-processen med hensyn til indvirkning på miljøet på søterritoriet Natura 2000-områder Størstedelen af Odense Fjord, de nederste dele af Odense Å og Vejrup Å samt en række landarealer omkring fjorden indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) nr. 110, Odense Fjord (Figur 2-1). Natura 2000-området består af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 (udpeget i henhold til Direktiv 79/409/EØF) og Habitatområde nr. 94 (udpeget i henhold til Direktiv 92/43/EØF), der er arealmæssigt sammenfaldende.

14 Side 12 af 183 Figur 2-1. Oversigtskort over Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Markeringen i den nederste (sydligste) del af kortet viser den nordlige del af Natura 2000-område nr. 114, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Ifølge Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 må myndighederne ikke give tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte projekt, hvis dette kan skade de arter eller naturtyper, som et Natura område er udpeget for at beskytte. Ved skade forstås, at planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, som udgør områdets udpegningsgrundlag.

15 Side 13 af 183 Dette er belyst i den udarbejdede Habitatvurdering, der også omfatter eventuelle effekter på Natura område nr. 114 (Habitatområde nr. 98), Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, samt eventuelle effekter på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Som nævnt tidligere er der ikke fuld enighed mellem Fynsværket/deres rådgiver og Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen om konklusionerne på Habitatkonsekvensvurderingen. Som Bilag 2 til denne VVMredegørelse er vedlagt Naturstyrelsens Habitatkonsekvensvurdering. Fynsværkets er vedlagt som bilag til denne. Hovedtrækkene i Habitatkonsekvensvurderingen er gengivet i afsnit Fiskevandsdirektivet og kølevand Fiskevandsdirektivet og dettes implementering i dansk forvaltning har væsentlig betydning for de efterfølgende vurderinger af kølevand og opfyldelse af temperaturkrav. Kravene er resumeret i Tabel 2-1. Tabel 2-1. Oversigt over temperaturkrav til den nedre del af Odense Å jf. tidligere og nuværende planlægning Grundlag Fiskevandsdirektivet 1978 Ophæves 22. december 2013 Titel/Kravformulering 78/659/EØF Rådets direktiv af 18.juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til at fisk kan leve deri samt den kodificerede version 2006/44/EC. Vejledning i Recipientkvalitetsplanlægning. Miljøstyrelsen 1983 (grundlag for Regionplanerne) Fiskevandsdirektivets påbudte krav til temperatur er formuleret således: a. Temperaturen målt nedstrøms en termisk udledning (ved randen af blandingszonen) må ikke overstige den upåvirkede temperatur med mere end 1,5 o C (gældende for laksefiskevand) og 3 o C (gældende for karpefiskevand). b. Medlemsstaterne kan under særlige forhold tillade fravigelser af begrænset geografisk omfang, hvis de kompetente myndigheder godtgør, at fravigelserne ikke får skadelige følger for den harmoniske udvikling af fiskebestanden. c. Termisk udledning må ikke føre til, at temperaturen i zonen nedstrøms det termiske udledningspunkt (ved randen af blandingszonen) overskrider 21,5 o C (gældende for laksefiskevand) og 28 o C (gældende for karpefiskevand). Temperaturen må heller ikke overskride en grænse på 10 o C i yngleperioden for arter, der kun kan formere sig i koldt vand, hvor disse arter lever. [De specifikke temperaturer i denne paragraf kan tillades fraveget af medlemslandene, som følge af usædvanlige vejrforhold eller særlige geografiske forhold jf. Artikel 11]. d. Temperaturgrænserne kan imidlertid overskrides i 2 % af tiden. e. Bratte temperaturforskelle skal undgås. Miljøstyrelsens Vejledning i Recipientkvalitetsplanlægning (Del I Vandløb og søer, januar 1983) rummer Fiskevandsdirektivets temperaturkrav jf. ovenstående. Dog er indført et absolut temperaturkrav på 25 o C om sommeren. Dette er begrundet af Miljøstyrelsen i, at danske vandløb normalt har temperaturer under 25 o C. Vandplan Odense Fjord Vandplan Hovedvandopland Odense Fjord, 2011, revideret 2014 I Vandplanens Bilag 7 er de vejledende temperaturkrav for God Økologisk Tilstand anført således: Overtemperatur: max. 1,5 o C 3 o C Absolut temperatur: max 21,5 o C 28 o C (sommer) Absolut temperatur: max 10 o C (vinter)

16 Side 14 af 183 For den nedre del af Odense Å har Naturstyrelsen vurderet ud fra strækningens nuværende skikkelse og ud fra det nuværende kendskab til fiskefaunaen, at kravet til overtemperaturen kan fastsættes til 3 0 C nedstrøms udledningen maximalt overskredet i 2 % af tiden. Den absolutte temperatur kan fastsættes til max 25 0 C. Hertil kommer, at bratte temperaturforskelle skal undgås Skaldyrvanddirektivet og kølevand Skaldyrvanddirektivet finder anvendelse på kyst- og brakvand og har til formål at sikre vandkvalitet i skaldyrvande og bidrage til, at skaldyrsprodukter af høj kvalitet kan fortæres af mennesker. Dette er fastlagt i et EU direktiv fra 1979 (79/923/EØF Rådets direktiv af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande) som sidenhen er blevet kodificeret (2006/113/EU). Kravene indgår i den danske bekendtgørelse BEK nr. 38 af 19/01/2011. I Direktivet og i bekendtgørelsen er det fastlagt, at temperaturen i udpegede skaldyrvande som følge af en udledning ikke må overstige den upåvirkede temperatur med mere end 2 C, og saltholdigheden ikke må ændres med mere end 10 % i forhold til den naturlige saltholdighed. Udpegningen af skaldyrvande varetages af Naturstyrelsen på baggrund af oplysninger fra Fødevarestyrelsen. Seden Strand og andre dele af Odense Fjord er efter miljømålsloven udpeget som skaldyrvande. Den nærmere regulering af skaldyrvande er fastsat i bekendtgørelse 38/2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande. Modelberegningerne viser, at kølevandsudledningen giver anledning til en temperaturstigning i den indre del af Seden Strand, som overskrider bekendtgørelsens temperaturkrav på 2 0 C overtemperatur. Fynsværket har anmodet om, at få ophævet udpegningen af området som skaldyrvand. De aktuelle udpegninger af skaldyrvande er sket i 2011/2012. Naturstyrelsen har oplyst, at udpegningen af skaldyrvande i Odense Fjord vil blive revurderet i Forudsætninger for modelberegninger versus ansøgningens rammer Udformningen af ansøgningen om miljøgodkendelse af kølevandsudledning, og den tilhørende vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), skal ses som resultatet af en iterativ proces, hvor detaljerne i det ansøgte især mht. kølevandsenergimængder og fordelingen heraf over året bl.a. er sket i dialog med Miljøstyrelsen i perioden De ansøgte rammer for kølevandsudledningen er udformet under hensyntagen til de kølevandsenergimængder, der i praksis forventes at ville blive udledt (vurderet bl.a. på baggrund af historiske data), og Vattenfalls ønske om størst mulig fleksibilitet med henblik på at kunne imødekomme hurtigt opståede markedsbehov for energiproduktion, især i sommerperioden, og derved sikre rentabel drift af Fynsværket. Dette ønske om fleksibilitet indebærer, at rammerne for kølevandsudledningen nødvendigvis må være mere rummelige end den forventede gennemsnitlige udledning, idet perioderne med stor efterspørgsel erfaringsmæssigt er kortvarige. Modelberegninger på det oprindeligt ansøgte projekt viste en hyppig overskridelse af de gældende temperaturkrav. Projektet er derfor ændret, så det ansøgte omfatter snævrere rammer for udledningen, såle-

17 Side 15 af 183 des at kølevands-/energimængder er tilpasset de forventede faktiske udledninger. Dette er sket ved at fjerne en tilladt udledte energimængde i vinterperioden, som ikke har været udnyttet i mange år. Der er i afsnit redegjort nærmere for de kølevandsenergimængder, der er grundlaget for nærværende VVM-redegørelse Anvendte kølevandsenergimængder i VVM-redegørelsen Der er gennemført modelberegninger for forskellige scenarier. Beskrivelser og beregningsforudsætninger for de enkelte scenarier fremgår af Tabel 2-2. Tabel 2-2. Betegnelser og væsentlige forudsætninger vedrørende kølevandsenergimængder, som er nævnt i denne VVM. Forudsætninger for Fyns Amts godkendelse er uddybet i afsnit 3.2, og forudsætninger for Vattenfalls ansøgning er uddybet i kapitel 4. Omregning mellem energimængde per uge og gennemsnitlig effekt er: 1 TJ per uge = 1,65 MW (i gennemsnit over ugen). 121 TJ per uge svarer derfor til 200 MW som gennemsnit. 181 TJ per uge svarer til 300 MW som gennemsnit. Scenarie Anvendt til Ramme for kølevandsenergi DHI modelberegning 2000 Fyns Amts sagsbehandling TJ per år af varmeudledning. Vandmængde m 3 /s Miljøgodkendelse Fyns Amts godkendelse 4. feb TJ per år fordelt over året således: 2002 a) 242 TJ per uge (vinter, uge 44-13) Miljøstyrelsens afgørelse 25. okt b) 121 TJ per uge (sommer) c) 181 TJ per uge (i 4 sommeruger) Miljøklagenævnets afgørelse 4. aug. Vandmængde m 3 /s som sommer hhv. vinterdøgnmiddel 2009 DHI modelberegning 2012 Licens 1 DHI modelberegning 2013 Licens 2 Habitatredegørelsen (VVM - Bilag 2) VVM redegørelsens resume af Habitatredegørelsen samt vurdering af 0- alternativer Grundlag for Vattenfalls ansøgning af 1. januar 2013 (som efterfølgende er revideret) Ansøgning til Miljøstyrelsen om udledning af kølevand dateret 1. august 2013 Grundlag for VVM redegørelsen TJ per år fordelt således: d) 181 TJ per uge (vinter uger 44-13) e) 145 TJ per uge (forår, efterår i 6 uger) f) 133 TJ per uge (sommer, uge 17-40). Kan øges med 10 % i enkeltstående uger, forudsat at sommergennemsnit overholdes Vandmængde varierende, op til 24 m 3 /s TJ per år fordelt således: g) 121 TJ per uge året rundt (grundlast) h) 0 TJ i uge (reparationsstop) i) 242 TJ sommerreguleringstillæg fordelt over 23 uger. Max. 181 TJ per uge (inklusive grundlast) j) 24 TJ forsyningssikkerhedsstillæg fordelt på max. 7 timer per uge i max. 4 sommeruger Vandmængde varierende, op til 24 m 3 /s men i praksis antagelig højst 20 m 3 /s efter ombygning af kølesystem Generelt er der i de enkelte modelscenarier anvendt forudsætninger, der vurderes som "worst case" i forhold til de udledninger, der i praksis vil forekomme under de forventede driftsforhold.

18 Side 16 af Anvendte temperaturværdier i Odense Å i VVM redegørelsen Som det fremgår af Afsnit 2.2 om de lovgivningsmæssige rammer og af oversigten over temperaturkrav i Tabel 2-1 er der i tidsrummet for tilblivelsen af denne VVM sket ændringer i rammerne for den tilladelige temperaturstigning i Odense Å som følge af udledning af kølevand. Dette er sket som følge af, at Vandplaner har erstattet Regionplanens bestemmelser. Vurderingerne er indledningsvis gennemført med modelberegninger, der viser i hvilket omfang et krav på 1,5 C temperaturstigning kan overholdes. I lyset af de ændrede forudsætninger har en del alternativer efterfølgende skulle genberegnes med anvendelse af et krav på 3 C temperaturstigning. Hvor der er nuancer i vurderingen, er det valgt at beskrive resultaterne ved anvendelse af begge forudsætninger. 2.4 Metode og begreber i VVM-redegørelsen I VVM-bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning (By- og Landskabsstyrelsen 2009) anføres en række kriterier, der anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet (og derfor er VVM-pligtigt). Det anføres her, at et anlægs miljøpåvirkning skal vurderes i sammenhæng med anlæggets karakteristika (herunder kumulation med andre projekter) og placering (herunder omgivelsernes sårbarhed) og under hensyn til påvirkningernes omfang og grænseoverskridende karakter, graden og kompleksiteten af påvirkningerne samt disses varighed, sandsynlighed, hyppighed og reversibilitet. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i de samme kriterier i selve VVM-redegørelsen. Der eksisterer ikke nogen fast terminologi eller graduering vedrørende vurderingen af de potentielle miljøpåvirkninger. I denne VVM-redegørelse anvendes en række begreber og en terminologi, der er beskrevet nedenfor. Omfanget af miljøpåvirkningen vurderes som lokal, regional, national eller grænseoverskridende. Lokale miljøpåvirkninger er begrænset til projektområdet og dets umiddelbare nærhed, mens regionale påvirkninger kan strække sig ud til km fra projektområdet. Påvirkninger, der rækker ud over dette område, betegnes som nationale eller evt. som grænseoverskridende. Grad og kompleksitet af påvirkningen vurderes samlet som ingen/ubetydelig, lav (lille), middel eller høj (stor). En høj påvirkningsgrad indebærer, at en vigtig funktion går tabt. Kompleksiteten inddrages bl.a. ved at påvirkninger af hele systemer, fx et fødenet eller en stofomsætning alt andet lige vægtes højere end påvirkninger af mere simpel karakter. Varigheden af miljøpåvirkningen vurderes som kort, mellemlang eller lang. Kortvarige påvirkninger stopper, når den pågældende aktivitet ophører eller inden for få dage eller uger derefter, mens mellemlange påvirkninger varer op til 3 år og langvarige påvirkninger mere end 3 år. Påvirkninger, der er knyttet til et projekts driftsfase, vil som udgangspunkt være af lang varighed, og påvirkningens reversibilitet bliver da af afgørende betydning for vurderingen. Begrebet reversibilitet er nært knyttet til påvirkningens varighed. Klassificering af en påvirkning som kort eller mellemlang forudsætter, at miljøtilstanden vender tilbage til udgangspunktet efter påvirkningens ophør (fuld reversibilitet), mens helt eller delvist irreversible påvirkninger altid vil blive klassificeret som langvarige. Længerevarende påvirkninger bør således karakteriseres yderligere efter deres reversibilitet;

19 Side 17 af 183 det er dog langtfra altid, at den eksisterende viden om det økologiske system er tilstrækkelig til, at dette er muligt. For miljøpåvirkninger, der ikke er konstante fx støj eller udslip af forurenende stoffer i en anlægsfase kan begreberne hyppighed og sandsynlighed være relevante. Tilbagevendende begivenheder medfører alt andet lige en større miljøpåvirkning, hvis de forekommer hyppigt, end hvis de forekommer sjældent. Sandsynligheden inddrages især i tilfælde, hvor miljøpåvirkningen skyldes uheldslignende begivenheder med potentielt store miljøkonsekvenser. Vurderingen af den overordnede betydning af miljøpåvirkningen sker ved en samlet afvejning af påvirkningsgraden og påvirkningens omfang, varighed m.m. Terminologien, der er anvendt i denne VVMredegørelse, er forklaret i Tabel 2-3. Det skal bemærkes, at tabellen viser typiske kombinationer af de anvendte kriterier, men ikke samtlige, mulige kombinationer. Det skal endvidere pointeres, at en miljøpåvirkning ikke nødvendigvis er enten negativ eller positiv. Tabel 2-3. Den anvendte terminologi vedrørende den overordnede betydning af miljøpåvirkningerne og de dertil knyttede kriterier. Tabellen viser princippet i klassifikationen, men ikke samtlige kombinationsmuligheder af omfang, påvirkningsgrad, varighed og reversibilitet. Overordnet betydning Positiv påvirkning Ingen / Neutral påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Omfattende negativ påvirkning Kriterier Påvirkningen vurderes at udgøre en forbedring af miljøtilstanden i forhold til udgangspunktet. Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet, eller positive og negative effekter ophæver hinanden. Påvirkninger af lokalt eller højst regionalt omfang, hvor påvirkningsgraden vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til anlægsfasen) eller lang (påvirkninger knyttet til driftsfasen), men altid med fuld reversibilitet. Påvirkninger af regionalt omfang med lav påvirkningsgrad og kort, mellemlang eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible. Middel påvirkningsgrad og mellemlang eller lang varighed, eller høj påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible og begrænset til det regionale område, men kan ved middel påvirkningsgrad have et større omfang i en kort periode. Påvirkninger klassificeres som omfattende, hvis påvirkningsgraden er høj og varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel påvirkningsgrad kan også klassificeres som omfattende, hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller skadevirkningerne er helt eller delvist irreversible. Vurderingen af den overordnede betydning af en påvirkning er nært knyttet til vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger. Ved omfattende eller moderate negative påvirkninger vil det som hovedregel være nødvendigt at gennemføre foranstaltninger for at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Disse foranstaltninger vil typisk blive knyttet til den senere VVM-tilladelse som vilkår. I nærværende sag stilles vilkårene i miljøgodkendelsen, da denne ifølge lovgivningen erstatter VVMtilladelsen. Sammenhængen mellem den overordnede betydning af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger er skitseret i Tabel 2-4.

20 Side 18 af 183 Tabel 2-4. Sammenhæng mellem betydningen af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger. Overordnet betydning Positiv påvirkning Ingen / Neutral påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Omfattende negativ påvirkning Vurderet behov for afværgeforanstaltninger Intet behov for afværgeforanstaltninger Påvirkningen anses for så lille, at afværgeforanstaltninger ikke er påkrævede, men kan gennemføres i det omfang, det ikke er uforeneligt med andre hensyn. Påvirkningen har et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede. Påvirkningen er så alvorlig, at ændringer af projektet bør overvejes. Hvis dette ikke er muligt, vil afværgeforanstaltninger være påkrævede. Den endelige miljøvurdering af et projekt, herunder valget mellem forskellige alternativer, vil typisk være en afvejning af positive og negative effekter. For projekter, der forløber i en anlægsfase og en driftsfase gælder i særdeleshed, at positive miljøeffekter i en driftsfase (fx nedsat luftforurening og støjbelastning) ofte skal vejes op mod en række negative effekter i anlægsfasen. 2.5 Metode ved detaljering af hovedforslag og alternativer VVM-redegørelsen skal ikke blot indeholde en beskrivelse og vurdering af det påtænkte anlæg eller projekt (hovedforslaget). Ifølge VVM-bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning skal redegørelsen også indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer samt oplysninger om de vigtigste grunde til bygherrens (Vattenfalls) valg under hensyn til virkningerne på miljøet. Relevante alternativer kan dels være Vattenfalls egne forslag til alternative placeringer eller alternativ udformning af anlægget, dels alternativer der er foreslået af Miljøstyrelsen eller andre berørte myndigheder. Desuden skal alternativer, der er fremført af offentligheden i forbindelse med den indledende høring (idéfasen), inddrages i det omfang, det vurderes at være relevant. Det er endvidere et krav, at der redegøres for de miljømæssige konsekvenser af, at projektet ikke gennemføres (0-alternativet). I dette tilfælde vil kølevandsudledningen fra Fynsværket ophøre, idet der efter godkendelsens bortfald ikke længere lovligt vil kunne udledes kølevand. Da der i givet fald vil være forskellige muligheder for, hvordan den for samfundet nødvendige el og varme kan produceres uden kølevandsudledning, kan 0-alternativet bestå af flere underalternativer inklusive lukning af Fynsværkets Blok 7 uden nyanlæg (00-alternativet). En oversigt over de undersøgte alternativer er givet i indledningen til kapitel 5. Det er ikke et krav, at der foretages en indgående belysning af alle alternativer. Ifølge VVM-vejledningen er det tilstrækkeligt, at gennemgangen af alternativer giver mulighed for at vurdere det ønskede projekt (hovedforslaget) i forhold til andre realistiske alternativer, således at det fornødne grundlag for en beslutning er tilvejebragt. I det aktuelle tilfælde har Miljøstyrelsen dog anbefalet, at VVM-redegørelsen indeholder tilbundsgående beskrivelser af ét eller flere mulige alternativer, således at der findes et tilstrækkeligt grundlag for anmeldelse/ansøgning om et ændret projekt, såfremt Vattenfalls hovedforslag ikke kan gennemføres.

21 Side 19 af 183 Det skal i denne forbindelse fremhæves, at Vattenfalls hovedforslag ikke kræver anlægsændringer eller nye anlæg, hvorfor vurderingen af de potentielle miljøpåvirkninger kan begrænses til driftsfasen. I modsætning hertil kræver de forskellige alternativer (med undtagelse af 00-alternativet) mere eller mindre omfattende anlægsarbejder, hvis miljøkonsekvenser skal beskrives og afvejes i forhold til påvirkningerne i driftsfasen. Da denne redegørelse vedrører kølevandsproblematikken, er anlægsfasen for alternativerne kun beskrevet i det omfang, de berører løsningen af afkølingsproblemet. Det vil eksempelvis sige, at miljøkonsekvenser i anlægsfasen er beskrevet for anlæg af køletårne og nedgravning af rør til transport af kølevand, men ikke for anlæg af en ny modtryksblok til erstatning for den eksisterende Blok 7.

22 Side 20 af Fynsværkets nuværende kølevandsudledning og godkendelse 3.1 Beskrivelse af driftsform, kølemetode og udledningsposition Fynsværket er ejet af Vattenfall A/S og er et kraft- og varmeproducerende anlæg. Fynsværkets hovedaktiviteter er: Produktion af el-energi i forhold til markedsbehovet Produktion af fjernvarme i henhold til behovet hos kunderne Fynsværket er et af de centrale danske kraftværker. El-produktionen leveres til det overordnede net og sælges på den nordiske el-børs. Værket har endvidere betydning for opretholdelse af elnettets stabilitet efter anvisning fra Energinet.dk. Fjernvarmen leveres til byerne Odense, Otterup, Munkebo, Langeskov og Kerteminde via fjernvarmeselskaberne Fjernvarme Fyn A/S og Kerteminde Forsyning A/S samt til en række erhvervsgartnere via fire gartnerforsyningsselskaber. Fynsværket består af følgende enheder med en aktuel samlet, indfyret effekt (Blok 7+8) på 993 MW: Blok 7 igangsat i 1991 (kul - indfyret effekt 875 MW, max el-effekt 388 MW) Blok 8 igangsat i 2009 (halm - indfyret effekt 117,5 MW, max. el-effekt 38 MW) Blok 7 er et såkaldt udtagsværk, hvor der normalt produceres både elektricitet og fjernvarme ved at lede dampen fra turbinen gennem fjernvarmevekslerne og udnytte dampens restvarme til produktion af fjernvarme. Når der ikke er behov for fjernvarme, kan Blok 7 imidlertid fortsætte elproduktionen ved at bortkøle dampens restvarme i fjordvandskølede kondensatorer en driftsform, der betegnes kondensdrift. En principskitse af anlægget er vist i Figur 3-1. Blok 8 er derimod et såkaldt modtryksanlæg uden mulighed for at producere elektricitet uden samtidig fjernvarmeproduktion, idet hele restvarmen fra elproduktionen bortkøles i fjernvarmevekslere. Der er derfor ingen udledning af kølevand fra Blok 8, og anlægget kan ikke producere elektricitet, hvis fjernvarmen ikke kan afsættes eller lagres. På Fynsværket produceres også el og varme på det affaldsfyrede Odense Kraftvarmeværk, der kølevandsmæssigt er af samme type som Blok 8 altså uden udledning af kølevand.

23 Side 21 af 183 Figur 3-1. Principskitse af vand/dampkredsløbet i Fynsværkets Blok 7. Ved samtidig el- og fjernvarmeproduktion, hvor restvarmen fra el-produktionen anvendes til produktion af fjernvarme, opnås en betydelig forbedring af energieffektiviteten i forhold til separat elproduktion (kondensdrift) fra typisk ca. 40 % udnyttelse af energien ved el-produktion alene til ca. 90 % ved en optimal balance mellem produktion af el og varme. I perioden har Fynsværket løbende forbedret energieffektiviteten, fra i gennemsnit 32 % i 1950 erne til et gennemsnit på 73 % i de seneste 10 år. Denne værdi kan vanskeligt forbedres yderligere, så længe der i perioder ikke kan afsættes fjernvarme og derfor benyttes kondensdrift. Kølemetoden ved Fynsværkets Blok 7 er baseret på et køleprincip, der betegnes som et direkte kølesystem med ét gennemløb. Denne kølemetode har den bedste energiudnyttelse sammenlignet med alle andre køleprincipper. Kølemetoden har været anvendt på Fynsværket, siden produktionen startede i 1953, herunder også på Blok 3, som nu er taget ud af produktion. Indtag af kølevand sker fra den mellemste del af Odense Fjord via Odense Kanal, og udledningen sker til Odense Gl. Kanal, der løber ud i Odense Å omkring 900 meter inden åens udmunding i bunden af Odense Fjord (Seden Strand). Den nuværende udformning ved indtag, udledning og sammenløb med Odense Å er vist skematisk i Figur 3-2. Indtag og udledning af kølevand er i dag under normale driftsforhold af

24 Side 22 af 183 størrelsen 5 22 m 3 /s (øjebliksværdier). På grund af den betydelige vandmængde er der en netto indadgående vandstrømning i Odense Kanal, og kølevandet er derfor altovervejende salt fjordvand. Kølevand m3/s Figur 3-2. Skematisk kort over Fynsværkets placering i forhold til Odense Kanal, Odense Gl. Kanal, Stavis Å og Odense Å. De optrukne pile viser overordnede vandstrømme og kølevandets vej gennem området. Kølemetoden er yderligere beskrevet og vurderet i BAT-redegørelsen, der er vedlagt som bilag 1 og resumeret i afsnit Tidligere og nuværende krav til Fynsværkets kølevandsudledning Siden starten af Fynsværket i 1953 har kølevandsudledningen været reguleret af forskellige kendelser og tilladelser. I disse har der været varierende kombinationer af krav til kølevandsmængde, overtemperatur (forskel i temperatur mellem udløb og indtag) og/eller den samlede kølevandsenergimængde, der bortledes. I landvæsenskommissionskendelser afsagt i perioden var der alene fastlagt en øvre grænse for kølevandsmængden, men ingen specifikke krav til overtemperatur eller kølevandsenergimængde. Krav til overtemperatur og samlet kølevandsenergimængde blev indføjet ved Fyns Amts godkendelser i 1990 og Et resumé af tidligere og nuværende krav i forbindelse med kølevandsudledningen er vist i Tabel 3-1.

25 Side 23 af 183 Tabel 3-1. Oversigt over krav og godkendelser for Fynsværkets kølevandsudledning siden Tidspunkt/myndighed Landvæsenskommissioner 16. juli 1987 (principgodkendelse) og 26. november 1990 (detailgodkendelse) Fyns Amt 4. februar 2002 Fyns Amt. 25. oktober 2004 Miljøstyrelsens afgørelse 4. august 2009 Miljøklagenævnets afgørelse 3. august 2012 Miljøstyrelsens forlængelse af udledningstilladelse Resume af godkendelser Kendelser fra Landvæsenskommissioner 5. november 1952: Tilladelse til at udlede kølevand med m 3 /time (4,2 m 3 /s). Fynsværket påbegynder herefter produktion i maj 1961: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til m 3 /time (8,3 m 3 /s). 9. februar 1966: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til m 3 /time (12,5 m 3 /s). 7. december 1973: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til m 3 /time (23,3 m 3 /s). Detailgodkendelse af Fynsværket. Herunder udledningstilladelse af kølevand til Odense Gl. Kanal Odense Å Kølevandsudledningen fra Blok 2 (195 MW), Blok 3 (269 MW) og en ny Blok 7 (350 MW) godkendes herunder at kølevandsmængden (Q) kan være op til 32 m 3 /s (sommer) og 24 m 3 /s (vinter) og en overtemperatur (Δ T) på max 10 C og en varmemængde (Q x Δ T) fastlagt som en fraktilværdi. Samlet er grænsen TJ kølevandsenergi per år. Udledningstilladelse. Revurderet jf. krav fra Miljøklagenævnet om forbedret beslutningsgrundlag Fyns Amt meddeler udledningstilladelse efter fornyede modelberegninger og vurdering af alternative kølemetoder. Fynsværkets ansøgning om øget udledning af kølevandsenergi på TJ/år, som Fynsværket i øvrigt trækker tilbage under klagesagens behandling i Miljøstyrelsen, imødekommes ikke. Tilladelsen på årsbasis fastholdes næsten på samme niveau som 1990 tilladelsen, men reduceres i sommerperioden (reduktion til 68 % af tidligere godkendelse), således: Sommer (uge14-43) TJ TJ Vinter TJ TJ I alt årligt TJ TJ Mere specifikt kan kravene resumeres til: I vinterperioden (uge 1-13 og 44-52) må der maksimalt udledes kølevandsenergi på 242 TJ pr uge - svarende til TJ i hele perioden (i alt 22 uger). Temperaturstigningen i kølevandet (som øjebliksværdi) må maksimalt være 10 C og vandmængden maksimalt 20 m 3 /s (som døgngennemsnit). I sommerperioden (uge 14-43) må der udledes kølevandsenergi på 121 TJ pr uge som gennemsnit, men i 4 uger kan udledningen være 181 TJ pr. uge i gennemsnit svarende til TJ i hele perioden på 30 uger. Temperaturstigningen i kølevandet (som øjebliksværdi) må maksimalt være 8 C og vandmængden maksimalt 15 m 3 /s (som døgngennemsnit). Tilladelsen indeholder i øvrigt et vilkår om omlægning af Odense Å, så kølevandet udledes direkte til fjorden uden sammenblanding med åvand. 28. maj 2014 Miljøstyrelsen Forudsætninger for godkendelse er uddybet i afsnit 3.2, og forudsætninger for Vattenfalls ansøgning er uddybet i kapitel 4. Omregning mellem energimængde per uge og gennemsnitlig effekt er: 1 TJ per uge = 1,65 MW (i gennemsnit over ugen). 121 TJ per uge svarer derfor til 200 MW som gennemsnit. 181 TJ per uge svarer til 300 MW som gennemsnit. Miljøstyrelsen tidsforlænger godkendelsen af udledningstilladelsen Miljøstyrelsen indarbejder i godkendelsen fra d. 28 maj 2014 et vilkår om, at den årlige kølevandsenergimængde reduceres fra TJ til TJ. I ugerne må der i perioden højst udledes TJ og i den resterende periode højst TJ.

26 TJ Side 24 af 183 Den årlige mængde af kølevandsenergi tilført fjorden i perioden er vist i Figur 3-3 sammen med de gældende krav for den maksimale udledning. Udledning af kølevandsenergi før 1991 er ikke målt direkte, men har kunnet beregnes med god sikkerhed af Fynsværket, idet tallene er baseret på den indfyrede energimængde fratrukket den målte el- og varmeproduktion og et beregnet skorstenstab. Energi tilført Odense Fjord Energi tilført Odense fjord Godkendt Figur 3-3. Årlig mængde af kølevandsenergi udledt fra Fynsværket i perioden sammenlignet med de godkendte maksimumværdier. Året 1996 var usædvanligt pga. tørke og dermed reduceret el-produktion på svenske og norske vandkraftværker og ekstra produktion på konventionelle kraftværker. Det ses af Figur 3-3, at de årlige mængder af kølevandsenergi tilført Odense Fjord med enkelte år som undtagelse har været relativt stabile siden værkets start. Udledningen har i størstedelen af perioden varieret mellem og TJ pr år. I de seneste 16 år ( ) har niveauet været det laveste i hele værkets levetid, med et gennemsnit på omkring TJ/år. Det fremgår også af en, at de faktisk udledte mængder af kølevandsenergi i langt de fleste år har været væsentligt lavere end kravværdierne. Det skal bemærkes, at i 1996 var el-produktionen og udledningen af kølevandsenergi usædvanlig høj, fordi norske og svenske vandkraftværker var ramt af tørke. Ved godkendelsen i 2002 blev den tilladte kølevandsenergimængde i sommerperioden (uge 14-43) reduceret til 68 % af den tidligere ramme. Det fremgår af Figur 3-4, at de faktuelle udledninger i sommerperioden har været en del lavere end de fastsatte krav, med 1996 som en undtagelse.

27 Side 25 af 183 Energi tilført Odense Fjord i sommerhalvåret (TJ) Udledt energi i sommerperiode (uge 14-43) Godkendt Figur 3-4. Udledt mængde af kølevandsenergi fra Fynsværket i sommerperioden (uge 14-43) i årene , sammenlignet med de godkendte værdier. Kølevandsenergimængden er produktet af vandmængde og overtemperatur i kølevandet (E køl = Q x T). En bestemt køleeffekt kan derfor opnås ved at tilpasse enten vandmængden (Q) eller overtemperaturen ( T) inden for de fastlagte vilkår, som i den nuværende tilladelse er Q 20 m 3 /s, T 10 C i vinterperioden og Q 15 m 3 /s, T 8 C i sommerperioden (Q målt som døgngennemsnit, T målt som øjebliksværdi). I perioden har overtemperaturen T i middel været 2,28 C og kølevandsmængden Q i middel 10,5 m 3 /s.

28 Side 26 af Vattenfalls ansøgning om fremtidig kølevandsudledning fra Fynsværket (hovedforslag) 4.1 Udledningsposition, kølevandsenergi, overtemperatur og kølevandsmængde Vattenfalls hovedforslag indebærer ingen ændringer af de anlægsmæssige forhold, som er beskrevet i kapitel 3. Kølevandsindtag og udledningsposition er uændrede, og der er p.t. ingen planer om bygningsmæssige udvidelser eller ændringer begrundet i Fynsværkets udledning af kølevand. De ansøgte rammer for udledningen af kølevandsenergi, overtemperatur og kølevandsmængde er beskrevet i det følgende. Vattenfalls begrundelse for de ansøgte rammer er anført i afsnit 4.2. Miljøstyrelsens vurdering af det ansøgte fremgår af udkast til miljøgodkendelse, der offentliggøres sammen med VVM redegørelsen. Der er i udkastet fastsat vilkår, der i mindre omfang reducerer den tilladte udledning af varme i forhold til det ansøgte. Dette er nærmere beskrevet efter opsummering af Vattenfalls ansøgning. Der søges om en samlet årlig kølevandsenergimængde fra Fynsværket på TJ, opdelt i en grundlastudledning på TJ, et sommerreguleringstillæg på 242 TJ og et forsyningssikkerhedstillæg på 24 TJ. På ugebasis søges om en fast grundlastudledning op til 200 MW som ugegennemsnit, svarende til 121 TJ/uge dog undtaget ugerne (ca august), hvor der er fast reparationsstop for Fynsværkets Blok 7. Hertil kommer følgende tillæg: I sommerhalvåret (uge og 35-42) søger Fynsværket om et sommerreguleringstillæg til den faste grundlastudledning på 200 MW svarende til i alt 242 TJ. Tillægget ønskes fordelt frit hen over sommerperioden, dog således at der i ingen uger udledes mere end 300 MW som ugegennemsnit (inklusive grundlastudledningen). I timer med meget høje elpriser, defineret ved en markedspris på 2,5 gange den variable produktionspris, eller ved et varsel om forsyningssikkerhedsfare fra Energinet.dk, ønsker Fynsværket et supplerende forsyningssikkerhedstillæg på i alt max. 24 TJ. Dette svarer til ekstra 238 MW i maksimalt 7 timer i maksimalt 4 uger. Udledningen i disse uger vil efter ansøgningen ikke overstige 310 MW, målt som ugegennemsnit. Opgjort på døgnbasis ansøges der i ugerne (ultimo april primo november) om en maksimal udledning på 330 MW, målt som døgngennemsnit. I den resterende del af året søges om en maksimal udledning på 450 MW. Med hensyn til overtemperatur og kølevandsflow indeholder miljøansøgningen følgende: Den maksimale temperaturstigning i kølevandet ved passagen over Fynsværket må i ugerne som øjebliksværdi højst være 8 C. I de resterende uger må temperaturstigningen højst være 10 C. Foruden overholdelse af de angivne temperaturstigninger i kølevandet ved passagen over Fynsværket skal driften begrænses, så kølevandets absolutte temperatur i Odense Gl. Kanal i 98 % af drifts-

29 Side 27 af 183 tiden ikke overstiger 28 C. Det absolutte temperaturkrav skal være opfyldt i Odense Gl. Kanal ved Færgevejsbroen. Den udledte kølevandsmængde kan varieres i området 0 til 24 m 3 /s opgjort som døgnmiddel, men skal under hensyn til saltvandspåvirkningen af vandmiljøet og energieffektiviteten reduceres til det lavest mulige niveau, der muliggør overholdelse af ovennævnte krav vedrørende maksimal temperaturstigning og absolutte temperatur. Ved normal drift af kølevandssystemet skal der foretages iltning af kølevandet, således at iltkoncentrationen i udløbet aldrig falder under 5 mg O 2 /l og 70 % mætning. I forhold til den nuværende tilladelse indebærer det ansøgte, at den maksimale, samlede årlige kølevandsenergimængde reduceres med over 30 % fra TJ til TJ. Reduktionen finder sted i vinterhalvåret, hvor tilladelsen reelt ikke har været udnyttet gennem de senere år. På baggrund af de gennemførte vurdering af påvirkningen af vandmiljø og natur har Miljøstyrelsen udarbejdet udkast til miljøgodkendelse, som sikrer, at der ikke forekommer merudledning på noget tidspunkt. Dette betyder, at udkast til godkendelse adskiller sig fra det ansøgte på følgende punkter: Miljøstyrelsen har ikke kunne imødekomme Vattenfalls ansøgte forsyningssikkerhedstillæg på 24 TJ Miljøstyrelsen har valgt at bibeholde opdelingen mellem vinter og sommerperiode, som den er i den eksisterende godkendelse Miljøstyrelsen har ikke kunnet imødekomme ønsket om at hæve det maksimalt tilladte kølevandsflow fra 15m³/s om sommeren og 20 m³/s om vinteren til en værdi på 24 m³/s hele året 4.2 Vattenfalls begrundelse for udformningen af hovedforslaget Begrundelse for den ansøgte grundlastudledning på 200 MW Den ansøgte grundlastudledning på 200 MW skal ses i lyset af, at Fynsværkets Blok 7 ikke kan holdes i stabil drift ved en last på under ca. 27 % af maksimum, hvilket svarer til en kølevandsudledning på 175 MW. Denne grundlast vil en væsentlig del af året kunne afsættes som fjernvarme. I sommerhalvåret er dette imidlertid kun muligt i begrænset omfang, hvilket indebærer, at hele restvarmen i perioder skal bortkøles i kondensatorer og dermed udledes som kølevand. For at Blok 7 kan medvirke til opretholdelse af forsyningssikkerheden i elsystemet, må den ansøgte grundlastudledning nødvendigvis være højere end 175 MW, idet produktionen ellers ville være fastlåst på minimumsproduktion. Der henvises til redegørelsen i afsnittet Begrundelse for det ansøgte sommerreguleringstillæg. En medvirkende årsag til behovet for kondensdrift af Blok 7 er, at der også produceres fjernvarme på den halmfyrede Blok 8 og det affaldsfyrede Odense Kraftvarmeværk. På begge disse anlæg bortkøles hele restvarmen fra elproduktionen i fjernvarmevekslere, hvilket betyder, at disse anlæg i modsætning til Blok 7 ikke kan være i drift uden at producere fjernvarme. Fynsværket oplyser, at Odense Kraftvarmeværk ikke kan lukkes ned, da tilførslen af dagrenovation ikke umiddelbart kan stoppes. Fynsværket oplyser endvidere, at Blok 8 heller ikke umiddelbart kan stoppes, da Energistyrelsen har fastsat en minimums halmmængde, som skal brændes hvert år.

