MANUAL TRANSPORK TØRFODRINGSANLÆG Ø50,8 Ø63,5 MM DEL 2 VEJLEDNING SKIOLD GØR EN FORSKEL!

Transkript

1 MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! TRANSPORK TØRFODRINGSANLÆG Ø50,8 Ø63,5 MM DEL 2 VEJLEDNING Ver

2

3 Indhold 1. BRUGERVEJLEDNING START/STOP AF ANLÆGGET JUSTERING AF OPTAGER JUSTÉRBAR MODEL JUSTERING AF OPTAGERSTATION TRANSPARENT DÆKSEL INDIKATOR OG OPSTRAMNING AF TRANSPORTWIRE Standard trækstation Minipork trækstation BETJENING AF VOLUMENDOSERER Generelt Kontrolvejning Udløsere FJERNBETJENING AF VOLUMENDOSERER FRAKOBLING AF FODERUDLØSNING TRÆKSTATIONENS SIKKERHEDSSYSTEMER Standard trækstation Minipork trækstation UDSKIFTNING AF BRUDSTYKKE LOKALISERING AF FREMMEDLEGEME I ANLÆG MEDICINÅBNING RENGØRING/INSPEKTION AF VOLUMENDOSERER FEJLFINDING LANGSOMUDFODRING ANVENDELSESOMRÅDE/FUNKTIONSPRINCIP MONTAGE AF LANGSOMUDFODRING SPECIALDELE Montage af gearmotortræk Montage af celledoserer Montage af nedløbsrør BETJENING FEJLFINDING FASEFODRING ANVENDELSESOMRÅDE/FUNKTIONSPRINCIP TRANSPORTRØR FODERSKIFT JUSTERING AF KOMPONENTOMSKIFTER RUNDTRÆK RESTSILO SKIOLD RETURVENTILER FODERVENTIL MED TILBAGEMELDING Generelle tekniske data Brugsvejledning og vedligeholdelse Reset Multi sikringen Fejlfinding Retningslinier for montage Tilslutningsdiagram... 36

4 3.9 MONTAGE AF MELLEMINDLØB M/ RESTSILO TILKOBLING FRA FLEXSNEGL TIL TRANSPORK BETJENING OG FEJLFINDING VEDLIGEHOLDELSE AFKORTNING AF TRANSPORTWIRE OPSYN MED SAMLELED OPSYN MED TRANSPORTWIRE VEDLIGEHOLD PÅ TRÆKSTATION VENDING AF DRIVHJUL VENDING AF MEDBRINGERNE PÅ DRIVHJUL SYSTEM 63, VEDLIGEHOLD PÅ OPTAGERSTATION VEDLIGEHOLD PÅ HJØRNER EFTERJUSTERING AF WIRETRÆK TEKNISKE SPECIFIKATIONER STØJ MOTORER Del 2

5 1. Brugervejledning 1.1 Start/stop af anlægget Der er forskellige procedurer til start/stop af anlægget afhængig af hvilken type styring, der anvendes. Følg proceduren beskrevet i styringsmanualen. 1.2 Justering af optager justérbar model Når der fyldes foder i anlægget, skal optageren justeres, så fyldningen af rørene bliver korrekt. Fyldningen justeres ved at regulere på håndtaget under optageren (se pos. 1, Fig. 48). Efter at håndtaget er løsnet, skubbes det langsomt fra position min. over mod max., indtil fyldningen når op på %. Når indstillingen er tilfredsstillende, spændes håndtaget igen. Vær opmærksom på, at der ikke kan lukkes helt for doseringen, samt at der kun må ændres på indstillingen, mens anlægget kører, for at sikre mod overfyldning, og mod at skoddet kiler sig fast. Det er vigtigt at justere korrekt, da for store mængder kan overbelaste anlægget, mens for små mængder kan give problemer med fejlsignaler fra stopsystemet. Husk løbende at kontrollere fyldningen - især ved foderskift. Husk ved stenfælder at fjerne frasorterede fremmedlegemer, så udløbet for disse ikke tilstoppes Del 2 4

6 Fig. 48 Justering af optager Vær opmærksom på, at skoddet i siloen skal lukkes ved indblæsning af foder i tom silo for at undgå, at foderet pakker i optageren. 1.3 Justering af optagerstation transparent dæksel Optagerstationerne er monteret med en Ø100 mm doseringssnegl med en stigning på 100 mm. Fodermængden, der doseres i foderrøret, er fast og IKKE justerbar. De motoriserede optagere er monteret med en gearing der er tilpasset foderrørets dimension, som henholdsvis er Ø50,8, Ø60,0 og Ø63,5 mm. Vibratorpladens udslag kan justeres ved at forskyde det lille nylonhjul der påvirkes af sneglen. Husk at rengøre stenfælden for fremmedlegemer, så udløbet ikke tilstoppes. Vær opmærksom på, at skoddet i siloen skal lukkes ved indblæsing af foder i tom silo for at undgå, at fodret pakker i optageren Del 2

7 1.4 Indikator og opstramning af transportwire Standard trækstation På siden af trækstationen sidder en indikator, hvor man løbende kan holde øje med wirespændingen, uden man behøver afmontere frontpladen. Indikatoren består af en blå c- profil (se pos. 1, Fig. 49) med en farveskala. Inden i profilen glider en gul indikator (se pos. 2, Fig. 49). Som tidligere beskrevet justeres wirespændingen, ved at man drejer på håndhjulet (pos. 3, Fig. 49), indtil den gule indikator flugter med enden af den blå c-profil. Under drift vil wiren give sig, men så længe indikatoren bevæger sig i det grønne område, er det ikke nødvendigt at justere. Når den gule indikator når den røde streg, strammes igen på håndhjulet. Ved at holde øje med indikatoren har man hele tiden indtryk af den aktuelle wirespænding. Opstramning på håndhjulet kan gøres adskillige gange, men når indikatoren er kørt så langt uden for trækstationens kabinet, at det brede røde felt på skalaen kan ses, skal transportwiren afkortes. Fig. 49 Indikator på siden af standard trækstation Minipork trækstation På siden af trækstationen sidder indikatoren (se pos. 2, fig. 49a), hvor man løbende kan holde øje med wirespændingen. Fjederspændingen justeres ved at dreje på håndtaget (pos. 1, fig. 49a). Fjederen spændes op indtil håndtaget næsten dækker det grønne felt (pos. 2, fig. 49a). Under drift vil wiren give sig, men så længe indikatoren bevæger sig i det grønne område, er det ikke nødvendigt at justere. Når indikatoren bevæger sig ud i det røde felt, strammes fjederen igen på håndhjulet. Ved at holde øje med indikatoren har man hele tiden indtryk af den aktuelle wirespænding. Opstramning på håndtaget kan gøres adskillige gange, men når strammehjulet (pos. 3, fig. 49a) er trukket helt tilbage i kabinettet, er det tid at korte af wiren Del 2 6

