Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
|
|
|
- Trine Sommer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg inden for Landboforeningens område 1
2 Forord Det er med stor glæde at vi i Sønderjysk landboforening kan være medinitiativ tager til Sønderjysk biogas. I Sønderjysk landboforening er vi meget optaget af at sikre at vore medlemmer har mulighed for at være med helt fremme når det gælder ny teknologi, og ikke mindst når det drejer sig om gylleteknologi. Her ser vi i Sønderjysk biogas meget store muligheder for at vore medlemmer kan få løst nogle af de store udfordringer de i dag stilles overfor når det f.eks. gælder harmoniareal, lugtgener, udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning, o.s.v. Når vi så samtidig kan være med til at fremstille energi med et meget lavt CO2 udslip, så er der virkelig tale om en vindersag, både for landmændene, men også for det øvrige samfund. Henrik Frandsen formand SLF. I en tid, hvor der er stor fokus på klima og CO2-fortrængning, er det med stolthed at Nordic BioEnergy sammen med Sønderjysk Landboforening kan bidrage med teknologien til kombineret energiproduktion og bedre udnyttelse af landbrugets næringsstoffer. Når den velkendte biogasteknologi kombineres med samfundets ønske om bedre miljø, vedvarende energi og optimeret landbrugsdrift, så mener vi at biogasanlæg baseret på gylle er en god forretning til gavn for alle. Lars Rohold, adm. direktør, Nordic BioEnergy. Styregruppen: Lars Rohold, Direktør NBE John Madsen, Økonomidirektør NBE Bent Jespersen, Projektleder NBE Aksel Buchholt, Formand for Foreningen af danske biogasanlæg Henrik Frandsen, Formand SLF Jørgen Gram, Bestyrelsesmedlem SLF Jørn Ebbesen, Bestyrelsesmedlem SLF Christian Lund, Bestyrelsesmedlem SLF Per Grønbæk, Direktør SLF Gunnar Jespersen, Konsulent SLF Lars Kjeld Jensen, Projektleder SLF Kontakt information Nordic BioEnergy Projektleder Bent Jespersen Tlf: [email protected] Sønderjysk Landboforening Projektleder Lars Kjeld Jensen Tlf [email protected] 2
3 Projektet Sønderjysk Biogas bliver placeret i mellem Vojens og Toftlund, og anlægget kommer til at producere gas på baggrund af gylle fra DE i Sønderjylland. Der er behov for en årlig leverance af m3 husdyrgødning. De m3 skal leveres som gylle, og de resterende m3 leveres som fiber fra separation. Anlæggets produktion af gas, vil blive afsat til fjernvarmeværkerne i Toftlund og Vojens. Projektgruppen forhandler i øjeblikket med de to varmeværker om afsætning og vilkår. Efter planen vil etablering af anlægget blive påbegyndt i foråret 2010, der arbejdes i øjeblikket på de indledende miljøundersøgelser samt på at gøre klar til høring af projektet. Forventet tidsplan 1. december 2008 Der er sikkerhed for levering af råvarer 1. december 2008 Placeringsforslag sendes i offentlig hørring 1. februar 2009 Aktiekapitalen er på plads 2009 Miljøgodkendelse og byggetilladelser 1. april 2010 Byggeriet påbegyndes 1. januar 2011 Der leveres gas Anlægget 3
4 Leverandører Der er behov for tilslutning fra landmænd, der tilsammen råder over ca DE for at få tilstrækkeligt med gylle til anlægget. Biomassegrundlag Krav til biomassegrundlag for et 4 MWel biogasanlæg: Ca DE, svarende til m3 rågylle, ved gnsn. 20 m3 gylle/de En del heraf separeres: m3 rågylle med 8 % tørstof tons fiber med 14 % tørstof I alt m3 biomasse med 8,8 % tørstof Output Anlægget vil årligt producere ca m3 afgasset gylle som sælges til de deltagende landmænd. Den afgassede gylle vil have en forventet kvælstofs udnyttelse på 80%. Gasproduktionen forventes at blive på m3 biogas pr år. Energiproduktion Produktion Gasproduktion: m3 biomasse med gnsn. 33 m3 biogas/m3 = m3 biogas Energiproduktion: m3 biogas á 6,0 KWh/m3 indeholder KWh Elproduktion: KWh kan producere KWh el Ved produktionstid 8400 timer/år KWel Varmeproduktion: KWh producerer KWh varme Ved produktionstid 8400 timer/år KWvarme 4
5 Deltagelsesbetingelser. 1. Landmanden tilmelder sig med hele sin producerede mængde af husdyrgødning. 2. Landmanden hjemtager som afgasset gylle det samme antal DE, som han leverer. 3. Såfremt landmanden på grund af manglende harmoniareal ikke kan hjemtage så mange DE som leveret, betaler han en af udvalget fastsat afgift pr. DE af differencen mellem leveret og modtaget, pt Kr. pr. DE. 4. Såfremt landmanden ønsker at hjemtage flere DE gylle end han leverer, betales den for afgasset gylle fastsatte pris herfor. 5. Såfremt biogasanlægget har mere gylle end de tilmeldte landmænd kan hjemtage, kan biogasanlægget afsætte den overskydende mængde til dagspris. 6. Det er ikke tilladt at hjemtage afgasset gylle med videresalg til 3.mand for øje. 7. Såfremt landmanden ønsker den afgassede gylle leveret andet steds end på afhentningsstedet for rågyllen, betales en af udvalget fastsat afgift pr. m3, der er afhængig af afstanden fra afhentningsstedet: Sats 0: 0 0,2 Km Kr. 0,00 Sats 1: 0,2 3 Km Kr. 2,00 Sats 2: 3 6 Km Kr. 4,00 Sats 3: 6 10 Km Kr. 6,00 8. Som kompensation for de såkaldt bløde værdier (mindre lugt, præcis deklaration, fremtidssikring i forhold til miljølovgivningen, mm.), opkræver biogasanlægget en afgift pr. m3 leveret gylle eller ton separeret gylle, pt. Kr. 2,00/ ton. 9. Biogasanlægget betaler for den afhentede rågylle en pris, der fastsættes ud fra indholdet af kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K). I prisudregningen indgår den forventede opnåelige N-udnyttelsesgrad, for kvæggylle 70 % og for svinegylle 75 %. Prisen reguleres for den enkelte leverance ud fra afvigelsen fra standardtørstofindholdet, der for kvæggylle er 7,5 % og for svinegylle 5 %. Prisreguleringen sker forholdsmæssigt både opadgående og nedadgående. 10. Biogasanlægget betaler for den afhentede separerede gylle en pris, der fastsættes ud fra indholdet af kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K). I prisudregningen indgår den forventede opnåelige N-udnyttelsesgrad for separeret gylle, 50 %. Prisen reguleres for den enkelte leverance ud fra afvigelsen fra standardtørstofindholdet, der for separeret gylle er 30 %. 11. Biogasanlægget opkræver for den leverede afgassede gylle en pris, der fastsættes ud fra indholdet af kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K). I prisudregningen indgår den forventede opnåelige N-udnyttelsesgrad for afgasset gylle, 80 %. Prissætningen sker ud fra analyser af den afgassede gylle, foretaget 2 gange pr. år. 12. Leverandører må ikke anvende sand i sengebåsene. 5
6 Afregningsmodel Afregningsmodellen er lavet så der er balance i økonomien for de landmænd der levere deres gylle og tager det samme antal dyreenheder retur. For de landmænd der ønsker at afsætte dyreenheder enten som fiber eller som gylle er levering til biogasanlægget et fordelagtigt alternativ til at skulle købe jord. Prisen på den afgassede gylle bliver beregnet ud fra det tilgængelige indhold af N, P og K, prisen reguleres efter de aktuelle gødningspriser. Prisen for leverandører til anlægget fastsættes til 50% af gødningsværdien. Eksempel afgasset gylle N P K kg pr tons 4,85 1,44 2,30 Udnyttelse 80% 85% 85% Pris 9, Værdi Værdi i alt 82 kr Salgspris 41 kr Den gylle der leveres til anlægget afregnes ligeledes efter gødningsværdien. Prisen reguleres efter tørstofindholdet. Udgangspunktet er et tørstofindhold på 7,5% for kvæggylle og 5% for svinegylle. Der vil være fradrag hvis tørstof procenten er lavere og tillæg ved højere tørstofindhold. Et par eksempler Eksempel svinegylle N P K kg pr tons 4,30 1,07 1,73 Udnyttelse 75% 85% 85% Pris 9, Værdi Værdi i alt 64 Tørstof 4,5% Afregningspris 29 kr Eksempel kvæggylle N P K kg pr tons 5,31 0,60 2,80 Udnyttelse 70% 85% 85% Pris 9, Værdi Værdi i alt 70 Tørstof 7,0% Afregningspris 33 kr 6
7 Eksempel 1: Svineproducent med harmoni i ejendommen Produktion Ejet areal 250 DE 179 ha Landmanden levere alt sit gylle til biogasanlægget og modtager afgasset gylle retur svarende til samme antal dyreenheder. Omkostningerne Med de nuværende priser på gødning vil landmanden i eksemplet modtage en betaling på 29 kr/ton gylle han leverer til anlægget, mens han skal betale 41 kr/ton for den afgassede gylle. Hertil kommer behandlingsafgiften på 2 kr/ton. Netto betaler landmanden således kr eller i gennemsnit 11 kr/ton gylle han leverer til anlægget. Handel med Biogas Mængde Pris I alt Salg rågylle tons 29 kr kr Køb af afgasset gylle tons 41 kr kr Behandlingsafgift tons 2 kr kr Netto Handel kr Biogas omk pr ton -11kr Næringsstofs regnskabet Sammensætningen af den gylle som leveres til biogasanlægget. Eget Gylle Mængde N P K Nærringstoffer pr ton 4,30kg 0,74kg 1,71kg Total indhold 5.500ton kg 4.070kg 9.405kg PR DE 22ton 95kg 16kg 38kg Sammensætningen af den afgassede gylle som modtages retur Afgasset gylle Mængde N P K Nærringstoffer 4,85 1,44 2,30 Total 5.155ton kg kg kg PR DE 21 tons 100kg 32kg 51 kg De økonomiske fordele Kvælstoffet i den afgassede gylle er nemmere at udnytte end kvælstoffet i rågyllen. Forsøg fra landscenteret viser at udnyttelsen i den afgassede gylle ligger på 80%, mens det tilsvarende er 70% i ren svinegylle. Det giver i dette eksempel kg udnyttet N ekstra svarende til 19 kg N mere pr ha. Ved de nuværende gødningspriser hvor N koster 9,50 kr/kg repræsenterer de kg N en værdi på kr. Mægnde kg N / ton Total N Udnyttels % Udnyttet N N pr Ha Rågylle ton 4,3kg kg 70% kg 93kg Biogas gylle ton 4,85kg kg 80% kg 112 kg Difference -345 ton 0,55kg 1.350kg 3.445kg 19 kg Værdi af Ekstra udnyttet N kg 7
8 Udnyttelseskravet til den afgassede gylle fastlægges ud fra udnyttelseskravet til det input der er til anlægget. Med Sønderjysk Biogas forventede blanding af fiber, svinegylle og kvæggylle bliver udnyttelseskravet på 68%. Da den faktiske udnyttelse er 80% er der således mulighed for at ramme en mere optimal tilførsel af kvælstof. I dette eksempel er differencen mellem udnyttelseskravet og det faktiske udnyttede N på kg. Der vil kunne forventes et merudbytte på 10 kg korn for hver 1 kg N der tilføres ekstra. Det giver os et samlet merudbytte på 300 hkg, eller kr ved en kornpris på 100kr/hkg Værdi af ekstra N Total N Udnyttels % Udnyttet N Udnyttelses krav biogas % Faktisk udnyttet % Ekstra tilført N Økonomisk gevinst Den samlede økonomiske gevinst ved at levere rågyllen og modtage afgasset gylle retur bliver således på kr eller 11 kr pr ton gylle der leveres til anlægget. Værdi af ekstra Udnyttet N Værdi af ekstra kvælstof I alt Pr ton leveret gylle kr kr kr 11 kr Eksempel 2: Svineproducent der vil udvide med salg af fiber Udgangspunktet er den samme landmand som i eksempel 1, som nu ønsker at udvide sin produktion. Med 179 ha jord vil han med separation kunne udvide til 375 DE, dvs. 125 DE ekstra i forhold til udgangspunktet. Bedriften Før Efter Ejet areal 179 ha 179 ha Antal DE 250 DE 375 DE I dag er det alene Kemira og Samson Bimatech der kan leve op til kravene for lavteknologisk separation. De regner med en omkostning på 20 kr/ton behandlet gylle. Ved salg af fiber til biogasanlægget vil der med de nuværende priser og med en tørstofsprocent på 27% kunne opnås en pris på 37 kr/ton fiber der leveres. I eksemplet bliver netto omkostningen for landmanden således på kr eller 1090 kr pr DE der udvides med. Omkostninger til separation Økonomien mængde pris i alt Separation omkostning ton 20 kr kr Salg af fiber 964 ton 37 kr kr Netto kr 8
9 Opfyldes kravene om lavteknologisk separation må der fuldgødskes med væskedelen. Ved en udnyttelse på 80% af kvælstoffet i væsken vil der tilføres kg N ekstra i forhold til før udvidelsen eller 36 kg N/ha, med 9,50 kr/kgn repræsentere den ekstra kvælstof en værdi på kr. Værdi af ekstra N Nærringsstoffer Total N Udnyttelses % Udnyttet N udnyttet pr ha Før kg 70% kg 93 Efter med Separation kg 80% kg 134,4 Ekstra N kg Værdi af ekstra N kr Total økonomi Netto omkostning Værdi af ekstra kvælstof I alt Pr ekstra DE kr kr kr 470 kr/de Eksempel 3: Svineproducent med udvidelse med afsætning af gylle Bedriften Før Efter Ejet areal 179 ha 179 ha Antal DE 250 DE 375 DE I stedet for at separere afsættes de overskydende DE via biogasanlægget, der hjemtages afgasset gylle svarende til de tilladte DE på ejet jord. Landmanden sælger alt sit gylle til anlægget, næringsindholdet og dermed prisen er den samme som i eksempel 1 Omkostningerne mægde pris I alt Gylle salg til biogas 8.250ton 29 kr kr Behandlingsafgift ton 2 kr/ton kr Gylle retur kr/ton kr Afgift kr/DE kr Netto til biogasanlægget kr PR afsat DE 909 kr/de De økonomiske fordele ved den afgassede gylle er identisk med eksempel et. Indregnes fordelen er landmandens netto omkostning kr eller 407 kr pr DE der afsættes. 9
10 Eksempel 4: Kvægproducent med harmoni i bedriften Produktion Areal krav 250DE 147 ha Omkostningerne ved levering til biogasanlægget Handel med Biogas Mængde Pris I alt Salg rågylle 4.700ton 33kr kr Køb af afgasset gylle 5.155ton 41kr kr Behandlingsafgift 4.700ton 2kr 9.400kr Netto Handel kr Biogas omk pr ton -14kr Sammensætningen af den leverede og den modtagne gylle Eget Gylle Mængde N P K Nærringstoffer 5,31kg 0,60 kg 2,80 kg Total 4.700ton PR DE 19 ton 100kg 11kg 53 kg Afgasset gylle Mængde N P K Nærringstoffer 4,85 1,44 2,30 Total 5.155ton kg kg kg PR DE 21ton 100 kg 27 kg 43kg Næringsstofs regnskab Mægnde kg N / ton Total N Udnyttels % Udnyttet N pr Ha Rågylle 4.700ton 5,3kg kg 65% kg 110 kg Biogas gylle 5.155ton 4,85kg kg 80% kg 136 kg Difference 455ton kg 26 kg Værdi af Ekstra udnyttet N kr Økonomisk gevinst Værdi af ekstra Udnyttet N Værdi af ekstra kvælstof I alt Pr ton leveret gylle kr kr kr 14 kr/tons Eksempel 5: kvægproducent der vil udvide med salg af fiber Bedriften Før Efter Produktion 250 DE 375 DE Areal krav 147 ha 147 ha 10
11 Omkostning til separation mængde pris i alt Separation omkostning 7.732ton 20 kr kr Salg af fiber 902ton 37 kr kr Netto kr Værdi af ekstra N Nærringsstoffer Total N Udnyttelses % Udnyttet N udnyttet pr ha Før ton 65% kg 110kg Efter med Separation ton 80% kg 163 kg Ekstra N kg Værdi ekstra N kr Total økonomi Netto omkostning Værdi ekstra N I alt Pr ekstra DE kr kr kr -379kr Eksempel 6: kvægproducent der vil udvide med salg af gylle Bedriften Før Efter Produktion 250 DE 375 DE Areal krav 147 ha 147 ha Omkostning til biogas mængde pris I alt Gylle salg til biogas 7.732ton 33 kr kr Behandlings afgift ton 2 kr kr Gylle retur ton 41 kr kr Afgift 125 DE 1000kr kr Resultat kr PR afsat DE -773kr Værdi af ekstra N Nærringsstoffer Før kg 65% kg Efter kg 80% kg Ekstra N 3.778kg Værdi af ekstra N kr Total omkostning pr DE Netto til biogas Værdi ekstra N Omkostning i alt Pr afsat DE kr kr kr -486kr 11
Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected]
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive [email protected] Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt En global fosformangel er på vej, og den vil udløse hungersnød og ændre magtbalancen i verden, lyder det fra en række forskere. Men
5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab
Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Restprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Tema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011
Generalforsamling i Djurs Bioenergi d. 17. marts 2011 1. Valg af stemmetællere og dirigent. 2. Bestyrelsens beretning v/ formand Lars Jakobsen. 3. Godkendelse af bestyrelsens beretning. 4. Godkendelse
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver
Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver Gödselsepareringsdag Onsdag den 8 oktober 2014 kl. 9.30 15.30 Hushållningsselskapet Kalmar Præsentation ved Thorkild Frandsen, AgroTech Indhold
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Biogas og økologisk landbrug en god cocktail
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F
Hvad har økologerne brug for og hvad må de? Lars Holdensen, Økologi, L&F Næringsstofforsyningen skal forbedres Økologerne vil have flere recirkulerede næringsstoffer og mindre traditionel brug af konventionel
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne
Bedre miljø og klima Mere natur af høj kvalitet Overholde forpligtigelsen Vandrammedirektiv Natura 2000 direktiverne Selvbærende landbrugserhverv Fungere på markedsvilkår Beskytte miljø og natur Levere
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!
VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær
Formål med behandling af husdyrgødning
Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere
Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech
Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs
Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
BIO t e c h n o l o g y a / s
BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og
Maabjerg BioEnergy. mandag den 25. maj 2005
Maabjerg BioEnergy mandag den 25. maj 2005 Baggrund / Historie Stigende krav til husdyrproducenter - fordi Det meste af Ringkøbing er udpeget som særligt s fosforfølsomt Der stilles krav om reduktion af
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser
Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604
Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,
Halmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Separerer din gylle og få rigtig mange fordele
Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse
Sand i sengebåse og biogas. 8. december Peter Mamsen
Sand i sengebåse og biogas 8. december 2014 Peter Mamsen Dagsorden Hvorfor egentlig sand Sandtyper Håndtering af sand Ind i stalden og ud igen Sandfang Hvorfor sand? Optimal liggekomfort -Blødt og eftergivende
Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion
Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse [email protected] WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Hvordan handler du? Disposition
Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected]
Hvad er Biogas? Knud Tybirk [email protected] Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Biogas- Hvordan kommer man i gang?
Biogas- Hvordan kommer man i gang? Åbenrå den 29. april 2009 Ved Karl Jørgen Nielsen, BYGGERI & TEKNIK I/S Aalborg den 30. april 2009 Ved Torben Ravn Pedersen, Landbo Limfjord Disposition Anlægskoncept
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche
Organisatoriske udfordringer for den danske biogasbranche v. Jakob Lorenzen DFFB Mandag den 7. december 2015 Økonomiseminar Dagens program Den danske biogasbranche kort fortalt muligheder og udfordringer
RKSK-Modellen for biogas
RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Bioselskabet ApS, Foersom
PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 [email protected] Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse
