Energinet.dk. Juli FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg"

Transkript

1 Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

2 PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af asm/hhh Kontrolleret af nba Godkendt af asm NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: E: 8000 Aarhus C

3 INDHOLD 1 Baggrund Formål Opbygning af Regneark Indledning A. Tørstof og gaspotentiale Husdyrgødning Energiafgrøder Organiske restprodukter Organiske husholdningsaffald B. Forudsætninger Biomasse Priser (omkostninger) Priser (indtægter) Tekniske forudsætninger Økonomiske forudsætninger C. Investering Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Fælles bioasanlæg tons biomasse pr. år Øvrige poster der eventuelt indgår i investering D. Driftsomkostninger Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år...11 Faktaark Biogas - notat

4 1 BAGGRUND Ved bioforgasning af 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark inden 2020 skal der med den nuværende husdyrproduktion etableres ny kapacitet svarende til ca. 50 nye biogasanlæg, som hver behandler ca tons biomasse per dag. En del af kapaciteten kan etableres ved udvidelse af en række af de 22 eksisterende fælles biogasanlæg, men der må forventes et væsentligt antal nyanlæg. Langt de fleste af de eksisterende fælles biogasanlæg er hel eller delvist finansierede ved kommunegaranti og lån i Kommune Kredit. For at opnå kommunegaranti skal biogasanlægget primært levere energi til kommunens borgere. Biogasanlæg, der ønsker en kommunegaranti, skal gennem en kommunal vurdering i forbindelse med ansøgning om kommunegaranti. Kommunerne har således behov for at kunne vurdere det materiale, som fremsendes af bygherren og de forudsætninger, der ligger til grund for økonomiberegningerne. 2 FORMÅL Formålet med et faktaark er at angive nogle typiske intervaller for en række forskellige parametre, der kan anvendes i forbindelse med en økonomisk vurdering af husdyrgødningsbaserede biogasprojekter. Dette notat er en introduktion til Faktaarket (regneark) med nøgletallene for biogasproduktion, investering og driftsøkonomi. Regnearket omfatter en liste med tørstof og gaspotentialer for forskellige biomasser og indikative priser (2011 priser) for investeringen og driftsomkostninger for 3 størrelser standardbiogasanlæg, der kan benyttes som reference ved vurdering af konkrete projekter. Opbygningen af et konkret biogasanlæg vil være påvirket af de eksakte biomasser, som er til rådighed på den givne lokalitet. Der er derfor beskrevet en række yderligere anlægskomponenter, som vil kunne indgå i biogasanlægget men som ikke er inkluderet i standardbiogasanlægget. Faktaarket er afgrænset til selve biogasproduktionen (fra afhentning af biomasse til gassen er produceret) og omfatter således ikke selve gasanvendelsen eller salg. 3 OPBYGNING AF REGNEARK Der er taget udgangspunkt i 3 størrelser biogasanlæg: 1

5 Gård biogasanlæg m 3 procestank svarende til: o tons/år konventionelt biogasanlæg (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) o tons/år økologisk biogasanlæg (fx 50 pct. husdyrgødning og 50 pct. energiafgrøder) Biogas Fællesanlæg tons/år (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) Biogas Fællesanlæg tons/år (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) Der er taget udgangspunkt i dansk biogasteknologi, hvor biogasanlægget primært behandler husdyrgødning sammen med andre restprodukter i en blanding på op til pct. tørstof, med en opholdstid i den primære proces på ca. 25 dage ved en proces-temperatur på 38 C eller ca. 17 dage ved 53 C. Endvidere 10 dage i efterlagertank (sekundære proces) ved optil 38 C. Grænsen for tørstofprocenten er bestemt af indfødningssystem, opholdstid i proces-, efterlagertanken og omrøringsstystem. Øges den gennemsnitlige tørstofmængde til mere end pct., vil det være nødvendigt at vurdere, om dette vil influere på opholdstiden i procestanken (og dermed dens størrelse), da højtørstof biomasser ofte kræver en længere opholdstid. I Tyskland, hvor det primært er majsensilage, der anvendes til biogasproduktion, er opholdstiden typisk mellem dage ved en procestemperatur omkring 40 C. Faktaarket omfatter 6 faner: Indledning Gaspotentiale og tørstof Forudsætninger Investeringer Driftsudgifter, finasiering og balance Kilder: Tørstof og Gaspotentiale I fanen driftsudgifter opsummeres tillige nøgletallene for biogasanlægget. 2

