2. Kravene til psykiatrien

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Kravene til psykiatrien Overordnede holdninger til psykiatri Behandlingsgaranti Akutområdet Samarbejde med patienter og pårørende Samarbejde med kommuner Samarbejde med praktiserende læger og speciallæger Fastholdelse og rekruttering Psykiatri Struktur Specialisering Retspsykiatri Børne- og ungdomspsykiatrien Forskning og udvikling Afrunding

3 1. Indledning Debatoplægget er udarbejdet på grundlag af Rapporterne udarbejdet i 3-amtssamarbejdet Forudsætningsnotat med faktuelle informationer vedr. psykiatrien Input på heldagsseminaret den 16. april 2007 for samtlige målgrupper (kan ses på regionens hjemmeside) Input på temadagen den 18. april 2007 for Forum for Psykiatri Debatoplægget er til politisk drøftelse og godkendelse i maj Derefter skal debatoplægget danne baggrund for en række dialogmøder med målgrupperne Kommunerne i Region Sjælland Patient- og pårørendeorganisationer Praktiserende læger i Region Sjælland På baggrund af input i dialogprocessen vil der i løbet af sommeren blive udarbejdet et egentligt forslag til psykiatriplan, som drøftes og godkendes politisk i første halvdel af august. Forslaget til psykiatriplan udsendes til skriftlig høring medio august til ultimo september Høringsparter er foruden de tidligere nævnte målgrupper også MED-udvalg, faglige organisationer og Sundhedsstyrelsen. På baggrund af de indkomne høringssvar vil psykiatriplanen blive endeligt revideret. Herefter starter den politiske proces, som afsluttes med Regionsrådets endelige beslutning 6. december Det er ikke formålet med oplægget at nå frem til entydige definitioner på de begreber, der anvendes. Dette vil foregå i den videre Psykiatriplanproces. 2

4 2. Kravene til psykiatrien Der foreligger på psykiatriområdet en række krav til opgaveløsningen, som skal indtænkes i psykiatriplanen. Satspulje-aftalen Det fremgår af satspuljeaftalen, at en række forhold skal medtænkes i psykiatriplanarbejdet. Det drejer sig bl.a. om: En evt. fortsat reduktion af antallet af sengepladser skal overvejes nøje Iværksættelse af særlige initiativer med henblik på rekruttering m.m. Gradvis indførsel af udvidet udrednings- og behandlingsgaranti i børne- og ungdomspsykiatrien Fastholdelse af aktivitetsniveau, som er opnået med psykiatriaftalen Indgåelse af sundhedsaftalen vedr. indsatsen for sindslidende. Krav fra centrale sundhedsmyndigheder Sundhedsloven lægger op til, at man på sundhedsområdet, herunder behandlingspsykiatrien fremmer kvalitet, effektivitet og faglig udvikling. Det betyder blandt andet mere fokus på kvalitetsudvikling og evidens inden for behandlingen. Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien beskriver en række procedurer, som skal iværksættes i forbindelse med tvangsforanstaltninger, hvor der ikke foreligger et informeret samtykke fra patienten. Region Sjællands krav og forventninger Regionsrådets vision Regionsrådet har under overskriften Brobyggeren defineret en række målsætninger, herunder, at følgende forhold skal sikres: En høj brugertilfredshed i kontakten med egen læge og andre behandlere Et sygehusvæsen, der er borgernes førstevalg i kraft af sine kvaliteter En helhedspsykiatri præget af god tilgængelighed og kapacitet, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng Aftale om budget 2007 Det er i aftalen politisk besluttet, at der skal lægges vægt på en fælles psykiatri med sammenhængende patientforløb og med en struktur, der er præget af åbenhed og tilgængelighed samt tilstrækkelig kapacitet. Driftsaftalen

5 Hvert år udarbejdes en driftsaftale som skal synliggøre de krav og forventninger det politiske niveau i Region Sjælland stiller til Psykiatrien. I driftsaftalen præciseres mål, roller, opgaver, ansvar og midler. Der opstilles krav til opfølgning og tilbagerapportering. Driftsaftalen for 2007 indeholder en præcisering af de konkrete indsatsområder, som psykiatrien skal arbejde med i der skal udarbejdes en Psykiatriplan for Psykiatrien i Region Sjælland der skal ske en tilpasning af organisationsstrukturen i Psykiatrien i Region Sjælland i forhold til samarbejdsrelationerne med kommunerne proportioneringen mellem den ambulante psykiatri og den sengebaserede skal afklares samarbejdet med kommunerne skal opbygges i overensstemmelse med de lokale sundhedsaftaler ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien skal nedbringes efter- og videreuddannelsen af personale skal styrkes arbejdet med bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser skal fortsættes der skal være fokus på brugen af tvang i psykiatrien Sundhedsaftaler Der skal foreligge aftaler mellem Region Sjælland og de 17 kommuner på minimum 6 obligatoriske områder. Områderne er nærmere beskrevet i kapitel 7. 4

