Energinet.dk. Juli FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg"

Transkript

1 Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

2 PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af asm/hhh Kontrolleret af nba Godkendt af asm NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: E: 8000 Aarhus C

3 INDHOLD 1 Baggrund Formål Opbygning af Regneark Indledning A. Tørstof og gaspotentiale Husdyrgødning Energiafgrøder Organiske restprodukter Organiske husholdningsaffald B. Forudsætninger Biomasse Priser (omkostninger) Priser (indtægter) Tekniske forudsætninger Økonomiske forudsætninger C. Investering Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Fælles bioasanlæg tons biomasse pr. år Øvrige poster der eventuelt indgår i investering D. Driftsomkostninger Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år...11 Faktaark Biogas - notat

4 1 BAGGRUND Ved bioforgasning af 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark inden 2020 skal der med den nuværende husdyrproduktion etableres ny kapacitet svarende til ca. 50 nye biogasanlæg, som hver behandler ca tons biomasse per dag. En del af kapaciteten kan etableres ved udvidelse af en række af de 22 eksisterende fælles biogasanlæg, men der må forventes et væsentligt antal nyanlæg. Langt de fleste af de eksisterende fælles biogasanlæg er hel eller delvist finansierede ved kommunegaranti og lån i Kommune Kredit. For at opnå kommunegaranti skal biogasanlægget primært levere energi til kommunens borgere. Biogasanlæg, der ønsker en kommunegaranti, skal gennem en kommunal vurdering i forbindelse med ansøgning om kommunegaranti. Kommunerne har således behov for at kunne vurdere det materiale, som fremsendes af bygherren og de forudsætninger, der ligger til grund for økonomiberegningerne. 2 FORMÅL Formålet med et faktaark er at angive nogle typiske intervaller for en række forskellige parametre, der kan anvendes i forbindelse med en økonomisk vurdering af husdyrgødningsbaserede biogasprojekter. Dette notat er en introduktion til Faktaarket (regneark) med nøgletallene for biogasproduktion, investering og driftsøkonomi. Regnearket omfatter en liste med tørstof og gaspotentialer for forskellige biomasser og indikative priser (2011 priser) for investeringen og driftsomkostninger for 3 størrelser standardbiogasanlæg, der kan benyttes som reference ved vurdering af konkrete projekter. Opbygningen af et konkret biogasanlæg vil være påvirket af de eksakte biomasser, som er til rådighed på den givne lokalitet. Der er derfor beskrevet en række yderligere anlægskomponenter, som vil kunne indgå i biogasanlægget men som ikke er inkluderet i standardbiogasanlægget. Faktaarket er afgrænset til selve biogasproduktionen (fra afhentning af biomasse til gassen er produceret) og omfatter således ikke selve gasanvendelsen eller salg. 3 OPBYGNING AF REGNEARK Der er taget udgangspunkt i 3 størrelser biogasanlæg: 1

5 Gård biogasanlæg m 3 procestank svarende til: o tons/år konventionelt biogasanlæg (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) o tons/år økologisk biogasanlæg (fx 50 pct. husdyrgødning og 50 pct. energiafgrøder) Biogas Fællesanlæg tons/år (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) Biogas Fællesanlæg tons/år (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) Der er taget udgangspunkt i dansk biogasteknologi, hvor biogasanlægget primært behandler husdyrgødning sammen med andre restprodukter i en blanding på op til pct. tørstof, med en opholdstid i den primære proces på ca. 25 dage ved en proces-temperatur på 38 C eller ca. 17 dage ved 53 C. Endvidere 10 dage i efterlagertank (sekundære proces) ved optil 38 C. Grænsen for tørstofprocenten er bestemt af indfødningssystem, opholdstid i proces-, efterlagertanken og omrøringsstystem. Øges den gennemsnitlige tørstofmængde til mere end pct., vil det være nødvendigt at vurdere, om dette vil influere på opholdstiden i procestanken (og dermed dens størrelse), da højtørstof biomasser ofte kræver en længere opholdstid. I Tyskland, hvor det primært er majsensilage, der anvendes til biogasproduktion, er opholdstiden typisk mellem dage ved en procestemperatur omkring 40 C. Faktaarket omfatter 6 faner: Indledning Gaspotentiale og tørstof Forudsætninger Investeringer Driftsudgifter, finasiering og balance Kilder: Tørstof og Gaspotentiale I fanen driftsudgifter opsummeres tillige nøgletallene for biogasanlægget. 2

6 3.1 Indledning Det første regneark Indledning beskriver i korte vendinger formål og opbygning af de øvrige ark samt forklarer brugen af skriftfarve i arket B. Forudsætninger (røde tal - forudsætninger der kan ændres, grønne tal - forudsætninger der ikke kan ændres, blå tal - mellemregningsresultater, sorte tal - resultater) 3.2 A. Tørstof og gaspotentiale I arket A. Tørstof og Gaspotentiale er der indsat detailoplysning, som kommentar til cellen (celler med rød trekant i øverste højre hjørne har en kommentar indsat, der vises når cursoren placeres over cellen) Husdyrgødning Der udnyttes i dag kun ca. 5 pct. af husdyrgødningen til biogasproduktion i Danmark. Der er således et stort uudnyttet potentiale for biogasproduktion. I Figur 1 ses det samlede biogaspotentiale i Danmark fra husdyrgødning. Figur 1. Potentiale for energiproduktion fra husdyrgødning i alt ca. 24 PJ og ca. 22 PJ afsat i stald. Kilde: Henrik B. Møller, Århus Universitet, publiceret i: Forskning i Bioenergi, nr. 36 juni Husdyrgødningens karakteristika som tørstof (TS), omsætteligt tørstof (Volatile Solids, VS) og gaspotentiale afhænger af en række faktorer: Typer af husdyrgødning (gylle, dybstrøelse, staldgødning/ajle afhængig af staldsystemet) Fodringseffektivitet og mængde (god foderudnyttelse i husdyret giver mindre gaspotentiale i husdyrgødningen og omvendt) 3

7 Vandforbrug og evt. vandspild i forbindelse med drikkevand og rengøring i stalden Brug af strøelse i stalden (halm, sand, savsmuld mv.) Sand er ikke gavnligt i biogasanlægget og bør undgås I faktaarket er der med hensyn til tørstof så vidt muligt taget udgangspunkt i data fra praksis, det vil sig data fra gylle, der modtages på eksisterende biogasanlæg. Alternativt er der anvendt Normtal for husdyrgødning Tørstofindholdet i Normtal for husdyrgødning ligger i den høje ende i forhold til praksis, men ved øget fokus og evt. bonus-straf-system for tørstofindhold, bør det være muligt over tid at opnå højere tørstof i gylle end tilfældet er i dag i praksis. For eksempel er der væsentligt mere tørstof i gylle i Holland end i Danmark. I Holland har det i mange år ofte været nødvendigt at køre gylle over store afstande og der har derfor været et meget stort incitament til at reducere vandmængden i gylle og dermed øge tørstof. Henvisning til kilder for tørstof er angivet i kolonne U. Gaspotentialet er baseret på forskellige kilder. Henvisning til kilden er angivet i kolonne T. Gaspotentialet vil i praksis variere, men de angivne tal er gennemsnitstal. Gylle er den helt overvejende husdyrgødningsfraktion i Danmark og omkring 75 pct. af husdyrgødningen i Danmark forlader staldene i form af gylle, mens ca. 15 pct. er i form af dybstrøelse, og de resterende 10 pct. er i form af fast gødning, ajle mv. Ca. 2/3 af al gødning fra kvæg og over 90 pct. af al gødning fra svin håndteres som gylle 2. Gasproduktionen for ajle, staldgødning og dybstrøelse er derfor behæftet med større usikkerhed, da man stort set ikke anvender disse fraktioner til biogasproduktion i Danmark. Der er ved miljøgodkendelse af landbrug blev sat skrappere krav til udledning af ammoniak fra stalde, især ved udvidelse eller etablering af nye stalde i kvælstoffølsomme områder. Fremover kan der blive stillet krav om evt. forsuring af gylle af hensyn til ammoniakudledningen. Forsuret gylle kan kun i meget begrænset omfang anvendes til bioforgasning (maksimalt op til 20 pct. af input), og vil medfører ekstra omkostninger til svovlrensning, da det indeholder store mængder af svovl. Gaspotentialet for separeret husdyrgødning er opgivet som på baggrund af de erfaringer der er opnået fra Biokraft på Bornholm og Morsø Biogasanlæg på Mors, hvilket kun er indikative tal, da der også tilføres andre biomasser. 1 Kilde: og_miljoe/normtal/ 2 Kilde: Landbrug og Fødvarer: 4

8 Vurdering af gaspotentialet ved hjælp af batch forsøg indikere væsentlig højre gasproduktion, men dette er endnu ikke set realiseret i praksis Energiafgrøder Der anvendes i dag kun begrænsede mængder energiafgrøder i biogasproduktionen i Danmark. I Tyskland anvendes næsten udelukkende energiafgrøder til biogasproduktion og der er i dag ca primært gård biogasanlæg i drift i Tyskland. Oplysninger for TS, VS og gaspotentiale for energiafgrøder, er så vidt mulig bygget på danske og alternativt tyske kilder. Karakteristika for tørstof og gaspotentiale vil afhænge af følgende parametre: Høsttidspunkt (da dette har indflydelse på sammensætning, vand, fedt, sukker og olieindhold) Jordbundsforhold Vejrforhold i vækst/høstsæson I faktaarket er der taget udgangspunkt i gennemsnitsdata baseret på forskellige kilder. Kilden er angivet i cellekommentaren og/eller findes kildehenvisningen i kolonne U. Gaspotentialet er opgivet uden forbehandling af biomassen. Der gøres forskellige tiltag/forsøg på at finde rentable metoder til termisk, kemiske og mekaniske forbehandling af energiafgrøderne, for at frigive de ca. 50 pct. af gaspotentialet, der ikke udnyttes i dag Organiske restprodukter På de eksisterende fælles biogasanlæg i Danmark anvendes op til 25 pct. organiske restprodukter, målt på tørstofindhold, primært i form af industrielle restprodukter, såsom mavetarmindhold fra slagterier, valle fra mejerier mv. Anvendelse af restprodukter til biogasproduktion er oftest kun relevant, hvis ikke restproduktet kan udnyttes til fx foder eller bi-produkter, da biogas i Danmark har en lav værdi i forhold til fødevarer, foder og brændstof. Endvidere skal restproduktet kunne recirkuleres som gødning og skal derfor overholde kravene i slambekendtgørelsen med hensyn tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De eksisterende biogasanlæg udnytter stort set alle de industrielle restprodukter, der er til rådighed i dag i Danmark, og der er således ofte kun få eller ingen restprodukter til rådighed for nye biogasprojekter. Restprodukternes tørstof og gaspotentiale er påvirket af: Råvarer i produktionen Fremstillingsprocessen 5

9 Data for restprodukter er således kun retningsgivende, da der kan være variation af karakteristika for samme type restprodukt fra forskellige producenter. I faktaarket er der angivet erfaringsdata indsamlet af Danmarks Tekniske Universitet. Endvidere henvises til fx tyske kilder som Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft e.v. (KTBL). Man skal dog være opmærksom på, at disse værdier er baseret på tyske erfaringer og anlægsopbygning (lang opholdstid etc.) Organiske husholdningsaffald Organisk husholdningsaffald bliver i Danmark næsten ikke udnyttet til biogasproduktion. Der var frem til forsøg i flere store byer med kildesortering, forbehandling og anvendelse af den organiske fraktion fra husholdninger til biogasproduktion. Der blev dog ikke gennemført et nationalt krav om kildesorteret indsamling og flere projekter stoppede herefter. Der er kommet fornyet fokus på organisk husholdningsaffald både energi- og næringsstofmæssigt, da biogas giver mulighed for at recirkulerer især fossil fosfor i affaldet. Ved forbrænding af affaldet går fosforen tabt. I faktaarket er der listet tørstof og gaspotentialer fra tidligere forsøgsprojekter samt de sidst nye forsøgsresultater fra DONG s Renescience projekt samt en nyere svensk forbehandling. 3.3 B. Forudsætninger Biomasse Mængderne af biomasse, der indgår i scenarierne fordelt på gylle og andet. De totale mængder kan ikke ændres, da investeringerne bygger på disse mængder. Den foreslåede fordeling mellem gylle og anden biomasse på 90/10 pct. kan ændres inden for følgende grænser: Mindst 80 pct. gylle og max 20 pct. anden biomasse, hvis tungt omsætteligt anden biomasse fx er majsensilage 75 pct. gylle og 25 pct. anden biomasse, hvis let omsætteligt anden biomasse er fx roer eller organiske restprodukter. Ved økologiske gårdanlæg er fordelingen 50 pct. gylle og 50 pct. andet Priser (omkostninger) Alle priser er 2011 niveau eksklusiv moms. Energiafgrøder købes af biogasanlægget på markedsvilkår (evt. via flerårige kontrakter). I Sønderjylland sælges ca ha majsensilage til Nordtyskland til en gennemsnitlig pris på ca. 250 kr./tons løbende leveret på biogasanlæg i Nordtyskland. 6

