Ernæring vigtigere end kongerækken

Transkript

1 Ernæring vigtigere end kongerækken Af Ib Keld Jensen, redaktionen.dk Foto: Henrik Petit Sæt ernæring på skoleskemaet og gør det til børnelærdom at forstå en varedeklaration, lyder opfordringen til familie- og forbrugerministeren fra en af dansk dagligvarehandels mest markante profiler. Og han er ikke alene om synspunktet. Tværtimod havner nationalspisen ofte på et stykke groft rugbrød med et par skiver agurk ovenpå, og så er leverpostejen måske ikke så usund endda. Villy Rasmussen bekymrer sig især over folkesundheden, og da især over et stigende fedmeproblem, som mange danskere, herunder børn, slås med. Danskerne skal lære at læse en varedeklaration, og ernæringslære skal være obligatorisk i folkeskolen. Sådan lyder den klare opfordring fra koncernchef i Dagrofa, Villy Rasmussen. Som erfaren aktør og øverste chef for en grossistvirksomhed med en årlig omsætning på den anden side af 22 mia. kroner, er han en mand, der taler med en vis vægt. Derfor var han for nylig hovedtaler ved Fødevareindustriens årsmøde, hvor han direkte opfordrede familieog forbrugerminister Lars Barfoed (kons.) til at droppe idéen om en ny ernæringsmærkningsordning. Vi har allerede med Varefakta en velfungerende ordning, og den bør ministeren bygge oven på i stedet, sagde Villy Rasmussen. Ved samme lejlighed fulgte Fødevareindustriens formand Mogens Granborg trop ved at opfordre ministeren til at overveje Varefakta, som han kaldte en meget respekteret og samlende mærkningsordning. Jeg plejer at kunne sætte gang i middagsselskabet, når jeg siger, at det gik galt, da kvinderne holdt op med at gå på husholdningsskole. Dengang var der en grundlæggende viden om, hvordan man kunne sammensætte en sund nærende kost. Der er ingen grund til at opfinde nye mærkningsordninger, mener Dagrofas koncernchef Villy Rasmussen. Han opfordrer familie- og forbrugerministeren til at bygge oven på Varefakta og så lære danskerne at læse en varedeklaration. Mærkning har bedt Villy Rasmussen uddybe sine markante synspunkter fra årsmødet. Tilbage på kontoret i Dagrofas hovedsæde i Brøndby er Villy Rasmussen lige så klar i mælet: Lars Barfoed bør tage undervisningsminister Bertel Haarder i hånden, og sammen skal de finde ud af, hvordan ernæringslære kan komme på skoleskemaet. Byg oven på Varefakta Kravene til mærkning af indhold er egentlig gode nok, men man kan godt arbejde med for eksempel at fremhæve det væsentlige fra mindre væsentlige oplysninger, og måske gøre deklarationerne mere læsbare. Der er ingen grund til at opfinde noget nyt, men vi kan bygge oven på det, vi kender i forvejen, og her er Varefakta et glimrende udgangspunkt. Villy Rasmussen forstår udmærket familie- og forbrugerministerens ambition om at finde en mærkningsordning, der enkelt og klart kan fortælle forbrugeren, hvad der er sundt og usundt, men en lang karriere i dagligvaresektoren på såvel producent-, som grossist- og detailside har overbevist ham om, at en sådan mærkningsordning er og bliver en urealistisk drøm. Skiftende ministre har forsøgt sig med nye velmente mærkningsordninger, men når de alle har måttet opgives, så skyl- Villy Rasmussen med en pakke chokoladekagemix i Dagrofas egen serie, hvor man har fremhævet de centrale budskaber fra varedeklarationen på forsiden. des det, at det ganske enkelt ikke lader sig gøre. Villy Rasmussen, koncernchef Dagrofa Mærk_26_ indd 1-3 Siden har vi tabt to generationer på gulvet, som i dag ikke ved ret meget om sund ernæring. For mig at se er der kun en vej at gå, hvis vi skal rette op på det problem, og det er at sætte ernæring på skoleskemaet. Det er meget vigtigere at have viden om ernæring og kunne læse og forstå en varedeklaration, end det er at kende kongerækken, mener Villy Rasmussen, der for god ordens skyld understreger, at han på ingen måde ønsker kvinderne tilbage til kødgryderne. Ernæringslære Man kan ikke skabe en forenklet ordning uden at den rammer skævt, fordi området er komplekst. Ernæring er ikke så enkelt, som man gerne vil gøre det til, siger Villy Rasmussen. Det er ikke sundt at spise leverpostej med ske, men det er der heller ingen, der gør. Villy Rasmussen finder en pakke chokoladekagemix frem og viser hvordan Dagrofa præsenterer ingredienserne i sin Let livet -serie. På forsiden er tydeligt fremhævet tre centrale ingredienser, blandt andet fedtindhold, og på bagsiden står varedeklarationen tydeligt at læse. Dét er én måde at gøre det på, men jeg siger ikke, det er den rigtige. Men man kunne godt arbejde med at fremhæve nogle oplysninger som vigtigere end andre. Og man kunne godt gå mere ned i ingredienserne og bryde dem op, så forbrugeren for eksempel kan se indholdet af både mættede og umættede fedtsyrer, foreslår Villy Rasmussen. Familie- og forbrugerministeren overvejer i øjeblikket, hvilke kriterier der eventuelt skal gælde for en ny mærkningsordning. Og han slog på årsmødet fast, at han er helt klar over, at mange danskere ikke forstår en varedeklaration. (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Energimærkning Workshop i Kina Af Karen S. Andreassen, Energimærkningssekretariatet for Produkter DVN har drevet det danske Energimærkningssekretariat for Produkter for Energistyrelsen siden 2002 og administreret den danske kontrol med energimærkningen siden mærkningens indførelse i Til workshoppen var i øvrigt inviteret repræsentanter fra bl.a. Australien og USA til at fortælle om deres erfaringer med energimærkning, samt kinesiske producenter, brancheorganisationer, standardiseringsinstitutter og testlaboratorier. Formålet var at diskutere, hvordan Kina bedst kan indrette kontrollen af den energimærkning, der er trådt i kraft tidligere i år. Det var en stor oplevelse at deltage i workshoppen, der bekræftede, at Danmark har en stor plads på energimærkningens verdenskort. Og så vækker det til eftertanke, at der i Danmark blev solgt køleskabe, frysere og kølefryseskabe i I Kina blev der solgt ca. 20 millioner og tallet er stigende. Sandwich nu med Varefakta Artikler i Mærkning 2005 Forbrugerpanelet Det lysner forude cykellygter med Varefakta Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument Svenske fødevaredeklarationer Mærkning vigtigere end kongerækken Energimærkning Workshop i Kina Forskrifter Personalenyt Multifunktion er den nye trend på børneprodukter Personalenyt Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 1. september 2005: CEN/TTC 333/WG 4 møder om europæisk standard for cykellåse. Dansk Industris årsmøde, DI Den 7. november i år deltog jeg i en international workshop i Beijing i Kina om energimærkning af produkter. Jeg var inviteret af EU-China Energy and Environment Programme, der var medarrangør af workshoppen, for at fortælle om Danmarks erfaringer med den europæiske energimærkning af hårde hvidevarer. Invitationen udsprang af en asiatisk og en kinesisk delegations besøg i Danmark i hhv og Alhambravej Frederiksberg C Tlf Fax varefakta@varefakta.dk De Samvirkende Købmænds repræsentantskabsmøde, DSK European Workshop on regulation and standard requirements for conformity assesment of products, services and processes, Paris Konference om nordisk forbrugersamarbejde, Nordisk Ministeråd Uønskede stoffer i fødevarer, Eurofins Fødevarekonsulent Elsebeth Mygind er fratrådt sin stilling hos DVN pr. 1. december Elsebeth Myginds arbejdsopgaver varetages af fødevarekonsulenterne Bente Falkenfleth, Vibeke Kaas og Kirsten Träger, indtil en ny fødevarekonsulent er blevet ansat. Multifunktion er den nye trend på børneprodukter Forskrifter Kodeordet for udviklingen på børneproduktområdet er multifunktion. Produkterne skal have en lang levetid og mange funktioner. DVN s bestyrelse har godkendt følgende nye forskrift siden 1. september 2005: Det er indtrykket fra Europas største messe for børneprodukter, Kind- und Jugendmessen i Köln, som Britt Eriksen og Mette Bagger Nissen fra DVN s nonfoodafdeling besøgte i september. Sikkerhedsgitre DVN 2502 Messen viste, at mange børnemøbler kan ændres i takt med, at barnet bliver ældre, så babysengen for eksempel ender som en lille sofa i ungdomsværelset eller stuen. Det er naturligvis en udvikling, DVN vil tage højde for og indarbejde i forskrifterne, både for nye områder, og når de eksisterende forskrifter skal revideres. Mærkning udgives af ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 9. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofo Print Design: Redaktionen afsluttet: /12/05 12:03:03