6 3.1 Indledning Det første regneark Indledning beskriver i korte vendinger formål og opbygning af de øvrige ark samt forklarer brugen af skriftfarve i arket B. Forudsætninger (røde tal - forudsætninger der kan ændres, grønne tal - forudsætninger der ikke kan ændres, blå tal - mellemregningsresultater, sorte tal - resultater) 3.2 A. Tørstof og gaspotentiale I arket A. Tørstof og Gaspotentiale er der indsat detailoplysning, som kommentar til cellen (celler med rød trekant i øverste højre hjørne har en kommentar indsat, der vises når cursoren placeres over cellen) Husdyrgødning Der udnyttes i dag kun ca. 5 pct. af husdyrgødningen til biogasproduktion i Danmark. Der er således et stort uudnyttet potentiale for biogasproduktion. I Figur 1 ses det samlede biogaspotentiale i Danmark fra husdyrgødning. Figur 1. Potentiale for energiproduktion fra husdyrgødning i alt ca. 24 PJ og ca. 22 PJ afsat i stald. Kilde: Henrik B. Møller, Århus Universitet, publiceret i: Forskning i Bioenergi, nr. 36 juni Husdyrgødningens karakteristika som tørstof (TS), omsætteligt tørstof (Volatile Solids, VS) og gaspotentiale afhænger af en række faktorer: Typer af husdyrgødning (gylle, dybstrøelse, staldgødning/ajle afhængig af staldsystemet) Fodringseffektivitet og mængde (god foderudnyttelse i husdyret giver mindre gaspotentiale i husdyrgødningen og omvendt) 3

7 Vandforbrug og evt. vandspild i forbindelse med drikkevand og rengøring i stalden Brug af strøelse i stalden (halm, sand, savsmuld mv.) Sand er ikke gavnligt i biogasanlægget og bør undgås I faktaarket er der med hensyn til tørstof så vidt muligt taget udgangspunkt i data fra praksis, det vil sig data fra gylle, der modtages på eksisterende biogasanlæg. Alternativt er der anvendt Normtal for husdyrgødning Tørstofindholdet i Normtal for husdyrgødning ligger i den høje ende i forhold til praksis, men ved øget fokus og evt. bonus-straf-system for tørstofindhold, bør det være muligt over tid at opnå højere tørstof i gylle end tilfældet er i dag i praksis. For eksempel er der væsentligt mere tørstof i gylle i Holland end i Danmark. I Holland har det i mange år ofte været nødvendigt at køre gylle over store afstande og der har derfor været et meget stort incitament til at reducere vandmængden i gylle og dermed øge tørstof. Henvisning til kilder for tørstof er angivet i kolonne U. Gaspotentialet er baseret på forskellige kilder. Henvisning til kilden er angivet i kolonne T. Gaspotentialet vil i praksis variere, men de angivne tal er gennemsnitstal. Gylle er den helt overvejende husdyrgødningsfraktion i Danmark og omkring 75 pct. af husdyrgødningen i Danmark forlader staldene i form af gylle, mens ca. 15 pct. er i form af dybstrøelse, og de resterende 10 pct. er i form af fast gødning, ajle mv. Ca. 2/3 af al gødning fra kvæg og over 90 pct. af al gødning fra svin håndteres som gylle 2. Gasproduktionen for ajle, staldgødning og dybstrøelse er derfor behæftet med større usikkerhed, da man stort set ikke anvender disse fraktioner til biogasproduktion i Danmark. Der er ved miljøgodkendelse af landbrug blev sat skrappere krav til udledning af ammoniak fra stalde, især ved udvidelse eller etablering af nye stalde i kvælstoffølsomme områder. Fremover kan der blive stillet krav om evt. forsuring af gylle af hensyn til ammoniakudledningen. Forsuret gylle kan kun i meget begrænset omfang anvendes til bioforgasning (maksimalt op til 20 pct. af input), og vil medfører ekstra omkostninger til svovlrensning, da det indeholder store mængder af svovl. Gaspotentialet for separeret husdyrgødning er opgivet som på baggrund af de erfaringer der er opnået fra Biokraft på Bornholm og Morsø Biogasanlæg på Mors, hvilket kun er indikative tal, da der også tilføres andre biomasser. 1 Kilde: og_miljoe/normtal/ 2 Kilde: Landbrug og Fødvarer: 4

8 Vurdering af gaspotentialet ved hjælp af batch forsøg indikere væsentlig højre gasproduktion, men dette er endnu ikke set realiseret i praksis Energiafgrøder Der anvendes i dag kun begrænsede mængder energiafgrøder i biogasproduktionen i Danmark. I Tyskland anvendes næsten udelukkende energiafgrøder til biogasproduktion og der er i dag ca primært gård biogasanlæg i drift i Tyskland. Oplysninger for TS, VS og gaspotentiale for energiafgrøder, er så vidt mulig bygget på danske og alternativt tyske kilder. Karakteristika for tørstof og gaspotentiale vil afhænge af følgende parametre: Høsttidspunkt (da dette har indflydelse på sammensætning, vand, fedt, sukker og olieindhold) Jordbundsforhold Vejrforhold i vækst/høstsæson I faktaarket er der taget udgangspunkt i gennemsnitsdata baseret på forskellige kilder. Kilden er angivet i cellekommentaren og/eller findes kildehenvisningen i kolonne U. Gaspotentialet er opgivet uden forbehandling af biomassen. Der gøres forskellige tiltag/forsøg på at finde rentable metoder til termisk, kemiske og mekaniske forbehandling af energiafgrøderne, for at frigive de ca. 50 pct. af gaspotentialet, der ikke udnyttes i dag Organiske restprodukter På de eksisterende fælles biogasanlæg i Danmark anvendes op til 25 pct. organiske restprodukter, målt på tørstofindhold, primært i form af industrielle restprodukter, såsom mavetarmindhold fra slagterier, valle fra mejerier mv. Anvendelse af restprodukter til biogasproduktion er oftest kun relevant, hvis ikke restproduktet kan udnyttes til fx foder eller bi-produkter, da biogas i Danmark har en lav værdi i forhold til fødevarer, foder og brændstof. Endvidere skal restproduktet kunne recirkuleres som gødning og skal derfor overholde kravene i slambekendtgørelsen med hensyn tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De eksisterende biogasanlæg udnytter stort set alle de industrielle restprodukter, der er til rådighed i dag i Danmark, og der er således ofte kun få eller ingen restprodukter til rådighed for nye biogasprojekter. Restprodukternes tørstof og gaspotentiale er påvirket af: Råvarer i produktionen Fremstillingsprocessen 5

9 Data for restprodukter er således kun retningsgivende, da der kan være variation af karakteristika for samme type restprodukt fra forskellige producenter. I faktaarket er der angivet erfaringsdata indsamlet af Danmarks Tekniske Universitet. Endvidere henvises til fx tyske kilder som Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft e.v. (KTBL). Man skal dog være opmærksom på, at disse værdier er baseret på tyske erfaringer og anlægsopbygning (lang opholdstid etc.) Organiske husholdningsaffald Organisk husholdningsaffald bliver i Danmark næsten ikke udnyttet til biogasproduktion. Der var frem til forsøg i flere store byer med kildesortering, forbehandling og anvendelse af den organiske fraktion fra husholdninger til biogasproduktion. Der blev dog ikke gennemført et nationalt krav om kildesorteret indsamling og flere projekter stoppede herefter. Der er kommet fornyet fokus på organisk husholdningsaffald både energi- og næringsstofmæssigt, da biogas giver mulighed for at recirkulerer især fossil fosfor i affaldet. Ved forbrænding af affaldet går fosforen tabt. I faktaarket er der listet tørstof og gaspotentialer fra tidligere forsøgsprojekter samt de sidst nye forsøgsresultater fra DONG s Renescience projekt samt en nyere svensk forbehandling. 3.3 B. Forudsætninger Biomasse Mængderne af biomasse, der indgår i scenarierne fordelt på gylle og andet. De totale mængder kan ikke ændres, da investeringerne bygger på disse mængder. Den foreslåede fordeling mellem gylle og anden biomasse på 90/10 pct. kan ændres inden for følgende grænser: Mindst 80 pct. gylle og max 20 pct. anden biomasse, hvis tungt omsætteligt anden biomasse fx er majsensilage 75 pct. gylle og 25 pct. anden biomasse, hvis let omsætteligt anden biomasse er fx roer eller organiske restprodukter. Ved økologiske gårdanlæg er fordelingen 50 pct. gylle og 50 pct. andet Priser (omkostninger) Alle priser er 2011 niveau eksklusiv moms. Energiafgrøder købes af biogasanlægget på markedsvilkår (evt. via flerårige kontrakter). I Sønderjylland sælges ca ha majsensilage til Nordtyskland til en gennemsnitlig pris på ca. 250 kr./tons løbende leveret på biogasanlæg i Nordtyskland. 6

10 Der er anvendt omkostninger til el, forbrugsstoffer svarende til den pris biogasanlægget betaler, baseret på årsregnskabet på en række fælles biogasanlæg. Omkostninger til løn og vagtordning (på skift mellem personalet på biogasanlægget), er ligeledes baseret på gennemsnitlige lønninger, der betales på eksisterende biogasanlæg. For gårdbiogasanlægget er lønudgiften skønnet til kr./år inkl. vagtordning baseret på oplysning fra gårdbiogasanlægs leverandør. Vedligeholdelse og reinvesteringer på fælles biogasanlæg er skønnet til 4 pct. af investeringen, da der er stor slitage på komponenter som pumper, omrører mv. Endvidere vil der være behov for udskiftning af diverse instrumenter, der sikrer at anlægget er fuldautomatisk. Det afsatte beløb sikrer, at anlægget stadig vil kunne køre i år 20. For gård biogasanlægget er vedligehold skønnet til kr./år svarende til 1 pct. af investeringen baseret på oplysning fra gård biogasanlægs leverandør, og begrundet i biogasanlæggets mere simple opbygning. Priser for transport af biomasse på 25 kr./tons er indhentet fra vognmandsfirma, hvor gyllen afhentes indenfor en 10 km radius fra biogasanlægget og der køres i 12 timer pr. dag (06-18) på hverdage. Prisen inkluderer løn til chauffør, brændstof, afskrivning af lastbiler og trailer, vedligeholdelse, erstatningsbil ved reparation mv. Omkostningen er stærkt afhængige af den gennemsnitlige afstand mellem biogasanlæg og de landmænd, der er tilsluttet biogasanlægget, hastighed der kan køres på vejene mellem landmænd og biogasanlæg, forholdene på gården (hvor nemt er det at komme til fortanken, hvor gyllen afhentes) og mængde af afgasset biomasse, der skal udbringes til tredje part (fx planteavler) eller i decentral lagertank. Ved et lidt mindre biogasanlæg på tons/år vil omkostninger til transport ofte være mindre (fx 22 kr./tons) end ved større anlæg (er ikke indregnet i eksemplet), da der er en mulighed for, at der er en mindre gennemsnitlig afstand mellem landmænd og biogasanlæg, men det afhænger af de lokale forhold som beskrevet ovenfor. Der er ikke beregnet transportomkostninger til gylle på gårdbiogasanlæg, da det formodes pumpet fra forlagertank til procestank. Omkostninger til: forsikring, bestyrelse, revision, gødningsadministration og kontor og øvrige administration er vurderet på baggrund af udgifter fra eksisterende biogasanlæg. For gårdanlægget er disse udgifter skønnet Priser (indtægter) På langt de fleste eksisterende biogasanlæg behandler biogasanlægget husdyrgødningen og returnerer nogenlunde samme mængde afgasset gylle tilbage til landmanden, uden at landmanden betaler for behandlingen. Biogasanlægget låner således gyllen hos landmanden. Hvis landmanden ikke 7

11 kan modtage samme mængde gylle retur, kan der være tilknyttet en betaling for denne mængde, da biogasanlægget sørger for at afsætte den overskydende mængde afgassede biomasse fx til planteavlere i området. For nye biogasprojekter vil det være meget forskelligt om der er indregnet betaling for den behandlede husdyrgødningsmængde. Et evt. behandlingsgebyr vil typisk ligge på mellem 0-15 kr./tons afhængig af en række lokale faktorer. De eksisterende biogasanlæg modtager betaling for den mængde industrielle organiske restprodukter, der behandles, ofte aftalt i kontrakter af 1-5 års varighed. Betalingen vil være afhængig af den lokale konkurrence, gaspotentialet og evt. alternative afsætningsmuligheder (direkte afsætning til landbrug, komposteringsanlæg mv.). Organisk husholdningsaffald vil efter forbehandling, der sikre frasortering af uorganiske komponenter (fejlsorteringer), også kunne udnyttes i biogasanlæg. Biogas består primært af gasarten metan (ligesom naturgas) og værdien af biogassen, er ved fortrængning af naturgas derfor påvirket af prisudviklingen på naturgas. Energistyrelsen fremskriver prisudviklingen for energi 20 år frem (herunder også naturgas). Den seneste fremskrivning fra april 2011 er oplyst i 2009-priser og er derfor fremskrevet til 2011-priser for årene 2020 til Frem til 2020 vil tilskuddet på 26 kr./gj blive op- eller nedreguleret i forhold til en naturgaspris på 53,20 kr./gj Tekniske forudsætninger Elforbruget pr. tons biomasse er baseret på erfaringer fra eksisterende biogasanlæg samt de valgte anlægskomponenter, der er medtaget. Personale er vurderet som det minimum personale, der er nødvendig for at anlægget kan være i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Virkningsgraden til kedel til procesopvarmning er vurderet til 85 pct. Størrelsen af kedlen er vurderet på baggrund af et nettobehov for en opvarmning af biomassen på 15 C både ved meso- og termofil proces Økonomiske forudsætninger Biogasanlægget er forudsat finansieret med annuitetslån over 20 år med 6 pct. i rente. Anlægstilskuddet er beregnet af de tilskudsberettigede udgifter. De tilskudsberettigede udgifter er udvalgt på baggrund af vejledningen: Investering i biogasanlæg om tilskud til projekter vedrørende investeringer i anlæg til fremstilling af biogas, september 2010, der er den seneste ansøgningsrude. Rente, lånets løbetid og tilskudsprocenten kan ændres i forudsætningsarket. 3.4 C. Investering Fælles for de 3 anlægsstørrelser er, at der er indhentet priser på nøglekomponenter ved forskellige leverandører. 8

12 Procesvarmen er forudsat produceret ved hjælp af en dual-fuelkedel til biogas/olie. Kedlen etableres ofte på biogasanlægget, selvom der også etableres motorgeneratoranlæg, da kedlen anvendes ved opstart af biogasanlæg og som back up ved service af motorgeneratoranlægget. Anlæggene er bestykket, således at de er fuldautomatiske. Gårdbiogasanlægget deler personale med den øvrige drift på gården. Fælles biogasanlæggene er kun bemandede i dagtimerne på hverdage, men med døgntilkaldevagt Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Biogasgårdanlægget kan med den valgte bestykning både fungere som et konventionelt biogasanlæg og et økologisk biogasanlæg. I det økologiske anlæg har biomassen dobbelt så lang opholdstid (50 dage), da der forventes mindst 50 pct. af højtørstof biomasser i form af grøngødning (fx kløvergræs) og energiafgrøder. Den årlige mængde biomasse, der kan behandles i et konventionelt biogasanlæg med den reaktor på m 3 er tons (10-20 pct. energiafgrøder) og samme anlæg vil kunne behandle tons biomasse, hvis ca. 50 pct. af input er energiafgrøder (70/35 tons pr. dag). Der er taget udgangspunkt i et biogasgårdanlæg med en procestemperatur på ca. 38 C (mesofilt). Miljøgodkendelsen forudsættes indarbejdet i den gældende miljøgodkendelse for ejendommen Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Fælles biogasanlægget kan med den valgte bestykning håndtere ca. 550 tons pr. dag. Indretning og valg af bestykning tager hensyn til, at anlægget skal kunne godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens krav for forurenende virksomheder (listevirksomheder) 3. Indretning og bestykning tager også hensyn til biproduktforordningens 4 krav mht. zoneopdeling og at der opnås tilstrækkelig reduktion af patogener. Det forventes, at anlægget lagrer mindre end 10 tons biogas og derfor ikke skal godkendes efter risikobekendtgørelsens bestemmelser, men godkendes af den lokale brandmyndighed 5 med hensyn til indretning og drift. Projekteringsudgifter er inkluderet i de enkelte poster. Projektering udgør ca pct. af de forskellige anlægskomponenter. 3 Bek nr (13/12/2006). Virksomhedskategori 213: Anlæg for oplagring, omlastning, opbearbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg, og biogasanlæg med kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover. 4 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter). 5 BEK nr 1444 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser 9

13 Der er taget udgangspunkt i, at procestemperaturen er 53 C (termofilt) med 17 dages opholdstid Fælles bioasanlæg tons biomasse pr. år Biogas fællesanlægget kan med den valgte bestykning håndtere ca tons pr. dag. Forudsætninger for indretning er i øvrigt som for anlægget til tons biomasse pr. år Øvrige poster der eventuelt indgår i investering Øvrige poster der kan indgå på et biogasanlæg: 1a Ensilageplads 2a Brovægt til transportkøretøjer 3a Selvstændigt gaslager 4a Biogas-kraftvarmemotor inkl. skorstensafkast 5a Bygning til kraftvarmemotor 6a Nødkøler ifm. kraftvarmemotor 7a Transformatorstation for salg af elektricitet til offentligt el-net 8a Varmeakkumuleringstank ifm. Kraftvarmemotor 9a Gasfakkel / nødfakkel 10a Anlæg for tørring / køling af gas 11a Transmissionsledning for gas (biogas eller opgraderet gas) 12a Transmissionsledning for fjernvarme 13a Transmissionsledning for rågylle 14a Transmissionsledning for afgasset biomasse 15a Biogasopgradering (CO 2 fjernelse) 16a Net-injektion, odorisering, fjernelse af metan-rest CO 2 -rejekt. Lugtbehandling, rørinstallation, skorsten, bygning 17a fx kemisk eller biologisk lugtfjernelse (biogasgårdanlæg)" 18a Udstyr for gylleseparering / Dekantercentrifuge 19a Lager/bygning for fraseparerede gyllefibre 3.5 D. Driftsomkostninger og balance Biogasgårdanlæg m 3 procestank (konventionel/økologisk) Driftsudgifterne for et biogasgårdanlæg er primært baseret på oplysninger fra anlægsleverandør (Lundsby Bioenergi A/S) med hensyn til elforbrug, forbrugsstoffer, vedligeholdelse og lønomkostninger. Biogasgårdanlægget adskiller sig fra fælles biogasanlæg ved en mere simpel opbygning og lavere belastning af udstyret, og dermed færre omkostninger til vedligeholdelse. 10

14 Driftsudgifter til forsikring, revision og administration er vurderet, da disse beløb typisk vil være en del af driften af den øvrige ejendom Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Driftsudgifterne for fælles biogasanlægget er baseret på årsregnskaber fra flere af de større eksisterende fælles biogasanlæg, samt tilbud fra vognmand mht. transportudgifterne. Driftsudgifter på et fælles biogasanlæg er typisk er 2-3 gange større end udgifterne til finansiering af biogasanlægget. De største enkeltposter i driftsudgifter er omkostninger til ind-ud transport af biomasse, evt. energiafgrøder, løn og el. Transport udgør pct. af driftsomkostningerne for et fælles biogasanlæg (afhængig af den evt. indkøbte mængde energiafgrøder). Det er derfor af stor betydning for driftsøkonomien, at omkostningen til transport ikke undervurderes. Som beskrevet i så er det i dette notat valgt at basere transportomkostningerne på en pris indhentet ved en vognmand, da investering i egen vognpark og bemanding til samme giver en række usikkerheder mht. fx erstatningsbiler ved reparation, vikarer ved sygdom mv. Alle disse udgifter er dækket ved udlicitering af opgaven til en vognmand. Omkostninger til energiafgrøder vil kunne variere lokalt, men er baseret på den pris som Sønderjyske landmænd opnår ved salg til Tyskland, da det pt. er den eneste referencepris. Løn, vagt og elforbrug er baseret på årsregnskaber fra eksisterende biogasanlæg. Elforbruget stiger, jo højere tørstofindhold, der er i den indpumpede biomasse. 10 pct. tørstof har i praksis vist sig at være mest optimal Fælles biogasanlæg tons biomasse pr. år Se ovenstående afsnit Finansiering og balance Der er regnet eksempler på finansieringsomkostninger og balance. Balancen er regnet ud fra et eksempel på en gasproduktion med følgende fordeling: Konventionelt gårdanlæg: 90 pct. svinegylle og 10 pct. majsensilage Fællesanlæggene ( og tons/år) 90 pct. gylle (bestående af 75 pct. svinegylle og 25 pct. kvæggylle) og 10 pct. majsensilage. 10 pct. af den producerede biogas er anvendt til procesopvarmning. Det antages at den øvrige gasmængde opgraderes og sælges via naturgasnettet. Omkostninger til opgradering og injektion i naturgasnettet er fratrukket salgsværdien og tilskud. Der er medtaget tilskud til biogas anvendt i kedlen til 11

