LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND"

Transkript

1 LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND De Grønne Kloakentreprenører

2 Forord Denne pjece er tænkt som inspriration for landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, og kommunale/amtslige planlæggere som arbejder med håndtering af regnvand og anlæg af grønne arealer. De Grønne Kloakentreprenører vil gerne med pjecen sætte fokus på de mange muligheder for alternativ håndtering af regnvand til gavn for miljøet og den kommunale økonomi, og for at tilvejebringe nogle mere spændende friarealer hvor vand indgår i alle mulige afskygninger. I pjecen lægges der vægt på at præsentere eksempler og idéer til udformning af konkrete løsninger. Desuden beskrives nogle tekniske løsninger der kan gøre det nemmere at begynde at arbejde med lokal håndtering af regnvand. De Grønne Kloakentreprenører er en brancheorganisation for autoriserede kloakmestre. Alle medlemmer har erfaring med og ekspertise om behandling af vand, jord, planter og belægninger. Den Grønne Fond under Miljøministeriet har støttet udgivelsen af pjecen økonomisk. Marts 2001 De Grønne Kloakentreprenører Indholdsfortegnelse Argumenter for lokal håndtering af regnvand... side 1 Ideer til anvendelse af regnvand... side 3 Begrænsninger for infiltration af regnvand... side 9 Jords egnethed for infiltration/nedsivning... side 10 Dimensionering faskiner... side 11 Permeable belægninger... side 12 Kilder... side 12 Produkter... side 13 Bassin til opsamling af regnvand. (Foto: Niels Lützen)

3 1 Lokal håndtering af regnvand Regnvandsbassin udformet med ø, kaj og broer midt i et boligområde. Da bassinet er anlagt inden salget af de omgivende grunde har der ikke været krav om hegning. (Foto: Kim Tang) Argumenter Regnen falder, vandet løber hen ad vejen, ned i vejbrøndene. Byen tager bad. Nede i fællessystemet blandes alt regnvandet med spildevandet fra boliger og industrier. Kloakrørene - og måske et par kældre - fyldes. I overløbsbygværkerne stiger vandet, og en blanding af urenset spildevand og regnvand vælter ud i nærmeste vandløb. Den situation kendes i byers nederste og ældre dele hvor rørene er blevet for små fordi der gang på gang er koblet et nyt kloakopland på ledningen til renseanlægget. De traditionelle løsninger er nye og større bassiner samt større ledninger i opgravede gader. Det er et stort arbejde. Og dyrt. Men der er et alternativ. Her skal det handle om eksempler på løsninger hvor regnvandet anvendes, nedsives, fordampes eller holdes tilbage/forsinkes lokalt for at udjævne eller helt undgå afstrømningen. Argumenterne for at håndtere regnvand lokalt er mange og spænder fra økonomiske, miljømæssige til rekreative. Der er penge at spare Når det regner vil spildevandet, som tilledes rensningsanlæggene, blive fortyndet samtidig med at mængden af spildevand øges. Den mindre forureningsgrad i det modtagne spildevand og den større mængde bevirker dels at mikroorganismerne, der indgår i renseprocessen, skal indstille sig til en anden koncentration af næringsstoffer, dels at vandets opholdstid i rensningsanlægget bliver kortere med heraf følgende dårligere rensning. Ved meget voldsomme regnskyld sker der fra tid til anden overløb/udslip af urenset spildevand da kapaciteten i etablerede bassiner ikke er tilstrækkelig. Både den dårligere rensningsgrad og større udledte vandmængde betyder for det meste øgede udgifter da kommunerne betaler afgift til staten ud fra den målte rensningsgrad og udledte mængder renset vand. Ved at håndtere regnvandet lokalt vil udgifter til både renovering af eksisterende og anlæg af nye kloakker m.v. kunne minimeres, da det vil være muligt at tilkoble yderligere bebyggelse og renovere eksisterende ledninger ved de såkaldte no-dig metoder hvor kloakledningen fores med et nyt inderrør/ strømpe. Denne metode afføder en lidt mindre rørdimension, men er til gengæld billig. Positivt for miljøet Ved at håndtere regnvandet lokalt kan man undgå overløb af urenset spildevand fra renseanlæg og bassiner til vandløb eller andre

4 2 recipienter. Samtidig bliver der færre oversvømmelser af kældre. Endelig sikrer den lokale håndtering at regnvandet på en simpel måde ledes tilbage i det hydrologiske kredsløb (vandkredsløb). Regnvand er jo ferskvand, ofte af en rimelig god kvalitet, og det er derfor en dårlig løsning at blande det med beskidt spildevand, som det sker i fælleskloakker. I seperatkloakerede områder ledes regnvendet direkte til havet hvilket betyder opblanding med saltvand og dermed tab af værdifuldt ferskvand. Kun hvor det afstrømmende regnvand er af meget dårlig kvalitet, kan en fortynding af forureningen ud i havet forsvares frem for nedsivning til grundvandsholdige jordlag eller anden anvendelse. Hvorvidt det er muligt at øge selve grundvandsdannelsen betydeligt ved nedsivning af tag- og overfladevand er tvivlsomt, i hvert fald med de til dato præsenterede metoder. Begrundelsen er at de befæstede arealer kun udgør en meget lille del af de grundvandsdannende områder som vandværkerne trækker på. Mere sandsynligt er det at nedsivning lokalt i et byområde kan modvirke et faldende grundvandsspejl, dog afhængigt af den aktuelle vandindvinding i området. Etableringen af små vandhuller, søer, vandløb m.v. kan være med til at skabe nye små ferskvandsbiotoper som kan være værdifulde for bevarelsen af truede dyr og planter. Rekreativ gevinst Vand i alle afskygninger har altid tiltrukket mennesker, og det gælder både børn og voksne. Vand er derfor et spændende og fornyende element i de fleste friarealer i byen og ved boligerne. Det vil både forøge arealernes brugsværdi og gøre arealerne mere grønne da tilstedeværelsen af vand kan forbedre vækstbetingelserne. Når man gør håndteringen af regnvandet synlig vil der være en chance for at de der færdes i området bliver mere opmærksomme på vandkredsløbet, naturressourcernes betydning og værdi. For så vidt kan man også tale om en miljøpædagogisk virkning. Lovgivning Med Miljø- og Energiministeriets ny bekendtgørelse om betalingsregler for spildevandsanlæg har kommunerne fået mere fleksible regler til at fremme lokal afledning af regnvand. Bekendtgørelsen bløder pligter og rettigheder i forhold til kloakfællesskabet op. Bl.a. har kommunerne fået hjemmel til at tilbagebetale en del af kloaktilslutningsbidraget til grundejere der vil håndtere tag- og overfladevand på egen grund og dermed delvis udtræde af kloakfællesskabet. Med lovændringerne har kommunerne fået et godt styringsredskab til at fremme lokal håndtering af regnvand. I øjeblikket er der tale om et beløb på mellem 0 og kr. Kommunen fastsætter selv beløbet og kan lade det afhænge af den forventede fordel. Fordelen kan f.eks. bestå i at kommunen på kort eller langt sigt undgår udgifter til opdimensionering af et eksisterende kloaknet, eller kan undlade at opføre et sparebassin m.v. Enkelt bassin ved tagnedløb hvor børn har leget med sten og vand. (Kim Tang) Lavning i terrænet var planlagt som rørsump med en lang bro igennem. På grund af stor tilledning af vand har der indfundet sig et frit vandspejl. Med den valgte udformning er der mulighed for stor variation i vandstanden. (Foto: Kim Tang)

5 3 Tegning: Niels Lützen. Ideer til anvendelse af regnvand Håndtering i praksis Lokal afledning af regnvand spænder over mange geografiske niveauer; fra det enkelte tag eller den enkelte befæstelse, over den enkelte boligblok eller karré, til hele bykvarterer. Undervejs i håndteringen er der et væld af muligheder for at udnytte vandet æstetisk, ligesom man også kan vælge at håndtere regnvandet underjordisk i skjulte faskiner. I figur 1 er vist et eksempel på lokal håndtering af regnvand på egen grund. Når lokal afledning af regnvand planlægges i større skala, opstår nye muligheder for at integrere de tekniske infrastrukturer med byens grønne områder. Nedsivningsområder til fælles håndtering af tag- og overfladevand fra større områder kan placeres i naturlige lavninger, hvor de samtidig kan udformes til biologiske og rekreative kerneområder med gode adgangs- og opholdsmuligheder. I forbindelse med projektering af friarealer, hvor regnvand overvejes anvendt, er det vigtigt at være bevist om anvendelsen af regnvand. Skal det være mere end et spændende element/del af anlægget? Der kan være tale om at infiltrere fra overflader, nedsive fra faskiner, fordampe direkte fra vandoverflader eller via planter, udjævne spidsbelastninger i vandrender, grøfter og bassiner eller genbruge vandet fra bassiner og magasiner. I det følgende vil en lang række eksempler og idéer blive præsenteret. Overfladeinfiltration Den enkleste form for lokal afledning af regnvand er overfladeinfiltration, hvor regnen enten infiltrerer direkte ned gennem overfladen hvor den falder, eller infiltrerer via særligt indrettede områder som lavninger, trug og grøfter. Overflade infiltration kan foregå på næsten alle former for tilplantede arealer/ bevoksede arealer. Dog bør man være op-

6 4 I Toftenäs, der er en forstad til Malmø, valgte man at båndtere dræn-, tag- og overfladevand fra et blandet industri-, bolig- og landbrugsområde på ialt 260 ha ved hjælp af lokal nedsivning og fordampning. Derved undgik kommunen udgifter til at opdimensionere det eksisterende kloaknet. (Foto: Marina Bergen) Regnvandet ledes til en bæk der løber gennem en lavning med mulighed for opstuvning. Fra lavningen er der et reduceret udløb til det eksisterende kloaknet. Bækken og lavningen fungerer samtidig som et grønt område for beboerne i et tilstødende boligkvarter. (Foto: Marina Bergen)

7 5 Render kan bruges til at opsamle og forsinke regnvand. Når det regner sejles der med skibe i kanalen eller vandet dæmmes op. (Foto: Kim Tang) Dyb grøft til opsamling af vand fra befæstelse. Grøften forsinker og udjævner afstrømningen. Der vil samtidig ske en vis infiltration. (Foto: Torben Dam) mærksom på at stående vand i lavninger og trug kan kollidere med andre funktioner f.eks. leg og ophold, som ellers var tiltænkt arealet. For at kunne styre omfanget af stående vand, vil det i praksis ofte være nødvendigt at sikre sig med en eller anden form for overløb og eller bevidst terrænbearbejding. Specielt hvis der er tale om tilplantede arealer, kan stående vand være uheldig. Anlægsgartnerteknisk er det vanskeligt at tilvejebringe optimale forhold da alene muldafrømning og råjordsregulering af morænejorde forringer jordens permeabilitet betydeligt. Infiltration kan derfor måske kræve helt uberørte jordprofiler hvilket vil være en stor udfordring til de projekterende. Hvis et infiltrationsareal ligger i nærheden af en eller flere belægninger bør man som tommelfingerregel altid lægge et infiltrationsareal minimum 30 cm lavere end bunden af bærelaget for at undgå at vand siver ind i bærelaget og svækker bæreevnen. Lokal afledning af regnvand begynder ved det enkelte tag eller den enkelte befæstelse. Ved at vælge grønne tage, gennemsivelige belægninger, regnvandsopsamling og overog underjordiske nedsivningssteder kan afstrømningen fra den enkelte parcel reduceres væsentligt. En anden mulighed er at designe befæstelser, så det er meningen at vand skal sive igennem dem. Brede fuger med porøst materiale, græsarmering, vandgennemtrænge- Terrænformen giver her mulighed for infiltration og opstuvning i perioder af året. Bemærk at græsset reagerer på det stående vand. (Foto: Torben Dam) Overløb fra sø. Herfra kunne der ske nedsivning inden udløb. (Foto: Kim Tang)

8 6 lige belægningssten eller drænasfalt leder hurtigt vandet gennem toplaget. Det siger imidlertid sig selv at de nedre lag i befæstelsen skal transportere vandet videre uden at deres egenskaber forringes. Nedsivning via faskiner I tæt bymæssig bebyggelse, hvor det ofte vil være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med ubefæstede områder til overfladenedsivning, kan nedgravede faskiner være en løsning. Det kan både være traditionelle faskiner opbygget af store sten eller præfabrikerede faskiner. De fleste traditionelle faskiner graves ned og er dermed usynlige. Af pædagogiske grunde kunne det overvejes at gøre en del af faskinen synlig - evt. top og indløb. Regnvand indeholder en del partikler og suspenderet materiale. Specielt de fine materialer er til gene da de får faskinens bund og sider til at stoppe til og forhindrer udsivning af vand. Derfor skal de fjernes inden vandet ledes til faskinen. Erfaringer viser at bunden i en faskine hurtigt stoppes til, og det bevirker at udsivningen primært foregår fra sidefladerne. Det er derfor vigtigt at sidefladerne er så store som muligt i forhold til faskinens volumen. Det er ensbetydende med at faskiner med langstrakt form er bedre end kvadratiske. Søer, bassiner m.v. Det frie vandspejl i form af bassiner, kummer, vandrender, grøfter vil i de fleste tilfælde kunne berige et hvert friareal med både arkitektoniske og rekreative kvaliteter. Mens de kun via fordampning eller ved anden brug af vandet bidrager til bortskaffelse af vandet. Derudover kan søen, bassiner, kummer medvirke til at forsinke afstrømningen eller fungere som magasin for anden brug af vandet, herunder afledning. Ved udformning af bassiner, søer m.v. skal der tages stilling til om vandstanden må varierer og hvor meget. Hvis man beslutter at vandstanden må varierer meget, stiller det sær- En enkel faskine med overløb til kloak. (Foto: Kim Tang) Kant af store sten Højeste vandstand (overløb) Teoretisk vandspejl Membran Filtergrus Råjord Fiberdug Principskitse for opbygning af sø/lavning med permenent vandspejl og med mulighed for nedsivning når vandstanden er højere end det teoretiske vandspejl. Nedsivningen vil foregå under hele søen. Stort trug til opsamling af vand som bl.a. bruges til vanding. Bemærk overløb til kloak. (Foto: Kim Tang) Kreativ udformning af faskine hvorfra regnvandet kan infiltrere. Ved meget nedbør vil den stå fuld af vand og kan bruges som soppebassin. Når den er tør kan der leges jorden er giftig. Faskinen har overløb til kloak. (Foto: Kim Tang)

9 7 Sø i gårdmiljø der er designet til varierende vandstand. Det tilledte vand stammer fra en nærliggende sportsplads som opsamles i en 2m 3 stor underjordisk tank. På grund af stor fordampning er der ikke altid vand nok til rådighed. (Foto: Kim Tang) Åben regnvandsledning som synliggør vandkredsløbet - et tiltrækkende element i gadens arkitektur. (Foto: Niels Lützen) Aflang faskine som er ført helt op til overfladen. Ved meget nedbør fungerer den som vandrende. (Foto: Niels Lützen) Lavt soppebassin hvor der henstår vand efter nedbør. (Foto: Kim Tang)

10 8 lige krav til udformningen da søen/bassinet både skal udfylde sin funktion med meget og lidt vand i. Ønskes vandstanden derimod stabil skal der andensteds opsamles vand til regulering evt. underjordisk tank eller andre bassiner, hvor der er taget højde for variationer. En enkelt måde at tilvejebringe vand i friarealerne på kunne være ved at åbne nogle af regnvandsledningerne, hvorved der også kunne skabes mulighed for både opstuvning, fordampning og evt. nedsivning. Vand cirkuleres. Uanset om vandstanden er høj eller lav i bassinet ser det pænt ud med grus i bunden og store sten. Børnene i området elsker at hoppe fra sten til sten. (Foto: Kim Tang) Opmagasinering For at have vand til havevanding, sikre vandstanden i de forskellige søer/bassiner m.v. i de tørre sommermåneder kan det være en god ide at opmagasinere regnvandet, hvilket kan gøres i både underjordiske tanke og overjordiske bassiner. Med opmagasinering af regnvandet kan nedsivningen strækkes over en længere periode. I år 2000 blev de gældende regler for genbrug af regnvand ændret, således at det nu er tilladt at bruge regnvandet til wc-skyl og tøjvask i vaskemaskiner i boliger og kontorer. Dog kræver genanvendelsen af regnvand, at opsamlingsanlægget indrettes efter nærmere anvisningerne som findes i en anvisning der er udarbejdet af Miljøstyrelsen og By- og Boligministeriet. Grønne tage Brug af grønne tage reducerer erfaringsmæssigt afstrømningen med 10-50% som fjernes via fordampning. Hertil kommer en betydelig forsinkelse af afstrømningen. Grønne tage forventes endvidere at give længere levetid til tagkonstruktionen, lavere varmeregning, og et rigere insekt- og fulgeliv. Planter Da fordampningen fra mange planter er stor, bruges planter nogle steder til bortskaffelse af nedbøren. De mest velegnede planter til et sådan formål er planter der kan tåle at stå vådt og som har et stort bladareal, hvilket i de fleste tilfælde er lig stor fordampning. Pil er flere steder brugt til dette formål. Generelt Ved de viste løsninger skabes der bedre miljø for mennesker og dyr og der spares på resurserne, idet de viste løsninger har lavt energiforbrug i driftsfasen ligesom forbruget af byggematerialer er beskedent. Samtidig er der kun få mekaniske dele, der skal vedligeholdes, ligesom der sjældent anvendes kemikalier. De åbne vandsystemer giver ligeledes mulighed for en hurtig kontrol og indsats mod eventuelle forureninger. Et areal tilpantet med pil hvor der fordamper regnvand væk. (Foto: Kim Tang) Grønt tag på et cykelskur hvor 10-50% af regnvandet fjernes via fordampning. Samtidig har beboerne en grøn flade at se ned på. (Foto: Kim Tang)

11 9 Begrænsninger for nedsivning Regnvandsbassin. Bemærk den lodrette kantafgrænsning som er sikret med buske. Allerede ganske få år efter anlæggelsen havde der indfundet sig fisk i søen. (Foto: Kim Tang) Hvis man overvejer infiltration/nedsivning af regnvand bør det undersøges om nogle af nedenstående forhold gør sig gældende: Nedsivning af forurenet overfladevand kan forurene grundvandet. Især regn fra vej- og parkeringsarealer giver problemer. Derfor skal det være muligt at udskille olie fra overfladen og bundfælde sand og grus. Bundfældning fjerner mange forureningsstoffer fordi de oftest er bundet til små sandpartikler Risiko for opblødning af jorden som kan give problemer med anvendelsen af arealerne. F.eks. legearealer, der også anvendes til leg og ophold. Hvor der findes en forekomst af forurenet jord er nedsivningen gennem denne jord uhensigtsmæssig da risikoen for forurening af grundvandet stiger. Hvis jorden har et stort indhold af ler og/ eller silt kan nedsivning kun vanskelig gennemføres. Uønsket stigning af grundvandsspejlet som kan give vand og fugt i kældre m.v. Hvor der færdes mange mindre børn, kan det være vanskeligt eller umuligt af have åbne vandflader da mange forældre er nervøse for at børnene drukner. Også en række andre sider kan bekymre enkelte. F.eks. insekter, opvækst af alger (eutrofiering), lugt og uæstetiske overflader. Betydning for afstrømning Anlæg Drift Succes / risiko Vandrende Forsinker afstrøming udjævner dermed hydrograf. Betydning for landskabsarkitekturen + Regnvand bliver synligt. Render generer færdsel og græs og befæstede arealer. Fungerer bedst med lille naturligt fald. Vandrenden skal have et godt fundament for at opretholde fald for afvanding. Dyr i anlæg. Vandrenden skal holdes ren for grus, blade og affald. Sætninger reducerer levetid og kræver opretning. Grøft Forsinker afstrømning og lille infiltration udjævner dermed hydrograf. + Grøfter adskiller og skaber afstand, broer er et nyt element.. De stejle sider optager areal der ikke kan bruges til andet. Fungerer bedst med lille naturligt fald. Grøften udgraves i jord, evt. sætninger øger infiltration. Broer over grøft et nyt element. Grøft billig i anlæg, men broer er dyre. Vanskelig slåning af græs på sider og i bunden. Besværlig græsklipning kan resultere i manglende pleje og dermed ringe synlighed. Trug Forsinker afstrømning og stor infiltration udjævner dermed hydrograf og reducerer afstrømning. + Bunden af truget kan bruges i tørre perioder.. Sider kan være mindre stejle. Optager et stort areal der ikke kan bruges i og efter regnvejr. Truget formes i terræn. Infiltration afhængig af jordens komprimering. Græsspiring hæmmes af stående vand. Billig i anlæg. Græsklipning kan foretages almindeligt det meste af tiden. Stående vand kan medføre store felter med jord eller ujævnt græs. Terrænform Infiltrerer regnvand kun afstrømning ved overbelastning. + Terrænform kan skabe spændende bakker, understrege landskabelige træk eller skabe. interessante modsætninger. Optager et stort areal der ikke kan bruges i og efter regnvejr. Formes i terræn. Infiltration afhængig af jordens komprimering. Græsspiring hæmmes af stående vand. Billig i anlæg. Græsklipning kan foretages almindeligt det meste af tiden. Stående vand kan medføre store felter med jord eller ujævnt græs. Bassin Magasinerer regnvand, forsinker afstømning, mulighed for infiltration. + Regnvand bliver synligt vand. Flader er et spændende. element. Vandstandsvariationer sætter fokus på kant og reducerer mulighed for plantevækst. Større udgravning i terræn, kantsikring af bredder eller faste kanter, overløbsbygværk. Overløbsbygværk vedligeholdes. Algevækst og aflejringer på kanten kan genere adgang og ophold nær vandflade. Efter Torben Dam (2000): Halvvejs med regn. Grønt Miljø 3/2000.

12 10 Jords egnethed for infiltration/nedsivning Når man skal vurdere om en jord er egnet til infiltration/nedsivning kan det anbefales at lave jordbundsundersøgelser. Både med hensyn til prøveudtagning og vurdering af resultaterne kan man bruge vejledningen fra Miljøstyrelsen: Nedsivningsanlæg op til 30 PE. Ifølge vejledningen skal der udtages minimum to jordprøver (mindst 1kg hver) til sigteanalyse. Prøverne udtages ved den forventede bund af siveanlægget og med en afstand på ca. 10 meter. De udtagne jordprøver sendes til sigteanalyse som udføres i overensstemmelse med DS 405. Efter modtagelse af resultaterne indtegnes kornkurven på diagrammet til højre. Hvis de indtegnede kornkurver ligger inden for felterne Type A og Type B eller til højre for disse er jorden egnet til infiltration/nedsivning. Ved den efterfølgende dimensionering skal der tages udgangspunkt i den mindst permeable jordprøve - for at få den største sikkerhed. For at være på den sikre side kan de udtagne jordbundsundersøgelser suppleres med infiltrationsforsøg hvor korttidsinfiltrationsevnen bestemmes 2-3 steder i den intakte og vandmættede jord, hvori anlægget placeres. Ved disse praktiske prøver vil tilstedeværelsen af revner, gange/kanaler efter regnorm og rødder kunne afsløres. Miljøstyrelsens grænsekurver når man skal bedømme om en jordbund er egnet til infiltration og nedsivning. Den lokale afledning af regnvand kan udnyttes rekreativt. Ved dette bassin elsker børnene at lege. (Foto: Kim Tang)

13 11 Dimensionering af faskiner I DS 440 Mindre afløbsanlæg med nedsivning angives en simpel vejledning til at bestemme en faskines rumfang, men uden at tage hensyn til væsentlige forhold som bl.a. jordarten. Ud fra nogle komplicerede matematiske beregninger har Teknologisk Institut anvist en mere nuanceret model i Byg- Efra-bladet Faskiner til regnvand til parcelhuse fra Rumfanget findes i et dimensioneringsdiagram. Man skal her kende jorden hydrauliske ledningsevne og vælge hvor tit man vil acceptere en overbelastning. Man kan nu aflæse faktoren L/A red hvor A red er tagarealet gange med afløbskoefficientern og L er faskinens længde. Bredde og højde er forudbestemt til ½ og 1 meter, hvorved hullet bliver langt og smalt og dybt. Det er en fordel, for det er nemlig siderne vandet fordeler sig ud igennem. Bunden slemmer snart til. Hele regnestykket går nu ud på at finde faskinens længde. Med mindre taget er under 20 m 2 skal tilløbet til faskinen forsynes med sandfang så sand og blade holdes tilbage. Udgravningen udføres med vandret bund i cm bredde. Hverken bund eller sider må glattes så jordens evne til at optage vandet nedsættes. Hullet fyldes med stenmateriale, f.eks. vaskede nøddesten 16/32 mm. Siderne må ikke skride ned så det kan være nødvendigt at beklæde siderne med fiberdug. Stenene fyldes op til mindst 5 cm over røret. Stenene dækkes bagefter med fiberdug, som hindrer overjord i at trænge ned, og derefter med mindst cm jord som komprimeres let. Hvis faskinen er meget lang, kan det svare sig at udlægge et fordelerrør i faskinen. Selve faskinen kræver ikke vedligeholdelse, men for at sikre en lang levetid er det vigtigt at renholde de tagrender og belægninger der er tilsluttet faskinen og at tømme sandfanget en gang om året. Præfabrikerede faskiner I stedet for at bruge sten til at opbygge af faskiner kan præfabrikerede faskiner med fordel anvendes da de normalt har en større hulrumsprocent på 90-95%, mens sten til sammenligning kun har en hulrumsprocent på 20-30%. Denne forskel betyder at udgravning og bortkørsel af jord ved en faskine på 1000 liter kan reduceres fra ca. 4 m 3 (6 ton) til 1 m 3 (1 ton). Dertil kommer at de fleste præfabrikerede faskiner kun vejer lidt og kan haves med på en almindelig bil, mens tilkørsel af en traditionel stenfaskine kræver en stor lastbil - 4 m 3 (8 ton). L/A red (m/m 2 ) BEREGNINGSEKSEMPEL 70 m 2 tag skal afvandes til en faskine. Jorden er en morænejord hvis hydrauliske ledningsevne sættes til 5 x Man kan nu i dimensioneringsdiagrammet aflæse 0,15 L/A red. L er faskinens længde, idet tværsnittet på forhånd er defineret til ½ x 1 m= ½ m 2. A red er det reducerede tagareal, d.v.s. tagarealet gange med afløbskoefficienten. Sættes afløbskoefficienten til 1 er A red 70 m 2 og L/A red = L / 70 m 2 = 0,15 m/m 2. L er dermed 0,15 x 70 = 10½ meter. Faskinen er altså 10½ meter lang, ½ meter bred og 1 meter dyb. Det forudsættes at stenmaterialet til faskinen har en porøsitet på 35%. Dimensioneringsdiagram for rendefaskiner til parcelhuse Hydraulisk Jordart Kornstørrelse ledningsevne Grus 2-60 mm Sand 0,05-2 mm Silt 0,002-0,05 mm Ler 0-0,002 mm <10-6 Moræne T angiver det antal år der går før man statistisk set må acceptere en overbelastning.

14 12 Permeable belægninger Man kan designe befæstelser så vand skal sive igennem dem. Brede fuger med porøst materiale, græsarmering, vandgennemtrængelige belægningssten eller drænasfalt leder hurtigt vandet gennem toplaget. Det siger imidlertid sig selv at de nedre lag i befæstelsen skal transportere vandet videre uden at deres egenskaber forringes. Stabilt grus er dermed udelukket. Der må anvendes sten eller makadam (til opbygningen bruges skærver eller singels DS sorteringen 31,5/63 mm) med grus uden finstof, som dækkes af med fiberdug. Endelig skal underbunden kunne tage vandet hvilket der kan være problemer med i komprimeret lerjord (iflg. tyske anbefalinger må underjorden ikke komprimeres mere end svarende til, at en lastvogn kan lave 2-3 cm dybe spor d.v.s. en bæreevne på mindst 20 MN/m 2 ). Hvis underjorden har en meget ringe ledningsevne bør anlæg af permeable belægningen undlades. Toplag Afretningslag Fiberdug Makadam Underbund af råjord Smuk permeabel belægning udformet som græsarmering. For at få vækst i græsset og sikre nedsivning, er opbygningen af bunden afgørende. (Foto: Niels Lützen) Skitse til opbygning af en permeabel befæstelse set i tværprofil. Makadam er singels eller skærver mættes med grus, og er derfor vandgennemtrængelig i modsætning til stabilt grus. (Tegning: Kim Tang) Regnvand opsamlet i tank anvendt som element i forbindelse med sand på en legeplads. Børnene kan selv styre vandtilførslen ved at trykke på en knap. Vand og sand i kombination er altid en succes hos børnene, men ikke altid hos de voksne der ikke ønsker at børnene bliver våde og beskidte. (Foto: Kim Tang) TEKST: Kim Tang, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere KILDER: Dansk Teknologisk Institut, Rørcentret: Lokal afledning af regnvand. Torben Dam: Halvvejs med regn. Grønt Miljø 3/2000. Søren Holgersen: En metode til at dimensionere den rigtige faskine. Grønt Miljø 4/1997. Vejledning fra Miljøstyrelsen: Nedsivningsanlæg op til 30 PE. Marina Bergen Jensen: Lokal afledning af regnvand. Stads- & Havneingeniøren 8/1999. Erling Holm: De blå-grønne byer. Stads- & Havneingeniøren 4/2000. Miljø-og Energimisteriet: Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v Byg-Erfa: Faskiner til regnvand til parcelhuse.1993.

15 Spejlbassin med rislende vand på sten virker tiltrækkende på både børn og voksne. (Foto: Kim Tang) Leverandører Faskiner Folier, membraner Filtre Fugemateriale Geotekstiler Grønne tage Pumper Rør, drænrør Tanke Vandplanter Green & Blue Products Grusgraven 8, 2880 Bagsværd. Tlf Expo-Net Georg Jensens Vej 5, 9800 Hjørring. Tlf Nyrup Plast A/S Kannikevej 1, 4296 Nyrup. Tlf Aqua Nautica Nymøllevej 47, 2765 Smørum. Tlf Byggros A/S Springstrup 1, 4300 Holbæk. Tlf Kjeld Larsen & Søn A/S Esbjergvej 42, 6000 Kolding. Tlf P. Malmos A/S Hovedgaden 92, Ubby, 4490 Jerslev Sj. Tlf Midtfjord Anlæg ApS Husbyvej 12A, 9690 Fjerritslev. Tlf Denne Pjece er udgivet af De Grønne Kloakentreprenører, DGK Sankt Knuds Vej Frederiksberg C Tlf Fax Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2000 ISBN:

16

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2014. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2014 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Teknik og Miljø Vejledning 8 Retningslinjer for udførelse af faskiner Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask Design: Teknik og Miljø/NFN

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.

ORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger. ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942

http://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942 Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper

Læs mere

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR Rundgården Foto: Lars Thorsen A/B VILHELM THOMSENS ALLÉ VALBY RENOVERING AF GÅRDANLÆG MED LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR PROJEKTBESKRIVELSE Kinnekullerender fører vandet fra tagnedløb til de permeable

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven

Mindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg

Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Regnvandsfaskine. BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand. www.faskine.dk

Regnvandsfaskine. BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand. www.faskine.dk Regnvandsfaskine BIO-BLOK elementer med renseeffekt til lokal afledning af regnvand www.faskine.dk 1. Indledning: Vi slider hårdt på grundvandsressourcerne, når vi via regn- og spildevandsledninger bortleder

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg

Ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg Ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg Ansøgningsdato: Bilag: 1. Ansøgningsinformation: Ejer/bygherre: Ansøger (f.eks. kloakmesters stempel): 2. Anlæggets beliggenhed: Adresse: Matrikel nr. og by:

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere