Natura 2000 Foreløbig vurdering

Transkript

1 Natura 2000 Foreløbig vurdering Hurtigfærgen KatExpress1, HSC-ruterne Sjællands Odde-Århus og Sjællands Odde-Ebeltoft Potentielle effekter på Natura 2000-områder Mols-Linien A/S Rapport August 2012

2 Godkendt af X Approved by Vand Miljø Sundhed

3 Natura 2000 Foreløbig vurdering Hurtigfærgen KatExpress1, HSC-ruterne Sjællands Odde-Århus og Sjællands Odde-Ebeltoft Potentielle effekter på Natura 2000-områder Udarbejdet for Repræsenteret ved Mols-Linien A/S Hr. Poul Jensen HSC KatExpress1 Image Mols-Linien A/S Projektnummer Dato 24. august 2012 Version Endelig rapport: 1.0 Klassifikation Begrænset Forfattere Karin Ulstrup, DHI-AUS Nils Drønen, CED Henrik Skov, EED Henrik Kofoed-Hansen, POT Knud Erik Poulsen, ekstern konsulent Kontrolleret af Godkendt af Mads N. Madsen, EED Andreas Brogaard Buhl, Afdelingsleder, EED Key words HSC, Natura 2000, Screening, Kattegat, Århus, Ebeltoft, Sjællands Odde DHI Agern Allé Hørsholm Denmark Tel: Fax: dhi@dhigroup.com

4 Vand Miljø Sundhed

5 Indhold 1 Forord Resume Dansk resume Engelsk resume Introduktion Natura Foreløbig vurdering Natura 2000-områder og ruterne for hurtigfærgen KatExpress Mulige miljøpåvirkninger på Natura 2000-områder Kumulative effekter fra eksisterende samt vedtagne, ikke-realiserede planer og projekter Vurdering DK005X221 & DK005X331 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00VA303 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00VA304 Munkegrunde Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00DX155 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00DX322 Kobberhage kystarealer Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00DX263 Nordby Bakker Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00VA170 Mejl Flak Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00DX151 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion DK00DX300 Mols Bjerge med kystvande Områdebeskrivelse Foreløbig vurdering Konklusion Vurdering af strengt beskyttende arter (artikel 12 EU-habitatdirektivet) Referencer Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 i

6 DHI Figurer Figur 3.1 Sejlruterne for KatExpress1 mellem Sjællands Odde og Århus samt Sjællands Odde og Ebeltoft Figur 4.1 Natura 2000-område DK005X221 & DK005X331 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.2 Ankomstprocedure for KatExpress1 til Sjælland Odde færgehavn Figur 4.3 Bølgerose for vindgenerede bølger ved Sjællands Odde. Fra DHI (2012a) Figur 4.4 Natura 2000-område DK00VA303, Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.5 Natura 2000-område DK00VA304 Munkegrunde med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.6 Natura 2000-område DK00DX155 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.7 Natura 2000-område DK00DX322 Kobberhage kystarealer med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.8 Natura 2000-område DK00DX263 Nordby Bakker med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.9 Natura 2000-område DK00VA170 Mejl Flak med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.10 Overskridelseshyppighed (%) af den signifikante bølgehøjde ca. 1km sydvest for Helgenæs. Baseret på modeldata som nævnt i DHI (2012a). Øverst: fordeling over året; Nederst: fordeling på retninger Figur 4.11 Natura 2000-område DK00DX151 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs med indikation af KatExpress1 sejlruterne Figur 4.12 Natura 2000-område DK00DX300, Mols Bjerge med kystvande med indikation af KatExpress1 sejlruterne Tabeller Tabel 2.1 Natura 2000-områder inkluderet I denne foreløbige vurdering samt konklusioner Tabel 3.1 Nuværende og planlagte antal ankomster til Sjællands Odde for ML s hurtigfærger. Fra DHI (2012b) Tabel 3.2 Natura 2000-områder dækket i denne vurdering med angivelse af totalt areal, marint areal samt korteste omtrentlige afstand til sejlruterne Tabel 3.3 Mulige fysiske indvirkninger fra skibsfart. Modificeret fra PIANC Tabel 3.4 Mulige biologiske indvirkninger fra skibsfart. Modificeret fra PIANC 2003 og Dahl et al Tabel 4.1 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H135 (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig) Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H244 (Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker) Tabel 4.3 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F94 (Sejerø Bugt og Nekselø) Tabel 4.4 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F99 (Saltbæk Vig) Tabel 4.5 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Tabel 4.6 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Tabel 4.7 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Tabel 4.8 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F Tabel 4.9 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Tabel 4.10 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Tabel 4.11 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Tabel 4.12 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Tabel 4.13 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H Archiving: All standard project files (documents, etc) are archived in DHI project site. Any other project files (set-up files, forcing data, model output, etc) are archived on an external hard drive located in the DHI project archive under Project No ii Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

7 Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 iii

8

9 1 Forord Mols-Linien A/S sejler med hurtigfærgen KatExpress1 mellem Sjællands Odde og Århus samt Sjællands Odde og Ebeltoft. Det er et lovmæssigt krav, at Mols-Linien A/S dokumenterer mulige indvirkninger på miljøet fra færgedriften. DHI har på vegne af Mols-Linien A/S foretaget en foreløbig vurdering af beskyttede habitatområder, som potentielt kunne blive berørt af ændrede miljøforhold som følge af driften af den nye hurtigfærge. Disse beskyttede områder er kendt som Natura 2000-områder og dækker naturtyper og arter i henhold til EU habitat og fuglebeskyttelsesdirektiverne (EC 1992 og EC 1979) Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 1

10 DHI Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

11 2 Resume 2.1 Dansk resume Denne rapport inkluderer en foreløbig vurdering af projektets effekter på Natura områderne angivet i Tabel 2.1. Natura 2000 nummer og kode 154 DK005X221 DK005X331 DK005X094 DK005X DK00VA DK00VA DK00DX155 DK00DX DK00DX DK00DX DK00VA DK00DX DK00DX300 Områdenavn Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak Munkegrunde Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Kobberhage Kystarealer Nordby Bakker Mejl Flak Begstrup Vig og kystområder ved Helgenæs Mols Bjerge med kystvande Konklusion af den foreløbige vurdering Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Ingen væsentlige virkninger Tabel 2.1 Natura 2000-områder inkluderet I denne foreløbige vurdering samt konklusioner. De mulige konsekvenser af den nye hurtigfærge er relateret til den fysiske forstyrrelse af levesteder som forårsaget af bølger genereret af hurtigfærgen, samt forstyrrelser og risiko for kollision med havpattedyr og fugle. Den foreløbige vurdering af de mulige miljømæssige konsekvenser som følge af bølgeforstyrrelse er baseret på numeriske modelberegninger, der forudsiger bølgehøjden i kølvandet af katamaranen (DHI 2012a). Der forventes ingen påvirkninger på de marine og terrestriske naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Endvidere forventes der på baggrund af bølge- og støjvirkninger fra projektet ingen væsentlig effekt på sælers rastepladser eller adfærd i Natura 2000-området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede, hvor spættede sæler udgør del af udpegningsgrundlaget. Konservative beregninger af kvælstofdepositionen fra KatExpress1 viser, at der ingen målbar effekt vil være fra projektet på marine eller terrestriske naturtyper. Dog kan en effekt af habitatfortrængning fra den nye katamaran på overvintrende vandfugle ikke udelukkes for Fuglebeskyttelsesområdet F94 (Sejerø Bugt og Nekselø) ved den beskrevne ankomstprocedure (deacceleration påbegyndes 2500 m fra Natura 2000 området). I perioden april-september vurderes effekterne på Natura 2000 området dog at være uden væsentlige påvirkninger. Det vurderes yderligere at effekter i vinterperioden (oktober- marts) kan undgås hvis KatExpres1 anvender en ankomstprocedure hvor deacceleration og dermed reduktion i fart påbegyndes 3000 m fra Natura 2000 området Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 3

12 DHI Ønsker rederiet at flytte deaccelarationen tættere mod Fuglebeskyttelsesområdet end angivet ovenfor anbefales det grundet usikkerhederne med hensyn til havdykændernes reaktionsafstand til hurtigfærgen, at gennemføre et fuglemoniteringsprogram i vinterhalvåret. I forbindelse med dette program bør deacceleration først påbegyndes tættere (mindre end 3000 m) i forhold til Fuglebeskyttelsesområdet F94. Det vurderes, at påvirkningerne af et kort (ca. 3 uger) moniteringsprogram på Natura 2000 området vil være uden væsentlige påvirkninger. 2.2 Engelsk resume This screening covers Natura 2000-sites presented in Table 2.1. The possible impact of the HSC is related to the physical disturbance of habitats caused by waves generated by the high-speed craft KatExpress1 as well as disturbance by noise and the risk of collision for marine mammals. The screening of the possible environmental impacts due to physical disturbance by waves is carried out based on a numerical modeling of wave generation, propagation and transformation that predicts the wake wave height along the sailing route (DHI 2012a). In conclusion, no significant impacts are expected to marine and terrestrial habitats that are part of the designation basis for the Natura 2000-sites. Furthermore, no significant effect is expected from the project s wave and noise impacts on seals resting or behaviour in Natura 2000-area Stavns Fjord, Samso Østerflak and Nordby Hede where harbour seals are part of the designation basis. Conservative calculations of nitrogen deposition from KatExpress1 show that there is no measurable effect from the project on marine or terrestrial habitats. However, an impact of habitat displacement caused by the new catamaran on non-breeding waterbirds cannot be excluded for the EC SPA area F94 (Sejerø Bugt og Nekselø) by the described arrival procedure (deceleration begins 2500 m from the Natura 2000 area). In the period from April to September the effects on the Natura 2000 area, are however considered to be minimal. It is further assessed that habitat displacement effects during winter (October- March) can be avoided if KatExpres1 uses an arrival procedure with deceleration starting 3000 m from the Natura 2000 area. In case the company wishes to move deaccelarationen closer (closer than 3000 m) to the Bird Conservation Area F94, it is due to the uncertainties with respect to waterbirds reaction distance to the fast ferry, recommended to conduct a bird monitoring program in the winter period. It is estimated that the effects of a short (about 3 weeks) monitoring program on the Natura 2000 area will be moderate only Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

13 3 Introduktion Denne rapport er udfærdiget af DHI for Mols-Linien A/S (ML) i henhold til aftalen dateret 12. juli Rapporten er en foreløbig vurdering af indvirkninger fra driften af hurtigfærgen KatExpress1 på Natura 2000-områder i nærheden af ruterne Sjællands Odde-Århus og Sjællands Odde-Ebeltoft. Hurtigfærgen KatExpress1 er af Incat-typen og er 112m lang. Færgen er indsat på ruter, hvor ML allerede sejler med tre andre hurtigfærger. Den operationelle servicefart er 40 knob langs ruten. Ved ankomst og afgang er farten dog reduceret som beskrevet i DHI (2012b,c). Færgen sejler fire gange dagligt tur-retur mellem Sjællands Odde og Århus, tre til Århus og 1 til Ebeltoft. I weekenden og i feriesæsonen sejler færgen henholdsvis 3 og 4 gange dagligt mellem Sjællands Odde og Ebeltoft. Det er intentionen, at KatExpress1 årligt vil sejle 1350 enkelture på strækningen Sjællands Odde- Århus og 1382 enkeltture på strækningen Sjællands Ode-Ebeltoft Færge Nuværende antal enkelture Planlagte antal enkelture SeaJet (Mai & Mie Mols) Incat 91 (Max Mols) Incat 112 (KatExpress1) - ( ) Tabel 3.1 Nuværende og planlagte antal ankomster til Sjællands Odde for ML s hurtigfærger. Fra DHI (2012b). 3.1 Natura 2000 Natura 2000 er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udpeget på land og på havet. Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Netværket dækker områder udpeget i EU habitatdirektivet (EC 1992) og fuglebeskyttelsesdirektivet (EC 1979). Målet er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at bevare. I Danmark kaldes Natura 2000-områderne sammen med Ramsarområderne for internationale naturbeskyttelsesområder. Generelt bruges betegnelsen Natura 2000-områder. I Danmark er der udpeget km 2 Natura 2000-områder, hvoraf 3.591km 2 er beliggende på land, svarende til 8.3% af Danmarks samlede landareal. Områderne er fordelt på 262 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder (status 2011). Der er dog et stort overlap, således at mange af områderne har status som både habitat- og fuglebeskyttelsesområde, med helt eller delvis samme afgrænsning. De 27 danske Ramsarområder ligger alle inden for de udpegede fuglebeskyttelsesområder Foreløbig vurdering EUs habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv administreres i Danmark gennem Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, også kendt som Habitatbekendtgørelsen. Habitatbekendtgørelsen fastsætter krav om foreløbig vurdering (screening) af planer og projekter. Vurderingen skal omfatte mulige kumulative effekter, eksempelvis i forhold til eksisterende belastninger og i forhold til belastninger fra allerede vedtagne planer, som endnu ikke er realiserede og fra planer og projekter, som foreligger i forslag. Ved planer og projekter, der foreligger i forslag, forstås f.eks. forslag til planer og projekter, som den kompetente myndighed har offentliggjort (sendt i høring), eller ansøgninger om tilladelse, godkendelse eller dispensation, som myndigheden har modtaget. Den foreløbige vurdering udføres for at vurdere, om en plan eller projekt kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område. Formålet med den foreløbige vurdering er at tage stilling til, om planen eller projektet har en karakter, så en nærmere konsekvensvurdering er påkrævet. Påvirkningen behøver ikke at være negativ Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 5

