På sporet af fremtiden

Transkript

1 Nr. 3 juni årgang På sporet af fremtiden Brintværksted på Gasmuseet Side 14 Er A-certifikatet i vanskeligheder? Side 6 Fælles vagtcentral for HNG og Midt-Nord Side det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter. O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten. O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. Biologisk nedbrydelig. Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % Gasstikkontakt - PLUG1 Den specialdesignede gasstikkontakt gør, sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømningsog temperaturvagt. fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf fh@fh-teknik.dk

3 LEDER Medlem af INDHOLD Leder: Det globale gasmarked E.ON bider sig fast i Danmark Er A-certifikatet i vanskeligheder? Rift om kommende vvs-installatører Fælles fjernovervågning for Midt-Nord og HNG Status for implementering af energieftersyn Hvordan får vi energi til fremtiden? På sporet af fremtiden DONG scorer kassen Danmark kan fordoble eksport af miljøteknologi...16 Miljøpris til brintpioner Styrket kvalitetskontrol af energimærkning Denerco Oil solgt Indleder dansk produktion af brændselsceller Frontkæmper forlader DONG IGU-gaspris til dansker ERFA-konferencer Nye opgaver i IGU Nr ISSN Det globale gasmarked Omtrent samtidig med at dette nummer af Gasteknik kommer på gaden, afvikles Verdensgaskonferencen i Amsterdam (WGC2006). I dagene juni 2006 mødes gasfolk fra hele verden i Amsterdam RAI Udstillings- og Kongres Center for at netværke, se en meget omfangsrig udstilling af gasteknologi og - services, samt for at få inspiration til hverdagen fra de mange indlæg af tekniske eksperter og internationale nøglepersoner i energiverdenen. WGC2006 er den 23. i rækken af verdensgaskonferencer. Den 20. blev, som mange vil vide, afholdt i 1997 i København og efterlod et varigt positivt fingeraftryk på den danske gasindustri. Verdengaskonferencen er den vigtigste enkeltstående globale gasbegivenhed, hvilket også tydeligt afspejles i den liste af energiverdenens absolutte toppersoner, der optræder som key note speakers, se Verdensgaskonferencerne afholdes i regi af den Internationale Gas Union, som på WGC2006 kan fejre sit 75 års jubilæum. IGU har i dag medlemmer fra 66 lande og repræsenterer 95 pct. af det globale gassalg. DGF er det danske medlem af IGU. Gasindustrien gennemgår i disse år en hurtig udvikling fra nationale markeder til markeder bestående af større geografiske regioner på tværs af landegrænser som f.eks. EU. Der er endvidere begyndende tegn på dannelsen af ét globalt marked - verdens gaspriser konvergerer. Det forventes, at den internationale gashandel vil blive tredoblet i løbet af de næste 25 år. EU vil blive den største regionale importør af naturgas, og inden 2030 vil 80 pct. af EUs gasforbrug stamme fra import. En afgørende faktor videre frem mod ét globalt marked er den hastige udvikling inden for skibstransport af flydende gas - LNG. I løbet af de næste 25 år forventes en firedobling af LNG-markedet og halvdelen af den internationale gastransport vil foregå som LNG. I dag udgør LNG ca. 30 pct. af den internationale gashandel og resten af gastransporten foregår via rørledninger. Den danske produktion af naturgas var i 2005 knap 10 mia. m 3, hvoraf mere end halvdelen blev eksporteret til Holland, Tyskland og Sverige. Danmark er dermed en aktiv deltager på det europæiske regionale gasmarked. Denne udvikling i markedsforholdene gør det mere relevant end nogensinde at interessere sig aktivt for en begivenhed som WGC også for DGFs medlemmer. Der forventes mere end 50 danske delegerede til WGC2006, og DGF vil være repræsenteret af undertegnede og medlemmer af bestyrelsen og foreningens udvalg. Vi kan i øvrigt glæde os over, at DGFs fællesrejse er blevet en succes med mere end 30 deltagere. Vi vil i Amsterdam suge til os af nye indtryk og bidrage til, at både kommende numre af Gasteknik og DGFs årsmøde bliver præget af aktuelle observationer fra WGCs globale gasmarked. Niels Erik Andersen formand Sponsorer for Gasteknik: 3

4 GASMARKED E.ON bider sig fast i Danmark Med en nettoomsætning sidste år på 181 mio. kroner og foreløbigt 42 medarbejdere i Danmark har den europæiske energi-gigant E.ON for alvor bidt sig fast på det danske energimarked. Det er sket gennem datterselskabet E.ON Danmark A/S, der med hovedsæde i Herlev startede sin virksomhed i år Selskabet er 100% ejet af E.ON Sverige AB, det tidligere Sydkraft AB, som igen er ejet af det tyske E.ON AG med 55%, der også omfatter det tidligere Ruhrgas, og norske Statkraft med 45%. E.ON Danmark opkøbte sidste sommer - det nordsjællandske el-selskab NESAs varmeforretning, og føjede dermed yderligere 62 produktionsanlæg for el- og varme og 7 mindre fjernvarmenet med sammenlagt 3400 fjernvarmekunder til sin forretning. Selskabet drev i forvejen 8 mindre kraftvarmeanlæg på Syd- og Vestsjælland, 1 biomassebaseret varmeproduktionsanlæg, samt 2 mindre fjernvarmenet. Hovedtyngden af aktiviteten ligger dog i Nordsjælland. Samlet repræsenterer disse anlæg en årlig varmeproduktion på ca. 400 GWh varme og 265 GWh el på grundlag af et årligt naturgasforbrug på ca. 70 mio. m 3. Den samlede omsætning i denne del af forretningen udgør i underkanten af 400 mio. kroner om året. Efter opkøb af NESAs varmeforretning sidste år er selskabet klar til yderligere ekspansion med salg af både el og naturgas til erhvervskunder. AF JENS UTOFT, GASTEKNIK Energisalg - Det er imidlertid inden for salg af el og naturgas til erhvervskunder, at vi forventer den største fremtidige vækst i Danmark, oplyser selskabets adm. direktør Søren Raun Frahm. Gennem selskabet E.ON Energisalg Danmark A/S satser selskabet på at tilbyde erhvervskunder over hele landet kvalificeret rådgivning indenfor el- og gasmarkedet med konkurrencedygtige priser, kundetilpassede produkter og højt serviceniveau. - Målet er indenfor de nærmeste år at skabe en kundeportefølje, der øger vores omsætning til det dobbelte, siger Søren Raun Frahm. Han erkender, at konkurrencen på det danske marked er hård, men oplever også, at vilkårene fungerer. Ud over hovedkontoret i Herlev har selskabet medarbejdere i Randers og Kolding. På tværs af grænser - Vi har lokalt fokus, men udnytter E.ONs internationale erfaringer og økonomiske styrke, siger selskabets markedschef Derya Topcu. Senest har han indgået en kontrakt med gartneriet Alfred Pedersen & Søn om levering af naturgas til firmaets afdelin ger i både Danmark og Sverige. Alfred Pedersen & Søn er den største producent af tomater i Danmark, hvor aftalen omfatter levering af ca. 11. mio. m 3 naturgas, svarende til 120 GWh. Til gartneriets svenske afdeling skal der leveres 4 mio. m 3 naturgas, svarende til 44 GWh. Kontrakten i Sverige gjaldt fra 1. april og i Danmark gælder den fra 1. oktober Det er vores første år på det danske marked, og vi er allerede godt på vej til at opfylde vores målsætning for Adm. direktør Søren Frahm, E.ON Danmark A/S 2006, tilføjer Derya Topcu. Han fremhæver evnen til at håndtere energileverancer på tværs af landegrænser som en af E.ONs styrker. Europæisk kæmpe Selv om E.ON fortsat har en beskeden størrelse i Danmark, er selskabet en af sværvægterne på det europæiske energimarked, hvor det er repræsenteret i knap 20 lande i Europa med England som det største marked uden for Tyskland. Selskabet er også repræsenteret i USA og Sydamerika. I slutningen af marts overtog selskabet det ungarske naturgasselskab MOL for over 1 mia. Euro og