30 Side 28 af 183 Begrundelse for det ansøgte sommerreguleringstillæg Det danske el-produktionssystem består i grove træk af 4 grundtyper af anlæg: (1) store centrale kraftværksanlæg, (2) decentrale kraftvarmeanlæg, (3) vindmøller og (4) solceller. Produktionen fra decentrale kraftvarmeanlæg som Odense Kraftvarmeværk og Fynsværkets Blok 8 reguleres af varmebehovet i fjernvarmenettet, mens produktionen fra vindmøller og solceller bestemmes af de meteorologiske forhold. Det betyder, at kun de store centrale kraftværksanlæg, som Fynsværkets Blok 7, kan foretage den nødvendige regulering af den indenlandske elproduktion, så den modsvarer det faktiske elforbrug. Produktionen fra de centrale kraftværker kompenserer således løbende for de meget betydelige udsving i elproduktionen fra vindmøllerne. Som det fremgår af afsnittet med begrundelsen for grundlastudledningen på 200 MW ovenfor, skal hele restvarmen fra elproduktionen på Blok 7 bortkøles som kølevand i sommerhalvåret. Det betyder at Fynsværket ikke bidrager til den nødvendige regulering af den indenlandske elproduktion i sommerhalvåret uden at udlede kølevand. Samtidig betyder den meget lille afstand fra minimumsudledningen på 175 MW op til grundlastudledningen på 200 MW, at der skal køres i mange timer ved minimumslast, før der skabes luft til at regulere elproduktionen op til fuldlast. Eksempelvis kræver 3 timers fuld elproduktion på 373 MW ikke mindre end 31 timers drift ved minimumslast. Dette er baggrunden for, at Fynsværket ønsker mulighed for i perioder at øge udledningen fra 200 MW til 300 MW (målt som ugegennemsnit). Uden denne mulighed vil Fynsværkets Blok 7 i sommerperioden ikke i nævneværdigt omfang kunne deltage i den regulering, der berettiger anlæggets eksistens i elsystemet og udgør en væsentlig grundpille i anlæggets samlede økonomi. Begrundelse for det ansøgte supplerende forsyningssikkerhedstillæg For at sikre, at Fynsværket kan deltage i løsningen af pludselige kapacitetsproblemer på grund af ekstraordinære forhold, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at have mulighed for at overskride det ovenfor nævnte udledningsmaksimum for sommeruger på 300 MW. Problemet er aktuelt, hvis kapacitetsmanglen i elforsyningen opstår pludseligt og sent på ugen i en sommeruge, hvor produktionen i ugens første dage har været høj, og maksimumsgrænsen på de 300 MW derfor i forvejen er planlagt udnyttet maksimalt. Behovet illustreres eksempelvis af situationen fredag den 7. juni 2013, hvor pludselige kapacitetsproblemer i nogle få timer skabte en stærkt øget efterspørgsel på el (Figur 4-2).

31 Side 29 af 183 Elpris i kr./kwh 16 Elpris og FYV 7 elindtægt fredag den 7. juni 2013 Elindtægt FYV7 i 1000 kr Figur 4-2. Udsvingene i elprisen og el-indtægten fra Fynsværkets Blok 7 d. 7. juni 2013 mellem kl. 00 og 24. Hvis Blok 7 i en sådan uge allerede havde udnyttet den maksimale sommerudledning på 300 MW i et sådant omfang, at anlægget kun kunne overholde grænseværdien for ugegennemsnit ved at producere i nærheden af grundlast de resterende 3 dage, ville anlægget ikke have kunnet bidrage væsentligt til løsning af kapacitetsproblemet. Dermed ville anlægget ikke kunne bidrage til opretholdelsen af forsyningssikkerheden, og samtidig ville den manglende produktion betyde et indtægtstab på mellem 25 og 30 mio. kr. Sådanne situationer er sjældne; men de seneste tre års data viser, at der har været væsentlige kapacitetsproblemer med elpriser på over 2,5 gange de variable produktionsomkostninger i mellem 16 og 72 timer per år. Erfaringsmæssigt ligger relativt få af disse timer i sommerperioden, hvilket er baggrunden for, at der kun søges om tilladelse til ekstraordinær udledning i 4 perioder à max. 7 timer. Uden for sommerperioden forventes den ekstraordinære produktion at kunne rummes inden for grundlastudledningen, da restvarmen kan afsættes som fjernvarme. I de timer, hvor den ekstraordinære kondensproduktion finder sted, øges udledningen med 238 MW; men målt som ugegennemsnit medfører udnyttelse af forsyningssikkerhedstillægget blot en forøgelse af udledningen fra 300 til 310 MW i maksimalt 4 uger. Denne ekstra belastning skal vurderes i forhold til de store forsyningsmæssige og økonomiske fordele, som muliggøres af forsyningssikkerhedstillægget. Begrundelse for fastlæggelse af det årlige reparationsstop til uge Vattenfall foreslår at flytte det årlige reparations- og vedligeholdelsesstop for Blok 7 fra juni til august, idet et stop for kølevandsudledning i august giver bedre muligheder for overholdelse af Fiskevandsdirektivets og vandplanens krav til maksimal overtemperatur og absolut temperatur i Odense Å.

32 Side 30 af Alternativer til hovedforslaget Vattenfalls hovedforslag indebærer, at kølevand fortsat udledes i Odense Gl. Kanal, og blandes med åvand i den nedre del af Odense Å og ledes til Seden Strand. Hovedforslaget indebærer en reduktion af kølevandsenergimængden i forhold til den nugældende tilladelse, som beskrevet i kapitel 4. Det ansøgte er tilpasset de forventede faktiske udledte kølevands-/energimængder. Dette er sket ved at fjerne en tilladt udledt energimængde i vinterperioden, som ikke har været udnyttet i mange år. De miljømæssige konsekvenser af hovedforslaget er vurderet i detaljer i kapitel 6. Miljøstyrelsens konklusion på de omfattende modelberegninger, habitatkonsekvensvurdering mm. er, at hovedforslaget er medvirkende til at hindre opfyldelse af vandplanens målsætninger om god økologisk tilstand i Odense Å og Odense Fjord. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen, at kølevandsudledningen kan skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Påvirkningerne skyldes primært udledning af varme og salt, samt at udledningen giver anledning til omfordeling og cirkulering af salt og næringsstoffer i vandområderne. Der er derfor i VVM-redegørelsen beskrevet en række alternativer til hovedforslaget. Som nævnt i kapitel 1 er 10 alternativer beskrevet/vurderet i forskellig detaljeringsgrad. Alternativerne fremgår af tabel 5-1. Alternativerne er beskrevet i hovedtræk i dette kapitel. Belysningen af alternativerne har det overordnede sigte, at kølevandsudledningen bedst muligt skal kunne opfylde fem overordnede miljømæssige mål, nemlig: 1. at krav til temperaturen i Odense Å kan overholdes; 2. at en harmonisk udvikling af fiskebestande i Odense Å eller Stavis Å ikke hindres; 3. at god økologisk tilstand i Odense Å og Odense Fjord ikke hindres; 4. at gunstig bevaringsstatus og opfyldelse af bevaringsmålsætningerne for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget i de berørte Natura 2000-områder, ikke hindres; 5. at løsningerne er forenelige med BAT-principperne (Bedste Tilgængelige Teknik). Målsætning (3) er knyttet til vandplanerne, hvor god økologisk tilstand for vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbs Fauna Indeks, DVFI), og god økologisk tilstand for kystvande er fastsat ud fra dybdegrænsen for ålegræs. Tilstanden i saltvandspåvirkede vandløb som den nedre del af Odense Å kan dog ikke bedømmes ud fra DVFI, da indekset ikke indeholder salt- og brakvandsarter. Tilsvarende kan tilstanden i den mest relevante del af Odense Fjord (Seden Strand) ikke bedømmes ud fra ålegræssets dybdegrænse (målsat til 4,1 m) dels pga. den meget beskedne vanddybde ( 1,5 m over stort set hele arealet), dels fordi den rodfæstede vegetation i området gennem de sidste 100 år har været domineret af havgræs (Fyns Amt 2006a), og ålegræs kun forekommer i et lille område i den nordvestlige del (Figur 6-15). Flere af de undersøgte alternativer udspringer af ideer fremsendt i for-offentlighedsfasen i augustseptember 2011, mens andre alternativer er belyst, fordi løsningerne har været overvejet i forbindelse med Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i I dette kapitel beskrives og screenes de foreslåede alternativer, med hovedvægt på de tekniske aspekter af løsningerne. Hvis løsningerne findes

33 Side 31 af 183 teknisk-økonomisk realisable, og en indledende vurdering af de miljømæssige aspekter ikke viser åbenlyst uacceptable effekter, foretages en konkret miljøkonsekvensvurdering i de efterfølgende kapitler 7, 8 og 9. Kumulative effekter er efterfølgende beskrevet i kapitel 10. En oversigt over de vurderede alternativer er vist i Tabel 5-1. Tabel 5-1. Oversigt over alternativer, samt henvisning til kapitler hvor løsningerne beskrives og vurderes. Betegnelse af alternativ Teknisk løsning Kapitelhenvisning 0-alternativ (ophør af kølevandsudledning) Reduceret kølevandsudledning Separering af kølevand og Odense Å Rørledning til mindre sårbare recipienter Lukning af Blok 7 uden ny-anlæg (00-alternativ) Afsnit og kapitel 7 Opførelse af køletårne til fuldstændig køling af Blok 7 Etablering af modtryksanlæg uden kølevandsbehov ved ombygning eller erstatning af Blok 7 Reduceret produktion af kølevand og etablering af varmelager Omlægning af nedre dele af Odense Å (øst- og vest-løsning) Separering af kølevand ved opdeling af nedre del af Odense Å (midterløsning) Separering af kølevand fra Odense Å ved rørledning af kølevand til Seden Strand Ro-stadion i Seden Strand anvendt som kølebassin Rørledning til Odense Yderfjord (nord for Fedsodde) Rørledning til Kattegat (ved Enebærodde) eller Storebælt (nord for Kerteminde) Afsnit og kapitel 7 Afsnit og kapitel 7 Afsnit 5.2 og kapitel 8 Afsnit Afsnit og kapitel 9 Afsnit og kapitel 9 Afsnit Afsnit Afsnit alternativer: Ophør af kølevandsudledning Det er et krav, at en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af et projekt skal indeholde en vurdering af et såkaldt 0-alternativ. Formålet med et 0-alternativ er at beskrive miljøkonsekvenserne, såfremt det ansøgte projekt ikke godkendes. I den aktuelle VVM er 0-alternativet usædvanligt i forhold til de fleste andre projekter, hvor 0-alternativet normalt er en situation, hvor et ansøgt projekt ikke gennemføres og status quo derfor opretholdes. I denne ansøgning er situationen omvendt, idet Fynsværkets kølevandsudledning har været i drift og godkendt siden Bortfalder godkendelsen, er 0-alternativet derfor, at kølevandsudledningen ophører. Ophør af kølevandsudledning kan ske ved tre alternativer: Lukning af Blok 7 på Fynsværket uden ny-anlæg (benævnes herefter 00-alternativ) Opførelse af køletårne til fuldstændig køling fra Blok 7 Etablering af modtryksanlæg uden kølevandsbehov ved ombygning eller erstatning af Blok 7 De tre varianter af 0-alternativet beskrives i det følgende.

34 Side 32 af Lukning af Blok 7 på Fynsværket uden nyanlæg (00 alternativ) Det ultimative nul-alternativ er lukning af Blok 7 uden ny-anlæg (00 - alternativet). Lukning af Blok 7 uden ny-anlæg indebærer, at en stor konventionel elforsyningsenhed udgår af den danske produktionskapacitet. Via de almindelige markedsmekanismer vil el-produktionen blive erstattet af andre kilder, enten på andre anlæg i Danmark eller i nabolande. Produktionen kan ske på konventionelle, fossilt eller biomasse fyrede kraftværker, a-kraft værker, eller på vedvarende energianlæg (vind, vand, sol, etc.). De miljømæssige vurderinger heraf vil derfor være afhængige af hvilke hypotetiske forudsætninger der defineres for produktionserstatningerne. Produktionskapaciteten på Blok 7 udgør i dag en del af den samlede danske forsyningssikkerhed. Hvorvidt Blok 7 s funktion i forsyningssikkerheden anses for vital vurderes principielt af Energinet.dk, der er systemansvarlig i Danmark. I forbindelse med sagsbehandling af Vattenfall A/S ansøgning om at lukke Blok 7 har Energistyrelsen bedt Energinet.dk om en udtalelse om de forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser i henhold til bestemmelserne i kraftværksbekendtgørelsen. I sit svar af 22. august 2014 skriver Energinet.dk således: Energinet.dk har vurderet de forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser ved skrotning af FYVB7. Vurderingen er, at Energinet.dk ikke kan opretholde det nuværende niveau for elforsyningssikkerheden uden Blok 7 i en periode fra den varslede skrotning 1. maj 2016, og frem til relevante forstærkninger af nettet er på plads. Med hensyn til tidspunktet for hvornår de nødvendige forstærkninger af elnettet kan være på plads, skriver Energinet.dk: Energinet.dk har fremskudt investeringer i kabellægningen af 150 kv nettet. Det arbejde forventes afsluttet ultimo 2017, hvorefter forsyningssikkerheden kan opretholdes på nuværende niveau uden FYVB7. Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at Blok 7 tidligst kan lukkes med udgangen Udtalelsen fra Energinet.dk indgår i Energistyrelsens afgørelse. Energistyrelsen har endvidere vurderet, at Blok 7 er nødvendig for forsyningssikkerheden for fjernvarme til udgangen af Blok 7 har en kapacitet i fjernvarmeforsyningen på 450 MW varme og er således mange gange større end produktionskapaciteten på henholdsvis den halmfyrede Blok 8 (85 MW) og det affaldsfyrede ODV Odense Kraftvarmeværk (65 MW) se Tabel 5-2. Tabel 5-2. Produktionskapacitet på Fynsværkets Blok 7 og Blok 8 samt på Odense Kraftvarmeværk. Produktionskapacitet Blok 7 (kulfyret) Blok 8 (halmfyret) Odense Kraftvarme (affaldsfyret) Varme 450 MW* 85 MW 65 MW El 312 MW* 35 MW 24 MW Note*: Ved samproduktion af varme og el og ved normal drift af anlægget. Ved behov for ekstraordinær stor varmeproduktion, kan Blok 7 producere op til ca. 550 MW, forudsat man accepterer en reduktion af anlæggets totalvirkningsgrad. Blok 7 har med den store kapacitet især betydning for varmeproduktionen om vinteren, hvor fjernvarmebehovet selvsagt er størst. Om sommeren dækkes fjernvarmebehovet som i hovedsagen er forbrug af varmt brugsvand - af Blok 8 og ODV, som fungerer som grundlast. I denne periode har Blok 7 ingen eller kun lille betydning som forsyningsenhed for varme. Behovet for Blok 7 i fjernvarmeproduktionen fremgår af graferne i Figur 5-1.

35 Side 33 af 183 Udfordring 1: Behov for FYV7 fjernvarme, størrelse og variation - faktiske 3 års ugemaks. og ugemin FYV ODV FYV FYV 7 min. fjernvarmeproduktion FYV 7 maks. fjernvarmeproduktion FJV produktion ODV FJV produktion FYV8 Figur 5-1. Variation i fjernvarmeproduktion på Blok 7 på ugebasis med angivelse af makismal (rød trekant) og minimal produktion per uge (orange firkant) i perioden Til sammenligning er under nul-aksen vist den konstante fjernvarmeproduktion på 65 MW på det affaldsfyrede Odense Kraftvarmeværk (ODV) og 85 MW fra Blok 8 (halmfyret). Enhed på y-aksen er MW; x-aksen angiver ugenummer. På baggrund af Energistyrelsens vurderinger, kan det således konkluderes, at såfremt Blok 7 ophører uden ny-anlæg, vil der opstå en mangel i fjernvarmeproduktionen på Fyn i kolde vintermåneder. Denne mangelsituation vil først kunne afhjælpes ved udgangen af 2019, hvor et erstatningsanlæg kan være i drift. Energistyrelsen har vurderet, at fjernvarmeproduktion på spidslastkedler ikke kan betragtes som en sikker og langtidsholdbat varmeforsyning. Et 00-alternativ helt uden ny-anlæg på eller uden for Fynsværket er derfor reelt ikke muligt. Miljøkonsekvenserne af de nødvendige nyanlæg vil afhænge af type og placering af et (eller flere) nye anlæg der skal producere den nødvendige varme til erstatning for Blok 7. En egentlig vurdering heraf ligger uden for denne VVM-redegørelses rammer Opførelse af køletårne til køling fra Blok 7 Fynsværkets Blok 7 er udformet som et såkaldt udtagsværk, der, når der er behov for det, er i stand til at producere elektricitet uden samtidig fjernvarmeproduktion. Behovet for denne produktionsform er størst om sommeren i vindstille perioder, hvor elproduktionen fra vindmøller skal erstattes, og hvor behovet for produktion af fjernvarme er lavt. I sådanne perioder bortkøles restvarmen fra elproduktionen i kraftværkets kondensator som vist på principskitsen i Figur 3-1, og driftsformen kaldes også for kondensdrift. Køleprincippet betegnes direkte kølesystem med ét gennemløb og anvendes i øvrigt på alle centrale danske kraftværker, der kan tilpasse

36 Side 34 af 183 produktionen af el, så den altid svarer til efterspørgslen i el-nettet, uanset om der er behov for fjernvarme eller ej og uafhængig af vejrforhold. Hvis der ikke er kølevand til rådighed, findes der andre industrielle kølesystemer som fx køletårne, der kan bortlede varmen til luften. Systemerne kan enten være dimensioneret til fuldstændig bortkøling (så vidt muligt), hvor stort set hele varmemængden bortkøles, eller til delvis bortkøling, hvor noget af restvarmen bortkøles i køletårn, mens den resterende varme udledes med kølevand. Køletårne kan udformes på talrige måder. Metoderne er gennemgået i EU's tekniske BAT-manual for industriel køling (BREF 2001). Metoderne kan groft opdeles i valg af: type af køling (tørkølere, vådkølere og hybrid af våd- og tørkølere); type af ventilation (naturlig ventilation, dvs. skorstenseffekten, eller tvungen ventilation); type af cirkulation af kølemedie (recirkulation eller gennemstrømning). De tekniske aspekter er summarisk gennemgået nedenfor, men kan i detaljer ses i VVM-redegørelsens Bilag 1, samt i referencen (BREF 2001). Tørkølere er en anlægstype, hvor den kølende luft ikke er i direkte kontakt med det medie, der skal køles. Kølevandet afgiver sin varme til en varmeledende væg, hvor luften strømmer på modsatte side. Det har den fordel, at fordampning ikke sker fra kondensatorens kølevand, og at opkoncentreringen af forurenende stoffer i kølevandet derfor begrænses. Tørkølere har derudover den fordel, at der ikke er risiko for dannelse af dampfaner. De væsentligste ulemper er et stort arealbehov og et relativt stort behov for støjdæmpning pga. forceret ventilation og en dårligere virkningsgrad end våd- og våd/tørkølere. Anvendelse af tørkølere er ikke undersøgt nærmere i forbindelse med opdateringen af køletårnsundersøgelserne i En indledende undersøgelse af arealkravet til en sådan løsning viste i 2007 et arealkrav på ca. 250 m x 250 m (6 ha), som ikke kan findes på Fynsværkets område, og etablering af tørkølere forekommer på dette grundlag ikke realistisk som løsning af problematikken med udledning af kølevand fra Blok 7. Vådkølere har i modsætning til tørkølere direkte kontakt mellem den kølende luft og kølevandet. Luft strømmer gennem tårnet drevet af en blæser eller ved naturlig konvektion (skorstenseffekt). Kølevandet sprinkles eller risler ned over lameller placeret i tårnet. Dette har til følge, at der sker en vis afdampning fra kølevandet, så der ved visse vejrforhold ses en tydelig dampfane over køletårnet. Denne dampfane kan, afhængig af valg af kølevandsløsning, indeholde risici i form af sygdomskim, bakterier og kemikalier. Vådkølere har den fordel, at de er mindre arealkrævende og er den billigste anlægstype. Våd/tørkølere er en kombination af våd- og tørkølere, dvs. hybridkølere, hvor den primære køling foregår i direkte kontakt mellem luften og kølevandet (vådkøler), men hvor luften efterfølgende varmes lidt ekstra op af varme fra kølevandet i en tørkøler, således at luften ikke forlader køletårnet i mættet tilstand. Dermed undgås, at dampen i luften kondenserer ud og danner en synlig dampfane, og samtidig reduceres førnævnte risici med sygdomskim m.m. ved vådkøling. Det er Fynsværkets samlede vurdering, at et hybridkøletårn udgør den bedste løsning, idet typen på en gang gør det muligt at undgå dampfaner og samtidig opfylde ønsket til en placering inden for Fynsværkets areal ligesom en uønsket kemisk påvirkning af vandmiljøet kan undgås ved etablering af et rensningsanlæg. Fynsværket har derfor allerede i 2007 foretaget en nærmere undersøgelse af hybridkøletårnsløsninger fra to fabrikanter. Ved genoptagelsen af køletårnsundersøgelserne i 2013, er den ene af disse løsninger opdateret og genberegnet (Fynsværket

37 Side 35 af ). Gennemgangen af hybridkøletårnsløsningerne, jf. afsnit bygger således på de opdaterede data og beregninger af en køletårnsløsning fra det tyske firma GEA. Ventilationstypen kan enten være naturlig ventilation gennem konvektionsstrømning eller tvungen ventilation ved hjælp af blæsere. Naturlig ventilation i køletårne forudsætter, at skorstenseffekten danner den nødvendige opadgående luftstrøm i vådkøleren uden hjælp fra energikrævende og støjende blæsere. Disse køletårne er meget høje op til 150 m og med en diameter på op mod 100 m. Eventuelle dampfaner vil være synlige i stor afstand fra værket. Et eksempel er vist i Figur 5-2. På grund af højden og pladsforholdene er køletårne med naturlig konvektion fravalgt som løsning på Fynsværket. Alternativet er at indsætte blæsere, der tvinger en luftstrøm gennem køletårnet. Dermed kan højden reduceres i forhold til naturlig konvektion, men til gengæld er energiforbruget højere. Derved bliver emissioner af CO 2 og øvrige luftforureninger større, og der opstår andre miljøgener i form af fx støj. Vådkøler med naturlig ventilation (og dampfaner) Hybrid køletårn med blæsere på taget med 11 celler til 875 MW kraftværk. Leveret af GEA til Jasper County, South Carolina Hybrid køletårn leveret af GEA med 5 celler til 200 MW kraftværk (AES Hawaii) Figur 5-2. Eksempler på køletårne ved kraftværker. Recirkulation eller gennemstrømning er to forskellige principper til håndtering af kølemediet, der skal køle kondensatoren og efterfølgende køles i køletårnet. Recirkulation er en løsning med et sluttet kredsløb, hvor kølevandet efter køling i køletårnet føres tilbage til kondensatoren, hvor det igen varmes op, osv. Denne løsning kræver ikke løbende indtag af kølevand, men dog en del spædevand for at kompensere for fordampningen i køletårnet, ligesom det recirkulerede kølevand skal renses og tilsættes diverse kemikalier. Der genereres herved også en vis mængde spildevand (se afsnit ). Den direkte gennemstrømning er en løsning, hvor kølevandet pumpes ind fra vandløbet eller vandområdet, varmes op i kondensatoren, køles af i køletårnet og ledes tilbage til vandløbet eller vandområdet (recipienten). De to principper er vist i Figur 5-3.

38 Side 36 af 183 Figur 5-3. Principdiagram for køletårnsløsning med recirkulation (til venstre) og køletårnsløsning med direkte gennemstrømning (til højre) Mulighed for 0-løsning ved etablering af standard hybridkøletårn med recirkulation Som det fremgår af den forenklede illustration i Figur 5-3, betyder recirkulationsløsningen, at kølevandet i princippet cirkuleres i et lukket kredsløb fra opvarmningen i kraftværkets kondensator til afkøling i køletårnet og derfra tilbage til kraftværkets kondensator. Det er derfor rent teoretisk muligt at opnå en reel 0- løsning, svarende til en situation uden kølevandsudledning. I praksis må denne opfattelse dog modificeres, idet etableringen af en recirkulationsløsning indebærer et løbende behov for at udlede en del af det recirkulerede og opvarmede kølevand fra det lukkede kredsløb. Årsagen er, at der hele tiden sker en fordampning af kølevand fra køletårnet, hvilket betyder, at kølevandets indhold af salte og spormetaller (som ikke kan fordampe) opkoncentreres. Kølevandet i det lukkede kredsløb bliver med andre ord mere og mere forurenet. Det er derfor nødvendigt løbende at forny det recirkulerede kølevand i det lukkede system med nyt rent vand. Dette betyder, at recirkulationsløsningen ikke er en fuldstændig 0-løsning, hvis den nødvendige spildevandsmængde i form af en opvarmet delstrøm fra det lukkede kredsløb udledes til et vandløb eller vandområde. I lande, hvor køletårne anvendes som standardmetode i forbindelse med kraftværker beliggende langt fra kysten, er kendskabet til den manglende mulighed for fuldstændig køling ved hjælp af køletårne velkendt. Eksempelvis kan nævnes tyske miljømyndigheders standardoversigter over fordelingen af køleenergi til luft og vand ved forskellige køleløsninger (se fx Bayerisches Landesamt für Umwelt 2014). Det fremgår af tabellen i den tyske miljømyndigheds oversigt, at man ved en køletårnsløsning med recirkulation som standard skal regne med, at mindst 10 % af energimængden stadig udledes til vandløbet eller vandområdet. Dertil kommer, at der vil opstå en ny forurening af vandmiljøet på grund af udledning af opkoncentrerede stoffer og tilsatte kemikalier (se afsnit 7.3). Etableringen af en køletårnsløsning med recirkulation vil derfor reducere temperaturpåvirkningen af Odense Å væsentligt, men vil ikke være en reel 0-løsning. Der vil desuden være behov for rensning af spildevandet Mulighed for 0-løsning ved etablering af standard hybridkøletårn med direkte gennemstrømning Ved en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning er det i praksis ikke muligt at undgå en opvarmning af det vandløb eller vandområde, kølevandet ledes tilbage til. Årsagen er, at et køletårn ikke kan afkøle kølevandet til en temperatur, der er mindre end lufttemperaturen plus en vis margin. Som tommelfingerregel gælder, at man kun kan udnytte køletårnets køleeffekt effektivt, hvis man for det første accepterer, at kølevandet på sin vej gennem kraftværket opvarmes til en temperatur, der er ca. 15 C højere

39 Side 37 af 183 end luftens temperatur, og hvis man for det andet accepterer, at kølevandets temperatur i runde tal er mere end 6 C højere end lufttemperaturen, når det ledes tilbage til vandløbet eller vandområdet. Årsagen er, at fordampningen i køletårnet og dermed afgivelse af vandets varmeenergi til luften (afkølingen) bliver for lille, hvis kølevandet ikke har en markant højere temperatur end lufttemperaturen. For et køletårn på Fynsværket betyder det, at køletårnet kun kan afgive sin maksimale køleenergi til luften, hvis kølevandet opvarmes til næsten det dobbelte af det nuværende niveau, før det ledes ind i køletårnet, og hvis kølevandet fra køletårnet samtidig ledes tilbage til recipienten med en temperatur, der især om sommeren er væsentlig højere end den oprindelige temperatur i kølevandsindtaget. I praksis vil kølevandets overtemperatur om sommeren ved udledningen fra et fremtidigt køletårn med direkte gennemstrømning således komme meget tæt på den maksimalt tilladte overtemperatur på 8 C i Fynsværkets nuværende kølevandsgodkendelse, hvis køletårnets køleevne skal udnyttes. Behovet for at opnå højere kølevandstemperatur lige før køletårnet for at sikre tårnets køleevne om sommeren kan i princippet løses ved at reducere den mængde kølevand, der sendes gennem Fynsværkets kølevandssystem, indtil temperaturen efter kraftværkets kondensatorer når op på den nødvendige temperatur (ca. 15 C højere end lufttemperaturen). Ved fuld elproduktion om sommeren vil det overslagsmæssigt svare til, at kølevandsmængden fra Blok 7 skal reduceres fra de nuværende ca. 14 m 3 /s til 7 m 3 /s. Vælges fortsat udledning til Odense Å, vil etableringen af et standard-dimensioneret køletårn således kunne medføre, at den udledte kølevandsenergi reduceres fra de nuværende ca. 458 MW ved fuld elproduktion til ca. 175 MW svarende til en reduktion af temperaturpåvirkningen af Odense Å til et niveau på ca. 38 % af påvirkningen uden køletårn. Det fremgår heraf, at et køletårn med direkte gennemstrømning er ganske langt fra at være et reelt 0- alternativ, hvor der ikke sker en temperaturpåvirkning af Odense Å, såfremt der vælges en løsning med fortsat udledning af kølevand til Odense Gl. Kanal. Ifølge den tidligere nævnte standardoversigt over fordelingen af køleenergi til luft og vand ved forskellige køleløsninger (Bayerisches Landesamt für Umwelt 2014) forventes en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning at medføre, at mindst 30 % af energimængden fortsat udledes til vandløbet eller vandområdet efter etableringen af køletårne. Det er derfor nødvendigt at vælge en mere kompliceret løsning, hvis man vil tættere på et reelt 0- alternativ for Odense Å. Løsningen kunne umiddelbart være at flytte den nuværende udledning af kølevandet fra Odense Gl. Kanal, så både kølevandsindtag og udløb er placeret i Odense Kanal nord for Fynsværket. Ved at genudlede kølevandet til samme vandområde med mulighed for cirkulation fra udløb til indtag (fx ved at kølevand udledes opstrøms indtaget i Odense Kanal), vil temperaturen i kanalen gradvist øges, fordi køletårnet ikke køler tilstrækkeligt, så længe kølevandstemperaturen kun er lidt højere end lufttemperaturen. Efterhånden som vandtemperaturen i kanalen øges, vil der på et tidspunkt indfinde sig en balance på et højere temperaturniveau i Odense Kanal, når kølevandstemperaturen på sin vej gennem Fynsværket når op på det temperaturniveau, hvor køletårnet opnår sin fulde kølekapacitet. Som det fremgår, indebærer løsningen, at man for at komme så tæt på et reelt 0-alternativ for Odense Å som overhovedet muligt må acceptere en væsentlig opvarmning af området mellem indtag og udløb i Odense Kanal og af de tilstødende områder af kanalen. Odense Kanal bliver således til et relativt stille-

40 Side 38 af 183 stående og opvarmet vandområde, fordi der ikke forekommer en nettogennemstrømning ud over vandføringen fra Stavis Å (0,4 m 3 /s i middelvandføring) samt tidevandsbevægelser. Overslagsmæssige beregninger af en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning med indtag og genudledning i Odense Kanal indikerer, at temperaturen i kanalen på en flere kilometer lang strækning omkring Fynsværket vil stige 8 12 C om sommeren, såfremt udgangspunktet er en vandtemperatur i kanalen på 20 C, lufttemperaturen varierer mellem 20 og 30 C, den kølede varmemængde er 200 MW (grundlast), og vindhastigheden er mellem 0 og 5 m/s (Fynsværket 2014). En overtemperatur på 8 12 C om sommeren vil antagelig have negative miljømæssige konsekvenser i Odense Kanal, som dog ikke er nærmere vurderet. Umiddelbart synes det uforeneligt med, at Odense Kanal skal passeres af vandrefisk til og fra den nærliggende Stavis Å. Det er endvidere nærliggende at antage, at de nedre strækninger af Stavis Å også vil være påvirket af perioder med væsentlige overtemperaturer som følge af vandudveksling mellem åen og kanalen. Hertil kommer, at også en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning skal bruge biocider og kemikalier til at friholde køletårnets lameller fra begroning (se yderligere i afsnit 7.3). Samlet set introducerer en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning nye problemstillinger i vandmiljøet, som er i konflikt med det overordnede mål om en fuldstændig løsning af kølevandspåvirkningen. Løsningen synes derfor uholdbar og vurderes ikke i detaljer i denne VVM-redegørelse Forundersøgelse af tekniske og økonomiske forhold ved køletårne Fynsværket har gennemført en forundersøgelse af en mulig køletårnsløsning til fuldstændig køling af Blok 7, både med en recirkulationsløsning og med en direkte gennemstrømningsløsning. Udgangspunktet har været et fabrikat af hybride cellekøletårne fra den tyske GEA koncern (Fynsværket 2014) Med en kølekapacitet på 429 MW vil en fuld køling kræve 9 celler af køletårne med et samlet areal på 20 m x 152 m og en højde på 17 m. Køletårnet kan indplaceres på den gamle kulplads ved Odense Kanal (Figur 5-4). Køletårnsanlægget har et egetforbrug på 4,5 MW. Der vil yderligere ske et fald i Blok 7 s effekt (el-produktion), fordi virkningsgraden i turbinen falder som funktion af, at afgangstemperaturen og trykket i kondensatoren øges. Der er ligeledes gennemført beregninger af en delvis køling i køletårn, hvor resten af overskudsvarmen udledes som kølevand. Hvis køleeffekten med kølevand skal holdes på max. 200 MW, kan antallet af celler reduceres til 5 stk. med et areal på 20 m x 85 m, og egetforbruget reduceres til 2 MW.

41 Side 39 af 183 Figur 5-4. Mulig placering af hybridkøletårn med 9 celler, et arealbehov på 20 x 152 m 2 og en højde på 17 m (fra Fynsværket 2014). Anlægsinvesteringer til etablering af hybridkøletårne med fuldstændig køling er med udgangspunkt i GEA fabrikatet beregnet til 382 mio. kr. for et recirkuleret anlæg og 302 mio. kr. for et direkte gennemstrømmet anlæg. Forskellen i anlægsinvestering skyldes, at recirkulationsanlæg kræver etablering af vandtanke og vandbehandlingsanlæg. Det kritiske punkt i en eventuel beslutning om at investere i et køletårn er driftsøkonomien over en given driftsperiode. Dette er gennemregnet af Vattenfall ved anvendelse at et såkaldt P-Q diagram (elproduktion varmeproduktionsdiagram) og en prognosemodel, der indeholder langtidsprognoser for fremtidige timepriser på elbørsen og for brændselspriser. Et køletårn øger energiforbruget og nedsætter virkningsgraden i driftsperioden, som beregningsmæssigt er valgt til 14 år fra 2016 til 2029 Med de anvendte beregningsforudsætninger vil etablering og drift af køletårne være tabsgivende (Fynsværket 2014). Vattenfall har derfor ikke ønsket at etablere køletårne Konklusion Ud fra ovenstående overvejelser er konklusionen, at de tekniske muligheder for at gennemføre et reelt 0- alternativ ved etablering af køletårne med direkte gennemstrømning inden for Fynsværkets areal ikke er til stede. Ved bevarelse af det nuværende udløb til Odense Gl. Kanal vil der i de varmeste perioder fortsat udledes ca % af den nuværende kølevandsenergi. Det er ganske vist muligt at skabe en tilnærmelsesvis 0-løsning for Odense Å ved at flytte udledningen til Odense Kanal, men løsningen vil skabe problemer med betydelige lokale overtemperaturer i Odense Kanal. En sådan temperaturpåvirkning vil næppe være acceptabel på grund af passagen af vandrefisk til og fra Stavis Å. Samtidig vil der uanset

42 Side 40 af 183 valg af udledningssted opstå nye uønskede miljøpåvirkninger på grund af behovet for at tilsætte biocider til kølevandet i køletårnet for at undgå dannelse af biofilm og begroninger. En løsning med køletårne med standard recirkulation vil ikke kunne medføre fuldstændig køling uden temperaturpåvirkning af vandmiljøet. Under normale omstændigheder vil der i de varmeste perioder fortsat udledes omkring 10 % af den nuværende kølevandsenergimængde i Odense Gl. Kanal på grund af behovet for løbende udskiftning af cirkuleret kølevand for at modvirke opkoncentrering af salte og spormetaller i kølevandskredsløb. En fuldstændig 0-løsning kan dog opnås ved etablering af et særligt spildevandsrensningssystem til fuldstændig rensning og afkøling af spildevandet inden udledningen eller via en rørføring til Ejby Mølle Renseanlæg (se nærmere i 7.3.2). Spildevandsrensningen vil betyde, at der bl.a. bliver behov for bortskaffelse af biocidholdigt biologisk slam. Vurderingerne af miljøeffekter ved en køletårnsløsning er udbygget i kapitel 7. Herunder er det også diskuteret, om en udbygning med køletårn på Blok 7 kan anses for at være forenelig med BAT-principperne. Fynsværket har vurderet, at alle de beskrevne løsninger med etablering af køletårne ud fra en økonomisk synsvinkel er direkte tabsgivende (Fynsværket 2014) Etablering af modtryksanlæg ved ombygning eller erstatning af Blok 7 Udledningen af kølevand ophører, hvis Blok 7 ombygges til et modtryksværk. Det vil betyde, at der ikke kan ske selvstændig el-produktion uden samtidig anvendelse af restvarmen i fjernvarmesystemet. På baggrund af Energinet.dks erklæring om, at Blok 7 er nødvendig til sikring af elforsyningssikkerheden, vil en sådan ombygning ikke kunne foretages før i 2018 eller Analyser udført af Vattenfall (Vattenfall 2013a) viser imidlertid, at en investering i en ombygning af Blok 7 til modtryksdrift for en relativ kort årrække vil resultere i betydelige tab på grund af ombygningsomkostninger og tabte el-indtægter. På baggrund af den tidsmæssige faktor og proportionalitetsprincippet er Miljøstyrelsen enig i, at en ombygning af Blok 7 til modtryksværk ikke er et realistisk alternativ såfremt blokken besluttes skrottet med udgangen af En nærmere belysning af dette alternativ ville være relevant, hvis ikke Blok 7 som forudsat skrottes ved udgangen af Bygning af en helt ny Blok 9 som modtryksanlæg er også overvejet af Vattenfall til erstatning for Blok 7. Tre mulige størrelser er vurderet (300, 400 og 500 MW indfyret effekt) og to lokaliteter for placering, nemlig på Fynsværkets areal (placering ved Blok 3 efter nedrivning) eller ved Lindø. Træflis er forudsat som brændsel. Placeringen ved Lindø er begrundet i nemmere og billigere transport af søvejen med flis i fx tons bulk carriers og kræver ikke omladning af brændsel til pramme, der efterfølgende skal slæbes via Odense Kanal til Fynsværket. En placering ved Lindø vil omvendt betyde investering i en 13 km lang hovedledning til fjernvarmenetværkspunktet i Odense. De undersøgte optioner er sammenfattet i Tabel 5-3.