2 Sandwich nu med Varefakta Forbrugerpanelet Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument Af fødevarekonsulent, cand.brom. Elsebeth Mygind, Af konsulent, EH Britt Eriksen, Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Banebrydende aftale sikrer Varefakta på sandwichene i Sunset Boulevards 23 restauranter. Det er et helt nyt koncept for Dansk Varefakta Nævn (DVN) at deklarere fødevarer, der ikke er færdigpakkede i traditionel forstand. Og de sandwich, der nu har Varefakta, fremstilles på stedet i Sunset Boulevards 23 fastfoodrestauranter rundt om i hele landet. Inden arbejdet gik i gang, blev det derfor besluttet, at DVN s konsulenter skulle besøge køkkenet i en af Sunset Boulevards restauranter, for at se produktionen af en sandwich, som fremstilles på forhånd. Denne sandwich er med bestemte ingredienser (brød, pålæg, salat, diverse grøntsager og dressing), som fremstilles, sættes på køl og grilles lige inden servering. Ingredienserne (fx ost og pålæg) komme fra producenterne pakket enkeltvis og i nøje afmålte skivefaconer og -tykkelser, så der er tale om en meget nøjagtigt tilrettelagt og præcis produktion af disse sandwich. Og netop ensartetheden er en vigtig forudsætning for, at DVN kan stå inde for oplysningerne i Ud over de allerede fremstillede sandwich tilbyder Sunset Boulevard også, at man kan sammensætte sin helt egen sandwich med de ingredienser fra menukortet, man ønsker. Der er altså tale om et utal af variationer og kombinationsmuligheder. Nye løsninger Af praktiske grunde kan det ikke lade sig gøre at forsyne hver sandwich med en traditionel Varefakta-deklaration, det gælder både de sandwich, der fremstilles på forhånd og står på menukortet og de individuelle sandwich. Derfor måtte der findes andre løsninger. For sandwichene på menukortet blev løsningen, at Varefakta er samlet i en mappe, som alle kunderne har adgang til. Hvis man sammensætter sin egen sandwich, kan man finde alle de ingredienser, man har valgt i mappen med sandwichene fra menukortet, og få de informationer, man ønsker, hvad enten det drejer sig om allergener, tilsætningsstoffer eller smagsretninger i krydderiblandingerne. Menukort og bakkeservietter Ud over mappen med Varefakta, har DVN i samarbejde med Sunset Boulevard udviklet butikkernes menukort, så det nu er suppleret med oplysninger om næringsindholdet i de forskellige sandwich og naturligvis også i de ovnbagte Pommes Frites, som restauranterne tilbyder. På menukortet kan man se, hvordan næringsværdierne kan svinge, afhængig af om man vælger fx roastbeef, kylling eller tun i en sandwich. Til beregning af næringsværdier for hver enkelt sandwich fik DVN adgang til samtlige receptoplysninger, datablade og de enkelte ingrediensers næringsindhold, og efter udvikling af et særligt program, blev det muligt at beregne næringsindhold for samtlige sandwich. Sandwichen blev efterfølgende analyseret på et uvildigt laboratorium for næringsindhold. Analyseresultaterne bekræftede den nødvendige ensartethed i produktionen på de forskellige restauranter, idet der viste sig at være rigtig god overensstemmelse mellem de analyserede værdier og de beregnede værdier, som i dag danner grundlag for menukortet. Artikler i Mærkning 2005 No 024 Juni 2005 Vind i sejlene og ny bestyrelse Grillhygge bedst når maden ikke brænder på eller er næsten rå! Rema 1000 valgte Varefakta fordi Til småbørn Vælg med Varefakta Stor opmærksomhed på Varefakta Personalenyt Forskrifter Energimærkning Hørt på sekretariatet Mærk_26_ indd 4-6 Forbrugerne kender ikke vaskesymbolerne Vælger man at spise sin sandwich i restauranten, serveres den på en bakke med en serviet, hvor man bl.a. kan læse næringsindhold og fedtenergiprocent for de forskellige sandwich. Og har man brug for lidt underholdning til maden, kan man læse en lille pjece, der yderligere indeholder bl.a. de 8 officielle kostråd og den anbefalede energifordeling i dagskosten. Både på bakkeservietterne og i pjecen er der en henvisning til Varefakta, så i Sunset Boulevards restauranter er det svært, ikke at vide hvad man spiser. Sandwichene vil blive stikprøvekontrolleret ligesom alle andre varer med Elsebeth Mygind fik nyt job pr Vi valgte at samarbejde med DVN for at underbygge troværdigheden til vore produkter. Forbrugeren skal kunne have tillid til vore produkter - både hvad angår de næringsværdier vi oplyser og oplysninger omkring tilsætningsstoffer osv. I en verden hvor flere og flere er allergikere, mener vi, at det er en god service at tilbyde så meget produktinformation som muligt. Det er ligeledes med til at differentiere os som brand og kæde, at vi kan tilbyde noget, som den uorganiserede del af branchen ikke har mulighed for at tilbyde. Mange forbrugere kender ikke betydningen af selv de mest gængse vaskesymboler. Det viser en forespørgsel i DVN s forbrugerpanel. 74 medlemmer af panelet svarede på en række spørgsmål om deres kendskab til vaskesymbolerne, og under halvdelen var i stand til at oversætte de såkaldte piktogrammer for rensning og blegning, som er vist her. Andre velkendte piktogrammer er heller ikke helt indarbejdet, idet 34 % ikke kendte de her viste symboler for skånevask og tørretumbling. Halvdelen af svarpersonerne mente at kende dem, men svarede ikke helt korrekt på, hvad symbolerne betyder. Tåler rensning (med perklor) rensning Tåler blegning På tekstilområdet har vi dog haft en undtagelse, der betyder, at vaskesymbolerne godt kan stå alene. Denne undtagelse blev drøftet i vores nonfoodafdeling, hvor der var delte meninger om forbrugernes kendskab til symbolerne. Det er baggrunden for, at vi valgte at søge hjælp hos Varefaktas forbrugerpanel. På baggrund af undersøgelsens resultater vil kravet om forklarende tekst til symbolerne derfor blive foreslået indført i forbindelse med revision af de forskrifter, hvor det er relevant. blegning Skånevask Tåler tørretumbling Derfor er det af endnu større betydning, at de oplysninger, som medvirker til at forbrugerne vælger netop dit produkt, er tilgængelige i selve købssituationen med eller uden en forhandler til at vejlede. Det lysner forude cykellygter med Varefakta Argumenterne sidder på produktet Varefakta skal være synlig i købsøjeblikket. Sådan lyder et af kravene i DVN s regler for Salgsargumenterne følger på den måde med produktet, så forbrugerne ud fra de neutrale og kontrollerede oplysninger kan træffe et valg, når de står med produktet i hænderne. Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Direktør Jeppe Droob, Sunset Boulevard Nr. 23 Varebetegnelser på fødevarer skal holde vand. Allergene ingredienser/utilsigtet kontamination. Solbriller nu med Send en mail om udmeldte varer og spar penge. Forbrugerstyrelsens laboratorium lukker. Nr. 24 Vind i sejlene og ny bestyrelse. Grillhygge bedst når maden ikke brænder på eller er næsten rå! Rema 1000 valgte Varefakta fordi... Til småbørn Vælg med Stor opmærksomhed på Nr. 25 Den lille kommunikation med den store magt. Frisk frugt og grønt med = 4, men er 20 liter = 20 liter? Ulven kommer. Oplysning til DVN om allergener. DVN på ministerbesøg. Varefakta i SuperBest. Nr. 26 Ernæring vigtigere end kongerækken, interview med koncernchef Villy Rasmussen, Dagrofa. Lygter er ikke bare lygter Men det er svært at se lyset, når man står ude i butikkerne, og skal vælge et sæt cykellygter blandt de mange modeller og prisklasser. For hvor længe og hvor kraftigt lyser de, og hvilke lygter er egentlig mest økonomiske i længden? Men nu lysner det forude. For hvis en producent ønsker det, kan oplysningerne nu videregives med Og jo flere typer lygter, der findes med Varefakta, jo mindre behøver forbrugerne at famle i mørke, for at finde netop den lygtetype, der passer til deres behov. Selvfølgelig dur lygten men dur den til formålet? For at en cykellygte kan få Varefakta, skal den leve op til DVN s minimumskrav for den pågældende lygtetype. Går man efter cykellygter med Varefakta, er man altså sikker på, at lygten som minimum lever op til gældende standarder for lystekniske krav og egenskaber kort sagt, at lygten som minimum er brugsegnet. Men vil man gøre den bedste investering, skal man kigge nøjere i For her findes oplysninger om, hvad lygten er bedst egnet til. Ud fra oplysningerne kan forbrugerne så vurdere, om cykellygterne er de rigtige, ved at sammenholde oplysningerne med hvor ofte lygterne bruges, om de primært benyttes til bykørsel eller om turen som regel går hjem ad mørke landeveje. Med Varefakta får forbrugerne derfor en indikation af, hvor god investeringen i lygterne er på længere sigt. Jeg har selv en derhjemme..., Vi sælger rigtig mange af dem... De fleste har nok hørt det før, og kan vist blive enige om, at det ikke nødvendigvis borger for kvalitet. Alligevel hører man de slidte salgsargumenter igen og igen, når man er ude og handle. Hjælp forbrugerne og giv forhandlerne en chance! Til tider kan det derfor opleves som en kompliceret affære, at stå ude i en butik og forsøge at skaffe sig oplysninger om det produkt, som man overvejer at købe. Og det er da også forståeligt, at det kan være vanskeligt for ikke at sige umuligt for forhandlerne, at være opdateret og have indsigt i alle de forskellige produkter, som findes på markedet i dag. Panelet blev spurgt om, hvad i alt 10 forskellige men meget anvendte symboler betød. Hos DVN har vi et krav om, at piktogrammer i Varefakta skal være ledsaget af en forklarende tekst. Vi ved det jo godt og særligt bilisterne ved det hvor vigtigt det er, at cyklen er lyst godt op, når mørket begynder at falder på. De mange smarte modeller er et afgørende skridt på vejen til, at man overhovedet får cykellygterne med på vej ud ad døren men om lygterne egentligt dur til noget, opdager man oftest først på vej hjem i mørket. Som producent er man sjældent direkte i kontakt med forbrugerne. Derfor er det i sidste instans ofte forhandlerne, der bestemmer, hvordan produkterne bliver præsenteret for forbrugerne, og her får Varefakta for lidt opmærksomhed. Varefakta det gode salgsargument Vil man som producent stille både sig selv, forbrugerne og forhandlerne bedst muligt, bør man lade sine cykellygter deklarere med Forbrugerne får neutrale og kontrollerede facts om brugsegenskaberne, og samtidig har forhandlerne altid konkrete salgsargumenter lige ved hånden, så de kan give kunderne en professionel vejledning på producentens vegne. Samtidig har forhandlerne også en fair chance, hvis fx forbrugerne har specifikke spørgsmål til indhold, materialer eller brugsegenskaber, fordi forhandleren kan se oplysningerne i Varefakta, og på producentens vegne give forbrugerne en professionel vejledning om produktet. Varefakta giver forbrugerne konkrete og kontrollerede oplysninger. Optimal udnyttelse af Varefakta Da forhandlerne ofte står for den endelige præsentation af produktet i købssituationen, er den mest optimale udnyttelse af Varefakta, at sørge for at forhandlerne af ens produkter er grundigt orienteret om, at der ligger både en merværdi og salgsargumenter i deklarationen i forhold til konkurrerende produkter uden på tlf , eller send en mail til mb@varefakta.dk og hør mere om Varefakta på cykellygter. Den bedste måde at sikre sig, at forbrugerne rent faktisk står med Varefakta-oplysningerne i hånden, når de overvejer et køb, er selvfølgelig, at deklarationen er trykt direkte på emballagen. De første cykellygter med Varefakta forventes i handelen i december måned. Men i de tilfælde, hvor det af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre, så deklarationen følger med sammen med produktet, er det særlig vigtigt, at forhandlerne er orienteret om, hvilken værdi Varefakta har for både producent og forbruger og i øvrigt dem selv. Er forhandlerne ikke gjort tilstrækkeligt opmærksomme på, at de forhandler produkter med Varefakta, sker det somme tider, at deklarationen er usynlig ude i butikken. Og det er ærgerligt for alle parter. Både for producenten, der lægger mange ressourcer i at tilbyde forbrugerne en særlig deklaration, og for forbrugerne som måske ender med et fejlkøb, fordi de ikke kan gennemskue, om produktet egentligt lever op til deres forventninger og behov. Men også for forhandlerne, fordi de blot ved at benytte Varefakta, kan give forbrugerne en langt mere professionel vejledning ud fra de konkrete oplysninger om indhold, materialer, funktion eller anvendelse. Rekvirer cd-rom med logo Ud over at gøre forbrugerne opmærksomme på Varefakta, forsøger DVN også at henlede forhandlernes opmærksomhed på Varefakta og DVN s kundekreds, i det omfang ressourcerne overhovedet rækker. Men da DVN s kundekreds oftere er i direkte kontakt med forhandlerne, kan indsatsen optimeres, ved at informationen går den vej rundt. Derfor er DVN også altid gerne behjælpelig med at give input til informations- eller markedsføringsmaterialer om produkter med Alle interesserede kan også rekvirere en gratis cd-rom med Varefakta-logoet sammen med forskellige forklarende tekster, som fx Kontrolleret af. Logoerne kan benyttes i mange forskellige sammenhænge lige fra kataloger og produktpræsentationer til reklamebannere og pressemeddelelser. Og på hjemmesider, hvor alle DVN s kunder selvfølgelig meget gerne må gengive selve deklarationen til et produkt med mærkningstilladelse til Jo mere orientering til og fra alle parter, jo større udbytte får alle af Varefakta!! på tlf eller send en mail på mb@varefakta.dk for materialer til markedsføring af produkter med Svenske fødevaredeklarationer Af laborant, EH Vibeke Kaas, tilbyder at udarbejde Varefakta til det svenske marked. En oversættelse fra dansk er ikke altid tilstrækkeligt. Det er ikke altid nok at oversætte fra et sprog til et andet for at få en korrekt deklaration, heller ikke når varedeklarationen blot skal en tur over Sundet. Ganske vist bygger både dansk og svensk fødevarelovgivning på EU-direktiver, men da direktiverne fortolkes forskelligt i EU-landene, er der forskelle i kravene til fødevaredeklarationer fra land til land. Fx anbefaler man i Sverige en anden køleskabstemperatur i forbindelse med opbevaring, end vi gør i Danmark, og der er særlige krav fx til betegnelse af inulin og valle. DVN holder sig ajour med de svenske regler og tilbyder at udarbejde fødevaredeklarationer til det svenske marked. Deklarationerne udarbejdes således, at det, som ifølge svensk lov skal have en bestemt ordlyd, angives på svensk. Øvrige dele af deklarationen, som fx varebetegnelse og ingrediensliste angives på dansk og skal efterfølgende oversættes til svensk. Rekvirenten kan enten selv sørge for oversættelsen eller bede DVN om at sende deklarationen til et bureau for at få den oversat, således at deklarationen kan leveres klar til opsætning. 11/12/05 12:03:17

3 Sandwich nu med Varefakta Forbrugerpanelet Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument Af fødevarekonsulent, cand.brom. Elsebeth Mygind, Af konsulent, EH Britt Eriksen, Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Banebrydende aftale sikrer Varefakta på sandwichene i Sunset Boulevards 23 restauranter. Det er et helt nyt koncept for Dansk Varefakta Nævn (DVN) at deklarere fødevarer, der ikke er færdigpakkede i traditionel forstand. Og de sandwich, der nu har Varefakta, fremstilles på stedet i Sunset Boulevards 23 fastfoodrestauranter rundt om i hele landet. Inden arbejdet gik i gang, blev det derfor besluttet, at DVN s konsulenter skulle besøge køkkenet i en af Sunset Boulevards restauranter, for at se produktionen af en sandwich, som fremstilles på forhånd. Denne sandwich er med bestemte ingredienser (brød, pålæg, salat, diverse grøntsager og dressing), som fremstilles, sættes på køl og grilles lige inden servering. Ingredienserne (fx ost og pålæg) komme fra producenterne pakket enkeltvis og i nøje afmålte skivefaconer og -tykkelser, så der er tale om en meget nøjagtigt tilrettelagt og præcis produktion af disse sandwich. Og netop ensartetheden er en vigtig forudsætning for, at DVN kan stå inde for oplysningerne i Ud over de allerede fremstillede sandwich tilbyder Sunset Boulevard også, at man kan sammensætte sin helt egen sandwich med de ingredienser fra menukortet, man ønsker. Der er altså tale om et utal af variationer og kombinationsmuligheder. Nye løsninger Af praktiske grunde kan det ikke lade sig gøre at forsyne hver sandwich med en traditionel Varefakta-deklaration, det gælder både de sandwich, der fremstilles på forhånd og står på menukortet og de individuelle sandwich. Derfor måtte der findes andre løsninger. For sandwichene på menukortet blev løsningen, at Varefakta er samlet i en mappe, som alle kunderne har adgang til. Hvis man sammensætter sin egen sandwich, kan man finde alle de ingredienser, man har valgt i mappen med sandwichene fra menukortet, og få de informationer, man ønsker, hvad enten det drejer sig om allergener, tilsætningsstoffer eller smagsretninger i krydderiblandingerne. Menukort og bakkeservietter Ud over mappen med Varefakta, har DVN i samarbejde med Sunset Boulevard udviklet butikkernes menukort, så det nu er suppleret med oplysninger om næringsindholdet i de forskellige sandwich og naturligvis også i de ovnbagte Pommes Frites, som restauranterne tilbyder. På menukortet kan man se, hvordan næringsværdierne kan svinge, afhængig af om man vælger fx roastbeef, kylling eller tun i en sandwich. Til beregning af næringsværdier for hver enkelt sandwich fik DVN adgang til samtlige receptoplysninger, datablade og de enkelte ingrediensers næringsindhold, og efter udvikling af et særligt program, blev det muligt at beregne næringsindhold for samtlige