10 Der er anvendt omkostninger til el, forbrugsstoffer svarende til den pris biogasanlægget betaler, baseret på årsregnskabet på en række fælles biogasanlæg. Omkostninger til løn og vagtordning (på skift mellem personalet på biogasanlægget), er ligeledes baseret på gennemsnitlige lønninger, der betales på eksisterende biogasanlæg. For gårdbiogasanlægget er lønudgiften skønnet til kr./år inkl. vagtordning baseret på oplysning fra gårdbiogasanlægs leverandør. Vedligeholdelse og reinvesteringer på fælles biogasanlæg er skønnet til 4 pct. af investeringen, da der er stor slitage på komponenter som pumper, omrører mv. Endvidere vil der være behov for udskiftning af diverse instrumenter, der sikrer at anlægget er fuldautomatisk. Det afsatte beløb sikrer, at anlægget stadig vil kunne køre i år 20. For gård biogasanlægget er vedligehold skønnet til kr./år svarende til 1 pct. af investeringen baseret på oplysning fra gård biogasanlægs leverandør, og begrundet i biogasanlæggets mere simple opbygning. Priser for transport af biomasse på 25 kr./tons er indhentet fra vognmandsfirma, hvor gyllen afhentes indenfor en 10 km radius fra biogasanlægget og der køres i 12 timer pr. dag (06-18) på hverdage. Prisen inkluderer løn til chauffør, brændstof, afskrivning af lastbiler og trailer, vedligeholdelse, erstatningsbil ved reparation mv. Omkostningen er stærkt afhængige af den gennemsnitlige afstand mellem biogasanlæg og de landmænd, der er tilsluttet biogasanlægget, hastighed der kan køres på vejene mellem landmænd og biogasanlæg, forholdene på gården (hvor nemt er det at komme til fortanken, hvor gyllen afhentes) og mængde af afgasset biomasse, der skal udbringes til tredje part (fx planteavler) eller i decentral lagertank. Ved et lidt mindre biogasanlæg på tons/år vil omkostninger til transport ofte være mindre (fx 22 kr./tons) end ved større anlæg (er ikke indregnet i eksemplet), da der er en mulighed for, at der er en mindre gennemsnitlig afstand mellem landmænd og biogasanlæg, men det afhænger af de lokale forhold som beskrevet ovenfor. Der er ikke beregnet transportomkostninger til gylle på gårdbiogasanlæg, da det formodes pumpet fra forlagertank til procestank. Omkostninger til: forsikring, bestyrelse, revision, gødningsadministration og kontor og øvrige administration er vurderet på baggrund af udgifter fra eksisterende biogasanlæg. For gårdanlægget er disse udgifter skønnet Priser (indtægter) På langt de fleste eksisterende biogasanlæg behandler biogasanlægget husdyrgødningen og returnerer nogenlunde samme mængde afgasset gylle tilbage til landmanden, uden at landmanden betaler for behandlingen. Biogasanlægget låner således gyllen hos landmanden. Hvis landmanden ikke 7