43 Side 41 af 183 Tabel 5-3. Hoveddata anvendt i analyse af en ny Blok 9 beliggende enten på Fynsværkets område eller ved Lindø. En placering ved Lindø vil indebære en ny fjernvarmeledning til Odense netværkspunkt. Ny Blok 9 Option 1 Option 2 Option 3 Indfyret effekt 300 MW 400 MW 500 MW Forventet el-produktion 93 MW 125 MW 165 MW Forventet varmeproduktion 171 MW 226 MW 250 MW Brændsel Træflis Træflis Træflis Bemærkninger til optioner Sæsonvarmelager eller supplerende varmeproduktion på spidslastkedler i koldeste perioder er nødvendig for at sikre varmeforsyning året rundt * Ved denne option er der således ikke tale om et egentligt modtryksanlæg. Mulighed for turbine, der muliggør kondensdrift med deraf følende kølevandsudledning, indgår * Et modtryksanlæg på 300 MW (option 1) vil ikke sikre tilstrækkelig kapacitet til varmeproduktion i de koldeste måneder og vil kræve opførelse af et stort sæsonvarmelager eller planlagt drift af oliefyrede spidslastkedler i de koldeste perioder. Et anlæg på 500 MW (option 3) kunne eventuelt opføres med turbine, der muliggør kondensdrift (med deraf følgende kølevandsudledning), hvilket er en forudsætning for, at denne option ifølge Vattenfall A/S er økonomisk interessant. For alle tre optioner vurderer Vattenfall investeringsbehovet til at være i intervallet 2,8 3,3 milliarder kr., og at et anlæg tidligst vil kunne stå klar i 2020 eller 2021, hvis ansøgningsproces og detailprojektering påbegyndes allerede i Det kan oplyses, at Energistyrelsen i deres afgørelse om skrotning af Blok 7 vurderer, at en erstatning for fjernvarme fra Blok 7 kan være etableret med udgangen af En ny Blok 9 vil kræve særskilt miljøgodkendelse og miljøvurdering og ligger uden for rammerne af nærværende VVM-redegørelse om kølevandsudledning. 5.2 Alternativer med reduceret kølevandsudledning og/eller etablering af varmelager Alternativer med driftsbetinget reduktion af kølevandsudledning (eller mere korrekt reduktion af kølevandsenergimængde) og/eller etablering af varmelager indebærer, at kølevand fortsat udledes til Odense Å. Formålet med en reduceret produktion eller etablering af et varmelager sigter primært mod, at krav til overtemperatur i Odense Å kan overholdes, jf. det første af de 5 overordnede mål nævnt i introduktionen til kapitel 5. De tekniske muligheder er beskrevet i de følgende afsnit Alternativer med reduceret kølevandsudledning Som det fremgår af afsnit 3.1 er behovet for udledningen af kølevand fra Blok 7 afhængig af muligheden for at afsætte overskudsvarmen til fjernvarmeforsyningen. Muligheden afhænger bl.a. af produktionen på Blok 8 (halmfyret) og Odense Kraftvarmeværk (affaldsfyret), der begge er udformet som modtryksanlæg. Det ville derfor være oplagt at samtænke driften, således at overskudsvarmen fra Blok 7 anvendes frem

44 Side 42 af 183 for at opretholde drift på de to andre især om sommeren/efteråret, hvor problemerne med kølevandsudledningen er størst. Vattenfall har oplyst, at Odense Kraftvarmeværk som udgangspunkt ikke kan lukkes ned, da tilførslen af dagrenovation ikke umiddelbart kan stoppes, og Blok 8 har som halmfyret (og dermed CO 2 -neutral) produktionsenhed prioritet over den kulfyrede Blok 7. Foranlediget af et spørgsmål fra Miljøstyrelsen i forbindelse med behandlingen af kølevandsansøgningen, har Vattenfall undersøgt muligheden for eventuelt at ændre ovenstående prioritering. Resultaterne er gengivet nedenfor: Hvad angår muligheden for at stoppe fjernvarmeproduktionen fra Odense Kraftvarmeværk er konklusionen, at en sådan ændret produktionsprioritering er umulig af nedenstående grunde: Det er en direkte forudsætning af projektgodkendelsen af anlægget og efterfølgende projektgodkendelser af Odense Kommune, at den producerede varme fra den øgede affaldsforbrænding afsættes til Odenses fjernvarmenet som grundlast. Andre produktionskilder især Fynsværkets kulfyrede anlæg - må derfor reducere varmeproduktionen tilsvarende. Odense Kraftvarmeværk er i henhold til gældende Ramme- og Samarbejdsaftale med affaldsleverandørerne forpligtet til at aftage alt forbrændingsegnet affald fra affaldsleverandørerne og har efter affaldsbekendtgørelsen kun meget begrænset mulighed for at foretage mellemdeponering. Et flere uger langt stop af hensyn til at reducere kølevandsudledningen fra FYV7 vil efter al sandsynlighed blive mødt med sagsanlæg og erstatningskrav, idet Vattenfall som eneejer og administrator af Odense Kraftvarmeværk A/S ud over ovenstående forpligtelser også har en generel juridisk forpligtelse til at sørge for, at anlægget drives effektivt med økonomisk optimal udnyttelse af produktionskapaciteten. Hvad angår muligheden for at stoppe Blok 8 for at reducere kølevandsudledningen fra Blok 7, viser resultaterne af undersøgelserne, at mulighederne for at foretage en sådan anderledes prioritering vanskeliggøres af Vattenfalls overordnede forpligtelse til at anvende ton halm pr. år (Energistyrelsen 2006). På nuværende tidspunkt stoppes Blok 8 kun i relativt få dage ad gangen, når det er nødvendigt for at skabe plads til afsætningen af fjernvarme fra Odense Kraftvarmeværk. Det fremgår imidlertid af Grønt Regnskab, at der alligevel har været problemer med at overholde biomassepålæggets forpligtelse på de ton halm pr. år. I 2013 nåede halmmængde kun lige netop op over grænsen, mens den i både 2011 og 2012 lå under. Selv om problemerne i 2011 og 2012 hænger sammen med en usædvanlig dårlig halmhøst, viser de ton fra 2013, at der skal held til, hvis biomassepålægget skal overholdes, og der samtidig skal være plads til ikke kun at stoppe anlægget af hensyn til afsætning af fjernvarme fra Odense Kraftvarmeværk, men derudover også for at reducere kølevandsudledningen fra Blok 7. Da der imidlertid i anlæggets første driftsår i 2010 var så få reparations-, rensestop og fjernvarmebetingede stop på anlægget, at halmmængden nåede op over ton, har Fynsværket alligevel foretaget en analyse af de økonomiske og kølevandsmæssige konsekvenser, hvis Blok 8 i 2010 var blevet stoppet i det maksimalt antal mulige timer om sommeren, så forpligtelsen på de ton netop var opfyldt. Beregningerne viser, at ud af de 12 uger, hvor det var teoretisk muligt at stoppe anlægget og således reducere kølevandsudledningen fra Blok 7 med op til 85 MW, var det kun muligt at udnytte de 8 uger, hvis mængden på de ton skulle overholdes. Samtidige viser beregningerne, at det over alle 8 uger i praksis kun ville have været muligt at konvertere 244 TJ kølevandsenergi til fjernvarme. Den sparede kølevandsudledning i løbet af de 8 ugers stop udgør altså kun en energimængde svarende til fuld udnyt-

45 Side 43 af 183 telse af udledningstilladelsen på 121 TJ (200 MW) i to uger. Det økonomiske tab udgør i alt 18 mio. kr. svarende til ca kr. pr. TJ sparet kølevandsudledning. Samlet set viser de faktuelle tal for de indfyrede halmmængder således, at der kun har været et enkelt år, hvor der teoretisk har været plads til at stoppe Blok 8 for at reducere kølevandsudledningen fra Blok 7 under samtidig overholdelse af halmkvoten. Samtidig viser beregningen for 2010, at det kun ville have været muligt over 8 uger at spare en kølevandsmængde svarende til udledningen i to normale sommeruger mod et tabt dækningsbidrag på 18 mio. kr., Det er samtidig Vattenfalls vurdering, at der er en meget lille sandsynlighed for allerede om sommeren at være sikker på, at anlægget kan være i så stabil drift i hele resten af året, at biomassepålægget på ton halm pr år kan opfyldes, hvis anlægget kølevandsstoppes i maksimalt omfang. I 2010 skulle man således kunne have forudset, at man kun måtte udnytte de 8 ud af de 12 mulige uger. Ud over et meget stort økonomisk tab, indebærer en kølevandsprioriteret sommerdrift af Blok 8 således en betydelig risiko for at produktionsbevillingens biomassepålæg ikke overholdes. På baggrund af undersøgelserne er den samlede konklusion derfor, at det ikke er juridisk muligt at foretage en ændring af produktionsprioriteringen, så Odense Kraftvarmeværk og Blok 8 stoppes for derved at reducere kølevandsudledningen fra Blok 7 med op til 150 MW. Miljøstyrelsen har på denne baggrund ikke forholdt sig yderligere til dette, da der er taget hensyn til tidshorisonten samt at Blok 8 og Odense Kraftvarmeværk ikke er omfattet af nærværende VVM. I Hovedforslaget er en reduktion af udledningen af kølevandsenergi derfor opnået ved indsnævring af Fynsværkets produktionsmuligheder. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 4. I forbindelse med fastlæggelse af de ansøgte mængder er der taget udgangspunkt i konkrete analyser af de seneste års kombinerede el- og fjernvarmeproduktion på Fynsværket sammenholdt med de aktuelle forudsætninger i energimarkedet. Modelberegninger af de ansøgte udledte mængder viser overskridelser af gældende temperaturkrav, primært om sommeren og det tidlige efterår. Som led i bestræbelserne på at reducere perioder med overskridelser af temperaturkravet har Fynsværket i ansøgningen ligeledes indarbejdet et forslag om, at det årlige normale reparationsstop fastlåses til 3 uger i august måned fremfor i juni måned, som hidtil har været praksis. Reparationsstop kan ikke placeres i juli måned på grund af medarbejdernes og leverandørernes normale ferieperiode. Begrundelsen for fastlåsning af reparationsstop i august måned er, at temperaturen i kølevandsindtaget i Odense Kanal i august er højere end i juni og væsentlig højere end temperaturen i Odense Å før sammenløbet. Der kan derfor udledes større kølevandsenergimængder i juni end i august ved en given temperaturstigning i åen. Kølevandsudledningen vil derfor alt andet lige resultere i lavere temperaturstigning og lavere absolutte temperaturer i Odense Å i juni end i august. En yderligere reduktion i kølevandsenergimængder ud over det ansøgte med henblik på at kunne overholde gældende temperaturkrav vil indebære væsentlige driftsmæssige begrænsninger for Blok 7 og betydelige indtægtstab, som Vattenfall vurderer udhuler grundlaget for rentabel drift.

46 Side 44 af 183 De økonomiske konsekvenser er analyseret af Vattenfall i en række baggrundsberegninger over indtægtsændringer ved drift af Blok 7. Beregningerne er foretaget i en ny model udviklet i forbindelse med afklaringen af betydningen af at etablere et varmelager. Med hensyn til beregningsforudsætninger mm. henvises til (Vattenfall 2014a). Der er store usikkerheder forbundet med resultaterne af beregningerne. Tabt indtægt er således beregnet til intervallet mio. kr. Fynsværket har på denne baggrund udtalt: Set over et åremål vil indtjeningen fra el-produktionen falde til et niveau, hvor det ikke mere er muligt at foretage de fornødne reparationer, afskrivninger og ny-investeringer. Samtidig betyder indsnævringen af mulighederne for at levere erstatnings el-produktion ved bortfald af den vejrafhængige el-produktion fra vedvarende energikilder, at Fynsværket ikke mere kan opfylde sin rolle i el-systemet som garant for forsyningssikkerheden. Dette vil medføre et yderligere indtægtstab på grund af bortfald af indtægter fra salg af forsyningssikkerhedsydelser. Ud fra de nuværende faktiske regnskabstal kan det derfor med sikkerhed konstateres, at Fynsværket i fremtiden vil blive en økonomisk tabsgivende virksomhed, hvis en kommende kølevandstilladelse medfører tvungne driftsbegrænsninger i el-produktionen i de relevante perioder af året, svarende til at 3 graders kravet i den nedre del af Odense å skal overholdes i 98 % af tiden. Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig nærmere til Vattenfalls økonomiske betragtninger, idet det i denne VVM redegørelse er forudsat, at kølevandsudledningen ophører ved udgangen af Etablering af varmelager I stedet for yderligere produktionsbegrænsninger med henblik på at begrænse udledningen af kølevandsenergi kan det overvejes at etablere et varmelager. Et varmelager kan akkumulere hele eller dele af den energimængde, der ellers skal bortkøles og udledes med kølevandet. Den akkumulerede varme kan afhængig af fjernvarmebehovet derpå indgå i fjernvarmeforsyningen på et senere tidpunkt. Fynsværkets eksisterende driftsvarmelager Fynsværket har allerede i 2003 ombygget en tidligere olietank til en såkaldt akkumulatortank (andet ord for varmelager), som er koblet til fjernvarmenettet. Akkumulatortanken har en højde på 54 m og rummer m 3 fjernvarmevand, hvoraf ca m 3 kan udnyttes aktivt i forbindelse med oplagring og aftapning af varme. Formålet er at udjævne svingninger i forbrug, henholdsvis produktion, af el og fjernvarme. Akkumulatortankens størrelse betinger, at der kan ske udjævninger af produktions- og forbrugsmønsteret inden for korte tidshorisonter fra timer og op til ganske få døgn. Princippet i akkumulatortanken er, at der lagres varmt fjernvarmevand i toppen af tanken ved 80 C som en typisk sommerdriftstemperatur i fjernvarmesystemet, mens det koldere returvand fra fjernvarmesystemet (fx C) findes i bunden af tanken. På grund af temperaturforskellen, og dermed forskel i vægtfylde, indstiller der sig en stabil skilleflade i tanken mellem de to vandvolumener (et såkaldt springlag). Når der påfyldes varme i tanken, forskydes skillefladen mod bunden, volumen af det varme fjernvarmevand øges, og det kolde returvand reduceres tilsvarende.

47 Side 45 af 183 Mulighed for store sæsonvarmelagre Meget store varmelagre, som har karakter af egentlige sæsonvarmelagre er tidligere undersøgt af Fjernvarme Fyn A/S. Et sæsonvarmelager skal have så stort et volumen, at overskudsvarme produceret i sommerhalvåret skal kunne lagres til det højere forbrug i vintersæsonen. Et sæsonvarmelager i Odenseområdet vil kræve et volumen af størrelsen 5 10 mio. m 3, hvis Blok 7 skal kunne drives uden begrænsninger og produktionen alene bestemmes af elpriser, uafhængigt af varmebehovet. Et sæsonvarmelager er derfor omkring 100 gange større end den nuværende akkumulatortank på Fynsværket og også ca. 100 gange større end det eksisterende varmelager til solvarme ved Marstal, der er det hidtil største i Danmark etableret som et damvarmelager (se beskrivelse senere). Et så stort varmelager vil kræve ledige arealer på ha, såfremt højden på varmelageret er mellem 50 og 20 m. Et varmelager af denne størrelse er ukendt teknologi og anses ikke for realistisk Skitseprojekt for etablering af et damvarmelager på m 3 Til brug for denne VVM har Vattenfall taget udgangspunkt i Fjernvarme Fyns skitseprojekt til belysning af betydningen af og muligheden for at etablere et damvarmelager med et volumen på fx m 3 Et damvarmelager er en anlægsmæssig simpel konstruktion, der er en kunstig dam udformet som en omvendt pyramidestub. Damlageret udgraves på et areal med rimelige geotekniske forhold, der muliggør et anlæg med stor vanddybde, som er en forudsætning for at opnå tilstrækkelig volumen. Den udgravede overskudsjord lægges op i volde langs dammen, så der opnås jordbalance, dvs. ingen transport af jord ind eller ud af området. Denne forudsætning er vigtig for at minimere anlægsudgifterne. Dammen beklædes med en tæt plastmembran på bund og sider og fyldes med vand til kanten af dammen. Vanddybden er 30 m i skitseprojektet. Anlægsarbejdet afsluttes efter der er fyldt vand i damlageret, og der lægges et isolerende flydende låg på toppen. Vand i lageret kan være vandværksvand, der er konditioneret på linje med fjernvarmevand og derfor kan cirkuleres direkte ind i fjernvarmenettet. Princip-opbygningen af et damvarmelager er vist i Figur 5-5.

48 Side 46 af 183 Tværsnit af damlager. Med et volumen på m 3 og skråningsanlæg på 1:2 vil damlagerets ydre mål være 227 m, vandlinjens længde 170 m og højden fra bund til top 30 m. I alt et areal på 5,1 ha. Mulig systemopkobling mellem damlageret og Fynsværket. Varmt vand (rød linje) ledes fra Fynsværket til damlagerets øvre del og kan pumpes ind i fjernvarmenettet. Koldere vand ledes retur via fjernvarmenettets returstrøm til Fynsværket. Tryk i fjernvarmenettet er forskellig fra damvarmelageret og kræver derfor ventilarrangementer for at udligne trykforskelle. Figur 5-5. Damlager og systemopkobling. På samme måde som den nuværende akkumulatortank på Fynsværket skal varmelageret indrettes, så køligere fjernvarmevand sendes tilbage til fornyet opvarmning i Blok 7 i fjernvarmenettets returstrøm. Det skal også sikres ved særlige ind- og udløbsarrangementer, at varmt fjernvarmevand fra Blok 7 ikke skaber omrøringer i damvarmelageret, så det blandes op i lagerets indhold af koldere vand. Med andre ord, skal det varmeste vand holdes i toppen af varmelageret og må ikke blandes med koldere vand i bunden ligesom det kun må sendes ud i fjernvarmesystemet, hvis temperaturen er over temperaturkravet i fjernvarmesystemet (70 90 C). Opretholdelsen af en effektiv lagdeling (adskillelse) mellem varmt og koldt vand i et fladt varmelager og med op- og afladning af store varmemængder er en teknisk udfordring, der ikke er beskrevet eller løst på det nuværende skitseniveau. Detailvurderinger af indløbs- og udløbsforhold kan betyde, at lageret skal være højere og grundarealet tilsvarende mindre for at kunne sikre en stabil skilleflade i lageret. Dette vil have indvirkning på anlægsudgifterne i forhold til den mest simple anlægsudformning, bl.a. fordi en neutral jordbalance ikke kan opnås og/eller varmelageret skal konstrueres i stål eller beton.

49 Side 47 af 183 Et varmelager af størrelsen m 3 med en højde på fx 30 m mellem top og bund og et areal på mindst 5 ha vil ikke fysisk kunne indpasses på Fynsværkets område. Et varmelager kan derfor kun etableres på arealer i naboområdet, der i givet fald skal kunne erhverves og godkendes til formålet Ud af 4 ubebyggede arealer i kort afstand fra Fynsværket er en placering mest oplagt på et areal ejet af Odense Kommune afgrænset af Havnegade, Ejbygade og Bågøgade umiddelbart vest for Skibhusene og vest for Odense Gl. Kanal (Figur 5-5). På dette areal er principperne for opbygning af et varmelager med vandvolumen på m 3 og et samlet areal på 5,1 ha belyst på skitseplan. I den forbindelse kan den gældende lokalplan vise sig at udgøre en forhindring, idet planen ikke rummer mulighed for at anvende arealet til et varmelager. Figur 5-6. Overvejede placeringer af et damvarmelager (blå og røde firkanter). Areal med rød firkant ejes af Odense Kommune. Kilde: Internt konceptnotat udarbejdet af Vattenfall. Det vil være teknisk muligt at placere varmelageret i større afstand fra Fynsværket, selv om det kræver længere rørføringer mellem værket og lageret. Dette vil påvirke anlægsudgifterne markant, idet rørføringer, der skal kunne transportere store varmemængder på kort tid, må antages at koste omkring 30 mio. kr. per ekstra kilometer, baseret på erfaringsmæssige skøn. Anlægsomkostningerne ved at etablere et damvarmelager på m 3 ved Fynsværket placeret vest for Skibhusene er anslået til 80 mio. kr. i den mest enkle udformning og med antagelse af jordbalance ved etablering. Heraf udgør udgiften til jordarbejder, plastliner og låg godt halvdelen. Resten er udgifter til rørføringer til og fra Fynsværket, ind- og udløbsarrangementer samt udgifter til fyldning af lageret med vand med samme renhedsgrad som vandet i det nuværende fjernvarmesystem.

50 Side 48 af 183 Hvis den simple udformning med jordbalance justeres til en udformning med et højere lager og mindre grundareal, skal anlægsmetoden ændres, evt. med anvendelse af spuns, beton eller etablering som ståltank, og anlægsudgifterne vil stige markant. Omkostninger til arealerhvervelse er ikke indregnet, og den konkrete mulighed for arealerhvervelse er i øvrigt ikke undersøgt, da dette ligger uden for nærværende VVM-redegørelse. Anlægsmæssigt anses damvarmelagre for at være en relativt ukompliceret teknologi, og der er opført flere anlæg i Danmark. Intet damlager har dog størrelser på op mod m 3, som skitseprojektets damlager ved Fynsværket. Det største etablerede damvarmelager i Danmark er i Marstal med m 3 og blev taget i drift i Arealbehovet er her ca. 2 ha. Anlægsstørrelse og detaljer ved damvarmelageret i Marstal ses af fotos i Figur 5-7. Udgravning til Marstal Damvarmelager ( m 3 ). Kilde: Foredrag af Jan Dannemand Andersen, GEO Plastmembran udlægges i bund og sider Færdigt damvarmelager med flydende, isolerende plastlåg som afdækning. Samlet areal til anlæg er ca. 2 ha. Figur 5-7. Foto fra anlægsarbejder ved Marstal damvarmelager ( m 3 ) Varmelagringskapacitet Den energimængde, der teoretisk kan oplagres i et damlager, er temperaturændringen i en påfyldningsperiode multipliceret med det vandvolumen, der opvarmes. Under den hypotetiske antagelse, at en starttemperatur i hele damlageret er ensartet lav på fx 40 C, 50 C eller 60 C, og sluttemperaturen i varmelaget er 80 C, som antages at være den øvre grænse for fjernvarmevand ab Fynsværket i sommerperioden, er den energimængde, der kan overføres fra kølevand til varmelager i påfyldningsperioden henholdsvis 67 TJ, 50 TJ og 33 TJ. Til sammenligning er den ansøgte årlige udledning af kølevandsenergi TJ eller omregnet til daglig gennemsnit omkring 18 TJ per dag 1. Med andre ord vil varmelagerets kapacitet være opbrugt ved en overflytning af kølevandsenergi til varmelager inden for få døgn selv med et volumen på m 3, hvis hele restvarmen overføres til varmelageret. I ansøgningen indgår 3 forskellige driftssituationer med udledning af kølevandsenergi, nemlig grundlast (200 MW kølevand), et ekstra sommerreguleringstillæg (yderligere 100 MW) samt kortvarige forsynings TJ omregnet til daglig gennemsnit ved anvendelse af 365 dage minus 21 dages reparationsstop.

51 Side 49 af 183 sikkerhedstillæg (spidslast på yderligere 280 MW). I Tabel 5-4 er vist beregninger af antal timer for varighed af påfyldningsperioden, såfremt varmelageret starter ved en lagertemperatur på fx 40 C eller 60 C. Tabel 5-4. Teoretisk overslag over det antal timer, det tager at fylde et varmelager på m 3 i en påfyldningsperiode ved bestemte kølevandsenergimængder. Forudsætningen er en starttemperatur på 40 C henholdsvis 60 C og en øvre temperatur i varmelageret på 80 C. Der er ikke taget hensyn til, at der evt. tappes til fjernvarmesystemet i samme periode, varmetab, etc., ligesom der heller ikke er taget hensyn til, at en del af varmelagerets volumen ikke kan indgå aktivt i lagringen. Driftssituation Kølevandsenergi per år (jf. ansøgning) Kølevandsenergi per sek ved drift Timer for at fylde varmelager fra 40 C til 80 C Timer for at fylde varmelager fra 60 C til 80 C Grundlastudledning TJ 200 MW 93 timer 46 timer Grundlastudledning + sommerreguleringstillæg Grundlastudledning + sommerreguleringstillæg + forsyningssikkerhedstillæg TJ TJ = TJ TJ TJ + 24 TJ = TJ 300 MW 62 timer 31 timer 538 MW 34 timer 17 timer Eksemplerne i Tabel 5-4 viser fx at varmelageret kan rumme kølevandsenergi produceret i 0,7 1,9 døgn i de 3 driftssituationer, såfremt varmelageret som udgangspunkt er halvt fyldt med varme, dvs. den gennemsnitlige starttemperatur er omkring 60 C (nemlig 40 C i bunden og 80 C i toppen) og sluttemperaturen i hele lageret er 80 C. Det er åbenlyst, at varmelagerets evne til at akkumulere kølevandsenergi er fuldstændig afhængig af den aktuelt lagrede energimængde. Er varmelageret fyldt (dvs. omkring 80 C), når der opstår en spidsbelastningssituation i el-systemet, er lagerkapaciteten selvsagt udtømt og muligheden for at overføre energi fra kølevandet til varmelageret er ikke-eksisterende. Er lageret derimod tomt (dvs. omkring 40 C), når spidsbelastningen i el-produktionen starter, kan hele varmelagerets kapacitet anvendes til at overflytte kølevandsenergi. Men i sådanne tilfælde vil der i startpunktet ikke være nogen lagerbuffer i varmelageret ved pludselige svigt i fjernvarmeproduktionen eller svingninger i fjernvarmeefterspørgslen. Eksemplet viser, at der kan anlægges to forskellige overordnede strategier, hvor udgangspunktet er enten at tilgodese fjernvarmeforsyningen bedst muligt eller at tilgodese el-produktionsmulighederne bedst muligt, når gunstige muligheder for el-produktion opstår. Driften af varmelageret skal derfor tilpasses et kompliceret samspil mellem forventede (og delvist uforudsigelige) driftssituationer med kondensdrift på Blok 7 (betinget af varierende priser på el-markedet) i kombination med døgn- og sæsonsvingninger i fjernvarmeforbruget efter fradrag af den højere prioriterede fjernvarmeproduktion på Blok 8 og Odense Kraftvarmeværk A/S Økonomi Som nævnt i afsnit er der i forbindelse med skitseprojektet for etablering af et varmelager foretaget en række beregninger af de økonomiske konsekvenser. Beregningerne er ikke medtaget i nærværende VVM-redegørelse, da det er konkluderet, at etableringen af et varmelager ikke er et realistisk alternativ til kølevandsudledningen fra Blok 7, bl.a. på baggrund af lagerets størrelse og placering uden for Fynsvær-

52 Side 50 af 183 ket. Et varmelager vil i øvrigt ikke løse de miljømæssige problemer med kølevandsudledningen. For nærmere oplysninger om beregningerne henvises til (Vattenfall 2014a) Konklusion vedrørende etablering af varmelager Fynsværket har et eksisterende varmelager på m 3. Til brug for denne VVM-redegørelse er et yderligere varmelager på m 3 vurderet på skitseniveau. Et ekstra varmelager med denne størrelse vil kunne oplagre en varmemængde svarende til 0 3,8 dages kølevandsproduktion, når der ikke er mulighed at komme af med varme fra tanken afhængig af, hvor meget varme der er lagret, når behovet for lagring af kølevandsenergi opstår, og af, hvor stort el-produktionsbehovet og dermed kølevandsproduktionen er. Et varmelager på m 3 kan udformes som et simpelt damvarmelager med en vanddybde på fx 30 m og et grundareal på 5,1 ha. Anlægget skal i givet fald opføres uden for værket, og arealet skal derfor købes og godkendes til formålet. Dette kan indebære væsentlige barrierer. Anlægsudgiften er i den simpleste udformning 80 mio.kr., men vil stige væsentligt, hvis forudsætningerne ændres. I kapitel 8 er der foretaget en miljøscreening af et damvarmelager. Som det fremgår af afsnit er den umiddelbare konklusion, at dette ikke er et realistisk alternativ pga. størrelse, placering, miljøforhold m.m. Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig nærmere til etablering af damlager, da dette er uden for nærværende VVM-redegørelses rammer. 5.3 Alternativer med separering af kølevand og Odense Å Fyns Amt meddelte i februar 2002 Fynsværket tilladelse til fortsat udledning af kølevand til Odense Fjord under forudsætning af, at kølevandet blev separeret fra vandet i Odense Å. Det pågældende vilkår om adskillelse af åvand og kølevand blev fastsat på baggrund af Fiskevandsdirektivets (78/659/EØF) krav om maksimale temperaturforhøjelser i forbindelse med termiske udledninger. Fiskevandsdirektivet ophæves i december 2013, men temperaturkravene er videreført i vandplanerne. Temperaturkravene er nærmere forklaret i kapitel og resumeret i Tabel 2-1. En separering af åvand og kølevand kan etableres ved 3 alternative udformninger som beskrives i det følgende: omlægning af den nederste del af Odense Å til et forløb øst for det nuværende åløb (afsnit 5.3.1) etablering af en spuns i det eksisterende åløb midterløsning (afsnit 5.3.2), eller rørlægning af kølevandet til udledning direkte i Seden Strand (afsnit 5.3.3). De 2 førstnævnte løsninger blev undersøgt i perioden 2002 og i forbindelse med opfyldelsen af vilkårene i Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i Et udkast til VVM-redegørelse for adskillelse af kølevand fra Odense Å var næsten færdig primo 2006, men blev sat i bero af Fyns Amt i lyset af ankesagen, som på det tidspunkt var under behandling i Miljøklagenævnet.

53 Side 51 af Separering ved omlægning af nedre del af Odense Å (øst og vest alternativ) Alternativet med omlægning af Odense Å omfatter to delalternativer, hvor kølevandet i begge tilfælde udledes via Odense Gl. Kanal og det nuværende åløb, mens åen omlægges til et forløb henholdsvis vest og øst for Mindelunden (Figur 5-10). Figur Forløbet af vest- og øst-alternativerne for omlægning af Odense Å Vest-alternativet Vest-alternativet forløber næsten parallelt med det nuværende åløb i bløde sving ud over strandengene til Seden Strands sydligste punkt omkring 250 m sydøst for det nuværende udløb. Alternativet kræver etablering af en ca. 700 m lang vandløbsstrækning i strandengen og en ca. 350 m lang sejlrende fra den omlagte ås munding til Seden Kvissel. Separeringen fordrer desuden, at det eksisterende vandløbsprofil opfyldes på en kort strækning ØSØ for det nuværende sammenløb (se Figur 5-10), eksempelvis ved genanvendelse af dele af det materiale, der afgraves i det nye profil.

54 Side 52 af 183 Ved etablering af vest-alternativet vil der opstå en halvø med et areal på ca. 8,5 ha mellem det nuværende og det foreslåede tracé for den nederste del af Odense Å. Området, der består af strandeng, benyttes i dag til græsning af kvæg. Adgang til dette område vil alene kunne ske via det opfyldte område ved det nuværende sammenløb, hvor en adgangsvej vil kunne etableres som en markvej over engen langs Odense Gl. Kanal fra Skibhusene frem til det nuværende sammenløb. Områdets fremtidige status forventes fortsat at være naturbeskyttede strandenge med periodevis afgræsning. Strandengene vil fortsat blive oversvømmet flere gange årligt, da der ikke anlægges diger eller etableres overhøjde på vandløbsbrinkerne. Anlægsarbejdet vil kræve kørsel med lastbiler og gravemaskiner på engene og vil skulle gennemføres med adgang via Seden by og Mindelundsvej, da dette vil betyde mindst kørsel på strandengen uden for det kommende vandløbstracé. Det skønnes, at der vil være behov for afgravning af i alt ca m 3 jord og sediment, hvoraf ca m 3 vil kunne genanvendes til opfyldning og etablering af adgangsveje Øst-alternativet Øst-alternativet forløber over de første 200 m som vest-alternativet næsten parallelt med det nuværende åløb. Herfra svinger tracéet mod ØNØ gennem en lavning i terrænet frem til vådområdet syd for Mindelunden. Efter passage af vådområdet gennemskærer vandløbstracéet Mindelundsvej for herefter at fortsætte mod nord langs skydebanen ud til Seden Strand ca. 700 m øst for det nuværende udløb (Figur 5-10). Øst-alternativet kræver etablering af en 1250 m lang vandløbsstrækning over strandeng og gennem vådområde samt ca. 700 m sejlrende i fjorden fra den nye åmunding til Seden Kvissel. Som ved vestalternativet skal der desuden ske en opfyldning af det eksisterende vandløbsprofil på en kort strækning ØSØ for det nuværende sammenløb. Ved etablering af øst-alternativet vil der opstå en halvø med et areal på ca. 33,5 ha mellem det nuværende og det foreslåede tracé for Odense Å. Dette område vil alene have adgang via opfyldningen ved det nuværende sammenløb. Området består dels af et areal med strandeng, der i dag benyttes til græsning for kvæg, dels af nogle højereliggende arealer, som benyttes til landbrug og skovbrug. Det højereliggende areal omfatter desuden Mindelunden med en mindesten for faldne under 2. Verdenskrig. Nord for Mindelunden står et observationstårn, der benyttes i forbindelse med skydning på skydebanen øst for Mindelundsvej. Området benyttes endvidere til rekreative formål af Seden Rideklub. Adgang til området vil som for vest-alternativet kunne etableres via en markvej over engen langs Odense Gl. Kanal fra Skibhusene frem til det opfyldte område ved det nuværende sammenløb. Adgangsvejen forlænges ind i området på en mindre terrænhævning langs det nye åløbs nordvestlige bred og tilsluttes vejsystemet, der findes i området. Etablering af yderligere adgang til området i form af en lav bro eller spang over det fremtidige åløb vil umiddelbart være i konflikt med et vilkår i miljøgodkendelsen, der tilsiger at besejling af åen fortsat skal være mulig. Det foreslåede vandløbstracé forløber inden for sikkerhedsområdet af skydebanen, hvor der ikke må ske færdsel under skydning. Dette indebærer, at besejling af Odense Å ikke vil være mulig i perioder med skydning.

55 Side 53 af 183 Områdets fremtidige anvendelse forventes fortsat at være naturbeskyttede strandenge med periodevis afgræsning, landbrug og skovbrug, lystfiskeri og anden rekreativ anvendelse. Strandengene vil også fremover blive oversvømmet flere gange årligt, som beskrevet for vest-alternativet. Vandløbsprofilet og sejlrenden vil skulle etableres med adgang via Seden by og Mindelundsvej. Det skønnes, at der vil være behov for afgravning af i alt ca m 3 jord og sediment, hvoraf ca m 3 vil kunne genanvendes til opfyldning og etablering af adgangsveje Miljømæssige konsekvenser Påvirkninger af strandengene Etablering af et nyt åløb vil medføre en reduktion og opdeling af strandengsarealerne øst for det nuværende åløb. Afhængig af, hvilket alternativ der vælges, vil arealet med strandeng blive reduceret med mellem 2 og 3,5 ha. De pågældende strandenge er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94. Fyns Amt har i et notat fra 2005 (Fyns Amt 2005b) beskrevet strandengen øst for Odense Å som værdifuld, med forekomst af halvsjældne arter som engelsk kokleare, strand-kvan og drue-gåsefod og 12 af de karakteristiske plantearter, som beskriver naturtypen. Strandengen har desuden udviklet et mindre losystem, som udgør et karakteristisk strukturelement i naturtypen. Strandengen, der gennemskæres af øst-alternativet ude ved kysten, er mindre artsrig og består overvejende af rørsump, men stadig med forekomst af de ovennævnte halvsjældne arter. Dette viser ifølge Fyns Amt, at den pågældende strandeng har et udmærket potentiale til at udvikles til et mere værdifuldt naturområde med den rette naturpleje. Ud over arealreduktionen vil både øst- og vestalternativet medføre en opsplitning af det tilbageværende strandengsareal. Det vurderes af Fyns Amt (2005b), at arealreduktionen kombineret med denne opsplitning forringer lokalitetens integritet, idet integritet defineres som sammenhængen i lokalitetens økologiske struktur og funktion. Opdelingen vanskeliggør desuden naturpleje (græsning) på strandengsarealerne. Fyns Amt vurderede på denne baggrund, at en omlægning af Odense Å uanset hvilket af de to alternativer der vælges vil medføre en væsentlig, negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Alternativerne vil fjerne udledningens direkte saltpåvirkning af Odense Å og dermed den relaterede påvirkning af naturtypen Udledningens saltpåvirkning af Seden Strand vil dog fortsat give en øget tidevandsgenereret saltpåvirkning i åen. Naturplanen forudsætter, at eutrofieringen i Odense Fjord begrænses. Angående udledningens påvirkning af fødegrundlaget for terne henvises til Bilag 2. Alternativet vil betyde væsentlige ændringer i naturtyperne 1110, 1330 og 3260 samt sandsynligvis også i typerne 1140 og 1210/1220. Desuden berøres levesteder for rørhøg og klyde. Alle nævnte typer og arter er i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Fyns Amt har i 2006 vurderet, at omlægning af den nedre del af Odense Å uanset hvilket af de 2 alternativer der vælges vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen kan tilslutte sig Fyns Amts vurdering, Styrelserne vurderer således, at alternativet ikke kan gennemføres (alternativt: at der er tale om en fravigelse efter Habitatbekendtgørelsens 10).

56 Side 54 af 183 Temperaturforhold i det omlagte åløb Da det oprindelige vilkår om adskillelse af åvand og kølevand som nævnt er fastsat på baggrund af Fiskevandsdirektivets krav om maksimale temperaturforhøjelser, er det relevant at vurdere, om omlægning af den nedre del af Odense Å som beskrevet vil medføre, at de pågældende temperaturkrav kan overholdes. Problematikken er belyst i to sæt modelberegninger fra henholdsvis 2005 (DHI 2005) og 2013 (DHI 2013a, 2013b). I modelberegningerne fra 2005 er der taget udgangspunkt i en situation, hvor Fynsværkets udledningstilladelse fra 2002 udnyttes fuldt ud, svarende til en årlig udledning af kølevandsenergi på TJ (se Tabel 3-1). Modelberegningerne er gennemført for 2004, der vurderes som repræsentativt for normale forhold i Odense Å og Odense Fjord, og vedrører kun vest-alternativet. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige overtemperatur (beregnet som en dybdemidlet årsmiddel) ved mundingen af vest-alternativet vil være ca. 1 C. Beregningerne viser samtidig, at overtemperaturen i den nye åmunding i et gennemsnitsår som 2004 vil overskride 3 C i 2,3 % af tiden. Modelberegningerne fra 2013 tager ikke udgangspunkt i en omlægning af Odense Å, men antager i stedet, at kølevand og åvand separeres ved at kølevandet føres i en rørledning til Seden Strand (se afsnit 5.3.3). Der er foretaget modelberegninger for 4 udledningspositioner (P1 - P4), beliggende i en afstand på mellem ca. 600 m og ca m fra åmundingen. Beregningerne antager fuld udnyttelse af Licens 1 (se Tabel 2-2) med udledning af 14,5 m 3 eller 18 m 3 kølevand per sekund. Modelberegningerne viser, at den dybdemidlede overtemperatur i mundingen af Odense Å ved udledning af kølevand i P1 (ca. 600 m fra åmundingen) kun vil overskride 3 C i 0,4 % af tiden ved en kølevandsmængde på 18 m 3 /s og i 1,1 % af tiden ved en kølevandsmængde på 14,5 m 3 /s. Det absolutte temperaturkrav på max. 25 C overskrides i under 0,1 % af tiden ved begge kølevandsmængder. For udledningspositioner, der er placeret i større afstand fra åmundingen, er hyppigheden af overskridelser af temperaturkravene endnu lavere. Selv om 2013-modellingerne opererer med andre udlednings- og referencepunkter, vurderes de at være relevante i forhold til vurderingen af en omlægning af åen, idet de giver en indikation af, hvor hyppigt grænseværdierne på 3 C overtemperatur og 25 C absolut temperatur kan forventes at blive overskredet i en given afstand fra udledningspunktet. Det fremgår således, at begge grænseværdier for temperaturen i åen kan forventes overholdt dvs. at de ikke overskrides i mere end de tilladte 2 % af tiden hvis kølevandsudledningen sker til Seden Strand i en afstand af 600 m fra åmundingen. Afstanden mellem mundingen af vest- og øst-alternativerne og den gamle åmunding (som efter omlægning af åen udelukkende vil transportere kølevand) er på henholdsvis ca. 250 m og ca. 750 m (målt over vand) modelleringerne viser, at vest-alternativet lige netop ikke vil kunne overholde kravet om, at grænseværdien på 3 C overtemperatur kun må overskrides i 2 % af tiden. På baggrund af modelleringerne og en vurdering af afstandsforholdene må det derimod forventes, at øst-alternativet vil sikre, at kravene til maksimal overtemperatur og absolut temperatur i åen kan overholdes Konklusion vedrørende omlægning af nedre del af Odense Å Øst-alternativet vurderes at sikre, at Fiskevandsdirektivets og Regionplanens temperaturkrav for Odense Å kan overholdes. Dette synes derimod ikke at være tilfældet for vest-alternativets vedkommende. Begge alternativer vil imidlertid medføre vedvarende, negative påvirkninger, der vurderes som væsentlige, af udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94.

57 Side 55 af 183 Separering af kølevand og åvand gennem omlægning af den nedre del af Odense Å vurderes på dette grundlag ikke at udgøre et realistisk alternativ til hovedforslaget. Alternativet behandles derfor ikke yderligere i denne VVM-redegørelse Separering ved opdeling af nedre del af Odense Å (midterløsning) Alternativets udformning Den såkaldte midterløsning (separering i det eksisterende åløb) gennemføres ved at adskille kølevand og åvand på den ca. 900 m lange strækning nedstrøms sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og Odense Å. For at muliggøre overholdelse af Vandplanens temperaturkrav i Odense Å forlænges adskillelsen af kølevand og åvand/fjordvand mod NNØ ud i Seden Strand, eksempelvis i tilknytning til den eksisterende sejlrende, der forløber tæt under kysten langs Stige Ø. Åens udløb vil fortsat ske ved den nuværende munding. Den nødvendige længde af adskillelsen samt dennes nøjagtige forløb og dimensionering vil skulle fastlægges under detailprojekteringen; men på baggrund af de modelberegninger, der er refereret i det foregående afsnit ( ), vurderes en adskillelse af ca. 500 meters længde ud fra åmundingen at være tilstrækkelig. Adskillelsen vil kunne udformes på en måde, der tilgodeser landskabsmæssige og æstetiske hensyn, fx som en pæleafgrænset stensætning eller en træbeklædt spuns afsluttet i lav højde over normalvandspejlet. I åløbet formes adskillelsen efter åens slyngninger på den pågældende strækning. På strækninger, hvor åens tværsnit efter separeringen er for lille til at sikre fuld afstrømning uden nævneværdige stuvningseffekter, vil en mindre justering af vandløbskanten være påkrævet. Ud fra et teknisk synspunkt vil det være mest hensigtsmæssigt at udforme adskillelsen i åløbet som en træbeklædt spuns, idet en stensætning er mere pladskrævende og derfor kræver større afgravninger af bredderne. I Seden Strand vil det være nødvendigt at foretage uddybninger for at sikre sejladsmulighederne på begge sider af adskillelsen, idet det fortsat skal være muligt at besejle såvel Odense Å som Odense Gl. Kanal. Det nødvendige omfang af disse uddybninger skal fastlægges under detailprojekteringen. Hvis adskillelsen i Seden Strand udformes som en stensætning, vil behovet for udvidelse eller uddybning af sejlrenden være større, end hvis adskillelsen udformes som en træbeklædt spuns. Som illustration af en pæleafgrænset stensætning og træbeklædt spuns, der opdeler et vandløb i to, er der i Figur 5-11 vist fotos fra Gudenåen ved papirfabrikken i Silkeborg, hvor begge principper er anvendt.

58 Side 56 af 183 Figur Mulige udformninger af stensætning/pæleafgrænsning og spuns med træbeklædning. Bemærk at denne lokalitet (Gudenåen ved papirfabrikken i Silkeborg) har betydelig vandspejlsforskel, og at der er strygende vandføring i venstre side. Illustrationen kan derfor ikke direkte sammenlignes til forholdene i Odense Å, hvor vandspejlsforskellen mellem kanal og å er ubetydelig, og strømhastigheden i begge dele af tværsnittet vil være moderat. Anlægsarbejdet vil foregå i det nuværende åløb og i vandområdet langs Stige Ø. Arbejdet forventes at kunne gennemføres fra pram/skib med adgang via den eksisterende sejlrende i Seden Strand. Materialer bestående af spuns og træ vil blive læsset på pram/skib i Odense Gl. Kanal, mens søsten til stensætninger vil skulle fragtes til området med skib fra et indvindingsområde eller fra lagerplads. Sediment, der bortgraves i forbindelse med uddybning eller udvidelse af sejlrender, vil i et vist omfang kunne genanvendes til etablering af adskillelsen, fx som fundament for en stensætning Fiskespærring og besejlingsforhold Den fremtidige kølevandskanal skal udformes med et udløbsarrangement, der effektivt forhindrer, at optrækkende vandrefisk svømmer op i kølevandskanalen i stedet for i Odense Å (eller Stavis Å). Samtidig skal gældende sejladsrettigheder og -forhold respekteres. Dette indebærer, at sejlads mellem Odense Fjord og Odense Gl. Kanal fortsat skal være mulig, da Odense Gl. Kanal p.t. anvendes som havn for et større antal joller og småbåde. Således kan der på et luftfoto fra 2012 ( arealinformation.miljoeportal.dk) tælles over 50 fartøjer, der er fortøjet i jollehavnen ved Skibhusene. Fiskespærringer kan udformes på flere måder og kan opdeles i to grupper: fysiske spærringer og adfærdsregulerende spærringer. Fysiske spærringer kan udformes, så de er meget effektive, men kræver en form for åbningsarrangement, hvis de skal være passable for både. Adfærdsregulerende spærringer har generelt mere svingende effektivitet, der i vid udstrækning er bestemt af lokale forhold, men vil som hovedregel umiddelbart kunne passeres af både. Det er således nødvendigt at foretage en afvejning af de modsatrettede hensyn til fiskespærringens effektivitet og mulighederne for fri og uhindret besejling af Odense Gl. Kanal. Forskellige muligheder for etablering af en fiskespærring i kølevandskanalen er diskuteret i et notat fra Hedeselskabet Miljø og Energi (2005). På denne baggrund foreslår Vattenfall, at en eventuel fiskespærring udformes som et boblegardin, der er aktivt i hovedopgangsperioden for havørred (primo oktober medio december, jf. Figur 6-18). Et boblegardin kan etableres med et perforeret rør på bunden af køle-

59 Side 57 af 183 vandskanalen og en kompressor på land og vil således være uden større, synlige konstruktioner. Boblegardiner har en skræmmende effekt på grund af fiskenes uvilje mod at svømme i en mur af luftbobler, lysrefleksioner i boblerne, frembringelse af undervandsstøj og turbulens. Et boblegardin muliggør uhindret passage af både. I forbindelse med arbejdet med den daværende VVM-redegørelse i har Fyns Amt tilkendegivet, at et boblegardin ikke vurderes at udgøre en effektiv spærring for optrækkende vandrefisk, og derfor foreslået, at der etableres et risteværk ved kølevandskanalens udløb i fjorden. Risteværket vil skulle forsynes med en port, der kan åbnes efter behov og derved muliggøre bådpassage. Et risteværk kan udformes, så det udgør en 100 % effektiv spærring for større fisk. Der kan dog være en risiko for, at fisk passerer, når porten åbnes, og derved fanges i kølevandskanalen. Risteværket vil endvidere tilbageholde drivende alger, afrevne plantedele, affald m.m. og kræver derfor jævnlig rensning. På begge sider af spærringen skal der etableres en anløbsplads, hvorfra sejlere kan aktivere åbningsmekanismen. Risteværket vil skulle afmærkes, så det ikke udgør en fare for søfarten. Det må anses for givet, at tilstedeværelsen af et risteværk vil opfattes som en betydelig ulempe i forbindelse med besejlingen af Odense Gl. Kanal. En eventuel fiskespærring vil skulle placeres, hvor adskillelsen i form af en spuns eller en stensætning ophører. Dele af spærringen vil kunne udformes som en stensætning ud fra kysten Anlægsomkostninger og driftsforhold Anlægsomkostningerne ved en midterløsning kan groft anslås ud fra en antagelse om, at åvand og kølevand adskilles i selve åen efter sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og Odense Å og videre ud i fjorden ved en træbeklædt spuns. Spunsen med beklædning af hårdt træ (fx azobé) afsluttes i en højde af fx 1,5 m over daglig vande. For at muliggøre sejlads, og for at sikre mod for høje vandhastigheder og uønsket stuvning på opstrøms strækninger, er det antagelig nødvendigt at øge tværsnittet på udvalgte strækninger ved afgravning i siderne af åen, der efterfølgende kan kantsikres. En samlet enhedspris for denne type anlægsarbejder er skønnet til ca kr. per løbende meter. Afstanden fra Odense Gl. Kanal til mundingen er ca. 900 m, hvortil skal lægges yderligere ca. 500 m spuns i fjorden for at nå en position, der sikrer overholdelse af temperaturkravene i åen. På dette grundlag er anlægsomkostningerne skønnet til ca. 70 mio. kr. Fynsværkets drift forventes ikke at blive påvirket af separeringen, og der vil således ikke være nogen ændringer i værkets energiforbrug og -effektivitet. De direkte driftsomkostninger vurderes derfor at ville være uændrede i forhold til hovedforslaget. Anlægsinvesteringen skal dog forrentes og afskrives, og på baggrund af de forventede el-priser frem mod 2020 vurderes anlægsomkostningernes størrelse at medføre, at midterløsningen har en negativ nutidsværdi. Da adskillelsen af kølevand og åvand medfører, at temperaturkravene i Odense Å overholdes med en god margen (se afsnit og ), kan adskillelsen dog give mulighed for, at driften af Blok 7 kan optimeres og gøres mere rentabel set i forhold til de begrænsninger, der er indeholdt i hovedforslaget uden at temperaturkravene i åen overskrides. En lempelse af begrænsningerne vedrørende den maksimale kølevandsopvarming og de udledte kølevandseffekter vil mindske det økonomiske tab, der følger af anlægsinvesteringen. Der er dog ikke foretaget en egentlig gennemregning af dette som business case.

60 Side 58 af Konklusion vedrørende separering i det eksisterende åløb En separering af kølevand og åvand i det eksisterende forløb af Odense Å vil kræve, at kølevandskanalen videreføres ca. 500 m mod nord langs Stige Ø, for at krav til temperaturforholdene i Odense Å kan overholdes. Den nødvendige længde af videreføringen, behovet for afgravninger samt den nærmere udformning af adskillelsen vil skulle afklares i forbindelse med detailprojekteringen. Udformningen af en eventuel fiskespærring vil ligeledes skulle afklares ved detailprojekteringen. De skønnede anlægsomkostninger for en separering som skitseret i afsnit er ca. 70 mio. kr. Driftsforholdene og energieffektiviteten påvirkes ikke. De miljømæssige konsekvenser af dette alternativ er behandlet i kapitel Separering ved rørledning af kølevandet til Seden Strand Som alternativ til udledning af kølevand i Odense Gl. Kanal kan kølevandet føres i en rørledning direkte til Seden Strand langs Stige Ø. Herved kan der i princippet opnås en fuld separering af åvand og kølevand, såfremt udledningen sker i tilstrækkelig afstand fra mundingen af Odense Å. De tekniske muligheder for gennemførelse af en sådan løsning er belyst i et forundersøgelses-notat til Fynsværket (Orbicon 2013a), og mulighederne for herved at sikre overholdelse af temperaturkrav er belyst ved modelberegninger (DHI 2013a, 2013b) Alternativets udformning I forundersøgelsen er der regnet med en dimensionsgivende vandmængde på 15 m 3 /s. Dette er mindre end den maksimale, ansøgte kølevandsmængde (24 m 3 /s); men da denne primært er fastlagt med henblik på at kunne reducere overtemperaturen ved udledning til Odense Gl. Kanal, vurderes en kølevandsmængde på 15 m 3 /s som realistisk ved direkte udledning til Seden Strand. En hensigtsmæssig strømningshastighed vurderes at være 1-1,5 m/s, hvilket nødvendiggør en rørdiameter på ca. 3 m. Der er ved denne dimensionering taget hensyn til, at begroning af muslinger kan indskrænke diameteren med mindst 20 cm. Forskellige tracéer er mulige. Det endelige forløb vil skulle fastlægges ved detailprojekteringen; men forundersøgelsen har gennem en afvejning af bl.a. anlægstekniske og økonomiske overvejelser samt hensyn til ledningsejere, trafikanter og andre interessenter peget på tracéet, der er vist i Figur 5-12, som det mest hensigtsmæssige på strækningen fra Fynsværket til Stige Ø. Fra den sydlige del af Stige Ø nordpå til udledningsstedet kan kølevandet fortsat føres i rør under terræn langs kystlinjen; den sidste, korte del kan evt. udformes som en marin udløbsledning (Figur 5-13). Alternativt kan kølevandet på en del af strækningen føres i en åben kanal på søterritoriet, der afgrænses mod vandet i Seden Strand ved hjælp af en træbeklædt spuns, som beskrevet for midterløsningen (afsnit ). Se Figur 5-14.

61 Side 59 af 183 Figur Muligt forløb af en lidt over 2 km lang kølevandsledning fra Fynsværket til Seden Strand. Figur Muligt forløb af en kølevandsledning langs kystlinjen af Stige Ø til udledningspunkt P1 i Seden Strand.

62 Side 60 af 183 Træbeklædt spuns Figur Detailfoto af området ved Østre Kanalvej, hvor en rørledning kan føres til kysten og videreføres i åben kanal, afgrænset af spuns mod Seden Strand. Afstanden fra sejlrenden til kysten er ca m på dette sted. En løsning, hvor rørledningen etableres som en sænketunnel på søterritoriet, anses ikke for realistisk. Dette skyldes dels anlægstekniske forhold herunder hensyn til sejlrenden dels den hermed forbundne påvirkning af Natura 2000-området. Uanset hvilken udformning, der vælges, skal placeringen af det endelige udledningssted og dermed længden af kølevandsledningen og en eventuel spunsvæg fastlægges ved detailprojekteringen. Mulighederne for overholdelse krav om max. 3 C overtemperatur og max. 25 C absolut temperatur i Odense Å er en væsentlig parameter for fastlæggelse af udledningsstedet og kølevandsledningens længde. Der er foretaget modelleringer af temperaturforholdene for fire mulige udledningspunkter (P1 P4) beliggende langs kystlinjen af Stige Ø i forskellige afstande ( m) fra åmundingen (Figur 5-15). Resultaterne af disse modelberegninger beskrives i afsnittet om miljømæssige konsekvenser (kapitel 9); det vurderes, at udledning i P1 ca. 600 m fra åmundingen er tilstrækkelig til at sikre, at temperaturkravene kan overholdes.

63 Side 61 af 183 Figur Placeringen af de fire udledningspunkter (vist med blå cirkler), der er indgået i modelberegningerne af temperaturforholdene ved udledning af kølevand direkte til Seden Strand. De anførte ledningslængder er målt langs kystlinjen; ved det foreslåede forløb af ledningen vil længden være kortere (Figur fra DHI 2013a). Ved fuld rørlægning vil den nødvendige længde af ledningen ved det viste tracé (Figur 5-12, Figur 5-13) være ca m ved udledning i P1. Hvis det vælges at lede kølevandet i en åben, spunsafgrænset kanal på det sidste stykke, vil længden af selve rørledningen kunne begrænses til ca m. På dele af strækningen, herunder især ved passagen af Havnegade/Østre Kanalvej og den smalle landtange ud til Stige Ø, vil ledningen skulle anlægges ved tunnelering, såfremt betydelige trafikale gener skal undgås. Det er i forundersøgelsen vurderet, at denne anlægsmetode med fordel kan anvendes på næsten hele strækningen. Der skal i givet fald etableres arbejdsskakter for hver påbegyndt m. Ved vedligehold og tilsyn med en lang kølevandsrørledning skal ledningen kunne tørlægges. Dette indebærer, at ledningen skal indrettes med afspærringsmulighed før udløbspunktet. Desuden skal der etableres et skaktbygværk, hvor en bobcat kan køre ind eller hejses ned i ledningen efter afspærring. Det må desuden forventes, at Arbejdstilsynets generelle krav til indretning af brønde og tunneller til fjernvarmeanlæg o.l., herunder krav til antal og dimensioner af opgangsbrønde, skal overholdes. Ud fra Vattenfalls driftserfaringer med andre rørledninger er det forventningen, at begroninger og aflejringer skal fjernes fra rørledningen ca. hvert andet år. Det er vurderingen, at dette kan udføres inden for den normale revisionsperiode og derfor ikke fører til yderligere driftsstop. Vedligehold kan ske ved højtryks-

64 Side 62 af 183 spuling med et mobilt spuleanlæg tilpasset rørdiameter; de hermed forbundne omkostninger skønnes til ca. 4 mio. kr. per gang eller ca. 2 mio. kr. per år Anlægsomkostninger og driftsforhold På baggrund af som udført priser for sammenlignelige projekter med anlæg af store rør og regnvandstunneller er anlægsomkostningerne skønnet til ca kr/m rørledning, inkl. følgeomkostninger (Orbicon 2013a). Under de givne forhold vurderes omkostningerne at være sammenlignelige, uanset om rørledningen anlægges ved tunnelering eller ved opgravning og tildækning med efterfølgende retablering. På denne baggrund kan anlægsprisen for etablering af en kølevandsledning i de nødvendige dimensioner frem til P1 skønnes til ca. 215 mio. kr., hvortil kommer omlægning af de eksisterende kølevandsledninger på Fynsværket på skønsmæssigt 130 mio. kr., eller i alt ca. 345 mio. kr. i anlægsomkostninger. Hertil kommer udgifter til detailprojektering samt eventuelle særlige forhold som håndtering af jordforurening etc. Anlæg af en træbeklædt spunsvæg, afgravninger m.m. vurderes at kunne gennemføres for ca kr/m. Hvis denne løsning anvendes på den sidste del af strækningen, opnås der således en besparelse på ca. 20 mio. kr ved udledning i P1, hvorved anlægssummen reduceres til ca. 325 mio. kr. Flytning af 15 m 3 /s kølevand i en 2 km lang rørledning vil bevirke et større energiforbrug til pumpning end ved hovedforslaget; det årlige merforbrug er skønnet til i størrelsesordenen 0,5 % af den samlede kølevandsenergimængde. Når saltvand transporteres i rør, opstår der desuden erfaringsmæssigt begroning af rurer, blåmuslinger og andre organismer på indersiden af rørene. Tykkelsen af disse begroninger kan blive så stor, at energiforbruget til pumpning øges betragteligt, og driftsforholdene påvirkes. Ud fra Vattenfalls driftserfaringer med andre rørledninger er det forventningen, at begroninger og aflejringer skal fjernes fra rørledningen ca. hvert andet år. Dette indebærer, at ledningen skal aflukkes og tømmes for vand, hvorefter den højtryksspules med et mobilt spuleanlæg tilpasset rørdiameteren. Det er vurderingen, at dette kan udføres inden for den normale revisionsperiode på 3 uger og derfor ikke fører til yderligere driftsstop. Omkostningerne skønnes til ca. 4 mio. kr. per gang eller ca. 2 mio. kr. per år Konklusion vedrørende rørledning af kølevandet til Seden Strand Etablering af en kølevandsledning fra Fynsværket til Seden Strand med udledning i P1 ca. 600 m fra mundingen af Odense Å muliggør, at krav til temperaturforholdene i åen kan overholdes. En sådan rørledning kan etableres for en skønnet anlægssum på minimum 325 mio. kr. Løsningen medfører samtidig, at Fynsværkets årlige energiforbrug til kølevandspumpning forøges med i størrelsesordenen 0,5 % af den samlede kølevandsenergimængde, ligesom de årlige vedligeholdelsesomkostninger øges med ca. 2 mio. kr. De miljømæssige konsekvenser af dette alternativ er i øvrigt behandlet i kapitel 9. Rørledningens forløb, etableringsmetoden m.m. skal fastlægges ved en eventuel detailprojektering, som også skal afklare placeringen af det endelige udledningssted, udformningen af udløbsbygværk etc Rostadion i Seden Strand anvendt som kølebassin Der er i idéfasen fremsat forslag om, at der etableres et rostadion, som kan fungere som kølebassin, i den vestlige del af Seden Strand. Et sådant projekt vil kræve en særskilt godkendelse, som ligger uden

65 Side 63 af 183 for Vattenfalls ansvarsområde. Den foreliggende VVM-redegørelse giver derfor kun en relativt kort beskrivelse af projektet, en beregning af den forventede køleeffekt og betydningen for temperatur- og salinitetsforholdene i Odense Å og Seden Strand, samt en kort redegørelse for de væsentligste problemer i forhold til Natura 2000-området Alternativets udformning En mulig placering af et rostadion er vist i Figur Rostadion tilføres kølevand fra Fynsværket gennem en rørledning, der udmunder i stadions sydende. Forslaget kan derfor opfattes som en udvidelse af det foregående alternativ (afsnit 5.3.3), hvor kølevandet ud over at blive ledt i rør til Seden Strand afkøles i et bassin, inden det ledes ud i recipienten. Kølevandsledningens forløb vil være stort set det samme, som er vist i Figur 5-12, og det dertil knyttede anlægsarbejde vil således kunne foregå som tidligere beskrevet og for en tilsvarende anlægssum. Figur Mulig placering og dimensionering af et rostadion i den vestlige del af Seden Strand. De omkransende vægge er vist med sort, og den røde linje markerer baneområdets afgrænsning mod vest. Indløb af kølevand sker ved pkt. 9; udløb til Seden Strand sker via de fire markerede overløb (gates). Der kan etableres et opfyldningsområde (landfill) vest for målområdet i sydenden, hvor tribune o.a. faciliteter kan placeres.

66 Side 64 af 183 Et rostadion vil skulle have en længde på min m (2000 m banelængde + start- og nedbremsningsområder) og en bredde på min. 160 m (8 baner à 12,5 m + sidebaner til følgebåde, returroning m.m.), svarende til et samlet vandareal på min. 35 ha. I baneområdet på lidt over 20 ha skal dybden være mindst 3 m under alle vandstandsforhold. Det vil derfor være nødvendigt at foretage uddybninger. Rostadion kan udformes som et lukket system, der på alle fire sider er afgrænset af vægge eller kystlinje, eller som et åbent system, der mod nord, øst og syd er afgrænset af vægge, men hvor der i den nordvestlige del er fri vandudveksling mellem rostadion og fjorden. Hvis stadion anlægges som et lukket system, etableres et antal overløb (gates), hvor vandet kan løbe ud af (men ikke ind i) stadion. Der er af naturlige årsager betydelige svingninger i vandstanden i Seden Strand, hvilket kan give problemer i et åbent system. I de følgende beregninger er det derfor antaget, at stadion etableres som et lukket system, hvor vandstanden holdes ca. 0,5 m over DNN. Da vandstandsniveauer op til ca. 1,5 m over DNN forekommer regelmæssigt i Seden Strand, skønnes toppen af de vægge, der omkranser stadion, at skulle være ca. 2,5 m over DNN. Væggene kan udformes som spunsvægge eller stensætninger; men det er også foreslået, at afgrænsningen mod øst og nord på dele af strækningen udformes som en landtange eller fugleø, der kan etableres ved hjælp af opgravet sediment. Rostadion placeres i området, hvor den nuværende sejlrende til Odense Å forløber (sort stiplet linje på Figur 5-16). En gennemførelse af alternativet kræver derfor, at der graves en ny sejlrende øst om rostadion. Under antagelse af, at den nuværende middelvanddybde i rostadion er 1 m, vil der skulle afgraves ca m 3 sediment for at sikre en vanddybde på min. 3 m i baneområdet under alle forhold. Hertil kommer etableringen af 2,5 3 km ny sejlrende, som skønsmæssigt vil kræve fjernelse af ca m 3 sediment. Det opgravede sediment vil kunne genanvendes til opfyldning i det viste landfill -område på Figur 5-16, etablering af landtange eller fugleøer langs stadions øst- og nordside og indbygning i stensætninger. Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig til ovenstående, da dette i givet fald skal vurderes i særskilt VVMproces Rostadions køleeffekt Rostadions køleeffekt er beregnet ud fra MIKE Zeros massemodul, der ud over at holde styr på vandtransporten i et område også beregner transport af varme og varmemængder, udtrykt i GJ (DHI 2013a). Der er to varmekilder til rostadion: Fynsværkets kølevand samt solindstrålingen. Den altdominerende lokale tabsproces er varmetabet gennem fordampning af vand fra bassinet. Fordampningen er en funktion af vandets temperatur, luftens indhold af vanddamp samt vindhastigheden over vandet. Modellen beregner, hvor mange GJ der pumpes ind i Fynsværkets køleanlæg fra Odense Kanal, hvor mange GJ der leveres fra Fynsværket til rostadion samt endelig, hvor mange GJ der fraledes rostadion gennem de fire overløb. Afkølingen er beregnet for modelåret 2004 under antagelse af, at Fynsværket leverer en varmemængde svarende til fuld udnyttelse af Licens 1 (Tabel 2-2) og en kølevandsmængde på 14,5 m 3 /s.

67 Side 65 af 183 Den daglige forskel mellem tilført varme via kølevandet og eksport af joule fra rostadion via de 4 overløb er vist i Figur Denne forskel, som kaldes bruttovarmetransport, er i gennemsnit negativ over året, dvs. at der fraføres varme via fordampning (altså afkøling). I foråret er der dog en tendens til, at bruttovarmetransporten er positiv, hvilket betyder, at vandet i stadion bliver varmere fra indløb til udløb. Dette skyldes solopvarmning af det kolde havvand, som pumpes ind i Fynsværket. Omvendt er der en overvægt af negative værdier af bruttovarmetransporten fra august og året ud, hvilket skyldes, at solens indflydelse på varmebalancen reduceres, samtidigt med at der sker en større afkøling af det opvarmede havvand, som pumpes ind via kølesystemet. Figur Bruttovarmetransport i rostadion, beregnet for modelåret Afkøling er vist som negative tal. Effekten af solens opvarmning er søgt bestemt ved at lave en simulering, hvor der pumpes kølevand ind i rostadion uden et varmebidrag fra Fynsværket. Den eneste varme, som tilføres vandet i rostadion, kommer derfor fra solen. Fratrækkes solens varmebidrag fra bruttovarmetransporten, fås en nettovarmetransport, der er præsenteret i Figur Nettovarmetransporten har kun negative værdier (dvs. afkøling), der varierer som funktion af de meteorologiske forhold, som vindhastighed, luftfugtighed og vandets temperatur.

68 Side 66 af 183 Figur Nettovarmetransport (dvs. kølingen) af Fynsværkets varmebidrag i rostadion, beregnet for modelåret Omregnes nettovarmetransporten (afkøling) til procent af Fynsværkets varmebidrag, fås en 17 % nettoafkøling i rostadion på årbasis, med de laveste procentvise afkølinger i vinterhalvåret og de højeste afkølingsprocenter om sommeren, hvor vandet er varmest (Figur 5-19). I sommerperioden fra april til oktober er nettoafkølingen på 20 % af Fynsværkets varmebidrag. Figur Nettoafkølingen i rostadion, beregnet i procent af Fynsværkets varmebidrag hen over året. Bemærk at der er 2 skalaer på y-aksen: afkøling i % (røde og blå grafer) og temperaturforskel i C (vist med grønt).

69 Side 67 af Miljømæssige konsekvenser Temperaturforhold Modelberegningerne viser, at krav til maksimale overtemperaturer i Odense Å kan overholdes ved udledning af kølevand i et rostadion med 4 gates, som beskrevet i afsnit (DHI 2013a). Ifølge modellen vil en grænseværdi på 2 C overtemperatur i Odense Ås munding overskrides i under 0,1 % af tiden for modelåret 2004 (Figur 5-20). De absolutte temperaturkrav kan ligeledes overholdes, idet temperaturen i de nederste 100 m af Odense Å kun vil overstige 21,5 C i mellem 1,5 og 2 % af tiden (DHI 2013a) omtrent svarende til forholdene ved 0-scenariet uden kølevandsudledning. Undtagelsesvis vil den absolutte temperatur overstige 25 C. Overholdelsen af temperaturkravet i Odense Å sker til dels på bekostning af forholdene i Seden Strand, hvor temperaturforholdene er vist i Figur Til sammenligning er overtemperaturen ved andre alternativer fx ved etablering af en rørledning til Seden Strand 600 m nord mundingen af Odense Å vis i afsnit 9.1. Figur Modellerede overtemperaturer i den sydlige del af Seden Strand ved udledning af kølevand i rostadion. A: hyppighed af overtemperaturer > 2 C, B: årsgennemsnitlig overtemperatur. Rostadionnets placering og afgrænsning er vist i Figur Kilde: DHI 2013a. Påvirkning af Natura 2000-området Anlæg af et rostadion i et Natura 2000-område udgør potentielt en væsentlig påvirkning af området. Såfremt det ønskes at gå videre med projektet, skal denne påvirkning belyses i en særskilt VVM-redegørelse og Natura 2000-konsekvensvurdering. Den foreliggende redegørelse giver derfor kun en kort beskrivelse af de væsentligste problemstillinger i forhold til Natura 2000-området. Anlægget vil lægge beslag på min. 50 ha habitatnatur. Den nordligste del af rostadion overlapper et område med høj dækningsgrad af ålegræs (Figur 5-21), hvoraf en mindre del vil blive bortgravet eller tildæk-

70 Side 68 af 183 ket ved projektet. Området med blåmuslingebanker (naturtype 1170, se Figur 6-13) berøres ikke direkte af projektet, men udsættes for højere vandtemperaturer. Figur Udbredelsen af ålegræs i den vestlige del af Seden Strand i 1982 (vist som stiplet område), 2005 (vist med violet farve) og 2011 (dækningsgrad modelleret ud fra Naturstyrelsens transektundersøgelser). Den fuldt optrukne linje på figuren til højre markerer placeringen af det foreslåede rostadion. Kilde: Fyns Amt 2006a (venstre del af figuren) og DHI 2013a (højre del af figuren). Ifølge modelberegningerne aftager overtemperaturen hurtigt uden for stadionområdet. Dele af det vigtigste ålegræsområde i Seden Strand vil dog blive udsat for gennemsnitlige overtemperaturer på op til 1,5 C, og overtemperaturen i de pågældende områder vil overstige 2 C i op til 20 % af tiden, beregnet på årsbasis. I den sydligste del af området med blåmuslingebanker vil den gennemsnitlige overtemperatur være mellem 1 og 2 C, og overtemperaturen vil overstige 2 C i % af tiden (Figur 5-20).

71 Side 69 af 183 Etableringen af et rostadion vil bevirke, at vandskiftet mellem de indre og ydre dele af Seden Strand reduceres, idet området øst for rostadion generelt er lavvandet (Figur 6-6). Dette fører til en stærkt formindsket og mere varierende salinitet i de inderste dele af Seden Strand (Figur 5-22), hvilket igen vil påvirke områdets flora og fauna. Forholdene vil minde om 0-scenariet (afsnit 7.1); dog vil den inderste del mellem åmundingen og rostadion samt området øst herfor være endnu mere ferskvandspræget. Til sammenligning med Figur 5-22 kan det nævnes, at saliniteten i den inderste del ved den nuværende kølevandsudledning varierer mellem 5 og 17 psu med et årsgennemsnit på ca. 11 psu (2004-data, DHI 2012a). Figur Modelberegninger af gennemsnitlig og minimum salinitet i Seden Strand ved udledning af kølevand i rostadion. Kilde: DHI 2013a Det skal bemærkes, at den anvendte model (DHI 2013a) ikke inkluderer en ny sejlrende øst om rostadion. En sådan sejlrende vil øge vandskiftet, hvilket også kan have betydning for temperaturforholdene og saliniteten. Anlægsarbejdet, herunder bortgravning af m 3 sediment, vil potentielt medføre en betydelig opslæmning af finkornet materiale i vandsøjlen, med efterfølgende spredning og sedimentation. Dette kan føre til væsentlige, negative påvirkninger af de nærliggende ålegræsbede og muslingebanker. De mulige påvirkninger af fuglene på udpegningsgrundlaget er vanskelige at vurdere. Ynglefugle som klyde og terner vil potentielt blive begunstiget, hvis der anlægges nye, rævesikre ynglelokaliteter. Det er dog uvist, i hvilket omfang disse områder vil blive forstyrret af aktiviteterne i rostadion og anden sejlads, ligesom forstyrrelsesniveauet ved den eksisterende fugleø, Hennings Holm ved Seden Kvissel, må formodes at blive forøget. Planteædende trækfugle, især knopsvane og blishøne, vil miste op mod 50 ha potentielt egnet fourageringshabitat og vil desuden påvirkes negativt, hvis bundvegetationen i området mellem Stige Ø og Vigelsø reduceres som følge af overtemperaturen. Den vestlige del af Seden Strand udnyttes dog kun i begrænset omfang af de nævnte arter (Figur 6-16), og de generelle ændringer af sali-

72 Side 70 af 183 nitetsforholdene i Seden Strand, der følger af dette scenarie, er formentlig af lige så stor eller større betydning. Øvrige forhold Størstedelen af rostadion og en ny sejlrende øst herfor vil ligge inden for skydefeltet fra skydebanen ved Seden (Figur 5-16). Da det formodentlig ikke vil være acceptabelt at begrænse benyttelsen af sejlrende og rostadion til perioder, hvor der ikke skydes, vil skydefeltet skulle drejes og/eller reduceres Konklusion vedrørende etablering af et rostadion som kølebassin Etablering af et rostadion i Seden Strand er et omfattende projekt, der vil kræve en særskilt godkendelse med tilhørende VVM-redegørelse. Dette ligger uden for Vattenfalls ansvarsområde. Fremføring af kølevand fra Fynsværket til rostadion vil kunne ske som beskrevet og vurderet i afsnit Beregninger af køleeffekten viser, at nettoafkølingen i et rostadion vil være på 17 % af den tilførte varme fra Fynsværket på årsbasis og 20 % i sommerhalvåret. På trods af den relativt beskedne køleeffekt viser modelberegningerne, at til overtemperatur og absolut temperatur i Odense Å kan overholdes uden problemer ved dette alternativ. Overholdelse af temperaturkravene i Odense Å sker på bekostning af forholdene i Seden Strand, hvor min. 50 ha med habitatnaturtype 1160 går tabt, og vigtige forekomster af ålegræs og blåmuslingebanker udsættes for overtemperaturer, der potentielt kan udgøre en væsentlig negativ påvirkning. De pågældende områder vil endvidere kunne påvirkes negativt af sedimentspredning i forbindelse med anlægsarbejdet, der omfatter bortgravning af m 3 sediment. Vandskiftet, og dermed saliniteten, i de inderste dele af Seden Strand reduceres markant. En nærmere beskrivelse af rostadions påvirkning af Natura 2000-området skal evt. gives i en særskilt Natura 2000-konsekvensvurdering. Alternativet behandles ikke yderligere i denne VVM-redegørelse. 5.4 Alternativer med rørledning af kølevand til mindre sårbare recipienter I det foregående afsnit 5.3 er der behandlet alternativer med adskillelse af kølevand og Odense Å, men med fortsat udledning af kølevand til den lavvandede Seden Strand, som er den indre del af Odense Fjord. Løsninger, hvor kølevand udledes til den ydre del af Odense Fjord eller helt uden for fjorden, fx til Kattegat eller Storebælt, kan også overvejes. Disse vandområder må umiddelbart forventes at være mindre påvirkelige af temperaturændringer, fordi vandskiftet og gennemstrømningen er større, og områderne således kan karakteriseres som en mindre sårbar recipient. De konceptuelle løsninger med udledning til mindre sårbare recipienter indgik i forarbejder forud for Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i 2002 (Fynsværket 1999). Løsningsforslagene resumeres og vurderes nedenfor. I alt fire udledningspositioner har været vurderet, nemlig: 1. Odense Fjord (ydre del), nord for Fedsodde 2. Kattegat ved Drejet, nord for Enebærodde 3. Storebælt ved Bøgebjerg Stand 4. Storebælt ved Broløkke

73 Side 71 af 183 Transport af kølevand frem til disse positioner vil indebære anlæg af én eller flere rørledninger med stor diameter. I de konceptuelle løsningsforslag fra 1999 er skitseret 2 til 4 parallelle rørledninger med diameter på 2 m og med ledningslængder på 8 24 km. Det er nødvendigt med ekstra pumpestationer for at kompensere for tryktab i de lange ledninger. Nøgledata for løsningerne er samlet i Tabel 5-5. Tabel 5-5. Oversigt over data ved udledning til mindre sårbare recipienter (baseret på Fynsværket 1999, Bilag 22). Alternativ Tracélængde Rørtype Ekstra pumpestationer 1. Fedsodde i Odense Fjord 8 km 2 stk. diameter 2 m 1 stk. 2. Kattegat ved Drejet 16 km 4 stk. diameter 2 m 3 stk. 3. Storebælt ved Bøgebjerg 24 km 4 stk. diameter 2 m 4 stk. 4. Storebælt ved Broløkke 21 km 4 stk. diameter 2 m 3 stk. Transportkorridoren for rørledningerne er forudset at forløbe gennem fjorden så vidt muligt. Store rørledninger over land indebærer ofte betydelige anlægsmæssige problemer og interessekonflikter, herunder arealafståelse eller rådighedsindskrænkning på de berørte matrikler. Ledningstracéer er skitseret i Figur Det skal bemærkes, at de viste tracéer kun er tænkt som konceptuelle forslag ud fra princippet om lige linjeføringer giver mindste afstand, og at de konkrete forløb og eventuelle interessekonflikter ikke er undersøgt.

74 Side 72 af 183 Figur Positioner for udledning til mindre sårbare recipienter (gentegnet fra Fynsværket 1999). Ledningstracéer er skitsemæssigt angivet og kan ikke tages som udtryk for, at ledningen placeres som vist, såfremt en sådan løsning realiseres. En firkant symboliserer nødvendige pumpestationer. Nedgangsbrønde til vedligehold af ledningen vil antagelig være nødvendige, fx én per km, og skal i givet fald anlægges som erosionsbeskyttede øer i fjorden (ikke vist) Rørledning til Yderfjorden (Fedsodde) En rørledning til en udløbsposition i den ydre del af Odense Fjord nord for Fedsodde (position 1 på Figur 5-23) vil være omkring 8 km lang og vil antagelig indebære anlæg af mindst én pumpestation for at kunne opnå det nødvendige trykniveau til at transportere vandmængden gennem Seden Strand frem mod Fedsodde. I 1999 forundersøgelsen skønnes 2 rørledninger med diameter på 2 m at være nødvendige. Rørene kan lægges parallelt under fjordbunden. Udførelsesmæssigt kan dette ske enten ved nedspuling af rørene, ved anlæg i rørgrav med efterfølgende tildækning (cut and cover metoden) eller ved tunnelering. Prismæssigt vil en nedspuling være den billigste metode. Dette har været grundlaget for et prisestimat på 165 mio. kr i 1999, som omregnet til 2013-prisniveau er ca. 250 mio. kr. Nedspuling vil imidlertid give anledning til en stor ophvirvling af sediment i vandfasen, som vil spredes i fjorden under og efter anlægsarbejdet. Denne mængde vil som minimum være sammenlignelig med det volumen, der optages af rørene og topdækket over rørene. Mængden, der vil være i suspension i vandfasen i forløbet og vil kunne spredes i fjorden, kan overslagsmæssigt skønnes til omkring m 3 for strækningen gennem Seden Strand. Denne mængde er formodentlig gange større, end hvis der

75 Side 73 af 183 anvendes en cut-and-cover metode eller tunnelering. Her vil sedimentspildet typisk kun være af størrelsen 2 7 % af den afgravede mængde, som kommer i suspension (afhængig af metoden og sedimentets karakter). Dette forhold kan have betydning for lysgennemtrængningen, og dermed for den rodfæstede vegetation og generelt for udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Ud fra miljømæssige overvejelser vil en nedspuling næppe være tilladelig, eftersom hele anlægsarbejdet foregår i Natura 2000-området Odense Fjord. Det er derfor sandsynligt, at der skal tages udgangspunkt i en cut and cover metode eller tunnelering. Dermed er en omtrentlig enhedspris på kr per løbende meter, svarende til den skønnede pris for den korte rørledning til Seden Strand (afsnit 5.3.3), mere sandsynlig. Dette giver en anlægspris på ca. 800 mio. kr. for en rørledning på 8 km samt udgifter til ombygning på Fynsværkets eksisterende kølevandsledninger for 130 mio kr., hvilket giver et samlet beløb på 930 mio. kr. Uanset anlægsmetode vil der i en anlægsperiode med varighed af måneder eller år være betydelige anlægsaktiviteter i Natura 2000-området med tilhørende forstyrrelser. På udvalgte steder langs rørledningen typisk med 1 km mellemrum vil der være behov for anlæg af nedgangsskakte til rørledningen. Disse skal anvendes, når ledningen skal tømmes for vand og renses for begroninger. Dette indebærer anlæg af 3 4 kunstige øer i Seden Strand med en højde på omkring 2 3 m over daglig vande. I driftsfasen vil den ekstra energimængde, der er nødvendig til pumpedrift for at transportere vandmængden i rør til Fedsodde, skønsmæssigt være af størrelsen 135 TJ per år. Til sammenligning er den ansøgte årlige kølevandsenergimængde, der tabes til omgivelserne, TJ ved Licens 1 og TJ ved Licens 2. Det ekstra energiforbrug til pumpedrift, som er et yderligere tab af energi i forhold til den nuværende drift, udgør således omkring 1,7 2,2 % i forhold til kølevandsenergimængden. Der er foretaget modelberegninger af temperaturforholdene i Seden Strand og Odense Å ved udledning af kølevand nord for Fedsodde (DHI 2013a). I beregningerne er det antaget, at udledningen sker på ca. 4 m vanddybde i kanten af sejlrenden. Modelberegningerne viser, at overtemperaturen i mundingen af Odense Å ikke på noget tidspunkt vil overstige 0,2 C i forhold til en situation uden Fynsværket med anvendelse af 2004 som modelår, og at den absolutte temperatur i den nederste del af åen vil svare til forholdene uden kølevandsudledning (0-scenariet). I Odense Fjord vil overtemperaturer > 2 C være begrænset til et lille område omkring udledningsstedet (Figur 5-24). Den gennemsnitlige overtemperatur vil ikke overstige 1 C, og overtemperaturer > 2 C vil maksimalt forekomme i 5 % af tiden (beregnet på årsbasis).

