UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi /2240(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse (2014/2240(INI)) Udvalget om Industri, Forskning og Energi Ordfører: João Ferreira PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...9 PE v /10 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om udnyttelse af potentialet i forskning og innovation i den blå økonomi til at skabe vækst og beskæftigelse (2014/2240(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 med titlen "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse" (COM(2014)0254), der henviser til direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Europa 2020-flagskibsinitiativ Innovation i EU" (COM(2010)0546), der henviser til Limassolerklæringen af 8. oktober 2012 om en dagsorden for vækst og beskæftigelse i den maritime sektor ("A Marine and Maritime Agenda for Growth and Jobs"), der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 med titlen "Blå vækst mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi" (COM(2012)0494), der henviser til Kommissionens grønbog af 29. august 2012 med titlen "Viden om havene 2020 fra kortlægning af havbunden til oceanografiske prognoser" (COM(2012)0473), der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om blå vækst - fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU 1, der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om viden om havene 2020: Kortlægning af havbunden til fremme af bæredygtigt fiskeri 2, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 rammeprogram for forskning og innovation ( ) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, 1 Vedtagne tekster, P7_TA(2013) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0438. PR\ doc 3/10 PE v01-00

4 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1312/2013/EU af 11. december 2013 om den strategiske innovationsdagsorden for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT): EIT's bidrag til et mere innovativt Europa, der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 15. oktober 2014 om innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse (2015/C 012/15), der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 21. januar 2015 om innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse (2015/C 019/05), der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Fiskeriudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0000/2015), A. der henviser til, at begrebet blå økonomi omfatter en bred vifte af økonomiske sektorer med tilknytning til havene, herunder både traditionelle sektorer og nye vækstsektorer, såsom følgende: fiskeri, akvakultur, transport til havs og ad indre vandveje, havne og logistik, turisme og fritidssejlads eller krydstogter, skibsbyggeri og skibsreparation, maritime anlæg og kystsikringsanlæg, prospektering og udvinding af mineraler (offshore), prospektering og udvinding af energiressourcer (offshore) og bioteknologi; B. der henviser til, at der i udviklingen af den blå økonomi er brug for en stærk inddragelse af videnskabelig viden, som er grundlaget for innovation, og at de videnskabelige og teknologiske områder med tilknytning til den blå økonomi er meget forskelligartede; C. der henviser til, at der er en betydelig mangel på viden om havene, deres ressourcer og respektive samspil med menneskelige aktiviteter som er i gang eller under udvikling og at dette udgør en stor begrænsning for den bæredygtige udnyttelse af disse ressourcer og en hindring for innovation; D. der henviser til, at udviklingen af den blå økonomi kan fremme vækst, økonomisk udvikling og jobskabelse betydeligt, især i lande og regioner med kyststrækninger, øsamfund og regionerne i den yderste periferi; E. der henviser til, at man ikke under påskud om udnyttelse af den blå økonomis potentiale bør anvende former for ressourceudnyttelse og vækstmodeller i havene, der har vist sig ikke at være bæredygtige, og at der i forbindelse med udnyttelsen af havenes ressourcer bør tages nøje hensyn til behovet for at sikre en forsvarlig forvaltning og bevaring af disse ressourcer, således at de balancer, der er forbundet med de maritime økosystemer, opretholdes; F. der henviser til, at Den Europæiske Union har udviklet og foreslået en række programmer og retningslinjer, som omfatter de aktiviteter, der er knyttet til den blå økonomi og innovation i den blå økonomi, og at disse programmer og retningslinjer bør vurderes på grundlag af deres konkrete resultater med hensyn til støtte til medlemsstaternes indsats for at udvikle den blå økonomi; PE v /10 PR\ doc

5 G. der henviser til, at kyst- og øsamfundene er grundlæggende interessehavere i forbindelse med potentialet ved den blå økonomi og om indfrielsen heraf; 1. noterer sig Kommissionens meddelelse med titlen "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse"; påpeger denne meddelelses begrænsede fokus, idet den kun omhandler en relativt begrænset gruppe af sektorer (f.eks. dybhavsminedrift, energi og bioteknologi); anmoder Kommissionen om at anlægge en mere bredtfavnende og integreret tilgang til udfordringerne for innovation og jobskabelse i alle de forskellige sektorer, som tilsammen udgør den blå økonomi; 2. går ind for en bred definition af den blå økonomi, som kan omfatte alle de sektorielle og tværsektorielle aktiviteter forbundet med havene og kystområderne, herunder også direkte og indirekte støtteforanstaltninger; henleder opmærksomheden på innovationens gennemgående betydning for alle disse både traditionelle og nye aktiviteter; 3. opfordrer Kommissionen til i nært samarbejde med medlemsstaterne at vurdere den blå økonomis finansieringsbehov (i sektorerne og på nationalt og europæisk plan) med henblik på at udnytte dens potentiale med hensyn til vækst og jobskabelse; 4. understreger, at udviklingen af den blå økonomi kræver en større investering i viden, og at EU og medlemsstaterne bør sikre solid finansiering med garanti for fortsættelsen heraf og forudsigelighed på lang sigt til fremskaffelse af større viden om havmiljøet; 5. går ind for, at der fastsættes konkrete mål og frister med henblik på øget adgang til og interoperabilitet mellem data vedrørende havbunden, vandsøjlen og de levende ressourcer samt offentlig adgang til oplysninger om havene; 6. anmoder om, at resultater af forskning, der finansieres med offentlige midler, af princip skal være til fri, offentlig anvendelse, og mener, at dette princip obligatorisk bør anvendes på de konsortier, der deltager i EU's forskningsprogrammer; tilskynder Kommissionen til hurtigst muligt at stille informationsplatformen om den forskning, der gennemføres inden for rammerne af Horisont 2020-programmet, til rådighed; 7. beklager og forkaster budgetnedskæringerne for Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og anmoder om, at der foretages en vurdering af konsekvenserne heraf for specifikke områder med tilknytning til den blå økonomi samt tværgående områder, som kan have indflydelse på denne; 8. opfordrer Kommissionen til at foretage regelmæssige evalueringer af gennemførelsen af Horisont 2020-programmet inden for områder med tilknytning til den blå økonomi og til at stille resultaterne heraf til rådighed; 9. henleder opmærksomheden på, at medlemsstaterne har et centralt ansvar for udviklingen af den blå økonomi, og opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme alle former for samarbejde mellem medlemsstaterne, såsom initiativerne vedrørende fælles programmering; 10. mener, at manglen på kvalificerede fagfolk inden for forskellige fagområder og sektorer herunder forskere, ingeniører og teknikere udgør en uoverstigelig hindring for den PR\ doc 5/10 PE v01-00

6 fulde indfrielse af den blå økonomis potentiale; understreger, at denne mangel er uløseligt forbundet med staternes stigende ansvarsløshed og afvikling af investeringer inden for videnskab og uddannelse samt med den manglende anerkendelse af flere af disse professioners erhvervsmæssige og sociale status, og anbefaler derfor, at disse to tendenser snart vendes; 11. mener, at investeringerne i den blå økonomi bør prioritere "økoinnovation", effektiv ressourceudnyttelse, en cirkulær økonomi, bevaring af naturen, bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringer og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne (med en udnyttelsesgrad, der ikke er større, end at den giver mulighed for naturlig genopretning); opfordrer Kommissionen til at medtage disse principper i de eksisterende støtteprogrammer eller programmer under udarbejdelse; 12. går ind for oprettelsen af en tilstrækkelig finansiel ramme til at fremme udviklingen af den blå økonomi og jobskabelse, som omfatter og kombinerer de forskellige til rådighed værende finansielle instrumenter, dvs. struktur- og investeringsfondene (EHFF, EFRU, ESF og Samhørighedsfonden), rammeprogrammet for forskning m.fl.; henleder opmærksomheden på behovet for at fremme en bedre tilpasning af de forskellige instrumenter til behovene hos de forskellige aktører herunder offentlige institutioner, virksomheder, navnlig SMV'er, ikkestatslige organisationer osv. og for en bred formidling af de eksisterende muligheder; 13. opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at fremme specialiseringsstrategier med henblik på skabelse og valorisering af værdikæder knyttet til de mange aktiviteter inden for den blå økonomi; mener, at udviklingen af "clusters" og "hyper clusters" kræver en aktiv rolle fra staternes side med henblik på at fremme synergier på tværs af sektorerne; 14. mener, at kyst- og øsamfundene bør inddrages fuldt ud i alle faser af udviklingen af den blå økonomi, og at dette bør være en grundlæggende forudsætning for indfrielsen af dens potentiale med hensyn til innovation, beskæftigelse, fremgang og bæredygtig udvikling; En sektorbaseret tilgang 15. går ind for, at der ydes øget støtte til modernisering og bæredygtig udvikling af fiskerisektoren, som skal prioritere ikke-industrielt fiskeri og sigte mod at øge fiskeredskabernes selektivitet og reducere indvirkningen på miljøet, samt at der sikres en bedre bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri; understreger, at de videnskabelige data om fiskeri, der tjener som grundlag for den politiske beslutningstagning, bør være offentligt kendt i deres helhed; PE v /10 PR\ doc

7 16. mener, at en bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur kræver øget støtte til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling inden for opdræt af nye arter, især naturligt hjemmehørende arter, således at der gives mulighed for at diversificere produktionen og fødevareudbuddet og forbedre fødevarernes kvalitet, samtidig med at der opnås større miljøsikkerhed; 17. mener, at handelsflåden får større og større strategisk betydning på grund af energiforbruget i forhold til de forskellige former for godstransport; går ind for at kanalisere ressourcer til støtte for innovationen i denne sektor med henblik på at opnå en bedre energieffektivitet, diversificering af de primære energikilder og reduktion af de forurenende emissioner; 18. understreger den strategiske betydning af aktiviteterne inden for skibsbyggeri og skibsreparation og deres forbindelse med adskillige andre sektorer, såsom handelsflåden, fiskeriet og krydstogtturismen; mener, at satsningen på teknologisk innovation og på højtspecialiserede processer med mulighed for øget merværdi kan skabe en sammenhæng med mindre konkurrence på internationalt plan og gøre det lettere at vende nedgangstendensen i sektoren; går ind for specifik støtte til genopretning og modernisering af den europæiske skibsværftsindustri i dens forskellige former; 19. mener, at studier vedrørende kysterosion og opførelse af maritime anlæg og kystsikringsanlæg har stor betydning for den blå økonomi og lader til at få endnu større betydning i forbindelse med klimaændringerne; forlanger, at EU's støtte til denne sektor øges; 20. henleder opmærksomheden på potentialet i havenes energiressourcer, hvad enten det drejer sig om mængden af fossile brændstoffer eller især mængden af vedvarende energikilder, for så vidt angår nyttiggørelse af egne ressourcer og diversificering af energikilder; understreger, at prospekteringen efter og udnyttelsen af disse ressourcer bør tage hensyn til behovet for overførsel af teknologi, navnlig med hensyn til uddannelse af faglært og højt kvalificeret arbejdskraft, samt indebære strenge krav om miljømæssig bæredygtighed; påpeger disse aktiviteters potentielle multiplikatorvirkning, for så vidt angår beskæftigelse og tilknyttede aktiviteter, både i forudgående og efterfølgende led; 21. mener, at prospektering efter og udvinding af mineralske ressourcer i kontinentalsoklen kræver staternes konstante medvirken, især med hensyn til information, vurdering af indvirkningen på miljøet, analyse og minimering af risici samt udøvelse af deres suverænitet; understreger potentialet i at inddrage videnskabelig viden samt udvikling og overførsel af teknologi, der er knyttet til disse aktiviteter; fremhæver de udfordringer, der er knyttet til muligheden for udvinding af mineraler, der er opløst i havvandet; 22. mener, at bioteknologi, der er tilknyttet havene, er en yderst diversificeret sektor, der som helhed omfatter et enormt potentiale med hensyn til forvaltning og anvendelse af ny viden og frembringelse af nye processer og produkter med stor merværdi (nye materialer, fødevarer, lægemiddelbestanddele osv.); henleder opmærksomheden på det behov for uddannelse og erhvervsuddannelse, der findes i denne sektor, og forlanger, at staterne tager sig deres ansvar på dette område meget alvorligt, og gør ligeledes PR\ doc 7/10 PE v01-00

8 opmærksom på betydningen af internationalt samarbejde på dette område; 23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne. PE v /10 PR\ doc

9 BEGRUNDELSE Havet har været en kendt kilde til ressourcer helt tilbage til antikken. Søtransport var den dominerende transportform til befordring af personer og varer over korte, mellemlange og lange afstande indtil slutningen af det XIX. århundrede. Fiskeri har været en vigtig fødevarekilde for befolkningen ved kysten. Hertil kommer de dermed forbundne aktiviteter (i forudgående og efterfølgende led), der foregår på landjorden såsom skibsbygning og skibsreparation, anlæggelse og vedligeholdelse af havne, fremstilling af redskaber, forsikrings- og bankvirksomhed og meget andet. I løbet af det sidste halve århundrede er der sket kvalitative ændringer i menneskets forhold til havet som f.eks. reduceret passagertransport (erstattet af flytransport), fritidsaktiviteters voksende betydning, prospektering og udnyttelse af fossile energikilder (olie og naturgas, på stadigt dybere vand), som er blevet mere sparsomme på land, prospektering efter (stadig på begynderstadiet) og perspektiver for udnyttelse af malme i havbunden, perspektiver for udnyttelse af potentiel energi i bølger, tidevand, strøm og i selve biomassen (alger) til fremstilling af elektricitet, offshore vindkraft og udvikling af bioteknologi, der er knyttet til havet. Det vil måske være lettere at leve op til mange af de store samfundsmæssige udfordringer, som menneskeheden står over for i dag, hvis man har et bedre kendskab til havmiljøet og bedre kapacitet til at udnytte, forvalte og bevare ressourcerne i vore have og kystområder. Begrebet den blå økonomi omfatter en bred vifte af økonomiske sektorer, der er knyttet til havene, herunder traditionelle sektorer og nye vækstsektorer såsom fiskeri, akvakultur, transport til havs og ad indre vandveje, havne og logistik, turisme og fritidssejlads eller krydstogter, skibsbyggeri og skibsreparation, maritime anlæg og kystsikringsanlæg, prospektering og udnyttelse af mineralske ressourcer (offshore), prospektering og udnyttelse af energiressourcer (offshore) og bioteknologi. Til trods for det enorme potentiale i visse nye vækstsektorer har de traditionelle sektorer stor betydning i adskillige medlemsstater og må ikke glemmes. Vi må ikke tro, at innovation kun er noget, der findes i de nye vækstsektorer. Det er også vigtigt, meget vigtigt, at tænke på innovation til de traditionelle sektorer. Et eksempel: I forbindelse med de store vanskeligheder, som skibsværftsindustrien har haft de sidste 30 år, er det lykkedes nogle medlemsstater at modvirke og vende den generelle nedgangstendens ved at satse på højtspecialiserede processer, der har ført til en klart forøget merværdi og er indgået i en sammenhæng med mindre konkurrence, hvorved de har kunnet konkurrere med de mægtige skibsværftsindustrier i det fjerne Østen. Også inden for fiskeriet er der enorme udfordringer. Bæredygtighed i fiskeriet, forbedring af fiskeredskabernes selektivitet, bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri er bare nogle få eksempler. For så vidt angår de nye vækstsektorer, herunder bl.a. prospektering og udnyttelse af mineralske ressourcer (offshore) og bioteknologi, og trods deres enorme potentiale, er det vigtigt at være opmærksom på, at de marine økosystemers følsomhed, havenes miljømæssige, økologiske og samfundsmæssige funktioner kræver, at staterne indtager en ledende rolle med PR\ doc 9/10 PE v01-00

10 hensyn til bæredygtig forvaltning og beskyttelse af ressourcerne som en måde til at sikre, at almenvellet og offentlige goder vejer tungere end særinteresser, sektorielle og individuelle interesser. Det er nødvendigt at sørge for, at nogle af de fejl, der er blevet begået på landjorden, ikke gentager sig i forbindelse med havene. Det er nødvendigt ikke at gentage mønstre for ressourceudnyttelse, som hurtigt fører til, at disse ressourcer udtømmes, eller deres bæredygtighed forringes (og til, at fordelene ved denne anvendelse koncentreres hos nogle få). Det er nødvendigt at bekæmpe uklarhed vedrørende oplysninger om kampagner og undersøgelsesprojekter, der gennemføres i havene, især dem, der finansieres med offentlige midler. Undervisning og uddannelse, forskning og udvikling er elementer af afgørende betydning for en bæredygtig udvikling af den blå økonomi. Det er vigtigt at vurdere, om de eksisterende programmer og foranstaltninger (herunder på finansieringsniveau) er hensigtsmæssige i forhold til målene for udvikling af den blå økonomi, samt at vurdere samspillet mellem de forskellige eksisterende strukturer og programmer samt resultaterne heraf. PE v /10 PR\ doc