11 kan modtage samme mængde gylle retur, kan der være tilknyttet en betaling for denne mængde, da biogasanlægget sørger for at afsætte den overskydende mængde afgassede biomasse fx til planteavlere i området. For nye biogasprojekter vil det være meget forskelligt om der er indregnet betaling for den behandlede husdyrgødningsmængde. Et evt. behandlingsgebyr vil typisk ligge på mellem 0-15 kr./tons afhængig af en række lokale faktorer. De eksisterende biogasanlæg modtager betaling for den mængde industrielle organiske restprodukter, der behandles, ofte aftalt i kontrakter af 1-5 års varighed. Betalingen vil være afhængig af den lokale konkurrence, gaspotentialet og evt. alternative afsætningsmuligheder (direkte afsætning til landbrug, komposteringsanlæg mv.). Organisk husholdningsaffald vil efter forbehandling, der sikre frasortering af uorganiske komponenter (fejlsorteringer), også kunne udnyttes i biogasanlæg. Biogas består primært af gasarten metan (ligesom naturgas) og værdien af biogassen, er ved fortrængning af naturgas derfor påvirket af prisudviklingen på naturgas. Energistyrelsen fremskriver prisudviklingen for energi 20 år frem (herunder også naturgas). Den seneste fremskrivning fra april 2011 er oplyst i 2009-priser og er derfor fremskrevet til 2011-priser for årene 2020 til Frem til 2020 vil tilskuddet på 26 kr./gj blive op- eller nedreguleret i forhold til en naturgaspris på 53,20 kr./gj Tekniske forudsætninger Elforbruget pr. tons biomasse er baseret på erfaringer fra eksisterende biogasanlæg samt de valgte anlægskomponenter, der er medtaget. Personale er vurderet som det minimum personale, der er nødvendig for at anlægget kan være i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Virkningsgraden til kedel til procesopvarmning er vurderet til 85 pct. Størrelsen af kedlen er vurderet på baggrund af et nettobehov for en opvarmning af biomassen på 15 C både ved meso- og termofil proces Økonomiske forudsætninger Biogasanlægget er forudsat finansieret med annuitetslån over 20 år med 6 pct. i rente. Anlægstilskuddet er beregnet af de tilskudsberettigede udgifter. De tilskudsberettigede udgifter er udvalgt på baggrund af vejledningen: Investering i biogasanlæg om tilskud til projekter vedrørende investeringer i anlæg til fremstilling af biogas, september 2010, der er den seneste ansøgningsrude. Rente, lånets løbetid og tilskudsprocenten kan ændres i forudsætningsarket. 3.4 C. Investering Fælles for de 3 anlægsstørrelser er, at der er indhentet priser på nøglekomponenter ved forskellige leverandører. 8

12 Procesvarmen er forudsat produceret ved hjælp af en dual-fuelkedel til biogas/olie. Kedlen etableres ofte på biogasanlægget, selvom der også etableres motorgeneratoranlæg, da kedlen anvendes ved opstart af biogasanlæg og som back up ved service af motorgeneratoranlægget. Anlæggene er bestykket, således at de er fuldautomatiske. Gårdbiogasanlægget deler personale med den øvrige drift på gården. Fælles biogasanlæggene er kun bemandede i dagtimerne på hverdage, men med døgntilkaldevagt Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Biogasgårdanlægget kan med den valgte bestykning både fungere som et konventionelt biogasanlæg og et økologisk biogasanlæg. I det økologiske anlæg har biomassen dobbelt så lang opholdstid (50 dage), da der forventes mindst 50 pct. af højtørstof biomasser i form af grøngødning (fx kløvergræs) og energiafgrøder. Den årlige mængde biomasse, der kan behandles i et konventionelt biogasanlæg med den reaktor på m 3 er tons (10-20 pct. energiafgrøder) og samme anlæg vil kunne behandle tons biomasse, hvis ca. 50 pct. af input er energiafgrøder (70/35 tons pr. dag). Der er taget udgangspunkt i et biogasgårdanlæg med en procestemperatur på ca. 38 C (mesofilt). Miljøgodkendelsen forudsættes indarbejdet i den gældende miljøgodkendelse for ejendommen Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Fælles biogasanlægget kan med den valgte bestykning håndtere ca. 550 tons pr. dag. Indretning og valg af bestykning tager hensyn til, at anlægget skal kunne godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens krav for forurenende virksomheder (listevirksomheder) 3. Indretning og bestykning tager også hensyn til biproduktforordningens 4 krav mht. zoneopdeling og at der opnås tilstrækkelig reduktion af patogener. Det forventes, at anlægget lagrer mindre end 10 tons biogas og derfor ikke skal godkendes efter risikobekendtgørelsens bestemmelser, men godkendes af den lokale brandmyndighed 5 med hensyn til indretning og drift. Projekteringsudgifter er inkluderet i de enkelte poster. Projektering udgør ca pct. af de forskellige anlægskomponenter. 3 Bek nr (13/12/2006). Virksomhedskategori 213: Anlæg for oplagring, omlastning, opbearbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg, og biogasanlæg med kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover. 4 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter). 5 BEK nr 1444 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser 9

13 Der er taget udgangspunkt i, at procestemperaturen er 53 C (termofilt) med 17 dages opholdstid Fælles bioasanlæg tons biomasse pr. år Biogas fællesanlægget kan med den valgte bestykning håndtere ca tons pr. dag. Forudsætninger for indretning er i øvrigt som for anlægget til tons biomasse pr. år Øvrige poster der eventuelt indgår i investering Øvrige poster der kan indgå på et biogasanlæg: 1a Ensilageplads 2a Brovægt til transportkøretøjer 3a Selvstændigt gaslager 4a Biogas-kraftvarmemotor inkl. skorstensafkast 5a Bygning til kraftvarmemotor 6a Nødkøler ifm. kraftvarmemotor 7a Transformatorstation for salg af elektricitet til offentligt el-net 8a Varmeakkumuleringstank ifm. Kraftvarmemotor 9a Gasfakkel / nødfakkel 10a Anlæg for tørring / køling af gas 11a Transmissionsledning for gas (biogas eller opgraderet gas) 12a Transmissionsledning for fjernvarme 13a Transmissionsledning for rågylle 14a Transmissionsledning for afgasset biomasse 15a Biogasopgradering (CO 2 fjernelse) 16a Net-injektion, odorisering, fjernelse af metan-rest CO 2 -rejekt. Lugtbehandling, rørinstallation, skorsten, bygning 17a fx kemisk eller biologisk lugtfjernelse (biogasgårdanlæg)" 18a Udstyr for gylleseparering / Dekantercentrifuge 19a Lager/bygning for fraseparerede gyllefibre 3.5 D. Driftsomkostninger og balance Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Driftsudgifterne for et biogasgårdanlæg er primært baseret på oplysninger fra anlægsleverandør (Lundsby Bioenergi A/S) med hensyn til elforbrug, forbrugsstoffer, vedligeholdelse og lønomkostninger. Biogasgårdanlægget adskiller sig fra fælles biogasanlæg ved en mere simpel opbygning og lavere belastning af udstyret, og dermed færre omkostninger til vedligeholdelse. 10

14 Driftsudgifter til forsikring, revision og administration er vurderet, da disse beløb typisk vil være en del af driften af den øvrige ejendom Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Driftsudgifterne for fælles biogasanlægget er baseret på årsregnskaber fra flere af de større eksisterende fælles biogasanlæg, samt tilbud fra vognmand mht. transportudgifterne. Driftsudgifter på et fælles biogasanlæg er typisk er 2-3 gange større end udgifterne til finansiering af biogasanlægget. De største enkeltposter i driftsudgifter er omkostninger til ind-ud transport af biomasse, evt. energiafgrøder, løn og el. Transport udgør pct. af driftsomkostningerne for et fælles biogasanlæg (afhængig af den evt. indkøbte mængde energiafgrøder). Det er derfor af stor betydning for driftsøkonomien, at omkostningen til transport ikke undervurderes. Som beskrevet i så er det i dette notat valgt at basere transportomkostningerne på en pris indhentet ved en vognmand, da investering i egen vognpark og bemanding til samme giver en række usikkerheder mht. fx erstatningsbiler ved reparation, vikarer ved sygdom mv. Alle disse udgifter er dækket ved udlicitering af opgaven til en vognmand. Omkostninger til energiafgrøder vil kunne variere lokalt, men er baseret på den pris som Sønderjyske landmænd opnår ved salg til Tyskland, da det pt. er den eneste referencepris. Løn, vagt og elforbrug er baseret på årsregnskaber fra eksisterende biogasanlæg. Elforbruget stiger, jo højere tørstofindhold, der er i den indpumpede biomasse. 10 pct. tørstof har i praksis vist sig at være mest optimal Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Se ovenstående afsnit Finansiering og balance Der er regnet eksempler på finansieringsomkostninger og balance. Balancen er regnet ud fra et eksempel på en gasproduktion med følgende fordeling: Konventionelt gårdanlæg: 90 pct. svinegylle og 10 pct. majsensilage Fællesanlæggene ( og tons/år) 90 pct. gylle (bestående af 75 pct. svinegylle og 25 pct. kvæggylle) og 10 pct. majsensilage. 10 pct. af den producerede biogas er anvendt til procesopvarmning. Det antages at den øvrige gasmængde opgraderes og sælges via naturgasnettet. Omkostninger til opgradering og injektion i naturgasnettet er fratrukket salgsværdien og tilskud. Der er medtaget tilskud til biogas anvendt i kedlen til 11

15 procesopvarmning af biogasanlægget. Det skal bemærkes at den beregnede balancen er gældende frem til 2016, hvor tilskuddet på 10 kr./gj aftrappes med 2. kr./år frem til

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Brugermanual til Eco- Plan Biogas

Brugermanual til Eco- Plan Biogas Brugermanual til Eco- Plan Biogas SUSTAINGAS Manual D3.2 www.sustaingas.eu Udgivelsesdato: 27.03.2015 Forfattere: Michael Tersbøl og Lone Malm Ansvarlig for denne rapport Partnere Organic Denmark (Økologisk

Læs mere

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning

Nulpunktsanalyse for biogasanlæg. baseret på ren husdyrgødning Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på ren husdyrgødning Landbrug & fødevarer, februar 2010 Michael Groes Christiansen, Videncenter for Svineproduktion 1 Nulpunktsanalyse for biogasanlæg baseret på

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast 17.12.10 ASM/TRN

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag

Biogas. Vidundermiddel eller mere svineri? NOAHs Forlag Biogas Vidundermiddel eller mere svineri? Vi producerer mange svin i Danmark. Cirka 25 millioner årligt. De afleverer hvert år millioner af ton gylle, som bliver spredt ud over marker i hele Danmark. Men

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm

Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S muligheder i samspil på Bornholm Biokraft A/S analyse af biogas og Biokrafts betydning for Bornholm Mindsker udledning af drivhusgasser Energi af høj kvalitet Biogas - en del af løsningen

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen

Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen Økologisk biogasfællesanlæg ved Nørre å dalen NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Forprojekt for Øko biogasanlæg 2.0 i BioM projektet Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013

-CHOPPER. Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 -CHOPPER Foreningen for Danske Biogasanlæg Driftslederseminar Besøg på V. Hjermitslev Energiselskab 19/6-2013 Udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen Xergi A/S HKHa@Xergi.Com Tlf. 30 94 86 04 Salgschef

Læs mere

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi

ØKO-BIOGAS. Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi ØKO-BIOGAS 2009 Udvikling af integreret økologisk produktion af gødning, fødevarer og vedvarende energi Michael Tersbøl og Peter Jacob Jørgensen (red.) Det er muligt at få både en rimelig rentabilitet

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

BIOGASANLÆG PÅ SAMSØ

BIOGASANLÆG PÅ SAMSØ BIOGASANLÆG PÅ SAMSØ - en forundersøgelse af placeringsmuligheder og økonomi for fælles- og gårdanlæg PlanEnergi, Midt september 2002 for Samsø Energiselskab 2 Indhold side Resumé 3 1. Indledning 5 2.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET

OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET OKTOBER 2013 BIOGAS TASKFORCE BUSINESS CASE FOR BIOGASANLÆG MED AFSÆTNING TIL NATURGASNETTET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan

Økologisk biogas Hvorfor og hvordan Økologisk biogas Hvorfor og hvordan 1 Indholdsfortegnelse Økologiske aspekter af biogas... 3 Økologiens udfordringer... 4-5 Næringsstoffer i effektivt kredsløb... 6-7 Biomasse foder til biogasanlægget...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Bilag - Energi I det følgende er kort beskrevet de anvendte forudsætninger for de miljømæssige og samfundsøkonomiske vurderinger i forbindelse med

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø

Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller

Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller 10. årgang Nummer 44 Juni 2013 Forskning i Bioenergi, Brint & Brændselsceller København har fået 15 nye brintbiler Brændeovn med autopilot Sur gylle kan give mere gas BioPress 8617 8507 www.biopress.dk

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Læs mere