76 Side 74 af 183 Figur Modellerede overtemperaturer i den indre del af Odense Fjord ved udledning af kølevand på ca. 4 m vanddybde nord for Fedsodde. A: hyppighed af overtemperaturer > 2 C, B: årsgennemsnitlig overtemperatur. Kilde: DHI 2013a. Der er ikke foretaget modelberegninger af saliniteten; men en ændring af udledningsstedet fra Odense Gl. Kanal til nord for Fedsodde vil medføre, at vandkvalitetsforholdene i Seden Strand vil være sammenlignelige med forholdene ved 0-scenariet, med lavere og mere varierende salinitet i bunden af fjorden. Som det fremgår af ovenstående, vil udledning af Fynsværkets kølevand til yderfjorden nord for Fedsodde bevirke, at temperaturkrav for Odense Å let kan overholdes, ligesom også et skærpet krav om 1,5 C overtemperatur og 21,5 C absolut temperatur vil kunne overholdes. Ud fra en afvejning af forskellige, til dels modsatrettede hensyn herunder et øget energiforbrug til pumpning og det forhold, at alternativet kræver omfattende anlægsarbejder i et Natura 2000-område vurderes de potentielle miljøgevinster ikke at opveje de miljømæssige ulemper. De betydelige anlægsomkostninger og forventede øgede driftsomkostninger vil ifølge oplysninger fra bygherren være prohibitive for, at dette alternativ kan realiseres. Alternativet vil derfor ikke blive behandlet yderligere i denne VVM-redegørelse Rørledning til Kattegat eller Storebælt Såfremt kølevand skal udledes uden for Odense Fjord, kunne mulige udløbspositioner være i Kattegat nord for Enebærodde (position 2) eller i Storebælt ved Bøgebjerg Strand (position 3) eller ved Broløkke (position 4), se Figur De tilsvarende ledningslængder vil være mellem 16 og 24 km og vil antagelig kræve etablering af 3 eller 4 pumpestationer. Tryktabet og den nødvendige pumpeydelse (herunder energiforbruget) kan reduceres,

77 Side 75 af 183 såfremt rørdimensionen eller antallet af rør øges. Det er tidligere skitseret, at 4 rør hver med en diameter på 2 m kunne være en mulighed for disse lange ledninger (Fynsværket 1999). Størsteparten af ledningsføringen foreslås anlagt gennem fjorden. Den marine del af ledningen vil udgøre mellem 11 og 14 km og skal derfor udføres som et marint anlægsarbejde. De anlægsmæssige overvejelser om nedspuling, cut-and-cover metode eller tunnelering er sammenlignelige med overvejelserne om anlægsarbejdet ved ledningen til Fedsodde jf. ovenstående afsnit Udledning til Storebælt ved position 3 eller 4 vil indebære yderligere rørlægning over land gennem Hindsholm på henholdsvis 6,5 km og 5 km. Med en anslået enhedspris per løbende meter for anlægsarbejdet på ca kr vil de samlede anlægsomkostninger være mellem 1,6 og 2,4 mia. kr. plus omlægning af eksisterende kølevandsledninger på Fynsværket til ca. 130 mio. kr. Enhedsprisen er præget af stor usikkerhed og afhænger bl.a. af valget af antal rør; men prisniveauet må anses for tilstrækkeligt sikkert til at fastslå, at denne løsning ikke er økonomisk realisabel. Udledning af kølevand uden for fjorden vil betyde, at udviklingen i vandmiljøet i Seden Strand og i Odense Å i vid udstrækning vil svare til udviklingen ved 0-scenariet (beskrevet i kapitel 7). Der er dog det særlige forhold, at pumpning af kølevand på fx 15 m 3 /s ud af fjorden indebærer, at fjordens overordnede vandbalance ændres, idet denne mængde overstiger den gennemsnitlige ferskvandstilstrømning til fjorden. Den årlige ferskvandstilførsel fra fjordens opland er som årsmiddel og set over en årrække 2 ca. 11 m 3 /s. Der vil som konsekvens heraf og som gennemsnit over året, men mest udpræget om sommeren, forekomme en netto indadgående strømning til Odense Fjord fra Kattegat i stedet for en netto udadgående vand- og stoftransport. Vandbevægelsen i Gabet ved Odense Fjords munding vil dog stadig være præget af daglige tidevandssvingninger og vindgenerede vandstandsvariationer. Odense Fjord vil som følge af den ændrede nettostrømning have tendens til at blive mere saltholdig og sandsynligvis få en større variation i salinitet mest udpræget i den indre del af yderfjorden. Dette forhold er dog ikke nærmere vurderet, og der er ikke foretaget modelberegninger af disse forslag. I et nærområde omkring de tænkte udledningspositioner i Kattegat eller Storebælt vil der ud over en vis overtemperatur være områder med større næringssaltindhold, eftersom fjordvand har et generelt højere næringssaltindhold end i åbne farvande. Dette forhold vil antagelig ikke være af afgørende betydning for områdets generelle økologiske status. Det el-forbrug, der er nødvendig til pumpedrift for at transportere vandmængden i rør til Kattegat eller Storebælt, skønnes at være af størrelsen TJ per år, såfremt der vælges 4 rør med diameter på 2 m (i modsætning til 2 rør til Fedsodde). I dette regneeksempel repræsenterer el-forbruget en energimængde på 1,1 1,6 % i forhold til den kølevandsenergimængde, der skal bortledes. 2 Vandbalancedata fra perioden 1990/ /01 indikerer en årlig afstrømning fra fjordens opland på ca. 305 mm/år fra 1060 km 2. Hertil kommer nettonedbør til fjordens vanddækkede areal på 60 km 2. Data fra OPRB (2003).

78 Side 76 af 183 De 3 alternativer med udledning af kølevand uden for Odense Fjord anses alle for anlægsmæssigt så omkostningsfyldte, at de ikke er realisable. Alternativerne vil derfor ikke blive behandlet yderligere i denne VVM-redegørelse.

79 Side 77 af Miljøkonsekvenser ved Vattenfalls ansøgning om kølevandsudledning (hovedforslaget) Hovedforslaget indebærer en uændret udledningsposition for kølevandet i Odense Gl. Kanal. Rammerne for udledningen af kølevandsenergi, kølevandsmængde og overtemperatur (defineret som temperaturstigningen i kølevandet ved passagen over Fynsværket) er beskrevet i kapitel 4. I forhold til den nuværende tilladelse indebærer det ansøgte, at den maksimale, samlede årlige kølevandsenergimængde reduceres med over 30 % fra TJ til TJ. Reduktionen finder sted i vinterhalvåret, hvor tilladelsen reelt ikke har været udnyttet gennem de senere år. Forskellene mellem hovedforslagets og 2002 godkendelsens rammer er beskrevet i detaljer i afsnit 4.1. I praksis vurderes de miljømæssigt væsentligste ændringer i forhold til den nuværende tilladelse at være følgende: Større fleksibilitet i sommerperioden, hvor restvarmen ud over en grundlast på 200 MW vil være mere jævnt fordelt i stedet for at være koncentreret til fire 300 MW uger. Den samlede kølevandsenergimængde, der udledes i sommerhalvåret, ændres stort set ikke. Det årlige reparationsstop lægges fast i ugerne (august). Under den nuværende godkendelse kan reparationsstoppet placeres frit, men er i praksis blevet lagt i juni. Øget fokus på at reducere overtemperaturerne i Odense Å om sommeren; dels ved at flytte reparationsstoppet til den periode, hvor vandtemperaturen normalt er højest; dels ved at øge det maksimalt tilladte kølevandsflow om sommeren fra 15 til 24 m 3 /s (i praksis dog 20 m 3 /s ved den forventede fremtidige pumpekapacitet). Krav om at der, så vidt det er teknisk muligt, skal cirkuleres en minimumsmængde på 1-2 m 3 /s i 1-2 timer hvert andet døgn ved længere perioder med stop for Blok 7 i ugerne Overordnet set må disse ændringer vurderes som relativt små i forhold til det generelle billede af status quo. En implementering af den ansøgte tilladelse vurderes således ikke at medføre større, miljømæssige ændringer i forhold til den nuværende situation. Overskridelsen af vandplanens krav om, at temperaturforhøjelsen i Odense Å efter opblanding med kølevandet ikke må overskride 3 C i mere end 2 % af tiden, vil blive reduceret, men vil stadig være væsentligt over 2 %. Det øgede kølevandsflow afstedkommer imidlertid samtidig en øget omfordeling af salt og af næringsstoffer i vandområderne med tilhørende øget negativ påvirkning af natur og vandmiljø relateret til Odense Å og til Seden Strand. Der henvises i den forbindelse også til bilag 2. I de efterfølgende afsnit præsenteres den miljømæssige vurdering af hovedforslaget. Vurderingen er foretaget dels i forhold til den nuværende situation (jf. vilkår i 2002 godkendelsen), dels i forhold til et 0- scenarie uden udledning af kølevand. Det skal i denne forbindelse fastslås, at miljøpåvirkningerne alle er relateret til driftsfasen af kølevandssystemet, idet en gennemførelse af hovedforslaget ikke vil indebære nogen anlægsændringer eller anlægsarbejder i omgivelserne.

80 Side 78 af Temperaturforhold i Odense Å ved hovedforslaget Temperaturforholdene i Odense Å ved anvendelse af ansøgningens rammer er analyseret i detaljer. De lovgivningsmæssige begrænsninger for temperaturforhold i Odense Å er bl.a. Fiskevandsdirektivets bestemmelser videreført i Vandplanen., jf. afsnit Udgangspunktet for analysen har været Fynsværkets ansøgning fra august 2013 (såkaldt Licens 2 resumeret i kapitel 4), som rummer en årlig kølevandsenergimængde på TJ fordelt på en grundlastudledning af restvarme (200 MW), et sommerreguleringstillæg (ekstra 100 MW) og et sommer-forsyningssikkerhedstillæg (ekstra 238 MW). Det bemærkes, at en højere årlig kølevandsenergimængde (betegnet Licens 1) også har været vurderet i VVM-forløbet jf. afsnit Ansøgningen (Licens 2) angiver rammerne for kølevandsudledningen. Inden for disse rammer søges produktionen optimeret under hensyntagen til markedsprisen på el, der kan variere fra time til time. Elproduktionen, og dermed den mængde restvarme der skal bortledes med kølevandet, varierer derfor betydeligt. Et typisk variationsmønster ses i Figur 6-1, som viser et års variation specificeret ud fra erfaringerne i 2010, 2011 og 2012 med optimering af drift og indtægt ved fuld udnyttelse af udledningstilladelsen. Med et kølevandsflow på 20 m 3 /s varierer temperaturstigningen over Fynsværkets kondensator mellem 2,1 C om sommeren ved minimal drift (ca. 175 MW varmeudledning) til den maksimale temperaturstigning på 6,5 C ved maksimal varmeudledning. Figuren viser også, at der forekommer produktionsstop af nogle dages varighed (typisk i en weekend), når el-produktion er direkte tabsgivende. I andre perioder anvendes minimumsproduktion på ca. 175 MW, når priserne er lave, men forventes at stige inden for en kort tidshorisont. I modelberegningerne er temperaturen i kølevandet beregnet ud fra Fynsværkets erfaringer med variationsmønsteret i el-produktionen på baggrund af de markedsbaserede el-priser de seneste år. Derpå er temperaturstigningen (overtemperaturen) i Odense Å ved sammenløbet med Odense Gl. Kanal beregnet ud fra de målte timeværdier af vandføring og temperatur i modelåret 2004 under antagelse af et fast kølevandsflow på 20 m 3 /s. Den resulterende temperatur i Odense Å er beregnet med en MIKE 3 hydrodynamisk model med et modelår kalibreret på forholdene i Beregningerne viser, at for modelåret 2004 er andelen af tiden med overtemperatur > 3 C i åen på 9-10 %, afhængig af hvilken metode til produktionsoptimering, der benyttes. Den absolutte temperatur i Odense Å efter opblanding med kølevand er mindre end 25 C hele året, bortset fra nogle få timer.

81 Side 79 af 183 Figur 6-1. Udledningsspecifikation med antaget døgn-, uge- og årstidsvariation af både varme (venstre akse i MW) og kølevandsflow (vandføring, højre akse i m 3 /s). Øverste figur viser et helt år, med produktionsstop i uge 32-34, og nederste figur viser et zoom på uge med en minimumsproduktion på 175 MW og 3 dages stop. Kilde: DHI 2013c.

82 Side 80 af 183 Modelåret 2004 er valgt, fordi det er vurderet som relativt typisk mht. de meteorologiske forhold og afstrømningen til Odense Fjord (Figur 6-2, Figur 6-3). Det bemærkes dog, at vandføringen i Odense Å i uge (medio august medio november) i 2004 var noget højere end medianen for perioden Figur 6-2. Vandtemperaturen i Odense Å i 2004, sammenlignet med maksimum-, minimum- og middeltemperaturer for perioden Ugegennemsnit beregnet på grundlag af temperaturmålinger ved Ejby Mølle og Åsum. Figur 6-3. Vandføringen i Odense Å i 2004, sammenlignet med medianværdi, 10 % og 90 % fraktiler for perioden Ugegennemsnit beregnet på grundlag af målinger ved Ejby Mølle. 10 % og 90 % fraktiler er vist i stedet for maksimum- og minimumværdier, da vandføringen er langt mere variabel end temperaturen.

83 Side 81 af 183 Beregninger med MIKE 3 er gennemført for Licens 1 (med 18 m 3 /s) og Licens 2 (med 20 m 3 /s), og yderligere er den aktuelle varmeproduktion i 2004 beregnet (DHI 2013c). Resultaterne er sammenlignet med 0- scenariet uden Fynsværket. Beregningerne er vist grafisk i Figur 6-4. Det ses af Figur 6-4, at den resulterende temperaturændring ved sammenløbet med Odense Gl. Kanal er overvejende negativ i perioden februar april (dvs. overtemperatur er < 0 C), mens temperaturændringen i resten af året overvejende er positiv. En del af reduktionen og forøgelsen i overtemperaturen skyldes indtaget af kølevand fra fjorden, idet fjordvandet er koldere end åvand om vinteren, men varmere om sommeren. Statistik for overtemperaturen beregnet med MIKE 3 for modelåret 2004 med anvendelse af ansøgningens rammer (Licens 2) og et kølevandsflow på 20 m 3 /s er vist i Tabel 6-1. Det ses af tabellen, at middel overtemperaturen ved sammenløbet mellem Odense Å og Odense Gl. Kanal ( T middel ) er 1 C, og at den maksimale overtemperatur ( T max ) sammesteds er 6,3 C. Overtemperaturen er stort set uændret fra sammenløbet til åmundingen. Den hyppighed, hvormed grænsen på 3 C overskrides, er 10 % på årsbasis. Med andre ord er Vandplanens bestemmelser ikke opfyldt, idet temperaturkravet kun må overskrides i 2 % af tiden. Derimod er kravet til den absolutte temperatur (maksimum 25 C) overholdt, idet dette er opfyldt i hele 2004, undtagen i 0,15 % af tiden. Tabel 6-1. Middel, maksimal og minimal overtemperatur ( T) i overfladelaget samt hyppigheden af overskridelse af T > 3 C ved følgende forudsætninger: MIKE 3 modelkørsel, modelår 2004, ansøgningens rammer for kølevandsudledning (Licens 2), kølevandsflow på 20 m 3 /s samt el-produktion som specificeret i Figur 6-1. Kilde: DHI 2013c. Sammenløb Odense Å og Odense Gl. Kanal, 900 m fra åmunding (overfladeværdi) Middel overtemperatur 1) ( T middel) Maksimum overtemperatur ( T max) Minimal overtemperatur ( T min) Overskridelse T >3 C +1,0 o C +6,3 o C -3,0 o C 10 % af tiden Odense Å munding +1,0 o C +6,0 o C -3,0 o C 10 % af tiden (overfladeværdi) 1) Ved sammenløbet er middel overtemperaturen i overfladen og den dybdemidlede overtemperatur den samme. 2) Defineret som perioden 20. okt. 24. nov., der falder sammen med intensiv opgang af vandrefisk se afsnit

84 Side 82 af 183 Figur 6-4. Absolut overfladetemperatur (øverst) og overtemperatur (nederst) i Odense Å ved sammenløbet, beregnet med anvendelse af Licens 1 (kølevandsflow 18 m 3 /s), Licens 2 (20 m 3 /s), aktuel udledning 2004 (varierende kølevandsflow) samt et 0-scenarie uden Fynsværket. Bemærk at overtemperaturen har overvejende negative værdier i februar-april og overvejende positive værdier i resten af året. Kilde: DHI 2013c.

85 Side 83 af 183 Med henblik på at vurdere følsomheden ved at anvende 2004 som modelår i forhold til andre år med andre vandføringer har Fynsværket gennemregnet en 10 års tidsserie for vandføringen i Odense Å. Beregningerne er udført på data fra perioden , hvor der foreligger en tidsserie for vandføringen ved Ejby Mølle. Beregningen er udført med en regnearksmodel med anvendelse af timeværdier for vandføringen, og denne model er valideret mod den detaljerede MIKE 3 model for Valideringen viser en stor overensstemmelse mellem den detaljerede model og den mere simple regnearksmodel (regressionskoefficient R 2 0,967 for overtemperatur og 0,998 for absolut temperatur). Det vurderes derfor, at den simple model er tilstrækkelig god til at beskrive hele 10 års perioden. Resultaterne af beregningerne er vist i Tabel 6-2. Tabel 6-2. Årlige hyppigheder af overskridelse af kravene til overtemperatur( T > 3 C) og absolut temperatur (T > 25 C) ved sammenløbet mellem Odense Å og Odense Gl. Kanal, beregnet for perioden Forudsætning: Licens 2, 20 m 3 /s. Kilde: DHI 2013c. År Hyppighed overtemperatur > 3 C Hyppighed absolutte temperaturer > 25 C % 0,13 % % 0,09 % % 0,09 % % 0,09 % % 0,15 % % 0,13 % % 0,10 % % 0,13 % % 0,07 % % 0,13 % Middel ( ) 11 % 0,11 % Den årlige variation i hyppigheden af overtemperaturer > 3 C i den pågældende 10-års periode er 8-12 % med en middelværdi på 11 % af tiden. Dette svarer til værdien for modelåret 2004 i den simple regnearksmodel og er tæt på de 10 %, der er fundet i MIKE 3 beregningerne. Modelåret 2004 kan derfor betragtes som sammenligneligt med et gennemsnitsår med hensyn til temperaturforholdene i recipienten. Hyppigheden af overskridelse af den absolutte temperatur på 25 C varierer mellem 0,07 og 0,15 % med en middel på 0,11 %, svarende til omkring 10 timer på et år. Beregningerne viser således, at kølevandsudledningen under den ansøgte udledningstilladelse (Licens 2) med god margin kan overholde Vandplanens krav til absolut temperatur i Odense Å efter opblanding mellem åvand og kølevand.

86 Side 84 af Påvirkninger af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord Kølevandsudledningens påvirkning af vandmiljøet i Odense Fjord og Odense Å er ligeledes beregnet ved hjælp af en model. Modellens forudsætninger og resultaterne af modelkørslerne fremgår af (DHI 2012a), og udvalgte punkter er uddybet i notat af 22. juni 2012 (DHI 2012b). Forholdene i den nederste del af Odense Å har desuden været genstand for yderligere, detaljerede modelkørsler (DHI 2013a) og (DHI 2013c). Modelberegningerne har fokuseret på at beskrive effekterne på følgende områder: vandskifte, saltholdighed og temperatur vandkemi (næringssalte, ilt, suspenderet materiale) flora (plankton, ålegræs og makroalger) I dette afsnit gives en kort beskrivelse af modellens forudsætninger og de anvendte scenarier, og en række væsentlige resultater beskrives. For en nærmere beskrivelse henvises til ovenstående referencer Forudsætninger for modelberegnede scenarier Der er etableret en 3-dimensionel model (MIKE 3) for Odense Fjord, indeholdende en hydrodynamisk model samt en økologisk model, der omfatter vandkvalitet, plankton og bundvegetation. Modellen er kalibreret på forholdene i 2004 og er valideret på forholdene i Den hydrodynamiske model beskriver vandets bevægelser og variationer i vandstanden. Desuden beskrives vandtemperatur og salinitet samt transport og koncentrationer af forskellige parametre, der indgår i den økologiske model. Den økologiske model indeholder 21 tilstandsvariable i vandfasen (fx klorofyl, ilt, diverse næringssalte), 14 tilstandsvariable til beskrivelse af sedimentet (især vedrørende iltforhold og næringssalte) og 11 tilstandsvariable til beskrivelse af planter på bunden (ålegræs, makroalger og bentiske mikroalger). Hertil skal lægges en række tilstandsvariable, som bruges til at lave en masseopgørelse af C, N og P i modelområdet. Der er anvendt to forskellige matematiske udtryk til beskrivelse af processernes temperaturafhængighed; et Lassiter udtryk for væksten af ålegræs og makroalger og et Arrhenius udtryk for de øvrige processer, herunder væksten af planteplankton og bentiske mikroalger. For væksten af ålegræs og makroalger er der regnet med temperaturoptima på hhv. 12 C og 18 C. Ålegræssets vækst antages desuden at være begrænset af en række stressorer såsom sandormes nedgravning af ålegræsfrø, fysisk påvirkning fra strøm- og bølgegenereret transport af brunalger m.m. Modelområdet er vist i Figur 6-5. Vertikalt anvendes som hovedregel et beregningsnet med lag på 1 m s tykkelse, dog anvendes minimum 3 lag. Til analyser af saltvandskilen i Odense Å er der anvendt en modelvariant med 10 lag inden for de øverste 3 m.

87 Side 85 af 183 Figur 6-5. Odense Fjord modelopsætningen i MIKE 3 FM med positioner for afstrømninger og Fynsværkets kølevandscirkulation. Modellen drives af data vedrørende vandstand, fysisk-kemiske parametre, lokal meteorologi, lokale afstrømninger og driftsdata for Fynsværkets kølevandscirkulation som følger: Vandstand: leveret fra Havmodellen, en dynamisk model for de indre danske farvande, som er en del af NOVANA programmets marine modelkompleks. Salt og temperatur med variation over dybden: leveret fra en dynamisk model for de indre danske farvande, justeret efter målinger på Fyns Amts (Naturstyrelsen Odense) station 622 nord for mundingen til Odense Fjord. Næringssalte, ilt- og planktonkoncentrationer: interpoleret baseret på data fra Fyns Amts (Naturstyrelsen Odense) station 622. Vind- og lufttemperaturdata: leveret som 3 timers data fra Beldringe; modellens skydække er beregnet på basis af leverede døgnværdier for solindstråling fra Årslev. Næringsstofdeposition: der er anvendt en deposition af N og P på hhv. 3,6 *10-3 g N/m 2 /d samt 8,2 *10-6 g P/m 2 /d.

88 Side 86 af 183 Data vedrørende lokale afstrømninger fra land via Odense Å, Stavis Å m.v. og de tre rensningsanlæg Ejby Mølle, Nordøst og Nordvest (vandføring, næringssalte, temperatur åvand): baseret på målinger fra Fyns Amt og Vandcenter Syd (Naturstyrelsen Odense). Data vedrørende vandføring og overtemperatur for kølevandet: driftsdata fra Fynsværket. Mortalitet for planteplankton (82 %) og zooplankton (57 %) ved kølevandets passage gennem Fynsværket: baseret på data fra Orbicon. Foruden kalibreringsscenariet ( aktuel 2004 ) er der afviklet fire scenariekørsler med forskellige forudsætninger for kølevandsudledningen (se også afsnit 2.3, Tabel 2-2 og afsnit 6.1): Licens 1 med 18 m 3 /s. Scenariet antager udledning af en ugentlig kølevandsenergimængde på 181 TJ om vinteren, 145 TJ forår og efterår (i alt 6 uger) og 133 TJ om sommeren. Foruden årstidsvariationen er der regnet med en variation gennem ugen og en dag/nat-variation 3. Den maksimale opvarmning af kølevandet, som optræder lejlighedsvist i tidsrummet kl. 8-20, udgør om vinteren 6,2 C og om sommeren 5,8 C. Licens 1 med 24 m 3 /s. En variation af ovennævnte scenarie, hvor kølevandsenergimængden er den samme, men cirkulationen er øget til 24 m 3 /s for at nedsætte overtemperaturen. Den maksimale opvarmning af kølevandet i dette scenarie udgør om vinteren 4,6 C og om sommeren 4,4 C. Cirkulation 18 m 3 /s uden varme. Dette scenarie med 18 m 3 /s kølevandscirkulation uden opvarmning er primært medtaget for at kunne adskille effekten af vandcirkulationen og opvarmningen. 0-scenarie. Dette scenarie (benævnt Uden Fynsværket i DHI 2012a) beskriver situationen uden kølevandscirkulation eller varmeudledning. Licens 2 med 20 m 3 /s. Scenariet svarer til hovedforslaget (dvs. ansøgningen fra august 2013). Beregningerne er udført med den hydrodynamiske model. Den økologiske model er ikke anvendt ved Licens 2, idet resultaterne fra den økologiske model med Licens 1 forudsætninger er tilstrækkelige til at vurdere worst case. Licens 1 scenariet adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget mht. de udledte mængder af kølevandsenergi i sommerhalvåret. Ved maksimal udnyttelse af rammerne er den gennemsnitlige udledning 133 TJ/uge i uge ved Licens 1 og 132 TJ/uge i uge og ved hovedforslaget (sommerregulerings- og forsyningssikkerhedstillæg indregnet). Den gennemsnitlige kølevandsenergimængde i ugerne (november marts) er derimod 50 % højere ved Licens 1 end ved hovedforslaget. Det gennemsnitlige kølevandsflow forventes som årsgennemsnit at ligge noget under de modellerede 18 m 3 /s; i modelåret 2004 var det gennemsnitlige kølevandsflow 13,4 m 3 /s. Stationerne, der er anvendt til kalibrering og validering af modellen og sammenligning af scenarierne, er vist i Figur 6-6. Til beregninger af næringsstofkoncentrationer, primærproduktion og andre parametre i den økologiske model er fjorden inddelt i 5 områder: Seden Strand, Havn (Odense Kanal og en mindre del af fjorden NV for Vigelsø), Yderfjord Øst (inklusive yderfjordens sydlige del med sejlrenden), Yderfjord Vest 1 og Yderfjord Vest 2. Inddelingen er vist i Figur 6-7. Kortene viser samtidig dybdeforholdene i fjorden. 3 Ifølge oplysninger fra Vattenfall indebærer den anvendte model for døgn- og ugevariationen, at antallet af timer med maksimal kølevandsenergimængde er væsentligt højere, end det ville være tilfældet ved normal drift.

89 Side 87 af 183 Figur 6-6. Kort over dybdeforhold, med stationer anvendt til kalibrering og validering af model og sammenligning af scenarier. Figur 6-7. Den anvendte inddeling af Odense Fjord i 5 områder.

90 Side 88 af Sammenfatning af modelberegninger for påvirkningen af vandmiljøet Resultaterne af modelkørslerne for saltholdighed, temperatur og total-n samt for sommerbiomassen af planteplankton, ålegræs og makroalger er sammenfattet i Tabel 6-3. Resultaterne er desuden beskrevet og vurderet i den efterfølgende tekst, med hovedvægt på en sammenligning af scenariet Licens 1, 18 m 3 /s og 0-scenariet. Det skal understreges, at Licens 1 scenariet er en worst case beskrivelse i forhold til Vattenfalls hovedforslag (Licens 2). Det skal samtidig bemærkes, at modelkørslerne simulerer en situation, hvor de tilladte rammer for kølevandsenergimængde og kølevandsflow udnyttes fuldt ud. En sådan situation vil kun forekomme i exceptionelle tilfælde; i perioden , hvor den maksimale tilladte kølevandsenergimængde ifølge de gældende vilkår var TJ/år, varierede den årlige udledning mellem og TJ med et gennemsnit på TJ/år. Hovedforslaget indebærer visse ændringer i forhold til 2002-godkendelsen (jf. kapitel 4); men i praksis forventes kølevandsudledningen under en ny tilladelse ikke at adskille sig væsentligt fra det nuværende udledningsmønster. Scenariet Licens 1, 18 m 3 /s skal derfor opfattes som en worst case miljøpåvirkning i forhold til 0-scenariet, mens scenariet Aktuel 2004 kan opfattes som en beskrivelse af, hvordan miljøpåvirkningen vil være i et typisk år, idet udledningen i sommerperioden i et år med typiske elpriser dog må forventes at ligge en anelse højere, svarende til niveauet i 2006 (se Figur 3-4). Det ses af Tabel 6-3, at Licens 2 (identisk med rammerne for hovedforslaget) medfører temperaturændringer ( T) og ændringer i saltholdigheden ( S), som ligger inden for intervallet af Licens 1 og Aktuel 2004.

91 Side 89 af 183 Tabel 6-3. Oversigt over effekterne på udvalgte abiotiske og biologiske parametre ved de forskellige scenarier for kølevandsudledning, udtrykt i forhold til 0-scenariet uden kølevandscirkulation. Licens 1 og Licens 2 er defineret i Afsnit Sammenfatning fra DHI 2012a, 2012b, 2013c. Odense Å nedre del Aktuel ) Licens 1 Licens 1 Uden varme 18 m 3 /s 2) 24 m 3 /s 2) 18 m 3 /s Licens 2 20 m 3 /s 3) Saltvandskile max. længde opstrøms Gl. Kanal 4) 600 m (600 m) 600 m (600 m) (600 m) T (gennemsnit) vinter/ sommer 0 / +0,9 C +1,6 / +1,8 C +1,1 / +1,3 C 0,8 / 0,6 C +0,7 / +1,1 C T minimum/maksimum 6) 3,3 / +4,5 C 3,1 / +6,4 C 3,2 / +6,0 C 4,5 / +2,7 C 3,0 / +6,2 C Hyppighed T > 3 C 11 % af tiden % % 0 % 10 % Seden Strand S (årsgennemsnit) 7) +2-4 psu +2-5 psu +3-6 psu +2-5 psu +2-5 psu T (årsgennemsnit) 7) +0,1-0,7 C +0,3-1,7 C +0,3-1,4 C 0,2-0,0 C +0,4-1,1 C Total-N (årsgennemsnit) 8 % 10 % 12 % 10 % Planktonalger sommerbiomasse 37 % 44 % 52 % 48 % Makroalger sommerbiomasse + 6 % + 9 % + 9,5 % + 7 % Ålegræs sommerbiomasse Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Havn S (årsgennemsnit FYV indtag) +1,5 psu +1,7 psu +2,1 psu +1,7 psu +1,8 psu T (årsgennemsnit FYV indtag) +0,07 C +0,15 C +0,18 C 0,0 C +0,1 C Total-N (årsgennemsnit) 5 % 5 % 5 % 5 % Planktonalger sommerbiomasse 14 % 19 % 24 % 22 % Makroalger sommerbiomasse + 14 % + 22 % + 29 % + 22 % Ålegræs sommerbiomasse Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Yderfjord S (årsgennemsnit) Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt T (årsgennemsnit) Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Total-N (årsgennemsnit) 8) (+0,2-0,5 %) (+0,4-1,0 %) (+1,0-1,4 %) (+0,4-0,8 %) Planktonalger sommerbiomasse 8) (+3,7-4,8 %) (+3,7-4,5 %) (+2,7-4,8 %) (+2,7-4,8 %) Makroalger sommerbiomasse 8) ( 1,8 - +0,9 %) ( 1,8 - +0,9 %) ( 1,8 - +1,4 %) ( 1,8 - +0,9 %) Ålegræs sommerbiomasse 8) ( %) ( 1,4-0 %) ( 1,6-0 %) ( 1,4-0 %) 1) Samlet kølevandsenergimængde TJ. 2) Forudsat maksimal udnyttelse af scenariets rammer for kølevandsenergi (8.056 TJ/år). 3) Licens 2 er identisk med Hovedforslaget omtalt i kapitel 4 og indebærer en årsudledning af kølevandsenergi på TJ. Den økologiske model er ikke anvendt ved Licens 2, og de biologiske parametre er ikke beregnet. I stedet vurderes de biologiske effekter ud fra de øvrige scenarieresultater. 4) Værdier i parentes er ikke modelleret, men er skønnet ud fra beregningerne for de andre scenarier. Saltvandskilens maksimale udstrækning ved 0-scenariet er ifølge modelberegningerne ca. 300 m opstrøms Gl. Kanal. 5) Sommer er defineret som perioden 1. marts til 31. oktober. 6) Negative værdier forekommer, når cirkulationen af koldt fjordvand medfører en temperatursænkning i åen. 7) Der er flere stationer i Seden Strand (Figur 6-6), hvorfor gennemsnittet er angivet som et interval. 8) Yderfjorden er opdelt i 3 områder (Figur 6-7), hvorfor ændringerne er angivet som et interval, suppleret med en samlet vurdering af effekten.

92 Side 90 af Resultater af modelberegninger, Licens 1 / Licens 2 Ved Licens 1, der vurderes som en worst case situation i forhold til hovedforslaget, vil saltvandskilen i Odense Å i normalsituationen strække sig op til omkring sammenløbet med Gl. Kanal og vil ved lave afstrømninger kunne nå ca m opstrøms sammenløbet (Figur 6-8). Saltholdigheden i overfladelaget nedstrøms sammenløbet forøges med ca. 11 psu (gennemsnitsværdi) i forhold til 0-scenariet, og fluktuationerne i saltholdigheden i åens nederste del mindskes. Figur 6-8. Transekt af den maksimale saltholdighed i august i den nederste del af Odense Å ved 0-scenariet (øverst) og ved aktuel 2004-udledning (nederst). Odense Ås udløb i Seden Strand er m nedstrøms (til venstre) for koordinaten 0, og sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og åen er ved koordinaten 125 m. Saltvandskilens udbredelse ved hovedforslaget vurderes ikke at være væsensforskellig fra udbredelsen ved aktuel 2004 drift. Beregningerne er efterfølgende gentaget med Licens 2 rammerne (DHI 2013b). Disse beregninger viser, at udbredelsen af saltvandskilen og den gennemsnitlige saltholdighed er stort set identisk med forholdene ved Licens 1 og ved den nuværende drift.

93 Side 91 af 183 Temperaturen i åen nedstrøms sammenløbet vil i Licens 2 scenariet i gennemsnit være 1,0 C højere end ved 0-scenariet, med maksimalværdier på op til 6,2 C. I 10 % af tiden overstiger overtemperaturen 3 C, forudsat fuld udnyttelse af hovedforslagets rammer for tilladt kølevandsenergimængde. Den absolutte temperatur i åen nedstrøms sammenløbet vil hele året være mindre end 25 C, undtagen i få timer per år (ca. 0,1 % af tiden) typisk i sensommeren (Figur 6-9). Figur 6-9. Den modellerede temperatur i sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og Odense Å året igennem (2004- data). Hovedforslaget Licens 2 med 20 m 3 /s er vist med rød streg, Licens 1 med 18 m 3 /s med blå streg, Aktuel 2004 med grå streg og 0-scenariet med grønt. Kilde: DHI 2013c. Det bemærkes, at en kølevandscirkulation på 18 m 3 /s i sig selv (uden opvarmning) bevirker en temperaturforøgelse på op til 2,7 C i sommerperioden, hvor fjordvandet er varmere end åvandet, og en temperatursænkning på 4,5 C om vinteren, hvor fjordvandet er koldere end åvandet (jf. Tabel 6-3). Det bemærkes ligeledes, at temperaturen i den nederste del af Odense Å også i 0-scenariet uden kølevandscirkulation kan overstige 21,5 C (2004-data) som er grænsen for laksefiskevand. Mulighederne for opblomstring af makroalger i Odense Å og Gl. Kanal er undersøgt ved en særkørsel af den økologiske model (DHI 2013a). Modelberegningerne viser, at der ved den nuværende kølevandsmængde ikke kan ske en vækst eller ophobning af løstliggende makroalger (især søsalat) i Gl. Kanal eller åens nedre del, idet strømhastighederne er for kraftige ( 15 cm/s). For en beskrivelse af forholdene ved 0-scenariet henvises til afsnit Seden Strand vil ved en kølevandscirkulation på 20 m 3 /s ved Licens 2 have et forøget vandskifte samt 2 5 psu højere og mere stabil saltholdighed end ved 0-scenariet. Det samme gælder ved Licens 1 (18 m 3 /s) og lidt mindre udpræget ved aktuel 2004 drift, hvor oversaltholdigheden er 2 4 psu. I 0-scenariet

94 Side 92 af 183 uden kølevandscirkulation vil saltholdigheden i Seden Strand udvise en betydelig variation, som det ses i eksemplet i Figur 6-10 ved position Seden Strand SV, som ligger ca. 1 km fra åmundingen. Figur Modelberegnet absolut saltholdighed (øverst) og oversaltholdighed (nederst) for positionen Seden Strand SV ved Licens 2 (20 m 3 /s), Licens 1 (18 m 3 /s) og aktuel 2004 drift, sammenlignet med 0-scenariet uden kølevandscirkulation ( Uden FV ). Kilde: DHI 2013c.

95 Side 93 af 183 Ved fuld udnyttelse af Licens 2 vil overtemperaturen i middel være 0,4 1,1 C og kan kortvarigt nå 4,2 C om sommeren ved station Seden Strand SV (Figur 6-11). Ved station SS08 i den østlige del af Seden Strand når overtemperaturen ikke over 1,0 C. Figur Modelberegnet overtemperatur i overfladevand ved positionen Seden Strand SV for Licens 2, Licens 1 (18 m 3 /s) og aktuel 2004 drift, sammenholdt med 0-scenariet uden kølevandscirkulation. Kilde: DHI 2013c. Cirkulationen af kølevand bevirker, at Seden Strand belastes med N og P fra Stavis Å, ligesom der sker en recirkulering af N og P fra Seden Strand og Yderfjorden. I scenariet aktuel år 2004 øges N og P belastningen med hhv. 605 tons N og 27 tons P til Seden Strand, hvilket skal sammenholdes med, at de landbaserede kilder til Seden Strand i 2004 var hhv tons N og 42 tons P. Den kortere opholdstid for vandet i Seden Strand forårsaget af kølevandcirkulationen bevirker dog, at koncentrationerne af N og P reduceres med henholdsvis ca. 10 % og 7 8 % i forhold til 0-scenariet. Resultaterne af den biologiske model er: Den årlige primærproduktion øges ifølge modelberegningerne (DHI 2012a) med ca. 5 % i forhold til 0-scenariet, Der sker en forskydning af produktionen fra planteplankton til makroalger, Sommerbiomassen af planktonalger reduceres ved Licens 1 med ca. 45 % (37 % ved aktuel 2004 drift), hvilket medfører en forbedring af sommer-sigtdybden (+ 7 %) Sommerbiomassen af makroalger øges med op til 9 % (Tabel 6-3, Figur 6-12). Mængden af ålegræs forøges i forhold til 0-scenariet, men vil stadig være meget begrænset. Det bentiske iltforbrug stiger med 0,18 g O 2 /m²/d svarende til ca. 13%.

96 Side 94 af 183 Figur Den modellerede, årlige primærproduktion af makroalger ved 0-scenariet (ingen kølevandspumpning) og ved Licens 1, 18 m 3 /s (DHI 2012a). Produktionen i den sydlige del af Seden Strand ved 0-scenariet er muligvis undervurderet (DHI 2013a). I Odense Kanal, som er en del af området Havn, vil den gennemsnitlige saltholdighed forøges med op til 1,8 psu ved Licens 2 (målt ved Fynsværkets kølevandsindtag), og vandskiftet vil være væsentligt højere end i situationen uden kølevandspumpning. Ved Klintebjerg (se Figur 6-5) kan overtemperaturen i forhold til 0-scenariet nå 1,3 C om vinteren med Licens 2, men vil være 0 1 C om sommeren. Iltforholdene i Odense Kanal forbedres som følge af det øgede vandskifte, idet perioderne med lave iltkoncentrationer (< 4 g/m 3 ) over bunden reduceres med ca. 25 %. Koncentrationen af næringsstoffer reduceres med 5 10 % i forhold til 0-scenariet, og der sker et lille (1 2 %) fald i den samlede årlige primærproduktion. Samtidig sker der en forskydning af produktionen fra planktonalger ( % sommerbiomasse) til makroalger ( % sommerbiomasse). Den begrænsede mængde ålegræs i området vest for Vigelsø påvirkes ikke i noget signifikant omfang. I yderfjorden vil effekterne på saltholdigheden være minimale. Temperaturforøgelsen i forhold til 0- scenariet er i gennemsnit 0,1 C (maksimalt 0,5 C) ved station ODF17 i yderfjordens sydlige del ved Licens 2. I forhold til 0-scenariet ses en forøgelse af kvælstofkoncentrationen (< 1 %), en forøgelse af sommerbiomassen af planktonalger på ca. 4 % samt en forøgelse af tidsrummet med iltsvind på 10 %. Iltsvindet vil stadig være begrænset. Effekterne på ålegræs og makroalger må betegnes som ubetydelige. En sammenligning af scenarierne Licens 1 18 m 3 /s og Uden varme 18 m 3 /s viser generelt, at de økologiske effekter af kølevandsudledningen foranlediges af såvel kølevandets cirkulering som af den udledte varme. Den samlede årlige primærproduktion i Seden Strand er høj og øges som en følge af begge faktorer. Begge faktorer forårsager endvidere det øgede bentiske iltforbrug i Seden Strand. Af de 2 faktorer har kølevandets cirkulering den største betydning angående det foranledigede øgede iltsvind i yderfjorden samt for den øgede produktion af makrofytter primært søsalat i Seden Strand. For en mere fyldestgørende vurdering af kølevandsudledningens påvirkning af natur og vandmiljø henvises til Naturstyrelsens vurdering i habitatvurderingen se bilag 2 til denne VVM redegørelse.

97 Side 95 af Resultater af beregningerne, Licens 1, variant med 24 m 3 /s Scenariet beskrives relativt summarisk, idet det dels ikke er energiøkonomisk effektivt, dels ikke er realisabelt med den forventede fremtidige pumpekapacitet. I dette scenarie vil saltvandskilens udbredelse i Odense Å opstrøms sammenløbet med Odense Gl. Kanal være praktisk talt uændret i forhold til hovedscenariet (18 eller 20 m 3 /s) og den aktuelle drift. Den gennemsnitlige saltholdighed i overfladelaget nedstrøms sammenløbet vil være 12 12,5 psu højere end i 0- scenariet og dermed ca. 1,5 psu højere end ved 20 m 3 /s. Dette scenarie har således hovedsageligt ændrede hydrodynamiske effekter i Odense Å og den sydvestlige del af Seden Strand (nær åmundingen), mens forholdene i resten af området er relativt uforandrede i forhold til ovenstående scenarie. Den økologiske model viser, at iltforholdene i Odense Kanal (område Havn ) forbedres yderligere ved den øgede cirkulation, om end differencen i forhold til scenariet med 18 m 3 /s eller 20 m 3 /s er relativt marginal. Biomassen af planktonalger i området formindskes, mens mængden af makroalger øges tilsvarende. I Seden Strand reduceres koncentrationen af næringsstoffer yderligere, på bekostning af en marginal forøgelse af koncentrationerne i yderfjorden. Sommerbiomassen af planktonalger i Seden Strand reduceres ligeledes, mens produktionen af makroalger øges fra 9 til 9,5 % i forhold til scenariet med 18 m 3 /s. I yderfjorden sker der en mindre øgning i plankton produktionen i visse dele af a fjorden, ligesom der også sker en mindre øgning i det foranledigede iltsvind. Den øgede cirkulation medfører bedre iltforhold i Odense Kanal og nedsat produktion af planktonalger. Samtidig reduceres de maksimale og gennemsnitlige overtemperaturer i Odense Å og i de indre dele af Seden Strand. Til gengæld vil saltpåvirkningen af Odense Å øges med en forventet negativ konsekvens for naturtypen 3260 Vandløb med vandplanter. Det må ligeledes forventes, at grænsen for foretagelse af en faunabestemmelse ud fa en DVFI yderligere vil forskydes op i vandløbet. Hertil kommer at den negative påvirkning af økologien fra kølevandssystemets vandindtag og forløbet gennem værket alt andet lige også må forventes øget i form af øget mortalitet af zooplankton, planteplankton, fiskeæg, fiskelarver og fisk. 6.3 Betydning i forhold til vandplanmålsætninger Målsætningen for såvel Odense Fjord som den nederste del af Odense Å er i de gældende vandplaner god økologisk tilstand. Tilstanden i Odense Fjord er vurderet til moderat økologisk tilstand, mens tilstanden i den nederste del af Odense Å ikke har kunnet vurderes pga. manglende vurderingsmetode for den økologiske tilstand i saltvandspåvirkede vandløb. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kølevandsudledningen i væsentligt omfang påvirker vandmiljøet i Odense Å, i Seden Strand og i yderfjorden. Påvirkningerne er i strid med vandplanerne målsætninger. Dette er begrundet i nedenstående.