6 3. Overordnede holdninger til psykiatri Alle elementer indenfor den psykiatriske behandling og pleje i Region Sjælland skal være kendetegnet ved en række grundlæggende værdier: Brugerne af psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb, og pårørende skal inddrages i det omfang, den sindslidende ønsker det brugerstyret psykiatri. Psykiatrien skal fokusere på dels evidens og dels de mellemmenneskelige relationer mellem behandlerpersonalet og patienten, men også i forhold til pårørende. Respekt, autonomi og alliancedannelse prioriteres højt. Patienten skal opleve at behandlingstilbudet er integreret og sammenhængende på tværs af myndigheder og sektorer. Patientbehandlingen skal kunne tilbydes på det mest hensigtsmæssige niveau, det vil sige i henhold til mindste middels princip. Åben Dialog-tænkningen repræsenterer en behovs- og netværksorienteret behandlingsfilosofi, hvor der i behandlingstilrettelæggelsen tages udgangspunkt i patientens og netværkets oplevelser af, hvad der er problematisk i deres aktuelle situation. Tænkningen udgør en god basis for al behandling, så længe det sker med respekt for patientens ønsker og tilstand, og så længe evidensbaseret behandling respekteres. Med Recovery-begrebet menes, at der fokuseres på, at patienten kan komme sig i betydningen af, at psykiske lidelser ikke nødvendigvis er kroniske. Dette gælder både i forhold til patientens konstaterbare sygdomsudvikling og i relation til patientens oplevelse af sin egen livssituation. Recovery indarbejdes i regionens behandling for at give patienter og pårørende motivation, selvværd og herredømme over egen tilværelse under behandlingsforløbet. 5

7 4. Behandlingsgaranti Afgrænsning I somatikken giver behandlingsgarantien patienten ret til at blive tilbudt behandling indenfor 2 måneder (pr. 1. oktober 2007 er perioden 1 måned), og hvis dette ikke sker, kan patienten vælge at lade sig behandle på en privat godkendt klinik eller i udlandet I forbindelse med psykiatriaftalen for er det aftalt, at der begyndende i børne- og ungdomspsykiatrien over en årrække skal indføres en behandlingsgaranti for hele psykiatrien svarende til den i somatikken. Baggrunden er de lange ventelister for børne- og ungdomspsykiatrien samt den øgede fokus på at kunne tilbyde behandling for voksne ikkepsykotiske patienter. Garantierne skal løbende drøftes, og der er afsat øremærkede satspuljemidler til nedbringelse af ventelisterne på de ovennævnte områder. Udfordringer Danske Regioner har beregnet, hvor meget det vil koste at indføre en behandlingsgaranti, og beløbet er væsentligt højere end de midler der tilføres via Psykiatriaftalen. Det kan ikke på forhånd vurderes, hvor højt det endelige økonomiske pres vil blive. På personalefronten vil der dog uværgerligt komme et pres, da der i forvejen er knappe ressourcer indenfor psykiatrien. Problematikken omkring fastholdelse og rekruttering er beskrevet i kapitel 8. Inden for børne- og ungdomspsykiatrien indføres behandlingsgarantien allerede fra Muligheder Der kan iværksættes en række tiltag vedr. ændret opgavevaretagelse og arbejdstilrettelæggelse samt fastholdelse og rekruttering af personale, for derigennem at give den bedst mulige udnyttelse af personaleressourcerne. Med den igangværende tilpasning til en midlertidig struktur inden for almenpsykiatrien er disse forhold indtænkt sammen med nærhedsprincippet og behovet for at skabe en entydig indgang til psykiatrien. Det vil være et vigtigt fokusområde, at der er kvalitet i ydelserne, så patienterne vælger at blive behandlet i regionens psykiatri frem for på en privat klinik eller i udlandet. 6

8 Skabe attraktive arbejdspladser som fastholder personale i psykiatrien og minimerer både incitamentet til at etablere private klinikker og personalets lyst til at overgå til de private klinikker. Vilkår Psykiatrien er bundet af økonomiske aftaler med regeringen og øvrige politiske prioriteringer. 7

9 5. Akutområdet Afgrænsning Akutområdet dækker de tiltag, der er nødvendige for kunne sikre en hurtig behandlings-/omsorgsindsats overfor en akut opstået sygdomstilstand. Udfordringer Brugere af Psykiatrien i Region Sjælland modtager forskellige akuttilbud afhængigt af deres bopæl. I de forhenværende Roskilde og Storstrøms Amter er der åbne skadestuer, mens tilbudet i det tidligere Vestsjællands Amt går via somatisk skadestue/lægevagt eller en åben telefonrådgivning. Der bør arbejdes imod en mere homogen men stadig fleksibel akutfunktion, der tjener det primære formål at sikre et hurtigt og kvalificeret tilbud til regionens indbyggere. Muligheder Hvis der skal være placeret en åben skadestue indenfor en rimelig geografisk afstand, skal antallet af åbne skadestuer/psykiatrisk døgnrådgivning overvejes. Fortsættes der som nu med 2 skadestuer, skal disse udvides, og øges antallet til 3, skal der ske en nyetablering. Af hensyn til patienter og pårørende bør skadestuerne placeres mest hensigtsmæssigt i forhold til transportveje og beredskaber. Skadestuerne placeres mest hensigttsmæssigt i tilknytning til psykiatriske sengeafdelinger med mulighed for høj skærmning/lukkede pladser. Ligesom i somatikken kan der være behov for en præhospital ordning med transport frem til skadestuen. Skadestuer kan i nødvendigt omfang og under hensyn til fx befolkningstæthed suppleres med lokale tilbud, der er tilgængelige indenfor en rimelig maksimal tidshorisont (fx 1-2 døgn). Akutteams bestående af medarbejdere med en udgående funktion, kunne være en del af sådan en løsning. Socialpsykiatrisk akuttilbud skal indgå i vurderingen af behovet og dette skal koordineres med kommunerne. Den lægelig beredskabsvagt for børne- og ungdomspsykiatrien vil afhænge af akutområdets endelige organisering. 8

10 Vilkår Der skal foretages en vurdering af, om de nuværende skadestuer har en tilstrækkelig kapacitet til eventuelt at kunne varetage funktionen for hele regionen. Da akutte funktioner uanset formen er relativt ressourcekrævende skal det sikres, at der undgås overkapacitet. 9

11 6. Samarbejde med patienter og pårørende Afgrænsning Der er et løbende samarbejde mellem Psykiatrien og patienter/pårørende. Samarbejdet foregår lokalt i behandlingen og på overordnet niveau, hvor patient- og pårørendeforeninger inddrages i overordnede politiske beslutninger. Udfordringer Bruger- og pårørendeorganisationer har både ytret ønske om, at organisationerne i højere grad bliver inddraget i beslutningerne på det psykiatriske område samt at patienter og pårørende har en større medindflydelse på behandlingsmæssige spørgsmål. Tilsvarende rettes der fra behandlerside i form af f.eks. Åben Dialog - tænkningen en større fokus på medinddragelsen af brugere og pårørende. Samarbejdet med brugere og pårørende stiller særlige krav til medarbejderne, som skal være opmærksomme på løbende at indgå i dialogen. En særlig gruppe pårørende er børn af psykisk syge. Disse har brug for en ekstra støtte og opmærksomhed. Muligheder Brugeren af psykiatrien skal i videst mulig omfang sikres information og indflydelse/inddragelse i forbindelse med beslutninger omkring den psykiatriske behandling. Brugerens ønsker er afgørende for behandlingen, som stadig skal foregå fagligt forsvarligt. Tilsvarende skal brugerens netværk og pårørende løbende informeres og inddrages i overensstemmelse med den sindslidendes ønsker. Med henblik på at øge informationsniveauet og inddragelsen i behandlingen af både brugere og pårørende kan Psyk-info udbygges. Der er flere bruger- og pårørendeorganisationer, som er indstillet på at varetage samarbejdsopgaverne og fungere som sparringspartnere for psykiatrien. Det skal overvejes, hvordan det fremtidige samarbejde skal foregå, således at alle parter føler, de bliver inddraget og det sikres, at der er sammenfald i forventningerne til samarbejdet og dets præmisser. Hvilke hensyn skal tages til tilrettelæggelsen af behandlingen osv. Det daglige samarbejde med brugere og pårørende skal ske i de enkelte enheder, i de enkelte distrikter. Vilkårerne for samarbejdet vil her være præget af de lokale rammer både i psykiatrien og i de 10

12 enkelte kommuner. Udmøntningen af samarbejdet vil ligeledes være afhængigt af lokale forhold. I forhold til børn af psykisk syge kan man f.eks. have som mål fast at tilbyde familiesamtale med henblik på vurdering af pårørendeindsats. Vilkår Der er ikke umiddelbart ledelsesmæssige, faglige eller brugermæssige forhindringer i forhold til at udbygge samarbejdet, men opgaven skal ses i forhold til den mængde krav og tiltag, som klinikken i den nærmeste tid står overfor. 11

13 7. Samarbejde med kommuner Afgrænsning Den patientbehandling der sker i Psykiatrien er et blandt mange tilbud, der skal sikre psykiatriske patienter gode livsvilkår. Vigtige samarbejdspartnere er kommunerne. Udfordringer Der skal være et fleksibelt og gensidigt forpligtende samarbejde og samspil med de mange parter, der er involveret i opgaverne omkring de psykiatriske patienter. Samarbejdet skal fungere således, at den enkelte bruger oplever et integreret og sammenhængende tilbud på tværs af myndigheder og sektorer. I lyset af de regionale og kommunale omlægninger er dette et samarbejde, der skal videreudvikles. Der er udarbejdet sundhedsaftaler med de enkelte kommuner, der beskriver og konkretiserer samarbejdsfladerne og koordineringen mellem den sundhedsfaglige indsats og den socialfaglige indsats i forhold til kommunens borgere med sindslidelser. Sundhedsaftalerne skal udgøre en kvalitetsmæssig ramme for samarbejdet. For Psykiatrien vedrører det specifikt områderne: Arbejdsdeling mellem region og kommunerne Koordinering af opgaverne i forhold til den enkelte patient Information Tværfaglig og tværsektoriel løbende vurdering Indenfor børne- og ungdomspsykiatrien er der særlige krav til samarbejdet med kommunerne. Selvom det behandlingsmæssigt er et sammenhængende område vil samarbejdet i forhold til den enkelte kommune skulle koordineres i forhold til kommunens muligheder for tilbud. Samarbejdet med kommunerne indebærer også samarbejde i forhold til kommunernes socialpsykiatriske tilbud. Indhold og omfang af disse kan være alternativer til behandlingspsykiatrien, dvs. disse skal tilpasses og kan stille tilbud til rådighed som påvirker behovet for kapacitet i behandlingspsykiatrien. Muligheder Sundhedsaftalerne skal tilpasses individuelt i forhold til forskelligheden i de enkelte kommuner, men samtidig er det vigtigt, at der sikres borgerne i regionen ens tilbud i psykiatrien. Individualiteten kan tilgodeses, idet hver kommune kun har en samarbejdspartner i psykiatrien, nemlig det distrikt som varetager hovedfunktionerne for kommunens borgere. 12

14 Det har ofte økonomiske følger, hvilke tilbud patienten modtager fra henholdvis kommunen og regionen. Der skal derfor søges aftaler, der ikke opfordrer til kassetænkning. Det kan være hensigtsmæssigt at samfinansiere nogle tilbud indenfor distriktspsykiatri/opsøgende psykoseteam. Der kan hensigtsmæssigt gøres konkrete tiltag i forhold til at sikre kontinuiteten i samarbejdet mellem det enkelte distrikt og de tilknyttede kommuner, f.eks. i form af etablering af kontaktteams. Vilkår Der skal sikres en koordinering og sammenhæng i forhold til de sociale rammeaftaler i regionen. Det vil sige sammenhæng mellem psykiatrien, regionens socialpsykiatriske tilbud og kommunernes tilbud. 13

15 14

16 8. Samarbejde med praktiserende læger og speciallæger Afgrænsning En meget vigtig samarbejdspart i forhold til at sikre personer med psykiske lidelser en optimal sammenhængende behandling er de praktiserende læger og speciallæger. Udfordringer Der skal være et gensidigt og forpligtende samarbejde med de praktiserende læger. Lægerne følger patienterne både før henvisning til behandlingspsykiatrien og efter udskrivning herfra. Som en vigtig funktion i samarbejdet med de praktiserende læger indgår behandlingen af langvarigt syge. Muligheder De praktiserende læger vil kunne varetage behandlingen af flere patienter med psykiske lidelser, hvis de får et øget kendskab til de ydelser der tilbydes i psykiatrien. Desuden vil de praktiserende læger kunne opnå en øget faglig viden omkring f.eks. tidlig opsporing af psykoser med henblik på behandling i psykiatrien. En mulighed vil være i psykiatrien at etablere et shared-care team, som yder undervisning, vejledning og supervision til de praktiserende læger, både generelt og i forhold til enkeltsager. Dette vil kunne medvirke til at understøtte de praktiserende læger i deres diagnosticering og behandling af mennesker med sindslidelser. Samtidig vil det kunne medvirke til at nedbringe ventetiden til de praktiserende speciallæger i psykiatri. Organiseringen af samarbejdet kan ske på regionalt niveau, f.eks. via et til funktionen oprettet koordinerende kompetencecenter, men med udgangspunkt i de enkelte distrikter, således at de praktiserende læger med klinik i kommuner under samme distrikt samarbejder med dette distrikt. Vilkår Opgavefordelingen mellem psykiatrien og de praktiserende læger skal afklares med henblik på, at det kun er de komplicerede forløb med behov for tværfaglig indsats, der behandles i psykiatrien. På nuværende tidspunkt er der ventelister til speciallægepraksis. For behandlings-psykiatrien vil det være en udvidelse, hvis flere patienter skal behandles i distriktspsykiatrierne. Der er en stigende mangel på praktiserende læger, navnlig i regionens yderområder. Dette vanskeliggør et optimalt samarbejde mellem sygehuspsykiatrien og almen praksis. 15

17 Psykiatrien har fremsendt en ansøgning til satspuljemidler vedrørende: Shared Care. Et samarbejdsprojekt mellem psykiatrien og almen praksis i Region Sjælland. Projektet har til formål dels at give et kvalitetsløft til behandlingen af ikke-psykotiske lidelser i regionen, dels at forbedre samarbejdet mellem de praktiserende læger og psykiatrien i Region Sjælland. Endelig også at bidrage til forskningen på området. 16

18 9. Fastholdelse og rekruttering Afgrænsning En forudsætning for en velfungerende psykiatri er tilstrækkeligt og velkvalificeret personale. På grund af en faldende andel af erhvervsaktive i befolkningen, er der konkurrence om arbejdskraften og det gælder også for psykiatrien. Udfordringer Der er aktuelt for få speciallæger i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatri og det har i en årrække været vanskeligt at tiltrække det nødvendige antal nye læger til specialuddannelsen i psykiatri. Da denne problemstilling ikke kan løses på kort sigt på grund af det lange uddannelsesforløb for speciallæger, er der behov for at tænke i nye og utraditionelle løsninger. På øvrige fagområder er der stor variation i rekrutteringsmulighederne, afhængig at geografisk placering, muligheder for videre- og efteruddannelse, arbejdsmiljø m.v. Generelt er billedet dog, at der er behov for en væsentlig indsats for at sikre tilstrækkeligt og velkvalificeret personale til psykiatrien fremover. En væsentlig årsag til rekrutteringsproblemer, og dermed en væsentlig udfordring for psykiatrien, er et dårligt image. En del personale forlader de psykiatriske afdelinger til fordel for vikarbureauer, som tilbyder egen tilrettelæggelse af arbejdstid (vagter) og bedre aflønning. Muligheder Forbedre psykiatriens image ved at skabe fokus på bl.a. arbejdsmiljø, tværfaglighed, muligheder for specialisering og forskning samt kompetenceudvikling gennem efter- og videreuddannelse. Fokus på at man i psykiatrien gør en forskel i forhold til én af samfundets svageste grupper. Der kan arbejdes for at gøre psykiatri til en valgmulighed eller eventuelt fast del i turnus, hvilket ikke er tilfældet i dag. Forbedre vilkårene for medicinstuderende der kommer på afdelingerne som vikarer, så de får et positivt billede af arbejdet på en psykiatrisk afdeling og gode faglige input og erfaringer. Brugen af studerende som vikarer kan eventuelt øges. Skabe attraktive arbejdspladser hvor personalet oplever arbejdet som meningsfuldt og udfordrende og hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling samt medindflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. 17

19 Fremhæve at psykiatrien giver et udfordrende og givende arbejde som kombinerer psykologiske, sociale, biologiske, humanistiske og naturvidenskablige aspekter. Sikre et godt arbejdsmiljø. Skabe gode og målrettede uddannelsesforløb for alle relevante faggrupper. Arbejde med opgaveglidning/uddelegering fra læger til psykologer, fra læger til sygeplejersker og fra sygeplejersker til social- og sundhedsassistenter, således at den enkelte medarbejder får et mere selvstændigt ansvar og den arbejdsglæde, som dette giver. Arbejde mod en større selvbevidsthed og mere faglig stolthed bland personalet i psykiatrien. Etablere interne vikarløsninger som alternativ til private vikarbureauer. I Region Sjælland arbejdes med en fælles personalepolitik for regionens medarbejdere, herunder medarbejderne i psykiatrien, og denne vil blandt andet indeholde elementer omkring rekruttering og fastholdelse. Vilkår I konkurrencen om at tiltrække medarbejdere er psykiatrien, ligesom den øvrige del af den offentlige sektor, bundet af økonomiske aftaler med regeringen og øvrige politiske prioriteringer. I forbindelse med eventuelle udvidelser og/eller omlægninger af psykiatriens aktiviteter skal det overvejes, hvorledes rekrutteringen sikres. 18

20 10. Psykiatri Afgrænsning Psykiatrien er opdelt i specialerne: voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatriens ydelser er opdelt på 1. Hovedfunktioner (basisniveau), det vil sige ydelser, der tilbydes af de enkelte distrikter i regionen (sengeafsnit og ambulante tilbud) 2. Regionsfunktioner er et specialiseret niveau i forhold til særlige målgrupper på regionsplan. 3. Landsfunktioner, det vil sige behandlingstilbud til enkelte specifikke målgrupper på landsplan. Ydelserne er opdelt i planlagte, sub-akutte og akutte tilbud. Udfordringer Der skal foretages nærmere overvejelser om hvilke specialiserede ydelser, der skal kunne tilbydes på basisniveau og hvilke tilbud der skal placeres i en klinik eller et specialafsnit. Det skal i den endelige struktur sikres, at der sker en hensigtsmæssig fordeling af hovedfunktionerne i form af distriktspsykiatriske centre, sengeafsnit, dagtilbud, m.m. i de enkelte distrikter. Dette med henblik på at sikre, at borgerne i Region Sjælland har let og lige adgang til psykiatrien. Derudover skal distrikterne danne grundlag for faglig udvikling og dermed fastholdelse og rekruttering af personale. Begrebet ikke psykotiske lidelser dækker en bred og uhomogen gruppe af psykiske lidelser som fx personlighedsforstyrrelser, depressioner, angst- og tvangslidelser. Der er et ønske om for et øget fokus på behandling af ikke-psykotiske patienter, hvoraf det pt. kun er 10%, der er under behandling i psykiatrien. Tilsvarende er der et forbedringspotentiale i forhold til behandlingen af patienter med dobbelt-diagnoser, hvilket betyder at patienten har en alvorlig sindslidelse i kombination med et alvorligt misbrug. Denne patienttype er ressourcekrævende og svær at placere i behandlingssystemerne. Der skal sættes fokus på at skabe behandlingsrammer, der kan rumme denne patientgruppes særpræg. Der er ydermere behov for fokus på gruppen af årige, som befinder sig i et grænseområde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Denne gruppes særlige behov kan imødekommes bl.a. via fleksible grænser for henvisning, etablering af specialiserede udgående teams, tæt samarbejde mellem specialerne 19

21 baseret på patienternes individuelle behov og etablering af specialenhed. Den 16. april blev der afholdt en temadag om fremtidens psykiatri i Region Sjælland og i det følgende er oplistet en række input fra dagen: Der er et ønske om, at sengepladser er placeret i nærheden af somatiske sygehuse og de psykiatriske skadestuer. Med henblik på en fortsat effektiv udnyttelse af sengepladserne vil det være hensigtsmæssigt at sengene fleksibelt kan anvendes både i den intensive og i den mindre intensive fase i et indlæggelsesforløb. Fra patienters og pårørende side efterspørges muligheden for at kunne henvende sig i de distriktspsykiatriske centre uden henvisning. Der efterspørges samtidigt en udbygning af dels de decentraliserede ambulante akuttilbud, som ønskes aktiveret i løbet af timer på hverdage i dagtiden, dels af de (akutte) opsøgende/udgående teams til blandt andre depressive og angste i eget hjem. Muligheder Omdrejningspunktet for behandlingen er de distriktspsykiatriske centre, kendetegnende ved tværfaglighed, kontinuitet, fleksibilitet, geografisk nærhed, differentierede tilbud, opbygning af samarbejdsrelationer, netværk og tæt kommunalt samarbejde. Der vil ved en harmonisering af behandlingstilbuddene på tværs af Region Sjælland være mulighed for at høste af hinandens erfaringer med henblik på indarbejdelse af best practise. Medarbejderne i hovedfunktionerne skal have mulighed for en løbende faglig udvikling. Såfremt der etableres kompetencecentre (som en specialfunktion) vil disse blandt andet få til opgave at yde supervision og undervisning til medarbejderne ude i marken, herunder i de distriktspsykiatriske centre. Det skal i alle funktioner sikres, at medarbejdere med spidskompetencer deler deres viden med kolleger. Vilkår Der vil skulle foretages en revurdering af om, de nuværende fysiske rammer matcher de fremtidige krav til en hensigtsmæssig og kvalitativ opgavevaretagelse. 20

22 Der er i varierende grad i de forskellige dele af Region Sjælland rekrutteringsproblemer, som kan få betydning for tilrettelæggelsen af opgaverne. Psykiatrien har fremsendt en ansøgning til satspuljemidler vedrørende: Kompetencecenter for tidlig intervention ved psykoser. TIPS/Opusprojekt i Region Sjælland. Der er i hele Region Sjælland brug for en forebyggende og tidlig indsats overfor patienter med skizofreni og beslægtede tilstande. Den tidlige indsats kan medvirke til at forbygge at der opstår alvorligere tilstande med de skadevirkninger, herunder også kriminalitet, der ellers kan imødeses. 21

23 11. Struktur Afgrænsning Psykiatriens struktur skal tilpasses til de samarbejdsrelationer, som psykiatrien vil have til kommunerne omkring de gode patientforløb. En kommune skal således have en entydig indgang til almenpsykiatrien og kun samarbejde med én klinisk ledelse omkring deres borgere. Udfordringer vedr. struktur Det enkelte distrikt (enhed) skal have en størrelse, som dels sikrer at enheden er økonomisk bæredygtig og dels sikrer en faglig hensigtsmæssig og effektiv opgavefordeling og funktionsmåde. Derudover skal distrikterne danne grundlag for faglig udvikling og dermed fastholdelse og rekruttering af personale. Distrikterne skal samtidigt have en størrelse, som sikrer, at et tilstrækkeligt ledelsesfokus fastholdes. Hvordan de specialiserede funktioner skal organiseres i fremtiden vil skulle overvejes nøjere, når omfang, typen af ydelse m.m. er kendt. Muligheder vedr. struktur Det har været nødvendigt at foretage en midlertidig ændring af strukturen, således er psykiatrien opdeles i 6 almenpsykiatriske distrikter med hver sin ledelse. I opdelingen i 6 distrikter er der foretaget en afvejning af ovenstående udfordringer, hvorfor den midlertidige ændring indgår som et egentligt forslag til den fremtidige struktur. Det faglige indhold og den endelige struktur er ikke en del af denne tilpasning, men ligger i det kommende psykiatriplanarbejde, som afsluttes i december

24 Den midlertidige organisationsstruktur: Psykiatriledelsen Psykiatrihuset Klinisk stab Udvikling og Samarbejde Aftale og Styring Ledelse og Støtte Distrikt Roskilde Distrikt Køge Distrikt Næstved Distrikt Maribo Distrikt Slagelse Distrikt Holbæk Retspsykiatri Nykøbing Sj. Psykiatrisk Ekspertisecenter Distrikt Børn og unge Børn og ungeafdelingen Holbæk Psykiatrisk Center for børn og unge Uddannelsesenheden Forskningsenheden Forhold vedr. børne- og ungdomspsykiatrien er omtalt i kap. 11 og forhold vedr. retspsykiatrien er omtalt i kap

25 11. Specialisering Afgrænsning Psykiatrien har ikke formelle grenspecialer med dertil hørende formaliseret uddannelse, og specialisering er derfor opstået som følge af specielle interesser og behov. For at kunne tale om specialisering skal der være et afgrænset fagområde samt en dertil knyttet ekspertviden eller fordele ved at kunne organisere tilbud i en samlet enhed. Enkelte helt specielle opgaver varetages som landsfunktion. Det er Sikringen, døvepsykiatri og svære sexologiske lidelser. Helt overvejende varetages opgaverne i hovedfunktionerne, men der kan være flere bevæggrunde for at foretage en specialisering: 1. at det er hensigtsmæssigt at særlig viden om sygdomme samles (for få specialister på området) 2. at der i forhold til patienter med specielle behandlingsbehov er et begrænset patientgrundlag, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at samle disse patienter i en særlig enhed 3. at der ved en speicalisering skabes mulighed for at foretage en bevidst prioritering i forhold til den samlede ressourceanvendelse i psykiatrien. Specialisering kan komme til udtryk i behandlingen på forskellige niveauer, og det kan således besluttes, at visse specialiserede tilbud skal gives på hovedfunktion/basisniveau, dvs. i ethvert distrikt, mens andre specialiserede tilbud primært kan placeres i en klinik og kombinationer heraf. Udfordringer vedr. specialisering Formålet med specialisering er via faglig ekspertice at skabe kvalitet i behandlingen, og det skal afvejes, i hvilken grad dette sker på bekostning af andre behandlingsforhold. Hvis specialiseringen foregår i form af klinikker kan der ske en samlet styrkelse og koordinering af eksperticen, men til gengæld vil patienten kunne opleve ulemper som dårligere tilgængelighed, mindre kontinuitet og mere overfladiske relationer mellem patient og behandler. Skal specialiseringen foregå tættere på patienten, d.v.s. i distriktspsykiatrien eller på sengeafsnittet, skal der ske en overordnet styring af eksperticen på områder som koordination, uddannelse, supervision og netværksarbejde. Med hensyn til indholdet af specialiseringen, er der i dag specialiserede enheder på områderne: psykoterapi/supervision, selvmordsforebyggelse, gerontopsykiatri, retspsykiatri, transkulturel 24

26 psykiatri, traumatiserede flygtninge, liasonpsykiatri og demens, mens der pt. er planlagt at opbygge enheder for spiseforstyrrelser, oligofreni og sexologi. Muligheder Langt den største del af den samlede behandling foregår i hovedfunktioner i distrikterne. Specialisering kan styres ved etablering af et kompetencecenter til koordinering af de specialiserede funktioner. Centrene skal have til opgave at yde supervision og undervisning til medarbejderne ude i marken, herunder i de distriktspsykiatriske centre. Koordineringen af centrenes aktiviteter samles i et eksperticecenter. I alle funktioner skal det sikres, at medarbejdere med spidskompetencer deler deres viden med kolleger. Retspsykiatrien har en speciel stilling i specialiseringsovervejelserne. De nærmere forhold er omtalt i kap. 12. For at sikre opbygningen af stabile funktioner er det nødvendigt, at de ovenfor nævnte specialiserede behandlingsområder oprettes etapevis og i en rækkefølge, der afspejler de aktuelle behov i regionen. Vilkår Der skal ved opstart af klinikker og/eller kompetencecentre sikres, at dette foregår i et tempo, der sikrer, at de rette faglige ressourcer er til rådighed. 25

27 12. Retspsykiatri Afgrænsning Retspsykiatrien behandler de psykisk syge personer, der er sigtet eller dømt for en kriminel handling. Personen er dermed enten dømt til anbringelse, har fået en behandlingsdom er varetægtsfængslet/surrogatfængslet eller skal mentalobserveres. I regionen er der én retspsykiatrisk afdeling, som er placeret i tilknytning til Sikringen i Nykøbing Sjælland. Sikringen er en landsfunktion til sindssyge patienter fra hele landet. Sikringen skal modtage patienter, der er dømt til behandling, det vil sige ikke på baggrund af en lægelig visitering. Sikringen finansieres ved at patientens hjemregion betaler for indlæggelsen. Regionens øvrige retspsykiatriske aktivitet foregår typisk på lukkede/højt skærmede afsnit. Udfordringer Ofte vil placeringen af retspsykiatriske patienter på traditionelle lukkede afsnit kunne være til gene for de øvrige patienter og hæmme behandlingen. Blandt andet på grund af de til tider meget lange indlæggelser og specielle sikkerhedsforhold stilles der specielt høje krav til de fysiske rammer for de retspsykiatriske patienter. Sikringen har rekrutteringsproblemer og utidsvarende fysiske rammer, hvilket der bør findes en løsning på, for at sikre stedets fremtidige virke som en landsdækkende funktion. Den store spredning af personale, der arbejder med retpsykiatri vanskeliggør opbygningen af højt specialiserede funktioner. Retspsykiatrien har sengepladser svarende til niveauet i det tidligere Vestsjællands amt. I rapporten Forslag til plan for retspsykiatrien i Region Sjælland, samt overvejelser for Sikringen i fremtiden, der er udarbejdet i 3-amts samarbejdet, skønnes der at være behov for et øget antal pladser. Det vurderes også at være hensigtsmæssigt at se på pladserne i organisatorisk sammenhæng for at sikre målgruppen et optimalt tilbud. Muligheder Ved at placere regionens retspsykiatriske funktion i tilknytning til Sikringen, vil der ske en faglig styrkelse af den samlede retspsykiatriske indsats i Region Sjælland. 26

28 Der bør generelt ses på alternative måder at organisere behandlingen af retspsykiatriske patienter i regionen. Som udgangspunkt bør en del af patienterne samles i selvstændige retspsykiatriske afsnit og kapaciteten udvides. Som en minimal model kan der oprettes f.eks. tre afsnit fordelt i regionen. Modellen vil samle patienterne, men vil ikke nødvendigvis sikre bedre rekrutterings- og specialiseringsmuligheder. Alternativt kan der i forskelligt omfang ske en samling og/eller udvidelse af funktionen, hvor den mest omfattende og forventeligt hensigtsmæssige vil være en samling af al retspsykiatri inklusive Sikringen i et nyetableret center. Placeringen af centeret skal i givet fald sikre en bedre rekrutteringsmulighed, og endeligt vil funktionen kunne udbygges med et retspsykiatrisk ungdomsafsnit. Samling og/eller udvidelse af de retspsykiatriske funktioner vil stille store krav til de fysiske rammer, for at der kan sikres et højt og tidssvarende sikkerhedsniveau. Vilkår Regionen er ikke begrænset af andre fysiske rammer end Sikringen i Nykøbing Sjælland. Skal funktionen gennemgå en større omlægning skal der derfor ske en principiel stillingtagen til, om Sikringen i sin nuværende form skal videreføres, eller der skal bruges anlægsmidler til en nyetablering. Psykiatrien har fremsendt en ansøgning til satspuljemidler vedrørende: Retspsykiatrisk kompetencecenter i Region Sjælland og udgående teams. Det er formålet med projektet at videregive, udbrede og videreudvikle den eksisterende retspsykiatriske kompetence til hele Region Sjælland, samt forebygge at antallet af retspsykiatriske patienter stadig stiger. 27

29 13. Børne- og ungdomspsykiatrien Afgrænsning Børne- og ungdomspsykiatrien er ifølge Sundhedsstyrelsens anbefaling målrettet aldersgruppen 0-17 år. Udfordringer Nedenstående forhold har pt. stor betydning i børne- og ungepsykiatrien: 1. der foregår pt. en intensiveret udbygning 2. der har i en årrække været et stærkt stigende antal henvisninger 3. ventetiderne er blevet længere. Det stigende antal henvisninger betyder at personalet bruger en forholdsmæssig stor del af deres tid på udredning i stedet for på behandling. Der er således behov for at finde organisatoriske og faglige løsninger, som kan imødekomme den stigende efterspørgsel, samtidig med at den faglige kvalitet i udredning og behandling bevares. Det øgede pres på ventelisterne medfører et stigende behov for velkvalificeret personale inden for alle personalegrupper. Nærhedsprincippet er af afgørende betydning i børne- og ungdomspsykiatrien på grund af behovet for et nært samarbejde med skole, hjem, kommune og evt. institutioner. Princippet skal ligge til grund for de fremtidige behandlingstilbud i Region Sjælland. Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland har en størrelse som åbner mulighed for øget specialisering samt forskning. Muligheder I forhold til ventelisteproblematikken kan iværksættes forskellige tiltag, herunder fælles regional koordinering visitationen, som kan minimere og ensarte ventetiden i regionen. Herudover skal sikres rekrutteringsmuligheder ved et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser, kompetenceudvikling/opgaveglidning og øget samarbejde med kommuner og skoler (skolepsykologer og PPR). Der er indhøstet gode erfaringer med projektet Tværsektorielt samarbejde omkring børn med børnepsykiatriske diagnoser, der har til formål at opkvalificere det kommunale faglige netværk omkring børn med børnepsykiatriske diagnoser gennem kurser og undervisningsforløb. Organisatorisk er der flere forskellige muligheder for en fremtidig børne- og ungdomspsykiatri. 28

30 For at sikre nærhedsprincippet kan tilbudene harmoniseres, således at der er ambulante tilbud, dagfunktioner og senge indenfor en rimelig geografisk afstand, men kvaliteten i tilbudene skal sikres. Der er tillige mulighed for at skabe regionale specialafsnit, f.eks. vedr. spiseforstyrrelser, samt etablere forskningsmuligheder ved at indgå samarbejde med universitet eller anden relevant institution. Hele vagtberedskabet bør overvejes i den fremtidige organisering af børne- og ungdomspsykiatrien. Vilkår Presset på børne- og ungdomspsykiatrien og dermed personalet på afdelingerne medfører et stort behov for fokus på arbejdsmiljø og kontinuerlige kompetenceudviklingsforløb, så der er en stabil tværfaglig personalegruppe til at opretholde et højt aktivitetsniveau. Børne- og ungdomspsykiatrien omfattes fra 2008 af en behandlingsgaranti på 2 mdr. På grund af det politiske fokus på børne- og ungdomspsykiatrien foregår en væsentlig del af aktiviteterne i tidsbegrænsede puljeprojekter. 29

31 14. Forskning og udvikling En af de væsentligste forudsætninger for fremskridt og udvikling af metoder inden for den psykiatriske diagnostik og patientbehandling og ikke mindst omkring sundhedsfremme og forebyggelse er, at der sættes fokus på forsknings- og udviklingsarbejdet. Det er derfor af afgørende betydning, at forskningen får de ressourcer og den bevågenhed, der er nødvendig for selv at kunne gennemføre forskningsprojekter eller deltage i nationale og/eller internationale forskningsprojekter, samt at der oprettes professorater i Psykiatrien i Region Sjælland. Dette vil blandt andet kunne gennemføres ved, at der i Psykiatrien i Region Sjælland etableres forskningsmiljøer og videnscentre/forsknings-enheder, og at der gennemføres forskningsaktiviteter i samarbejde med f.eks. Roskilde Universitetscenter. Et andet vigtigt element er uddannelse og udvikling af medarbejderne i Psykiatrien i Region Sjælland set såvel i et driftsmæssigt som i et strategisk og fremadrettet perspektiv. Det er i den forbindelse nødvendigt og en forudsætning, at der skabes læringsmiljøer, som indeholder: uddannelse af elever og studerende med veltilrettelagte kliniske praksisforløb i tæt samarbejde med undervisningsinstitutionerne og af veluddannede kliniske vejledere / praktikvejledere / elevuddannelsesansvarlige systematisk og prioriteret efter- og videreuddannelse vidensdeling netværksdannelse såvel intern som ekstern, monofaglig som tværfaglig mentorordninger veltilrettelagt og grundig introduktion af nyansatte medarbejdere lederudvikling 30

32 15. Afrunding I debatoplægget er det valgt at præsentere en række udfordringer, muligheder og vilkår indenfor de væsentligste hovedområder, som har betydning for fremtidens psykiatri i Region Sjælland. Som det fremgår af indledningen, skal debatoplægget danne baggrund for en række dialogmøder, og inputtet heraf vil skulle indarbejdes i et egentligt forslag til psykiatriplan. Først på dette tidspunkt vil der blive foretaget en vurdering af konsekvenserne af en eventuel ændret struktur/opgaveløsning/nye indsatsområder og lignende. 31