At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK. Analyse og vision

Transkript

1 At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision

2 At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision

3 INDHOLD 1.0 INTRO - AT STYRKE DEN SOCIALE BALANCE I VÆREBRO PARK p KONTEKST p STYRKER OG SVAGHEDER p AT ARBEJDE MED...IDÉFORSLAG TIL FORBEDRINGER p FAKTA OM VÆREBRO PARK p EJERFORHOLD p SE VÆREBRO p BEBYGGELSEN - DEN EKSISTERENDE p STYRKER OG SVAGHEDER p AT ARBEJDE MED...IDÉFORSLAG TIL FORBEDRINGER p FRIAREALER p STYRKER OG SVAGHEDER p AT ARBEJDE MED...IDÉFORSLAG TIL FORBEDRINGER p FORBINDELSER p STYRKER OG SVAGHEDER p AT ARBEJDE MED...IDÉFORSLAG TIL FORBEDRINGER p IDÉKATALOG TIL FORBEDRINGER p ÅBNE CENTRETS FACADE OP p BOLIGBLOKKENE p ANKOMSTOMRÅDET p FUNKTIONER - PERGOLA p AKTIVERING AF INGENMANDSLAND p INFRASTRUKTUR - FORBINDE VÆREBRO BEDRE INTERNT OG MED OMVERDENEN p FORTÆTNING - NYE SKRÆNTBOLIGER p DE NYE SKRÆNTBOLIGER OG PERGOLA p 30 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 5

4 1.0 INTRO Projektet Styrket Social Balance i Værebro kommer med idéer til hvordan Værebro Parks fysiske udtryk kan løftes og dermed bidrage positivt til, at området bliver en integreret del af det omkringliggende samfund. Som første led i den proces udarbejdes en stedsanalyse af området, der kort beskriver Værebro Park ved hjælp af kort, diagrammer og registrering. Gennem stedsanalysen fremskaffes den viden, der skal bruges til den videre vurdering. Den vil således være et arbejdsredskab for den mere løsningsorienterede del af indsatsen. Idékataloget arbejder videre med udvalgte idéer fra stedsanalysen. Der arbejdes med temaerne: boligblokkene, centret, infrastruktur, fortætning, aktivering af ingenmandsland, funktioner og identitet. Idékataloget giver et bud på, hvordan idéerne kan konkretiseres på et overordnet skitseniveau. Stedsanalysen og idékataloget er udarbejdet af Byplanafdelingen, Gladsaxe Kommune, september Stedsanalysen indeholder en beskrivelse af områdets funktioner, bebyggelse, friarealer, forbindelser og kontekst samt styrker og svagheder indenfor de enkelte temaer. Den vil også give et første bud på idéer, der kan arbejdes med for at løfte det fysiske udtryk. 6 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 7

5 1 VÆREBRO PARK 5 RINGBO PLEJEHJEM - UDVIKLINGSOMRÅDE 2.0 KONTEKST 2 HILLERØD MOTORVEJEN 6 BAGSVÆRD SKOLE - UDVIKLINGSOMRÅDE 3 OVERGANGE OVER MOTORVEJEN 7 BAGSVÆRD BYPARK - UDVIKLINGSOMRÅDE 4 VILLAKVARTER Værebro Parken ligger som en selvstændig bydel omkranset af veje. Mod nord og syd er der store grønne arealer, det nordlige udlagt som boldbaner og det sydlige fredet. Mod vest ligger et villakvarter, mens der mod øst, på den anden side af Hillerød Motorvejen, findes flere byudviklingsområder, fx Ringbo, tidligere Bagsværd Skole og Bagsværd Bypark, hvor der i fremtiden vil kunne ske ændringer i anvendelser og tæthed. Længere mod øst er bymidten med Bagsværd Station. - Undersøgelse af hvordan der kan etableres bymæssige tilbud i centrets tomme lokaler. Det kunne være lektiecafé, fitness, sportsklub og cykel- og knallertværksted. 2.1 Styrker og svagheder Værebro Parken er særlig sårbar, da den ligger i udkanten af byen uden at have direkte fordele af de bymæssige tilbud. Styrken er, at grundlaget for at etablere bymæssige tilbud eksisterer og arealerne er der. 2.2 Idéforslag til forbedringer Ved en nytænkning af områdets kontekst kan der arbejdes med: - Området åbnes op mod vest og øst hvor en gennemgående gang- og cykelforbindelse kan forbinde området bedre til bymidte og villakvarter. Forbindelsen kan tænkes ind i en fremtidig udvikling af Ringbo. - Tilførelse af flere funktioner til området, som også gør det interessant for udefra kommende at færdes i området og gå igennem området. Værebro Park med kontekst. 2.0 Værebro Park med omgivelser. 8 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 9

6 3.0 FAKTA OM VÆREBRO PARK Værebro Park området er på ca. 29 ha. og omkranses af Hillerød Motorvejen, Bagsværdvej og Værebrovej. Et bredt plantebælte langs vejene understreger området som en selvstændig bydel. Selve Værebro Park bebyggelsen er fra 1967 og består af 8 boligblokke med tilhørende center og børnehuse (integrerede vuggestue og børnehave). Boligblokkene er i henholdsvis 4 og 8 etager, mens børnehusene er i 1 etage. Værebro Svømmehal og Skovbrynet Skole ligger vest for bebyggelsen. Friarealerne er generelt meget store og grønne. Boligblokkene orienterer sig mod de grønne områder. Til hver boligblok hører et lege- og opholdsareal, som varierer en anelse i udtryk og funktion. Områdets parkeringsarealer ligger bag boligblokkene. Areal: 29 ha. Ejer: Gladsaxe Almennyttige Boligselskab og Gladsaxe Kommune. Opført: 1967 Renoveret: 1993 Beboere: beboere. Boliger: boliger. Lejligheder: 1-5 værelses lejligheder pt. er alt udlejet. Erhverv: 20 erhvervslejemål. Andet: 6 institutioner, Skovbrynet Skole og Værebro Svømmehal. Meget groft kan man tale om et lagdelt område, der yderst har de store veje, dernæst beplantningsbælterne, så parkeringspladserne og til sidst boligerne og de grønne områder. Værebro Park. 3.1 Ejerforhold. gladsaxe kommune gladsaxe almennyttigt boligselskab 10 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 11

7 3.2 SE VÆREBRO PARK

8 4.0 BEBYGGELSEN villakvarter A B 8 etages boligblokke 4 etages boligblokke boligblokke børnehuse 0-6 år sfo 6-9 år fritids/ungdomsklub byggeren år år før kl år efter kl skovbrynet skole svømmehal sfo en flyttes til skolen byggeren plan om lukning pergola B boligblokke børnehuse halvtag til p-plads springvand center bibliotek A materialegård plejehjem ringbo plejehjem for demente 4.0 bebyggelsen Bebyggelsen er fra 1967 og består af 8 høje boligblokke, hvoraf de 3 blokke i 8 etager ligger forskudt for hinanden mod motorvejen, og de resterende 5 blokke i 4 etager ligger side om side vinkelret på Værebrovej. Blokkene er helt identiske i materiale og udtryk. De er opført i beton, stål og glas og inddelt i et regelmæssigt grid med lange vandrette vinduesbånd mellem de grå betonflader. Bygningerne er opført som montagebyggeri. De enkelte bygningsdele er produceret i forvejen og derefter placeret som byggeklodser i byggeriet. Repetition som princip er dels et udtryk for den tids industrielle tilgang til arkitektfaget, men også et middel til hurtig vækst i bygningsmassen og til at skabe universelle rammer for livets udfoldelse. Som resultat kan bygningerne også beskrives som ensformige og forudsigelige. I 1993 gennemgik bebyggelsen en større renovering på facader og tag. Vinduesrammerne mod øst blev beklædt med blå, grønne og røde plader. Mod vest blev altanerne lukket med mobile glaspartier. Centret fik malet søjler og flere steder blev der skabt små åbninger ud mod ankomstarealet. Centret har samme karakter som bebyggelsen, mens de små børnehuse har en helt anden skala og åbenhed. 4.1 Styrker og svagheder Bebyggelsens største styrke, men også svaghed, må være det meget markante og ensartede bygningsudtryk. Man forbinder Værebro Parken med de høje ensartede bygninger, og det er dem, som giver Værebro den genkendelige karakter. Da man i 1993 renoverede facaderne var forandringerne umiddelbart til at få øje på. De nye farver var meget markante, men der blev ikke rigtig gjort op med bebyggelsens grundlæggende problemer. 4.2 Idéforslag til forbedringer Forandringerne var kun på overfladen af facaderne. Bebyggelsens meget store skala kan der ikke ændres ved, men samspillet med omgivelserne kan ændres. Dette gælder både for boligblokke og centret. De små børnehuse fungerer som udgangspunkt fint, men vil også løbende have behov for ændringer og renoveringer. Ved en nytænkning af områdets bebyggelse kan der arbejdes med: - Åbne lette altaner mod øst som skaber spil i facaden samtidig med, at den oprindelige struktur fremstår tydelig. - Stueetager med direkte adgang til udearealerne evt i form af forhaver. Det skaber et stort tilskud til stuelejlighederne samtidig med, at bygningsfacadens flade udtryk brydes. - Friarealet mellem blokkene får en mere varieret anvendelse. Friarealerne er flere steder store og monofunktionelle, hvorfor en opdeling af arealet vil aktivere arealet på en ny måde. - Åbne centret mod ankomstpladsen og få skabt et mere udadvendt og venligt center, samtidig med at pladsen aktiveres og får en funktion. - Overgangen mellem inde og ude gøres mere flydende. - Etabler en bibliotekscafé som træder ud af rummet og indtager pladsen. -Synliggør centrets udadvendte funktioner. 14 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 15

9 5.0 FRIAREALER græs/grønne områder legepladser eksisterende bebyggelse eksisterende træer 5.0 Friarealer Værebro Parken har store, gode og velholdte udearealer, som domineres af udstrakte plæner og store træer. Fra boligerne er der frit udsyn til det grønne. I midten af området har udearealerne nogle steder parklignende karakter og store terrænforskelle, mens det mellem boligerne er anderledes udnyttet med flade legearealer. Omkring børnehusene og ungdomsklubben opleves der en hyggelig og intim karakter. Bebyggelsen er her lav og uderummene små og overskuelige. Uderummene mellem blokkene mod Værebrovej opleves derimod anderledes. De er større, matcher blokkenes skala, og virker derfor også lidt uoverskuelige. Udnyttelsen af disse arealer er meget ens, og generelt findes der mellem blokkene mange legepladser, der umiddelbart synes at henvende sig til den samme aldersgruppe. Samlet set er udearealerne, ligesom bebyggelsen, store i skala. Nogle steder er funktionen klar og området indrettet dertil, fx boldbanerne og institutionslegepladserne. Andre steder findes der arealer, hvor tilhørsforholdet er uklart og indretningen mangelfuld. Det gælder især hele ankomstarealet ved centret og de støjplagede overskudsarealer ved vejene. Flere steder i bebyggelsen ses der fine detaljeringer i belægningen, hvor særlige overgange og funktioner er markeret. 5.1 Styrker og svagheder Værebro Park har nogle enestående friarealer. Den parklignende karakter og store terrænforskelle er kvaliteter, der bør styrkes. 16 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision I dag er legepladser til de mindre børn fordelt i bebyggelsen, men aktivitetsmulighederne bør udvides, så de i højere grad også omfatter tilbud til unge og ældre. Den mere intime og hyggelige stemning der opleves mellem børnehusene savnes på friarealerne mellem blokkene mod Værebrovej. 5.2 Idéforslag til forbedringer Mens det er bygningerne, der giver bydelen den genkendelige karakter, er det i rummene mellem husene, der kan skabes variation og plads til forskellighed i bydelen. Med de enestående friarealer er det oplagt med forholdsvis enkle midler at skabe en stærk grøn identitet og endnu bedre uderum. Ved nytænkning af områdets friarealer kan der arbejdes med: - Aktivitetsmuligheder udvides, så de også omfatter tilbud til unge og ældre. - Grønne arealer, belægninger, legepladser og parkeringspladser omdefineres til fremtidig brug. Dette kunne være dyrkningshaver, sansehaver, væksthus med mere. - Ny bebyggelse, fortætning af området. - Stueetager med direkte adgang til udearealerne. Dermed får arealerne mellem blokkene en anden karakter. Arealet er stort og kan godt tåle en opdeling. - Skrænten langs pergolaen aktiveres i stedet for at være gemt bag beplantning. - Basketbanen ved motorvejen flyttes ind i området. Det er en aktivitet, der skaber liv og tryghed tæt ved boligerne. - Tilhørsforhold til ankomstareal og overskudsarealer mod vejene ved nytænkning af funktion og indretning. At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 17

10 6.0 FORBINDELSER A 220 p-pladser B 90 p-pladser C 50 p-pladser eksisterende p-pladser eksisterende bebyggelse stier veje blindeveje C pergola til skovbrynet station værebrovej/ forbindelsesvej A hillerødmotorvej vadstrupvej til bagsværd station 6.0 Forbindelser Værebro Parken omkranses af Hillerød Motorvej, Bagsværdvej og Værebrovej. Der er dog kun adgang til området fra Værebrovej og ned langs enten en stikvej parallel med motorvejen eller indkørsel ved centret. Al trafikbetjening sker på bagsiden af bebyggelsen, hvor også samtlige parkeringspladser er anlagt. Det indre af bebyggelsen er således bilfrit område. Området er dårligt koblet op til bymidten og de omkringliggende områder. Mod øst ligger Hillerødmotorvejen som en barriere mod bymidten. Mod nord er Bagsværdvej og mod syd ligger Værebrovej og grønne fredede arealer. Mod vest er området også lukket af, idet en blind vej udgør en skarp adskillelse mellem villakvarteret og Værebro Park området. Forbindelserne i selve området udgøres af et fint stinet, som kobler de enkelte funktioner sammen. Der findes mange fartstoppere og forhindringer, som synes unødvendige. Nogle af forbindelserne er heller ikke helt klare og entydige. Det gælder blandt andet forbindelsen fra svømmehallen til boligblokkene. Generelt virker de store asfalterede parkeringsarealer bag boligblokkene overdimensionerede, ligesom også parkeringsarealet ved centret virker for stort. 6.1 Styrker og svagheder Områdets største svaghed er den isolerede beliggenhed midt mellem tre trafikerede veje og den deraf følgende dårlige opkobling til de omkransende områder. Der er således ingen udefrakommende som kører, cykler eller går igennem bebyggelsen. Styrken ved områdets trafikstruktur er trafiksikkerheden. Bløde trafikkanter adskilles fra hårde, og børnene kan bevæge sig sikkert via interne stisystemer fra bolig til skole. Al parkering er tilvejebragt på terræn og fylder således meget af området. Parkeringsarealerne er generelt store og virker overdimensionerede. 6.2 Idéforslag til forbedringer Ved en nytænkning af områdets forbindelser kan der arbejdes med: - Værebro Parken forbindes bedre til de omkringliggende områder. Mod vest kan villakvarterets blinde vej evt. forlænges i en bred gang- og cykelforbindelse som forsætter ned til pergolaen. - Pergolaen gøres bredere og mere venlig ved at åbne op mod skrænten mod nord. Forbindelsen kan enten fortsætte over/under motorvejen eller ende i en nyindrettet ankomstplads ved centret. - Dele af de store parkeringsarealer omdannes med nye funktioner som er i overenstemmelse med beliggenheden tæt på trafikerede veje. Det kan være store solcelleparker eller frugtplantager. B ankomstområde/ busholdeplads værebrovej 18 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 19

11 7.0 IDÉKATALOG Foto: Værebro Park - lukket centerfacade. - Centret åbnes op mod ankomstpladsen. De lukkede fag erstattes af store glaspartier, så funktionen indvendig er tydelig. - Der etableres udadvendte anvendelser, hvor nogle træder ud på pladsen og skaber liv og tryghed. 7.1 Collage: Forslag til ny centerfacade.

12 7.2 BOLIGBLOKKENE 7.3 ANKOMSTOMRÅDE - De 8 etagers blokke forsynes mod øst med altansvalegange i et mønster, der bryder med bygningens stramme orden. Den store flade facade tilføres dybde og liv. Lejlighederne tilføres ekstra udeareal. - Ankomstpladsen bearbejdes så arealernes brug er klart defineret. Som det ser ud i dag er der for mange tomme p-pladser og ingen klarhed over fortorve og stier for gående og cyklister. - De 4 etages blokke åbnes op i stueetage mod vest. Der opstår små semiprivate forhaver, som et stort tilskud til stuelejlighederne. Samtidig opblødes det store friareal mellem blokkene. Værebro Park - 8 etager østvendt facade. - Mod boligblokkene bibeholdes parkeringspladserne, cykel og gangforbindelsen føres ud på Værebrovej. Tættest mod centret vil et befæstet areal udgøre centrets forareal og i midten strækker et nyt grønt bystrøg sig langs centret og trækker Værebros bakke mod nord med sig og danner mindre bakker og dale i det nye grønne bystrøg. Planskitse over ankomstområde som det ser ud i dag. Skravering viser p-plads områderne. 7.2 Forslag til ny facade med altaner. 7.3 Forslag til nyt ankomstområde med udnyttelse af det lange stræk bl.a. ved at placere p-pladser langs boligblokkens kant og det nye grønne bystrøg langs centerfacaden gøres muligt. 22 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 23

13 7.4 FUNKTIONER PERGOLA 7.5 AKTIVERING AF INGENMANDSLAND - Institutionen Holmegården tættest mod centret lukker, og en ny funktion skal forstærke center og ankomstplads. For eksempel boliger i 2 etager, som kan udgøre et pejlemærke i ankomstområdet, og skabe ny visuel identitet. - Arealers brug og tilhørsforhold tydeliggøres. - Område grænsende op til støjplaget motorvej kan anvendes til solcelle farm. - Søen ved svømmehallen åbnes op og omdannes til rekreativt opholdssted. - Helheden af fællesarealer og bygninger er afgørende for den status, som bebyggelsen har generelt og i lokalsamfundet og for beboernes ansvarlighed overfor bebyggelsen. - En grøn stærk identitet. Eksempelvis minibondegård, solcellepark, frugtplantager, havelodder med mere. - Det kan også overvejes om børnehusene skal spredes ud i hele skoledistriktet og området med børnehusene skal tænkes anderledes. Eksisterende tillukket pergola. Byggerens dyr. Eksisterende stiforbindelse og svømmehallens facade. Eksisterende stiforbindelse fra skolen til pergolaen. Forslag til friluftsbad. Eksisterende bebyggelse Pergolaens rum 4 meter Cykelsti 2 meter Forhave for boliger Nyt byggeri - skrænt boliger Forslag til solcellefarm. Forslag til skræntboligbebyggelse og bredere pergola med cykelsti. Snit b-b 24 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 25

14 7.6 INFRASTRUKTUR - Pergolaen omdannes til en bredere cykel og gangforbindelse fra villakvarteret til centrets forplads og ankomstpladsen. - Forhindringer, fartbremsere og lignende fjernes. - Behovet for en seperat gang og cykelforbindelse over motorvejen bør undersøges. Eventuelt i forbindelse med byuvikling øst for motorvejen. Plantegning: Pergolaen åbnes op, gøres bredere, får en cykelsti og kobles til villakvarter mod vest og motorvejen mod øst. 26 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 27

15 Forslag til skræntboliger langs pergolaen. 7.7 FORTÆTNING Eksisterende bebyggelse Pergolaens rum 4 meter Cykelsti 2 meter Forhave for boliger Nyt byggeri - skrænt boliger - Skrænten kan være en oplagt strækning at fortætte med eksempelvis boliger, der mod vest vender ud til det store grønne område og mod øst pergolaen og 4 etages boligblokke. - Den nye skræntboligbebyggelse på 2 etager vil udgøre en mellemskala mellem de høje boligblokke og de lave børnehuse. - Institutionen tættest mod centret lukker og erstattes af boliger. Forslag til skræntboligbebyggelse og bredere pergola med cykelsti. - Snit b-b Forslag til skræntboligbebyggelse. - Snit a-a 28 At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision At styrke den sociale balance i VÆREBRO PARK Analyse og Vision 29

16 Collage: Den nye skræntbebyggelse og den åbne, bredere pergola med cykelsti.