98 Side 96 af 183 Odense Å: Udledning af op mod m³/sek. opvarmet saltholdigt kølevand i Odense Ås knap 1,4 m³/sek. (den omtrentlige medianminimumsvandføring) ændrer momentant de nederste 900 m af åen til et vandløb overtaget af kølevandsstrømningen. Udledningen vil foranledige en temperaturstigning i Odense Å på op mod 6,5 C og stigningen vil være over 3 C i % af tiden afhængig af kølevandsflowets størrelse. Varmepåvirkningen vil ikke kunne overholde kravene i medfør af det tidligere Fiskevandsdirektiv, den danske vejledning på området samt de vejledende kravværdier i den netop vedtagne vandplan. Fiskevandsdirektivet er nu bortfaldet og beskyttelsen forudsat videreført i vandplanen. De vejledende kravværdier i Vandplan fordrer, at der maksimalt må forekomme en temperaturændring på 1,5 3 C som en følge af den termiske udledning afhængig af fiskefaunaen på den pågældende strækning. Ud fra den nuværende viden om strækningens fiskefauna, samt under hensyntagen til strækningens nuværende skikkelse, vurderer Naturstyrelsen, at der for strækningen kan gælde en vejledende kravværdi på 3 C maksimalt overskredet i 2 % af tiden svarende til den bindende kravværdi i det tidligere Fiskevandsdirektiv gældende for karpefiskevand. I henhold til det tidligere direktiv gjaldt endvidere, at bratte temperaturstigninger skal undgås. Da der reelt ikke er tale om en opblanding af kølevandet i åvandet om sommeren/eftersommeren vurderes den foranledigede temperaturstigning at være momentan. Det salte kølevand foranlediger, at der er en væsentlig øget saltholdighed i forhold til en referencesituation med alene en naturlig tidevandsgenereret saltholdighed i den nedre del af Odense Å. Der foranlediges hermed også en saltvandskile, der vurderet ud fra bestemmelser af ferskvandsfaunaen - strækker sig mere end 3,1 km op i vandløbet regnet fra udmundingen i Seden Strand. I nævnte afstand fra åens udmunding konstaterer Naturstyrelsen således, at bundfaunaen er saltvandspåvirket i et omfang, hvor anvendelse af DVFI ikke er mulig. I en afstand af 5,3 km. fra udmundingen er der en sikker fersk bundfauna i åen, og en sikker bestemmelse af DVFI. Naturstyrelsen har ikke undersøgelser af bundfaunaen imellem de 2 punkter. Det foranlediges herved, at der er en længere strækning, i forhold til en referencesituation, hvor ferskvandsfaunaen har måttet vige for en mere saltvandsrelateret fauna, jfr. ovenstående undersøgelser af bundfaunaen og af DVFI på den nedre strækning af Odense Å. Saltvandskilens indflydelse på floraen er beskrevet i afsnit under naturtype 3260 vandløb med vandplanter. Kølevandsudledningens påvirkning af vandrefisk er behandlet i kapitel 6.5. Seden Strand: Udledningen vil foranledige en overtemperatur på op mod 4 C i den sydvestlige del af vandområdet, og i gennemsnit over året og ud over vandområdet på 0,3 1,7 C. Herved foranlediges, at områder og varighed af perioder øges, hvor vækst af ålegræs er hæmmet af temperaturen. Hertil kommer, at dele af vandområdet opnår temperaturer, der overskrider kravene relateret til skaldyrvandsudpegningen. Naturstyrelsen har oplyst, at udpegningen af skaldyrvande i Odense Fjord vil blive revurderet i For Seden Strand betyder cirkuleringen af kølevandet i henhold til DHIs rapport, at denne årligt merbelastes med 605 tons N og med 27 tons P. Merbelastningen fremkommer ved, at kølevandspumpningen bringer vandet med sit indhold af næringssalte til at cirkulere rundt i de berørte vandområder herved

99 Side 97 af 183 foranlediges også, at vandet fra Stavis Å via værkets kølevandssystem tilgår Odense Å og bunden af Seden Strand frem for at gå til yderfjorden via Odense Kanal og strømrenden vest om Vigelsø. En merbelastning, der sammen med varmepåvirkningen bl.a. medvirker til, at produktionen af makroalger i Seden Strand primært af søsalat øges med ca. 9 %. Tilstedeværelsen af især søsalat i Seden Strand er fortsat en væsentlig negativ parameter for vandområdets miljøtilstand. Kølevandsudledningens negative påvirkning i den henseende opvejes efter styrelsens opfattelse ikke af, at udledningen samtidig foranlediger et fald i produktionen af planteplankton i Seden Strand via cirkuleringens resulterende lavere koncentration af næringsstoffer og lavere opholdstid i vandområdet. Den af kølevandsudledningen foranledigede merbelastning af Seden Strand med N og P kan sættes i forhold til, at belastningen af Seden Strand i 2004 fra andre landbaserede kilder var tons N og 42 tons P. I den nu vedtagne Vandplan er der en forudsat baselineindsats på 142 tons N årligt og et supplerende indsatskrav på 166 tons N årligt således, at der i alt vil være en reduktion i Odense Fjords kvælstofbelastning på 308 tons N årligt med udgangen af Uanset at kølevandsudledningen ikke afstedkommer en merbelastning af den ydre del af Odense Fjord med N og P finder Naturstyrelsen, at udledningen væsentligt modvirker hensigten bag reduktionsmålene i vandplanen, ved negativt at påvirke økologien i såvel Seden Strand som i yderfjorden. Det bentiske iltforbrug i bundsedimentet stiger med ca. 13 % i Seden Strand som en følge af kølevandsudledningen. Et større iltforbrug i bundsedimentet vurderes af Naturstyrelsen, alt andet lige, at have en negativ påvirkning af den rodfæstede vegetation, herunder af ålegræs. Ydrefjorden: Udledningen vil foranledige en overtemperatur på normalt omkring 0,1 C og maksimalt op mod 0,6 C. Udledningen vil foranledige en ca. 5 % øget produktion af planteplankton i yderfjorden samt ca. 10 % øget forekomst af iltsvind. Sidstnævnte primært som en følge af, at der på tidspunkter foranlediges trukket mere iltfattigt bundvand ind i yderfjorden gennem Gabet som en følge af kølevandspumpningen. Sammenfattende konklusion: Sammenfattende kan det af ovenstående konkluderes, at udledningen er medvirkende til, at vandplanens målsætninger ikke kan opfyldes. Som det er beskrevet i afsnit 6.4 om betydningen for Natura områder, vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen af kølevand er samfundsmæssigt bydende nødvendig til udgangen af I høringsudkastet til vandområdeplan er forudsat, at Fynsværkets kølevandsudledning senest i 2021, eller tidligere, ikke længere strider mod målopfyldelse i de berørte vandområder. Naturstyrelsen vil indarbejde afgørelsen om kølevandsudledningen i den endelige vandområdeplan. På denne baggrund finder Miljøstyrelsen, at der kan meddeles en godkendelse til udledning af kølevand frem til udgangen af 2019 se også afsnit Betydning af udledningen for Natura 2000-områderne Dele af Odense Fjord og Odense Å er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, jf. afsnit Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord omfatter den vestlige del af Odense Fjord, en mindre

100 Side 98 af 183 del af de omgivende landarealer samt de nederste 2,5 km af Odense Å (Figur 2-1). Natura 2000-område nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å omfatter dele af Odense Å med tilløb. I dette afsnit beskrives kølevandsudledningens mulige effekter på de naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget), samt de mulige effekter på arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området er fastlagt på baggrund af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Myndighederne er forpligtede til i administrationen af lovgivningen at bidrage til at sikre, at bevaringsmålsætningen kan opfyldes, herunder at træffe foranstaltninger til at undgå (fortsatte) forringelser fra eksisterende aktiviteter og skade fra nye aktiviteter. Når en tilladelse udløber og eventuelt fornys, skal den vurderes i lyset af bevaringsmålsætningen. Det gælder således også kølevandsudledningen, som har negativ påvirkning af Odense Ås og Odense Fjords vandmiljø, og hvor effekterne forudsættes reduceret til et niveau, så skade kan undgås, eller, hvis betingelserne er opfyldt, fravige beskyttelsen, evt. indtil det er muligt at fjerne de negative effekter. Det forhold at kølevandsudledningen også fandt sted på tidspunktet for udpegningen af området ændrer ikke ved forpligtelsen. Vattenfall har beskrevet og vurderet de potentielle effekter på Natura 2000-områderne i rapporten Fynsværkets kølevandsudledning. Habitatvurdering vurdering af Natura 2000-områderne i Odense Fjord og Odense Å i relation til kølevand fra Fynsværket (Orbicon 2012). Miljøstyrelsen er på en række områder uenig med Vattenfall i vurderingerne. Miljøstyrelsen har med bistand fra Naturstyrelsen derfor udarbejdet en ny rapport: Fynsværkets kølevandsudledning, Naturstyrelsens vurdering af udledningens påvirkning af natur og vandmiljø, Habitatvurdering (Bilag 2). Dette afsnit sammenfatter rapporternes hovedpunkter og konklusioner. I forhold til Vattenfalls habitatkonsekvensvurderingen er afsnittet opdateret, så det er i overensstemmelse med det reviderede udpegningsgrundlag for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne per 1. januar 2013 og med det reviderede datagrundlag, der er indeholdt i de nye basisanalyser (Naturstyrelsen 2013b, 2013c). I de tilfælde, hvor det er skønnet relevant, er de nye arter, der er tilføjet udpegningsgrundlaget per 1. januar 2013, behandlet relativt udførligt, idet disse arter ikke tidligere har været vurderet. På enkelte punkter er vurderingerne desuden opdateret på baggrund af nye vurderinger i den nederste del af Odense Å og i Seden Strand (DHI 2013a) Eksisterende forhold Habitatområde nr. 94 Habitatområde nr. 94 er udpeget på baggrund af forekomsten af 22 habitatnaturtyper og én art (Tabel 6-4). Den pågældende art og en del af de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, er terrestriske, og andre naturtyper er ikke repræsenteret i de dele af fjorden, som kan tænkes at blive påvirket af kølevandsudledningen. De potentielt påvirkede naturtyper er markeret med fed i Tabel 6-4.

101 Side 99 af 183 Tabel 6-4. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94, Odense Fjord. Koden svarer til Habitatdirektivets 4- cifrede Natura 2000-kode; * angiver prioriterede naturtyper, som medlemslandene har et særligt ansvar for at bevare; # angiver naturtyper, der er tilføjet udpegningsgrundlaget ved revisionen i Naturtyper, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning, er markeret med fed. Udpegningsgrundlag Skæv vindelsnegl Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1140 Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Enårig vegetation på stenede strandvolde Flerårig vegetation på stenede strande 1220 Kode * Klinter eller klipper ved kysten 1230 # Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1310 Strandenge 1330 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3130 Vandløb med vandplanter 3260 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4010 Tørre dværgbusksamfund (heder) 4030 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 5130 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6210* # Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6410 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 6430 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7220* Rigkær 7230 Bøgeskove på muldbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Der har gennem årene hersket betydelig usikkerhed med hensyn til udbredelsen af de marine naturtyper i Odense Fjord. Ifølge den oprindelige basisanalyse (Fyns Amt 2006b) udgøres størstedelen af arealet i Habitatområde nr. 94 af naturtype 1110 (sandbanker med vedvarende dække af havvand), mens de dybere dele af fjorden, ved sejlrenden og Egense Dyb, er klassificeret som naturtype 1160 (større lavvandede bugter og vige). Nye kortlægningsdata fra 2012 baseret på sidescan sonar, videoundersøgelser og tolkning af ortofotos tyder imidlertid på, at sandfladerne i Odense Fjord ikke kan karakteriseres som sandbanker, hvorfor stort set hele den marine del af habitatområdet nu er klassificeret som naturtype 1160 (Naturstyrelsen 2013b). Bevaringsmålsætningen og kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de samme for de to naturtyper. Det er derfor uden betydning for miljøkonsekvensvurderingen, om området klassificeres som naturtype 1110 eller Naturtype 1140 (mudder- og sandflader blottet ved ebbe) er kun kortlagt til at findes i et mindre område i Odense Fjords nordvestligste del (Fyns Amt 2006b). Der findes dog store områder i fjorden med sandbund på mindre end 0,5 m dybde, som i perioder kan være tørlagt og derved falder inden for definitionen af naturtype 1140 (Naturstyrelsen 2013b). Således er en række kystnære arealer i Seden Strand vurderet at kunne tilhøre denne naturtype (Naturstyrelsen 2012, Figur 6-13).

102 Side 100 af 183 Figur Udbredelsen af habitatnaturtyper i den sydlige del af Habitatområde nr. 94, baseret på Naturstyrelsen Odenses kortlægning i 2011 (Naturstyrelsen 2012). Bemærk at det store område, der på kortet er markeret som naturtype 1110 (uden for de stiplede linjer), senere er omklassificeret til naturtype 1160 (Naturstyrelsen 2013b). Naturtype 1170 (rev), der i Odense Fjord optræder i form af biogene rev (blåmuslingebanker), er ved kortlægningen i 2011 fundet i kvisselen langs Stige Ø og videre nordpå, hvor naturtypen forekommer på begge sider af sejlrenden, især på 2-3 meters dybde (Naturstyrelsen 2012, Figur 6-13). Naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) findes efter den seneste Natura 2000-basisanalyse kun som enkelte småsøer i den ydre del af Odense Fjord (oplyst fra Naturstyrelsen).

103 Side 101 af 183 Strandenge (naturtype 1330) er vidt og sammenhængende udbredt langs fjordens beskyttede kyster med store forekomster i områdets nordvestlige del, på den sydlige del af Vigelsø, langs Odense Ås udløb og andre steder i bunden af Odense Fjord. Enårig strandengsvegetation (naturtype 1310) indgår mosaikagtigt som en del af den saltvandspåvirkede strandeng (Fyns Amt 2006b, Naturstyrelsen 2013b). Naturtype 1210 og 1220 (henholdsvis enårig og flerårig vegetation på stenede strandvolde) findes primært langs kysten af Enebærodde (Naturstyrelsen 2013b) og vurderes derfor ikke at kunne påvirkes af kølevandsudledningen. Naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) er ikke kortlagt i forbindelse med basisanalyserne; men ved Naturstyrelsen Odenses kortlægning i 2011 blev det konstateret, at naturtypen forekommer i Odense Å på en strækning fra Kertemindevej til 1,4 km før åmundingen (Naturstyrelsen 2012). Naturtypen formodes også at forekomme i Vejrup Å. Naturtype 6430 (urtebræmmer) er ligeledes ikke kortlagt i forbindelse med basisanalyserne; men ved andre undersøgelser (Naturstyrelsen 2012, Orbicon upubl.) er det konstateret, at bredvegetationen langs Odense Å på dele af strækningen nedstrøms Kertemindevej kan henføres til denne naturtype. Bevaringsstatus og -målsætning samt de vigtigste trusler mod naturtyperne er opsummeret i Tabel 6-5. Af de nævnte trusler mod de marine naturtyper vurderes næringsstofbelastningen at være langt den vigtigste, efterfulgt af de høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer. Tabel 6-5. Oversigt over lokal bevaringsstatus, bevaringsmålsætning og de vigtigste trusler mod de naturtyper i Habitatområde nr. 94, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning. angiver, at der ikke er foretaget nogen områdespecifik trusselsvurdering for den pågældende naturtype i Natura 2000-planen. Naturtype* Bevaringsstatus (prognose) Vigtigste trusler ifølge Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011a) 1140 Ugunstig Næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer 1150 Ugunstig Næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer, unaturlige vandstandsforhold 1160 Ugunstig Næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer 1170 Ugunstig Næringsstofbelastning, miljøfarlige stoffer, fiskeri med slæbende redskaber 1310 Ukendt 1330 Ugunstig Tilgroning, unaturlige vandstandsforhold, invasive arter 3260 Ukendt 6430 Ukendt * Naturtype-koderne er forklaret i Tabel 6-4. Bevaringsmålsætning Gunstig bevaringsstatus; det samlede areal af naturtypen skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det (gælder alle de nævnte naturtyper) Odense Fjord tilføres næringsstoffer fra bl.a. renseanlæg, industriudledninger og landbrugsområder fra et opland svarende til 31 % af Fyn samt fra Odense by. Den diffuse afstrømning, primært fra landbrugsarealer, er den mest betydende kilde til både kvælstof og fosfor. Siden midten af 1980 erne er kvælstofaf-

104 Side 102 af 183 strømningen til fjorden reduceret med ca. 21 % og fosforafstrømningen med ca. 80 %, og i de kommende år forventes der at ske en yderligere reduktion af næringsstofbelastningen (Naturstyrelsen 2013a). De reducerede tilførsler betyder, at potentialet for næringsstofbegrænsning af planteplankton og makroalger er væsentlig forøget; men niveauerne er dog fortsat så høje, at miljøtilstanden ikke kan betegnes som stabil. Den reducerede næringsstofbelastning siden 1980 erne har medført, at mængden af trådalger er aftaget i yderfjorden, og at langsomtvoksende brunalger som blæretang og savtang er gået stærkt frem. En tilsvarende fremgang er ikke set for ålegræs, der er gået stærkt tilbage (Figur 6-14). Ålegræssets udbredelse i fjorden påvirkes af flere andre faktorer end koncentrationen af næringsstoffer, herunder bundforhold, fysiske påvirkninger og mulighederne for spredning fra eksisterende bevoksninger, hvilket vanskeliggør den naturlige genetablering (Flindt et al. 2011, Naturstyrelsen 2011c). I Seden Strand er forekomsten af søsalat aftaget, og rodfæstede makrofyter som havgræs og i mindre omfang ålegræs er genindvandret i dele af området (Figur 6-15). Figur Udbredelsen af ålegræs i Odense Fjord i august 1983 og august Det stiplede område i Seden Strand (1983) markerer tilstedeværelse af ålegræs. Fuldt optrukne streger (2005) angiver undersøgte transekter. Kilde: Fyns Amt 2006a.

105 Side 103 af 183 Figur Udbredelsen af søsalat, havgræs og ålegræs i Seden Strand i august 1982 og august Den stiplede linje på kortet øverst til venstre markerer et område med ca. 30 % dækning af ålegræs Kilde: Fyns Amt 2006a. De væsentligste kilder til miljøfarlige stoffer i Odense Fjord kommer fra Odense Å, værftsindustri og losseplads, og jævnlige oprensninger og uddybninger af havne og sejlrender kan føre til fornyet spredning af ophobede stoffer. Der er især tale om TBT, PAH er, PCB og kobber. Der er set både morfologiske, fysiologiske og cytologiske effekter af disse stoffer på strandsnegle, muslinger og ålekvabber i fjorden (Naturstyrelsen 2013a). PAH- og TBT-koncentrationerne vurderes at være så høje, at også planter som ålegræs og havgræs kan være påvirket (Fyns Amt 2006b). Unaturlige vandstandsforhold, herunder inddigning og afvanding, nedsætter områdernes dynamik og vurderes at udgøre en trussel mod habitatområdets kystlaguner, strandsøer og strandenge. Der vurderes desuden at være problemer med tilgroning på næsten 90 % af strandengsarealet, hvor vegetationen desuden trues af invasive plantearter som rynket rose og bukketorn (Naturstyrelsen 2011a). Det er ikke vurderet i Natura 2000-planen, om kølevandsudledningen fra Fynsværket udgør en trussel mod habitatområdets naturtyper og arter.

106 Side 104 af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er udpeget pga. 6 ynglende bilag I arter samt internationalt eller nationalt betydende forekomster af 5 arter af trækfugle (Tabel 6-6). Desuden indgik toppet skallesluger i udpegningsgrundlaget indtil udgangen af 2012, men arten har ikke længere en betydende forekomst i fjorden. Tabel 6-6. Udpegningsgrundlag pr. 1. januar 2013 for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Odense Fjord. # markerer arter, der er tilføjet udpegningsgrundlaget ved revisionen i Arter, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning, er markeret med fed. Art Begrundelse for udpegning Kriterier for udpegning Havørn # Y, Tn F1, F2 Rørhøg Y F3 Klyde Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Knopsvane T F4 Sangsvane T F2, F4 Blishøne T F4 Hjejle # T F2 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. Alle de nævnte fuglearter kan potentielt påvirkes af kølevandsudledningen. Flertallet af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget er knyttet til øer og holme i fjorden, hvor den vigtigste ynglelokalitet igennem en årrække har været Vigelsø (inkl. Skalø og Store Ægholm). Dette gælder alle tre ternearter samt i et vist omfang klyde. Sidstnævnte yngler dog også på strandenge med lav vegetation, især i de naturgenoprettede områder ved Firtalsstranden og Ølundgårds inddæmning lige uden for Natura 2000-området. Havørn har gjort yngleforsøg på Leammer i fjordens nordvestlige del i 2010 og Rørhøg yngler i rørskove langs fjorden; de vigtigste og mest stabile ynglelokaliteter findes i Fjordmarken og ved Odense Ås udløb. Klyder og terner er kolonirugende, og ynglebestandene i Odense Fjord varierer betydeligt fra år til år, både i antal og fordeling. Variationen skyldes fortrinsvis lokale forhold, såsom forekomst af ræve og svingninger i vandstanden på de potentielle ynglelokaliteter. Bestanden af klyde i Odense Fjord har overordnet set været stigende gennem de seneste 30 år; men ynglesuccesen er gennemgående ringe, og størstedelen af fuglene yngler nu uden for Natura 2000-området. Ynglebestandene af terner har vist en faldende tendens, og splitterne og fjordterne synes nu ikke længere at yngle regelmæssigt ved fjorden. Også havternens ynglebestand inden for Natura 2000-området er væsentligt lavere end tidligere. Bevaringsprognosen for alle fire arter er vurderet som ugunstig (Naturstyrelsen 2011a).

107 Side 105 af 183 Trækfuglene på udpegningsgrundlaget er hovedsagelig knyttet til fjordens vandarealer. Sangsvanerne fouragerer dog i vid udstrækning på land og benytter især fjorden til overnatning. Knopsvane og blishøne fouragerer hovedsagelig på vandplanter, især ålegræs og grønalger, men blishøns æder i vintermånederne også en del muslinger. Havørne jager fisk og svømmefugle og findes derfor i et vist omfang de samme steder som blishønsene, men undgår de mest forstyrrede områder. Hjejlerne er knyttet til fjordens vadeflader og strandenge, og Vigelsø synes at være langt den vigtigste lokalitet for arten. Knopsvane og blishøne er begge gået kraftigt tilbage i forhold til udpegningsgrundlaget, der er videreført som bevaringsmålsætning i Natura 2000-planen. I modsætning hertil er antallet af sangsvaner øget, hvilket afspejler den generelle fremgang for den nordvesteuropæiske bestand. Der er ikke fastsat bevaringsmålsætninger for havørn og hjejle, da arterne først er tilføjet udpegningsgrundlaget efter Natura 2000-planens tilblivelse. For sidstnævnte art er der registreret en stigende bestand fra 2004 til 2008 (Naturstyrelsen 2013b). Svømmefuglenes fordeling inden for Natura 2000-området er vist i Figur 6-16.

108 Side 106 af 183 Figur Fordelingen af rastende trækfugle af de fire arter, der tidligere udgjorde udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Odense Fjord. Toppet skallesluger (nederst til højre) udgik af udpegnigsgrundlaget pr. 1. januar Fordelingen (antal fugle/km 2 ) er beregnet ud fra middeltallene ved DMU s landtællinger i 1 x 1 km kvadrater i august-december i perioden Bemærk at tæthedsskalaen varierer. Knopsvaner og blishøns forekommer især i den nordvestlige del af fjorden samt i inderfjorden omkring Vigelsø. Fordelingen formodes at være betinget af såvel omfanget af forstyrrelser som adgangen til føde i form af vandplanter. Områderne med de største tætheder findes således i tilknytning til de jagtfri områder. Samtidig har det nordvestlige område været karakteriseret ved en forholdsvis høj produktion af ålegræs, mens der i det sydlige område er en høj dækning af havgræs og en betydelig produktion af makroalger (Figur 6-15). Ifølge Fyns Amt (2006a) og Therkildsen et al. (2013) ses en tendens til, at fuglene nu ho-

109 Side 107 af 183 vedsagelig forekommer i området ved Vigelsø-Tornø, hvor de tidligere var mere ligeligt fordelt mellem Vigelsø-området og fjordens nordvestlige del; dette skyldes formentlig den kraftige nedgang i ålegræsbestanden i sidstnævnte område (Figur 6-14). Sangsvanernes fordeling er primært betinget af omfanget af forstyrrelser, da arten søger langt størstedelen af føden på land og hovedsagelig bruger fjorden til rast og overnatning. De største koncentrationer forekommer i tilknytning til det jagtfri område ved Vigelsø. Bevaringsstatus og -målsætning samt de vigtigste trusler mod arterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er opsummeret i Tabel 6-7. Tabel 6-7. Oversigt over lokal bevaringsstatus, bevaringsmålsætning og de vigtigste trusler mod de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning. markerer, at der ikke er foretaget nogen vurdering af arten, da den ikke indgik i udpegningsgrundlaget på tidspunktet for Natura 2000-planens udarbejdelse. Art Bevaringsstatus (prognose) Vigtigste trusler ifølge Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011a) Havørn Bevaringsmålsætning Rørhøg Vurderet gunstig Uhensigtsmæssig hydrologi Opretholde gunstig bevaringsstatus; grundlag for en ynglebestand* Klyde Vurderet ugunstig Uhensigtsmæssig hydrologi, tilgroning, prædation Gunstig bevaringsstatus; grundlag for ynglebestand på 60 par Splitterne Vurderet ugunstig Prædation, forstyrrelse Gunstig bevaringsstatus; grundlag for ynglebestand på 200 par Fjordterne Vurderet ugunstig Prædation, forstyrrelse Gunstig bevaringsstatus; grundlag for ynglebestand på 11 par Havterne Vurderet ugunstig Prædation, forstyrrelse Gunstig bevaringsstatus; grundlag for ynglebestand på 248 par Knopsvane Vurderet ugunstig Reduceret fødegrundlag, forstyrrelse Gunstig bevaringsstatus; grundlag for rastende fugle Sangsvane Vurderet gunstig Ingen væsentlige Opretholde gunstig bevaringsstatus; grundlag for 300 rastende fugle Blishøne Vurderet ugunstig Reduceret fødegrundlag, forstyrrelse Hjejle * Udpegningsgrundlaget er 2 ynglepar. Gunstig bevaringsstatus; grundlag for rastende fugle Sammenfattende vurderes de vigtigste trusler at være et forringet fødegrundlag pga. næringsstofbelastning af fjordens vandmiljø (jf. afsnit ), prædation fra ræve i ynglekolonierne på fjordens øer og holme samt menneskelige forstyrrelser i form af jagt, sejlads og landgang på øer og holme i fuglenes yngletid Habitatområde nr. 98 Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, er udpeget på baggrund af forekomsten af 8 habitatnaturtyper og 8 arter (Tabel 6-8). Den nedre (nordlige) afgrænsning af Natura 2000-området er placeret, hvor Odense Å krydser Åsumvej, dvs. 4,7 km opstrøms sammenløbet med Odense Gl. Kanal. Da saltvandskilen ikke kan spores så langt op i åen (jf. afsnit 6.1), vil naturtyper og arter ikke kunne påvirkes af kølevandsudledningen inden for Natura 2000-områdets grænser. De eneste

110 Side 108 af 183 arter på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan påvirkes, er derfor dem, der i dele af deres livscyklus kan bevæge sig ud i fjorden eller de nederste dele af åen; disse arter er markeret med fed i Tabel 6-8. Tabel 6-8. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Koden svarer til Habitatdirektivets 4-cifrede Natura 2000-kode; * angiver prioriterede naturtyper, som medlemslandene har et særligt ansvar for at bevare; # angiver naturtyper, der er tilføjet udpegningsgrundlaget ved revisionen i Arter, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning, er markeret med fed. Udpegningsgrundlag Skæv vindelsnegl Sumpvindelsnegl Tykskallet malermusling Havlampret 1095 Bæklampret Pigsmerling Kode 1014 # Damflagermus 1318 Odder 1355 # Vandløb med vandplanter 3260 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6210 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6230* Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 6430 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7220* Rigkær 7230 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld E0* For de 6 arter, der potentielt kan forekomme i de dele af Odense Å, der påvirkes af kølevandsudledningen, er bevaringsstatus og -målsætning samt de vigtigste trusler opsummeret i Tabel 6-9. Tabel 6-9. Oversigt over lokal bevaringsstatus, bevaringsmålsætning og de vigtigste trusler mod de arter i Habitatområde nr. 98, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning. markerer, at der ikke er foretaget nogen vurdering af arten, da den ikke indgik i udpegningsgrundlaget på tidspunktet for Natura 2000-planens udarbejdelse. Art Tykskallet malermusling* Bevaringsstatus (prognose) Vurderet ugunstig Vigtigste trusler ifølge Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011b) Intensiv vandløbsvedligeholdelse, reguleringer, dårlig vandkvalitet, manglende værtsfisk for larverne Pigsmerling Vurderet gunstig Spærringer, intensiv vandløbsvedligeholdelse Bæklampret Vurderet gunstig Spærringer, intensiv vandløbsvedligeholdelse Havlampret Ukendt Spærringer, intensiv vandløbsvedligeholdelse Bevaringsmålsætning Gunstig bevaringsstatus; levestederne skal forbedres, udvides og sammenkædes; bestandene skal have en optimal alderssammensætning med mange unge individer Gunstig bevaringsstatus; tilstanden og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres eller øges, så der er grundlag for levedygtige bestande

111 Side 109 af 183 Art Bevaringsstatus (prognose) Vigtigste trusler ifølge Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011b) Damflagermus Ukendt (Ingen trusler anført) Odder * Kan påvirkes ved at værtsfiskene (elritser) påvirkes. Bevaringsmålsætning Tykskallet malermusling har sin største, og måske eneste potentielt levedygtige, danske bestand i Odense Å-systemet. Arten forekommer udelukkende opstrøms Odense by. De voksne muslinger er stationære i vandløbets bund og kan derfor ikke påvirkes direkte af kølevandsudledningen. Larverne lever imidlertid på gællerne af værtsfisk, især elritse, hvorfor forhold, der påvirker bestanden af elritser, også kan påvirke bestanden af tykskallet malermusling. Arten synes at reproducere sig dårligt i åsystemet, formentlig bl.a. på grund af manglende værtsfisk. Pigsmerling og bæklampret er begge vidt udbredt i Odense Å, og bestandene synes at være stabile. Bæklampretter gyder i de øvre dele af vandløbene, mens opvækstområderne findes længere nede ad vandløbet, hvor larverne lever nedgravet i områder med sandet, siltet eller dyndet bund. Pigsmerlingens foretrukne bundtype er sand, men arten findes også på siltet bund eller mudderbund, helst hvor der er en mosaik af bar bund og områder med undervandsplanter. Havlampret, der i Danmark ellers kun findes i Nord- og Vestjylland, er inden for de senere år observeret fåtalligt i Odense Å. Havlampretten er en vandrefisk, der vandrer fra havet op i vandløb, hvor den gyder på strækninger med hastigt strømmende vand og stenet, gruset eller sandet bund. Opvækstområderne findes længere nedstrøms, hvor larvernes biologi og foretrukne habitat svarer til bæklamprettens. Damflagermus er registreret i habitatområdet ifølge Natura 2000-planen, men er ikke nævnt i den oprindelige basisanalyse (Fyns Amt 2006c). Arten blev ikke fundet på Fyn i forbindelse med atlasundersøgelsen af danske pattedyr (Baagøe & Jensen 2007), men er efterfølgende fundet ved en mølledam i Lindved Å med nogle få individer både sommer og vinter (Møller et al. 2013, Naturstyrelsen 2013c). Afstanden fra denne lokalitet til Fynsværket er 8-9 km, og det kan ikke helt udelukkes, at der vil kunne findes jagende damflagermus over Seden Strand og den nedre del af Odense Å. Odder er ikke nævnt i Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011b) og blev ikke fundet på Fyn i forbindelse med atlasundersøgelsen (Baagøe & Jensen 2007). Odderen synes dog at være under genindvandring til Fyn og er registreret i Odense Å-systemet i 2007 og Arten er senest fundet ved Bellingebro, ca. 22 km opstrøms åmundingen (Naturstyrelsen 2013c); men der er tidligere (senest i 1979) fundet oddere i fiskeruser i Odense Fjord ( Da oddere vandrer vidt omkring, kan det ikke udelukkes, at de også vil kunne forekomme i den nedre del af Odense Å og ved Seden Strand; men strækningen gennem Odense by må dog formodes at udgøre en væsentlig barriere for artens spredning Bilag IV-arter Kun få bilag IV-arter kan potentielt forekomme i eller ved Odense Fjord og de nedre dele af Odense Å (Søgaard & Asferg 2007, Baagøe & Jensen 2007, Møller et al. 2013, og af disse vurderes kun marsvin at være relevant i forhold til kølevandsudledningen.

112 Side 110 af 183 Farvandene omkring Fyn, især Storebælt og det sydlige Lillebælt, er meget vigtige områder for marsvin (Søgaard & Asferg 2007, Teilmann et al. 2008). Arten registreres hyppigt langs kysten af Nordfyn, men er ikke almindelig i Odense Fjord. Fra de rutinemæssige togter i forbindelse med det nationale og regionale vandmiljøovervågningsprogram foreligger kun en enkelt iagttagelse fra den centrale del af yderfjorden (Fyns Amt 2006b). Tre ud af 37 marsvin, der blev mærket med satellitsendere i de indre danske farvande, blev efterfølgende registreret i Odense Fjord. For to af disse er der kun en enkelt registrering fra fjorden, mens der for det tredje dyr foreligger adskillige registreringer, fordelt over store dele af yderfjorden mod syd til Dræby Fed Vigelsø (Appendix 1 til Teilmann et al. 2008). Der er ingen registreringer af marsvin fra Seden Strand, og pga. de meget lavvandede forhold må det vurderes som usandsynligt, at arten forekommer regelmæssigt i dette område Vurdering af kølevandsudledningens konsekvenser Konsekvensvurderingen er foretaget under hensyn til Natura 2000-planernes bevaringsmålsætninger. Dette indebærer, at der for alle naturtyper og arter, hvor det er vurderet relevant (jf. afsnit 6.4.1), er foretaget en konkret vurdering af, om kølevandsudledningen forhindrer eller modvirker, at en art eller naturtype opnår eller opretholder en gunstig bevaringsstatus inden for området, og/eller forhindrer eller modvirker opfyldelsen af eventuelle kvantitative bevaringsmålsætninger for den pågældende art eller naturtype. Det er desuden vurderet på kølevandsudledningen påvirkning af de identificerede trusler mod arterne og naturtyperne. Vurderingerne bygger delvis på de hydrodynamiske og økologiske modelberegninger, der er beskrevet i afsnit 6.2. Rammen for de økologiske modelberegninger har været Licens 1, der indebærer en større årlig udledning af kølevandsenergi end den ansøgte Licens 2 (jf. afsnit og 6.2.1). De modelbaserede vurderinger kan derfor opfattes som worst case i forhold til de ansøgte kølevandsenergimængder Påvirkninger af marine naturtyper i Habitatområde nr. 94 Kølevandsudledningens samspil med de vigtigste identificerede trusler Cirkulationen af kølevand bevirker, at transporten af næringssalte til Seden Strand øges med tons N og 42 tons P. På grund af den nedsatte opholdstid for vandet i Seden Strand reduceres koncentrationen af næringsstoffer i vandet i Seden Strand og Odense Kanal 8-10 % i forhold til 0-scenariet, mens der i yderfjorden sker en forøgelse af koncentrationen af næringsstoffer i vandet på 0,4 1,0 % (Tabel 6-3). Kølevandsudledningen giver således anledning til en vis omfordeling af næringsstoffer mellem de forskellige dele af Odense Fjord Den samlede næringsstofbelastning ændres ikke. Kølevandsudledningen vurderes ikke at påvirke koncentrationerne af miljøfarlige stoffer, da Fynsværket ikke udleder miljøfarlige stoffer med kølevandet, og kølevandscirkulationen ikke vurderes at bevirke en øget frigivelse af miljøfarlige stoffer fra sedimentet. Naturtype 1160 (lavvandede bugter og vige) Ifølge den seneste kortlægning vurderes denne naturtype at være helt dominerende i den marine del af Natura 2000-området, inklusive Seden Strand (se afsnit ). Det er derfor først og fremmest denne naturtype, der kan påvirkes af kølevandsudledningen.

113 Side 111 af 183 Cirkulationen af kølevand og den dermed forbundne omfordeling af næringsstoffer og forbedrede vilkår for filtrerende bunddyr (se nedenfor) giver anledning til en stærkt formindsket produktion af planteplankton og en øget sigtdybde i Seden Strand. Produktionen af søsalat og andre makroalger øges i de centrale og nordlige dele af Seden Strand, men formindskes i den sydlige del. Den gennemsnitlige forøgelse af søsalat og andre makroalger i Seden Strand er 9 % i forhold til 0-scenariet. Naturstyrelsen har oplyst, at den anser tilstedeværelsen af især søsalt i Seden Strand for fortsat at være en væsentlig negativ parameter for områdets miljøtilstand, og at denne negative påvirkning ikke kan opvejes af den formindskede produktion af planteplankton i Seden Strand. Miljøstyrelsen må på denne baggrund konkludere, at den kombinerede effekt af kølevandscirkulationen og varmeudledningen har en negativ påvirkning af naturtype 1160 (lavvandede bugter og vige). I yderfjorden ses en forøgelse af produktion af planteplankton på ca. 5 %, en uændret sigtdybde og en stort set uændret produktion af makroalger (afsnit 6.2.2). Den rodfæstede vegetation i Odense Fjord omfatter primært ålegræs og havgræs, idet tidligere forekomster af vandaks og vandkrans nu stort set er forsvundet, formentlig som følge af eutrofieringen. Den aktuelle dybdegrænse for ålegræs er 2,6 m i yderfjorden og 2,0 m i Seden Strand (Naturstyrelsen 2013a). De nye modelberegninger (afsnit 6.2) omfatter kun ålegræs som repræsentant for den rodfæstede vegetation. Modelkørslerne viser, at den meget begrænsede mængde ålegræs i Seden Strand ikke synes at blive påvirket af kølevandsudledningen. Ålegræsbiomassen i områderne Yderfjord Øst og Yderfjord Vest 1 påvirkes ligeledes ikke, hvorimod modellen viser en marginal nedgang i ålegræssets produktion og biomasse i Yderfjord Vest 2. De forbedrede lysforhold i Seden Strand, som følger af kølevandscirkulationen, burde alt andet lige føre til en øget udbredelse af ålegræs; men dette er ifølge modelberegningerne ikke tilfældet. Overtemperaturen kan hæmme ålegræssets vækst, idet dødeligheden hos ålegræs stiger markant ved en forøgelse af temperaturen fra 20 til 25 C; men denne effekt modvirkes af en højere og mere stabil salinitet, idet ålegræs trives bedst ved saliniteter over 15 psu. Den manglende positive effekt kan skyldes, at også andre faktorer end lysnedtrængningen påvirker ålegræssets reetablering (jf. afsnit 6.2.1); men det er også muligt, at forekomsten ved 0-scenariet overvurderes af modellen (se afsnit 7.1), således at den positive effekt af stabiliseringen af saliniteten undervurderes. Naturstyrelsen vurderer, at det øgede bentiske iltforbrug i bundsedimentet (13 % i Seden Strand) alt andet lige vil have en negativ påvirkning på den rodfæstede vegetation, herunder ålegræs. Iltforholdene i sedimentet indgår ikke i DHI s modelberegninger. Den rodfæstede vegetation i Seden Strand er domineret af havgræs, som ikke er medtaget i de nyeste modeller. Der foreligger dog en serie ældre modelleringer (DHI 2001), hvor biomassen af den rodfæstede vegetation er modelleret som havgræs + ålegræs. Ifølge disse modelberegninger bevirker kølevandsudledningen en øget biomasse af rodfæstet vegetation i Seden Strand især i den vestlige del hvor havgræs er den dominerende blomsterplante. I yderfjorden, hvor ålegræs spiller en større rolle, er ændringerne minimale, hvilket er i overensstemmelse med de nye modelberegninger. Sammenfattende indikerer modelberegningerne, at kølevandsudledningen har en positiv (havgræs) eller tilnærmelsesvis neutral (ålegræs) effekt på den bentiske vegetations dækning og dybdeudbredelse. Kølevandsudledningen vurderes således ikke at modvirke retablering af ålegræsbevoksningerne i fjorden. Det er imidlertid Naturstyrelsens vurdering, at temperaturpåvirkning og det øgede bentiske iltforbrug negativt kan påvirke produktionen af ålegræs i Seden Strand.