14 DHI Forsigtighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen af Natura 2000-områder. Forsigtighedsprincippet skal anvendes ved den foreløbige vurdering af, om en plan eller et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan antages at påvirke et beskyttet område væsentligt. Som konsekvens af forsigtighedsprincippet statuerer EU Domstolen, at der skal foreligge vished for, at en plan eller et projekt ikke påvirker et Natura 2000-område. Hvis væsentlig skade ikke kan udelukkes i den foreløbige vurdering, udløses kravet om konsekvensvurdering. Forsigtighedsprincippet indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om skadevirkninger, dvs. at skade ikke kan udelukkes, skal denne tvivl komme Natura 2000-områder til gode. Hensynet til de udpegede områder skal vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes f.eks. i tilfælde, hvor videnskabelige oplysninger er ufuldstændige, foreløbige eller usikre, samt i tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig vurdering viser, at der er risiko for eventuelle skadelige indvirkninger på arter eller naturtyper. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der ud fra en proportional betragtning skal vurderes nærmere. Typisk vil det på forhånd for visse arter og naturtyper helt kunne afvises, at en plan eller et projekt kan skade et område. Der kan være situationer, hvor det ikke vil være relevant at iværksætte nærmere undersøgelser, f.eks. hvis et anlæg lokaliseres udenfor Natura 2000-områder, og det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper eller arter inde i området ikke påvirkes, alene på grund af afstanden Natura 2000-områder og ruterne for hurtigfærgen KatExpress1 I denne rapport vurderes information om projektet indvirkning på nærliggende Natura områder. Rapporten præsenterer det fulde udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne men vurderer kun projektet indvirkning på marine arter og naturtyper samt terrestriske naturtyper, som anses relevante for projektet. Alle ni vurderede Natura 2000-områder ligger i Danmark, og hurtigfærgen passerer samtlige vurderede Natura 2000-områder indenfor en afstand på ca. 0,5-9km (Figur 3.1). Natura områderne inkluderet i denne foreløbige vurdering er angivet i Tabel 3.2. Natura 2000 nummer og kode 154 DK005X221 DK005X331 DK005X094 DK005X DK005VA DK00VA DK00DX155, DK00DX DK00DX DK00DX DK00VA DK00DX DK00DX300 Områdenavn Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker Schultz og Hastens Grund, samt Briseis Flak Totalt areal (ha) Marint areal (ha) Omtrentlig afstand fra sejlruterne (korteste distance, km) ~90% 1, Munkegrunde ,250 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede ~95% 3 Kobberhage kystarealer 792 hovedparten 4 Nordby Bakker Mejl Flak ~ ,5 Begtrup Vig og kystarealer ved Helgenæs Mols Bjerge med kystvande % 2, ,7 Tabel 3.2 Natura 2000-områder dækket i denne vurdering med angivelse af totalt areal, marint areal samt korteste omtrentlige afstand til sejlruterne Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

15 Sejlruterne for KatExpress1 samt Natura 2000-områder inkluderet i denne foreløbige vurdering er vist i Figur 3.1. Ruten mellem Sjællands Odde og Århus strækker sig sydøst fra Århus, syd om Djursland og halvøen Helgenæs og fortsætter nord for Samsø ind i Bælthavet. Herfra fortsætter ruten østover, nord om Sejerø og til Sjællands Odde. Den kortere rute mellem Sjællands Odde og Ebeltoft har nogenlunde samme ruteføring. Fra Ebeltoft vender ruten mod øst ind i Bælthavet lidt nordligere end ruten til/fra Århus. KatExpress1 passerer i alt ni Natura 2000-områder langs ruterne. Ingen af færgeruterne går direkte igennem Natura 2000-områderne. Schultz Grund er Natura 2000-området, der ligger længst væk fra ruterne (Tabel 3.2), ca. 9km. Figur 3.1 Sejlruterne for KatExpress1 mellem Sjællands Odde og Århus samt Sjællands Odde og Ebeltoft Mulige miljøpåvirkninger på Natura 2000-områder Dette afsnit beskriver de mulige miljøpåvirkninger, som projektet potentielt kan forårsage på udpegningsgrundlaget for de vurderede Natura 2000-områder. Miljøpåvirkningerne er fordelt i to underafsnit, som henholdsvis dækker de fysiske og biologiske indvirkninger Fysiske indvirkninger De forventede fysiske indvirkninger af projektet omfatter en kortvarig ændring af bølgeforholdene langs sejlruterne ved hver passage af færgen pga. de af færgen genererede bølger. Fartøjet vil generere et system af kølvands- eller hækbølger typisk fra for- og agterstævn, der opstår som følge af trykforskelle langs skibets skrog. På grund af den højere hastighed, er bølger genereret af en hurtigfærge typisk længere end kølvandsbølger fra en konventionel færge, som typisk sejler med en fart mindre end 20 knob. Bølger fra hurtigfærger som KatExpress1 og som sejler ved den angivne servicefart 40 knob består typisk af tre eller fire grupper (DHI 2012a, Parnell og Kofoed-Hansen 2001). Den første gruppe omfatter de lange bølger med en typisk bølgeperiode på 7-10s. Større perioder kan også forekomme. Denne bølgegruppe efterfølges af grupper af kortere og stejlere bølger mellem henholdsvis 4-5s og 2-3s. Jo længere bølgerne er, jo hurtigere udbredes de og kan derved overhale kortere bølgesystemer. Derfor når korte bølger altid kysten senere end de længere bølger. På lavt vand (vanddybder lavere end 3m) er det typisk de lange bølger, som potentielt kan påvirke marine habitater, især i afgrænsede vandområder, hvor lokalt genererede vindbølger er små og dønninger ubetydelige. Bølgehøjden af de af skibet genererede bølger falder i takt med stigende afstand fra ruten. Samtidigt stiger bølgeperioden og dermed længden Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 7

16 DHI af bølgerne. Antallet af bølger vil også stige (men med reduceret højde) med afstand fra sejlruterne, som dokumenteret i DHI (2012a). Baseret på den tilsigtede frekvens af færgepassager pr. dag (op til 14 én-vejs passager i weekender og ferieperioder), forventes forekomsten af lange bølger af ca. 10s varighed at forekomme i mindre end omkring 1% af tiden for områder med både indgående og udgående sejlads (DHI 2012a). Hvorvidt hækbølgerne er relevante for Natura 2000-områderne afhænger også af færgens hastighed, vanddybden og afstanden til kysten samt højden og perioden af bølgerne. De højeste bølger genereres typisk, når færgen sejler med en fart svarende til udbredelseshastigheden for de genererede bølger. Med servicefarten 40 knob sker det på vanddybder mellem 30-40m. Her siges færgen at sejle med transkritisk fart (DHI 2012a). Partikelhastigheder på havbunden. Passage af hurtigfærgen kan også påvirke ændringer i partikelhastigheder ved havbunden. Partikelhastigheden ved havbunden afhænger af vanddybden, bølgehøjden og -perioden. På trods af at de højeste bølger dannes på dybere vand langs ruterne er den inducerede partikelhastighed her typisk lille. Den maksimale partikelhastighed forventes at være omkring 0,25m/s nær ruterne (DHI 2012d). Naturligt forekommende vindbølger medfører ofte højere partikelhastigheder på havbunden end dem, der frembringes af færgen. Dette skyldes, at vindbølgerne er væsentlig højere end færgebølgerne. Virkningerne af projektet på resuspension af sediment og tilhørende stigning i turbiditet langs ruterne forventes derfor at være ubetydelige. Bølgeenergi på kysterne. Kølvand- eller hækbølgernes indvirkning på kysten skal ses i relation til det på det pågældende sted typiske bølgeklima. Ved eksponerede kyster vil den energi, som kysten modtager fra naturligt forekommende vindbølger, typisk være størrelsesordner større end den energi, som hækbølgerne bidrager med. Da mobilisering og transport af sedimenter på de åbne kyster er domineret af bølgernes påvirkning, forventes det, at hækbølgers indvirkning på kystens overordnede erosionsforhold, sedimenttransport og morfologi er uden betydning. Sedimentets mobilitet. Jo større sedimenterne er, jo større kræfter skal der til at flytte dem. Kyster med sten er således principielt mindre udsatte for påvirkninger af hækbølger end kyster med finere materiale (for en given hækbølge). I helt særlige tilfælde kan kysten bestå af en blanding af f.eks. ral og sand. I sådanne tilfælde kan hækbølger i princippet give en tendens til en forøget (men ikke nødvendigvis komplet) udvaskning af sand (DHI 2012b). Meget fine uorganiske sedimenter (mudder) eller organiske sedimenter (gytje f.eks.) har en særlig dynamik pga. intrapartikulære kræfter disse sedimenter findes sjældent på åbne danske kyster. Sedimenttransport på kyster. Sedimenttransport på en kyst deles ofte i langstransport og tværtransport. Tværtransport. Tværtransporten er afgørende for formen af profilet på en given lokalitet (stejlt, fladt, med eller uden revler). I tilfældet med hækbølger vil der ikke kunne nås at blive opbygget en stationær returstrøm, i stedet vil tilbageløbet være tidsligt forskudt i forhold til den fremadløbende fase af strømningen. Det overordnede resultat er, at sedimentet bevæger sig mod kysten. For blandede kyster med ral og sand forventes det, at ophvirvlet sand kan trækkes længere ud i profilet, og det grovere materiale rykker en smule længere op i profilet (hvis bølgen har energi nok til at mobilisere det grovere materiale), se (DHI 2012b). Langstransport. Fordelingen af langstransporten langs kysten bestemmer, om et givent område har sediment til rådighed eller ikke, dvs. hvor meget materiale der ankommer opstrøms fra i forhold til hvor meget der tages videre nedstrøms. Vindbølger genererer langsgående strømme i brydningszonen, når bølgerne står med en vinkel på kystnormalen. Strømmene afstedkommer en langstransport af mobiliserbart materiale. For hækbølger er der ikke lang nok tid (typisk 8-12 bølger pr. passage) for en langsgående strøm til at dannes. I opskylszonen kan sedimentet transporteres i en zigzaggende bevægelse ned langs kysten, men transportmængden for denne proces anses generelt for at være ubetydelig både for vindbølger og for hækbølger Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

17 Erosion af skrænter og klitter. I princippet kan hækbølger virke accelererende på klit- og skrænterosion i et område. Det vurderes dog til at være uhyre sjældent, at denne faktor er af betydning. Dette skyldes, at effekten kun er vigtig under stormflodssituationer, hvor vandlinjen er tættest på skræntfoden (evt. over skræntfoden), og i disse tilfælde er de naturligt forekommende bølger i overvejende grad dominerende. Kysters stabilitet. En kyst er stabil, hvis der netto ikke fjernes materiale fra kysten. På samme måde kan kysten siges at være ustabil, hvis der er erosion. Det er en generel vurdering, at hækbølger kun kan ændre stabilitetsforholdene for kyster, der er små i skala og sårbare i uhørt grad. Signifikante ændringer i sedimenttransporten vil give sig til udtryk i ændringer i kystmorfologien. Virkningerne af projektet på kystmorfologien forventes i nærværende projekt at være ubetydelige, se også (DHI 2012b). De potentielle fysiske indvirkninger som følge af skibsfart er blevet sammenfattet i Tabel 3.3 nedenfor. Hvor det antages, at der kan være en mulig effekt, er denne yderligere dokumenteret i efterfølgende relevante afsnit. Mulig effekt Sandsynlig årsag Relevans for projektet Sediment transport Sediment resuspension og øget turbiditet Sediment transport ved kysten og / eller erosionsforhold Ændringer i kystmorfologien Lange bølger trænger dybere ned i vandsøjlen end korte bølger og kan forstyrre bundsedimenterne længere væk fra kysten Bølger genererer sedimenttransport på tværs og på langs af kysten. Erosion af skrænter kan ske ved direkte påvirkning ( slamming ) af skrænt Ændringer i sedimenttransporten kan ændre kystprofilet (inklusiv sediment gradering for blandinger), samt kystens stabilitet Tabel 3.3 Mulige fysiske indvirkninger fra skibsfart. Modificeret fra PIANC Projektets virkning på havbunden og dermed sediment resuspension forventes ikke at være målbar. Dette er dokumenteret i de relevante afsnit i dette dokument samt i (DHI 2012b,c) Projektets virkning på sedimenttransporten ved kysten forventes at være ubetydelig (DHI 2012b) Projektets påvirkning af kystmorfologi forventes at være ubetydelig. Dette er dokumenteret i de relevante afsnit i dette dokument samt i (DHI 2012b) Biologiske indvirkninger De forventede biologiske konsekvenser af projektet er hovedsageligt følgevirkninger af de fysiske effekter. Sediment omlejring som følge af øget partikelhastigheder nær havbunden kan indvirke på vandkvaliteten, bentiske habitater og dyre- og plantesamfundets sammensætning, mens kølvandsbølge-induceret kysterosion har konsekvenser for kystmorfologi og stabilitet samt for terrestriske naturtyper. Andre miljømæssige virkninger kan omfatte støj og brændstof emissioner fra skibet. Brændstof emissioner er sandsynligvis hovedsageligt atmosfæriske, og har således ingen eller begrænset effekt på havmiljøet, men kan påvirke terrestriske naturtyper. I modsætning hertil vil motor- og jetstøj sandsynligvis spredes betydeligt i havmiljøet, da lyd bevæger sig hurtigere i vand end i luft. Afhængigt af frekvens og tonehøjde, er marine pattedyr i fare for høreskader eller habitatforskydning som følge af undvigeadfærd. Desuden er der risiko for sammenstød mellem individer og hurtigfærgen. De potentielle biologiske effekter som følge af skibsfart generelt er blevet sammenfattet i Tabel 3.4 nedenfor. Hvor det antages, at der kan være en mulig effekt relateret til dette projekt, er denne yderligere dokumenteret i efterfølgende relevante afsnit Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 9

18 DHI Mulig effekt Sandsynlig årsag Relevans for projektet Faste og mobile organismer kan frigøres og strandes; planter kan brydes og/eller rives op med rode. Over tid, kan arternes udbredelse i tidevandszonen og kystnære områder ændres og nogle arter forsvinde Højenergi-bølger som bryder på plantevegetation og dyr eller bevoksede mindre sten. Mobilisering af sediment eller små sten kan skade individuelle organismer såvel som forårsage tab af levesteder Mulig effekt Tildækning af planter, immobile dyr samt gydeområder Reduktion i havgræsarealer Indvirkning på bundfaunaen Ændringer i artsforekomst i tidevandszonen Algeopblomstringer og øget turbiditet Reduceret produktivitet og tab af fugles yngleområder. Habitatfortrængning af vandfugle Nedsat sæl reproduktion og tab af rastepladser Habitatforskydning af og skader på havpattedyr Risiko for kollision med havpattedyr Indvirkning på marine og terrestriske naturtyper på grund af brændstof emissioner Aflejring af fint suspenderet sediment Turbiditet som følge af øget sediment resuspension kan reducere mængden af lys ved bunden Tildækning af immobile dyr og forringet havbundskvalitet Øget vanddækning på grund af oversvømmelse af tidevandszonen Øget næringskoncentration som følge af øget sediment resuspension Strandreder og fourageringsområder langs kysten oversvømmes af langperiodiske bølger; redeområder i klinter oversvømmes af brydende bølger Forstyrrelse indenfor detektions afstande for vandfugle Oversvømmelse fra brydende bølger Øget støjniveau indenfor detektionsafstande af havpattedyr kan forårsage høreskader og habitatforskydning Kollision mellem havpattedyr og hurtigfærgen kan resultere i skader og/eller død Øget udledning af NOx kan indvirke på naturtyper på udpegningsgrundlagene Projektets virkning på havbunden og sediment resuspension forventes ikke at være målbare. Dette er dokumenteret i de relevante afsnit i dette dokument Projektets virkning på havbunden og sediment resuspension forventes ikke at være målbare. Dette er dokumenteret i de relevante afsnit i dette dokument Projektets virkning på havbunden og sediment resuspension forventes ikke at være målbare. Dette er dokumenteret i de relevante afsnit i dette dokument Mulig effekt Projektets virkning på havbunden og sediment resuspension forventes ikke at være målbare. Dette er dokumenteret i de relevante afsnit i dette dokument Mulig effekt Mulig effekt Mulig effekt Mulig effekt Mulig effekt Mulig effekt Tabel 3.4 Mulige biologiske indvirkninger fra skibsfart. Modificeret fra PIANC 2003 og Dahl et al Kumulative effekter fra eksisterende samt vedtagne, ikke-realiserede planer og projekter Denne sektion beskriver andre effekter fra eksisterende samt vedtagne, men ikke-realiserede planer på de Natura 2000-områder, som er dækket af vurderingen. Disse effekter kan være kumulative i forhold til effekterne for højhastighedsfærgen KatExpress1 beskrevet i sektion Eutrofiering og miljøfremmede stoffer Eutrofiering er et udbredt fænomen i danske farvande, hvor næringsstofbelastning af kvælstof og fosfor fra tilstødende oplande er generelt uholdbar i forhold til at opretholde gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder ( Ud over afstrømning fra land, kan signifikante niveauer af kvælstof i havet stamme fra atmosfærisk fast kvælstof. De negative konsekvenser af marin eutrofiering omfatter algeopblomstringer, reduktion i vandkvalitet samt hypoxi ( Disse Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

19 effekter bidrager til habitatændring og artsforskydning, herunder invasive arter. Lignende indvirkninger er gældende for de beskyttede terrestriske miljøer ( Miljøfremmede stoffer er en trussel mod nogle af Natura 2000-områderne omfattet af denne vurdering. Problematiske stoffer er hovedsageligt tributyltinforbindelser (TBT) og flydende kulbrinter. TBT er et biocid som bruges i skibsbundmaling og som opkoncentreres i den marine fødekæde og har negative virkninger på mennesker, dyr og miljøer. Brugen af TBT har imidlertid været forbudt siden 2003, og alle skibe har været tvunget til at fjerne TBT på skibe siden Virkningen på havmiljøet er derfor faldet støt i Bælthavet i de seneste år, og det aktuelle projekt vil ikke føje til trusler fra TBT (HELCOM 2010). Flydende kulbrinter kan opstå som følge af olieudslip hovedsageligt fra skibsfart gennem Bælthavet, som er en vigtig shippingrute ind i Østersøen. Kulbrinter stoffer, som emulgerer eller opløses i havvand, kan trænge ind i havfugles fjerdragt og pattedyrs pels og dermed svække isoleringsevne, opdrift samt evnen til at flyve og fouragere. Ved indtagelse, kan kulbrinte forårsage død ( Det er usandsynligt, at den nye færge vil bidrage væsentligt til eutrofiering og miljøfremmede stoffer i Sejerø Bugt og langs resten af sejlruterne, da brændstof - og kvælstofdepositionen er under detektionsgrænsen (se afsnit ), og da risikoen for kollision, hvorved olieudslip kan forekomme, er minimal Brændstofemissioner Dele af Kattegat og Bælthavet udgør en vigtig rute for skibstrafik ind i Østersøen. Derved passerer tung skibstrafik forbi flere at de relevante Natura 2000-områder for projektet. En evaluering er foretaget af den forventede udledning af kvælstof fra KatExpress1 på Sjællands Odde-Århus og Sjællands Odde-Ebeltoft ruterne med det formål at vurdere den årlige kvælstofdeposition fra nye færge. Metoden bestod af følgende trin: Udregning af den totale årlige emission af NO X -baseret på antal sejladser, motoreffekt og emissionsfaktorer (fra NO X certifikater) Fordeling af den totale emission på hele ruten ved brug af punkter. Disse punkter er jævnt fordelt på ruterne Beregning af årsmiddelværdien af koncentrationen af NO 2 i omgivelserne ved brug af OML. Det er antaget, at al NO X fra færgens dieselmotorer er oxideret til NO2 Beregning af kvælstofdeposition på forskellige steder langs ruterne ved brug af N-depositionsfaktorer fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi). Færgens energiforbrug for en enkelt tur Odden-Århus er kWh, og for en enkelt tur Sjællands Odde-Ebeltoft er energiforbruget kWh. Færgen sejler årligt 1350 enkeltture Sjællands Odde -Århus og 1382 enkeltture Sjællands Odde -Ebeltoft. NO X emissionen fra færgens hovedmotorer er 10,6g/kWh og for hjælpemotorer 8,9g/kWh. Derudover er følgende oplysninger antaget: Skorstenshøjden er 18m over terræn, og diameteren er bestemt til at være 20cm. Udstødningsvolumen er bestemt således, at hastigheden i skorstenen er ~20m/s. Dette giver et volumenflow på 0,2N m 3 /s Der er brugt et cirkulært receptornet med centrum placeret midtvejs mellem Odden og Århus. Receptorpunkterne er placeret i 15 cirkler omkring centrum, med 36 punkter pr. cirkel (et punkt pr. 10 ). Cirklerne har følgende radier (km): 1, 4, 10,5, 15, 18, 20, 22, 25, 30, 35, 40 og 44 Den gennemsnitlige emission af NO X fra hvert kildepunkt er beregnet på baggrund af den årlige NO X emission og antallet af kildepunkter. Den gennemsnitlige emission af NO X fra kildepunkterne på ruten Odden-Århus er 1,01g NO X /s, og for kildepunkterne på ruten Odden-Ebeltoft er den 0,86g NO X /s. Bemærk at kildepunktet der er placeret i Odden har en kildestyrke, der er lig summen af de to ovenstående værdier Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 11

20 DHI Ved brug af de ovenstående parametre opnås en maksimal årsmiddelværdi på 1,35µg/m 3. Dette giver en maksimal N-deposition på 0,56kg N/ha/år. Det skal bemærkes, at den maksimale årsmiddelværdi forekommer i et receptorpunkt, der ligger tæt på et af kilderpunkterne, hvorved de værdier der egentlig forekommer, vil være lavere. I de nærliggende Natura 2000-områder er den årlige kvælstofdeposition beregnet til at ligge i intervallet 0,14-0,28kg N/ha/år. Det skal bemærkes, at kvælstofdepositionen er beregnet med depositionsfaktorer for landområder. Depositionsfaktorer for havområder er meget mindre, hvorved de beregnede værdier er meget konservative. Ifølge DCE, vil det ikke være muligt at registrere eventuelle negative virkninger for en øgning af N-deposition på mindre end 0,6kg N/ha/år. Dette betyder ikke, at der ikke er en effekt, men det er ikke muligt at registrere denne eventuelle effekt Invasive arter Invasive arter er en trussel for terrestriske naturtyper, som er relevante for projektet. Invasive arter kan også betragtes som trussel mod flere af de marine naturtyper, som udgør udpegningsgrundlag for de vurderede Natura 2000-områder. Forstyrrede levesteder er sårbare over for invasion af nye arter, da ændringer i økologiske processer kan forårsage konkurrencemæssige forskydninger i sammensætningen af arter. Invasive arter kan således ændre økosystemets funktionalitet og dermed integritet. Tilgroning af invasive landplanter kan for eksempel ændre næringsstofkredsløb og hydrologiske karakteristika. Endvidere kan hybridisering med naturligt forekommende arter medføre hurtigere tilbagegang eller endog udryddelse af naturligt forekommende arter. Tilsvarende processer er relevante for havmiljøet ( Projektet vil ikke bidrage til risikoen for invasive arter, da færgedriften foregår i lokale, indre danske farvande Fiskeri/utilstrækkelig beskyttelse Fiskeri med bundslæbende redskaber er en trussel for alle Natura 2000-områderne, hvor rev og sandbanker udgør del af udpegningsgrundlaget. Fiskeri med bundslæbende redskaber har potentiale til at ødelægge eller fjerne bentisk flora og fauna samt hårde substrater. Der er begrænsede eller ingen oplysninger om graden af fiskeri med bundtrawl i Natura områderne. Projektet vil ikke bidrage til virkningerne af eventuelle fiskeri Transport logistik Der er udbredt passagerfærgetrafik samt anden skibstrafik i de indre danske farvande og i særdeleshed gennem Kattegat og Bælthavet. På MLs ruter, hvor KatExpress1 er indsat, sejler allerede tre andre hurtigfærger (Tabel 3.1). Natura 2000-områderne beliggende i nærheden af ruten er således udsat for støj- og bølgepåvirkninger samt kvælstofdeposition, som kumulativt er højere (dog ikke proportionalt med antallet af færger) end niveauerne rapporteret her for KatExpress1. De forskellige færger sejler dog uafhængigt af hinanden, og de midlertidige påvirkninger forventes generelt ikke at forekomme samtidigt. Anden eksisterende skibsdrift i området som er relevant for projektet omfatter Århus-Kalundborg færgen (konventionel færge) samt en vigtig international skibsrute (den såkaldte T-rute) gennem Bælthavet. Shipping og færgetrafik medfører støj i luft og vand, sidstnævnte primært ved lavere frekvenser (> 1kHz). Undersøgelser har vist, at støjniveauer i visse områder har været støt stigende (ca. 3dB pr. årti) på grund af øget skibsfart. Grundet den eksisterende skibstrafik i området forventes det ikke, at KatExpress1 vil føje til det eksisterende støjniveau eller eksisterende negative indvirkninger langs ruterne. På grund af den intense shippingtrafik i området er Natura 2000-områderne beliggende i Bælthavet desuden særligt sårbare over for oliespild og grundstødninger Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

21 Den eksisterende skibstrafik i omegnen KatExpress1 ruterne er således omfattende. Dog er der ved den aktuelle vurdering ikke kendskab til planlagte nye aktiviteter. Bølgepåvirkningerne af de respektive områder vil være momentane og klinge hurtigt af efter passage af KatExpress1. Der vurderes således at der uhyre sjældent vil kunne opleves bølgegrupper fra forskellige færger på samme sted på et givent tidspunkt. De kumulative effekter vurderes ud fra som summen af enkelteffekter fra al trafik i området i forhold til det eksisterende bølgeklima. For de marine områder vurderes de kumulative effekter til at være ubetydelige Råstofindvinding Flere områder i Bælthavet langs ruten er udpeget til råstofindvinding. Kun ét af disse er i nærheden af et Natura 2000-område, og i øjeblikket genstand for råstofudvinding (sand). Udvindingsområdet er på Marthe Flak ca. 2km nordøst for Natura 2000-lokaliteten Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede. Entreprenørkoncernen NCC har tilladelse til at udvinde maksimalt 1 mio m 3 om året indtil Det er ikke sandsynligt, at færgen vil tilføje kumulativt til indvirkninger på dette område Havvindmølleparker Havvindmølleparker danner ofte grundlag for udvikling af kunstige rev med tilhørende vegetation og opvækstområder for fisk. Dog kan turbinestøj og risiko for kollision medvirke til potentielle trusler i mod pattedyr og fugle. Energistyrelsen har tilladt en undersøgelse af Mejl Flak i Århus Bugt med henblik på installation af en havvindmøllepark med 20 turbiner og en samlet kapacitet på MW. Den nøjagtige beliggenhed er ikke kendt. Projektet er endnu ikke planlagt, og vil derfor ikke falde sammen med færgedriften, og derfor er der i øjeblikket ikke nogen kumulative effekter Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 13

22

23 4 Vurdering Denne vurdering er udfærdiget for Natura 2000-områder beliggende indenfor ca. 9km af ruterne for højhastighedsfærgen KatExpress1 mellem Sjællands Odde-Århus og Sjællands Odde- Ebeltoft. De vurderede Natura 2000-områder er valgt ud fra en vurdering om den rumlige udbredelse af indvirkninger for projektet som beskrevet i sektion 3. Områdebeskrivelser samt information angående miljøtilstand, bevaringsstatus og trusler mod områdernes naturværdier er hentet fra Naturstyrelsens Natura 2000-planerne for perioden ( 4.1 DK005X221 & DK005X331 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker Natura 2000-området Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker også angivet som Habitatområde H135 og H244 under Habitatdirektivet samt Fuglebeskyttelsesområder F94 og F99 under Fuglebeskyttelsesdirektivet. Sejerøbugten er endvidere Ramsarområde (R18). Natura 2000-plan Miljøministeriet, Naturstyrelsen Natura 2000-plan Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke. Natura 2000-område nr Habitatområde H135, H244. Fuglebeskyttelsesområde F94, F Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 44,500ha og afgrænses som vist på Figur 4.1. Omtrent 90% af området udgøres af vandarealet i Sejerø Bugt (ca. 390km²) og Saltbæk Vig (ca. 16km²), resten er landareal med en kystlinje på ca. 63km. Landarealerne domineres især af kystmorfologiske strukturer som laguner, klitter samt overdrev udviklet på kystskrænter og randmoræner. Figur 4.1 Natura 2000-område DK005X221 & DK005X331 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakker med indikation af KatExpress1 sejlruterne og afstand til Natura 2000 området Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 15

24 DHI Saltbæk Vig er en naturlig lagune, som med dæmninger er afskåret fra Sejerø Bugt. Lagunedannelse pågår ligeledes i bunden af Nekselø Bugt (Sanddobberne) og Sejerø Bugt (Korevlen mv.). Inddæmmede arealer omkring Saltbæk Vig har sekundært skabt nogle af landets fineste strandenge og rigkær. Af andre fine terrestriske lokaliteter i området kan nævnes skrænterne på Nekselø samt Eskebjerg Vesterlyng, som er et enestående værdifuldt klitlandskab med meget lang ubrudt græsningskontinuitet, og som huser en meget stor forekomst af den prioriterede naturtype enebærklit samt et stort antal sjældne og rødlistede plantearter. Området rummer yderligere en række vigtige naturområder, som Sanddobberne, strandenge ved Tranevejle, Korevlen og overdrev på Ordrup Næs og overdrevsskrænterne på Nekselø. Sanddobbernes sandtanger er mulige ynglelokaliteter for havterne, som er på udpegningsgrundlaget. Inden for Natura 2000-området er flere vigtige fuglelokaliteter f.eks. Nekselø og Saltbæk Vig. I bunden af Arrenakke-bugten findes en vigtig fældningsplads for klyder Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er opsummeret i Tabel 4.1-Tabel 4.4. Tabel 4.1 og Tabel 4.2 repræsenterer udpegningsgrundlaget for henholdsvis Habitatområde H135 og H244. Tabel 4.3 og Tabel 4.4 repræsenterer udpegningsgrundlaget for henholdsvis Fuglebeskyttelsesområde F94 og F99. Relevante naturtyper og arter for projektet er angivet. Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1013 Kildevældsvindelsnegl (Vertigo geyeri) Terrestrisk Skævvindelsnegl (Vertigo angustior) Terrestrisk Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Terrestrisk Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Terrestrisk Klokkefrø (Bombina spp.) Terrestrisk Odder (Lutra lutra) Terrestrisk Enkelt månerude (Botrychium simplex) Terrestrisk Mygblomst (Liparis loeselii) Terrestrisk Sandbanker Marint Vadeflader Marint Lagune Marint Bugt Marint Rev Marint Strandvold med enårige planter Terrestrisk Strandvold med flerårige planter Terrestrisk Kystklint/klippe Terrestrisk Enårig strandengsvegetation Terrestrisk Strandeng Terrestrisk Forklit Terrestrisk Hvid klit Terrestrisk Grå/grøn klit Terrestrisk Klithede Terrestrisk Klitlavning Terrestrisk Enebærklit Terrestrisk Søbred med småurter Terrestrisk Kransnålalger søer Terrestrisk Næringsrig sø Terrestrisk Vandløb Terrestrisk Tør hede Terrestrisk Tørt kalksandsoverdrev Terrestrisk Kalkoverdrev Terrestrisk Surt overdrev Terrestrisk Tidvis våd eng Terrestrisk Tørvelavning Terrestrisk Kildevæld Terrestrisk Rigkær Terrestrisk Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

25 9130 Bøg på muld Terrestrisk Ege-blandskov Terrestrisk - 91E0 Elle- og askeskov Terrestrisk - Tabel 4.1 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H135 (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig). Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Terrestrisk Kransnålalger søer Terrestrisk Næringsrig sø Terrestrisk Tør hede Terrestrisk Kalkoverdrev Terrestrisk Surt overdrev Terrestrisk Kildevæld Terrestrisk Rigkær Terrestrisk Bøg på mor Terrestrisk Bøg på muld Terrestrisk Ege-blandskov Terrestrisk - Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H244 (Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakker). Udpegningsgrundlag Art Rørhøg (Circus aeruginosus) Engsnarre (Crex crex) Klyde (Recurvirostra avosetta) Splitterne (Sterna sandvicensis) Havterne (Sterna paradisaea) Bjergand (Aythya marila) Edderfugl (Somateria mollissima) Sortand (Melanitta nigra) Fløjlsand (Melanitta fusca) Yngle/Trækfugl (Y/T) Y Y T Y Y T T T T Tabel 4.3 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F94 (Sejerø Bugt og Nekselø). Udpegningsgrundlag Art Sangsvane (Cygnus cygnus) Rørhøg (Circus aeruginosus) Grågås (Anser anser) Sædgås (Anser fabalis) Krikand (Anas crecca) Yngle/Trækfugl (Y/T) T Y T T T Tabel 4.4 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F99 (Saltbæk Vig). Udpegningsgrundlaget indeholder således både marine og terrestriske naturtyper samt arter inklusive både yngle- og trækfugle. De relevante marine naturtyper for projektet inkluderer sandbanker (1110), vadeflader (1040), lagune (1050), bugt (1060) samt rev (1170). De relevante terrestriske naturtyper for projektet inkluderer strandvold med henholdsvis enårige (1210) og flerårige (1220) planter samt kystklint/klippe (1230). Udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesområder inkluderer koncentrationer af ikkeynglende vandfugle af international betydning. For Sejerø Bugt og Nekselø drejer det sig om fire havdykænder bjergand, ederfugl, sortand og fløjlsand, der overvintrer i store koncentrationer i de åbne dele af området, der er lavere end 15 m. For Saltbæk Vig drejer det sig om sangsvane og grågås, der samles på strandengene i trækperioderne. Den nuværende bevaringsstatus for de ikke-ynglende vandfugle er ikke kortlagt. Forstyrrelse af ynglende klyde og terner forventes at forekomme som resultat af færdsel til fods og i særdeleshed overfor løsgående hunde ved Sanddobberne, ved Arnakkebugten og på sandtangerne ved Korevlen ( Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 17

26 DHI Foreløbig vurdering De væsentligste trusler mod de udpegede naturtyper og arter i dette Natura 2000-område, som er relevante for projektet, er: Næringsstofbelastning som medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Invasive arter som er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer; Fiskeri med bundslæbende redskaber i Sejerø Bugt, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af naturtype 1110 (sandbanke), 1160 (bugt) og 1170 (rev), dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, kan være en trussel mod områdets marine naturtype. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. NaturErhvervsstyrelsen har dog oplysninger om fiskeri med større fartøjer i og omkring området. Dette fiskeri fremgår af Bilag 5, hvor fiskeriaktiviteterne i 2010 er vist for fiskefartøjer større end 15m. Ingen naturtyper i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag har gunstig eller vurderet gunstig bevaringsstatus. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for sandbanker, vadeflader og lagune naturtyper grundet næringsstofbelastning. Bugt og rev er ligeledes ugunstig eller vurderet ugunstig grundet næringsstofbelastning og fiskeri. Prognosen for strandvold med flerårige planter er ugunstig eller vurderet ugunstig grundet invasive arter. Prognosen for strandvold med enårige planter samt kystklint/klippe er ukendt, da disse naturtyper ikke er kortlagt. Samtlige fugle på udpegningsgrundlaget har prognosen ukendt på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Den overordnede målsætning for dette Natura 2000-område er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus Habitateffekter Marine naturtyper Der vil hovedsageligt kunne observeres bølger genereret af KatExpress1 i Natura 2000-området ved ankomst til færgeterminalen ved Sjællands Odde. Under afgang udbreder de skibsgenererede bølger sig overvejende bort fra Natura 2000-området. Som vurderet i (DHI 2012b) vil påvirkningen af sedimenttransporten på og morfologien af kystområderne nord for Natura 2000-området være uden betydning set i forhold til den naturlige påvirkning fra vindbølger, så længe den i (DHI 2012b) omtalte ankomstprocedure for KatExpress1 overholdes, og der i den forbindelse ikke produceres væsentlige bølger øst for havne-terminalen. Den tilsigtede ankomstprocedure er yderligere illustreret i Figur 4.2, og det vurderes, at de af færgen forårsagede bølger i området er små (bølgehøjde mindre end ~0,2m) sammenlignet med det naturlige bølgeklima (DHI 2012b) Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

27 Figur 4.2 Ankomstprocedure for KatExpress1 til Sjælland Odde færgehavn. Som det yderligere fremgår af Figur 4.3 er området betydeligt påvirket af vindbølger. I godt 40% af tiden er den signifikante bølgehøjde større end 0,5m. Virkningerne fra projektet forventes derfor at være ubetydelige i forhold til virkninger fra vindbølger. Figur 4.3 Bølgerose for vindgenerede bølger ved Sjællands Odde. Fra DHI (2012a). Det vurderes desuden, at hækbølger ikke giver årsag til ændringer i hverken kystmorfologi eller sedimentsammensætning i området. Terrestriske naturtyper Der findes i nærværende område særlige kystnære naturtyper med tilknytning til kystens morfologi og bølgeforhold. Med den i Figur 4.2 viste ankomstprocedure er det i DHI (2012b) dokumenteret, at eksponering af kystlinjen i Natura 2000-området til (lange) hækbølger fra KatExpress1 er så lille, at kysterosion eller tilvækst anses for at være ubetydelig. Betydningen af færgebølger på strandvolde og kystklinter vurderes til at være uden betydning set i forhold til den generelle påvirkning fra vindbølger Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 19

28 DHI For de særlige kystnære terrestriske naturtyper såsom lagune og overdrev ved Saltbæk Vig rapporteres i basisvurderingerne eksempler på, at digebrud er en reel trussel. Presset på diger og klitter i området forventes at være knyttet til høje vandstande og kraftig vind og bølgeforhold genereret af særlige hydrauliske og vejrmæssige forhold (stormflod). Bølger fra KatExpress1 forventes at være lave i området pga. afstanden til sejlruten, og kun virkende på digerne under stormforholdslignende situationer (dvs. en brøkdel af tiden over året). På baggrund af disse overvejelser vurderes det, at bølger fra KatExpress1 ikke vil kunne medvirke til digebrud (og derigennem påvirke de kystnære terrestriske naturtyper). Fugle Potentielle presfaktorer fra projektet på de vandfuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for de to Fuglebeskyttelsesområder er habitatændringer som følge af ændringer i føderessourcer, habitatfortrængning forårsaget af forstyrrelse og kollision med færgen i forbindelse med lokale fourageringsbevægelser. De pågældende arter er følsomme over for ændringer i de terrestriske og marine miljøer, der er beskrevet i ovenstående afsnit, herunder ændringer i havbundens beskaffenhed. Som beskrevet for screening af marine og terrestriske naturtyper, må påvirkningen af fuglenes levesteder af KatExpress1 dog betragtes som minimal. Virkningen på de vigtige lokaliteter for ynglende og rastende vandfugle vurderes også at være ubetydelig, da højden af de bølger, der skabes, er inden for højden af de naturligt forekommende vindinducerede bølger. De genererede bølgeperioder er typisk længere end de vindinducerede bølgeperioder men det forventes ikke at have væsentlig påvirkning for rastende fugle og specielt ikke da varigheden af disse bølger er kort. Det er derfor ikke sandsynligt, at projektet vil påføre ændringer i levestederne for de beskyttede vandfugle i dette område. Habitatfortrængning udgør derimod en potentiel større påvirkning på vandfuglene. Vandfugle reagerer forskelligt på skibe, og flere af de vandfuglearter, der anvender dette område i forbindelse med yngel, rast eller overvintring viser en negativ reaktion og skræmmes af et hurtigtsejlende fartøj. Styrken i reaktionen varierer ikke kun mellem arter, men afhænger også af sæson, områdets funktion og strukturen i vandfuglesamfundet (Mori et al 2001). Mest udsatte er naturligvis de fire arter af havdykænder, der udnytter de lavvandede områder af Sejerøbugten, inklusiv anløbsområdet udfor Odden. Den mest følsomme art er sandsynligvis sortanden, som udviser store flugtafstande på 1-2km, mens edderfugl normalt flygter ved afstande kortere end en kilometer (Bellebaum et al 2006, Schwemmer et al 2011). Imidlertid blev disse undersøgelser udført for langsommere fartøjer (10-15 knob) og formentlig mere tavse skibe, og derfor kan kraftigere forstyrrelseseffekt på vandfugle forventes fra en hurtigfærge. Forstyrrelsen skyldes uden tvivl både akustiske og visuelle stimuli. Sammenholder man støjmålinger fra hurtigfærger som KatExpress1 med hørekurver for vandfugle ville støjniveauet 1000m fra færgen i luften ikke forårsage større forstyrrelser af fuglene end forstyrrelse af visuelle stimuli. Dette stemmer overens med resultater fra Larsen og Laubek (2005), der studerede forstyrrelseseffekter af hurtigfærger på overvintrende havdykænder i Hjelm området i Kattegat, der konkluderede at de vigtigste virkninger på overvintrende edderfugle og sortænder forekom inden for 1 km fra færgeruten. Ud over rastende vandfugle antages ynglende vandfugle at have høj følsomhed for forstyrrelser i nærheden af deres ynglepladser, selv om forstyrrelser forventes at variere blandt arterne. Der findes dog stort set ingen publicerede undersøgelser af sådanne effekter. Da den planlagte rute for færgen vil blive placeret i stor afstand fra de nærmeste kolonier for terner (Nekselø) vil forstyrrelse af ynglende vandfugle imidlertid være meget usandsynlig, og en konsekvensvurdering vil derfor ikke være nødvendig. Fuglebeskyttelsesområdet i Sejerøbugten repræsenterer betydelige koncentrationer af overvintrende havdykænder af international betydning. Forstyrrelse af disse vandfugle er sandsynlig hvis proceduren for ankomst af KatExpress1 bliver som skitseret i Figur 4-2 med nedsat hastighed (14 knobs fart) ved en afstand på 2.5 km fra Fuglebeskyttelsesområdet. I perioden april-september vurderes effekterne på Natura 2000 området dog at være minimale. Det vurderes yderligere at effekter i vinterperioden (oktober- marts) kan undgås hvis KatExpres1 anvender en ankomstprocedure hvor deacceleration og dermed reduktion i fart påbegyndes 3000 m fra Natura 2000 området Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

29 Ønsker rederiet at flytte deaccelarationen tættere mod Fuglebeskyttelsesområdet end angivet ovenfor anbefales det grundet usikkerhederne med hensyn til havdykændernes reaktionsafstand til hurtigfærgen, at gennemføre et fuglemoniteringsprogram i vinterhalvåret. I forbindelse med dette program bør deacceleration først påbegyndes tættere (mindre end 3000 m) i forhold til Fuglebeskyttelsesområdet F94. Det vurderes, at påvirkningerne af et kort (ca. 3 uger) moniteringsprogram på Natura 2000 området vil være uden væsentlige påvirkninger. I dagtimerne er kollisioner af vandfugle med færgen højst usandsynlig, da fuglene let kan se skibet og kan flyve omkring det. Om natten kan vandfugle tiltrækkes til lysene i færgen i perioder med dårlige vejrforhold. Virkningen ville dog til enhver tid være begrænset til et lille område, og antallet af kollisioner forventes at være lav. Det vurderes derfor som usandsynligt, at kollisioner med færgen vil medføre betydelige konsekvenser for vandfugle i området. Kumulative effekter Den samlede virkning af projektet kombineret med igangværende aktiviteter (anden skibstrafik) samt planlagte projekter og aktiviteter forventes at være ubetydelige. Dette projekt har ikke kendskab til nye eller planlagte projekter, der har nogen indflydelse på denne konklusion Konklusion Under de nævnte forudsætninger forventes projektet ikke at have væsentlig virkning på de relevante naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Det er derfor ikke nødvendigt at forberede en konsekvensvurdering for dette område 4.2 DK00VA303 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak Natura 2000-området Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak er også angivet som Habitatområde H204 under Habitatdirektivet. Natura 2000-plan Miljøministeriet, Naturstyrelsen Natura 2000-plan Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak. Natura 2000-område nr Habitatområde H Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha og afgrænses som vist på Figur Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 21

30 DHI Figur 4.4 Natura 2000-område DK00VA303, Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak med indikation af KatExpress1 sejlruterne og afstand til Natura 2000 området. Området, som udelukkende er beliggende til havs, ligger i den sydvestlige del af Kattegat, mellem Sjællands Odde og Djursland, ca. 26km øst for Grenå. Schultz Grund, Hastens Grund og Briseis Flak ligger som perler på en snor og udgør et og samme rev kompleks. Revet danner en undersøisk formation ved overgangen mellem Kattegat og Samsø Bælt og er omgivet af relative dybe render. Kun den sydligste del af stenrevsområdet, Schultz Grund, som ligger tættest på sejlruterne, er inkluderet i denne vurdering. Schultz Grund har en dybdemæssig udbredelse fra ca. 4m til mere end 18m vanddybde. Revet er huledannende på de lave vanddybder. På 9-10m vanddybde veksler bundforholdene fra mindre stenbanker, spredte store sten på ral eller sandbund. De dybeste dele af området er karakteriseret som et biogent rev bestående af hestemuslinge banker Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er opsummeret i Tabel 4.5. Relevante naturtyper og arter for projektet er angivet. Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1110 Sandbanke Marint Rev Marint + Tabel 4.5 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H204. Udpegningsgrundlaget indeholder udelukkede naturtyper. Disse er sandbanker (1110) samt rev (1170). Ingen arter er inkluderet i udpegningsgrundlaget Foreløbig vurdering De væsentligste trusler mod de udpegede naturtyper og arter i dette Natura 2000-område, som er relevante for projektet, er: Næringsstofbelastning med kvælstof og fosfor fra omkringliggende farvande samt kvælstof fra luften påvirker vegetationen og dyrelivet på dels stenrevet og sandbanken negativt Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

31 Havet omkring Schultz Grund og Hastens Grund og Briseis Flak er formodentlig påvirket af miljøfarlige stoffer. De miljøfarlige stoffer udgør dermed en potentiel trussel mod områdets marine natur. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af naturtypen rev, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod denne marine naturtype. Omfanget af det aktuelle fiskeri på rev kendes ikke. NaturErhvervsstyrelsen har dog oplysninger om fiskeri med større fartøjer i og omkring området. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af sandbanker, dels ved fjernelse af bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, kan være en trussel mod denne marine naturtype. Omfanget af det aktuelle fiskeri på sandbanker kendes ikke. Ingen naturtyper i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag har gunstig eller vurderet gunstig bevaringsstatus. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for både rev og sandbanker som følge af næringsstoftilførsel og for rev desuden som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Derudover er prognosen ukendt for fiskeriets påvirkning på sandbanker, både i forhold til omfang og påvirkning samt hvilken naturtilstand, der skal sikres i forhold til direktivets krav om gunstig bevaringsstatus. Den overordnede målsætning for dette Natura 2000-område er, at havet omkring Schultz Grund og Hastens Grund og Briseis Flak sikres god vandkvalitet samt artsrigt plante- og dyreliv med forekomst af de for naturtyperne i området karakteristiske arter. Stenrevene prioriteres højt, og der sikres genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturtypen. Den økologiske integritet sikres i form af bl.a. en ringe tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, samt mod fysisk ødelæggelse Habitateffekter Som følge af den store afstand mellem ruterne og Natura 2000-området (> 9km) forventes kun en meget beskeden bølgehøjde af de langperiodiske bølger (~ 0,1m) i området. På trods af bølgernes større periode vil den altoverskyggende påvirkning på områdets habitater være forårsaget af vindgenererede bølger. Sandbanke Et sandkorn på havbunden kan gå i suspension, hvis strømningen over havbunden danner et højt nok turbulensniveau sammenlignet med kornets faldhastighed. Sands faldhastighed er i størrelsesorden 0,02m/s (Fredsøe og Deigaard 1992). Ifølge beregninger af bundhastigheder i (DHI 2012c) vil bundorbitalhastigheder fra KatExpress1 være mindre end 0,1m/s i en afstand på mindst ~2km fra ruten. Turbulensniveauet for suspension kan konservativt sættes til <0,01 gange bundorbitalhastigheden, hvilket i alle tilfælde giver en størrelsesorden mindre end faldhastigheden for sandkorn. Der vil altså ikke kunne ske resuspension af sandet pga. hækbølger fra KatExpress1. Generelt vurderes effekten fra vindbølger at være størrelsesordner større end eventuelle effekter fra hækbølger også for finere fraktioner. Rev Hækbølgers har ingen mulighed for at øve indflydelse på revets struktur. Resuspension af finere materiale vil af samme årsager som beskrevet for sandbanke være uden betydning sammenlignet med vindbølger Konklusion Projektet forventes ikke at have væsentlig virkning på Natura 2000-området. Det er derfor ikke nødvendigt at forberede en konsekvensvurdering for dette område Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 23

32 DHI 4.3 DK00VA304 Munkegrunde Natura 2000-området Munkegrunde er også angivet som Habitatområde H205 under Habitatdirektivet. Natura 2000-plan Miljøministeriet, Naturstyrelsen Natura 2000-plan Munkegrunde. Natura område nr Habitatområde H Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 1.329ha og afgrænses som vist på Figur 4.5. Området, som udelukkende er beliggende til havs, ligger i den sydlige del af Kattegat mellem Samsø og Sejerø. Figur 4.5 Natura 2000-område DK00VA304 Munkegrunde med indikation af KatExpress1 sejlruterne og afstand til Natura 2000 området. Munkegrunde består af et mindre og velbevaret stenrevsområde på lidt over 9km² vekslende med større sandområder. Revene består primært af større eller mellemstore stabile sten, og stenrevene har en frodig algevegetation aftagende ned til den dybeste undersøgte dybde på 14m, hvor revet består af få større sten med ringe algedækning. Marsvins trækrute mellem Storebælt og Kattegat ligger hovedsagelig øst for Samsø, og habitatområdet udgør derfor en del af denne trækrute. Området rummer også et antal vandfugle f.eks. lommer, skarver, edderfugle og alkefugle Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er opsummeret i Tabel 4.6. Relevante naturtyper og arter for projektet er angivet. Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1170 Rev Marint + Tabel 4.6 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H205. Rev (1170) er den eneste naturtype, som udgør udpegningsgrundlaget. Ingen arter er inkluderet i udpegningsgrundlaget Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

33 4.3.2 Foreløbig vurdering De væsentligste trusler mod udpegningsgrundlaget i dette Natura 2000-område, og som er relevante for projektet, er: Næringsstofbelastning med kvælstof og fosfor fra omkringliggende farvande samt kvælstof fra luften påvirker vegetationen på stenrevet negativt. Havet omkring Munkegrunde er formodentlig påvirket af miljøfarlige stoffer. De miljøfarlige stoffer udgør dermed en potentiel trussel mod områdets marine natur. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af naturtypen rev, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod denne marine naturtype. Omfanget af det aktuelle fiskeri på rev kendes ikke. Der er ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for naturtypen rev for dette Natura 2000-område. Prognosen er dog vurderet som ugunstig primært som følge af næringsstoftilførsel og som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber, men også risikoen for olieudslip og grundstødninger fra intensiv skibsfart forbi Munkegrunde ind i Østersøen. Den overordnede målsætning for dette Natura 2000-område er, at havet omkring Munkegrunde sikres god vandkvalitet samt artsrigt plante- og dyreliv med forekomst af de for naturtypen i området karakteristiske arter. Stenrevene prioriteres højt, og der sikres genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturtypen. Den økologiske integritet sikres i form af bl.a. en ringe tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, samt mod fysisk ødelæggelse Habitateffekter Rev De maksimale bølgehøjder for de lange bølger fra KatExpress1 dannes på vanddybder omkring 20-30m. I en afstand af ca. 700m fra ruten vil den genererede bølgehøjde være ca. 0,5m, jvf. DHI (2012a). Den maksimale bølgehøjde på Munkegrunde for de lange bølger (bølgeperiode 10s) anslås at være reduceret til omkring 0,2m pga. den forholdsvis store afstand til ruten (~ 4,3km, rute Århus-Sjællands Odde). De forventede maksimale partikelhastigheder nær havbunden er m/s ved vanddybder på 5-15m og anslås at forekomme i mindre end 1% af tiden (med knap 3000 passager pr. år for begge ruter). Den fremherskende virkning på revet forventes derfor at være forårsaget af vindbølger. Det anslås, at højden for vindbølger med periode på omkring 5s er større end 1m ca. 15% af tiden og større end 1,5m ca. 3% af tiden og forårsager partikelhastigheder ved havbunden på 0,2-0,8m/s ved vanddybder på 5-15m. Eventuel resuspension af fint materiale fra hækbølger fra KatExpress1 vurderes til at være uden betydning i forhold til samme eventuelle effekt fra vindbølger. Da eksponeringstiden for færgebølger og omfanget af færgens indvirkning er meget lille på Munkegrunde, er det usandsynligt, at projektet vil forårsage målbare effekter eller kompromittere det overordnede Natura 2000-formål at genoprette gunstig bevaringsstatus på stenrev i området. Den samlede virkning af projektet i forhold til og i kombination med igangværende aktiviteter (skibstrafik) og planlagte projekter og aktiviteter forventes ikke at være betydelige. Der er ikke kendskab til nye eller planlagte projekter, der har nogen indflydelse på denne konklusion Konklusion Det anslås, at virkninger fra kølvandsbølger på partikelhastigheder ved havbunden er ubetydelige i forhold til vindbølger. Det er derfor usandsynligt, at projektet forårsager målbare effekter på revet i Natura 2000-området eller har styrke til at kompromittere revets fremtidige bevaringsstatus. Projektet forventes derfor ikke at have væsentlig virkning på Natura området og det er derfor ikke nødvendigt at forberede en konsekvensvurdering for dette område Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 25

34 DHI 4.4 DK00DX155 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-området Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede er også angivet som Habitatområde H51 under Habitatdirektivet. Stavns Fjord og Samsø Østersøflak er endvidere angivet Fuglebeskyttelsesområde F31 under Fuglebeskyttelsesdirektivet og er også Ramsarområde R14. Natura 2000-plan Miljøministeriet, Naturstyrelsen Natura 2000-plan Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede. Natura 2000-område nr. 55. Habitatområde H51. Fuglebeskyttelsesområde F Områdebeskrivelse Natura 2000-området er beliggende på og ud fra Samsøs nordøstlige kyst og har et areal på 15,663ha, hvoraf over 95% udgøres af hav. Figur 4.6 Natura 2000-område DK00DX155 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede med indikation af KatExpress1 sejlruterne og afstand til Natura 2000 området. Den lavvandede Stavns Fjord tilhører den marine naturtype kystlagune. Øerne i den østlige del af habitatområdet indgår i et støre kompleks af holme, flak, rev og skær, som er en rest af en randmoræne fra sidste istid. Bosserne er udlagt til sælreservat, og spættet sæl (Phoca vitulina) yngler her, mens Hatter Rev er et fritliggende stenrev, der består af store sten, som normalt er synlige over vandet. Gråsæler (Halichoerus grypus) forekommer også i området og forventes at blive en del af udpegningsgrundlaget i Udstrækningen af stenrevene er tidligere blevet reduceret på grund af stenfiskeri, som dog ikke længere tillades inden for Natura 2000-området. Stavns Fjord og øerne øst herfor er et kerneområde for en række yngle- og rastefugle, som er knyttet til strandengene og den kystnære del af havet. Området rummer en af landets største ynglekolonier af skarv med omkring ynglepar registreret i perioden Skarvkolonien belaster potentielt fjorden med næringsstoffer, idet fisk fanges uden for fjorden, mens guano afsættes på øerne i fjorden. Undersøgelser har imidlertid vist, at næringsstofferne bindes i vegetationen på øerne i sommerhalvåret og derfor primært udvaskes i vinterhalvåret, hvor der er en kraftig vandudskiftning i fjorden Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

35 De rævefrie øer rummer egnede ynglelokaliteter for ternearter, hvor havterne forekommer med over hundrede ynglepar. Dværgterne er en af de mest sjældne ternearter, da den kun yngler ved uforstyrrede strande. Dværgternen yngler ikke årligt ved Stavns Fjord, det seneste registrerede ynglefund er fra 2008 med 2-3 par. Herudover er splitternen registreret med et enkelt yngleforsøg midt i 1990-erne. Klyde yngler på øerne og antallet af ynglende edderfugl er Østjyllands største. Fløjlsand, sortand, edderfugl og sangsvane raster i fjordområdet om vinteren. Dykænderne er afhængige af forekomsten af bunddyr i havet, mens sangsvanen i stor udstrækning ernærer sig på tilstødende områder med agerland. De fleste af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget har i de seneste år været inde i en tilbagegang på nationalt plan. For trækfuglene på udpegningsgrundlaget har sangsvane, skarv og sortand haft stabile bestande, mens edderfugl og fløjlsand nationalt set har været inde i tilbagegang i de seneste år Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er opsummeret i Tabel 4.7 og Tabel 4.8. Relevante naturtyper og arter for projektet er angivet. Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Terrestrisk Spættet sæl (Phoca vitulina) Marint Sandbanke Marint Lagune Marint Bugt Marint Rev Marint Strandvold med enårige planter Terrestrisk Strandvold med flerårige planter Terrestrisk Kystklinter/klipper Terrestrisk Enårig strangengsvegetation Terrestrisk Strandeng Terrestrisk Grå/grøn klit Terrestrisk Klithede Terrestrisk Kransnålalge-sø Terrestrisk Næringsrig sø Terrestrisk Brunvandet sø Terrestrisk Tør hede Terrestrisk Tørt kalksandsoverdrev Terrestrisk Kaloverdrev Terrestrisk Surt overdrev Terrestrisk Rigkær Terrestrisk - Tabel 4.7 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H51. Udpegningsgrundlag Art Sangsvane (Cygnus cygnus) Klyde (Recurvirostra avosetta) Splitterne (Sterna sandvicensis) Havterne (Sterna paradisaea) Dværgterne (Sternula albifrons) Skarv (Phalacrocorax carbo) Edderfugl (Somateria mollissima) Fløjlsand (Melanitta fusca) Sortand (Melanitta nigra) Yngle/Trækfugl (Y/T) T Y Y Y Y Y, T Y*, T T Y *Det er velkendt, at Edderfugle yngler i Stavns Fjord og Samsø Østerflak (Natura 2000-plan nr. 55) men er kun angivet som trækfugl i udpegningsgrundlaget. Tabel 4.8 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F31. Udpegningsgrundlaget indeholder således både marine og terrestriske naturtyper samt arter inklusive både spættet sæl (1365), yngle- og trækfugle. Som nævnt, bliver gråsæler sandsynlig Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 27

36 DHI vis inkluderet i udpegningsgrundlaget i løbet af De relevante marine naturtyper for projektet inkluderer sandbanker (1110), lagune (1050), bugt (1060) samt rev (1170). De relevante terrestriske naturtyper for projektet inkluderer strandvold med henholdsvis enårige (1210) og flerårige (1220) planter samt kystklint/klippe (1230). Flere fuglearter udgør del af udpegningsgrundlaget for dette Natura 2000-område. De fleste ynglefugle i området har været i tilbagegang lokalt såvel som nationalt. Trækfuglepopulationerne i dette Natura 2000-område har været stabile, dog har edderfugle og fløjlsand også været i tilbagegang Foreløbig vurdering De væsentligste trusler mod de udpegede naturtyper og arter i dette Natura 2000-område, som er relevante for projektet, er: Næringsstofbelastning direkte til Stavns fjord og af farvandene, der støder op til Stavns Fjord, er en trussel mod marine naturtyper og rastende fugle. Næringsstofferne medfører forøget vækst af planktonalger, som dels har forårsaget en voldsom reduktion af ålegræs og anden rodhæftet bundvegetation på større vanddybder, dels medfører næsten årlige iltsvind, som skader bundfaunaen i farvandet øst for Stavns Fjord. Begge dele medfører forringelser af fødegrundlaget for rastende fugle. Næringsstofbelastning af overfladevand på land vurderes også at true levesteder for stor vandsalamander. Tilgroning med træer, buske og høje græsser og urter er især et problem for klitheden, grå/grøn klit og overdrevene. Tilgroningen er en trussel mod den lavtvoksende og lyskrævende vegetation, der er karakteristisk for de lysåbne naturtyper. Der mangler afgræsning eller pleje på en stor del af arealet med overdrev og klitter. Invasive arter. Blandt de ikke-hjemmehørende arter er specielt rynket rose en stor trussel mod de lysåbne kystnaturtyper og deres karakteristiske arter. Især grå/grøn klit langs Nordby Hede og strandvoldene rummer store bestande af rynket rose. På Nordby Hede er arealet af klithede reduceret på grund af tilplantning med invasive nåletræsarter og tilgroning med bjergfyr. Herudover er der registreret kæmpe-bjørneklo. I de marine områder er der registreret invasive bunddyr og alger. Der er indtil videre ikke kendskab til bekæmpelsesmetoder rettet mod disse marine arter. Forstyrrelser kan være en trussel mod rastende og ynglende fugle og sæler i den andel af fuglebeskyttelsesområdet, der ligger uden for vildtreservatet, hvor der er adgangsforbud i yngleperioden og/eller særlig begrænsning af sejlads og jagt. Prædation. Forekomsten af ræv, der i isvintre vandrer ud til øerne, udgør en trussel mod ynglende fugle. Utilstrækkelig beskyttelse. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af den marine naturtype rev, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod denne naturtype og kan være en trussel mod de marine naturtyper sandbanke og bugt i området. Omfanget af det aktuelle fiskeri på de pågældende naturtyper kendes ikke. NaturErhvervsstyrelsen har dog oplysninger om fiskeri med større fartøjer i og omkring området. Olieforurening. Området grænser op til T-ruten, en international rute til og fra Østersøen med intensiv skibstrafik. Der er med jævne mellemrum forekommet grundstødninger ved Hatter Rev og Hatter Barn umiddelbart øst for området. Havnaturtyper og de store fugleforekomster er sårbare overfor forurening med olie fra udslip og grundstødte skibe. Truslen håndteres gennem miljøstyrelsens olieberedskab og internationale aftaler. Prognosen for arter på udpegningsgrundlaget, som er relevante for projektet, er gunstig eller vurderet gunstig for spættet sæl samt ynglefuglene klyde og skarve, da bestandene er stabile eller i fremgang. Derimod er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig for ynglefuglene Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

37 splitterne, havterne og dværgterne på grund af prædation og tilgroning af ynglelokaliteter. Ligeledes er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig for trækfuglene sangsvane, edderfugl, fløjlsand og sortand på grund af fødemangel som følge af iltsvind. Ingen af naturtyper i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, som er relevante for projektet, har gunstig eller vurderet gunstig bevaringsstatus. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for sandbanker, lagune og bugt naturtyper grundet for stor næringsstofbelastning samt invasive arter. Prognosen for strandvold med en- og flerårige planter er ligeledes ugunstig eller vurderet ugunstig grundet tilgroning med invasive arter og problemarter. Prognosen for rev er ukendt, da naturtypen ikke er kortlagt. Omfanget af fiskeriets påvirkning på rev er ukendt. Prognosen for kystklinter/klippe er ikke nævnt i Natura planbeskrivelsen på trods af, at denne naturtype udgør en del af udpegningsgrundlaget og er relevant for projektet. Den overordnede målsætning for dette Natura 2000-område er, at områdets hav- og kystnatur udgør et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, og med udbredte yngle- og rasteområder for hav- og kystfugle samt havpattedyr. De marine naturtyper i Stavns Fjord og havet øst for rummer et artsrigt dyre- og planteliv, der tilfredsstiller livsbetingelserne for forekomster af trækkende vandfugle som bl.a. sangsvane og edderfugl samt ynglefugle som dværgterne, splitterne og skarv. Nuværende og tidligere ynglelokaliteter sikres som egnede levesteder. Alle terrestriske naturtyper sikres en god-høj naturtilstand, og der lægges vægt på et stort sammenhængende areal med strandenge og strandvolde. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne Habitateffekter De største bølger, der vil kunne observeres i området, er genereret langs ruten Århus-Sjællands Odde, der ligger nærmest Natura 2000-området (ca. 3km) og på vanddybder 20-25m. Nær ruten (700m fra sejlruten) forventes den maksimale bølgehøjde at være 0,4-0,5m med en tilhørende middelbølgeperiode på ca. 10s. Denne højde vil blive reduceret til ca. 0,2m i Natura 2000-områdets nordøstlige hjørne, hvor ruten kommer nærmest. Bølgehøjden vil blive yderligere reduceret under udbredelsen i det beskyttede område. Rev og sandbanke Vurderingen af betydning af sejlads med KatExpress1 på rev og sandbanker i den nordøstlige del af området følger overordnet vurderingen under Munkegrunde. Nærværende område har en smule lavere dybder end Munkegrunde. Det vurderes, at påvirkningen fra bølger fra KatExpress1 på sedimentsammensætning og stabilitet af rev og banker i disse områder vil være ubetydelig sammenlignet med påvirkningen fra vindbølger. Ved Bosserne (ca. 10km fra ruten) vil bølgehøjden næppe være større end 0,1m. Dog vil fladvandseffekter kunne øge bølgehøjden lokalt på vanddybder mindre end 3m, dog sjældent med mere end en faktor 2. Bølgerne fra hurtigfærgen vurderes således at være små i Natura 2000-området sammenlignet med de naturlige vindgenererede bølger. Det er vurderet, at i 1%/10% af tiden vil den signifikante bølgehøjde forårsaget af vinden være større end henholdsvis 1,5m/1 m med den tilhørende periode på 4-5s. For at få samme opskyl på en strand som forårsaget af vindgenererede bølger, skal bølgehøjden af de skibsgenererede bølger (her er antaget en bølgeperiode på 10s) have en højde på ca. 0,38m/0,16m. Eftersom de skibsgenererede bølger optræder mindre end 1% af tiden og med en højde på under 0,2m, vurderes projektet ikke at have nogen nævneværdig indflydelse på områdets habitater Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 29

38 DHI Strandvolde, kystlaguner og bugt De lavtliggende områder længere mod kysten vurderes til kun at opleve en meget moderat bølgepåvirkning pga. den store afstand fra ruterne. Det vurderes på denne baggrund, at påvirkningen på resuspension, sedimenttransport og morfologi i området vil være uden betydning. Kyst Den åbne, moderat eksponerede nordøstlige sandkyststrækning vil hypotetisk kunne blive påvirket af indkommende færgebølger. Kysten ligger langs et stræk, hvor KatExpress1 sejler med konstant (superkritisk) fart og dermed ikke genererer høje bølger. Det vurderes, at den nye færge ikke vil ændre på sedimenttransporten på kysten, og dermed ikke ændre hverken den overordnede kystlinjes udvikling eller kystens sandholdige profiler. Det vurderes i sammenhæng med dette, at effekten af færgebølger på strandvoldes morfologi og sedimenttransport vil være uden betydning. Hypotetisk vil færgebølger kunne ændre kliterosionen i området i situationer, hvor vandlinjen er tæt på klitfoden. Da processerne for kliterosion vurderes til at være stærkt domineret af naturligt forekommende bølger og kun virke under situationer med høj vandstand (dvs. en brøkdel af tiden over året), anses effekten på kliterosion fra færgebølger at være ubetydelig Artseffekter Harbour seal (Phoca vitulina) Potentielle indvirkninger fra projektet på spættede sæler inkluderer sedimentomlejring, som kan resultere i øget turbiditet og forekomst af fødegrundlag såvel som støj og kollisioner. Spættede sæler er således følsomme overfor ændringer i marine naturtyper, som beskrevet ovenfor inklusiv fysiske indvirkninger på havbunden. Som beskrevet for vurderingen af marine naturtyper, forventes virkningen dog at være minimal. Målinger af undervandsstøj blev foretaget for KatExpress1 i juli 2012 og blev gjort tilgængelige for DHI til gennemsyn og yderligere vurdering. Det samlede målte lydtrykniveau var ca. 130dB re 1µPa ved en afstand på 1km fra kilden. Ved 500m afstand, var lydtrykniveauerne mellem 135 og 140dB re 1μPa (færgens fart var mellem 32 og 39 knob). Det meste af den akustiske energi var lavfrekvent, under 1kHz. DHI vurderer, at spættede sæler og gråsæler sandsynligvis kan detektere støjen fra færgen over relativt store afstande på flere kilometer under de fleste forhold og dermed også i dette Natura 2000-område. DHI vurderer dog, at lydtrykniveauerne ikke er høje nok til at forstyrre dyrene biologiske lydsignaler i forbindelse med parring og kald. Dermed forventes indvirkninger fra færgen at være lav på dyrenes kommunikationsevne. Der er meget begrænsede data om adfærdsmæssige reaktioner af sæler på undersøiske lyde, men Southall et al. (2007) noterede, at hidtidige undersøgelser tyder på, at der ikke fremkaldes kraftige adfærdsmæssige reaktioner blandt sæler ved kontinuerlige lydniveauer op til 140dB re 1μPa. Der er ingen information om adfærdsmæssige reaktioner ved højere lydniveauer, men fra de dokumenterede lydniveauer fra KatExpress1 bemærkes det, at lydniveauer over 140 db re 1μPa har begrænset rumlig spredning på få hundrede meter fra lydkilden, så eventuelle adfærdsmæssige effekter ville ikke nå ind i Natura 2000-området. Andre undersøgelser har vist, at sæler ikke reagerer på konstruktionsstøj på rastepladser, og at sæler tilpasser sig hurtigt til selv relativt høje lydstyrker (Edren et al. 2010, Fjälling et al. 2006). DHI vurderer at midlertidige og permanente virkninger på sæler under vand i Stavns Fjord kan udelukkes (se Southall et al for eksponeringskriterier). Risikoen for kollisioner med færgen anses for at være temmelig lav på grund af sælers evne til at se og høre fartøj, der nærmer sig på betydelig afstand under de fleste omstændigheder, hvilket giver rigelig tid for sæler at fravige ruten. Desuden kan sæler detektere meget små undervandsvibrationer forårsaget af færgen ved selv store afstande. Denne evne benyttes også af sæler til navigation (Denhardt et al. 2001), og det er derfor sandsynligt, at de er i stand til at positionere sig udenfor den potentielle indvirkningszone. Under alle omstændigheder og i lighed med hvaler, er risikoen for kollisioner afhængig af fartøjets hastighed (Vogel og von Nordheim 1995) Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

39 I de lavvandede områder, Bosserne og Lindholm Ø, hvor der er sælreservater, vurderes effekten af bølgerne fra færgen at være begrænset, jf. ovenfor. Indvirkninger på sæl rastepladser i Stavns Fjord fra bølger fra KatExpress1 vil være begrænset til de tidspunkter, hvor sæler raster. Da de skibsgenererede bølgehøjder er lave, vurderes indvirkningen fra bølger på sælers adfærd for ubetydelig. Kumulative effekter Den samlede virkning af projektet kombineret med igangværende aktiviteter (skibstrafik) samt planlagte projekter og aktiviteter forventes at være ubetydelige. Dette projekt har ikke kendskab til nye eller planlagte projekter, der har nogen indflydelse på denne konklusion. Fugle Potentielle presfaktorer fra projektet på de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet er habitatændringer som følge af ændringer i føderessourcer, habitatfortrængning forårsaget af forstyrrelse og kollision med færgen i forbindelse med lokale fourageringsbevægelser. De pågældende arter er følsomme over for ændringer i de terrestriske og marine miljøer, der er beskrevet i ovenstående afsnit, herunder ændringer i havbundens beskaffenhed. Som beskrevet for screening af marine og terrestriske naturtyper, må påvirkningen af fuglenes levesteder af KatExpress dog betragtes som minimal. Virkningen på de vigtige lokaliteter for ynglende og rastende vandfugle vurderes også at være ubetydelig, da højden af de bølger, der skabes, er inden for højden af de naturligt forekommende vindinducerede bølger. De genererede bølgeperioder er typisk længere end de vindinducerede bølgeperioder men det forventes ikke at have væsentlig påvirkning for rastende fugle og specielt ikke da varigheden af disse bølger er kort. Det er derfor ikke sandsynligt, at projektet vil påføre ændringer i levestederne for de beskyttede vandfugle i dette område. Den nuværende bevaringsstatus anses for gunstig for klyde og storskarv, da bestanden af disse arter enten er uændret eller stigende. Bevaringsstatus for resten af de beskyttede fuglearter er ugunstig på grund af prædation og tilgroning af redesteder, eller som et resultat af mangel på føde. Reducerede føderessourcer er især et resultat af iltsvind, og har hovedsageligt ramt trækfugle såsom sangsvaner, edderfugl og sortand. Idet KatExpress ikke vil passere Fuglebeskyttelsesområdet ved en afstand nærmere end 3 km vurderes projektet ikke at medføre habitatfortrængning af de vandfugle, der overvintrer i åbentvandsområderne. Det konkluderes derfor, at det ikke er nødvendigt at foretage en konsekvensvurdering af fugle for dette område Konklusion Ifølge basisanalysen har spættede sæler i Natura 2000-området fremragende bevaringsstatus. Projektet forventes ikke at have væsentlig virkning på de relevante naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Det er derfor ikke nødvendigt at forberede en konsekvensvurdering for dette område. 4.5 DK00DX322 Kobberhage kystarealer Natura 2000-området Kobberhage kystarealer er også angivet som Habitatområde H231 under Habitatdirektivet. Natura 2000-plan Naturstyrelsen, Miljøministeriet Natura 2000-plan Kobberhage Kystarealer. Natura 2000-område nr Habitatområde H Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 31

40 DHI Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 792ha og afgrænses som vist i Figur 4.7. Kobberhage kystarealer er lokaliseret på den østlige side af Djursland ca. 4km fra sejlruterne. Havet ud for Kobberhage rummer de to marine naturtyper: rev samt sandbanker. Havområdet, der er op til 10m dybt, er eksponeret for vind, bølger og strøm, og har stor vandudskiftning. Specielt i den nordlige del af området forekommer der en del sten på havbunden, som er bevokset med en veludviklet og artsrig vegetation, som kun findes få steder langs Østjyllands kyst. Ligeledes er bundfaunasamfundet et af de mest artsrige, der er fundet i Østjylland. Figur 4.7 Natura 2000-område DK00DX322 Kobberhage kystarealer med indikation af KatExpress1 sejlruterne og afstand til Natura 2000 området Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er opsummeret i Tabel 4.9. Relevante naturtyper og arter for projektet er angivet. Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1110 Sandbanke Marint Rev Marint Strandvold med enårige planter Terrestrisk Strandvold med flerårige planter Terrestrisk Kystklint/klippe Terrestrisk Tør hede Terrestrisk Tørt kalksandsoverdrev Terrestrisk Kalkoverdrev Terrestrisk - Tabel 4.9 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H231. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området udgøres udelukkende af marine og terrestriske naturtyper. To marine naturtyper udgør en del af det for projektet relevante udpegningsgrundlag: Sandbanke (1110) og rev (1170). Derudover er strandvold med henholdsvis enårige (1210) og flerårige (1220) planter samt kystklippe/klint relevante terrestriske naturtyper for projektet Foreløbig vurdering De væsentligste trusler mod de udpegede naturtyper og arter i dette Natura 2000-område, som er relevante for projektet, er: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

41 Ingen naturtyper i Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag har gunstig eller vurderet gunstig bevaringsstatus. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for sandbanker og rev på grund af stor belastning med næringsstoffer og for flerårig vegetation på strandvolde, da der er problemer med tilgroning med rynket rose. Prognosen for strandvold med enårige planter er ikke nævnt i Natura 2000-planbeskrivelsen på trods af, at denne naturtype udgør en del af udpegningsgrundlaget og er relevant for projektet. Prognosen er ukendt for kystklint, da naturtypen ikke er kortlagt eller tilstandsvurderet. Den overordnede målsætning for dette Natura 2000-område er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus Habitateffekter Marine naturtyper De marine habitater i Kobberhage kystnære områder, herunder sandbanker og rev er følsomme over for ændringer i bølgehøjde og partikelhastigheder ved havbunden. Det er hovedsageligt på ruten mellem Sjællands Odde og Ebeltoft, at der vil kunne genereres langperiodiske bølger, der vil kunne observeres i Natura 2000-området. De langperiodiske bølger, som påvirker Kobberhage, dannes på vanddybder mellem 20-40m, og den genererede maksimale bølgehøjde nær ruten (700m) er 0,5-1,0m jf. DHI (2012a). De største bølger vurderes genereret i Hjelm Dyb, hvor KatExpress1 over en begrænset strækning (< ca. 2 sømil) sejler med en fart i det transkritiske hastighedsområde. Som vist i DHI (2012a) vurderes den maksimale bølgehøjde i Natura 2000-området at være mellem 0,1-0,2m med en tilhørende periode på 10s. Sammenholdes dette med, at den signifikante bølgehøjde forårsaget af vinden i området omkring Ebeltoft er større end 0,5m i mere end 35% af tiden (se DHI 2012a,d), vurderes virkningerne fra projektet at være ubetydelige. Prognosen for sandbanker og rev betragtes som ugunstig hovedsageligt på grund af tilførsel af næringsstoffer. Det er usandsynligt, at projektet vil medføre målbare effekter på dette Natura 2000-område på grund af både afstanden mellem området og ruterne samt den høje naturlige bølgepåvirkning. Det er derfor også usandsynligt, at projektet vil påvirke genopretning af gunstig bevaringsstatus for marine habitater i området. Eventuelle påvirkninger af kysten (sedimenttransport, klit/klint-erosion og morfologi) vurderes til at være ubetydelige, da bølgehøjden fra KatExpress1 langs disse kyster er størrelsesordner mindre end de naturligt forekommende vindbølger for områder tættere på ruten. Terrestriske naturtyper De tre terrestriske naturtyper, herunder strandvold med henholdsvis enårig og flerårig vegetation samt kystklinter/klipper er følsomme over for ændringer i kystmorfologien, som potentielt kunne fremkaldes af projektet. Eksponering af kystlinjen i Natura 2000-området til lange kølvandsbølger fra KatExpress1 er så lille, at kysterosion eller tilvækst anses for at være ubetydelig. Det konkluderes derfor, at effekter på naturtyperne fra projektet er usandsynlig. Den nuværende bevaringsstatus for strandvold med flerårig vegetation betragtes som ugunstig hovedsageligt på grund af næringsstofbelastning. Bevaringsstatus for strandvold med enårig vegetation samt kystklinter/klipper er ukendt. Projektet forventes ikke at bidrage til næringsstofbelastning, som udgør den vigtigste indvirkning på den ugunstige prognose for bevaringsstatus. Kumulative effekter Den samlede virkning af projektet kombineret med igangværende aktiviteter (skibstrafik) samt planlagte projekter og aktiviteter forventes at være ubetydelige. Dette projekt har ikke kendskab til nye eller planlagte projekter, der har nogen indflydelse på denne konklusion Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 33

42 DHI Konklusion Projektet forventes ikke at have væsentlig virkning på de relevante naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Det er derfor ikke nødvendigt at forberede en konsekvensvurdering for dette område. 4.6 DK00DX263 Nordby Bakker Natura 2000-området Nordby Bakker er også angivet som Habitatområde H182 under Habitatdirektivet. Natura 2000-plan Naturstyrelsen, Miljøministeriet Natura 2000-plan Nordby Bakker. Natura område nr. 58. Habitatområde H Områdebeskrivelse Natura 2000-området ligger i den nordlige del af Samsø har et areal på 628ha og afgrænses som vist i Figur 4.8. Figur 4.8 Natura 2000-område DK00DX263 Nordby Bakker med indikation af KatExpress1 sejlruterne og afstand til Natura 2000 området. Det åbne landskab langs den vestlige og nordvestlige del af randmorænen fremstår som en mosaik af ager, græssede overdrevsbakker med spredte tornekrat, kystskrænter og erosionskløfter, som muligvis aldrig eller kun for længe siden har været under plov. Området er præget af storebæltsklima med lav nedbør og mange solskinstimer, og kombineret med landskabelig variation giver det basis for en rig og varieret flora med mange karakteristiske arter for overdrev Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er opsummeret i Tabel Relevante naturtyper og arter for projektet er angivet. Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Terrestrisk Strandvold med enårige planter Terrestrisk Strandvold med flerårige planter Terrestrisk Kystklint/klippe Terrestrisk Strandeng Terrestrisk Grå/grøn klint Terrestrisk Næringsrig sø Terrestrisk Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

43 6120 Tørt kalksandsoverdrev Terrestrisk Kalkoverdrev Terrestrisk Surt overdrev Terrestrisk Rigkær Terrestrisk - Tabel 4.10 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H182. Udpegningsgrundlaget udgøres udelukkende af terrestriske naturtyper og arter. De relevante naturtyper for projektet er strandvold med enårige planter (1210), strandvold med flerårige planter (1220) samt kystklint/klippe (1230) Foreløbig vurdering De væsentligste trusler mod de udpegede naturtyper og arter i dette Natura 2000-område, som er relevante for projektet, er: Tilgroning. Der er problemer med tilgroning i form af opvækst af træer og buske samt høje urteagtige planter på kystklinter, kalkoverdrev, tørt kalksandsoverdrev, sure overdrev og rigkær. Dog skal overdrev optimalt set indeholde en vis andel af spredte buske og træer af hensyn bl.a. til de fuglearter, der er knyttet til overdrevet som levested. Invasive arter. Rynket rose er stedvis et problem på strandvolde med flerårige planter, kystklinter, grå/grøn klit, kalkoverdrev og tørt kalksandsoverdrev. Prognosen for de følgende naturtyper, som er relevant for projektet, er ugunstig eller vurderet ugunstig: strandvold med flerårig planter og kystklinter/klipper. Prognosen for strandvold med enårige planter er ikke nævnt i Natura 2000-planbeskrivelsen på trods af, at denne naturtype udgør en del af udpegningsgrundlaget. Den overordnede målsætning for det relevante udpegningsgrundlag i dette Natura område er, at områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne Habitateffekter De langperiodiske bølger, som vil kunne påvirke Natura 2000-området, dannes på vanddybder 20-35m mellem Sjællands Odde og Århus, og den genererede maksimale bølgehøjde nær ruten (700m) vurderes til 0,5-0,7m. På grund af de forholdsvis store afstande mellem ruten og Natura 2000-området (ca. 7-8km) vurderes de langperiodiske bølger reduceret til 0,1-0,2m med en tilhørende bølgeperiode på ca. 10s. De tre terrestriske naturtyper, herunder strandvold med henholdsvis enårige og flerårige planter samt kystklinter/klipper er følsomme over for ændringer i kystmorfologien. Dog anses eksponering af kystlinjen i Natura 2000-området til lange kølvandsbølger fra KatExpress1 for så lille, at risikoen for kysterosion eller anden påvirkning af sedimenttransport/morfologi anses for at være ubetydelig pga. den begrænsede bølgehøjde. Det konkluderes derfor, at effekter på naturtyperne fra projektet er usandsynlig. Desuden er området udsat for vind-bølgeforhold, hvis virkning overstiger virkningen fra kølvandsbølger fra KatExpress1. Prognosen for bevaringsstatus for strandvold med flerårige planter og kystklinter/klipper betragtes som ugunstig på grund af invasive arter og tilgroning. Projektet forventes ikke at føje til disse trusler eller at kompromittere eventuelle processer relateret til at genoprette gunstig bevaringsstatus for terrestriske naturtyper. Kumulative effekter Den samlede virkning af projektet kombineret med igangværende aktiviteter (skibstrafik) samt planlagte projekter og aktiviteter forventes at være ubetydelige. Dette projekt har ikke kendskab til nye eller planlagte projekter, der har nogen indflydelse på denne konklusion Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 35

44 DHI Konklusion Projektet forventes ikke at have væsentlig virkning på de relevante naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Det er derfor ikke nødvendigt at forberede en konsekvensvurdering for dette område. 4.7 DK00VA170 Mejl Flak Natura 2000 området Mejl Flak er også angivet som Habitatområde H170 under Habitatdirektivet. Mejl Flak er for nylig blevet udpeget som Natura 2000-område, og en detaljeret Natura plan med en vurdering af væsentlige trusler samt bevaringsstatus er under udarbejdelse Områdebeskrivelse Mejl Flak er beliggende nordvest for Samsø og syd for Helgenæs (Figur 4.9 ). Området er 3.900ha og udgør et lavvandet marint habitat med stenbund, som er omringet af dybere vand. Området har to lavvandede rev: Mejl Flak og Lillegrund (Dahl et al 2005). Figur 4.9 Natura 2000-område DK00VA170 Mejl Flak med indikation af KatExpress1 sejlruterne og afstand til Natura 2000 området. Området anses for at være unikt, da det er artsrigt og med komplekse, produktive samfund (Dahl et al. 2005) Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er opsummeret i Tabel Relevante naturtyper og arter for projektet er angivet. Udpegningsgrundlag ID kode Naturtype/art Marint/terrestrisk Relevans 1170 Rev Marint + Tabel 4.11 Udpegningsgrundlag for Habitatområde H170. Rev (1170) er den eneste naturtype, som udgør udpegningsgrundlaget. Ingen arter er inkluderet i udpegningsgrundlaget Foreløbig vurdering Habitateffekter Rev De langperiodiske bølger, som vil kunne påvirke Natura 2000-området, genereres på vanddybder 20-35m langs ruten mellem Sjællands Odde og Århus, og den genererede maksimale bølgehøjde nær ruten (700m) vurderes til 0,5-0,7m. Eftersom ruten passerer nær den nordlige Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12

45 (ca. 0,5km) del af Natura 2000-området, vil der her forekomme tilsvarende bølgehøjder. Vanddybden er her 10-20m, og de forventede maksimale bundhastigheder vil her være 0,2-0,3m/s. Revene ved Mejl Flak og Lillegrund er forholdsvis lavvandede (vanddybder ned til 3-5m) og er følsomme over for ændringer i bølgehøjde og partikelhastigheder ved havbunden. Den forventede bølgehøjde fra KatExpress1 i dette Natura 2000-område (~3-5km fra ruten) vurderes til at være 0,2-0,3m med en tilhørende periode på 10s. Den maksimale bundhastighed vurderes til 0,15-0,25m/s. Hastighederne på større dybder er ikke væsentligt forskellige fra hastighederne på lavere vand. Dette skyldes forholdet mellem bølgehøjde og vanddybde og vandringshastighed ved de forskellige dybder (en smule højere bølgehøjde-dybde forhold, men lavere vandringshastighed for lavere vanddyber). Sammenlignet med de naturligt forekommende vindbølger udgør de skibsgenererede langperiodiske bølger en ikke uvæsentlig procentdel af den samlede langperiodiske bølgeenergi, der rammer revene. Imidlertid er den procentdel af tiden, hvor revene er udsat for skibsgenerede lange bølger, mindre end ca. 1% (under forudsætning af 10 bølger med en periode på 10s pr. passage). Naturligt forekommende lange bølger forventes at nå revene endnu mindre hyppigt (<0,1% af tiden). Den totale bølgeenergi forårsaget af hurtigfærgen er på den anden side væsentlig mindre end den totale energi fra vindbølgerne. I ca. 36% af tiden (se Figur 4.10) er den signifikante bølgehøjde større end 0,5m syd for Helgenæs (dvs. den maksimale bølgehøjde er i størrelsesordenen 1m eller mere) med en tilsvarende bølgeperiode på omkring 3s. Det svarer til maksimale bundhastigheder på 0,1-0,25m/s på 3-5m vanddybde Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12 37

46 DHI Figur 4.10 Overskridelseshyppighed (%) af den signifikante bølgehøjde ca. 1km sydvest for Helgenæs. Baseret på modeldata som nævnt i DHI (2012a). Øverst: fordeling over året; Nederst: fordeling på retninger. Påvirkningen fra projektet anses derfor for ubetydelig, da eksponering for og indvirkning fra færgebølger er meget lille sammenlignet med de fremherskende vindbølger på Mejl Flak. Bevaringsstatus for rev i dette Natura 2000-område er ukendt, da en Natura 2000-plan for dette område stadig er under udvikling. Nærliggende beskyttede revområder såsom Hatter Barn og Munkegrunde har ugunstig bevaringsstatus på grund af eutrofiering og bundtravl fiskeri. Det er derfor sandsynligt, at Mejl Flak rev vil få samme bevaringsstatus Konklusion Projektet forventes ikke at have væsentlig virkning på de relevante naturtyper og arter der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Det er derfor ikke nødvendigt at forberede en konsekvensvurdering for dette område. 4.8 DK00DX151 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Natura 2000-området Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs også angivet som Habitatområde H47 under Habitatdirektivet Natura2000 ForeløbigVurdering MolsLinienScrenning/mhh/kau/ndk/hsk/rzy/hkh/ybr Aug12