15 procesopvarmning af biogasanlægget. Det skal bemærkes at den beregnede balancen er gældende frem til 2016, hvor tilskuddet på 10 kr./gj aftrappes med 2. kr./år frem til

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Biogas- Hvordan kommer man i gang?

Biogas- Hvordan kommer man i gang? Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS

Omsættelig tørstof (VS) VS/TS % Gasproduktion ved lav/høj TSinterval Type husdyrgødning. Tørstof (TS) % VSL pct af VS Biogaspotentiale i nedenstående skema tager udgangspunkt i enten en mesofil proces (38 C) med 25 dages opholdstid eller termofil proces (53 C) 17 dages opholdstid samt 10 dage i efterlagertank (inkl 10

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten

Læs mere

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN

BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING AF BIOGAS 7. DECEMBER 2015 NIELS BAHNSEN NBA@NIRAS.DK DAGSORDEN Hvad Hvorfor Hvordan Værktøj Baggrund Præsentation af værktøj Testeksempel CO 2 beregning Spørgsmål HVAD Er bæredygtighedscertificering

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug

Biogasgårdanlæg. - et bidrag til bæredygtigt landbrug Biogasgårdanlæg - et bidrag til bæredygtigt landbrug Forord Indhold Produktion af biogas på et gårdanlæg er en god idé. Ikke blot fordi der produceres energi, men også fordi: lugtgenerne begrænses markerne

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark

Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Rapport: Sammenligning og vurdering af teknologier og tilbud på biogasanlæg til økologiske landbrug i Danmark Sammenligning af forskellige forslag/leverandørtilbud fra biogasfirmaer i Tyskland Udført af:

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

remtidens biogas med høj tørstof

remtidens biogas med høj tørstof en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL

Biogas muligheder og begrænsninger. 29. februar 2013 Michael Støckler Bioenergichef, VFL Biogas muligheder og begrænsninger 29. februar 213 Michael Støckler chef, VFL Dagens program 9.-9.3 Ankomst og kaffe 9.3-9.45 Velkomst, Michael Støckler 9.45-12.3 Biogasanlæggets funktion på 15 min. Niels

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Energi fra husdyrgødning

Energi fra husdyrgødning Energi fra husdyrgødning Af Karina Aarup Mikkelsen, Landscentret Fjerkræ Denne artikel er skrevet efter en studietur til Sverige d. 26.-27. marts 2009 I slutningen af marts måned deltog Landscentret, fjerkræ

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Til: Oversigt over og behandling af indkomne høringssvar vedrørende Projektforslag for Solrød Biogas. Byrådet Dato: 13. maj 2013 Sagsbeh.: anfr Sagsnr.: 13/4058

Læs mere

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år

Biogasprojektet. På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Biogasprojektet På billedet: Söderåsens Bioenergy AB Bygget 2006 af Bigadan 65.000 ton / år 4.000.000 m 3 / år Svingödsel, 7 500 m3, varav 4 500 från WG Biomassa från Findus, 30 000 m3. Den består av slam

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen

Udfordringer for biogasudbygningen. Det vestjyske ressourceområde Herning d Per Alex Sørensen Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex Sørensen 1 Udfordringer for biogasudbygningen Det vestjyske ressourceområde Herning d.16.09.2014 Per Alex

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere