Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så

Transkript

1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:»hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.«og han sagde:»den, der har ører at høre med, skal høre!«da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem:»til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem:»forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser?

2 Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«markusevangeliet 4,1-20 Salmer: 4, 401, 417, 154, 464, 12 PRÆDIKEN

3 Før i tiden, da kønsrollemønstrene var meget anderledes end i dag, var det meget udbredt for kvinder, der ønskede at deres mænd skulle købe noget bestemt eller træffe en bestemt beslutning, at benytte sig af en meget udspekuleret teknik. Da de ikke sådan kunne sige tingene direkte, fordi det med det samme ville afstedkomme en slags trodsreaktion hos manden, der så ville føle sin autoritet truet eller sin ære gået for nær, da de ikke kunne sige tingene direkte, benyttede de sig af det, der vel nærmest må siges at være en slags kunstart: at få manden til at tro, at den beslutning, de ønskede, han skulle tage eller det indkøb, de gerne ville have, han skulle foretage, var helt og holdent fostret i hans egen hjerne og således hans helt egen idé. Så kunne de bagefter rose ham for den kloge beslutning, det fantastiske indkøb eller den utroligt gode idé, og alle var glade. Ved hjælp af et enkelt ord eller en lille fortælling eller tanke plantet helt det rigtige sted, kunne de ganske virtuost forlede deres intetanende partner til at gøre præcis det, de gerne ville have ham til og SAMTIDIG, mine damer og herrer, få ham til at tro, at han selv havde fundet på det! I dag er der jo sket så uendeligt meget både med ligeberettigelse og kønsroller, at den slags

4 ikke længere forekommer! Jo, helt ærligt, vi mænd ved det jo godt, eller har det i det mindste vagt på fornemmelsen, men det er altså ikke noget, vi sådan taler om, dels fordi vi ikke er meget for at indrømme det, dels fordi vi som regel altid først opdager det, længe efter det er for sent. Men det er da sjovt, det kan lade sig gøre, ikke? Og det kan det! Man har talt meget om, at der skulle have været nogle forsøg med at vise ultrakorte klip i biografffilm, så korte, at det kun var underbevidstheden, der opfangede det, men alligevel nok til at folk bagefter styrtede ud og købte cola og popcorn i lange baner. Lige præcis dette var vistnok en and men det er beviseligt muligt at styre menneskers følelser og adfærd ved hjælp af skjulte budskaber. Man kan få mig til at gøre noget og få mig til at tro, jeg selv har valgt at gøre det. Som vi har set, er det jo ikke noget nyt. Når reklamebranchen gør det, er det jo som regel ud fra motiver, der er lidt flossede i kanten, men det findes heldigvis også for det gode det er det, vi hører om i dagens evangelietekst. Og her er det med helt åbne kort og fuldstændigt uden skjulte dagsordner.

5 Enhver, der har set, hvordan det foregår, når en bonde sår sin mark til med håndkraft, kan se det for sig, når man hører Jesus fortælle om sædemanden, der går ud for at så. Han har en lærredspose bundet henover skulderen og rundt om livet, og mens han går henover marken, tager han den ene håndfuld udsæd efter den anden og strør ud over den mark, han har pløjet, så kornene kan falde i jorden og spire. Jeg har selv det masser af gange i Ethiopien, da jeg var barn. Det er et fantastisk syn, og jeg mindes om det, hver gang, jeg hører den lignelse, vi lige har hørt. Men den sædemand, Jesus fortæller om i dagens tekst, er en fuldstændigt håbløs bondekarl. Der er et eller andet helt galt med ham, for det er som om han slet ikke har hørt om cost-benefit-tanken. Altså ikke at man havde det dengang, men enhver bonde med respekt for sig selv og det, han havde fået betroet, var dog noget mere påpasselig med materialet end ham, Jesus fortæller om i dag. Og jeg er ret overbevist om, at det ikke kun er fordi Jesus selv er tømrer og ikke bonde, - det handler om noget andet. Det er fordi han vil fortælle os noget andet og mere om Gud, end billedet rummer. Gud er som en bondemand, der går ud at så, ja, men han er også noget mere. De sædemænd, de kendte dengang, var alle sammen nødt til at passe grundigt på med, hvor de

6 strøede sæden hen. De skulle nok sørge for, at der ikke blev spildt korn på vejen, på klipperne eller der, hvor der ikke var gjort klar, så der var ukrudt og mange tidsler. For det var jo spild af korn der kom der ikke noget ud af det, nej, så hellere så, hvor det kunne betale sig! Men sådan en nøjeregnende, påpasselig og sparsommelig bondemand er Gud ikke. Han er så ødsel med sit korn, at alle de bondemænd, der dengang hørte lignelsen, må have taget sig til hovedet og tænkt: Nej, nej, nej, det gjorde han så bare IKKE! Men Jo, jo, jo, DET gjorde han. For han er ikke fedtet med tingene. Han sparer ikke, når det kommer til de børn, han elsker, de skal bare havde det bedste ALLE SAMMEN. Han skeler ikke til, om det kan betale sig eller ej, det tænker kærligheden nemlig slet ikke på, Kan det betale sig? Det ved jeg ikke, det er også ligemeget, for jeg ELSKER dem! Gud er glad og ødsel, han strør sit Ord ud med mild hånd, og vi får alle den rigeste, runde håndfuld, han holder ikke op med at tale til os, hvad enten vores sind kan lignes ved klippegrund, en stenet vej, en mark fuld af tidsler eller den fineste, nypløjede muld. Det gør han, fordi han elsker os og fordi han ved noget om sit Ord, som vi ikke umiddelbart kan sige os selv. Der er noget ganske særligt ved Guds Ord, noget fantastisk, som det lige blev antydet i den

7 første tekst vi hørte i dag. Der siger Gud om sit Ord, at det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde! Det er en helt speciel slags korn, den bondemand sår. Selvfølgelig er modtagelsen afhængig af, hvilen type jordbund, den sås i, men det har også den helt fantastiske egenskab, at det kan forandre den jord, det sås i! Der findes faktisk planter, der har den egenskab, at de forbedrer den jord, de vokser i. De gælder særligt for de ærteblomstrende som fx lucerne og lupin, at de binder overskydende kvælstof og opsamler mineraler fra jorden, så den jord, de vokser i, bliver mere næringsrig og frugtbar, end den var før. Nu skal det ikke udarte i et botanisk foredrag, men det er da en fantastisk tanke, at der findes sådan noget som jordforbedrende planter. Planter, der selv gøder den jord, de vokser i og laver den bedre. Planter, der kan forandre den jordbund, de står i og fx kan gøre tung og leret jord mere luftig, næringsrig og porøs! Vi stopper den her men nu har vi billedet med os: Det korn, som bondemanden sår, har den egenskab, at det kan forandre den jord, det er sået i. Guds Ord kan gøre noget ved den jordbund, det er sået i, det kan forandre det, der er mellem de ører og inde i det hjerte, det er talt ind i. Guds Ord er som

8 kornet, der arbejder skjult i jorden, det virker i det skjulte, i sind og sjæl og hjerte, og det er ikke til at sige, hvad der sker, hvordan eller hvornår, men det har helt sikkert livsforandrende og sindelags- og hjerteforbedrende egenskaber. Og det har det, fordi det er en ganske særlig slags korn. Et helt særligt ord. Guds Ord er ikke bare tryksværte på papir eller lydbølger i luften, det er det også, men ikke først og fremmest. Det korn, som er Guds Ord er i sin kerne ikke først og fremmest papir, men PERSON. Guds levende, livsforandrende Ord. Guds Ord er en person, nemlig Jesus Kristus. Han, som fortalte om sædemanden dengang og også gør det i dag. Han spiller med åbne kort og helt uden skjulte dagsordner. Han, som taler til os i bibelen, i teksterne, i salmerne, prædikenen og musikken, og han, der som kornet, der dør i jorden og opstår til nyt liv, døde for os på korset og Påskedag opstod fra de døde. Han gjorde det dengang, og han gør det stadig, når vi om lidt samles ved nadverbordet, der giver han os sig selv og sit liv, der lader han sig helt fysisk så i os, Guds Livsforandrende Ord, Det korn, sædemanden så ødselt strør ud over mark og kær, så Han i os kan forandre og forbedre og bære frugt. Det er slet ikke sikkert, at vi selv hverken får det at se eller lægger mærke til det. Sådan som mænd heller ikke altid når at

9 lægge mærke til, hvordan de fik den idé, de selv synes, er så genial. Men det er en gave, at det er sådan. Gud ske tak og lov for sit levende, livsforandrende Ord! AMEN!