114 Side 112 af 183 Makrofaunaen domineres af filtrerende muslinger og børsteorme. Forekomsten af en arts- og individrig bundfauna i hele Odense Fjord hænger bl.a. sammen med, at iltsvind i fjorden kun forekommer som korterevarende, lokale hændelser (Fyns Amt 2006a). Cirkulationen af kølevand medfører en marginal forbedring af iltforholdene i Seden Strand, mens hyppigheden af iltsvind i de dybere dele af yderfjorden forøges med ca. 10 % primært ved øget indstrømning af iltfattigt bundvand fra Kattegat. Hyppigheden af iltsvind må dog stadig betegnes som relativ lav. Ved cirkulationen igennem Fynsværkets kølevandssystem dræbes ca. 82 % af planteplanktonnet og ca. 57 % af zooplanktonnet i det gennemstrømmende vand. Det dræbte og delvist nedbrudte plankton kan stadig tjene som føde for filtratorer; men fødemængden, der er til rådighed for filtrerende bunddyr i Seden Strand som helhed, må dog formodes at være noget lavere end i 0-scenariet uden kølevandscirkulation. Naturtype 1140 (mudder- og sandflader) Kølevandsudledningen bevirker ifølge modelberegningerne en let forøget produktion og biomasse af bentiske diatoméer og andre mikroalger i de indre dele af Odense Fjord. Produktionen af makroalger forøges i Seden Strand med ca. 9 % som helhed, men dominansen af søsalat (der let går i drift) reduceres i den sydlige del af området. Naturstyrelsen vurderer, at den øgede vandtemperatur og produktion af søsalat kan påvirke de fleste af naturtypens lokaliteter i Seden Strand negativt. Naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) Der er ikke registreret kystlaguner i Odense Fjord. De få strandsøer, som er registreret, er beliggende så langt fra Fynsværkets kølevandsudledning, at der ikke kan ske en påvirkning. Naturtype 1170 (rev) Blåmuslingers vækst og overlevelse påvirkes negativt af temperaturer over 25 C, mens en højere saltholdighed påvirker væksten positivt. Der er blåmuslingebanker i Odense Gl. Kanal, hvilket bekræfter litteraturangivelser af, at overlevelse er mulig op til C. Ved sejlrenden vest for Vigelsø, hvor blåmuslingebankerne har deres hovedudbredelse, virker kølevandsudledningen stabiliserende på saltholdigheden, uden at den kritiske temperatur overskrides, og kølevandseffekten må derfor betegnes som neutral til svagt positiv i dette område. Længere sydpå langs Seden Kvissel er overtemperaturen højere og vil i perioder formentlig kunne virke begrænsende på muslingernes vækst; men samtidig stabiliseres saltholdigheden, således at den kun yderst sjældent kommer under 10 psu, hvilket øger væksten. Samlet set vurderes effekten på naturtypen som neutral. Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de marine naturtyper er sammenfattet i Tabel Tabel Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de marine naturtyper i Habitatområde nr. 94. Naturtype (kode) Betegnelse Effekt af kølevandsudledning 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Vurderet samlet set negativ 1150 Kystlaguner og strandsøer Ingen påvirkning 1160 Større lavvandede bugter og vige Vurderet samlet set negativ 1170 Rev (muslingebanker) Vurderet samlet set neutral

115 Side 113 af Påvirkninger af øvrige naturtyper i Habitatområde nr. 94 Naturtype 1310 og 1330 (énårig hhv. flerårig strandengsvegetation) Strandengs-naturtyperne trues først og fremmest af unaturlige vandstandsforhold og tilgroning. Kølevandsudledningen er uden betydning for disse trusler. Naturtyperne oversvømmes med jævne mellemrum. I perioderne mellem oversvømmelserne påvirkes temperatur og saltholdighed af ind- og udstråling, nedbør og fordampning. På langt størstedelen af strandengsarealet dominerer disse processer, især fordampningen, over tilførslen af saltholdigt vand. Kølevandsudledningens effekt på saltkoncentrationen er derfor relativt ubetydelig. Der er dog tale om en naturligt forekommende tilstand. Den øgede saltvandspåvirkning vurderes ikke at udgøre en forringelse af naturtypens tilstand, idet den muliggør, at de salttålende (eu- og mesohalobe) arter, der er karakteristiske for naturtyperne 1310 og 1330, får bedre vilkår på bekostning af de mere vidt udbredte, oligohalobe arter. Sidstnævnte kan dog stadig trives på de øvre, mindre saltpåvirkede dele af strandengene. Temperatureffekten af det tilførte kølevand vurderes som relativt ubetydelig i sammenligning med effekten af solindstrålingen og vurderes ikke at påvirke vegetationen negativt. Naturtype 3260 og 6430 (vandløb med vandplanter og bræmmer med høje urter) Disse naturtyper er ikke trusselsvurderet inden for habitatområdet. De vigtigste trusler vurderes generelt at være faktorer som eutrofiering, ændrede hydrologiske forhold, begrænsning af den naturlige dynamik, grødeskæring og oprensninger, intensiv græsning på bredderne etc. (Søgaard et al. 2005). Kølevandsudledningen påvirker de hydrologiske forhold og skaber derved en saltvandspåvirkning i en strækning, som naturligt er en del af naturtype 3260, vandløb med vandplanter. I Odense Å er udbredelsen af naturtype 3260 inden for Habitatområde nr. 94 begrænset til en strækning på ca. 1,1 km nedstrøms Kertemindevej, hvorimod de nederste 1,4 km af åen ved en kortlægning i 2011 ikke er vurderet at tilhøre naturtypen pga. mangel på vandplanter (Naturstyrelsen 2012) 4. Denne del af åen er kendetegnet ved en stor vanddybde, stejle brinker, til tider store vandføringer, saltvandspåvirkning og ustabil sandbund, hvilket tilsammen gør det svært for undervandsplanter at etablere sig. Beskrivelsen og vurderingen i Habitatvurderingen (Orbicon 2012) af kølevandsudledningens potentielle påvirkning af naturtype 3260, vandløb med vandplanter, er efterfølgende uddybet i et notat til Naturstyrelsen (Orbicon 2013b). Konklusionerne i dette notat er indarbejdet i nedenstående tekst sammen med Naturstyrelsens vurdering af notatet (Naturstyrelsen 2014a). Ingen af de plantearter, der normalt forekommer i de nedre dele af større vandløb, vurderes at være følsomme over for en temperaturstigning. Dette skyldes, at de pågældende arter typisk også forekommer i søer og damme, hvor temperaturen er højere end i åerne. Modelberegninger viser, at der ved den nuværende udledning af kølevand i sommerperioder med lav vandføring i åen kan strække sig en saltvandskile fra åmundingen op til m opstrøms for sammenløbet med Odense Gl. Kanal (Figur 6-8). Dette svarer til den nedstrøms grænse for forekomsten af 4 Det bemærkes, at der godt kan være arealer inden for en bruttoafgrænsning af et habitatområde, som ikke tilhører nogen habitatnaturtype.

116 Side 114 af 183 undervandsplanter. Grænsen falder imidlertid også sammen med en forøgelse af vanddybden fra ca. 1,0 til ca. 1,5 m, hvilket ligeledes påvirker planternes vækstmuligheder. På baggrund af de målte koncentrationer af suspenderet stof i den nedre del af Odense Å er det vurderet, at den lysbetingede dybdegrænse for undervandsplanter i denne del af åen ligger et sted mellem 1,0 og 1,6 m (K. Sand-Jensen pers. Komm med Orbicon). Naturstyrelsen vurderer, at de benyttede værdier for åens indhold af suspenderede stoffer ikke er repræsentative for den aktuelle strækning, da de stammer fra en station 9 km opstrøms. Denne station er belastet af materiale fra regnvandsbetingede overløb i Odense by, udløb fra Ejby Mølle Renseanlæg, samt af materiale foranlediget af 3 opstemninger i Odense by. Naturstyrelsens medarbejdere, som udfører feltarbejde på strækningen, har noteret, at vandet på strækningen, hvor der kan forekomme saltvandspåvirkning, har stor klarhed. Faunaklassen er bedømt til 6 efter DVFI. Det er Naturstyrelsens vurdering, at der er et potentiale for tilstedeværelse af vandplanter i henhold til naturtypen ned til ca m fra åens udmunding i Seden Strand ud fra de modellerede saltprofiler i åen med og uden kølevandsudledning. I 0-scenariet uden kølevandscirkulation vil saltvandskilen ifølge modelberegningerne strække sig m opstrøms sammenløbet i perioder med lav vandføring. Nedstrøms denne grænse vil der uanset vanddybden ikke kunne vokse vandplanter, der indikerer naturtype 3260, pga. den til tider høje og stærkt svingende salinitet. I praksis kan den varierende saltpåvirkning også i situationen uden kølevandsudledning - samt dybdeforholdene indebære, at vandplanterne i 0-scenariet ikke kan findes på de nederste ca m af Odense Å. Naturstyrelsen konkluderer, at det salte kølevand foranlediger, at naturtypen fjernes på en strækning af ca. 440 m i forhold til referencesituationen uden kølevandspåvirkning. Det vil sige, at ca. 29 % af den potentielt mulige naturtypestrækning i Odense Å inden for habitatområdet foranlediges fjernet af påvirkningen i den forbindelse har Naturstyrelsen regnet den potentielt mulige naturtypestrækning til at begynde ca m fra åudmundingen og strække sig op til habitatområdets afgrænsning ca m fra åudmundingen. Fynsværket konkluderer i udkast til VVM redegørelse, at det ikke kan udelukkes, at kølevandsudledningen medvirker til at mindske arealet med naturtype 3260 ved at øge saltvandskilens udbredelse i åen. Miljøstyrelsen er enig i Naturstyrelsens konklusion om, at kølevandsudledningen reducerer naturtype 3260 og dermed skader Natura 2000-området, og derfor ikke kan tillades. Kølevandsudledningen kunne i øvrigt heller ikke godkendes ud fra Fynsværkets konklusion, idet habitatbeskyttelsen skal administreres ud fra forsigtighedsprincippet. Miljøstyrelsen sammenfattende konklusion fremgår af afsnit For naturtype 6430, bræmmer med høje urter, vurderes det som usandsynligt, at kølevandsudledningen kan påvirke naturtypens areal, artssammensætning m.m. i nævneværdigt omfang. Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de nævnte naturtyper er sammenfattet i Tabel 6-11.

117 Side 115 af 183 Tabel Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de ferske og semi-terrestriske naturtyper i Habitatområde nr. 94, der potentielt kan påvirkes. Naturtype (kode) Betegnelse 1310 Enårig strandengsvegetation Neutral 1330 Strandenge Neutral Effekt af kølevandsudledning 3260 Vandløb med vandplanter Negativ pga. forlænget saltvandskile 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb Neutral Påvirkninger af arter i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Kølevandsudledningens samspil med de vigtigste identificerede trusler Kølevandsudledningen er uden betydning eller af helt marginal betydning i forhold til flertallet af de identificerede trusler mod fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Dette gælder både for prædation og menneskelig forstyrrelse, der er meget væsentlige trusler mod adskillige af arterne (jf. Tabel 6-7), og for tilgroning og uhensigtsmæssige vandstandsforhold, der påvirker ynglemulighederne for rørhøg og klyde negativt. Det kan derimod ikke på forhånd udelukkes, at kølevandsudledningen kan påvirke de pågældende fuglearters fødegrundlag negativt. De planteædende arter (svaner og blishøns) udnytter såvel rodfæstet vegetation (ålegræs, havgræs) som makroalger (søsalat, trådalger, kransnålalger), men ikke planktonalger. Den forskydning af produktionen fra planktonalger mod makrovegetation, som følger af kølevandsudledningen, har derfor alt andet lige en positiv effekt på fødegrundlaget. Fødemængderne på land, hvor især sangsvaner fouragerer på vintergrønne marker, berøres ikke af kølevandsudledningen. Havørne jager blishøns og andre svømmefugle (dog ikke svaner). De faktorer, der påvirker byttedyrenes fødegrundlag, påvirker således også havørnens. De fiskeædende arter (terner og til dels havørn) er ret opportunistiske og udnytter generelt de fiskearter, der er hyppigst forekommende og tilgængelige i et område. Undersøgelser af fiskebestanden i Odense Fjord viser, at bestanden er i god overensstemmelse med, hvad der kunne forventes i det pågældende område (Boll 2006). Det kan dog ikke udelukkes, at den øgede mortalitet af plante- og zooplankton, der følger af kølevandscirkulationen, kan have en negativ effekt på bestandene af fiskearter, der i vid udstrækning lever af zooplankton (fx kutlinger, hundestejler og tangsnarre). På den anden side kan den positive effekt af den mere stabile salinitet på en række bundinvertebrater bevirke, at andre fiskearter tiltager i antal. Fødegrundlaget for klyde udgøres af bundinvertebrater, som findes på helt lavt vand. Kølevandsudledningens effekt på disse fødeemner vurderes som neutral eller eventuelt svagt positiv pga. den mere stabile salinitet. Bundinvertebrater kan også i mindre omfang udnyttes af hjejler, der fouragerer på vadefladerne. Hjejler fouragerer dog oftest på strandenge og marker, og deres fødeemner kan derfor kun i ubetydeligt omfang påvirkes af kølevandsudledningen.

118 Side 116 af 183 På baggrund af de ret stabile kølevandsenergimængder gennem mere end 50 år må det anses for usandsynligt, at eventuelle frem- og tilbagegange for arter i udpegningsgrundlaget siden udpegningen kan skyldes kølevandsudledningen. Havørn Havørn skal sikres gammel, åben og uforstyrret løvskov til redeplacering samt passende kyststrækninger til fouragering (Søgaard et al. 2005). Artens ynglemuligheder inden for Natura 2000-området synes p.t. at være begrænset af ulovlig forfølgelse og mangel på egnede, uforstyrrede ynglesteder. Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for disse forhold. Der er ikke defineret kriterier for gunstig bevaringsstatus for havørn som trækfugl. Kølevandsudledningen vurderes ikke at påvirke fødegrundlaget i form af blishøns og andre svømmefugle negativt (se nedenfor). For den del af fødegrundlaget, der består af fisk, vurderes kølevandsudledningen at have en svagt negativ effekt på visse fiskebestande i fjorden og en svagt positiv effekt på andre. En eventuel effekt heraf vil afhænge af, i hvilket omfang ændringerne påvirker de størrelsesklasser, der er attraktive for havørne. Rørhøg Rørhøg skal sikres forekomst af vanddækket rørskov med egnede redemuligheder. Kølevandsudledningen vurderes ikke at påvirke arealet med rørskov og vurderes heller ikke at påvirke graden af vanddækning. Rørhøg forekommer også i saltvandspåvirket rørskov, og den øgede saltholdighed vurderes ikke at udgøre et problem for arten. Fødegrundlaget vurderes ikke at blive påvirket, da arten helt overvejende fouragerer over land. Klyde Kølevandsudledningen er uden betydning i relation til de vigtigste trusler mod arten (prædation og uhensigtsmæssig hydrologi). Udledningen vurderes også at være uden væsentlig betydning for vegetationen og de økologiske forhold i øvrigt på ynglepladserne. Fødegrundlaget vurderes ikke at blive påvirket i negativ retning. Splitterne Splitternens forsvinden som ynglefugl i Odense Fjord vurderes at skyldes prædation i yngleområderne. Arten lever fortrinsvis af tobiser og sildefisk, som fanges i marine områder, og i overensstemmelse hermed fouragerede splitternerne fra Odense Fjord fortrinsvis i Kattegat. Kølevandsudledningen vurderes derfor ikke at have påvirket artens fourageringsmuligheder i området. Fjordterne og havterne Kølevandsudledningen er uden betydning i relation til de vigtigste trusler mod arterne (prædation og forstyrrelser i yngleområderne). Fjord- og havterner er ret fleksible med hensyn til valg af fourageringsområde og fiskearter Som beskrevet ovenfor vurderes udledningen at medføre en let reduktion af visse fiskebestande i Seden Strand. Dette kan påvirke fødegrundlaget for terner, men det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere omfanget af påvirkningen. Knopsvane Kølevandsudledningen bevirker ifølge modelberegningerne (DHI 2012a) en let forøgelse af biomassen af havgræs og makroalger i Seden Strand, mens de sparsomme mængder ålegræs ikke påvirkes. I yderfjordens vestlige del ses en marginal reduktion i biomassen af ålegræs, der kompenseres af en lille stigning i mængden af havgræs, mens mængden af makroalger er stort set uændret. Produktionsforholdene i de jagtfri områder, hvor størstedelen af fuglene opholder sig, er relativt upåvirkede. Kølevandsudlednin-

119 Side 117 af 183 gen vurderes ikke at påvirke knopsvanernes fourageringsmuligheder negativt. Nedgangen i antallet af rastende knopsvaner i Odense Fjord i 1980 erne falder sammen med ålegræssets forsvinden fra store dele af yderfjorden som følge af eutrofiering og er uden forbindelse med kølevandsudledningen. Sangsvane Sangsvanernes fouragerings- og overnatningsmuligheder i området vurderes ikke at blive negativt påvirket af kølevandsudledningen, da sangsvanen fouragerer på land. Blishøne Som beskrevet for knopsvane vurderes kølevandsudledningen at bevirke en let forøgelse af mængden af egnet planteføde i Seden Strand, mens forholdene i yderfjorden er stort set uændrede. Blishøns kan dog påvirkes negativt af en reduktion af biomassen af muslinger. Hjejle Hjejler skal sikres åbne enge og græsmarker med lav vegetation (Søgaard et al. 2005). Artens muligheder for at opretholde en gunstig bevaringsstatus i området er derfor primært bestemt af driften af strandengene, især i artens kerneområde på Vigelsø. Kølevandsudledningen er uden betydning i denne sammenhæng. Fødegrundlaget påvirkes ikke eller kun i helt ubetydeligt omfang. Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de nævnte arter er sammenfattet i Tabel Tabel Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75. Art Havørn Rørhøg Klyde Splitterne Fjordterne Havterne Knopsvane Sangsvane Blishøne Hjejle Effekt af kølevandsudledning Ingen eller ubetydelig Ingen Ubetydelig Ingen Eventuelt negativ Eventuelt negativ Vurderet samlet set ubetydelig eller svagt positiv Ingen eller ubetydelig Svagt negativ Ingen eller ubetydelig Påvirkninger af arter i Habitatområde nr. 98 De primære trusler mod arterne på udpegningsgrundlaget (intensiv vandløbsvedligeholdelse, spærringer og reguleringer) er uden sammenhæng med kølevandsudledningen. Tykskallet malermusling Tykskallet malermusling kan påvirkes ved at larvernes værtsfisk (elritser) påvirkes. Elritser forekommer stort set ikke i åernes nedre dele og vandrer ikke ud i brakvand. Det vurderes derfor som usandsynligt, at bestanden af elritser vil kunne påvirkes af kølevandsudledningen. Pigsmerling og bæklampret

120 Side 118 af 183 Pigsmerling og larver af bæklampret forekommer begge i de nedre dele af vandløbet; men da de ikke vandrer ud i brakvand, vurderes de ikke at kunne blive påvirket af kølevandsudledningen. Effekter af en forøget udbredelse af saltvandskilen kan gennem begrænsning af levestederne have en negativ effekt på bestanden. Havlampret Havlampretter kan potentielt påvirkes af kølevandsudledningen, da arten vandrer fra havet op i vandløb for at gyde, og de nyforvandlede 5 fisk vandrer den modsatte vej. Larvernes opvækstområde svarer omtrent til bæklamprettens. Som for denne art vurderes kølevandsudledningen ikke at medføre nævneværdige forringelser af opvækstvilkårene. Kølevandsudledningens mulige påvirkning af op- og nedtrækket af vandrefisk er behandlet i afsnit 6.5. På baggrund af data for havørred konkluderes, at effekter på opgangen, gydningen eller udtrækket kan påvirke bestanden negativt. Havlampretter findes fra Kolahalvøen til Middelhavet og formodes derfor at have et bredt temperaturoptimum. På denne baggrund vurderes påvirkningen ikke at være væsens forskellig fra påvirkningen af havørred. Kølevandsudledningens effekt på mulighederne for op- og nedtræk af havlampretter i Odense Å kan derfor have negativ påvirkning af arten. Damflagermus Damflagermus vil eventuelt kunne findes jagende over Seden Strand og den nedre del af Odense Å; men artens fødegrundlag og fourageringsbetingelser vurderes ikke, eller kun i ubetydelig grad, at kunne påvirkes af kølevandsudledningen. Odder Som beskrevet i afsnit synes odderen nu at være genindvandret til Odense Å-systemet. Kriterier for gunstig bevaringsstatus omfatter bl.a. størrelsen af levestedet, eksistensen af uforstyrrede områder ( fristeder ), adgang til faunapassager samt anvendelsen af spærreanordninger i fiskeredskaber (Søgaard et al. 2005). Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for disse forhold. Odderens føde består hovedsagelig af fisk, og kølevandsudledningen kan derfor potentielt forringe artens fødegrundlag ved at påvirke bestandene af vandrefisk i åsystemet. Ørreder og andre anadrome 6 vandrefisk udgør dog kun en meget lille del af odderens føde i ferskvand, hvorimod ål i hvert fald tidligere var det vigtigste byttedyr, efterfulgt af frøer, aborrefisk og karpefisk (Skov- og Naturstyrelsen 1996). Kølevandsudledningens påvirkning af vandrefisk, havørred og ål er behandlet i afsnit 6.5. Af Naturstyrelsens vurdering fremgår bl.a., at kølevandsudledningen negativt påvirker vandrefisk dels ved den foranledigede temperaturpåvirkning af Odense Å og dels ved den foranledigede omfordeling af duftstoffer i forbindelse med, at vandet fra Stavis Å via kølevandssystemet overpumpes til Odense Å. Naturstyrelsen vurderer, at ål relateret til Odense Å tiltrækkes af det varme vand og fristes til ophold i Odense Gammel Kanal, hvilket også er observeret ved fiskeundersøgelserne forud for godkendelsen i Hertil kommer, at ål er blandt de fisk, der observeres i vandindtaget til kølevandssystemet. Kølevandsudledningen 5 Larverne lever nedgravet i bunden i 3-5 år, inden de udvikles til fritsvømmende fisk. Termen forvandling anvendes som standard, da larven og voksenformen er meget forskellige. Larverne af lampretter blev tidligere anset for at tilhøre deres egen slægt ( Ammocoetes ). 6 Fisk, der vandrer fra havet op i ferskvand for at gyde, betegnes som anadrome modsat katadrome vandrefisk som ål, hvor gydevandringen går fra ferskvand ud i havet.

121 Side 119 af 183 har således en vis negativ påvirkning af ål det er dog ikke muligt at kvalificere størrelsen af påvirkningen og i givet fald betydningen for odderens fødegrundlag. Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de nævnte arter er sammenfattet i Tabel Tabel Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de arter i Habitatområde nr. 98, der potentielt kan påvirkes. Art Tykskallet malermusling Pigsmerling Bæklampret Havlampret Damflagermus Odder Effekt af kølevandsudledning Ingen Muligvis svagt negativ Muligvis svagt negativ Kan have negativ effekt på op- og nedtræk Ingen eller ubetydelig Ingen effekt på levesteder; en mindre negativ påvirkning af fødegrundlaget kan ikke afvises Påvirkninger af bilag IV-arter Som nævnt i afsnit er marsvin den eneste bilag IV-art, der potentielt kan påvirkes af kølevandsudledningen. Den største, kendte trussel mod marsvin i de danske farvande er utilsigtet bifangst i nedgarn, og de vigtigste kilder til forstyrrelse i yngle- og rasteområderne er sejlads og undervandsstøj. Kølevandsudledningen vurderes at være uden betydning for disse forhold. Føden udgøres primært af fisk. På grund af det brede spektrum af arter, der indgår i føden, er marsvin næppe sårbare over for forskydninger i fiskefaunaens artssammensætning, så længe den samlede mængde fisk af egnet størrelse inden for fourageringsområdet ikke reduceres. Som tidligere beskrevet rummer Odense Fjord en fiskefauna, der svarer til, hvad der kunne forventes ud fra sammenligning med andre områder; men kølevandscirkulationen vurderes dog at kunne medføre en vis reduktion af bestandene af fiskearter, der æder zooplankton. Disse arter er gennemgående for små til at indgå i marsvinets føde, men kan dog udgøre en del af fødegrundlaget for større, mere egnede arter, hvis yngel også i et vist omfang kan fouragere på zooplankton. Ændringerne formodes stort set at være begrænset til Seden Strand. Da marsvin fortrinsvis eller udelukkende forekommer i yderfjorden, vurderes eventuelle påvirkninger af artens fødegrundlag at være helt ubetydelige. Kølevandsudledningen vurderes således ikke at skade marsvin direkte eller at medføre nogen forringelser af levestederne Samlet vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen Kølevandsudledningen hindrer udbredelsen af naturtype 3260 Vandløb med vandplanter på en strækning af 440 m i Odense Å. Da naturtypen har en begrænset naturlig udbredelse i Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord på ca m, udgør det potentielle tab af naturtypen 29 % af den naturlige udbredelse i Odense Å.

122 Side 120 af 183 Endvidere er kølevandsudledningen medvirkende til, at hindre god økologisk tilstand i Odense Fjord, fordi den forøger væksten af søsalat i Seden Strand og giver anledning til øget bentisk iltforbrug. Produktionen af plankton alger i yderfjoden øges og forekomsten af iltsvind i yderfjorden forøges. Kølevandsudledningen modvirker således vandplanens mål om at begrænse fjordens negative påvirkning af næringsstofbelastningen fra oplandet. Det er en forudsætning for god bevaringsstatus i Natura2000-området, at der mindst er god økologisk tilstand i de områder, der er omfattet af vandplanen. Det kan endvidere ikke udelukkes, at der er en negativ påvirkning af følgende arter i Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord og nr. 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å : Blishøne Terne Havlampret Bæklampret Pigsmerling I henhold til habitatbekendtgørelsens 7 kan der ikke gives tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 til projekter, som skader Natura 2000-områder. Ved vurdering af projekters potentielle skade skal der vurderes efter forsigtighedsprincippet. Dette fremgår af Naturstyrelsens vejledning til habitatbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår: Det vil sige, at en plan eller et projekt først må vedtages eller tillades, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at planen eller projektet ikke skader Natura området (omvendt bevisbyrde). På baggrund af ovenstående vurderinger kan der således ikke gives miljøgodkendelse til fortsat kølevandsudledning, med mindre beskyttelsen af naturtyper og arter fraviges, jf. Habitatbekendtgørelsens 10, stk. 1. Fravigelser kan ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og der ikke findes nogen alternativ løsning. I forbindelse med fravigelser skal der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-området bevares. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at Fynsværkets Blok 7 er bydende samfundsmæssigt nødvendig af hensyn til forsyningssikerheden for el og varme på Fyn. Miljøstyrelsen har derfor valgt at fravige habitatbeskyttelsen, indtil der kan gennemføres et alternativ. I forbindelse med Energistyrelsens afslag på Vattenfalls ansøgning om skrotning af Blok 7, har Energistyrelsen vurderet, at Blok 7 er nødvendig for elforsyningssikkerheden indtil udgangen af 2017, hvor elnettet er stabiliseret med bl.a. nye elforsyningskabler. Forsyningssikkerheden for fjernvarme kan sikres ved opførelse af nye kedler. Fjernvarme Fyn har over for Energistyrelsen vurderet, at erstatningskedler kan være etableret ved udgangen af Miljøstyrelsen har derfor vurderet, at manglen på alternativer ophører ved udgangen af Dermed bortfalder begrundelsen for at fravige habitatbestemmelserne. Miljøstyrelsen har derfor tidsbegrænset miljøgodkendelsen til 31. december 2019.

123 Side 121 af 183 De nærmere begrundelser for fravigelsen er beskrevet i udkast til miljøgodkendelse af udledning af kølevand fra Blok 7, som er vedlagt nærværende VVM redegørelse. 6.5 Betydning af udledningen for vandrefisk i Odense Å og Stavis Å Kølevandsudledningens betydning for bestanden af vandrefisk har været diskuteret i forbindelse med tidligere godkendelser. Miljøstyrelsen har bedt Naturstyrelsen vurdere det materiale, som Vattenfall har fremsendt. Naturstyrelsen har vurderet følgende: Forud for Fyns Amts afgørelse i kølevandssagen i 2002 blev der gennemført undersøgelser og belysning af kølevandsudledningens potentielle påvirkning i relation til opgang af vandrefisk i Odense Å og i Stavis Å. Det fremgår heraf bl.a., at havørred ved opgang tager ophold i op til 43 døgn omkring kølevandets sammenløb med Odense Å, og at den almindelige adfærd ved opgang er, at fiskene går direkte mod gydeområdet, når vandløbet er fundet. Det fremgår videre, at der er en væsentlig højere strejfrate for havørred ved opgang i Odense Å og i Stavis Å, end hvad der er normalt, ligesom der er relativt mange fisk, der først søger opgang i det ene vandløb for til sidst at gå op i det andet vandløb. Opgangen af havørred og udtrækket af smolt relateret til Odense Å er væsentligt mindre end forventet i danske vandløb af tilsvarende størrelse og karakter. Endelig er det observeret, at ål er stærkt tiltrukket af det varme vand og af Odense Gammel Kanal, hvortil kølevandet udledes fra værket. Medvirkende årsag til den beskrevne forvirrede adfærd for havørred ved opgang i de 2 vandløbssystemer kan, ud over kølevandsudledningens varmepåvirkning, også være relateret til det forhold, at Stavis Å vandet i sin helhed trækkes med ind gennem værket som en del af kølevandsstrømmen dermed overføres duftstofferne fra Stavis Å til Odense Å. Duftstoffer vurderes at have betydning for en havørreds mulighed for at finde tilbage til gydevandløbet. I de senere år er opgangen af havørred til Odense Å øget, formentlig som følge af, at der ved fjernelse af en spærring længere opstrøms i åen ved Brobyværk er sikret adgang til yderligere gydeområder. Hertil kommer, at der er gennemført restriktioner mod fiskeriet. Det er imidlertid fortsat vurderingen, at opgangen af havørred i Odense Å er væsentligt under sit potentiale. Det er Naturstyrelsens vurdering, at kølevandsudledningen kan være én blandt flere mulige årsager til den begrænsede opgang. Nedenstående er Vattenfalls beskrivelse af udviklingen i bestanden af vandrefisk i Odense Å og Stavis Å siden afgørelsen i Miljøstyrelsen er enig i Naturstyrelsens konklusion og har derfor fjernet Vattenfalls konklusion om at påvirkningen er ubetydelig, da Miljøstyrelsen ikke kan stå inde for denne. Vattenfalls konklusion fremgår af (Vattenfall 2014a) Hypoteser og undersøgelser Siden etableringen af Fynsværket i 1953 har kølevandsudledningens mulige påvirkninger af vandrefisk været genstand for adskillige hypoteser og et betydeligt antal undersøgelser. Blandt de potentielle negative påvirkninger kan følgende fremhæves: Vand fra Stavis Å ledes hovedsagelig ind i kølevandsindtaget og ikke ud via Odense Kanal. Optrækkende havørred til Stavis Å har derfor vanskeligt ved at finde vej via Odense Kanal, men ledes i stedet af duftstoffer til Odense Gl. Kanal og ender i en blindgyde eller trækker op i Odense Å.

124 Side 122 af 183 Udtrækkende smolt fra Stavis Å har vanskeligt ved at nå fjorden pga. en netto indadgående vandbevægelse i Odense Kanal. Optrækkende havørred til Odense Å foretrækker i en kortere eller længere periode at opholde sig i Odense Gl. Kanal pga. større strømhastighed i kanalen end i Odense Å, større fødeudbud eller som følge af en termisk effekt. Opgangen forsinkes, og det optimale gydetidspunkt forpasses. Udtrækkende smolt fra Odense Å forstyrres ved sammenløbet med Odense Gl. Kanal som følge af en termisk barriere. Problemstillingerne blev undersøgt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU, nu DTU Aqua) i perioden På baggrund af disse undersøgelser kunne følgende konkluderes: Der blev ikke fundet nogen forskel på strejfraten 7 hos havørreder udsat i Odense Å, Stavis Å og Vejrup Å. Optrækkende gydemodne havørreder fra Stavis Å synes således ikke at have større problemer med at finde tilbage til udgangspunktet end optrækkende havørred til Odense Å eller Vejrup Å. Opgangen af gydemodne havørreder i Stavis Å er god og kan ikke forventes øget væsentligt. Store årlige fluktuationer kan dog forekomme pga. svingninger i vandføringen. Opgangen af gydemodne havørreder i Odense Å er mindre end det kunne forventes ud fra vandløbssystemets størrelse, men der er ingen indikationer på, at kølevandsudledningen påvirker antallet af optrækkende havørreder. Optrækkende havørreder til Odense Å kan tage ophold i Odense Gl. Kanal eller omkring sammenløbet med Odense Å, inden de vandrer videre op i åen. Undersøgelsen viste, at 8 ud af 13 ørreder, som trak op i Odense Å, tog ophold her i mere end ét døgn, og at opholdstiden for disse fisk varierede fra lidt over ét døgn til ca. 43 døgn. Ingen ørred tog permanent ophold. Det er ikke muligt, med baggrund i undersøgelserne , at vurdere, om udledningen af kølevand påvirker smoltudtrækket fra Odense Å Udviklingen i ørredbestanden efter 2000 Problemstillingerne og den aktuelle situation er efterfølgende belyst yderligere ved hjælp af data fra elektrofiskeri i fynske vandløb, data fra elektroniske fisketællere og oplysninger fra Fyns Laksefisk og DTU Aqua. Der er desuden foretaget en sammenligning med tilsvarende data fra Stokkebæk, der i en årrække har haft en god og selvreproducerende bestand af havørred og derfor er anvendt som referencevandløb. Stokkebæk har udløb til Storebælt ca. 15 km syd for Nyborg. I forbindelse med revurderingen af udsætningsplanerne (Christensen & Mikkelsen 2009) er det vurderet, at de fysiske betingelser i både Odense Å og Stavis Å generelt er velegnede til at huse en betydelig ørredbestand. De fysiske spærringer, der tidligere har været talrige i Odense Å-systemet, er gradvist blevet fjernet; specielt har etableringen af et stryg ved spærringen i Brobyværk i 2002 skabt forbedret adgang til 54 km velegnede gydepladser i de øvre dele af vandløbssystemet. DTU Aquas elektrofiskeri har vist, at ørredbestandene i Odense Å og Stavis Å er gået betydeligt frem fra 2000 til 2008 (Tabel 6-14). I Stavis Å-systemet vurderes den naturlige gydning nu at være så stor, at der ikke længere er noget udsætningsbehov. I Odense Å-systemet må tæthederne af ørredyngel ligeledes 7 Strejfraten er defineret som den andel af opgangshavørred, der vandrer op i et andet vandløb end det vandløb, hvor de er vokset op eller udsat.

125 Side 123 af 183 betegnes som fuldt tilfredsstillende, sammenlignet med referencetæthederne, mens forekomsten og gennemsnitstætheden af ældre ørred stadig er lavere end i Stavis Å og Stokkebæk. For perioden er der vurderet stadig at være behov for udsætning af ½-års og 1-års ørred i dele af Odense Å- systemet samt for mundingsudsætninger af smolt, om end i væsentligt mindre omfang end i den foregående udsætningsplan. Tabel Resultater fra DFU DTU Aquas elektrofiskeri i Stavis Å, Odense Å og Stokkebæk i 2000 og 2008 (DFU 2000, Christensen & Mikkelsen 2009). DFU DTU Aqua elektrofiskeri Stavis Å Odense Å Stokkebæk Antal stationer elektrobefisket heraf med forekomst af ørredyngel 1) 19 (90 %) heraf med forekomst af ældre ørred 2) 9 (43 %) Max. tæthed af yngel antal pr. 100 m antal pr. 100 m vandløb 3) (88 %) 21 (81 %) Gennemsnitlig tæthed af yngel antal pr. 100 m 2 4) 52,6 92,8 antal pr. 100 m vandløb 3) 172 Max. tæthed af ældre ørred (antal pr. 100 m 2 ) 37 (79 %) 32 (68 %) (92 %) 36 (75 %) ,9 101, (100 %) 12 (100 %) , (100 %) 11 (92 %) , Gennemsnitlig tæthed af ældre ørred (antal pr. 100 m 2 ) 4) 2,8 11,1 3,7 6,9 9,8 7,0 Antal stationer med vurderet udsætningsbehov 5) ) Naturlig yngel; der foretages ikke udsætninger i opgørelsesåret. 2) Forekomsten af ældre ørred omfatter ørred > 1 år, som ikke har været i havet. Forekomsten kan være kraftigt påvirket af tidligere udsætninger. 3) Beregnet ud fra vandløbets gennemsnitlige bredde på den befiskede strækning. 4) Beregning ifølge Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning 2010, baseret på data fra stationer, der er elektrobefisket begge år. 5) Excl. mundingsudsætninger og put & take udsætning. Fyns Amts elektrofiskeri ( ) har ligeledes vist en betydelig forøgelse af ørredtætheden på de undersøgte lokaliteter i Stavis Å- og Odense Å-systemerne. Bestandstætheden i Odense Å steg fra ca. 10 ørreder pr. 100 m 2 vandløbsbund i til ca. 50 ørreder pr. 100 m 2 i En tilsvarende fremgang kunne konstateres i Stavis Å. Niveauet er nu formodentlig tæt på fuld bærekapacitet for ørredbestande ud fra de kriterier, der anvendes i udsætningsplanerne. Fyns Laksefisk (Elsesminde) varetager opgaven med at udsætte ørredyngel og ½ 2 års ørreder i fynske vandløb ved hjælp af et produktionsanlæg, der er delvist sponsoreret af Fynsværket. Ørredproduktionen er baseret på strygning af æg og sæd fra indfangede gydemodne havørreder. Siden 2001 er der som årligt gennemsnit anvendt omkring 80 moderfisk fra henholdsvis Stavis Å og Odense Å, men enkelte år har antallet af moderfisk været oppe på fisk for hvert vandløb. Ifølge oplysninger fra Elsesminde (fiskemester Linda Bollerup, pers. medd.) er det ikke indtrykket, at den nødvendige indsats for at fange dette antal har ændret sig de senere år (jf. begrebet CPU catch per unit effort).

126 Side 124 af 183 Data fra den elektroniske fisketæller ved Dalum Papirfabrik, der var i drift i perioden , viser, at den årlige opgang af havørred i Odense Å (uden Lindved Å) steg kraftigt fra 2003 til 2007, mens en tilsvarende fisketæller i Stokkebæk viste et nogenlunde konstant antal opgangsfisk i denne periode (Figur 6-17). Dette tyder på, at fremgangen i Odense Å primært skyldes lokale forhold. Der har ikke været nogen fisketæller i Stavis Å. Figur Data for opgangen af havørred i Odense Å ved Dalum Papirfabrik og i Stokkebæk på Sydøstfyn, registreret ved hjælp af elektronisk fisketæller. Rådata (leveret af Tom Rugaard, Naturstyrelsen) er ikke korrigerede for funktionsperiode, gentagne op-/nedvandringer af samme fisk, usikkerhed på scanningsbilleder m.m. Korrigerede data er fra Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning I 2002 (Odense Å) og 2006 (begge vandløb) vurderes usikkerheden at være for stor til at et rimeligt sikkert, korrigeret estimat af opgangen kan gives. Fødevareministeriet indførte i 2000 restriktioner for garnfiskeri og andre redskaber i Odense Fjord, omkring mundinger af åerne samt i de nedre dele af Odense Å og Odense Gl. Kanal. Fyns Amt vurderede efterfølgende på baggrund af data fra den elektroniske fisketæller, at der var sket en betydelig fremgang af gydemodne havørreder, som kunne observeres første gang på data fra 2004, og at dette med stor sandsynlighed kunne tillægges de indførte fredningsbestemmelser (Fyns Amt 2005a). Med enkelte justeringer blev fredningsbestemmelserne gjort permanente fra Beregning af fiskeindeks (DFFVø) Fiskebestanden i vandløb er et af de kvalitetselementer, der indgår i Vandrammedirektivet og dermed i vandplanerne. Som led i et igangværende udredningsarbejde er der foreslået to indikatorer (fiskeindeks) til beskrivelse af den økologiske kvalitet af vandløb ud fra fiskefaunaen (Kristensen et al. 2014). Det ene af disse indeks, DFFVø (Dansk Fiskeindeks For Vandløb baseret på ørreder), kan umiddelbart beregnes på baggrund af de data, der foreligger fra Odense Å- og Stavis Å-systemerne. Det er herved muligt at klassificere de undersøgte dele af Odense Å og Stavis Å i forhold til den terminologi, der anvendes i vandplanerne. Klassifikationen tager udgangspunkt i mængden af ørredyngel som bestemt ved de standardiserede elektrobefiskninger, der danner grundlag for udsætningsplanerne (DFU 2000, Christensen & Mikkelsen 2009). Principperne for klassifikationen afhænger af vandløbets bredde, idet klassifikationen for små vandløb sker på baggrund af antallet af ørredyngel pr. 100 m 2 vandløbsbund, mens der for større vandløb klassificeres ud fra antallet af ørredyngel pr. 100 m vandløbsstrækning (Tabel 6-15).

127 Side 125 af 183 Tabel Forslag til klassifikation af danske vandløb på baggrund af mængden af ørredyngel i august-november (Kristensen et al. 2014). Økologisk kvalitet Vandløbsbredde 2 m Vandløbsbredde > 2 m Antal yngel pr. 100 m 2 Antal yngel pr. 100 m vandløb Høj > 130 > 250 God Moderat Ringe Dårlig Figur 6-18 viser klassifikationen for Odense Å og Stavis Å på baggrund af elektrobefiskningerne i 2000 og 2008 (de samme data, der ligger til grund for Tabel 6-14). Det ses, at der er sket en betydelig fremgang i ørredbestandene i de to vandløbssystemer i den pågældende periode. Lidt over halvdelen af de elektrobefiskede stationer i begge vandløb havde i 2008 en "god" eller "høj" økologisk kvalitet ud fra DFFVø, mod 16 % i Fremgangen er tydeligst i Odense Å, hvor 20 af de 48 befiskede stationer havde en "høj" kvalitet i 2008, mod ingen i De foretagne vandløbsrestaureringer vurderes at være en væsentlig årsag til fremgangen i ørredbestanden; se også afsnit Ud over de elektrobefiskede stationer er der begge år besigtiget et antal stationer, som hovedsagelig pga. dårlige fysiske forhold er vurderet som uegnede for ørreder. Disse stationer er ikke befisket og indgår ikke i klassifikationen.

128 Side 126 af 183 Figur Klassifikation af den økologiske kvalitet på de elektrobefiskede stationer i Odense Å- og Stavis Å- systemerne i 2000 og 2008, bedømt ud fra DFFVø (Dansk Fiskeindeks For Vandløb baseret på ørreder).

129 Side 127 af Påvirkning af optrækkende gydefisk og udtrækkende smolt En analyse af opgangens tidsmæssige forløb, baseret på data fra de to fisketællere, har vist, at opgangen i Odense Å de fleste år starter tidligere end i Stokkebæk, formentlig pga. den større sommervandføring i Odense Å. Efter midten af oktober sker opgangen typisk ret synkront i de to vandløb, formentlig fordi vandføringerne påvirkes af de samme nedbørshændelser (Figur 6-19). Opgangen i Odense Å er målt lidt over 15 km opstrøms kølevandsudledningen. Der er således intet, der tyder på, at ankomsten til gydepladserne sker senere i Odense Å end i Stokkebæk. Figur Det tidsmæssige forløb af opgangen af havørred i Odense Å og Stokkebæk i årene 2000, 2003, 2004 og 2007, vist som sumkurver for perioden 1. september 31. december; n angiver det samlede antal opgangsfisk i perioden. Opgangen er registreret ved hjælp af elektroniske fisketællere placeret ved Dalum Papirfabrik i Odense Å og ca. 1 km oven for udløbet af Stokkebæk i Storebælt. Baseret på data leveret af Naturstyrelsen. På baggrund af en henvendelse fra Odense Kommune vurderede DTU Aqua i 2010 betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for ørredbestanden (DTU Aqua 2010). Ifølge DTU Aquas vurdering produceres der årligt ca smolt i Odense Å-systemet (uden Lindved Å), men kun omkring 20 % af disse når Odense Fjord. Hovedårsagen til det store smolttab vurderes at være de fire opstemninger i Odense Ås hovedløb, som hver vurderes at bevirke et tab på minimum 30 % af de udtrækkende smolt. Det er vurderingen, at Fynsværkets kølevandsudledning ikke påvirker de udtrækkende smolt negativt (Anders Koed, DTU Aqua, pers. medd). Kølevandscirkulationen bevirker en forøgelse af den gennemsnitlige saltholdighed i den nederste del af Odense Å med 11 psu (jf. afsnit 6.1), og de udtrækkende smolt når således saltvand tidligere end i et scenarie uden kølevandsudledning. Udledningen medfører desuden en betydelig forøgelse af vandførin-

130 Side 128 af 183 gen i åens nederste del, og i store dele af året overstiger kølevandsudledningen åens naturlige vandføring. Da smolt er ret passive svømmere, som er tilpasset nedstrøms vandring, må det vurderes som usandsynligt, at de udtrækkende smolt vil svømme ind i kølevandskanalen og tage ophold der. 6.6 Øvrige miljøforhold VVM-redegørelsen skal beskrive anlæggets (Fynsværkets kølevandsudlednings) direkte og indirekte, kort- og langsigtede virkninger på omgivelserne i bred forstand. VVM-bekendtgørelsens bilag 4 og vejledningen til bekendtgørelsen angiver en række miljøforhold, der skal beskrives i det omfang, de kan blive berørt i væsentlig grad. Kølevandsudledningens effekter på overfladevand, flora og fauna er beskrevet i de foregående afsnit ( ). Ifølge VVM-bekendtgørelsens bilag 4 skal beskrivelsen af anlæggets effekter på flora og fauna omfatte virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne eller fredede plante- og dyrearter eller arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. De internationale ansvarsarter vurderes at være dækket af beskrivelsen af effekter på de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder eller er opført på Habitatdirektivets bilag IV. De rødlistede (akut truede, sårbare eller sjældne) og fredede arter skal derimod adresseres særskilt, se afsnit De øvrige miljøforhold er anført i Tabel 6-16, som opsummerer vurderingen af de potentielle påvirkninger. Det skal pointeres, at miljøvurderingen udelukkende gælder kølevandsudledningens påvirkning af omgivelserne ikke påvirkningen fra Fynsværket som helhed. Tabel Øvrige miljøpåvirkninger fra Fynsværkets kølevandsudledning, vurderet i forhold til et 0-scenarie, hvor der ikke udledes kølevand. Forhold i omgivelserne Befolkning Jord Grundvand Luft Klimatiske forhold Transport Materielle goder Kulturarv Landskab Offentlighedens adgang Afledte socioøkonomiske forhold Støj Anvendelse af naturlige råstoffer Påvirkninger fra kølevandsudledningen Ingen Ingen Ingen Ingen Kan ikke vurderes Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Støjbelastningen fra kølevandspumperne er ubetydelig i forhold til overholdelse af Fynsværkets gældende støjvilkår og må vurderes som ubetydelig i alle områder omkring Fynsværket, på nær Stige Ø området nordøst for værket. Ved en eventuel skærpelse af støjvilkårene ned til Miljøstyrelsens nye vejledende grænseværdier, kan det iflg. Fynsværkets seneste støjberegninger ikke udelukkes, at der skal foretages yderligere støjdæmpning af kølevandspumperne fx ved at etablere en bedre støjafskærmning af pumperne, der er placeret i det fri. Ingen

131 Side 129 af 183 Forhold i omgivelserne Emission af forurenende stoffer Bortskaffelse af affald Påvirkninger fra kølevandsudledningen Ingen I kølevandsindtaget før kølevandspumperne er monteret et risteværk med gitterafstand på 40 mm. Her frafiltreres drivende genstande i Odense Kanal samt tang og andet plantemateriale. Ud fra Fynsværkets optegnelser er der i perioden opsamlet mellem 2,7 og 8,5 tons per år med et årligt gennemsnit på 5 tons vådvægt, svarende til ca. 1,3 tons tørvægt (antaget tørvægt 25 % af vådvægt). Materialet køres til forbrænding. Denne mængde er helt ubetydelig i forhold til de øvrige affaldsmængder, der håndteres på forbrændingsanlægget. Efter kølevandspumperne, men før kondensatoren, findes et 4 mm filter (såkaldt taproggefilter). Filteret er medvirkende til at fisk, rejer, gopler, m.m. ikke ledes gennem kondensatoren. Indtil 2008 blev det tilbageholdte ristestof via en centrifugalpumpe opsamlet i container, og levende ål fundet i containeren blev genudsat. Efter 2008 er proceduren ændret, således at frafilterede fisk, rejer og gopler ledes i et bypass til Odense Gl. Kanal. I særlige situationer, fx ved ekstraordinære store forekomster af vandmænd (gopler) kan proceduren ændres og bypass stoppes. Forekommer dette, opsamles og håndteres ristestoffet som affald og bringes til forbrændingsanlæg. Med undtagelse af en enkelt periode med masseforekomst af en særlig brunalge har bypass været i funktion siden 2008 til dato (september 2014) Påvirkninger af rødlistede og fredede arter De rødlistede arter omfatter alle arter, der efter et sæt veldefinerede kriterier vurderes at være forsvundet (RE), kritisk truede (CR), moderat truede (EN), sårbare (VU) eller næsten truede (NT) i Danmark (Kilde: Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur). I forhold til den rødlisteklassifikation, der var gældende ved VVM-bekendtgørelsens udarbejdelse, er rødlistekategorierne ændret, således at der nu ud over de forsvundne arter opereres med fire rødlistekategorier (CR, EN, VU, NT) i stedet for tre (akut truet, sårbar og sjælden). Det vurderes, at VVM-bekendtgørelsens bestemmelser uden problemer kan overføres til den nye rødlisteklassifikation. Ifølge den seneste opgørelse er i alt 2226 danske plante- og dyrearter rødlistede, hvilket svarer til 21 % af de arter, for hvilke der er foretaget en vurdering. I alt 303 af disse arter er dog forsvundet fra Danmark (kategori RE) og er derfor ikke relevante i forbindelse med en miljøkonsekvensvurdering. Alle pattedyr og fugle, der er naturligt hjemmehørende i Danmark, er fredede, med mindre der er givet tilladelse til at jage dem i jagtloven, eller de er omfattet af bekendtgørelsen om vildtskader. Desuden er alle krybdyr og padder, fiskearten snæbel, 12 arter af insekter (hvoraf nogle dog nu er forsvundet) samt 4 arter af bløddyr og ledorme fredede. Det samme gælder ca. 70 plantearter, bl.a. alle danske orkideer. Det siger sig selv, at det ikke er muligt at foretage en vurdering af effekten af Fynsværkets kølevandsudledning for alle potentielt relevante rødlistede og fredede arter. Der er derfor foretaget en mere oversigtlig vurdering omfattende de arter, hvor der er kendte forekomster inden for det område, der eventuelt kan påvirkes af udledningen. Ud fra arternes kendte forekomster på Nordfyn og deres habitatkrav er det ligeledes vurderet, om der kunne være rødlistede eller fredede arter, der ikke forekommer i området som følge af kølevandsudledningen. For fugle og pattedyr, hvor alle ikke-jagtbare arter som udgangspunkt er fredede, er der ikke foretaget nogen særskilt vurdering af fredede arter ud over de arter, der på EU-plan er omfattet af en streng beskyttelse (bilag I- og bilag IV-arter). I øvrigt vurderes påvirkningen af de rødlistede og fredede arter ikke

132 Side 130 af 183 at være væsensforskellig fra påvirkningen af de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for de to Natura 2000-områder eller er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (afsnit 6.4). Pattedyr Damflagermus, vandflagermus og marsvin er de eneste rødlistede og/eller strengt beskyttede pattedyr, der potentielt kan forekomme inden for det område, der påvirkes af kølevandsudledningen. De mulige påvirkninger af damflagermus og marsvin er behandlet i afsnit og , hvori det konkluderes, at arterne ikke, eller kun i helt ubetydelig grad, påvirkes af kølevandsudledningen. Det samme vurderes at gælde for vandflagermus (Orbicon 2012). Fugle Ifølge de tilgængelige data er kun to rødlistede fuglearter, havørn og dværgterne, truffet ynglende ved Odense Fjord inden for de seneste 20 år. Begge arter er tillige anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og er dermed fredede i hele EU. Desuden er også sorthovedet måge truffet ynglende; arten er anført på bilag I, men er endnu ikke rødlistevurderet i Danmark, da den vurderes at være under indvandring. Havørn indgår sammen med rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og er behandlet i afsnit og Dværgterne har ynglet ved Odense Fjord i de fleste år siden 2002 (Kurt Due Johansen pers. medd.), dog oftest i den østlige del af fjorden. I afsnit 6.4 er for terne vurderet, at kølevandsudledningen negativt kan påvirke fødegrundlaget det har ikke været muligt, at kvalificere omfanget af påvirkningen. Det samme kan også være tilfældet for dværgterne. Sorthovedet Måge ynglede med et enkelt par på Vigelsø i perioden og blev også set i området i 2007 og Arten er generelt under indvandring sydfra, er ret fleksibel med hensyn til fødevalg og kan fouragere både på land og i vand. Den vurderes ikke at kunne påvirkes negativt af kølevandsudledningen. Blandt de regelmæssigt forekommende trækfugle er sangsvane og hjejle anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og er tillige nationale ansvarsarter. Arterne er behandlet i afsnit og Desuden kan lille kobbersneppe, der ligeledes er på bilag I, visse år optræde ved Odense Fjord i antal af international betydning. De største antal af denne art stammer fra midten af 1990 erne, hvor op til 1700 fugle blev observeret i området ( men antallet synes ikke at have overskredet grænsen for en internationalt betydende forekomst (1200 fugle, Wetlands International 2006) siden De største antal er registreret på vadefladerne i fjordens nordvestlige del, hvorfor arten ikke vurderes at kunne påvirkes af kølevandsudledningen. Krybdyr og padder Alle danske krybdyr er fredede; men ingen af dem er relevante i forhold til kølevandsudledningen, idet fire arter er rent terrestriske og den femte, snogen, ikke forekommer i stærkt strømmende vand og kun undtagelsesvis i salt- eller brakvand. Padder forekommer ligeledes ikke i åer, og ingen af de kystbundne salttolerante arter (strandtudse og grønbroget tudse) er kendt fra de indre dele af Odense Fjord. Strandtudse er kendt fra lokaliteter på Hindsholm og Østfyn, men da arten er knyttet til lysåbne, ofte temporære vandsamlinger stort set uden vegetation, vurderes der ikke at være egnede lokaliteter for arten i de indre dele af Odense Fjord. Arten er salttolerant, og den manglende forekomst vurderes at være uden sammenhæng med kølevandsudledningen. De øvrige paddearter er knyttet til ferske vandhuller og vil ikke kunne påvirkes af kølevandsudledningen

133 Side 131 af 183 Fisk Den eneste fredede fiskeart, snæbel, findes udelukkende i Vadehavsregionen og er således ikke relevant. Yderligere 7 fiskearter er rødlistede, og af disse er havlampret, laks og ål kendt fra den nedre del af Odense Å (Carl & Møller 2012). Forekomsten af havlampret og eventuelle påvirkninger af arten er behandlet i afsnit og Der er tidligere (1986) fundet laks i Lindved Å, der er en del af Odense Å-systemet, og i 2010 blev en stor, udleget hanlaks fundet i den nedre del af Odense Å (Carl & Møller 2012). Der synes altså lejlighedsvis at kunne gå laks op i Odense Å. Vurderingen for laks må antages at være dækket af vurderingen for havørred (afsnit 6.5). Ål er almindeligt forekommende i Odense Å- og Stavis Å-systemerne og kan vandre eller blive suget ind med kølevandet. Det indgår derfor som et vilkår i den nugældende udledningstilladelse fra 2002, at Fynsværket skal foretage genudsætning af levende ål, der er frafiltreret ved kølevandsindtaget. Indtaget er forsynet med to riste og et filter. Ål og andre fisk vil normalt passere ristene og frafiltreres ved det såkaldte taproggefilter, der har en maskevidde på 4 mm. Herfra blev de indtil 2008 i overensstemmelse med det opstillede vilkår ledt via en centrifugalpumpe til en container og herefter genudsat (se også Tabel 6-16). Fynsværket foretog i april-maj 2008 en systematisk vurdering af ristestoffet fra taproggefilteret og fandt, at rejer, krabber, hundestejler og kutlinger var de hyppigst forekommende arter, men at også en del ål, ålekvabbe, sild, ising m.fl. blev fanget ved dette filter. Det blev samtidig konstateret, at en betydelig andel af fiskene ikke overlevede passagen via centrifugalpumpen til containeren. Proceduren blev herefter ændret, således at der nu sker en returskylning af filteret direkte til afgangskanalen, hvor der ikke er yderligere filtre eller pumper 9. Dette vurderes at have medført en væsentlig forbedring af overlevelsen hos ål og andre fisk. Det vurderes af Vattenfall A/S, at den nuværende procedure sikrer, at der ikke forekommer uacceptabel dødelighed hos ål og andre fiskearter i forbindelse med Fynsværkets indtag af kølevand. Ved fiskeundersøgelserne forud for Fyns Amts kølevandsafgørelse i 2002 er observeret, at ål tiltrækkes af det varme vand i kølevandsudledningen, og at de i betydeligt omfang blev observeret i Odense Gammel Kanal. Også fra litteraturen er kendt, at ål er stærkt varmeelskende. Naturstyrelsen vurderer, at kølevandets varme og Gammel Kanals tiltrækning samt forholdene omkring kølevandsindtaget mv. negativt kan påvirke ål og dens vandring. Det er ikke muligt at kvalificere omfanget af påvirkningen. Insekter Fem af de fredede insektarter (to vandkalve og tre guldsmede) er knyttet til vand i hele eller dele af deres livscyklus; men ingen af de pågældende arter er kendt fra Odense Å eller forekommer i salt- og brakvand. Der er ikke kendskab til forekomst af rødlistede insektarter i det område, der kan påvirkes af kølevandsudledningen. Øvrige hvirvelløse dyr To af de fredede arter af bløddyr (flodperlemusling og tykskallet malermusling) findes i åer, men kun sidstnævnte er kendt fra Odense Å. Arten er behandlet i afsnit , hvori det konkluderes, at bestan- 9 Denne afvigelse i forhold til de gældende vilkår er meddelt Miljøcenter Odense i oktober 2008.

134 Side 132 af 183 den af tykskallet malermusling ikke påvirkes af kølevandsudledningen. Der er ikke kendskab til forekomst af rødlistede arter i det område, der kan påvirkes af kølevandsudledningen. Planter Kun tre af de fredede danske plantearter er vandplanter (gulgrøn brasenføde, liden najade og vandranke), og ingen af disse er kendt fra Fyn i nyere tid. I alt 190 danske arter af karplanter, heraf en del vandplanter, er rødlistede, men ingen af disse synes at være fundet i Odense Å eller Odense Fjord i de senere år ( En art som flod-klaseskærm, der ligesom vandranke er national ansvarsart, er heller ikke kendt fra Fyn. Kølevandsudledningen vurderes derfor ikke at kunne påvirke rødlistede eller fredede plantearter, herunder arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. 6.7 Vurdering af om hovedforslaget opfylder BAT princippet Der er gennemført en vurdering af hvorvidt Fynsværkets eksisterende kølemetode kan vurderes som værende BAT (Bedste Tilgængelige Teknik). Vurderingen er udført i forlængelse af Miljøklagenævnets afgørelse af 4. august 2009 om kølevandssagen. Kravet om BAT vurdering er efterfølgende indarbejdet som et vilkår i Miljøcenter Odense Revurdering af Miljøgodkendelser af 18.december 2009 af Vattenfall A/S Fynsværket. BAT redegørelsen er gennemført i 2010 og vedlagt som Bilag 1. I dette afsnit resumeres de væsentligste vurderinger fra BAT redegørelsen, idet det samtidig bemærkes at hovedprincipperne i 2010 redegørelsen om eksisterende kølemetode er fuldstændig identiske med den kølemetode der foreslås anvendt i hovedforslaget i denne VVM. Kølemetoden betegnes i BAT terminologi som et direkte kølesystem med ét gennemløb BAT begreber og metode Begrebet BAT (Best Available Techniques) er et centralt princip i EU s IPPC direktiv fra 1996 (Integrated Pollution Prevention and Control direktiv). Direktivet er implementeret i dansk lovgivning i De overvejelser, der skal gennemføres for at vurdere hvorvidt et industrianlæg er BAT, er nærmere defineret i 12 punkter i direktivets Annex IV. Formålet med overvejelserne er, at opnå de størst mulige miljøfordele på den mest omkostningseffektive måde. Godkendelses- og tilsynsarbejdet for industrier baseres på EU normer for BAT - de såkaldte BREF dokumenter (BAT Reference Documents). I BREF- dokumenterne, som udsendes af EU - Kommissionens IPPC kontor i Sevilla, fastlægges hvad der kan betragtes som bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som er omfattet af IPPC direktivet. Ved tilgængelig teknik forstås teknik, der er udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele.

135 Side 133 af 183 BREF dokumenterne er tekniske dokumenter og har som formål at beskrive branchens produktionsprocesser og identificere de teknikker, som er opnåelige og kan betegnes som BAT. Kølemetoder er beskrevet i Reference Document on the application of Best Available Techniques to Industrial Cooling Systems, December 2001, EC (335 sider) BREF dokumentet om industrielle kølesystemer betegnes som et horisontalt dokument fordi det behandler problemstillinger ved køleprocesser på tværs af industrielle brancher. I relation til kølevandsudledningen fra Fynsværket rummer dette dokument de væsentligste aspekter og har været grundlaget for de konkrete BAT vurderinger, som er gennemgået i detaljer i Bilag 1. IPPC direktivet er i 2010 erstattet af IE-direktivet (direktiv om industrielle emissioner), som er implementeret i dansk lovgivning gennem godkendelsesbekendtgørelsen fra december I forhold til BAT er den væsentligste ændring, at EU Kommissionen har vedtaget konklusionerne fra BREF dokumenterne, og at disse skal være gennemført på virksomhederne senest 4 år efter Kommissionens vedtagelse. EU Kommissionen har ikke vedtaget BAT konklusioner omkring industriel køling. Indtil dette sker, skal de tidligere BREF-dokumenter lægges til grund BAT konklusion af hovedforslaget I BREF dokumentet for industriel køling understeges det, at emissionen fra forskellige kølesystemer skal afvejes og effekterne skal ses i en integreret sammenhæng på tværs af medier (luft, vand, jord). Den integrerede sammenhæng er et grundlæggende princip i IPPC. Hermed sigtes fx til, at løsninger der tilgodeser vandmiljøet ikke må overse negative konsekvenser af fx. øgede emissioner til luften, der skyldes forringet energieffektivitet. Den altdominerende BAT anbefaling for køling er at undgå behovet for køling og derefter at fokusere på den samlede energieffektivitet. I BREF dokumentet er for eksisterende anlæg anført, at BAT foranstaltninger er tiltag, der som minimum bibeholder effektiviteten af kølesystemet eller har et negligeabelt effektivitetstab sammenlignet med de positive effekter på miljøpåvirkningen. Dette gælder såfremt påvirkningen af vandmiljøet er acceptabel. Det er samtidig anført, at for at opnå en høj samlet energieffektivitet, når der håndteres store mængder af varme på lavt niveau, er det BAT at køle ved hjælp af åbne systemer med ét gennemløb..placeret på.. et kystnært sted med store pålidelige mængder vand til rådighed og med overfladevand med tilstrækkelig kapacitet til at modtage store mængder af udledt kølevand. (BREF Industrial Cooling; Executive summary, page ix). Kølesystemet på Fynsværkets Blok 7 er baseret på det køleprincip, der i BREF betegnes som et direkte kølesystem med ét gennemløb. Denne kølemetode har den bedste energiudnyttelse sammenlignet med alle andre køleprincipper. Køleprincippet er BAT under forudsætning af, at der er tilstrækkelig kapacitet til at modtage kølevandsmængderne, hvilket, som det fremgår af afsnit 6.1 til 6.5, ikke er tilfældet med Fynsværkets placering. Fynsværket har nedsat kølebehovet og øget energieffektiviteten markant siden værket startede fra et niveau omkring 32 % udnyttelse af indfyret energi til omkring 73 % udnyttelse. Forbedret energiudnyttelse er sket ved driftsoptimering, udskiftning af ældre teknologi og kraftværksblokke samt især ved at øge

136 Side 134 af 183 afsætning af restvarmen fra elproduktionen til fjernvarmeforbrugere. Fynsværkets centrale placering i forhold til byområder og industrier, som er aftagere af fjernvarme, har fremmet denne udvikling. Nedsættelse af kølebehovet og forbedringer i energieffektivitet betragtes i BREF som et afgørende og centralt BAT princip. Fynsværkets indretning og drift i relation til energieffektivitet vurderes på denne baggrund at være BAT. BREF anviser ligeledes en række teknikker inden for miljømæssige forhold og påvirkninger ved forskellige kølemetoder og udpeger løsninger som anses for BAT. BREF behandler problemstillinger i relation til reduktion af energiforbrug, vandforbrug, medrivning af organismer, varmeemission, kemisk emission, støj, biologisk risiko, lækagerisiko og affald. Det er sammenfattende vurderingen, at Fynsværkets indretning og drift af Blok 7 inden for alle andre områder end placeringen er i fuld overensstemmelse med BREF notens overvejelser og anbefalinger af BAT. Vattenfall har vurderet om de undersøgte alternativer kan betragtes som BAT. En del af alternativerne går på at reducere påvirkningen af miljøet ved at ændre udløbspunkt for kølevandet eller omlægge den nederste del af Odense Å. Ingen af disse alternativer løser dog miljøproblemerne og kan derfor ikke betegnes som BAT. Kandidater til at være BAT er således ombygning til eller nyopførelse som modtryksværk eller etablering af køletårne, som bruges i andre lande uden mulighed for kystnær placering. Vattenfall mener ikke køletårne er økonomisk realiserbare i Danmark. Miljøstyrelsen skal til dette bemærke, at tilvejebringelse af BAT konklusioner sker under hensyntagen til økonomien. Konklusionen er således, at den nuværende køling ikke er BAT. Miljøstyrelsen har ikke vurderet nærmere på kandidaterne til BAT, idet det er forudsat, at udledningen ophører med udgangen af 2019, og at disse ikke er realiserbare inden for denne tidshorisont. Vurderingen skal foretages, hvis driften af Blok 7 ønskes fortsat efter 2019.

137 Side 135 af Miljøkonsekvenser ved alternativer med ophør af kølevandsudledning (nul-alternativer) Nogle af de foreslåede alternativer indebærer, at indtag og udledning af kølevand helt ophører. Dette gælder for 00 alternativet, hvor Blok 7 tages ud af drift og for 0 alternativ, hvor Blok 7 ombygges til modstrømsværk uden kølevandsudledning eller erstattes af et nyt modstrømsværk, ligeledes uden kølevandsudledning. Vattenfall har i udkast til denne VVM redegørelse foretaget dels en generel miljøvurdering af åen og fjorden, dels en vurdering i forholdt til udpegningsgrundlaget for habitatområderne, hvis kølevandsudledningen og den tilhørende cirkulation af vand i fjordsystemet ophører. Vattenfall har i den forbindelse fået foretaget ekstra beregninger for den nederste del af åen og den inderste del af Seden Strand. Vattenfall har fortolket hovedparten af de ændringer, der sker ved ophør af kølevandsudledningen som negative. Miljøstyrelsen finder denne vurdering af ophør af kølevandsudledningen overflødig, idet kølevandsudledningen uden myndighedsbehandling kan ophøre, således som det ville være sket, hvis Energistyrelsen havde givet tilladelse til skrotning af Blok 7 fra maj 2016, som ønsket af Vattenfall. Der skal således ikke foretages en miljøvurdering, da der ikke eksisterer en myndighedsfastsat pligt til at cirkulere kølevandet, som skal ophæves inden kølevandsudledningen kan ophøre. Miljøstyrelsen har valgt at lade dele af Vattenfalls beregningsresultater og vurderinger stå i VVM redegørelsen. Hovedparten af afsnit 7.1 er således tekst fra Vattenfalls udkast til VVM redegørelse. Naturstyrelsen har forholdt sig til Vattenfalls tekst, og har tilføjet enkelte bemærkninger. På baggrund af beslutningen om at lade dele af Vattenfalls miljøvurdering stå i VVM redegørelse vil Miljøstyrelsen også kommentere hovedindholdet i Vattenfalls vurdering. Vattenfall har på baggrund af beregninger fra DHI vurderet, at kølevandet med et konstant højt flow og konstant salinitet skaber et mere stabilt og artsrigt miljø i den nederste del af Odense Å og den inderste del af Seden Strand. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den naturligt forekomne naturtype omkring større vandløbs udmunding i lavvandede fjorde netop er karakteriseret ved en stærk varieret salinitet skabt af tidevand og svingende vandføring i åen. Selv om dette bevirker en mindre artsrig natur, kan denne ikke betegnes som mindre værdifuld end den naturtype, som Fynsværkets kølevandsudledning påtvinger området. Den naturligt forekomne naturtype må være den mest værdifulde på stedet. Miljøstyrelsen vurdere derfor, at de effekter, som Vattenfall beskriver, ikke kan bruges som argument for fortsat udledning af kølevand eller for at ballancere de negative påvirkninger af kølevandsudledningen, som er beskrevet i kapitel 6. Vattenfall har også vurderet konsekvenserne af standsning af kølevandsudledningen i forhold til udpegningsgrundlaget for habitatområderne. Dette er bl.a. begrundet i en opfattelse af, at udpegningsgrundlaget refererer til tilstanden på tidpunktet for udpegning af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Miljøstyrelsen har spurgt Naturstyrelsen om denne opfattelse er korrekt. Naturstyrelsen tolker habitatreglerne således, at bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området er fastlagt på baggrund af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Myndighederne er forpligtede til i administrationen af lovgivningen at bidrage til at sikre, at bevaringsmålsætningen kan opfyldes, herunder at træffe foranstaltninger til at undgå (fortsatte) forringelser fra eksisterende aktiviteter og skade fra nye aktiviteter. Når en tilladelse udløber og eventuelt fornys, skal den vurderes i lyset af bevaringsmålsætningen. Det gælder således

138 Side 136 af 183 også kølevandsudledningen, som har negativ påvirkning af Odense Ås og Odense Fjords vandmiljø, og hvor effekterne forudsættes reduceret til et niveau, så skade kan undgås, eller, hvis betingelserne er opfyldt, fravige beskyttelsen, evt. indtil det er muligt at fjerne de negative effekter. Det forhold at kølevandsudledningen også fandt sted på tidspunktet for udpegningen af området ændrer ikke ved forpligtelsen. Som nævnt ovenfor kan udledningen af kølevand standses uden myndighedsbehandling fra miljømyndighederne. Der er således ikke et lovkrav om at vurdere ophør af kølevandsudledningen efter habitatbekendtgørelsen. Vattenfalls vurdering i forhold til habitatreglerne er til dels identiske med vurderingerne i afsnit 6.3, dog således at effekten er modsatrettet, når standsning vurderes mod fortsat drift i forhold til afsnit 6.3 s vurdering af ansøgt drift i forhold til ingen drift. Hertil kommer tilføjelser, som bygger på Vattenfalls vurdering om, at den kølevandsgenerede natur er mere værdifuld end den naturligt forekomne. Miljøstyrelsen har valgt at fjerne Vattenfalls vurderinger i stedet for at tilrette de mange delafsnit, så de er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vurdering. Vattenfalls vurdering fremgår af reference Vattenfall august Vandmiljø, flora og fauna Påvirkning af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord Effekterne af et ophør af kølevandscirkulation på vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord er beskrevet ved modelberegninger som baggrund for vurderingen af effekterne af Vattenfalls hovedforslag (DHI 2012a; se afsnit 6.2). Efterfølgende er der foretaget supplerende modelberegninger og en mere detaljeret vurdering af forholdene i Odense Å og Seden Strand ved dette scenarie (DHI 2013a) Forholdene i Odense Å Ved et 0-scenarie uden kølevandsudledning vil Odense Å være uden direkte tilledning af saltvand via Odense Gl. Kanal, som løber sammen med Odense Å ca. 900 m fra mundingen. Ved åmundingen vil der i 0-scenariet være skiftende salinitet mellem 0 og 12 psu, som det fremgår af Figur 7-1. Der vil forekomme perioder typisk om sommeren og ved lav vandføring i Odense Å hvor der udvikler sig en saltvandskile under det ferske åvand. Denne saltvandskile vil udbrede sig et stykke opstrøms mundingen og være mindre geografisk udbredt end i den nuværende situation, men med større variation i salinitet i takt med at saltvandskilen kører frem og tilbage (Figur 7-1). Dag-til-dag variationen vil kunne være op til 10 psu. Dette skal sammenholdes med den nuværende situation, hvor Odense Å nedstrøms sammenløbet er konstant saltvandspåvirket med saliniteter, der på årsbasis varierer mellem 5 og 17 psu, men hvor dag-til-dag variationerne er mindre (max. 5 psu). Saltvandskilens udbredelse vil afhænge af vandstanden i Seden Strand og åens vandføring. Ifølge modelkørslerne vil saltvandskilen ved 0-alternativet kun sjældent nå højere op end til sammenløbet med Odense Gl. Kanal, og dens maksimale udbredelse vil i normale år være indtil 300 m opstrøms sammenløbet (Figur 6-8), eller m kortere end i den nuværende situation med udledning af kølevand.

139 Side 137 af 183 Figur 7-1. Modelleret saltholdighed i overfladelaget i mundingen af Odense Å ved 0-scenariet ( Uden FV ), den aktuelle kølevandsudledning ( Aktuel 2004 ), Licens 1 med 18 m 3 /s og Licens 2 med 20 m 3 /s. Kilde: DHI 2013c. Den modellerede variation i vandtemperaturen i et normalår er vist i Figur 7-2 for mundingen af Odense Å. Temperaturen i åen fra sammenløbet ud til mundingen vil ved 0-scenariet være op til 4,5 C koldere om sommeren og op til 3,3 C varmere om vinteren, sammenlignet med aktuel drift i Den højere temperatur om vinteren skyldes, at vandet i Odense Å på denne årstid er varmere end det indpumpede kølevand fra fjorden. De årlige temperaturvariationer dæmpes således i forhold til den nuværende situation. Den maksimale temperatur i åmundingen i juli-august i overfladelaget vil i et normalår være C.

140 Side 138 af 183 Figur 7-2. Den modelberegnede vandtemperatur i overfladelaget ved mundingen af Odense Å, beregnet for 0- scenariet ( Uden FV ), den aktuelle kølevandsudledning ( Aktuel 2004 ), Licens 1 med 18 m 3 /s og Licens 2 med 20 m 3 /s. Kilde: DHI 2013c. Modelberegninger af forskydningsspændingen (den kraft hvormed strømmen påvirker bundsedimentet i åen) og af overfladesedimentets organiske indhold (glødetab) viser, at der ved 0-scenariet i sommerperioden vil ske en aflejring af organisk beriget, fint sediment i Odense Å nedstrøms sammenløbet med Odense Gl. Kanal. Effekten forstærkes af det indtrængende saltvand, idet strømhastigheden i saltvandskilen i gennemsnit er lavere end i det overliggende åvand. Om vinteren, hvor vandføringen i åen er stor, sker der en resuspension af sediment, som føres ud i Seden Strand. Resuspensionen vil dog ikke være kraftig nok til at fjerne alt det aflejrede, fine sediment, hvilket medfører, at der netto ophobes sediment i åen nedstrøms sammenløbet. I Odense Gl. Kanal vil forskydningsspændingen hele året være tæt på nul, hvilket betyder, at kanalen vil fungere som en sedimentfælde. Tilsiltningen af den nederste del af åen og af Odense Gl. Kanal indebærer, at oversvømmelser af de omgivende strandenge vil forekomme hyppigere. Alternativt vil der skulle foretages oprensninger med nogle års mellemrum. I kombination med det indtrængende saltvand giver den lavere strømhastighed mulighed for vækst af eutrofieringsbetingede makroalger, især søsalat, i den nederste, saltvandspåvirkede del af Odense Å. I modsætning til den nuværende situation, hvor forskydningsspændingen hele året er for stor til at der kan ske en vækst og ophobning af søsalat, vil forskydningsspændingen om sommeren ved 0-scenariet ifølge modelberegningerne være tilstrækkelig lav til at søsalat ikke går i drift. Der vil derfor kunne ske en ophobning af søsalat i den nederste del af åen (sml. Figur 7-3). Med en varierende saltvandskile og vækst af søsalat vil den nederste del af åen om sommeren kunne opfattes som en del af estuariet.

141 Side 139 af 183 Iltforholdene i den saltvandspåvirkede del af åen vil være præget af en lagdeling, som reducerer opblandingen mellem det overliggende ferske/brakke vand og det salte bundvand. I sommerperioden styres iltkoncentrationen ved bunden hovedsagelig af iltproduktionen fra makroalgernes fotosyntese om dagen og bundens og bundplanternes respiration om natten. Modelberegningerne viser, at der ved 0-scenariet vil forekomme store døgnbaserede iltsvingninger (Figur 7-4). Kombineret med et øget indhold af organisk stof i sedimentet kan det ikke udelukkes, at respirationsprocesserne i år med lav vandføring vil kunne få overtaget i eftersommeren, hvor biomassen er maksimal og lyset aftagende; dette kan skabe en situation med undermætning og efterfølgende kollaps af det bundnære plantesamfund (DHI 2012a, 2013a). Figur 7-4. Den modellerede iltkoncentration over bunden i sammenløbet mellem Odense Å og Odense Gl. Kanal, beregnet for 0-scenariet ( Uden FV ), den aktuelle kølevandsudledning ( Aktuel 2004 ) og forskellige scenarier for Licens 1 kølevandsudledning. Kilde: DHI 2012a. Bemærkning fra Naturstyrelsen: Naturstyrelsen bemærker til ovennævnte vurderinger fra Vattenfall A/S, at ophør med kølevandsudledningen vil bidrage til, at der kan tilvejebringes målopfyldelse for natur og vandmiljø i de berørte områder. Der henvises i den forbindelse til Naturstyrelsens vurderinger indarbejdet i VVM vurderingens kapitel 6 samt til styrelsens habitatvurdering medtaget som bilag 2. Fra oplandet til Odense Fjord tilgår der fortsat for mange næringsstoffer til vandområderne for tilvejebringelse af målopfyldelse i bl. a. Odense Fjord. Der er imidlertid indarbejdet indsatsprogrammer for kilderne hertil i den gældende vandplan samt i høringsversionen af vandområdeplan med henblik på tilvejebringelse af målopfyldelse Forholdene i Seden Strand Ved et 0-scenarie vil middelsaliniteten i Seden Strand variere mellem 6 og 15 psu, hvilket er 1-5 psu lavere end i den nuværende situation med kølevandsudledning. Især i den sydlige del af området vil saliniteten være betydeligt mere varierende, med årstidsvariationer mellem 0 og psu og markante dag-tildag svingninger (Figur 7-5).

142 Side 140 af 183 Figur 7-5. Modelberegnede saliniteter i Seden Strand ved ophør af kølevandsudledning (0-scenariet). Kortet til venstre viser de beregnede årsmiddelværdier i et normalår (2004). Graferne til højre viser årstidsvariationen samme år på to stationer i Seden Strand ved 0-scenariet (orange), den aktuelle kølevandsudledning (sort) og forskellige scenarier for den fremtidige kølevandsudledning. Placeringen af de to stationer er vist på Figur 6-6. Kilde: DHI 2013a. Temperaturforholdene påvirkes mindre end saliniteten. Årsmiddeltemperaturen i Seden Strand vil uden kølevand være 0,1 C lavere end ved aktuel 2004 drift dog 0,7 C lavere ved station Seden Strand SV nær åmundingen. Vandskiftet reduceres ved ophør af kølevandscirkulation, hvorved kvælstofkoncentrationen i Seden Strand øges med 8-10 %. Ifølge modelberegningerne vil der ikke være nogen reel forskel på iltforholdene i Seden Strand ved 0-scenariet og aktuel 2004 drift (DHI 2012a). Den lavere og mere varierende salinitet bevirker, at antallet af plante- og dyrearter reduceres, især i områdets sydlige del, idet relativt få arter er tolerante over for svingende saltkoncentrationer (Figur 7-6).