LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND"

Transkript

1 LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND De Grønne Kloakentreprenører

2 Forord Denne pjece er tænkt som inspriration for landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, og kommunale/amtslige planlæggere som arbejder med håndtering af regnvand og anlæg af grønne arealer. De Grønne Kloakentreprenører vil gerne med pjecen sætte fokus på de mange muligheder for alternativ håndtering af regnvand til gavn for miljøet og den kommunale økonomi, og for at tilvejebringe nogle mere spændende friarealer hvor vand indgår i alle mulige afskygninger. I pjecen lægges der vægt på at præsentere eksempler og idéer til udformning af konkrete løsninger. Desuden beskrives nogle tekniske løsninger der kan gøre det nemmere at begynde at arbejde med lokal håndtering af regnvand. De Grønne Kloakentreprenører er en brancheorganisation for autoriserede kloakmestre. Alle medlemmer har erfaring med og ekspertise om behandling af vand, jord, planter og belægninger. Den Grønne Fond under Miljøministeriet har støttet udgivelsen af pjecen økonomisk. Marts 2001 De Grønne Kloakentreprenører Indholdsfortegnelse Argumenter for lokal håndtering af regnvand... side 1 Ideer til anvendelse af regnvand... side 3 Begrænsninger for infiltration af regnvand... side 9 Jords egnethed for infiltration/nedsivning... side 10 Dimensionering faskiner... side 11 Permeable belægninger... side 12 Kilder... side 12 Produkter... side 13 Bassin til opsamling af regnvand. (Foto: Niels Lützen)

3 1 Lokal håndtering af regnvand Regnvandsbassin udformet med ø, kaj og broer midt i et boligområde. Da bassinet er anlagt inden salget af de omgivende grunde har der ikke været krav om hegning. (Foto: Kim Tang) Argumenter Regnen falder, vandet løber hen ad vejen, ned i vejbrøndene. Byen tager bad. Nede i fællessystemet blandes alt regnvandet med spildevandet fra boliger og industrier. Kloakrørene - og måske et par kældre - fyldes. I overløbsbygværkerne stiger vandet, og en blanding af urenset spildevand og regnvand vælter ud i nærmeste vandløb. Den situation kendes i byers nederste og ældre dele hvor rørene er blevet for små fordi der gang på gang er koblet et nyt kloakopland på ledningen til renseanlægget. De traditionelle løsninger er nye og større bassiner samt større ledninger i opgravede gader. Det er et stort arbejde. Og dyrt. Men der er et alternativ. Her skal det handle om eksempler på løsninger hvor regnvandet anvendes, nedsives, fordampes eller holdes tilbage/forsinkes lokalt for at udjævne eller helt undgå afstrømningen. Argumenterne for at håndtere regnvand lokalt er mange og spænder fra økonomiske, miljømæssige til rekreative. Der er penge at spare Når det regner vil spildevandet, som tilledes rensningsanlæggene, blive fortyndet samtidig med at mængden af spildevand øges. Den mindre forureningsgrad i det modtagne spildevand og den større mængde bevirker dels at mikroorganismerne, der indgår i renseprocessen, skal indstille sig til en anden koncentration af næringsstoffer, dels at vandets opholdstid i rensningsanlægget bliver kortere med heraf følgende dårligere rensning. Ved meget voldsomme regnskyld sker der fra tid til anden overløb/udslip af urenset spildevand da kapaciteten i etablerede bassiner ikke er tilstrækkelig. Både den dårligere rensningsgrad og større udledte vandmængde betyder for det meste øgede udgifter da kommunerne betaler afgift til staten ud fra den målte rensningsgrad og udledte mængder renset vand. Ved at håndtere regnvandet lokalt vil udgifter til både renovering af eksisterende og anlæg af nye kloakker m.v. kunne minimeres, da det vil være muligt at tilkoble yderligere bebyggelse og renovere eksisterende ledninger ved de såkaldte no-dig metoder hvor kloakledningen fores med et nyt inderrør/ strømpe. Denne metode afføder en lidt mindre rørdimension, men er til gengæld billig. Positivt for miljøet Ved at håndtere regnvandet lokalt kan man undgå overløb af urenset spildevand fra renseanlæg og bassiner til vandløb eller andre

4 2 recipienter. Samtidig bliver der færre oversvømmelser af kældre. Endelig sikrer den lokale håndtering at regnvandet på en simpel måde ledes tilbage i det hydrologiske kredsløb (vandkredsløb). Regnvand er jo ferskvand, ofte af en rimelig god kvalitet, og det er derfor en dårlig løsning at blande det med beskidt spildevand, som det sker i fælleskloakker. I seperatkloakerede områder ledes regnvendet direkte til havet hvilket betyder opblanding med saltvand og dermed tab af værdifuldt ferskvand. Kun hvor det afstrømmende regnvand er af meget dårlig kvalitet, kan en fortynding af forureningen ud i havet forsvares frem for nedsivning til grundvandsholdige jordlag eller anden anvendelse. Hvorvidt det er muligt at øge selve grundvandsdannelsen betydeligt ved nedsivning af tag- og overfladevand er tvivlsomt, i hvert fald med de til dato præsenterede metoder. Begrundelsen er at de befæstede arealer kun udgør en meget lille del af de grundvandsdannende områder som vandværkerne trækker på. Mere sandsynligt er det at nedsivning lokalt i et byområde kan modvirke et faldende grundvandsspejl, dog afhængigt af den aktuelle vandindvinding i området. Etableringen af små vandhuller, søer, vandløb m.v. kan være med til at skabe nye små ferskvandsbiotoper som kan være værdifulde for bevarelsen af truede dyr og planter. Rekreativ gevinst Vand i alle afskygninger har altid tiltrukket mennesker, og det gælder både børn og voksne. Vand er derfor et spændende og fornyende element i de fleste friarealer i byen og ved boligerne. Det vil både forøge arealernes brugsværdi og gøre arealerne mere grønne da tilstedeværelsen af vand kan forbedre vækstbetingelserne. Når man gør håndteringen af regnvandet synlig vil der være en chance for at de der færdes i området bliver mere opmærksomme på vandkredsløbet, naturressourcernes betydning og værdi. For så vidt kan man også tale om en miljøpædagogisk virkning. Lovgivning Med Miljø- og Energiministeriets ny bekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsanlæg har kommunerne fået mere fleksible regler til at fremme lokal afledning af regnvand. Bekendtgørelsen bløder pligter og rettigheder i forhold til kloakfællesskabet op. Bl.a. har kommunerne fået hjemmel til at tilbagebetale en del af kloaktilslutningsbidraget til grundejere der vil håndtere tag- og overfladevand på egen grund og dermed delvis udtræde af kloakfællesskabet. Med lovændringerne har kommunerne fået et godt styringsredskab til at fremme lokal håndtering af regnvand. I øjeblikket er der tale om et beløb på mellem 0 og kr. Kommunen fastsætter selv beløbet og kan lade det afhænge af den forventede fordel. Fordelen kan f.eks. bestå i at kommunen på kort eller langt sigt undgår udgifter til opdimensionering af et eksisterende kloaknet, eller kan undlade at opføre et sparebassin m.v. Enkelt bassin ved tagnedløb hvor børn har leget med sten og vand. (Kim Tang) Lavning i terrænet var planlagt som rørsump med en lang bro igennem. På grund af stor tilledning af vand har der indfundet sig et frit vandspejl. Med den valgte udformning er der mulighed for stor variation i vandstanden. (Foto: Kim Tang)

5 3 Tegning: Niels Lützen. Ideer til anvendelse af regnvand Håndtering i praksis Lokal afledning af regnvand spænder over mange geografiske niveauer; fra det enkelte tag eller den enkelte befæstelse, over den enkelte boligblok eller karré, til hele bykvarterer. Undervejs i håndteringen er der et væld af muligheder for at udnytte vandet æstetisk, ligesom man også kan vælge at håndtere regnvandet underjordisk i skjulte faskiner. I figur 1 er vist et eksempel på lokal håndtering af regnvand på egen grund. Når lokal afledning af regnvand planlægges i større skala, opstår nye muligheder for at integrere de tekniske infrastrukturer med byens grønne områder. Nedsivningsområder til fælles håndtering af tag- og overfladevand fra større områder kan placeres i naturlige lavninger, hvor de samtidig kan udformes til biologiske og rekreative kerneområder med gode adgangs- og opholdsmuligheder. I forbindelse med projektering af friarealer, hvor regnvand overvejes anvendt, er det vigtigt at være bevist om anvendelsen af regnvand. Skal det være mere end et spændende element/del af anlægget? Der kan være tale om at infiltrere fra overflader, nedsive fra faskiner, fordampe direkte fra vandoverflader eller via planter, udjævne spidsbelastninger i vandrender, grøfter og bassiner eller genbruge vandet fra bassiner og magasiner. I det følgende vil en lang række eksempler og idéer blive præsenteret. Overfladeinfiltration Den enkleste form for lokal afledning af regnvand er overfladeinfiltration, hvor regnen enten infiltrerer direkte ned gennem overfladen hvor den falder, eller infiltrerer via særligt indrettede områder som lavninger, trug og grøfter. Overflade infiltration kan foregå på næsten alle former for tilplantede arealer/ bevoksede arealer. Dog bør man være op-

6 4 I Toftenäs, der er en forstad til Malmø, valgte man at båndtere dræn-, tag- og overfladevand fra et blandet industri-, bolig- og landbrugsområde på ialt 260 ha ved hjælp af lokal nedsivning og fordampning. Derved undgik kommunen udgifter til at opdimensionere det eksisterende kloaknet. (Foto: Marina Bergen) Regnvandet ledes til en bæk der løber gennem en lavning med mulighed for opstuvning. Fra lavningen er der et reduceret udløb til det eksisterende kloaknet. Bækken og lavningen fungerer samtidig som et grønt område for beboerne i et tilstødende boligkvarter. (Foto: Marina Bergen)

7 5 Render kan bruges til at opsamle og forsinke regnvand. Når det regner sejles der med skibe i kanalen eller vandet dæmmes op. (Foto: Kim Tang) Dyb grøft til opsamling af vand fra befæstelse. Grøften forsinker og udjævner afstrømningen. Der vil samtidig ske en vis infiltration. (Foto: Torben Dam) mærksom på at stående vand i lavninger og trug kan kollidere med andre funktioner f.eks. leg og ophold, som ellers var tiltænkt arealet. For at kunne styre omfanget af stående vand, vil det i praksis ofte være nødvendigt at sikre sig med en eller anden form for overløb og eller bevidst terrænbearbejding. Specielt hvis der er tale om tilplantede arealer, kan stående vand være uheldig. Anlægsgartnerteknisk er det vanskeligt at tilvejebringe optimale forhold da alene muldafrømning og råjordsregulering af morænejorde forringer jordens permeabilitet betydeligt. Infiltration kan derfor måske kræve helt uberørte jordprofiler hvilket vil være en stor udfordring til de projekterende. Hvis et infiltrationsareal ligger i nærheden af en eller flere belægninger bør man som tommelfingerregel altid lægge et infiltrationsareal minimum 30 cm lavere end bunden af bærelaget for at undgå at vand siver ind i bærelaget og svækker bæreevnen. Lokal afledning af regnvand begynder ved det enkelte tag eller den enkelte befæstelse. Ved at vælge grønne tage, gennemsivelige belægninger, regnvandsopsamling og overog underjordiske nedsivningssteder kan afstrømningen fra den enkelte parcel reduceres væsentligt. En anden mulighed er at designe befæstelser, så det er meningen at vand skal sive igennem dem. Brede fuger med porøst materiale, græsarmering, vandgennemtrænge- Terrænformen giver her mulighed for infiltration og opstuvning i perioder af året. Bemærk at græsset reagerer på det stående vand. (Foto: Torben Dam) Overløb fra sø. Herfra kunne der ske nedsivning inden udløb. (Foto: Kim Tang)

8 6 lige belægningssten eller drænasfalt leder hurtigt vandet gennem toplaget. Det siger imidlertid sig selv at de nedre lag i befæstelsen skal transportere vandet videre uden at deres egenskaber forringes. Nedsivning via faskiner I tæt bymæssig bebyggelse, hvor det ofte vil være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med ubefæstede områder til overfladenedsivning, kan nedgravede faskiner være en løsning. Det kan både være traditionelle faskiner opbygget af store sten eller præfabrikerede faskiner. De fleste traditionelle faskiner graves ned og er dermed usynlige. Af pædagogiske grunde kunne det overvejes at gøre en del af faskinen synlig - evt. top og indløb. Regnvand indeholder en del partikler og suspenderet materiale. Specielt de fine materialer er til gene da de får faskinens bund og sider til at stoppe til og forhindrer udsivning af vand. Derfor skal de fjernes inden vandet ledes til faskinen. Erfaringer viser at bunden i en faskine hurtigt stoppes til, og det bevirker at udsivningen primært foregår fra sidefladerne. Det er derfor vigtigt at sidefladerne er så store som muligt i forhold til faskinens volumen. Det er ensbetydende med at faskiner med langstrakt form er bedre end kvadratiske. Søer, bassiner m.v. Det frie vandspejl i form af bassiner, kummer, vandrender, grøfter vil i de fleste tilfælde kunne berige et hvert friareal med både arkitektoniske og rekreative kvaliteter. Mens de kun via fordampning eller ved anden brug af vandet bidrager til bortskaffelse af vandet. Derudover kan søen, bassiner, kummer medvirke til at forsinke afstrømningen eller fungere som magasin for anden brug af vandet, herunder afledning. Ved udformning af bassiner, søer m.v. skal der tages stilling til om vandstanden må varierer og hvor meget. Hvis man beslutter at vandstanden må varierer meget, stiller det sær- En enkel faskine med overløb til kloak. (Foto: Kim Tang) Kant af store sten Højeste vandstand (overløb) Teoretisk vandspejl Membran Filtergrus Råjord Fiberdug Principskitse for opbygning af sø/lavning med permenent vandspejl og med mulighed for nedsivning når vandstanden er højere end det teoretiske vandspejl. Nedsivningen vil foregå under hele søen. Stort trug til opsamling af vand som bl.a. bruges til vanding. Bemærk overløb til kloak. (Foto: Kim Tang) Kreativ udformning af faskine hvorfra regnvandet kan infiltrere. Ved meget nedbør vil den stå fuld af vand og kan bruges som soppebassin. Når den er tør kan der leges jorden er giftig. Faskinen har overløb til kloak. (Foto: Kim Tang)

9 7 Sø i gårdmiljø der er designet til varierende vandstand. Det tilledte vand stammer fra en nærliggende sportsplads som opsamles i en 2m 3 stor underjordisk tank. På grund af stor fordampning er der ikke altid vand nok til rådighed. (Foto: Kim Tang) Åben regnvandsledning som synliggør vandkredsløbet - et tiltrækkende element i gadens arkitektur. (Foto: Niels Lützen) Aflang faskine som er ført helt op til overfladen. Ved meget nedbør fungerer den som vandrende. (Foto: Niels Lützen) Lavt soppebassin hvor der henstår vand efter nedbør. (Foto: Kim Tang)

10 8 lige krav til udformningen da søen/bassinet både skal udfylde sin funktion med meget og lidt vand i. Ønskes vandstanden derimod stabil skal der andensteds opsamles vand til regulering evt. underjordisk tank eller andre bassiner, hvor der er taget højde for variationer. En enkelt måde at tilvejebringe vand i friarealerne på kunne være ved at åbne nogle af regnvandsledningerne, hvorved der også kunne skabes mulighed for både opstuvning, fordampning og evt. nedsivning. Vand cirkuleres. Uanset om vandstanden er høj eller lav i bassinet ser det pænt ud med grus i bunden og store sten. Børnene i området elsker at hoppe fra sten til sten. (Foto: Kim Tang) Opmagasinering For at have vand til havevanding, sikre vandstanden i de forskellige søer/bassiner m.v. i de tørre sommermåneder kan det være en god ide at opmagasinere regnvandet, hvilket kan gøres i både underjordiske tanke og overjordiske bassiner. Med opmagasinering af regnvandet kan nedsivningen strækkes over en længere periode. I år 2000 blev de gældende regler for genbrug af regnvand ændret, således at det nu er tilladt at bruge regnvandet til wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner i boliger og kontorer. Dog kræver genanvendelsen af regnvand, at opsamlingsanlægget indrettes efter nærmere anvisningerne som findes i en anvisning der er udarbejdet af Miljøstyrelsen og By- og Boligministeriet. Grønne tage Brug af grønne tage reducerer erfaringsmæssigt afstrømningen med 10-50% som fjernes via fordampning. Hertil kommer en betydelig forsinkelse af afstrømningen. Grønne tage forventes endvidere at give længere levetid til tagkonstruktionen, lavere varmeregning, og et rigere insekt- og fulgeliv. Planter Da fordampningen fra mange planter er stor, bruges planter nogle steder til bortskaffelse af nedbøren. De mest velegnede planter til et sådan formål er planter der kan tåle at stå vådt og som har et stort bladareal, hvilket i de fleste tilfælde er lig stor fordampning. Pil er flere steder brugt til dette formål. Generelt Ved de viste løsninger skabes der bedre miljø for mennesker og dyr og der spares på resurserne, idet de viste løsninger har lavt energiforbrug i driftsfasen ligesom forbruget af byggematerialer er beskedent. Samtidig er der kun få mekaniske dele, der skal vedligeholdes, ligesom der sjældent anvendes kemikalier. De åbne vandsystemer giver ligeledes mulighed for en hurtig kontrol og indsats mod eventuelle forureninger. Et areal tilpantet med pil hvor der fordamper regnvand væk. (Foto: Kim Tang) Grønt tag på et cykelskur hvor 10-50% af regnvandet fjernes via fordampning. Samtidig har beboerne en grøn flade at se ned på. (Foto: Kim Tang)

11 9 Begrænsninger for nedsivning Regnvandsbassin. Bemærk den lodrette kantafgrænsning som er sikret med buske. Allerede ganske få år efter anlæggelsen havde der indfundet sig fisk i søen. (Foto: Kim Tang) Hvis man overvejer infiltration/nedsivning af regnvand bør det undersøges om nogle af nedenstående forhold gør sig gældende: Nedsivning af forurenet overfladevand kan forurene grundvandet. Især regn fra vej- og parkeringsarealer giver problemer. Derfor skal det være muligt at udskille olie fra overfladen og bundfælde sand og grus. Bundfældning fjerner mange forureningsstoffer fordi de oftest er bundet til små sandpartikler Risiko for opblødning af jorden som kan give problemer med anvendelsen af arealerne. F.eks. legearealer, der også anvendes til leg og ophold. Hvor der findes en forekomst af forurenet jord er nedsivningen gennem denne jord uhensigtsmæssig da risikoen for forurening af grundvandet stiger. Hvis jorden har et stort indhold af ler og/ eller silt kan nedsivning kun vanskelig gennemføres. Uønsket stigning af grundvandsspejlet som kan give vand og fugt i kældre m.v. Hvor der færdes mange mindre børn, kan det være vanskeligt eller umuligt af have åbne vandflader da mange forældre er nervøse for at børnene drukner. Også en række andre sider kan bekymre enkelte. F.eks. insekter, opvækst af alger (eutrofiering), lugt og uæstetiske overflader. Betydning for afstrømning Anlæg Drift Succes / risiko Vandrende Forsinker afstrøming udjævner dermed hydrograf. Betydning for landskabsarkitekturen + Regnvand bliver synligt. Render generer færdsel og græs og befæstede arealer. Fungerer bedst med lille naturligt fald. Vandrenden skal have et godt fundament for at opretholde fald for afvanding. Dyr i anlæg. Vandrenden skal holdes ren for grus, blade og affald. Sætninger reducerer levetid og kræver opretning. Grøft Forsinker afstrømning og lille infiltration udjævner dermed hydrograf. + Grøfter adskiller og skaber afstand, broer er et nyt element.. De stejle sider optager areal der ikke kan bruges til andet. Fungerer bedst med lille naturligt fald. Grøften udgraves i jord, evt. sætninger øger infiltration. Broer over grøft et nyt element. Grøft billig i anlæg, men broer er dyre. Vanskelig slåning af græs på sider og i bunden. Besværlig græsklipning kan resultere i manglende pleje og dermed ringe synlighed. Trug Forsinker afstrømning og stor infiltration udjævner dermed hydrograf og reducerer afstrømning. + Bunden af truget kan bruges i tørre perioder.. Sider kan være mindre stejle. Optager et stort areal der ikke kan bruges i og efter regnvejr. Truget formes i terræn. Infiltration afhængig af jordens komprimering. Græsspiring hæmmes af stående vand. Billig i anlæg. Græsklipning kan foretages almindeligt det meste af tiden. Stående vand kan medføre store felter med jord eller ujævnt græs. Terrænform Infiltrerer regnvand kun afstrømning ved overbelastning. + Terrænform kan skabe spændende bakker, understrege landskabelige træk eller skabe. interessante modsætninger. Optager et stort areal der ikke kan bruges i og efter regnvejr. Formes i terræn. Infiltration afhængig af jordens komprimering. Græsspiring hæmmes af stående vand. Billig i anlæg. Græsklipning kan foretages almindeligt det meste af tiden. Stående vand kan medføre store felter med jord eller ujævnt græs. Bassin Magasinerer regnvand, forsinker afstømning, mulighed for infiltration. + Regnvand bliver synligt vand. Flader er et spændende. element. Vandstandsvariationer sætter fokus på kant og reducerer mulighed for plantevækst. Større udgravning i terræn, kantsikring af bredder eller faste kanter, overløbsbygværk. Overløbsbygværk vedligeholdes. Algevækst og aflejringer på kanten kan genere adgang og ophold nær vandflade. Efter Torben Dam (2000): Halvvejs med regn. Grønt Miljø 3/2000.

12 10 Jords egnethed for infiltration/nedsivning Når man skal vurdere om en jord er egnet til infiltration/nedsivning kan det anbefales at lave jordbundsundersøgelser. Både med hensyn til prøveudtagning og vurdering af resultaterne kan man bruge vejledningen fra Miljøstyrelsen: Nedsivningsanlæg op til 30 PE. Ifølge vejledningen skal der udtages minimum to jordprøver (mindst 1kg hver) til sigteanalyse. Prøverne udtages ved den forventede bund af siveanlægget og med en afstand på ca. 10 meter. De udtagne jordprøver sendes til sigteanalyse som udføres i overensstemmelse med DS 405. Efter modtagelse af resultaterne indtegnes kornkurven på diagrammet til højre. Hvis de indtegnede kornkurver ligger inden for felterne Type A og Type B eller til højre for disse er jorden egnet til infiltration/nedsivning. Ved den efterfølgende dimensionering skal der tages udgangspunkt i den mindst permeable jordprøve - for at få den største sikkerhed. For at være på den sikre side kan de udtagne jordbundsundersøgelser suppleres med infiltrationsforsøg hvor korttidsinfiltrationsevnen bestemmes 2-3 steder i den intakte og vandmættede jord, hvori anlægget placeres. Ved disse praktiske prøver vil tilstedeværelsen af revner, gange/kanaler efter regnorm og rødder kunne afsløres. Miljøstyrelsens grænsekurver når man skal bedømme om en jordbund er egnet til infiltration og nedsivning. Den lokale afledning af regnvand kan udnyttes rekreativt. Ved dette bassin elsker børnene at lege. (Foto: Kim Tang)

13 11 Dimensionering af faskiner I DS 440 Mindre afløbsanlæg med nedsivning angives en simpel vejledning til at bestemme en faskines rumfang, men uden at tage hensyn til væsentlige forhold som bl.a. jordarten. Ud fra nogle komplicerede matematiske beregninger har Teknologisk Institut anvist en mere nuanceret model i Byg- Efra-bladet Faskiner til regnvand til parcelhuse fra Rumfanget findes i et dimensioneringsdiagram. Man skal her kende jorden hydrauliske ledningsevne og vælge hvor tit man vil acceptere en overbelastning. Man kan nu aflæse faktoren L/A red hvor A red er tagarealet gange med afløbskoefficientern og L er faskinens længde. Bredde og højde er forudbestemt til ½ og 1 meter, hvorved hullet bliver langt og smalt og dybt. Det er en fordel, for det er nemlig siderne vandet fordeler sig ud igennem. Bunden slemmer snart til. Hele regnestykket går nu ud på at finde faskinens længde. Med mindre taget er under 20 m 2 skal tilløbet til faskinen forsynes med sandfang så sand og blade holdes tilbage. Udgravningen udføres med vandret bund i cm bredde. Hverken bund eller sider må glattes så jordens evne til at optage vandet nedsættes. Hullet fyldes med stenmateriale, f.eks. vaskede nøddesten 16/32 mm. Siderne må ikke skride ned så det kan være nødvendigt at beklæde siderne med fiberdug. Stenene fyldes op til mindst 5 cm over røret. Stenene dækkes bagefter med fiberdug, som hindrer overjord i at trænge ned, og derefter med mindst cm jord som komprimeres let. Hvis faskinen er meget lang, kan det svare sig at udlægge et fordelerrør i faskinen. Selve faskinen kræver ikke vedligeholdelse, men for at sikre en lang levetid er det vigtigt at renholde de tagrender og belægninger der er tilsluttet faskinen og at tømme sandfanget en gang om året. Præfabrikerede faskiner I stedet for at bruge sten til at opbygge af faskiner kan præfabrikerede faskiner med fordel anvendes da de normalt har en større hulrumsprocent på 90-95%, mens sten til sammenligning kun har en hulrumsprocent på 20-30%. Denne forskel betyder at udgravning og bortkørsel af jord ved en faskine på 1000 liter kan reduceres fra ca. 4 m 3 (6 ton) til 1 m 3 (1 ton). Dertil kommer at de fleste præfabrikerede faskiner kun vejer lidt og kan haves med på en almindelig bil, mens tilkørsel af en traditionel stenfaskine kræver en stor lastbil - 4 m 3 (8 ton). L/A red (m/m 2 ) BEREGNINGSEKSEMPEL 70 m 2 tag skal afvandes til en faskine. Jorden er en morænejord hvis hydrauliske ledningsevne sættes til 5 x Man kan nu i dimensioneringsdiagrammet aflæse 0,15 L/A red. L er faskinens længde, idet tværsnittet på forhånd er defineret til ½ x 1 m= ½ m 2. A red er det reducerede tagareal, d.v.s. tagarealet gange med afløbskoefficienten. Sættes afløbskoefficienten til 1 er A red 70 m 2 og L/A red = L / 70 m 2 = 0,15 m/m 2. L er dermed 0,15 x 70 = 10½ meter. Faskinen er altså 10½ meter lang, ½ meter bred og 1 meter dyb. Det forudsættes at stenmaterialet til faskinen har en porøsitet på 35%. Dimensioneringsdiagram for rendefaskiner til parcelhuse Hydraulisk Jordart Kornstørrelse ledningsevne Grus 2-60 mm Sand 0,05-2 mm Silt 0,002-0,05 mm Ler 0-0,002 mm <10-6 Moræne T angiver det antal år der går før man statistisk set må acceptere en overbelastning.

14 12 Permeable belægninger Man kan designe befæstelser så vand skal sive igennem dem. Brede fuger med porøst materiale, græsarmering, vandgennemtrængelige belægningssten eller drænasfalt leder hurtigt vandet gennem toplaget. Det siger imidlertid sig selv at de nedre lag i befæstelsen skal transportere vandet videre uden at deres egenskaber forringes. Stabilt grus er dermed udelukket. Der må anvendes sten eller makadam (til opbygningen bruges skærver eller singels DS sorteringen 31,5/63 mm) med grus uden finstof, som dækkes af med fiberdug. Endelig skal underbunden kunne tage vandet hvilket der kan være problemer med i komprimeret lerjord (iflg. tyske anbefalinger må underjorden ikke komprimeres mere end svarende til, at en lastvogn kan lave 2-3 cm dybe spor d.v.s. en bæreevne på mindst 20 MN/m 2 ). Hvis underjorden har en meget ringe ledningsevne bør anlæg af permeable belægningen undlades. Toplag Afretningslag Fiberdug Makadam Underbund af råjord Smuk permeabel belægning udformet som græsarmering. For at få vækst i græsset og sikre nedsivning, er opbygningen af bunden afgørende. (Foto: Niels Lützen) Skitse til opbygning af en permeabel befæstelse set i tværprofil. Makadam er singels eller skærver mættes med grus, og er derfor vandgennemtrængelig i modsætning til stabilt grus. (Tegning: Kim Tang) Regnvand opsamlet i tank anvendt som element i forbindelse med sand på en legeplads. Børnene kan selv styre vandtilførslen ved at trykke på en knap. Vand og sand i kombination er altid en succes hos børnene, men ikke altid hos de voksne der ikke ønsker at børnene bliver våde og beskidte. (Foto: Kim Tang) TEKST: Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere KILDER: Dansk Teknologisk Institut, Rørcentret: Lokal afledning af regnvand. Torben Dam: Halvvejs med regn. Grønt Miljø 3/2000. Søren Holgersen: En metode til at dimensionere den rigtige faskine. Grønt Miljø 4/1997. Vejledning fra Miljøstyrelsen: Nedsivningsanlæg op til 30 PE. Marina Bergen Jensen: Lokal afledning af regnvand. Stads- & Havneingeniøren 8/1999. Erling Holm: De blå-grønne byer. Stads- & Havneingeniøren 4/2000. Miljø-og Energimisteriet: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v Byg-Erfa: Faskiner til regnvand til parcelhuse.1993.

15 Spejlbassin med rislende vand på sten virker tiltrækkende på både børn og voksne. (Foto: Kim Tang) Leverandører Faskiner Folier, membraner Filtre Fugemateriale Geotekstiler Grønne tage Pumper Rør, drænrør Tanke Vandplanter Green & Blue Products Grusgraven 8, 2880 Bagsværd. Tlf Expo-Net Georg Jensens Vej 5, 9800 Hjørring. Tlf Nyrup Plast A/S Kannikevej 1, 4296 Nyrup. Tlf Aqua Nautica Nymøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf Byggros A/S Springstrup 1, 4300 Holbæk. Tlf Kjeld Larsen & Søn A/S Esbjergvej 42, 6000 Kolding. Tlf P. Malmos A/S Hovedgaden 92, Ubby, 4490 Jerslev Sj. Tlf Midtfjord Anlæg ApS Husbyvej 12A, 9690 Fjerritslev. Tlf Denne Pjece er udgivet af De Grønne Kloakentreprenører, DGK Sankt Knuds Vej Frederiksberg C Tlf Fax Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2000 ISBN:

16

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Natur og Miljø Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Ejendommen: Matrikel nr. og ejerlaug Adresse Ejendoms nr. Ejers navn, adresse, mail og tlf. nr. Ejers underskrift og dato

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Regnvand er en ressource

Regnvand er en ressource Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere

Læs mere

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af nedsivningsanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres:

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET Gør det selv Regnvandsfaskine Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK regnvandsfaskine Let håndtering Inden arbejdet påbegyndes, skal du huske at indhente en tilladelse fra den lokale myndighed til at anlægge

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse

Miljøafdelingen. Afløbsregistrering. Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse Miljøafdelingen Afløbsregistrering Vejledning til spørgeskema og ejendomsskitse SPØRGSMÅL A type spildevandstank(e) 3 B og (D) tanken(e) modtager spildevand fra 4 C og (E) tanken(e) har afløb til 4 F evt.

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere