På sporet af fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af fremtiden"

Transkript

1 Nr. 3 juni årgang På sporet af fremtiden Brintværksted på Gasmuseet Side 14 Er A-certifikatet i vanskeligheder? Side 6 Fælles vagtcentral for HNG og Midt-Nord Side det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter. O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten. O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. Biologisk nedbrydelig. Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % Gasstikkontakt - PLUG1 Den specialdesignede gasstikkontakt gør, sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømningsog temperaturvagt. fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf

3 LEDER Medlem af INDHOLD Leder: Det globale gasmarked E.ON bider sig fast i Danmark Er A-certifikatet i vanskeligheder? Rift om kommende vvs-installatører Fælles fjernovervågning for Midt-Nord og HNG Status for implementering af energieftersyn Hvordan får vi energi til fremtiden? På sporet af fremtiden DONG scorer kassen Danmark kan fordoble eksport af miljøteknologi...16 Miljøpris til brintpioner Styrket kvalitetskontrol af energimærkning Denerco Oil solgt Indleder dansk produktion af brændselsceller Frontkæmper forlader DONG IGU-gaspris til dansker ERFA-konferencer Nye opgaver i IGU Nr ISSN Det globale gasmarked Omtrent samtidig med at dette nummer af Gasteknik kommer på gaden, afvikles Verdensgaskonferencen i Amsterdam (WGC2006). I dagene juni 2006 mødes gasfolk fra hele verden i Amsterdam RAI Udstillings- og Kongres Center for at netværke, se en meget omfangsrig udstilling af gasteknologi og - services, samt for at få inspiration til hverdagen fra de mange indlæg af tekniske eksperter og internationale nøglepersoner i energiverdenen. WGC2006 er den 23. i rækken af verdensgaskonferencer. Den 20. blev, som mange vil vide, afholdt i 1997 i København og efterlod et varigt positivt fingeraftryk på den danske gasindustri. Verdengaskonferencen er den vigtigste enkeltstående globale gasbegivenhed, hvilket også tydeligt afspejles i den liste af energiverdenens absolutte toppersoner, der optræder som key note speakers, se Verdensgaskonferencerne afholdes i regi af den Internationale Gas Union, som på WGC2006 kan fejre sit 75 års jubilæum. IGU har i dag medlemmer fra 66 lande og repræsenterer 95 pct. af det globale gassalg. DGF er det danske medlem af IGU. Gasindustrien gennemgår i disse år en hurtig udvikling fra nationale markeder til markeder bestående af større geografiske regioner på tværs af landegrænser som f.eks. EU. Der er endvidere begyndende tegn på dannelsen af ét globalt marked - verdens gaspriser konvergerer. Det forventes, at den internationale gashandel vil blive tredoblet i løbet af de næste 25 år. EU vil blive den største regionale importør af naturgas, og inden 2030 vil 80 pct. af EUs gasforbrug stamme fra import. En afgørende faktor videre frem mod ét globalt marked er den hastige udvikling inden for skibstransport af flydende gas - LNG. I løbet af de næste 25 år forventes en firedobling af LNG-markedet og halvdelen af den internationale gastransport vil foregå som LNG. I dag udgør LNG ca. 30 pct. af den internationale gashandel og resten af gastransporten foregår via rørledninger. Den danske produktion af naturgas var i 2005 knap 10 mia. m 3, hvoraf mere end halvdelen blev eksporteret til Holland, Tyskland og Sverige. Danmark er dermed en aktiv deltager på det europæiske regionale gasmarked. Denne udvikling i markedsforholdene gør det mere relevant end nogensinde at interessere sig aktivt for en begivenhed som WGC også for DGFs medlemmer. Der forventes mere end 50 danske delegerede til WGC2006, og DGF vil være repræsenteret af undertegnede og medlemmer af bestyrelsen og foreningens udvalg. Vi kan i øvrigt glæde os over, at DGFs fællesrejse er blevet en succes med mere end 30 deltagere. Vi vil i Amsterdam suge til os af nye indtryk og bidrage til, at både kommende numre af Gasteknik og DGFs årsmøde bliver præget af aktuelle observationer fra WGCs globale gasmarked. Niels Erik Andersen formand Sponsorer for Gasteknik: 3

4 GASMARKED E.ON bider sig fast i Danmark Med en nettoomsætning sidste år på 181 mio. kroner og foreløbigt 42 medarbejdere i Danmark har den europæiske energi-gigant E.ON for alvor bidt sig fast på det danske energimarked. Det er sket gennem datterselskabet E.ON Danmark A/S, der med hovedsæde i Herlev startede sin virksomhed i år Selskabet er 100% ejet af E.ON Sverige AB, det tidligere Sydkraft AB, som igen er ejet af det tyske E.ON AG med 55%, der også omfatter det tidligere Ruhrgas, og norske Statkraft med 45%. E.ON Danmark opkøbte sidste sommer - det nordsjællandske el-selskab NESAs varmeforretning, og føjede dermed yderligere 62 produktionsanlæg for el- og varme og 7 mindre fjernvarmenet med sammenlagt 3400 fjernvarmekunder til sin forretning. Selskabet drev i forvejen 8 mindre kraftvarmeanlæg på Syd- og Vestsjælland, 1 biomassebaseret varmeproduktionsanlæg, samt 2 mindre fjernvarmenet. Hovedtyngden af aktiviteten ligger dog i Nordsjælland. Samlet repræsenterer disse anlæg en årlig varmeproduktion på ca. 400 GWh varme og 265 GWh el på grundlag af et årligt naturgasforbrug på ca. 70 mio. m 3. Den samlede omsætning i denne del af forretningen udgør i underkanten af 400 mio. kroner om året. Efter opkøb af NESAs varmeforretning sidste år er selskabet klar til yderligere ekspansion med salg af både el og naturgas til erhvervskunder. AF JENS UTOFT, GASTEKNIK Energisalg - Det er imidlertid inden for salg af el og naturgas til erhvervskunder, at vi forventer den største fremtidige vækst i Danmark, oplyser selskabets adm. direktør Søren Raun Frahm. Gennem selskabet E.ON Energisalg Danmark A/S satser selskabet på at tilbyde erhvervskunder over hele landet kvalificeret rådgivning indenfor el- og gasmarkedet med konkurrencedygtige priser, kundetilpassede produkter og højt serviceniveau. - Målet er indenfor de nærmeste år at skabe en kundeportefølje, der øger vores omsætning til det dobbelte, siger Søren Raun Frahm. Han erkender, at konkurrencen på det danske marked er hård, men oplever også, at vilkårene fungerer. Ud over hovedkontoret i Herlev har selskabet medarbejdere i Randers og Kolding. På tværs af grænser - Vi har lokalt fokus, men udnytter E.ONs internationale erfaringer og økonomiske styrke, siger selskabets markedschef Derya Topcu. Senest har han indgået en kontrakt med gartneriet Alfred Pedersen & Søn om levering af naturgas til firmaets afdelin ger i både Danmark og Sverige. Alfred Pedersen & Søn er den største producent af tomater i Danmark, hvor aftalen omfatter levering af ca. 11. mio. m 3 naturgas, svarende til 120 GWh. Til gartneriets svenske afdeling skal der leveres 4 mio. m 3 naturgas, svarende til 44 GWh. Kontrakten i Sverige gjaldt fra 1. april og i Danmark gælder den fra 1. oktober Det er vores første år på det danske marked, og vi er allerede godt på vej til at opfylde vores målsætning for Adm. direktør Søren Frahm, E.ON Danmark A/S 2006, tilføjer Derya Topcu. Han fremhæver evnen til at håndtere energileverancer på tværs af landegrænser som en af E.ONs styrker. Europæisk kæmpe Selv om E.ON fortsat har en beskeden størrelse i Danmark, er selskabet en af sværvægterne på det europæiske energimarked, hvor det er repræsenteret i knap 20 lande i Europa med England som det største marked uden for Tyskland. Selskabet er også repræsenteret i USA og Sydamerika. I slutningen af marts overtog selskabet det ungarske naturgasselskab MOL for over 1 mia. Euro og i februar tilbød selskabet at overtage det spanske energiselskab Endesa for hele 29 mia. Euro. Overtagelsen er allerede forhåndsgodkendt af EUs konkurrencemyndigheder, men foreløbigt udsat efter indgreb fra den spanske regering. I 2005 opnåede selskabet et overskud (EBIT) på 7,3 mia. Euro - en stigning på 8% og en forrentning af egenkapitalen på 12,1%. Fremgangen fortsatte i 1. kvartal af 2006, hvor selskabet øgede omsætningen med 37% til 21,5 mia. Euro og overskuddet med 6% til godt 2,5 mia. Euro. Naturgas fra Rusland For nylig indgik E.ON sammen med den tyske kemikaliekoncern BASF en aftale med det russiske gasselskab Gazoprom om etablering af en gasrørledning i Østersøen, som fra 2010 skal sende naturgas fra Sibirien direkte til det tyske og europæiske marked. I forlængelse af denne aftale forhandler E.ON (og BASF) fortsat med Gazprom om at overtage en andel af det kæmpestore russiske gasfelt Yushno Russkoye. Hvis forhandlingerne ender positivt, forventer E.ON og BASF hver at overtage 25% af selskabet. På sigt arbejder selskabet også på at øge sin forsyningssikkerhed gennem aftaler om import af flydende naturgas (LNG) og har i den forbindelse planer om at bygge Tysklands første LNG-terminal i den tyske Nordsøhavn Wilhelmshaven. Desuden er selskabet aktivt indenfor udbygning af vindkraftområdet med planlagte investeringer på 3 mia. Euro de næste fem år, hvoraf en del investeringer også lægges i Danmark. Blandt andet deltager E.ON i den nye store vindmøllepark ved Lolland - Rødsand II - med en kapacitet på i alt 200 MW. 4 Gasteknik 3/2006

5 ANNONCE Gasteknik 3/2006 5

6 UDDANNELSE Er A-certifikatet i vanskeligheder? Indførelsen af A-certifikatet i 1989/90 blev primært indført for sikre kvaliteten og dermed sikkerheden ved udførelse af service på visse gasforbrugende apparater, herunder gaskedler til villabrug. Kravet om certifikat var medvirkende årsag til, at personer, der var beskæftiget inden for service, alle fik den samme grundlæggende uddannelse med en afsluttende prøve på de tekniske skoler. Samlet set betød det et højere kvalitetsniveau for service og indregulering på de mange installerede gaskedler. Alt i alt har ordningen været en succes for alle parter inden for branchen, herunder myndigheder, skoler, servicevirksomheder og servicemontører. Set ud fra et beskæftigelsessynspunkt skabte A-certifikatuddannelsen endvidere øgede jobmuligheder på et tidspunkt, hvor der i branchen var en forholdsvis stor arbejdsløshed. Men nu ser situationen noget anderledes ud. Der mangler faktisk A-certifikatmontører hos mange gasservicefirmaer og ledige eller nyuddannede A-certifikatmontører er en mangelvare. Flere og flere servicefirmaer har vanskeligheder med at overholde serviceterminerne hos deres kunder. Så gasservicebranchen har brug for at finde løsninger på denne problemstilling, hvis gaskedlerne fortsat skal serviceres i samme omfang og på samme niveau. Servicefirmaernes situation Fra indførelsen af A-certifikatet og til i dag har de tekniske skoler uddannet ca personer. Dette, forholdsvis store antal, burde være rigeligt til, at dække servicefirmaernes behov for kvalificerede serviceteknikere, men det gør det desværre ikke. I dag anvender kun ca. 10% af de uddannede deres certifikat og intet tyder på, at antallet er stigende. Arbejdet som servicetekniker med skiftende arbejdstider og vagttjeneste i weekenden er ikke specielt attraktivt, hverken for den enkelte eller for familien, og mange foretrækker derfor andre jobs i vvs-branchen med fast arbejdstid på hverdagene. A-certifikatmontører er blevet en mangelvare. Branchen må sætte mere fokus på slutbrugerens behov og forventninger til gasservicefirmaerne og deres servicemontører. AF ERIK L. CLÉMENT. TEKNISK CHEF, ROBERT BOSCH Mangel på folk Dette giver servicebranchen store problemer med overholdelse af serviceterminer, vagtordninger og skaber i nogen udstrækning en situation, hvor antallet af certifikatfolk er for lille samtidig med, at firmaerne står med erfarne installationsmontører uden certifikat, som ikke umiddelbart kan tage over. Samtidigt uddanner skolerne p.t. knapt nok A-certifikatmontører til at erstatte den naturlige afgang. Nødvendigheden af en ændring på denne situation syntes at være indlysende. Men det er langt fra sikkert, at løsningen ligger i flere A-certifikatkurser, idet kursus interessen jo skal være til stede. Desuden tager det ca. syv uger for en vvs-montør at komme igennem uddannelsen, og vi ser en stigende dumpeprocent i de senere år, som beskrevet efterfølgende. Det fremmer absolut heller ikke interessen for uddannelsen. Så der skal tænkes i andre baner for at løse problemstillingen, og der er forskellige overvejelser, bl.a. om: - at genoplive nogle af de mange montører med et gammelt A-certifikat, som ikke bruges, via et kortere kursus, hvor montørernes viden kan blive opdateret - at ændre på A-certifikat uddannelsen, så nye montører efter en kortere indledende uddannelsesdel, kan prøve servicefaget i praksis (føltjeneste og produktkurser) og så tage den sidste del af uddannelsen og prøven efterfølgende. Det kan give flere mod på at prøve jobbet som servicemontør. Sikkerhedsstyrelsens holdning Den overordnede sikkerhedspolitiske strategi vedrørende gaskedler, varetages af Sikkerhedsstyrelsen. Derfor har styrelsen en naturlig interesse i løsningen på problemet med manglende A-certifikat folk. Styrelsen er åben, men har nogle klare grundlæggende krav: - garanti for en uddannelse der giver et minimum af gasteknisk viden - en mulig forbedring/ændring må ikke på nogen måde være begrænsende - administrationen, som den er i dag, må ikke blive tungere Med dette som udgangspunkt er der ingen hindringer for alternative uddannelsesforløb. Med hensyn til efteruddannelse af montører med et ældre ubrugt certifikat, gælder i dag, at A-certifikatet er livsvarigt, når man først har erhvervet det. Efter styrelsens mening, kan en servicemontør være væk fra servicefaget i længere tid uden, at det sikkerhedsteknisk har nogen betydning, idet montøren til stadighed har det grundlæggende sikkerhedsfundament for udførelse af gasservice. Sikkerhedsstyrelsen stiller således ikke krav om ajourkurser eller anden form for løbende efteruddannelse, heller ikke til montører med et A- certifikat, som er erhvervet for mange år siden. De tekniske skoler og A-certifikatet De tekniske skoler har gennem årene været igennem mange ændringer, både hvad angår uddannelsesstrukturer, lærerkvalifikationer og praktiske faciliteter. Grundlæggende må en skoles opgave være, at den på alle måder sætter kursisten i centrum og her analyserer dennes muligheder og behov. At en håndværksmæssig grunduddannelse ikke kan stå alene, har man vidst i mange år, og skolerne har udvist stor dygtighed i at tilpasse sig med mange forskelligartede efteruddannelser, herunder et stort antal A-certifikatmontører. Inden for de seneste tre år har en tilpasning af uddannelsesstrukturen gjort, at skoler- 6 Gasteknik 3/2006

7 UDDANNELSE ne på efteruddannelserne skal udbyde og gennemføre modulopbyggede åbne uddannelser, uden direkte klasseundervisning. Større dumpeprocent Det har flere steder betydet, at beståelsesprocenten på A- certifikatuddannelsen er dalet faretruende. Som følge heraf er branchen begyndt at efterspørge den gamle undervisningsform. At alle må rette sig efter tidens behov er indlysende. Men måske har man i moderniseringens og rationaliseringens hellige navn her overset det faktum, at kursistens grundlag for at modtage indlæring skal være udgangspunktet for undervisningsformen. Det ser dog ud til, at der i et tæt samarbejde mellem skolerne og vvs- og gasservicebranchen er muligheder for at tilpasse de nuværende kursusudbud til en mere fleksibel uddannelse, som kan føre til et A-certifikat og samtidig tiltrække flere vvs-montører. Leverandørernes rolle Kedelleverandørerne har også et ansvar at leve op til. De skal tilbyde løbende kurser på deres produkter og her tænkes ikke på salgs- og produktkurser, men service- og fejlfindingskurser med et højt teknisk niveau, både i teori og praktik. Samtidig bør der foreligge en skriftlig service- og vedligeholdelsesplan for alle firmaets produkter, der samtidig kan indarbejdes i servicefirmaernes KS-system. Ingen servicetekniker er i stand til, at udføre samme gode service på alle kedelmærker, og det kan ikke forventes, at servicebilen indeholder reservedele til alle kedeltyper. Kompetence kommer af uddannelse, erfaring og løbende undervisning i de kedeltyper, den enkelte tekniker arbejder med. Derfor ville det være en fordel, hvis teknikeren begrænsede sig til kun at arbejde med og have reservedele til to-tre kedeltyper. Derved ville indsigten og forståelsen højnes, servicetiden mindskes og reservedelsforbruget falde. Forebyggende vedligeholdelse er en anden vigtig brik i god service, men uden det fornødne produktkendskab kan denne vedligeholdelsesform ikke praktiseres. Derfor bør dette tema være en fast del af ethvert produktkursus. Kvalificerende produktkurser kan som en del af det praktiske forløb i A-certifikatuddannelsen give et bedre Rift om kommende vvs-installatører ErhvervsAkademiet ved Odense Tekniske Skole øger uddannelseskapaciteten. Udbud og efterspørgsel mødes i en højere enhed, når ErhvervsAkademiet ved Odense Tekniske Skole den 30. juni har færdiguddannet et hold på 12 vvs-installatører. Ti af dem har allerede nu fået job, og virksomhedernes interesse for de studerendes arbejdskraft er i hastig vækst. - Behovet i vort dækningsområde på Fyn og i det sydlige Jylland er slet ikke dækket, og flere af dem, der har fundet beskæftigelse, havde flere potentielle arbejdsgivere at vælge imellem, oplyser vvs-ingeniør og faglig underviser Erik Nielsen Engelsen. ErhvervsAkademiet kan optage indtil 18 studerende på nye hold og har også potentiale til at åbne flere hold hvert år, hvilket dog kræver øget bemanding af undervisere. grundlag for at bestå den afsluttende certifikatprøve. Det haster! God gasservice syntes, at være et spørgsmål om begrænsning og specialisering. Derfor må branchens interesseorganisationer i fremtiden sætte mere fokus på slutbrugerens behov og forventninger til gasservicefirmaerne og deres servicemontører. Det kræver en indsats fra branchen for at kunne fastholde det nødvendige antal servicemontører, men så sandelig også at sikre deres kvalifikationer i forhold til teknologien i moderne gaskedler. Som det fremgår af artiklen skal indsatsen på begge områder rettes mod A-certifikatuddannelsen. Det skal være nu, hvis ikke de nuværende vanskeligheder ikke skal udvikle sig til en egentlig krisesituation! Grundlag for gasautorisation Der er naturligvis gode grunde til, at de nyuddannede vvs-installatører er blevet så populære. Virksomhederne har nemlig opdaget, at de studerende foruden den normale undervisning i varme, ventilation og sanitet også får tilstrækkelig gaskundskab til at opnå autorisation som vand- og gasmestre. Dermed får de en uddannelse, der foruden at ligge tæt på en vvs-ingeniørs baggrund sætter dem i stand til at starte egen virksomhed som autoriserede vvs-mestre. - Denne brede uddannelse er virkelig god, erklærer Erik Nielsen Engelsen efter 30 år som vvs-ingeniør. Virksomhederne får medarbejdere, der har håndværksmæssig kompetence og både kan færdes på byggepladser og er i stand til at projektere nye installationer. Desuden kan de arbejde såvel selvstændigt som i teams. De nyuddannedes titel blev i 2000 ændret fra vvs-tekniker til vvs-installatør, samtidig med at studietiden blev øget fra halvandet til to år. Det skabte forvirring i erhvervslivet, der ikke var klar over forskellen, før det blev kendt, at de var udvidede vvs-teknikere. Men denne forvirring er nu historie. Dermed er der skabt grobund for en mærkbar forøgelse af fagets studerende ved ErhvervsAkademiet, der siden reformen i 2000 har omfattet årlige hold på gennemsnitligt 12 deltagere. Nu søges antallet forhøjet via bl.a. andet hvervemøder. Kilde: Odense Tekniske Skole. Gasteknik 3/2006 7

8 DISTRIBUTION Fælles fjernovervågning for Naturgas Midt-Nord og HNG Da de to kommunale naturgasselskaber, Naturgas Midt- Nord og HNG, etablerede et tæt samarbejde for nogle år siden, blev det også besluttet at lægge de to vagtcentraler sammen og at placere den nye, fælles vagtcentral i HNG i Gladsaxe. I grove træk består gasnettet i Midt-Nords og HNGs forsyningsområder samlet set af 261 regulatorstationer, 1268 km stålledninger og 8125 km plastledninger, som alt sammen overvåges af det nye overvågningssystem, System800xA fra ABB. Datakommunikationen fra understationerne til System800xA i vagtcentralen sker via Tekniknet, APL-net og et lukket radionet. Fra to systemer til ét Lige fra starten var idéen, at vi skulle vælge en fælles platform for fjernovervågningen i begge selskaber. Oprindeligt benyttede Midt- Nord et Becos32 SCADA system til at overvåge og styre det jyske gasnet, og HNG havde et Stella Saturn SCADA For HNG og Naturgas Midt-Nord har det været en stor udfordring at samle to vidt forskellige overvågningssystemer af gasnettet i ét system. AF ERIK PETERSEN, HNG/MIDT-NORD system til overvågning af det storkøbenhavnske gasnet. Det er to vidt forskellige SCADA systemer, så for at højne sikkerheden og for at tage mest muligt hensyn til medarbejderne i vagtcentralen iværksatte vi en undersøgelse af mulighederne for at samle overvågningen på ét SCADA system. Det var nemlig utænkeligt, at personalet i vagtcentralen i lang tid fremover skulle betjene to forskellige SCADA systemer med to forskellige brugerflader, menuer, alarmhåndtering osv., da risikoen for fejl simpelthen er for stor. Den fremtidssikrede løsning Det var oplagt at vælge enten Becos32 eller Stella Saturn, som stadig fungerer fint, men omkostningerne ved at flytte fra Saturn til Becos32 eller omvendt var alt for ressourcekrævende. Dertil kommer, at der ikke længere videreudvikles på Saturn og kun i mindre grad på Becos32. ABB kom med et alternativt forslag; Migrér begge systemer over i System800xA. System800xA System800xA er et system, der kan lægges ovenpå Becos32 og Saturn forstået på den måde, at både Becos32 og Saturn kører videre, samtidig med at de i en periode fungerer som gateways for System800xA. Det gør, at man ikke behøver en brat overgang til et nyt SCADA system. Eksempelvis har vi pt. stadig Saturn på det udekørende personales computere. De arbejder stadig direkte i Saturn og har derfor ikke System800xA brugerfladen. I vores tilfælde er System800xA en visningsmaskine, der modtager data fra de underliggende systemer. Med tiden skal signalerne fra samtlige MR-stationer lægges om, så de ender direkte i System800xA, og når det sker, kan vi sende Becos32 og Saturn på pension. I Midt-Nord er vi i gang med en større renovering af MR-stationerne, hvor både varmeanlæg og elektronik skiftes. Det betyder, at vi i takt med, at de eksisterende understationer udskiftes med en ny og moderne PLC, kan tilknytte PLCen direkte til System800xA. På den måde kan vi flytte over fra Saturn og Becos32 i det tempo, der er ressourcer til. Mere brugervenligt System800xA er baseret på Windows 2003 Server, hvilket giver et mere brugervenligt miljø, da de fleste funktioner fra brugen af standard Windows-programmer er videreført i System800xA. Der er mange fordele ved at operere i Windows. Man kan vælge at samkøre System800xA med virksomhedens administrative kundesystem, GIS-systemer eller eksterne databaser. Den åbenhed der lægges op til, er dog også uhyre farlig rent sikkerhedsmæssigt. 8 Gasteknik 3/2006

9 DISTRIBUTION Hvem gider at skrive vira, eller prøve at hacke sig ind i et VMS eller UNIX baseret SCADA system i dag?. Næppe nogen, men derimod er der prestige i at udfordre sikkerheden i Windows-baserede systemer. Det har vi i Naturgas Midt-Nord og HNG taget konsekvensen af og har lukket af for al integration med øvrige systemer. Forløbet indtil nu Med kun et par måneder tilbage af forløbet fungerer Saturn-delen uden problemer i System800xA, og i skrivende stund arbejder ABB hårdt på at få brikkerne til at falde på plads, så vi også med succes kan betjene Becos-delen fra System800xA. Flytningen af Saturn til System800xA er gået forholdsvis smertefrit. Alle skærmbilleder har kunnet flyttes direkte over, og det vil sige både dynamiske objekter, grafik, hyperlinks osv. Det eneste, der så skulle til, var uddannelse og erfaring i brugen af den noget anderledes brugerflade. Forhindringer Anderledes er det imidlertid gået med at få Becos32 til at virke i System800xA miljøet. Udfordringerne har været markant flere, hvilket er naturligt nok, da erfaringerne i denne øvelse endnu ikke er så store hos ABB. Modsat Saturn har det desværre ikke været muligt at flytte grafikken med over fra Becos32. Det har givet en masse arbejde med skabeloner, design af specialbilleder osv., som vi dog også var forberedte på. ABB havde tilbudt at udføre opgaven, men vi ser en klar fordel i selv at udføre opgaven, da det giver os stor erfaring i at anvende System800xAs indbyggede værktøjer til håndtering af både grafik og data. Vagtstuen i den fælles overvågningscentral for HNG og Naturgas Midt-Nord er placeret i Gladsaxe. (Foto: HNG) Fremtidssikret STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. CELSIUS Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 3 til 25 meter. 360 INDUSTRIVARME Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. VEST ØST Gasteknik 3/2006 9

10 ENERGIBESPARELSER Status for implementering af energieftersyn på gaskedler I 2005 blev en ny lov om fremme af energibesparelser i bygninger vedtaget af Folketinget. Som nævnt tidligere i Gasteknik skal der bl.a. etableres regelmæssigt energieftersyn af oliekedler og store gaskedler. Hertil kommer engangs energieftersyn af alle varmeanlæg, hvor den tilknyttede kedel er over 15 år. I det følgende gives en kort status for, hvor langt implementeringsprocessen er lige nu. Opbygning af instrukser Grundlaget for at igangsætte eftersynene er en række instrukser, som entydigt beskriver, hvad der skal tjekkes, og hvordan dette skal udføres. Følgende elementer indgår i de enkelte instrukser: 1. Generelt, der afstikker rammerne for udførelse af arbejdet. 2. Dataindsamling, der bl.a. omfatter indsamling af forbrugsoplysninger 3. Måling, der bl.a. omfatter røgtabsmålinger 4. Identifikation af kedeltype og andre energitekniske forhold, der kan bruges som grundlag for energimæssig bedømmelse. 5. Beregninger, hvor energibesparelse ved eksempelvis en kedeludskiftning kan fastlægges og vurderes mht. rentabilitet. 6. Kundeinformation, der angiver, hvilke rentable spareforanstaltninger der bør gennemføres på installationen. 7. Hjælperapport til dataopsamling, der kan bruges som hjælp ved arbejdet. 8. Mærkat, der placeres på installation og viser andre, at installationen er efterset. 9. Indberetning af data til Fællessekretariatet, der registrerer de energitekniske oplysninger. Brug af Gaspro Endvidere er der en række bilag i instrukserne, som understøtter eftersynet, ligesom Gaspro Store Anlæg skal bruges som beregningsværktøj og database for de regelmæssige eftersyn på store kedler. Gaspro Små Anlæg forventes at indgå som et element ved engangseftersyn på gaskedelbaserede boliginstallationer. Status for implementering Med udgangspunkt i instrukserne skal der også gennemføres undervisning i instrukserne og dermed godkendelse af de tekniske eksperter. Herefter kan eftersynene igangsættes. Status for implementering er, at instruksen for regelmæssigt eftersyn af store gaskedler er klar i første version, og at undervisning/godkendelse af de første tekniske eksperter er gennemført i maj måned De er således klar til at igangsætte de første eftersyn, når det obligatoriske indberetningsprogram er klart til anvendelse. Programmet forventes klar ultimo maj Engangseftersyn Mht. engangseftersyn af Foreløbigt er det kun regelmæssige eftersyn af store gaskedler over 100 kw, der er klar til at blive sat i gang. AF KARSTEN V. FREDERIKSEN, PROJEKTLEDER, AFD. FOR ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC varmeanlæg er status, at instruksen ligger som udkast hos Energistyrelsen, som er i gang med at tilpasse den til en endelig version. Når denne instruks ligger klar, skal der også her gennemføres undervisning af de tekniske eksperter. Hvornår instruksen er klar, og undervisningen skal gennemføres, er ikke endeligt fastlagt, men udmeldingerne er, at pr. 1. september 2006 træder de nye ordninger i kraft. I skemaet på næste side har vi forsøgt at give en oversigt over status og udeståender for de forskellige typer energieftersyn, herunder dem, der omfatter oliekedler. Fællessekretariat (FEM-sekretariatet) Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordninger skal på vegne af Energistyrelsen varetage den daglige administration af ordningen. Det er herfra, den tekniske ekspert får tildelt eftersynsnumre (mærkatbestillinger), og herfra at eftersynsrapporterne skal indrapporteres og registreres. Sekretariatet registrerer de godkendte tekniske eksperter og de firmaer, der beskæftiger de godkendte tekniske eksperter, samt sikrer, at uddannelseskrav og kalibrering af måleudstyr løbende er overholdt. Spørgsmål og evt. klager skal også rettes til Fællessekretariatet. Status er, at sekretariatet er etableret i regi af Teknologisk Institut og Byggecentrum, og yderligere oplysninger om instrukser, programmer, træningskurser mv. kan fås hos FEM-sekretariatet på tlf.: eller på Teknisk revision For at sikre en høj kvalitet af de gennemførte eftersyn bliver der uafhængigt af fællessekretariatet etableret en kontrolinstans, som løbende vil føre tilsyn (teknisk revision) med eftersyn, der udføres i henhold til ordningen. Foreløbigt ligger det klart, at kontrolinstansen skal udtage ca. 0,5% af de tekniske eksperters/virksomhedernes gennemførte eftersyn til kvalitetskontrol. Resultatet rapporteres til Energistyrelsen, der tager de nødvendige skridt, som kvalitetskontrollen måtte medføre. Denne opgave er vundet af et konsortium bestående af bl.a. Dansk Energi Management og DGC. Status er, at kontrolinstansen er under etablering. 10 Gasteknik 3/2006

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 28 Februar 2015. Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Stikledningen Nr. 28 Februar 2015 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Reviderede indreguleringsprocedurer ved varierende gaskvaliteter Gasbranchens installationsvejledninger Rørvalg til gasinstallationer

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder

Gastekniske uddannelser Krav, kompetencer, muligheder Krav, kompetencer, muligheder ERFA-Konference gasfyrede anlæg Byggecentrum Middelfart Den 30. & 31. august 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Gastekniske uddannelser Oversigt» - Installatør AK / Gas-, vand- og

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg

Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 26 August 2013. Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk. Kondenserende luftvarmeanlæg Stikledningen Nr. 26 August 2013 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: Nye DGC-vejledninger om aftræk Kondenserende luftvarmeanlæg B-4 installationer, sikkerhedssyn Gaskvalitet DGC-kurser efterår

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme

Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme TotalVarme Gør livet lettere - overlad drift, vedligeholdelse og administration til TotalVarme Vi gør det let for jer fordi I får en samlet løsning med kraftvarme ekspertise inden for alle områder. Erfaring

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v.

Driving Green 14. Temamøde i Netværk for Gas til Transport. Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer. v. Driving Green 14 Temamøde i Netværk for Gas til Transport Branchesamarbejde omkring krav til værksteder og tankstationer v. Lars Jørgensen Dansk Gasteknisk Center DGC er en rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser I medfør af 3, stk. 3, i lov om energipolitiske foranstaltninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 27. april 1989, 37 i lov om anvendelse af Danmarks

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer

Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer DGF årsmøde den 12. november 2004 i Nyborg Energimærkning af gaskedler - Status og erfaringer Karsten Vinkler Frederiksen, DGC Energimærke for gasfyrede villakedler Energi Mærke Logo Model Lavt forbrug

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Dansk handlefrihed TRE-FOR

Dansk handlefrihed TRE-FOR Dansk handlefrihed TRE-FOR Perspektiverne for Mikrokraftvarme v/ Martin Vesterbæk, Projektleder Agenda Kort om TRE-FOR. Pilotprojekt med mikrokraftvarme Perspektiverne for mikrokraftvarme Spørgsmål. Fakta

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Formandens beretning på DGF's generalforsamling

Formandens beretning på DGF's generalforsamling 1 Formandens beretning på DGF's generalforsamling d. 17/11/2005 kl. 13.00 på Hotel Nyborg Strand Version af 14/11/05 Indledning Endnu en gang hjertelig velkommen til alle medlemmer og gæster til dette

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg

Læs mere