Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv."

Transkript

1 Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag

2 Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier

3 Arv: de biologiske egenskaber man har fået af sine forældre gennem generne Eller Miljø: er alle de påvirkninger, vi får udefra lige fra de venner, vi omgås, den mad vi spiser, til den opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op Eller begge dele?

4 Socialisering: er alle de påvirkninger, der er årsag til, at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt samfund. Påvirkninger som sproget, teknologier, værdier og opdragelse. Sekundær socialisering Primær Socialisering DOBBELTSOCIALISERING

5 Opdragelse: I dag taler man om tre forskellige opfattelser af opdragelse. Opdragelse forstås som udvikling af menneskets personlighed. I den gamle verden lagde man vægten på en restriktiv og autoritær opdragelse. Samfundet og forældrene lagde vægt på ord som "kæft, trit og retning" og ordsprog som "Din vilje sidder i fars lomme" underforstået, at forældrene bestemte alt, og børnene skulle tie stille. Samfundets traditionelle normer skulle arbejdes ind i de unges personlighed fra oven og nedefter og sætte en prop i selvstændighed og egne meninger. Senere udviklede der sig en mere demokratisk og udviklingsstøttende opdragelsesform, hvor tilhængere slog til lyd for en fornuftspræget opdragelse, der tog højde for barnets egne erkendelser og følelsesmæssige modenhed. Børn blev opfordret til ikke at holde sig tilbage, men måtte gerne åbne munden og sige deres mening inden for familiefællesskabets regler og rammer. Til alle tider har nogle forældre udviklet barnets personlighed i en mere tilbageholdende laissez faire-opdragelse. Essensen har været "Hvad synes du selv?" underforstået, at de voksne har smidt tøjlerne og overladt ansvaret til barnet selv. Hvorfor denne tilbageholdenhed? Måske som reaktion på forældrenes egen opdragelse i barndommen eller en ideologisk holdning til børneopdragelse. De fleste eksperter mener, at denne "laden stå til-opdragelse" (laissez faire) svigter børnene, da de voksne blot lægger tilegnelsen af samfundets holdninger og værdier over i hænderne på barnet selv.

6 AUTORITÆR STØTTENDE Laissez faire

7 Roller og identitet Identitet er i dagligt sprog ofte det samme som personlighed. I psykologien er personligheden betegnelsen for summen af alle identificeringer individet har gennemført, samt dets holdninger, idealer, værdier og beskæftigelse. Gruppeidentitet opstår i grupper med stærke bindinger fx ungdomsgrupper, der er bygget op om bestemte idealer, bl.a. rockere, bander, spejdere, autonome mv.

8 Social arv Det grå beton - symboliserer barsk opdragelse og hård socialisering Men en mønsterbryder kan!

9 Social arv, et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene. Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson ( ), der i sin disputats fra 1967 påviste forekomst af kriminalitet over tre generationer. Andelen af børn, der får sociale problemer efter en opvækst med betydelige sociale og psykiske belastninger, viser sig at være 10-25%. Undersøgelser har som en af mulighederne for at bryde den sociale arv peget på vigtigheden af at have stabile kontakter til andre som alternativ til det belastede opvækstmiljø.

10 Team-familien Svingdørsfamilien Socialt akvarium Den patriarkalske familie Familietyper Lægger vægt på individet og fælleskabet. Man laver aftaler og hjælper hinanden, så alle kan få plads til at lave deres egne aktiviteter. Men man lægger også stor vægt på at lave ting sammen Fokuserer på individet, men ikke på fællesskabet. Alle i familien har travlt med deres egne aktiviteter. Familien er groft sagt et sted, hvor man næsten kun mødes som i en svingdør og siger hej og farvel til hinanden Betegner den familie, hvor man hverken lægger vægt på individet eller fællesskabet. Det kan godt være, at man bruger meget tid i hinandens selskab, men man er ikke rigtig fælles om det man laver. Lægger vægt på det traditionelle familiefællesskab. Her er idealet en stærk familie, og det er ofte faren patriarken der er familiens overhoved.

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE HVIS MAN GØR DET, MAN ALTID HAR GJORT, FÅR MAN DE RESULTATER, MAN ALTID HAR FÅET. Hvad er Backspin? I Backspin tilbyder vi børn og unge personlige og faglige

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Tre spørgsmål om udsatte børn. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn?

Tre spørgsmål om udsatte børn. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn? Tre spørgsmål om udsatte børn 1. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn? 2. Hvordan sikrer samfundet at børn vokser op og får et godt liv? 3. Hvem har ansvaret, når børn ikke vokser

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at Den sensitive profil fire typiske træk 1 I den fysiske verden kan man være følsom over for lyde, lugte, lys for skift i temperatur. Rod eller uorden i omgivelserne kan ligeledes påvirke én mere end normalt.

Læs mere

Hvordan bliver man social?

Hvordan bliver man social? Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet

Læs mere