8 Fig. 49a Indikator på siden af Minipork trækstation 1.5 Betjening af volumendoserer Generelt Der åbnes for foderifyldning i volumendosereren ved at åbne skoddet placeret lige under transportrøret. Mængden, der fyldes i dosereren, reguleres ved at forskyde teleskopet op eller ned via betjeningsgrebet på beholderen. Reguleringen foregår lettest, når dosereren er tømte, og inden foderanlægget startes igen. Mængden aflæses på literskalaen ved at flugte med undersiden af den blå trekantmarkering i forbindelse med det forskydelige teleskop (se Fig. 50). Fig. 50 Aflæsning af skala Del 2

9 1.5.2 Kontrolvejning Det er meget relevant at lave en kontrolvejning jævnligt - og altid i forbindelse med skift af fodermiddel - for at sikre sig, at den udfodrede mængde stemmer overens med det forventede. Man må forvente en vis afvigelse, fordi fodermidlets skridningsvinkel kan variere meget afhængig af fodertypen. For at bestemme fodermidlets vægtfylde indstilles tre volumendosererne placeret midt på anlægget på et literantal svarende til halvfuld, hvorefter de fyldes via foderanlægget. De tre portioner tømmes ud og vejes. Vægten findes i kg pr. liter. Eksempel almindelig volumendosering: 1. Tre 8 liters volumendoserere indstillet på 4 liter - i alt 12 liter. 2. De tre portioner vejes (2,75 + 2,91 + 2,85 kg = 8,51 kg). 3. Gennemsnitlig vægt (8,51 kg: 12 liter = 0,71 kg/liter). 4. Ved en ønsket mængde på 3,2 kg pr. fodring indstilles volumendosereren på 3,2 kg: 0,71 kg/liter = 4,51 liter Del 2 8

10 Eksempel Langsomudfodring: 1. Tre 8 liters volumendoserere (ved langsomudfodring 11 liters indhold) indstillet på 6 liter - i alt 18 liter. 2. De tre portioner vejes (4,50 + 4,12 + 4,37 kg = 12,99 kg). 3. Gennemsnitlig vægt (12,99 kg: 18 liter = 0,72 kg/liter). 4. Ved en ønsket mængde på 6,4 kg pr. fodring indstilles volumendosereren på 6,4 kg: 0,72 kg/liter = 8,89 liter Udløsere Manuel Foderportionen udløses ved at dreje på udløserarmen øverst på beholderen. I de fleste tilfælde forbindes udløserarmene med hinanden, så der kan udløses flere volumendoserere på en gang. Opbygning af udløsersystemet beskrives andetsteds i denne manual. Når foderet skal udløses manuelt, trækkes lidt i håndtaget, indtil palen vipper ned, så den kan passere låsepladen. Udløs foderet langsomt for at undgå brodannelse i nedløbene. Når volumendosererne lukkes, holdes øje med, at palen låser rigtigt, så foderet ikke udløses utilsigtet. Automatisk udløser model fra før 2007 I anlæg med automatisk udløser starter en fodringssekvens med, at de fyldte volumendoserere via udløseren tømmes ned i dyrenes trug. Derefter starter foderanlægget for at fylde op til næste fodring. Dog er det muligt ved automatisk foderudløsning/opstart af anlæg at udløse foderet manuelt på udløserstyringen lidt før det indstillede tidspunkt for at få lidt længere tid til at indstille. Udløseren åbner volumendosererne langsomt for at reducere risikoen for brodannelse i tragten. Dosererne holdes åbne i 5 minutter, inden de igen lukkes, og anlægget begynder opfyldning på ny, så dosererne fyldes til næste fodring. Udløseren kan betjenes manuelt via knapperne (pos. 3 og 4, Fig. 47) til at køre i åben eller lukket position - f.eks. til kontrol af udløsersystemet. Den manuelle betjening kan også anvendes, hvis man ønsker at udløse foderet før automatikken for at få længere tid til at justere volumendosererne, inden de fyldes igen. Det er dog et krav, at udløseren er kørt retur, inden automatikken påbegynder næste fodring, da styringen ellers vil gå i alarm. Udløseren er monteret med en kontrolswitch i hver yderposition, så det er muligt at holde kontrol med, om volumendosererne åbner og lukker, som de skal. Returswitchen (pos. 5, Fig. 47) skal være aktiveret, når volumendosererne er lukket, og endestopswitchen (pos. 6, Fig. 47), når de er åbne. Når udløseren ikke i den korrekte position inden for to minutter - f.eks. på grund af blokeret wiretræk - stopper styringen fodringen og giver alarm. Går Del 2

11 styringen i alarm, rettes fejlen, og styringen resettes og genstartes, hvorefter styringen fortsætter fodringssekvensen, hvorfra den blev afbrudt. Den automatiske udløser model N kan normalt trække op til 100 volumendoserere monteret i udløsersystem med returtræk. Er der behov for at udløse flere volumendoserere, parallelkobles flere udløsere. I styreboksen sidder en overbelastningssikring til at beskytte aktuatoren mod overlast. Det kan blive aktuelt at justere på potentiometeret i denne overbelastningssikring, hvis aktuatoren ikke yder tilfredsstillende trækkraft. Justeringen foregår, når udløseren står i udgangsposition, ved at skrue potentiometeret op, indtil aktuatoren begynder at brumme, hvorefter potentiometeret drejes lidt tilbage, indtil overbelastningssikringen kobler ind igen, og aktuatoren ophører med at brumme. Automatisk udløser model fra 2007 og frem I anlæg med automatisk udløser starter en fodringssekvens med, at de fyldte volumendoserere via udløseren tømmes ned i dyrenes trug. Når volumendosererne igen er lukkede, starter foderanlægget for at fylde volumendosererne op til næste fodring. Det er også muligt at udløse foderet manuelt på udløserstyringen. Den almindelige driftssituation er, at udløseren åbner volumendosererne langsomt for at reducere risikoen for brodannelse i tragten. Dosererne holdes åbne i 10 sekunder, inden de igen lukkes, og anlægget begynder opfyldning på ny, så dosererne fyldes til næste fodring. På styring for sektionsvis foderudløsning indikeres denne situation ved, at omskifteren er i lodret position, og kontrollampen lyser Omskifter i stopposition Trykknap Fig. 50a Manuel styring for udløser model 2007 og frem Udløseren kan betjenes manuelt via trykknappen til at køre i åben eller lukket position - f.eks. til kontrol af udløsersystemet. Den manuelle betjening kan også anvendes, hvis man ønsker at udløse foderet før den indstillede fodertid for at få længere tid til at justere volumendosererne, inden de fyldes igen. Det manuelle programforløb er, at et tryk på trykknappen får aktuatoren til at køre frem til endestoppet. Her venter den 10 sekunder, hvorefter den kører tilbage. Holdes knappen inde, indtil aktuatoren er kørt helt frem, bliver aktuatoren fremme. Et enkelt tryk på knappen får aktuatoren til at returnere til udgangsposition igen Del 2 10

12 Har man brug for at frakoble sektioner, f. eks. fordi de er tomme, gøres dette ved at dreje omskifteren, så kontrollampen er slukket. Dermed er den pågældende aktuator frakoblet den automatiske fodringscyklus, men den kan stadig betjenes manuelt med trykknappen. Aktuatorens position overvåges altid af MultiPork styringen, således der ikke kan fyldes foder i volumendosererne, hvis de står åbne. 1.6 Fjernbetjening af volumendoserer Volumendosereren kan fjernbetjenes via en stang, så mængdereguleringen kan foretages, mens man går bag ved dyrene (se Fig. 51). Fig. 51 Fjernbetjening af volumendoserer Del 2

13 1.7 Frakobling af foderudløsning Hvis en foderportion ikke ønskes udløst fra en volumendoserer, er det muligt at frakoble den ved at trække låsen ud af udløserarmen og efterfølgende dreje armen ned i udløsersikringen (se Fig. 52). Når volumendosereren ønskes tilkoblet igen, trykkes der på udløsersikringen over armen, så den frigøres, og låsen kan trykkes ind i udløserarmen igen. Alternativt sættes bundklaplåsen i lukkeposition, så bundklappen holdes oppe. Fig. 52 Frakobling fra udløsersystem Del 2 12

14 1.8 Trækstationens sikkerhedssystemer Standard trækstation Trækstationen er altid udstyret med mindst to sikkerhedssystemer. Der er monteret et brudstykke mellem gearakslens medbringerarm og hjulets nav. Brudstykket er dimensioneret, så transportwiren ikke lider overlast, hvis der f.eks. køres et fremmedlegeme i anlægget. Brudstykket beskytter også transportwiren, hvis anlægget på anden vis overbelastes - f.eks. ved for kraftig fyldning. Trækstationens andet sikkerhedssystem er placeret på den gule indikator (se Fig. 53). Ved indikatorens ene ende sidder to tappe, der således bevæger sig sammen med strammehjulet. Mellem de to tappe er placeret en endestopkontakt (se Fig. 53), der afbryder trækstationen, hvis transportwiren bliver for slap eller for stram. Hvis anlægget er langt, vil strammeanordningen vandre meget ved opstart af anlægget. Derfor kan det blive aktuelt at øge afstanden mellem indikatorens tappe ved at justere den ene tap i det aflange spor. Fig. 53 Sikkerhedssystemet ved indikatoren Hvis der benyttes motordrevet ifyldning til anlægget, anbefales det at montere en omdrejningsvagt i trækstationen. Omdrejningsvagten leveres med beslag, så den kan monteres til strammehjulets navbolt. Omdrejningsvagten taster på skruerne nær hjulets bane, så omdrejningstallet hele tiden kontrolleres. Omdrejningsvagten afbryder hele anlægget, hvis der f.eks. køres et fremmedlegeme i anlægget, og brudstykket springer, så man undgår, at ifyldningen fortsætter, efter wiren er blokeret. OBS!! Kan ikke benyttes til TP0 og TP0 M styringer Del 2

15 1.8.2 Minipork trækstation Trækstationen er udstyret med to sikkerhedssystemer. Der er monteret et brudstykke mellem gearakslens medbringerarm og hjulets nav (pos. 3, fig. 53a). Brudstykket er dimensioneret, så transportwiren ikke lider overlast, hvis der f.eks. køres et fremmedlegeme i anlægget. Brudstykket beskytter også transportwiren, hvis anlægget på anden vis overbelastes - f.eks. ved for kraftig fyldning. Trækstationens andet sikkerhedssystem er placeret på spindlen for fjederspænding. På spindlen er der monteret en bøsning (pos. 1, fig. 53a), der altid skal stå ud for switchen (pos. 2, fig 53a). Hvis fjederspændingen bliver for slap eller for stram, så vil bøsningen bevæge sig væk fra switchen, der så vil afbryde for anlæggets videre drift. Fig. 53a sikkerhedssystemer Minipork Del 2 14

16 1.9 Udskiftning af brudstykke Mellem drivhjulet og gearakslen er monteret et brudstykke. Brudstykket skal beskytte transportwiren mod overlast, hvis der f.eks. køres et fremmedlegeme i anlægget. Hvis brudstykket springer, skal fejlen findes og afhjælpes, inden de to pladestumper afskrues og et nyt ORIGINALT brudstykke monteres. Der må under ingen omstændigheder monteres uoriginale eller selvfremstillede brudstykker, da de ikke vil give transportwiren den rigtige beskyttelse mod overlast. Husk at armen på navet på standard trækstation skal trække i brudstykket Lokalisering af fremmedlegeme i anlæg Hvis der er kørt et fremmedlegeme i anlægget, sidder det oftest i optagerstationen eller ved et af de første hjørner. NB: Vær opmærksom på, at optagerens inspektionsluger ikke må åbnes, uden at anlæggets hovedafbryder er afbrudt/aflåst. Hvis det er vanskeligt at lokalisere fremmedlegemet, kan drivhjulet drejes manuelt, efter brudstykket er afmonteret, så wiren strammes til. Mens wiren er stram, blokeres den, så den er stram på træksiden. Derefter skrues strammehjulet helt frem, og wiren tages eventuelt af strammehjulet, så wiren bliver helt slap på udgangssiden. Efterfølgende kan fremmedlegemet indkredses ved at kontrollere forskellige steder på anlægget, om wiren er slap eller stram. Adgang til wiren skaffes ved at tage lågene af hjørnerne Medicinåbning Hvis der ønskes tildelt medicin til foderet, er det muligt at slå en prop ud i toppen af volumendosereren, så medicinen kan hældes ned oven i foderet, for at det efterfølgende bliver opblandet under udfodringen. Det er markeret på Fig. 54, hvor proppen kan slås ud. Efterfølgende kan hullet lukkes med en plastprop, som kan rekvireres hos Deres TransPork-forhandler. Fig. 54 Medicinåbning Del 2

17 1.12 Rengøring/inspektion af volumendoserer Volumendosereren rengøres lettest ved at spule den med vand - eventuelt forsigtigt med en højtryksrenser - hvor det anbefales at skrue ned for vandtrykket for ikke at beskadige volumendosereren Fejlfinding Brudstykke sprunget: Fremmedlegeme kørt i anlægget (se afsnittet Lokalisering af fremmedlegeme i anlæg ). For kraftig fyldning. Juster optager. Samle led monteret forkert. Kontroller med samlelære. Kritisk dimension på granulat, der så kiler sig fast mellem rør og medbringere. Diameter på granulat må ikke overstige 5 mm, og længden skal være under 10 mm. Anlægget kan ikke anbefales til roepiller og andre hårde piller. Hjørne støjer: Hjørnehus monteret, så det sidder i spænd. Ret op. Fremmedlegeme i hjørnehjulet. Rens hjørnet. Slidte hjørnehjul. Udskift hjulene. Hjørnehjul monteret med forkert omløbsretning. Vend hjulet. Anlæg vil ikke starte: Forkert wirespænding, så kontakt i trækstation afbryder. Juster wirespænding. Motorværn slået ud. Find årsag og reset. Sikkerhedsafbryder ikke slået til efter afbrydelse. Slå den til og genstart. Sikring sprunget. Find årsag og genstart, efter sikring er skiftet. Fejl på omdrejningsvagt i trækstation. Reset og genstart, efter årsag er fundet. Ingen foder i anlægget: Silo tom. Fyld silo eller skift til alternativ silo. Optagerstation tilstoppet eller forkert justeret. Rens og juster. Kontroller funktion af eventuelt motordrevet optagerstation/flexsnegl Del 2 16

18 2. Langsomudfodring 2.1 Anvendelsesområde/funktionsprincip TransPork langsomudfodring er beregnet for ny montage med TransPork udfodringsanlæg med volumendoserer eller for eftermontage på eksisterende volumendoserer med et udløb beregnet for Ø 75 mm rør. Anlægget er primært beregnet for anvendelse til fodring af løsgående søer, gylte og polte, der går i flok, for at sikre at alle dyrene får den ønskede fodermængde. Anlægget kan dog også benyttes i andre staldafsnit, hvor der ønskes restriktiv fodring i dyreflokke. Anlægget er beregnet til udfodring af mel samt piller med en diameter på op til max. 5 mm og længde på max. 10 mm. En doseringsenhed er beregnet for fodring af et eller to dyr. En doseringsenhed består af en volumendoserer (1), en celledoserer (2), to flexslanger for forbindelse af celledoserer og nedløbsrør (3), to nedløbsrør Ø50,8mm (4) samt to samlemuffer (5). De enkelte doseringsenheder forbindes ved hjælp af en drivaksel (6), der er beskyttet af et Ø50,8mm rør. Derudover skal benyttes minimum en gearmotor (7) for hver 20 celledoserer (se Fig. 55) Fig. 55 Opbygning af langsomudfodring Del 2

19 Volumendosererne fyldes af et tørfodringsanlæg. Under udfodring kører gearmotorerne med en puls-pausetid, der kan reguleres afhængigt af, hvor meget foder man ønsker at udfodre pr. minut. Anlægget kan udfodre fra 0,05 liter til 2,8 liter pr. ædeplads pr. minut. Celledosereren vil dosere foder til et eller to dyr i et jævnt tempo, hvorved dyret fastholdes på sin plads, indtil alt foderet er udfodret. Man undgår herved slagsmål under fodringen. Fodringstiden kan justeres til at tage den tid, som er nødvendig til de dyr, der skal have mest foder. Langsomudfodring styres fra en styring, hvori man kan regulere den nødvendige udfodringshastighed ved hjælp af et timersystem, hvor man indstiller den puls- og pausetid, der er nødvendig for at opnå den ønskede udfodringshastighed, samt den nødvendige fodringstid for at kunne tømme samtlige volumendoserere. Grundenheden består af en styring med timere samt motorværn for to gearmotorer. Derudover kan tilkobles X antal ekstra bokse for motorværn hver med mulighed for op til 6 gearmotorer. Der anvendes en gearmotor for hver 20 celledoserer. Anlægget kan startes manuelt eller med start fra døgnur. Der er mulighed for at starte fyldeanlægget efter endt fodring. Derudover kan der tilsluttes en magnetventil for vand, således at dyrene kan få vand i krybberne under fodring. Se manual for styring af langsomudfodring 2.2 Montage af langsomudfodring specialdele Montage af gearmotortræk Gearmotoren skal hvis muligt placeres i midten af det antal celledoserere, som den skal trække. Den enkelte gearmotor er beregnet for op til 20 celledoserere. Gearmotoren bør monteres på en væg med et vægbeslag eller på en vaskemur/ stiadskillelse med vægbeslag/montagejern. Det er vigtigt, at gearmotoren er solidt monteret. Den endelige placering kan dog først foretages, når celledosererens trækaksel er monteret. På gearmotoren monteres akselsamlere samt rørmuffer Montage af celledoserer Celledosereren monteres i udløbstragten ved at skubbe den op i denne og spænde den fast med skruen (pos. 7, Fig. 56) Del 2 18

20 Fig. 56 Montage af celledoserer Herefter forbindes de enkelte celledoserere til gearmotortrækket ved hjælp af trækakslen. Denne trækkes gennem X antal celledoserere afhængig af afstanden mellem disse, og den ene ende føres ned til, hvor man ønsker gearmotoren placeret, hvorefter gearmotoren rettes til i højde- og længderetning. Under montage af aksel for celledosererne skal beskyttelsesrør Ø50,8mm og mufferne mellem de enkelte doserere afkortes og monteres. Det letter monteringen at spidse firkantakslen let. Monteringen bør starte fra gearmotoren og ud til siderne. For at gøre evt. servicering lettere er det vigtigt, at afstanden på beskyttelsesrøret er lig afstanden mellem de to doserere minus 100 mm. Denne afstand vil blive dækket af samlemufferne og samtidig gøre det muligt at åbne ind til samlingerne af drivakslerne. Åbningen på samlemufferne skal vende nedad, så evt. smuld og fugt kan komme ud. (Fig. 57). Fig. 57 Afkortning af beskyttelsesrør For at lette samlingen af drivakslerne bør den ene af enderne ved samling af to aksler afkortes 8-10 cm fra en celledoserer. Trækakslerne kan med fordel rejfes i enderne (Fig. 58) Del 2

21 Fig. 58 Afkortning af drivaksel NB: For at lette servicering kan det anbefales, at man afmærker, hvor samlingerne er foretaget. Under montage af celledoserer, er det vigtigt, at de enkelte doserere bliver afstivet korrekt. Dette gøres ved at afstive beskyttelsesrøret for drivakslen. Der skal være støtte for hver tredje doserer ved afstande under 75 cm - og hver anden doserer ved afstande over 75 cm. Denne afstivning kan enten foretages med vægbeslag på mur eller med vægbeslag/ montagejern på vaskemur/stiskillerum. Endelig kan der benyttes ophængningsjern for langsomudfodring, hvor andet ikke er muligt, eller dobbelt U-bøjle ved opstander for transportrør (se Fig. 59) Fig. 59 Ophængning af beskyttelsesrør Ved den ende, hvor den skal forbindes til den næste drivaksel, vippes hele enheden ind på plads, hvorefter samlemuffen for drivakslen skubbes på plads, og beskyttelsesrøret lukkes med samlemufferne. Husk at montere skruen på samlingen for drivakslen, da den ellers kan blive forskubbet under udfodring med manglende forbindelse til følge (Fig. 60) Del 2 20

22 Fig. 60 Skrue for samlemuffe Ved afslutning af geartræk benyttes en bøsning for aksel i begge ender. Selve akslen skal ligge i bøsningen (Fig. 61) for at sikre mindst muligt slid på celledosereren. Slutbøsningen skal fastgøres til inventar eller mur. Fig. 61 Bøsning for akselende Montage af nedløbsrør De enkelte nedløbsrør Ø 50,8 mm monteres i den enkelte ædeboks. De kan med fordel afskæres i en 45 vinkel forneden for at mindske risikoen for kagedannelse. Nedløbsrørene monteres enten med dobbelt U-bøjle i forværk eller med vægbeslag på væg/inventar. Når nedløbsrøret er monteret, forbindes det til celledosereren med den dertilhørende plastslange. Denne bør først monteres på celledoseren. Det kan være nødvendigt at smøre slangen med olie før montage, så montagen glider lettere. Slangen skal være så kort som mulig for at undgå, at hældningen bliver for lille, til at man opnår en sikker udfodring (min. hældning 60 (se Fig. 62) Fig. 62 Montage af slange for nedløbsrør Del 2

23 2.3 Betjening Celledosereren er som standard beregnet for uddosering til to ædepladser. Hvis der kun skal benyttes en af siderne - enten på grund af ulige antal ædepladser i en sti, eller fordi en gris må tages ud af stien - skubbes lukkeskoddet for celledosereren til den ene side (Fig. 63), hvor den holdes automatisk på plads af de små snaplåse. HUSK at stille dosereren på halv fodermængde i forhold til resten. Hvis en doserer ikke skal benyttes, lukkes skoddet på volumendosereren, hvorved der ikke kommer foder i den pågældende doserer. Fig. 63 Skod for celledoserer Del 2 22

24 2.4 Fejlfinding Konstateret fejl, årsag og udbedring af fejl Cellehjul doserer ikke ud eller kun til den ene side - Lukkeskod er helt eller delvist lukket. Stil skod i korrekt position. - Cellehjul er blokeret. Afmonter celledoserer og rengør. - Foderet hænger i volumendoserer. Rengør volumendoserer. - Gummiflapper i celledoserer er ødelagt. Skal udskiftes. Enkelte eller flere gearmotorer kører ikke - Motorværnet er slået fra. Kontroller gearmotor for evt. blokeringer på drivaksel eller brud På ledning. Motorværn resettes, og styring startes op som under opstart. Det drysser ud - Flapper skiftes Del 2

25 3. Fasefodring 3.1 Anvendelsesområde/funktionsprincip Transpork fasefodringsanlæg bruges til at udfodre op til 3 forskellige fodertyper i en foderstreng. Anlægget består således af de samme komponenter som et almindeligt udfodringsanlæg. Dog kan det enkelte foderudtag indstilles til at udfodre den ønskede fodertype, og der er monteret motoroptagerstationer/flexsnegle under siloerne. Når fodringen startes, indstilles komponentskifter til position 1. Herefter er der åbnet for alle de foderudtag, hvor fodertype 1 skal udfodres. Derpå starter trækstationen og motoroptageren under silo 1. Udfodringen kører, indtil stopføleren på rørstrengen aktiveres og via den indstillede tomkøringstid køres rørstrengen tom. Når tomkøringstiden er udløbet, skifter komponentskifteren position til næste aktive fodertype, og fodercyklus starter forfra med næste fodertype. Se beskrivelse af virkemåde og fodercyklus i manual for fasefodringsstyring. 3.2 Transportrør Ved montage af foderudtag skal man være opmærksom på, at fasefodringsskoddet skal have plads nok til at kunne flytte sig - dvs. afstand til hjørneruller og rørbærere (Fig. 64). Eventuelt kan man montere transportrørene under rørbærerne i stedet for ovenpå (Fig. 65). Der vil dog stadig være anlæg, hvor dette ikke er muligt (bl.a. visse rørfodringsautomater). Her kan man så anvende en U-bøjle nr ovenpå automatens beslag (Fig. 66). På hver side af foderudtaget monteres og fastspændes spændebånd for at forhindre, at foderudtaget forrykkes under komponentskifte. Husk at påklistre labels inden montage af spændebånd. Fig. 64 Montage af fasefodringsskod afstand til hjørneruller og rørbærere Del 2 24

26 Fig. 65 Montage af fasefodringsskod transportrør under rørbærere Fig. 66 Montage af fasefodringsskod U-bøjle og foderautomatbeslag Hullerne for foderudtag bør af hensyn til tømning af foderstrengen alle bores min. Ø38 for at sikre en effektiv aftapning, da så godt som alle udtag i teorien kan være sidste udtag for den enkelte blanding. Ved en lang rørstreng bør der ikke kunne opstå problemer ved de første udtag. 3.3 Foderskift Systemet til omskiftning mellem de enkelte foderblandinger skal opbygges som et rundtræk, der styres af en komponentskifter (Fig. 67). Komponentskifteren monteres enten på væggen eller på et transportrør, således at trækket på wiren er lige i forhold til foderskoddene. Transportrørene skal afstives, så de ikke bevæger sig, når komponentskifteren kører. Komponentskifteren kobles direkte til fodercomputeren, hvorfra den også kan betjenes manuelt. Antallet af udfodringssteder pr. komponentskifter er afhængig af opbygning af wiretræk. Komponentskifteren har en trækkraft på 2000 N, hvilket er nok til at lukke for 40 foderudtag. Ved større anlæg monteres der flere komponentskiftere Del 2

27 Fig. 67 Principskitse af staldlayout 3.4 Justering af komponentomskifter Det kan under opstart af anlægget være nødvendigt at efterjustere switchene for pos. A eller pos. C på komponentskifteren (Fig. 68). Det viser sig som regel ved, at fodringscomputeren ikke får en tilbagemelding om, at den er skiftet. Ved justering flyttes switchene 1 mm ad gangen. Ved manglende tilbagemelding fra C flyttes de i retning mod motoren, og ved manglende tilbagemelding fra A flyttes de væk fra motoren. Denne procedure bør kun foretages under opstart af anlægget. Hvis kontrolswitchene ikke bliver aktiveret inden for den indprogrammerede tid, går styringen i alarm. Før genopstart af anlægget udbedres fejlen Del 2 26

28 Öffnungsrichtung Opening direction Sens d`ouverture Åbningsretning A B C Fig. 68 Komponentomskifter Fig. 69 viser forbindelsesdiagram for kontrolswitches. Fig. 69 Forbindelsesdiagram for kontrolswitches Del 2

29 3.5 Rundtræk Ved montage af rundtræk skal man være opmærksom på, at fasefodringsskoddet skal bevæge sig mod venstre set fra siden med vingemøtrikkerne, når anlægget skifter fra neutral (blanding A) til blanding B eller C. Dette af hensyn til label for indstilling af skod. Pianotråden bør monteres, således at den er på modsatte side af fasefodringsskoddet i forhold til vingemøtrikken (se Fig. 70). Ved volumendoserere skal pianotråden for fasefodringsskoddet sidde på modsatte side af udløserarmen for ikke at komme i karambolage med denne (Fig. 71). Ligeledes skal vingemøtrikken her vende opad, hvor man med fordel kan montere den nedad ved almindelige fasefodringsudtag. NB: Husk at sætte låsemøtrik på bolten, så vingemøtrikken ikke falder af under vask. Stålrørene SKAL affedtes inden på klæbning af label. Omstilling mellem de enkelte foderblandinger foretages, når komponentskifteren står i neutral stilling, hvor fasefodringsskoddet så stilles, således at vingemøtrikken står ud for den ønskede foderblanding. Systemet skal opbygges, så der er et lige træk på fasefodringsskoddene for at mindske den nødvendige trækkraft. Wireruller skal altid monteres på væg, for at sikre stabiliteten i rundtrækket Systemet skal opbygges med pianotråd på alle lige strækninger - dvs. der må kun benyttes wire ved wirerullerne for at mindske den nødvendige efterjustering. Husk bardunstrammer på HVER række (Fig. 72). Ved montage omkring hjørnehjul og gennem vægge skal der være min. 200 mm fra hjørne/ væg til wirelås, for at wiren kan bevæge sig. Øvrige retningslinjer for opsætning af wiresystem som ved udløsersystem for volumendoserer Del 2 28

30 Fig. 70 A: Åbningsretning for wire system B: Fasefodringsskod C: Pianotråd Fig. 71 Montage af fasefodringsskod /pianotråd Fig. 72 Montage af bardunstrammer Del 2

31 3.6 Restsilo Til det resterende foder i transportrørene efter en endt fodringssekvens kan systemet forsynes med en restsilo. Denne kan enten monteres med egen flexsnegl for tømning, eller den kan monteres sammen med siloen som første indløb på siloens flexsnegl, hvor der anvendes flexsnegl til ifyldning af foderanlæg (Fig. 73). Fig. 73 Principskitse af restsilo A: Returventil B: Restsilo C: Silo D: Ende indløb flexsnegl E: Mellemindløb flexsnegl F: Indløb for foderstreng Del 2 30

32 3.7 SKIOLD returventiler Ventilerne placeres altid oven over restbeholderen. Ved udendørs montage tætnes overgange til restbeholder med silikone, og der kan med fordel anvendes regn afdækning for ventil. Transportrøret afkortes til at passe til ventilen, hvorefter denne monteres med samlemufferne. Efter endt montage understøttes ventilen korrekt med minimum et beslag pr. ventil. Det er muligt at montere switche for indikering af aktuel position (Fig. 74). Fig. 74 Principskitse af SKIOLD ventil Del 2

33 3.8 Foderventil med tilbagemelding Generelle tekniske data Den elektriske ventil med tilbagemelding fås i 2 udgaver: For rørdiameter Ø50,8mm og Ø63,5mm. Ventilen forsynes med 24 VDC. Begge versioner har den samme mekaniske konstruktion. Styringsprintet leveres med tilbagemelding ved aktivering af ventilen. Drivmotoren er forsynet med en Multi-sikring. Elektrisk ventil med tilbagemelding (7 ledere) Forsyning: Styring: U = 24 VDC U = 24 VDC I unl. = 100 ma (ubelastet) I = 15 ma I block = 800 ma (Motor blokeret) I 0 = 5 ma (Motor står stille, ventil lukket, Led lyser rødt) I 0 = 14 ma (Motor står stille, ventil åben, Led lyser grønt) t = 3 sek. (Reaktionstid åbne/lukke position) For at betjene ventilen i åben position, skal ventilen være forsynet med styringssignal i hele åbne sekvensen. Tilslutninger: Beskrivelse Farve Funktion Forsyning Grøn GND Brun 24 VDC Tilbagemelding Blå C-kontakt Grå NC Lyserød NO Styring Gul ND Hvid 24 VDC Brugsvejledning og vedligeholdelse Vigtigt: Afbryd altid strømmen før vedligeholdelse eller reparation kan foretages.stik aldrig hænder eller fingre ind i ventilen eller adskil den før strømmen er afbrudt. I løbet af de første par dage efter ibrugtagning, skal ventilens drejefunktion testes regelmæssigt. Ligeledes skal transport systemets rør kontrolleres om de stadig hænger vandret. Den elektriske ventil er ved normal drift vedligeholdelsesfri. Vigtigt: Rengør aldrig ventilen med vand under højtryk. Sprøjt heller ikke vand direkte ind i ventilens åbninger Del 2 32

34 3.8.3 Reset Multi sikringen For at beskytte drivmotoren er der indbygget en multi- sikring i kontakten. Hvis der sker en stigning i spændingen på motoren(f.eks. forårsaget af blokering af den drejende bøsning) vil multisikringen slå strømmen fra. For at resette Multi-sikringen skal strømmen afbrydes. Årsagen til blokeringen fjernes og strømmen tilsluttes igen. Ventilen vil derpå virke normalt igen: Fejlfinding Problem VENTILEN FUNGERER IKKE VENTILEN DREJER LANGSOMT OG MED STORT BESVÆR Mulig årsag Ingen strøm Kontakten er ikke tændt Der er ikke signal fra computeren Motoren er blokeret Multi-sikringen er aktiveret Forsynings-spændingen er for lav Det axiale tryk på ventilen er for stort Foder har hobet sig op Transportrør er ikke vandrette Del 2

35 3.8.5 Retningslinier for montage Vigtigt: Monter aldrig ventil imod/på en væg Monter altid ventilen på den vandrette del af transportrørene. Brug om nødvendigt et flexibelt rør mellem ventilen og udløbsrøret, således at dette kan monteres i en vinkel fra ventilen. Rørene skal monteres i og fra ventilen i en lige linje. Det er vigtigt at det axiale tryk på ventilen er så lille som muligt. Det skal sikres at transportrørene og ventilerne er monteret korrekt; dette betyder at de hænger helt frit og i en lige linje.(fig. 75) Fig. 75.Ophængning af foder ventiler Understøt 1 rørene med T-clamps 1 x rørdiameter hvor det er muligt. Hvis det ikke er muligt, kan rørene hænges op i en kæde. Hvis 2 eller flere ventiler hænges tæt sammen, skal der understøttes mellem ventilerne.(fig. 76) Del 2 34

36 Fig. 76 Understøtning af flere foderventiler Transportrørene skal saves retvinklet af og grater skal fjernes uden at skærpe røret (Fig. 77) 1.Efter savning, med grater 2.Grater fjernet forkert 3.Ikke skåret retvinklet 4. Korrekt Fig. 77 Afkortning af transportrør Monter ikke tilslutningskablet for stramt Monter aldrig kablet i selve ventilen Kontroller at tilslutningsboxene på huset er vandtætte Del 2

37 3.8.6 Tilslutningsdiagram Del 2 36

38 3.9 Montage af mellemindløb m/ restsilo Afdækningen (Fig. 78) anvendes ved dosering af pelleteret materiale. Ved dosering af granuleret materiale fjernes afdækningen, hvis der er problemer med brodannelse i siloen. Fig. 78 Montage af mellemindløb i forbindelse med restsilo Mellemindløb er svære at kontrollere kapacitetsmæssigt og kan derfor give anledning til overfyldning af snegl, hvis ikke nedenstående retningslinjer følges nøje. Der må kun monteres et mellemindløb på en snegl. Afstanden fra det første indløb til mellemindløbet må ikke overstige 3 m. Sneglens totale længde må ikke overstige 20 m, når der monteres mellemindløb. Første indløb og mellemindløbet skal monteres på linje, så sneglen får et helt lige forløb til og med mellemindløbet. Hvis mellemindløbet monteres under større silo, hvorfra der doseres piller, skal aflastningsafdækningen (pos. 1, Fig. 78) monteres for at mindske trykket på sneglen. Der skal monteres rør for indløbsregulering i mellemindløbet. Dette rør skal samtidig forhindre, at sneglen slår op i indløbet. Røret skal forbindes til reguleringsrøret i det første indløb efter nedenstående anvisning (Fig. 79). Fig. 79 Montage af reguleringsrør Længden af forbindelsesrøret skal være lig centerafstanden mellem indløbene Del 2

39 Forbindelsesrøret føres 85 mm ind i reguleringsrørene og fastgøres ved gennemboring af 8 mm stålbolt og låsemøtrik (Fig. 80). Fig. 80 Montage af forbindelsesrør i reguleringsrør For yderligere vejledning i forbindelse med montage af flexsnegle henvises til manual for flexsnegle Tilkobling fra flexsnegl til Transpork Foderindløb fra flexsnegle til foderanlæg kan aflevere i indløb fra vandret liggende snegl eller fra 45 hældning. Her skal der bruges en 30 Ø 150 bøjning, da foderet ellers vil hobe sig op i indløbet (Fig. 81) Fig. 81 Tilbehør til foderindløb fra flexsnegle Husk inspektionsrør efter sidste indløb Del 2 38

40 Ved fasefodring skal silo A altid komme først på fyldesiden. Hvor der laves en mixblanding af A og C er vist i Fig. 82. Fig. 82 Principskitse af siloplacering 3.11 Betjening og fejlfinding For vejledning i betjening og fejlfinding i forbindelse med fasefodring henvises til manualen for fasefodringsstyringen Del 2

41 4. Vedligeholdelse 4.1 Afkortning af transportwire Når anlægget sættes i drift, vil transportwiren strække sig. Strækket er størst i starten, hvor det så er nødvendigt at holde ekstra øje med wirespændingen. Trækstationen er i øvrigt forsynet med en stopkontakt, der afbryder anlægget, hvis wiren bliver for slap. Når transportwiren har forlænget sig så meget, at en afkortning er nødvendig, kan der som regel kortes flere medbringere af. Dæksel afmonteres, og med agtpågivenhed køres samleleddet frem i trækstationen. Husk derefter at afbryde strømmen ved sikkerhedsafbryderen, så anlægget ikke pludselig starter op. Strammehjulet køres frem mod drivhjulet, og herefter afmonteres samleleddet i begge wireender. Det anbefales at korte en brik af skiftevis bagved og foran samleled (se Fig. 83) da det som regel er omkring samleleddet at senere udmattelsesbrud må formodes at komme. Wireenden der skal kortes af løsnes ved pinolskruerne og trækkes ud af samleledet. Der gives et kraftigt ryk i den første medbringer for at modvirke eventuelle spændinger i wiren. Der kortes én medbringer af. Anvend samlelæren for at klippe på den rigtige position (se afsnit ). Efter der er klippet af wiren, og inden wireenderne smøres og monteres i samleren, kontrolleres det, at hjertetrådene ikke har trukket sig tilbage, så det sikres, at de monteres med ind i samleren. Se endvidere afsnit 5.12, hvor samling af transportwire er nærmere beskrevet. Husk at smøre wireenderne med wireolie, inden samleren genmonteres. Fig. 83 Afkortning af transportwire Wiren ligges igen i drivhjulet og åbne hjørnehjul genmonteres. Trækstationens dæksel monteres og wiren strammes op med passende fjederspænding. Kontroller at indikatoren er i det grønne felt Del 2 40

42 4.2 Opsyn med samleled Det er fornuftigt løbende at holde øje med samleleddet for at undgå at ødelægge transportwiren. Efter driftstimer efterspændes pinolskruerne, samtidig med at afstandene omkring samleleddet kontrolleres. Efter mange driftstimer må man forvente, at der starter et udmattelsesbrud på wiren omkring samleleddet. Det vil sige, at man en gang imellem og mindst for hver 500 driftstimer bør køre samleleddet frem i trækstationen for at kontrollere samlingen. Er der et begyndende wirebrud ved samleren, skal transportwiren kortes op som beskrevet i forrige afsnit. Derved kan man undgå, at transportwiren begynder af flosse og ødelægges på et længere stykke. 4.3 Opsyn med transportwire Det anbefales at holde øje med transportwirens tilstand og mindst kontrollere den for hver driftstimer. Begynder wiren at bære tegn på slitage - f.eks. i form af udposninger mellem medbringerne - bør den omgående skiftes. Hvis transportwiren springer ofte, er det også tid at udskifte den. Husk at i forbindelse med wireskift skal der altid enten skiftes drivhjul, eller også skal det vendes, hvis det ikke tidligere har været gjort. Ved drivhjul med løse medbringere vil det ofte være fordelagtigt også at vende eller skifte medbringerne på drivhjulet, da slidte medbringere kan have en uheldig indflydelse på levetiden på en ny wire (se punkt vedr. vending af medbringere senere i denne manual). Det er meget vigtigt at få en ny slidflade på drivhjulet for at få den rigtige deling og indgreb på hjulet. 4.4 Vedligehold på trækstation Trækstationen kræver meget lidt vedligehold, men det er naturligvis relevant at tage frontpladen af og kontrollere nogle få ting jævnligt og mindst for hver 500 driftstimer. Husk at afbryde sikkerhedsafbryderen, mens frontpladen er afmonteret. Kontroller, at strammekonsollen glider let på akslen. Smør eventuelt med lidt olie. Rens kabinettet for eventuelt støv og foder, så det ikke fordærver. Kontroller drivhjulet for slitage. Vend eller skift det, hvis det er slidt. Gearet på trækstationen er påfyldt olie ved levering, og det er ikke nødvendigt at udskifte olien. Hold dog øje med, at gearet ikke lækker olie Del 2

43 4.5 Vending af drivhjul Drivhjulet på trækstationen kan let vendes ved at afmontere brudstykket og medbringeren på enden af akslen (se pos. 1 og 2, Fig. 84). Derefter kan drivhjulet tages af, og bøsningen ved hjulets nav kan flyttes over på den anden side (se pos. 3, Fig. 84). Hjulet kan nu genmonteres. Husk at smøre akslen med lidt kobberfedt. Fig. 84 Drivhjulet kan vendes 4.6 Vending af medbringerne på drivhjul system 63,5. Med tiden kan medbringerne på drivhjulet blive slidte. De kan vendes en gang, så en ny slidflade kommer frem. Skruerne (pos.1, Fig. 85) der holder medbringerne løsnes og dernæst drejes hver enkelt medbringer (pos. 2, Fig. 85) en halv omgang, hvorefter skruerne spændes til igen. Fig. 85 Medbringerne kan vendes Del 2 42

44 4.7 Vedligehold på optagerstation Optagerstationen er udformet, så foderet ikke har tendens til at hobe sig op i optagerhuset. Det anbefales dog at rense optageren mindst for hver driftstimer, så man undgår, at gammelt foder fordærver. Hyppigheden af denne rensning afhænger meget af fodermidlet. Anvendes der f.eks. meget fedt i foderet, kan det være aktuelt at gøre det oftere. Hvis der er monteret et stenfældehjul på optageren, skal dette jævnligt og mindst for hver 500 driftstimer renses for at fungere tilfredsstillende. Frasorterede fremmedlegemer skal fjernes, så udløbet ikke tilstoppes. Nylonhjulet, der driver vibratorpladen, kontrolleres og evt. justeres. Gearet på en eventuelt motordrevet optagerstation er påfyldt olie ved levering, og det er ikke nødvendigt at udskifte olien. Hold dog øje med at gearet ikke lækker olie. 4.8 Vedligehold på hjørner Hjørnerne er monteret med levetidssmurte kuglelejer, så de ikke skal eftersmøres. Normalt er det ikke nødvendigt at vedligeholde hjørnerne, men vær opmærksom på om hjørnerne støjer under drift. Hvis et hjørne støjer, skal låget afmonteres, og det kontrolleres, om der er kørt noget i klemme, eller om hjulet eventuelt er vendt forkert. Generelt anbefales det at rense hjørnerne mindst for hver driftstimer. Det tilrådes i den forbindelse at holde øje med slitagen på hjulene, da man risikerer at slide hul på hjørnehusene, hvis hjulene ikke skiftes i tide. Sliddet er størst på de sidste hjørner inden trækstationen, så vær ekstra opmærksom her. 4.9 Efterjustering af wiretræk Når anlægget har kørt et stykke tid, kan det blive nødvendigt at efterjustere wiretrækket, fordi wirestykkerne ved udløserrullerne har strakt sig. Det observeres som regel ved, at en række ikke lukker så meget som de øvrige. Her justeres blot på den pågældende rækkes bardunstrammer Del 2

45 5. Tekniske specifikationer 5.1 Støj Når foderanlægget kører, og rørstrengen indeholder foder, virker dette støjdæmpende, således at støjniveauet vurderes til at være under 70 db. Desuden er anlægget beregnet til at fungere i en svinestald, hvor foderanlæggets bidrag til den samlede luftbårne støj er minimal. 5.2 Motorer For data vedr. motorer henvises til datablade for de enkelte komponenter samt til navnepladen på de enkelte motorer Del 2 44

46 Inkorporeringserklæring for delmaskine jvf. Maskindirektivet 2006/42/EF bilag II B Undertegnede fabrikant, og bemyndiget til udarbejdelse af den tekniske dokumentation for delmaskine og på behørig anmodning udlevere det tekniske dossier: Fabrikant: SKIOLD A/S Adresse Postnr. og by DK 9300 Sæby Tel erklærer hermed at følgende delmaskiner, udelukkende beregnet til samhørende funktion med SKIOLD TransPork, MiniPork, MultiChain, LineFeed og MiniFeed tørfodringsanlæg: Trækstation, varenr: , , , , , , , , , , , , , , , Optagerstation, varenr: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Aut. Udløser er fremstillet i overensstemmelse med: RÅDETS DIREKTIV af 17. maj 2006 (2006/42/EF) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (89/392/EØFmed senere ændringer) under særlig henvisning til direktivets bilag I om væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i forbindelse med konstruktion og fremstilling af maskiner (Maskindirektivet). Følgende harmoniserede standarder er anvendt: o o o DS/EN ISO :2003 Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 1: Grundlæggende terminologi og metodik DS/EN ISO :2003 Maskinsikkerhed - Grundlæggende begreber og generelle principper for projektering, konstruktion og udformning - Del 2: Tekniske principper. DS/EN 294:1994 Maskinsikkerhed. Fareområder og sikkerhedsafstande. Beskyttelse af hænder og arme. RÅDETS DIREKTIV af 15. december 2004 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet (2004/108/EF). (EMC-direktivet) Følgende harmoniserede standarder er anvendt: o o DS/EN :2007 Elektromagnetisk kompatibilitet. Generisk emissionsstandard. Del 1: Bolig, erhverv og let industri DS/EN :2007 Elektromagnetisk kompatibilitet. Generisk immunitetsstandard. Del 1: Bolig, erhverv og let industri RÅDETS DIREKTIV af 12. december 2006 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (2006/95/EF) (Lavspændingsdirektivet) Følgende harmoniserede standarder er anvendt: o EN /:2006 Maskinsikkerhed. Elektrisk materiel på maskiner. Del 1: Generelle krav Delmaskinerne må ikke ibrugtages før den færdige maskine, som den skal inkorporeres i, er blevet overensstemmelsesvurderet og fundet i overensstemmelse med alle relevante sundheds- og sikkerhedskrav i 2006/42/EF og andre relevante direktiver Titel: Adm. Direktør Navn: Samuel W. Andreasen Firma: SKIOLD A/S Sæby d Underskrift