sandwich. Sandwichen blev efterfølgende analyseret på et uvildigt laboratorium for næringsindhold. Analyseresultaterne bekræftede den nødvendige ensartethed i produktionen på de forskellige restauranter, idet der viste sig at være rigtig god overensstemmelse mellem de analyserede værdier og de beregnede værdier, som i dag danner grundlag for menukortet. Artikler i Mærkning 2005 No 024 Juni 2005 Vind i sejlene og ny bestyrelse Grillhygge bedst når maden ikke brænder på eller er næsten rå! Rema 1000 valgte Varefakta fordi Til småbørn Vælg med Varefakta Stor opmærksomhed på Varefakta Personalenyt Forskrifter Energimærkning Hørt på sekretariatet Mærk_26_ indd 4-6 Forbrugerne kender ikke vaskesymbolerne Vælger man at spise sin sandwich i restauranten, serveres den på en bakke med en serviet, hvor man bl.a. kan læse næringsindhold og fedtenergiprocent for de forskellige sandwich. Og har man brug for lidt underholdning til maden, kan man læse en lille pjece, der yderligere indeholder bl.a. de 8 officielle kostråd og den anbefalede energifordeling i dagskosten. Både på bakkeservietterne og i pjecen er der en henvisning til Varefakta, så i Sunset Boulevards restauranter er det svært, ikke at vide hvad man spiser. Sandwichene vil blive stikprøvekontrolleret ligesom alle andre varer med Elsebeth Mygind fik nyt job pr Vi valgte at samarbejde med DVN for at underbygge troværdigheden til vore produkter. Forbrugeren skal kunne have tillid til vore produkter - både hvad angår de næringsværdier vi oplyser og oplysninger omkring tilsætningsstoffer osv. I en verden hvor flere og flere er allergikere, mener vi, at det er en god service at tilbyde så meget produktinformation som muligt. Det er ligeledes med til at differentiere os som brand og kæde, at vi kan tilbyde noget, som den uorganiserede del af branchen ikke har mulighed for at tilbyde. Mange forbrugere kender ikke betydningen af selv de mest gængse vaskesymboler. Det viser en forespørgsel i DVN s forbrugerpanel. 74 medlemmer af panelet svarede på en række spørgsmål om deres kendskab til vaskesymbolerne, og under halvdelen var i stand til at oversætte de såkaldte piktogrammer for rensning og blegning, som er vist her. Andre velkendte piktogrammer er heller ikke helt indarbejdet, idet 34 % ikke kendte de her viste symboler for skånevask og tørretumbling. Halvdelen af svarpersonerne mente at kende dem, men svarede ikke helt korrekt på, hvad symbolerne betyder. Tåler rensning (med perklor) rensning Tåler blegning På tekstilområdet har vi dog haft en undtagelse, der betyder, at vaskesymbolerne godt kan stå alene. Denne undtagelse blev drøftet i vores nonfoodafdeling, hvor der var delte meninger om forbrugernes kendskab til symbolerne. Det er baggrunden for, at vi valgte at søge hjælp hos Varefaktas forbrugerpanel. På baggrund af undersøgelsens resultater vil kravet om forklarende tekst til symbolerne derfor blive foreslået indført i forbindelse med revision af de forskrifter, hvor det er relevant. blegning Skånevask Tåler tørretumbling Derfor er det af endnu større betydning, at de oplysninger, som medvirker til at forbrugerne vælger netop dit produkt, er tilgængelige i selve købssituationen med eller uden en forhandler til at vejlede. Det lysner forude cykellygter med Varefakta Argumenterne sidder på produktet Varefakta skal være synlig i købsøjeblikket. Sådan lyder et af kravene i DVN s regler for Salgsargumenterne følger på den måde med produktet, så forbrugerne ud fra de neutrale og kontrollerede oplysninger kan træffe et valg, når de står med produktet i hænderne. Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Direktør Jeppe Droob, Sunset Boulevard Nr. 23 Varebetegnelser på fødevarer skal holde vand. Allergene ingredienser/utilsigtet kontamination. Solbriller nu med Send en mail om udmeldte varer og spar penge. Forbrugerstyrelsens laboratorium lukker. Nr. 24 Vind i sejlene og ny bestyrelse. Grillhygge bedst når maden ikke brænder på eller er næsten rå! Rema 1000 valgte Varefakta fordi... Til småbørn Vælg med Stor opmærksomhed på Nr. 25 Den lille kommunikation med den store magt. Frisk frugt og grønt med = 4, men er 20 liter = 20 liter? Ulven kommer. Oplysning til DVN om allergener. DVN på ministerbesøg. Varefakta i SuperBest. Nr. 26 Ernæring vigtigere end kongerækken, interview med koncernchef Villy Rasmussen, Dagrofa. Lygter er ikke bare lygter Men det er svært at se lyset, når man står ude i butikkerne, og skal vælge et sæt cykellygter blandt de mange modeller og prisklasser. For hvor længe og hvor kraftigt lyser de, og hvilke lygter er egentlig mest økonomiske i længden? Men nu lysner det forude. For hvis en producent ønsker det, kan oplysningerne nu videregives med Og jo flere typer lygter, der findes med Varefakta, jo mindre behøver forbrugerne at famle i mørke, for at finde netop den lygtetype, der passer til deres behov. Selvfølgelig dur lygten men dur den til formålet? For at en cykellygte kan få Varefakta, skal den leve op til DVN s minimumskrav for den pågældende lygtetype. Går man efter cykellygter med Varefakta, er man altså sikker på, at lygten som minimum lever op til gældende standarder for lystekniske krav og egenskaber kort sagt, at lygten som minimum er brugsegnet. Men vil man gøre den bedste investering, skal man kigge nøjere i For her findes oplysninger om, hvad lygten er bedst egnet til. Ud fra oplysningerne kan forbrugerne så vurdere, om cykellygterne er de rigtige, ved at sammenholde oplysningerne med hvor ofte lygterne bruges, om de primært benyttes til bykørsel eller om turen som regel går hjem ad mørke landeveje. Med Varefakta får forbrugerne derfor en indikation af, hvor god investeringen i lygterne er på længere sigt. Jeg har selv en derhjemme..., Vi sælger rigtig mange af dem... De fleste har nok hørt det før, og kan vist blive enige om, at det ikke nødvendigvis borger for kvalitet. Alligevel hører man de slidte salgsargumenter igen og igen, når man er ude og handle. Hjælp forbrugerne og giv forhandlerne en chance! Til tider kan det derfor opleves som en kompliceret affære, at stå ude i en butik og forsøge at skaffe sig oplysninger om det produkt, som man overvejer at købe. Og det er da også forståeligt, at det kan være vanskeligt for ikke at sige umuligt for forhandlerne, at være opdateret og have indsigt i alle de forskellige produkter, som findes på markedet i dag. Panelet blev spurgt om, hvad i alt 10 forskellige men meget anvendte symboler betød. Hos DVN har vi et krav om, at piktogrammer i Varefakta skal være ledsaget af en forklarende tekst. Vi ved det jo godt og særligt bilisterne ved det hvor vigtigt det er, at cyklen er lyst godt op, når mørket begynder at falder på. De mange smarte modeller er et afgørende skridt på vejen til, at man overhovedet får cykellygterne med på vej ud ad døren men om lygterne egentligt dur til noget, opdager man oftest først på vej hjem i mørket. Som producent er man sjældent direkte i kontakt med forbrugerne. Derfor er det i sidste instans ofte forhandlerne, der bestemmer, hvordan produkterne bliver præsenteret for forbrugerne, og her får Varefakta for lidt opmærksomhed. Varefakta det gode salgsargument Vil man som producent stille både sig selv, forbrugerne og forhandlerne bedst muligt, bør man lade sine cykellygter deklarere med Forbrugerne får neutrale og kontrollerede facts om brugsegenskaberne, og samtidig har forhandlerne altid konkrete salgsargumenter lige ved hånden, så de kan give kunderne en professionel vejledning på producentens vegne. Samtidig har forhandlerne også en fair chance, hvis fx forbrugerne har specifikke spørgsmål til indhold, materialer eller brugsegenskaber, fordi forhandleren kan se oplysningerne i Varefakta, og på producentens vegne give forbrugerne en professionel vejledning om produktet. Varefakta giver forbrugerne konkrete og kontrollerede oplysninger. Optimal udnyttelse af Varefakta Da forhandlerne ofte står for den endelige præsentation af produktet i købssituationen, er den mest optimale udnyttelse af Varefakta, at sørge for at forhandlerne af ens produkter er grundigt orienteret om, at der ligger både en merværdi og salgsargumenter i deklarationen i forhold til konkurrerende produkter uden på tlf , eller send en mail til mb@varefakta.dk og hør mere om Varefakta på cykellygter. Den bedste måde at sikre sig, at forbrugerne rent faktisk står med Varefakta-oplysningerne i hånden, når de overvejer et køb, er selvfølgelig, at deklarationen er trykt direkte på emballagen. De første cykellygter med Varefakta forventes i handelen i december måned. Men i de tilfælde, hvor det af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre, så deklarationen følger med sammen med produktet, er det særlig vigtigt, at forhandlerne er orienteret om, hvilken værdi Varefakta har for både producent og forbruger og i øvrigt dem selv. Er forhandlerne ikke gjort tilstrækkeligt opmærksomme på, at de forhandler produkter med Varefakta, sker det somme tider, at deklarationen er usynlig ude i butikken. Og det er ærgerligt for alle parter. Både for producenten, der lægger mange ressourcer i at tilbyde forbrugerne en særlig deklaration, og for forbrugerne som måske ender med et fejlkøb, fordi de ikke kan gennemskue, om produktet egentligt lever op til deres forventninger og behov. Men også for forhandlerne, fordi de blot ved at benytte Varefakta, kan give forbrugerne en langt mere professionel vejledning ud fra de konkrete oplysninger om indhold, materialer, funktion eller anvendelse. Rekvirer cd-rom med logo Ud over at gøre forbrugerne opmærksomme på Varefakta, forsøger DVN også at henlede forhandlernes opmærksomhed på Varefakta og DVN s kundekreds, i det omfang ressourcerne overhovedet rækker. Men da DVN s kundekreds oftere er i direkte kontakt med forhandlerne, kan indsatsen optimeres, ved at informationen går den vej rundt. Derfor er DVN også altid gerne behjælpelig med at give input til informations- eller markedsføringsmaterialer om produkter med Alle interesserede kan også rekvirere en gratis cd-rom med Varefakta-logoet sammen med forskellige forklarende tekster, som fx Kontrolleret af. Logoerne kan benyttes i mange forskellige sammenhænge lige fra kataloger og produktpræsentationer til reklamebannere og pressemeddelelser. Og på hjemmesider, hvor alle DVN s kunder selvfølgelig meget gerne må gengive selve deklarationen til et produkt med mærkningstilladelse til Jo mere orientering til og fra alle parter, jo større udbytte får alle af Varefakta!! på tlf eller send en mail på mb@varefakta.dk for materialer til markedsføring af produkter med Svenske fødevaredeklarationer Af laborant, EH Vibeke Kaas, tilbyder at udarbejde Varefakta til det svenske marked. En oversættelse fra dansk er ikke altid tilstrækkeligt. Det er ikke altid nok at oversætte fra et sprog til et andet for at få en korrekt deklaration, heller ikke når varedeklarationen blot skal en tur over Sundet. Ganske vist bygger både dansk og svensk fødevarelovgivning på EU-direktiver, men da direktiverne fortolkes forskelligt i EU-landene, er der forskelle i kravene til fødevaredeklarationer fra land til land. Fx anbefaler man i Sverige en anden køleskabstemperatur i forbindelse med opbevaring, end vi gør i Danmark, og der er særlige krav fx til betegnelse af inulin og valle. DVN holder sig ajour med de svenske regler og tilbyder at udarbejde fødevaredeklarationer til det svenske marked. Deklarationerne udarbejdes således, at det, som ifølge svensk lov skal have en bestemt ordlyd, angives på svensk. Øvrige dele af deklarationen, som fx varebetegnelse og ingrediensliste angives på dansk og skal efterfølgende oversættes til svensk. Rekvirenten kan enten selv sørge for oversættelsen eller bede DVN om at sende deklarationen til et bureau for at få den oversat, således at deklarationen kan leveres klar til opsætning. 11/12/05 12:03:17

4 Sandwich nu med Varefakta Forbrugerpanelet Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument Af fødevarekonsulent, cand.brom. Elsebeth Mygind, Af konsulent, EH Britt Eriksen, Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Banebrydende aftale sikrer Varefakta på sandwichene i Sunset Boulevards 23 restauranter. Det er et helt nyt koncept for Dansk Varefakta Nævn (DVN) at deklarere fødevarer, der ikke er færdigpakkede i traditionel forstand. Og de sandwich, der nu har Varefakta, fremstilles på stedet i Sunset Boulevards 23 fastfoodrestauranter rundt om i hele landet. Inden arbejdet gik i gang, blev det derfor besluttet, at DVN s konsulenter skulle besøge køkkenet i en af Sunset Boulevards restauranter, for at se produktionen af en sandwich, som fremstilles på forhånd. Denne sandwich er med bestemte ingredienser (brød, pålæg, salat, diverse grøntsager og dressing), som fremstilles, sættes på køl og grilles lige inden servering. Ingredienserne (fx ost og pålæg) komme fra producenterne pakket enkeltvis og i nøje afmålte skivefaconer og -tykkelser, så der er tale om en meget nøjagtigt tilrettelagt og præcis produktion af disse sandwich. Og netop ensartetheden er en vigtig forudsætning for, at DVN kan stå inde for oplysningerne i Ud over de allerede fremstillede sandwich tilbyder Sunset Boulevard også, at man kan sammensætte sin helt egen sandwich med de ingredienser fra menukortet, man ønsker. Der er altså tale om et utal af variationer og kombinationsmuligheder. Nye løsninger Af praktiske grunde kan det ikke lade sig gøre at forsyne hver sandwich med en traditionel Varefakta-deklaration, det gælder både de sandwich, der fremstilles på forhånd og står på menukortet og de individuelle sandwich. Derfor måtte der findes andre løsninger. For sandwichene på menukortet blev løsningen, at Varefakta er samlet i en mappe, som alle kunderne har adgang til. Hvis man sammensætter sin egen sandwich, kan man finde alle de ingredienser, man har valgt i mappen med sandwichene fra menukortet, og få de informationer, man ønsker, hvad enten det drejer sig om allergener, tilsætningsstoffer eller smagsretninger i krydderiblandingerne. Menukort og bakkeservietter Ud over mappen med Varefakta, har DVN i samarbejde med Sunset Boulevard udviklet butikkernes menukort, så det nu er suppleret med oplysninger om næringsindholdet i de forskellige sandwich og naturligvis også i de ovnbagte Pommes Frites, som restauranterne tilbyder. På menukortet kan man se, hvordan næringsværdierne kan svinge, afhængig af om man vælger fx roastbeef, kylling eller tun i en sandwich. Til beregning af næringsværdier for hver enkelt sandwich fik DVN adgang til samtlige receptoplysninger, datablade og de enkelte ingrediensers næringsindhold, og efter udvikling af et særligt program, blev det muligt at beregne næringsindhold for samtlige sandwich. Sandwichen blev efterfølgende analyseret på et uvildigt laboratorium for næringsindhold. Analyseresultaterne bekræftede den nødvendige ensartethed i produktionen på de forskellige restauranter, idet der viste sig at være rigtig god overensstemmelse mellem de analyserede værdier og de beregnede værdier, som i dag danner grundlag for menukortet. Artikler i Mærkning 2005 No 024 Juni 2005 Vind i sejlene og ny bestyrelse Grillhygge bedst når maden ikke brænder på eller er næsten rå! Rema 1000 valgte Varefakta fordi Til småbørn Vælg med Varefakta Stor opmærksomhed på Varefakta Personalenyt Forskrifter Energimærkning Hørt på sekretariatet Mærk_26_ indd 4-6 Forbrugerne kender ikke vaskesymbolerne Vælger man at spise sin sandwich i restauranten, serveres den på en bakke med en serviet, hvor man bl.a. kan læse næringsindhold og fedtenergiprocent for de forskellige sandwich. Og har man brug for lidt underholdning til maden, kan man læse en lille pjece, der yderligere indeholder bl.a. de 8 officielle kostråd og den anbefalede energifordeling i dagskosten. Både på bakkeservietterne og i pjecen er der en henvisning til Varefakta, så i Sunset Boulevards restauranter er det svært, ikke at vide hvad man spiser. Sandwichene vil blive stikprøvekontrolleret ligesom alle andre varer med Elsebeth Mygind fik nyt job pr Vi valgte at samarbejde med DVN for at underbygge troværdigheden til vore produkter. Forbrugeren skal kunne have tillid til vore produkter - både hvad angår de næringsværdier vi oplyser og oplysninger omkring tilsætningsstoffer osv. I en verden hvor flere og flere er allergikere, mener vi, at det er en god service at tilbyde så meget produktinformation som muligt. Det er ligeledes med til at differentiere os som brand og kæde, at vi kan tilbyde noget, som den uorganiserede del af branchen ikke har mulighed for at tilbyde. Mange forbrugere kender ikke betydningen af selv de mest gængse vaskesymboler. Det viser en forespørgsel i DVN s forbrugerpanel. 74 medlemmer af panelet svarede på en række spørgsmål om deres kendskab til vaskesymbolerne, og under halvdelen var i stand til at oversætte de såkaldte piktogrammer for rensning og blegning, som er vist her. Andre velkendte piktogrammer er heller ikke helt indarbejdet, idet 34 % ikke kendte de her viste symboler for skånevask og tørretumbling. Halvdelen af svarpersonerne mente at kende dem, men svarede ikke helt korrekt på, hvad symbolerne betyder. Tåler rensning (med perklor) rensning Tåler blegning På tekstilområdet har vi dog haft en undtagelse, der betyder, at vaskesymbolerne godt kan stå alene. Denne undtagelse blev drøftet i vores nonfoodafdeling, hvor der var delte meninger om forbrugernes kendskab til symbolerne. Det er baggrunden for, at vi valgte at søge hjælp hos Varefaktas forbrugerpanel. På baggrund af undersøgelsens resultater vil kravet om forklarende tekst til symbolerne derfor blive foreslået indført i forbindelse med revision af de forskrifter, hvor det er relevant. blegning Skånevask Tåler tørretumbling Derfor er det af endnu større betydning, at de oplysninger, som medvirker til at forbrugerne vælger netop dit produkt, er tilgængelige i selve købssituationen med eller uden en forhandler til at vejlede. Det lysner forude cykellygter med Varefakta Argumenterne sidder på produktet Varefakta skal være synlig i købsøjeblikket. Sådan lyder et af kravene i DVN s regler for Salgsargumenterne følger på den måde med produktet, så forbrugerne ud fra de neutrale og kontrollerede oplysninger kan træffe et valg, når de står med produktet i hænderne. Af salgs- og marketingkonsulent, EH Mikkeline Bjerg, Direktør Jeppe Droob, Sunset Boulevard Nr. 23 Varebetegnelser på fødevarer skal holde vand. Allergene ingredienser/utilsigtet kontamination. Solbriller nu med Send en mail om udmeldte varer og spar penge. Forbrugerstyrelsens laboratorium lukker. Nr. 24 Vind i sejlene og ny bestyrelse. Grillhygge bedst når maden ikke brænder på eller er næsten rå! Rema 1000 valgte Varefakta fordi... Til småbørn Vælg med Stor opmærksomhed på Nr. 25 Den lille kommunikation med den store magt. Frisk frugt og grønt med = 4, men er 20 liter = 20 liter? Ulven kommer. Oplysning til DVN om allergener. DVN på ministerbesøg. Varefakta i SuperBest. Nr. 26 Ernæring vigtigere end kongerækken, interview med koncernchef Villy Rasmussen, Dagrofa. Lygter er ikke bare lygter Men det er svært at se lyset, når man står ude i butikkerne, og skal vælge et sæt cykellygter blandt de mange modeller og prisklasser. For hvor længe og hvor kraftigt lyser de, og hvilke lygter er egentlig mest økonomiske i længden? Men nu lysner det forude. For hvis en producent ønsker det, kan oplysningerne nu videregives med Og jo flere typer lygter, der findes med Varefakta, jo mindre behøver forbrugerne at famle i mørke, for at finde netop den lygtetype, der passer til deres behov. Selvfølgelig dur lygten men dur den til formålet? For at en cykellygte kan få Varefakta, skal den leve op til DVN s minimumskrav for den pågældende lygtetype. Går man efter cykellygter med Varefakta, er man altså sikker på, at lygten som minimum lever op til gældende standarder for lystekniske krav og egenskaber kort sagt, at lygten som minimum er brugsegnet. Men vil man gøre den bedste investering, skal man kigge nøjere i For her findes oplysninger om, hvad lygten er bedst egnet til. Ud fra oplysningerne kan forbrugerne så vurdere, om cykellygterne er de rigtige, ved at sammenholde oplysningerne med hvor ofte lygterne bruges, om de primært benyttes til bykørsel eller om turen som regel går hjem ad mørke landeveje. Med Varefakta får forbrugerne derfor en indikation af, hvor god investeringen i lygterne er på længere sigt. Jeg har selv en derhjemme..., Vi sælger rigtig mange af dem... De fleste har nok hørt det før, og kan vist blive enige om, at det ikke nødvendigvis borger for kvalitet. Alligevel hører man de slidte salgsargumenter igen og igen, når man er ude og handle. Hjælp forbrugerne og giv forhandlerne en chance! Til tider kan det derfor opleves som en kompliceret affære, at stå ude i en butik og forsøge at skaffe sig oplysninger om det produkt, som man overvejer at købe. Og det er da også forståeligt, at det kan være vanskeligt for ikke at sige umuligt for forhandlerne, at være opdateret og have indsigt i alle de forskellige produkter, som findes på markedet i dag. Panelet blev spurgt om, hvad i alt 10 forskellige men meget anvendte symboler betød. Hos DVN har vi et krav om, at piktogrammer i Varefakta skal være ledsaget af en forklarende tekst. Vi ved det jo godt og særligt bilisterne ved det hvor vigtigt det er, at cyklen er lyst godt op, når mørket begynder at falder på. De mange smarte modeller er et afgørende skridt på vejen til, at man overhovedet får cykellygterne med på vej ud ad døren men om lygterne egentligt dur til noget, opdager man oftest først på vej hjem i mørket. Som producent er man sjældent direkte i kontakt med forbrugerne. Derfor er det i sidste instans ofte forhandlerne, der bestemmer, hvordan produkterne bliver præsenteret for forbrugerne, og her får Varefakta for lidt opmærksomhed. Varefakta det gode salgsargument Vil man som producent stille både sig selv, forbrugerne og forhandlerne bedst muligt, bør man lade sine cykellygter deklarere med Forbrugerne får neutrale og kontrollerede facts om brugsegenskaberne, og samtidig har forhandlerne altid konkrete salgsargumenter lige ved hånden, så de kan give kunderne en professionel vejledning på producentens vegne. Samtidig har forhandlerne også en fair chance, hvis fx forbrugerne har specifikke spørgsmål til indhold, materialer eller brugsegenskaber, fordi forhandleren kan se oplysningerne i Varefakta, og på producentens vegne give forbrugerne en professionel vejledning om produktet. Varefakta giver forbrugerne konkrete og kontrollerede oplysninger. Optimal udnyttelse af Varefakta Da forhandlerne ofte står for den endelige præsentation af produktet i købssituationen, er den mest optimale udnyttelse af Varefakta, at sørge for at forhandlerne af ens produkter er grundigt orienteret om, at der ligger både en merværdi og salgsargumenter i deklarationen i forhold til konkurrerende produkter uden på tlf , eller send en mail til mb@varefakta.dk og hør mere om Varefakta på cykellygter. Den bedste måde at sikre sig, at forbrugerne rent faktisk står med Varefakta-oplysningerne i hånden, når de overvejer et køb, er selvfølgelig, at deklarationen er trykt direkte på emballagen. De første cykellygter med Varefakta forventes i handelen i december måned. Men i de tilfælde, hvor det af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre, så deklarationen følger med sammen med produktet, er det særlig vigtigt, at forhandlerne er orienteret om, hvilken værdi Varefakta har for både producent og forbruger og i øvrigt dem selv. Er forhandlerne ikke gjort tilstrækkeligt opmærksomme på, at de forhandler produkter med Varefakta, sker det somme tider, at deklarationen er usynlig ude i butikken. Og det er ærgerligt for alle parter. Både for producenten, der lægger mange ressourcer i at tilbyde forbrugerne en særlig deklaration, og for forbrugerne som måske ender med et fejlkøb, fordi de ikke kan gennemskue, om produktet egentligt lever op til deres forventninger og behov. Men også for forhandlerne, fordi de blot ved at benytte Varefakta, kan give forbrugerne en langt mere professionel vejledning ud fra de konkrete oplysninger om indhold, materialer, funktion eller anvendelse. Rekvirer cd-rom med logo Ud over at gøre forbrugerne opmærksomme på Varefakta, forsøger DVN også at henlede forhandlernes opmærksomhed på Varefakta og DVN s kundekreds, i det omfang ressourcerne overhovedet rækker. Men da DVN s kundekreds oftere er i direkte kontakt med forhandlerne, kan indsatsen optimeres, ved at informationen går den vej rundt. Derfor er DVN også altid gerne behjælpelig med at give input til informations- eller markedsføringsmaterialer om produkter med Alle interesserede kan også rekvirere en gratis cd-rom med Varefakta-logoet sammen med forskellige forklarende tekster, som fx Kontrolleret af. Logoerne kan benyttes i mange forskellige sammenhænge lige fra kataloger og produktpræsentationer til reklamebannere og pressemeddelelser. Og på hjemmesider, hvor alle DVN s kunder selvfølgelig meget gerne må gengive selve deklarationen til et produkt med mærkningstilladelse til Jo mere orientering til og fra alle parter, jo større udbytte får alle af Varefakta!! på tlf eller send en mail på mb@varefakta.dk for materialer til markedsføring af produkter med Svenske fødevaredeklarationer Af laborant, EH Vibeke Kaas, tilbyder at udarbejde Varefakta til det svenske marked. En oversættelse fra dansk er ikke altid tilstrækkeligt. Det er ikke altid nok at oversætte fra et sprog til et andet for at få en korrekt deklaration, heller ikke når varedeklarationen blot skal en tur over Sundet. Ganske vist bygger både dansk og svensk fødevarelovgivning på EU-direktiver, men da direktiverne fortolkes forskelligt i EU-landene, er der forskelle i kravene til fødevaredeklarationer fra land til land. Fx anbefaler man i Sverige en anden køleskabstemperatur i forbindelse med opbevaring, end vi gør i Danmark, og der er særlige krav fx til betegnelse af inulin og valle. DVN holder sig ajour med de svenske regler og tilbyder at udarbejde fødevaredeklarationer til det svenske marked. Deklarationerne udarbejdes således, at det, som ifølge svensk lov skal have en bestemt ordlyd, angives på svensk. Øvrige dele af deklarationen, som fx varebetegnelse og ingrediensliste angives på dansk og skal efterfølgende oversættes til svensk. Rekvirenten kan enten selv sørge for oversættelsen eller bede DVN om at sende deklarationen til et bureau for at få den oversat, således at deklarationen kan leveres klar til opsætning. 11/12/05 12:03:17

5 Ernæring vigtigere end kongerækken Af Ib Keld Jensen, redaktionen.dk Foto: Henrik Petit Sæt ernæring på skoleskemaet og gør det til børnelærdom at forstå en varedeklaration, lyder opfordringen til familie- og forbrugerministeren fra en af dansk dagligvarehandels mest markante profiler. Og han er ikke alene om synspunktet. Tværtimod havner nationalspisen ofte på et stykke groft rugbrød med et par skiver agurk ovenpå, og så er leverpostejen måske ikke så usund endda. Villy Rasmussen bekymrer sig især over folkesundheden, og da især over et stigende fedmeproblem, som mange danskere, herunder børn, slås med. Danskerne skal lære at læse en varedeklaration, og ernæringslære skal være obligatorisk i folkeskolen. Sådan lyder den klare opfordring fra koncernchef i Dagrofa, Villy Rasmussen. Som erfaren aktør og øverste chef for en grossistvirksomhed med en årlig omsætning på den anden side af 22 mia. kroner, er han en mand, der taler med en vis vægt. Derfor var han for nylig hovedtaler ved Fødevareindustriens årsmøde, hvor han direkte opfordrede familieog forbrugerminister Lars Barfoed (kons.) til at droppe idéen om en ny ernæringsmærkningsordning. Vi har allerede med Varefakta en velfungerende ordning, og den bør ministeren bygge oven på i stedet, sagde Villy Rasmussen. Ved samme lejlighed fulgte Fødevareindustriens formand Mogens Granborg trop ved at opfordre ministeren til at overveje Varefakta, som han kaldte en meget respekteret og samlende mærkningsordning. Jeg plejer at kunne sætte gang i middagsselskabet, når jeg siger, at det gik galt, da kvinderne holdt op med at gå på husholdningsskole. Dengang var der en grundlæggende viden om, hvordan man kunne sammensætte en sund nærende kost. Der er ingen grund til at opfinde nye mærkningsordninger, mener Dagrofas koncernchef Villy Rasmussen. Han opfordrer familie- og forbrugerministeren til at bygge oven på Varefakta og så lære danskerne at læse en varedeklaration. Mærkning har bedt Villy Rasmussen uddybe sine markante synspunkter fra årsmødet. Tilbage på kontoret i Dagrofas hovedsæde i Brøndby er Villy Rasmussen lige så klar i mælet: Lars Barfoed bør tage undervisningsminister Bertel Haarder i hånden, og sammen skal de finde ud af, hvordan ernæringslære kan komme på skoleskemaet. Byg oven på Varefakta Kravene til mærkning af indhold er egentlig gode nok, men man kan godt arbejde med for eksempel at fremhæve det væsentlige fra mindre væsentlige oplysninger, og måske gøre deklarationerne mere læsbare. Der er ingen grund til at opfinde noget nyt, men vi kan bygge oven på det, vi kender i forvejen, og her er Varefakta et glimrende udgangspunkt. Villy Rasmussen forstår udmærket familie- og forbrugerministerens ambition om at finde en mærkningsordning, der enkelt og klart kan fortælle forbrugeren, hvad der er sundt og usundt, men en lang karriere i dagligvaresektoren på såvel producent-, som grossist- og detailside har overbevist ham om, at en sådan mærkningsordning er og bliver en urealistisk drøm. Skiftende ministre har forsøgt sig med nye velmente mærkningsordninger, men når de alle har måttet opgives, så skyl- Villy Rasmussen med en pakke chokoladekagemix i Dagrofas egen serie, hvor man har fremhævet de centrale budskaber fra varedeklarationen på forsiden. des det, at det ganske enkelt ikke lader sig gøre. Villy Rasmussen, koncernchef Dagrofa Mærk_26_ indd 1-3 Siden har vi tabt to generationer på gulvet, som i dag ikke ved ret meget om sund ernæring. For mig at se er der kun en vej at gå, hvis vi skal rette op på det problem, og det er at sætte ernæring på skoleskemaet. Det er meget vigtigere at have viden om ernæring og kunne læse og forstå en varedeklaration, end det er at kende kongerækken, mener Villy Rasmussen, der for god ordens skyld understreger, at han på ingen måde ønsker kvinderne tilbage til kødgryderne. Ernæringslære Man kan ikke skabe en forenklet ordning uden at den rammer skævt, fordi området er komplekst. Ernæring er ikke så enkelt, som man gerne vil gøre det til, siger Villy Rasmussen. Det er ikke sundt at spise leverpostej med ske, men det er der heller ingen, der gør. Villy Rasmussen finder en pakke chokoladekagemix frem og viser hvordan Dagrofa præsenterer ingredienserne i sin Let livet -serie. På forsiden er tydeligt fremhævet tre centrale ingredienser, blandt andet fedtindhold, og på bagsiden står varedeklarationen tydeligt at læse. Dét er én måde at gøre det på, men jeg siger ikke, det er den rigtige. Men man kunne godt arbejde med at fremhæve nogle oplysninger som vigtigere end andre. Og man kunne godt gå mere ned i ingredienserne og bryde dem op, så forbrugeren for eksempel kan se indholdet af både mættede og umættede fedtsyrer, foreslår Villy Rasmussen. Familie- og forbrugerministeren overvejer i øjeblikket, hvilke kriterier der eventuelt skal gælde for en ny mærkningsordning. Og han slog på årsmødet fast, at han er helt klar over, at mange danskere ikke forstår en varedeklaration. (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Energimærkning Workshop i Kina Af Karen S. Andreassen, Energimærkningssekretariatet for Produkter DVN har drevet det danske Energimærkningssekretariat for Produkter for Energistyrelsen siden 2002 og administreret den danske kontrol med energimærkningen siden mærkningens indførelse i Til workshoppen var i øvrigt inviteret repræsentanter fra bl.a. Australien og USA til at fortælle om deres erfaringer med energimærkning, samt kinesiske producenter, brancheorganisationer, standardiseringsinstitutter og testlaboratorier. Formålet var at diskutere, hvordan Kina bedst kan indrette kontrollen af den energimærkning, der er trådt i kraft tidligere i år. Det var en stor oplevelse at deltage i workshoppen, der bekræftede, at Danmark har en stor plads på energimærkningens verdenskort. Og så vækker det til eftertanke, at der i Danmark blev solgt køleskabe, frysere og kølefryseskabe i I Kina blev der solgt ca. 20 millioner og tallet er stigende. Sandwich nu med Varefakta Artikler i Mærkning 2005 Forbrugerpanelet Det lysner forude cykellygter med Varefakta Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument Svenske fødevaredeklarationer Mærkning vigtigere end kongerækken Energimærkning Workshop i Kina Forskrifter Personalenyt Multifunktion er den nye trend på børneprodukter Personalenyt Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 1. september 2005: CEN/TTC 333/WG 4 møder om europæisk standard for cykellåse. Dansk Industris årsmøde, DI Den 7. november i år deltog jeg i en international workshop i Beijing i Kina om energimærkning af produkter. Jeg var inviteret af EU-China Energy and Environment Programme, der var medarrangør af workshoppen, for at fortælle om Danmarks erfaringer med den europæiske energimærkning af hårde hvidevarer. Invitationen udsprang af en asiatisk og en kinesisk delegations besøg i Danmark i hhv og Alhambravej Frederiksberg C Tlf Fax varefakta@varefakta.dk De Samvirkende Købmænds repræsentantskabsmøde, DSK European Workshop on regulation and standard requirements for conformity assesment of products, services and processes, Paris Konference om nordisk forbrugersamarbejde, Nordisk Ministeråd Uønskede stoffer i fødevarer, Eurofins Fødevarekonsulent Elsebeth Mygind er fratrådt sin stilling hos DVN pr. 1. december Elsebeth Myginds arbejdsopgaver varetages af fødevarekonsulenterne Bente Falkenfleth, Vibeke Kaas og Kirsten Träger, indtil en ny fødevarekonsulent er blevet ansat. Multifunktion er den nye trend på børneprodukter Forskrifter Kodeordet for udviklingen på børneproduktområdet er multifunktion. Produkterne skal have en lang levetid og mange funktioner. DVN s bestyrelse har godkendt følgende nye forskrift siden 1. september 2005: Det er indtrykket fra Europas største messe for børneprodukter, Kind- und Jugendmessen i Köln, som Britt Eriksen og Mette Bagger Nissen fra DVN s nonfoodafdeling besøgte i september. Sikkerhedsgitre DVN 2502 Messen viste, at mange børnemøbler kan ændres i takt med, at barnet bliver ældre, så babysengen for eksempel ender som en lille sofa i ungdomsværelset eller stuen. Det er naturligvis en udvikling, DVN vil tage højde for og indarbejde i forskrifterne, både for nye områder, og når de eksisterende forskrifter skal revideres. Mærkning udgives af ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 9. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofo Print Design: Redaktionen afsluttet: /12/05 12:03:03

6 Ernæring vigtigere end kongerækken Af Ib Keld Jensen, redaktionen.dk Foto: Henrik Petit Sæt ernæring på skoleskemaet og gør det til børnelærdom at forstå en varedeklaration, lyder opfordringen til familie- og forbrugerministeren fra en af dansk dagligvarehandels mest markante profiler. Og han er ikke alene om synspunktet. Tværtimod havner nationalspisen ofte på et stykke groft rugbrød med et par skiver agurk ovenpå, og så er leverpostejen måske ikke så usund endda. Villy Rasmussen bekymrer sig især over folkesundheden, og da især over et stigende fedmeproblem, som mange danskere, herunder børn, slås med. Danskerne skal lære at læse en varedeklaration, og ernæringslære skal være obligatorisk i folkeskolen. Sådan lyder den klare opfordring fra koncernchef i Dagrofa, Villy Rasmussen. Som erfaren aktør og øverste chef for en grossistvirksomhed med en årlig omsætning på den anden side af 22 mia. kroner, er han en mand, der taler med en vis vægt. Derfor var han for nylig hovedtaler ved Fødevareindustriens årsmøde, hvor han direkte opfordrede familieog forbrugerminister Lars Barfoed (kons.) til at droppe idéen om en ny ernæringsmærkningsordning. Vi har allerede med Varefakta en velfungerende ordning, og den bør ministeren bygge oven på i stedet, sagde Villy Rasmussen. Ved samme lejlighed fulgte Fødevareindustriens formand Mogens Granborg trop ved at opfordre ministeren til at overveje Varefakta, som han kaldte en meget respekteret og samlende mærkningsordning. Jeg plejer at kunne sætte gang i middagsselskabet, når jeg siger, at det gik galt, da kvinderne holdt op med at gå på husholdningsskole. Dengang var der en grundlæggende viden om, hvordan man kunne sammensætte en sund nærende kost. Der er ingen grund til at opfinde nye mærkningsordninger, mener Dagrofas koncernchef Villy Rasmussen. Han opfordrer familie- og forbrugerministeren til at bygge oven på Varefakta og så lære danskerne at læse en varedeklaration. Mærkning har bedt Villy Rasmussen uddybe sine markante synspunkter fra årsmødet. Tilbage på kontoret i Dagrofas hovedsæde i Brøndby er Villy Rasmussen lige så klar i mælet: Lars Barfoed bør tage undervisningsminister Bertel Haarder i hånden, og sammen skal de finde ud af, hvordan ernæringslære kan komme på skoleskemaet. Byg oven på Varefakta Kravene til mærkning af indhold er egentlig gode nok, men man kan godt arbejde med for eksempel at fremhæve det væsentlige fra mindre væsentlige oplysninger, og måske gøre deklarationerne mere læsbare. Der er ingen grund til at opfinde noget nyt, men vi kan bygge oven på det, vi kender i forvejen, og her er Varefakta et glimrende udgangspunkt. Villy Rasmussen forstår udmærket familie- og forbrugerministerens ambition om at finde en mærkningsordning, der enkelt og klart kan fortælle forbrugeren, hvad der er sundt og usundt, men en lang karriere i dagligvaresektoren på såvel producent-, som grossist- og detailside har overbevist ham om, at en sådan mærkningsordning er og bliver en urealistisk drøm. Skiftende ministre har forsøgt sig med nye velmente mærkningsordninger, men når de alle har måttet opgives, så skyl- Villy Rasmussen med en pakke chokoladekagemix i Dagrofas egen serie, hvor man har fremhævet de centrale budskaber fra varedeklarationen på forsiden. des det, at det ganske enkelt ikke lader sig gøre. Villy Rasmussen, koncernchef Dagrofa Mærk_26_ indd 1-3 Siden har vi tabt to generationer på gulvet, som i dag ikke ved ret meget om sund ernæring. For mig at se er der kun en vej at gå, hvis vi skal rette op på det problem, og det er at sætte ernæring på skoleskemaet. Det er meget vigtigere at have viden om ernæring og kunne læse og forstå en varedeklaration, end det er at kende kongerækken, mener Villy Rasmussen, der for god ordens skyld understreger, at han på ingen måde ønsker kvinderne tilbage til kødgryderne. Ernæringslære Man kan ikke skabe en forenklet ordning uden at den rammer skævt, fordi området er komplekst. Ernæring er ikke så enkelt, som man gerne vil gøre det til, siger Villy Rasmussen. Det er ikke sundt at spise leverpostej med ske, men det er der heller ingen, der gør. Villy Rasmussen finder en pakke chokoladekagemix frem og viser hvordan Dagrofa præsenterer ingredienserne i sin Let livet -serie. På forsiden er tydeligt fremhævet tre centrale ingredienser, blandt andet fedtindhold, og på bagsiden står varedeklarationen tydeligt at læse. Dét er én måde at gøre det på, men jeg siger ikke, det er den rigtige. Men man kunne godt arbejde med at fremhæve nogle oplysninger som vigtigere end andre. Og man kunne godt gå mere ned i ingredienserne og bryde dem op, så forbrugeren for eksempel kan se indholdet af både mættede og umættede fedtsyrer, foreslår Villy Rasmussen. Familie- og forbrugerministeren overvejer i øjeblikket, hvilke kriterier der eventuelt skal gælde for en ny mærkningsordning. Og han slog på årsmødet fast, at han er helt klar over, at mange danskere ikke forstår en varedeklaration. (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i Energimærkning Workshop i Kina Af Karen S. Andreassen, Energimærkningssekretariatet for Produkter DVN har drevet det danske Energimærkningssekretariat for Produkter for Energistyrelsen siden 2002 og administreret den danske kontrol med energimærkningen siden mærkningens indførelse i Til workshoppen var i øvrigt inviteret repræsentanter fra bl.a. Australien og USA til at fortælle om deres erfaringer med energimærkning, samt kinesiske producenter, brancheorganisationer, standardiseringsinstitutter og testlaboratorier. Formålet var at diskutere, hvordan Kina bedst kan indrette kontrollen af den energimærkning, der er trådt i kraft tidligere i år. Det var en stor oplevelse at deltage i workshoppen, der bekræftede, at Danmark har en stor plads på energimærkningens verdenskort. Og så vækker det til eftertanke, at der i Danmark blev solgt køleskabe, frysere og kølefryseskabe i I Kina blev der solgt ca. 20 millioner og tallet er stigende. Sandwich nu med Varefakta Artikler i Mærkning 2005 Forbrugerpanelet Det lysner forude cykellygter med Varefakta Forhandlerne overser slagkraftigt salgsargument Svenske fødevaredeklarationer Mærkning vigtigere end kongerækken Energimærkning Workshop i Kina Forskrifter Personalenyt Multifunktion er den nye trend på børneprodukter Personalenyt Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 1. september 2005: CEN/TTC 333/WG 4 møder om europæisk standard for cykellåse. Dansk Industris årsmøde, DI Den 7. november i år deltog jeg i en international workshop i Beijing i Kina om energimærkning af produkter. Jeg var inviteret af EU-China Energy and Environment Programme, der var medarrangør af workshoppen, for at fortælle om Danmarks erfaringer med den europæiske energimærkning af hårde hvidevarer. Invitationen udsprang af en asiatisk og en kinesisk delegations besøg i Danmark i hhv og Alhambravej Frederiksberg C Tlf Fax varefakta@varefakta.dk De Samvirkende Købmænds repræsentantskabsmøde, DSK European Workshop on regulation and standard requirements for conformity assesment of products, services and processes, Paris Konference om nordisk forbrugersamarbejde, Nordisk Ministeråd Uønskede stoffer i fødevarer, Eurofins Fødevarekonsulent Elsebeth Mygind er fratrådt sin stilling hos DVN pr. 1. december Elsebeth Myginds arbejdsopgaver varetages af fødevarekonsulenterne Bente Falkenfleth, Vibeke Kaas og Kirsten Träger, indtil en ny fødevarekonsulent er blevet ansat. Multifunktion er den nye trend på børneprodukter Forskrifter Kodeordet for udviklingen på børneproduktområdet er multifunktion. Produkterne skal have en lang levetid og mange funktioner. DVN s bestyrelse har godkendt følgende nye forskrift siden 1. september 2005: Det er indtrykket fra Europas største messe for børneprodukter, Kind- und Jugendmessen i Köln, som Britt Eriksen og Mette Bagger Nissen fra DVN s nonfoodafdeling besøgte i september. Sikkerhedsgitre DVN 2502 Messen viste, at mange børnemøbler kan ændres i takt med, at barnet bliver ældre, så babysengen for eksempel ender som en lille sofa i ungdomsværelset eller stuen. Det er naturligvis en udvikling, DVN vil tage højde for og indarbejde i forskrifterne, både for nye områder, og når de eksisterende forskrifter skal revideres. Mærkning udgives af ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 9. årgang Oplag: eksemplarer Tryk: Nofo Print Design: Redaktionen afsluttet: /12/05 12:03:03