i februar tilbød selskabet at overtage det spanske energiselskab Endesa for hele 29 mia. Euro. Overtagelsen er allerede forhåndsgodkendt af EUs konkurrencemyndigheder, men foreløbigt udsat efter indgreb fra den spanske regering. I 2005 opnåede selskabet et overskud (EBIT) på 7,3 mia. Euro - en stigning på 8% og en forrentning af egenkapitalen på 12,1%. Fremgangen fortsatte i 1. kvartal af 2006, hvor selskabet øgede omsætningen med 37% til 21,5 mia. Euro og overskuddet med 6% til godt 2,5 mia. Euro. Naturgas fra Rusland For nylig indgik E.ON sammen med den tyske kemikaliekoncern BASF en aftale med det russiske gasselskab Gazoprom om etablering af en gasrørledning i Østersøen, som fra 2010 skal sende naturgas fra Sibirien direkte til det tyske og europæiske marked. I forlængelse af denne aftale forhandler E.ON (og BASF) fortsat med Gazprom om at overtage en andel af det kæmpestore russiske gasfelt Yushno Russkoye. Hvis forhandlingerne ender positivt, forventer E.ON og BASF hver at overtage 25% af selskabet. På sigt arbejder selskabet også på at øge sin forsyningssikkerhed gennem aftaler om import af flydende naturgas (LNG) og har i den forbindelse planer om at bygge Tysklands første LNG-terminal i den tyske Nordsøhavn Wilhelmshaven. Desuden er selskabet aktivt indenfor udbygning af vindkraftområdet med planlagte investeringer på 3 mia. Euro de næste fem år, hvoraf en del investeringer også lægges i Danmark. Blandt andet deltager E.ON i den nye store vindmøllepark ved Lolland - Rødsand II - med en kapacitet på i alt 200 MW. 4 Gasteknik 3/2006

5 ANNONCE Gasteknik 3/2006 5

6 UDDANNELSE Er A-certifikatet i vanskeligheder? Indførelsen af A-certifikatet i 1989/90 blev primært indført for sikre kvaliteten og dermed sikkerheden ved udførelse af service på visse gasforbrugende apparater, herunder gaskedler til villabrug. Kravet om certifikat var medvirkende årsag til, at personer, der var beskæftiget inden for service, alle fik den samme grundlæggende uddannelse med en afsluttende prøve på de tekniske skoler. Samlet set betød det et højere kvalitetsniveau for service og indregulering på de mange installerede gaskedler. Alt i alt har ordningen været en succes for alle parter inden for branchen, herunder myndigheder, skoler, servicevirksomheder og servicemontører. Set ud fra et beskæftigelsessynspunkt skabte A-certifikatuddannelsen endvidere øgede jobmuligheder på et tidspunkt, hvor der i branchen var en forholdsvis stor arbejdsløshed. Men nu ser situationen noget anderledes ud. Der mangler faktisk A-certifikatmontører hos mange gasservicefirmaer og ledige eller nyuddannede A-certifikatmontører er en mangelvare. Flere og flere servicefirmaer har vanskeligheder med at overholde serviceterminerne hos deres kunder. Så gasservicebranchen har brug for at finde løsninger på denne problemstilling, hvis gaskedlerne fortsat skal serviceres i samme omfang og på samme niveau. Servicefirmaernes situation Fra indførelsen af A-certifikatet og til i dag har de tekniske skoler uddannet ca personer. Dette, forholdsvis store antal, burde være rigeligt til, at dække servicefirmaernes behov for kvalificerede serviceteknikere, men det gør det desværre ikke. I dag anvender kun ca. 10% af de uddannede deres certifikat og intet tyder på, at antallet er stigende. Arbejdet som servicetekniker med skiftende arbejdstider og vagttjeneste i weekenden er ikke specielt attraktivt, hverken for den enkelte eller for familien, og mange foretrækker derfor andre jobs i vvs-branchen med fast arbejdstid på hverdagene. A-certifikatmontører er blevet en mangelvare. Branchen må sætte mere fokus på slutbrugerens behov og forventninger til gasservicefirmaerne og deres servicemontører. AF ERIK L. CLÉMENT. TEKNISK CHEF, ROBERT BOSCH Mangel på folk Dette giver servicebranchen store problemer med overholdelse af serviceterminer, vagtordninger og skaber i nogen udstrækning en situation, hvor antallet af certifikatfolk er for lille samtidig med, at firmaerne står med erfarne installationsmontører uden certifikat, som ikke umiddelbart kan tage over. Samtidigt uddanner skolerne p.t. knapt nok A-certifikatmontører til at erstatte den naturlige afgang. Nødvendigheden af en ændring på denne situation syntes at være indlysende. Men det er langt fra sikkert, at løsningen ligger i flere A-certifikatkurser, idet kursus interessen jo skal være til stede. Desuden tager det ca. syv uger for en vvs-montør at komme igennem uddannelsen, og vi ser en stigende dumpeprocent i de senere år, som beskrevet efterfølgende. Det fremmer absolut heller ikke interessen for uddannelsen. Så der skal tænkes i andre baner for at løse problemstillingen, og der er forskellige overvejelser, bl.a. om: - at genoplive nogle af de mange montører med et gammelt A-certifikat, som ikke bruges, via et kortere kursus, hvor montørernes viden kan blive opdateret - at ændre på A-certifikat uddannelsen, så nye montører efter en kortere indledende uddannelsesdel, kan prøve servicefaget i praksis (føltjeneste og produktkurser) og så tage den sidste del af uddannelsen og prøven efterfølgende. Det kan give flere mod på at prøve jobbet som servicemontør. Sikkerhedsstyrelsens holdning Den overordnede sikkerhedspolitiske strategi vedrørende gaskedler, varetages af Sikkerhedsstyrelsen. Derfor har styrelsen en naturlig interesse i løsningen på problemet med manglende A-certifikat folk. Styrelsen er åben, men har nogle klare grundlæggende krav: - garanti for en uddannelse der giver et minimum af gasteknisk viden - en mulig forbedring/ændring må ikke på nogen måde være begrænsende - administrationen, som den er i dag, må ikke blive tungere Med dette som udgangspunkt er der ingen hindringer for alternative uddannelsesforløb. Med hensyn til efteruddannelse af montører med et ældre ubrugt certifikat, gælder i dag, at A-certifikatet er livsvarigt, når man først har erhvervet det. Efter styrelsens mening, kan en servicemontør være væk fra servicefaget i længere tid uden, at det sikkerhedsteknisk har nogen betydning, idet montøren til stadighed har det grundlæggende sikkerhedsfundament for udførelse af gasservice. Sikkerhedsstyrelsen stiller således ikke krav om ajourkurser eller anden form for løbende efteruddannelse, heller ikke til montører med et A- certifikat, som er erhvervet for mange år siden. De tekniske skoler og A-certifikatet De tekniske skoler har gennem årene været igennem mange ændringer, både hvad angår uddannelsesstrukturer, lærerkvalifikationer og praktiske faciliteter. Grundlæggende må en skoles opgave være, at den på alle måder sætter kursisten i centrum og her analyserer dennes muligheder og behov. At en håndværksmæssig grunduddannelse ikke kan stå alene, har man vidst i mange år, og skolerne har udvist stor dygtighed i at tilpasse sig med mange forskelligartede efteruddannelser, herunder et stort antal A-certifikatmontører. Inden for de seneste tre år har en tilpasning af uddannelsesstrukturen gjort, at skoler- 6 Gasteknik 3/2006

7 UDDANNELSE ne på efteruddannelserne skal udbyde og gennemføre modulopbyggede åbne uddannelser, uden direkte klasseundervisning. Større dumpeprocent Det har flere steder betydet, at beståelsesprocenten på A- certifikatuddannelsen er dalet faretruende. Som følge heraf er branchen begyndt at efterspørge den gamle undervisningsform. At alle må rette sig efter tidens behov er indlysende. Men måske har man i moderniseringens og rationaliseringens hellige navn her overset det faktum, at kursistens grundlag for at modtage indlæring skal være udgangspunktet for undervisningsformen. Det ser dog ud til, at der i et tæt samarbejde mellem skolerne og vvs- og gasservicebranchen er muligheder for at tilpasse de nuværende kursusudbud til en mere fleksibel uddannelse, som kan føre til et A-certifikat og samtidig tiltrække flere vvs-montører. Leverandørernes rolle Kedelleverandørerne har også et ansvar at leve op til. De skal tilbyde løbende kurser på deres produkter og her tænkes ikke på salgs- og produktkurser, men service- og fejlfindingskurser med et højt teknisk niveau, både i teori og praktik. Samtidig bør der foreligge en skriftlig service- og vedligeholdelsesplan for alle firmaets produkter, der samtidig kan indarbejdes i servicefirmaernes KS-system. Ingen servicetekniker er i stand til, at udføre samme gode service på alle kedelmærker, og det kan ikke forventes, at servicebilen indeholder reservedele til alle kedeltyper. Kompetence kommer af uddannelse, erfaring og løbende undervisning i de kedeltyper, den enkelte tekniker arbejder med. Derfor ville det være en fordel, hvis teknikeren begrænsede sig til kun at arbejde med og have reservedele til to-tre kedeltyper. Derved ville indsigten og forståelsen højnes, servicetiden mindskes og reservedelsforbruget falde. Forebyggende vedligeholdelse er en anden vigtig brik i god service, men uden det fornødne produktkendskab kan denne vedligeholdelsesform ikke praktiseres. Derfor bør dette tema være en fast del af ethvert produktkursus. Kvalificerende produktkurser kan som en del af det praktiske forløb i A-certifikatuddannelsen give et bedre Rift om kommende vvs-installatører ErhvervsAkademiet ved Odense Tekniske Skole øger uddannelseskapaciteten. Udbud og efterspørgsel mødes i en højere enhed, når ErhvervsAkademiet ved Odense Tekniske Skole den 30. juni har færdiguddannet et hold på 12 vvs-installatører. Ti af dem har allerede nu fået job, og virksomhedernes interesse for de studerendes arbejdskraft er i hastig vækst. - Behovet i vort dækningsområde på Fyn og i det sydlige Jylland er slet ikke dækket, og flere af dem, der har fundet beskæftigelse, havde flere potentielle arbejdsgivere at vælge imellem, oplyser vvs-ingeniør og faglig underviser Erik Nielsen Engelsen. ErhvervsAkademiet kan optage indtil 18 studerende på nye hold og har også potentiale til at åbne flere hold hvert år, hvilket dog kræver øget bemanding af undervisere. grundlag for at bestå den afsluttende certifikatprøve. Det haster! God gasservice syntes, at være et spørgsmål om begrænsning og specialisering. Derfor må branchens interesseorganisationer i fremtiden sætte mere fokus på slutbrugerens behov og forventninger til gasservicefirmaerne og deres servicemontører. Det kræver en indsats fra branchen for at kunne fastholde det nødvendige antal servicemontører, men så sandelig også at sikre deres kvalifikationer i forhold til teknologien i moderne gaskedler. Som det fremgår af artiklen skal indsatsen på begge områder rettes mod A-certifikatuddannelsen. Det skal være nu, hvis ikke de nuværende vanskeligheder ikke skal udvikle sig til en egentlig krisesituation! Grundlag for gasautorisation Der er naturligvis gode grunde til, at de nyuddannede vvs-installatører er blevet så populære. Virksomhederne har nemlig opdaget, at de studerende foruden den normale undervisning i varme, ventilation og sanitet også får tilstrækkelig gaskundskab til at opnå autorisation som vand- og gasmestre. Dermed får de en uddannelse, der foruden at ligge tæt på en vvs-ingeniørs baggrund sætter dem i stand til at starte egen virksomhed som autoriserede vvs-mestre. - Denne brede uddannelse er virkelig god, erklærer Erik Nielsen Engelsen efter 30 år som vvs-ingeniør. Virksomhederne får medarbejdere, der har håndværksmæssig kompetence og både kan færdes på byggepladser og er i stand til at projektere nye installationer. Desuden kan de arbejde såvel selvstændigt som i teams. De nyuddannedes titel blev i 2000 ændret fra vvs-tekniker til vvs-installatør, samtidig med at studietiden blev øget fra halvandet til to år. Det skabte forvirring i erhvervslivet, der ikke var klar over forskellen, før det blev kendt, at de var udvidede vvs-teknikere. Men denne forvirring er nu historie. Dermed er der skabt grobund for en mærkbar forøgelse af fagets studerende ved ErhvervsAkademiet, der siden reformen i 2000 har omfattet årlige hold på gennemsnitligt 12 deltagere. Nu søges antallet forhøjet via bl.a. andet hvervemøder. Kilde: Odense Tekniske Skole. Gasteknik 3/2006 7

8 DISTRIBUTION Fælles fjernovervågning for Naturgas Midt-Nord og HNG Da de to kommunale naturgasselskaber, Naturgas Midt- Nord og HNG, etablerede et tæt samarbejde for nogle år siden, blev det også besluttet at lægge de to vagtcentraler sammen og at placere den nye, fælles vagtcentral i HNG i Gladsaxe. I grove træk består gasnettet i Midt-Nords og HNGs forsyningsområder samlet set af 261 regulatorstationer, 1268 km stålledninger og 8125 km plastledninger, som alt sammen overvåges af det nye overvågningssystem, System800xA fra ABB. Datakommunikationen fra understationerne til System800xA i vagtcentralen sker via Tekniknet, APL-net og et lukket radionet. Fra to systemer til ét Lige fra starten var idéen, at vi skulle vælge en fælles platform for fjernovervågningen i begge selskaber. Oprindeligt benyttede Midt- Nord et Becos32 SCADA system til at overvåge og styre det jyske gasnet, og HNG havde et Stella Saturn SCADA For HNG og Naturgas Midt-Nord har det været en stor udfordring at samle to vidt forskellige overvågningssystemer af gasnettet i ét system. AF ERIK PETERSEN, HNG/MIDT-NORD system til overvågning af det storkøbenhavnske gasnet. Det er to vidt forskellige SCADA systemer, så for at højne sikkerheden og for at tage mest muligt hensyn til medarbejderne i vagtcentralen iværksatte vi en undersøgelse af mulighederne for at samle overvågningen på ét SCADA system. Det var nemlig utænkeligt, at personalet i vagtcentralen i lang tid fremover skulle betjene to forskellige SCADA systemer med to forskellige brugerflader, menuer, alarmhåndtering osv., da risikoen for fejl simpelthen er for stor. Den fremtidssikrede løsning Det var oplagt at vælge enten Becos32 eller Stella Saturn, som stadig fungerer fint, men omkostningerne ved at flytte fra Saturn til Becos32 eller omvendt var alt for ressourcekrævende. Dertil kommer, at der ikke længere videreudvikles på Saturn og kun i mindre grad på Becos32. ABB kom med et alternativt forslag; Migrér begge systemer over i System800xA. System800xA System800xA er et system, der kan lægges ovenpå Becos32 og Saturn forstået på den måde, at både Becos32 og Saturn kører videre, samtidig med at de i en periode fungerer som gateways for System800xA. Det gør, at man ikke behøver en brat overgang til et nyt SCADA system. Eksempelvis har vi pt. stadig Saturn på det udekørende personales computere. De arbejder stadig direkte i Saturn og har derfor ikke System800xA brugerfladen. I vores tilfælde er System800xA en visningsmaskine, der modtager data fra de underliggende systemer. Med tiden skal signalerne fra samtlige MR-stationer lægges om, så de ender direkte i System800xA, og når det sker, kan vi sende Becos32 og Saturn på pension. I Midt-Nord er vi i gang med en større renovering af MR-stationerne, hvor både varmeanlæg og elektronik skiftes. Det betyder, at vi i takt med, at de eksisterende understationer udskiftes med en ny og moderne PLC, kan tilknytte PLCen direkte til System800xA. På den måde kan vi flytte over fra Saturn og Becos32 i det tempo, der er ressourcer til. Mere brugervenligt System800xA er baseret på Windows 2003 Server, hvilket giver et mere brugervenligt miljø, da de fleste funktioner fra brugen af standard Windows-programmer er videreført i System800xA. Der er mange fordele ved at operere i Windows. Man kan vælge at samkøre System800xA med virksomhedens administrative kundesystem, GIS-systemer eller eksterne databaser. Den åbenhed der lægges op til, er dog også uhyre farlig rent sikkerhedsmæssigt. 8 Gasteknik 3/2006

9 DISTRIBUTION Hvem gider at skrive vira, eller prøve at hacke sig ind i et VMS eller UNIX baseret SCADA system i dag?. Næppe nogen, men derimod er der prestige i at udfordre sikkerheden i Windows-baserede systemer. Det har vi i Naturgas Midt-Nord og HNG taget konsekvensen af og har lukket af for al integration med øvrige systemer. Forløbet indtil nu Med kun et par måneder tilbage af forløbet fungerer Saturn-delen uden problemer i System800xA, og i skrivende stund arbejder ABB hårdt på at få brikkerne til at falde på plads, så vi også med succes kan betjene Becos-delen fra System800xA. Flytningen af Saturn til System800xA er gået forholdsvis smertefrit. Alle skærmbilleder har kunnet flyttes direkte over, og det vil sige både dynamiske objekter, grafik, hyperlinks osv. Det eneste, der så skulle til, var uddannelse og erfaring i brugen af den noget anderledes brugerflade. Forhindringer Anderledes er det imidlertid gået med at få Becos32 til at virke i System800xA miljøet. Udfordringerne har været markant flere, hvilket er naturligt nok, da erfaringerne i denne øvelse endnu ikke er så store hos ABB. Modsat Saturn har det desværre ikke været muligt at flytte grafikken med over fra Becos32. Det har givet en masse arbejde med skabeloner, design af specialbilleder osv., som vi dog også var forberedte på. ABB havde tilbudt at udføre opgaven, men vi ser en klar fordel i selv at udføre opgaven, da det giver os stor erfaring i at anvende System800xAs indbyggede værktøjer til håndtering af både grafik og data. Vagtstuen i den fælles overvågningscentral for HNG og Naturgas Midt-Nord er placeret i Gladsaxe. (Foto: HNG) Fremtidssikret STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. CELSIUS Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 3 til 25 meter. 360 INDUSTRIVARME Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. VEST ØST Gasteknik 3/2006 9

10 ENERGIBESPARELSER Status for implementering af energieftersyn på gaskedler I 2005 blev en ny lov om fremme af energibesparelser i bygninger vedtaget af Folketinget. Som nævnt tidligere i Gasteknik skal der bl.a. etableres regelmæssigt energieftersyn af oliekedler og store gaskedler. Hertil kommer engangs energieftersyn af alle varmeanlæg, hvor den tilknyttede kedel er over 15 år. I det følgende gives en kort status for, hvor langt implementeringsprocessen er lige nu. Opbygning af instrukser Grundlaget for at igangsætte eftersynene er en række instrukser, som entydigt beskriver, hvad der skal tjekkes, og hvordan dette skal udføres. Følgende elementer indgår i de enkelte instrukser: 1. Generelt, der afstikker rammerne for udførelse af arbejdet. 2. Dataindsamling, der bl.a. omfatter indsamling af forbrugsoplysninger 3. Måling, der bl.a. omfatter røgtabsmålinger 4. Identifikation af kedeltype og andre energitekniske forhold, der kan bruges som grundlag for energimæssig bedømmelse. 5. Beregninger, hvor energibesparelse ved eksempelvis en kedeludskiftning kan fastlægges og vurderes mht. rentabilitet. 6. Kundeinformation, der angiver, hvilke rentable spareforanstaltninger der bør gennemføres på installationen. 7. Hjælperapport til dataopsamling, der kan bruges som hjælp ved arbejdet. 8. Mærkat, der placeres på installation og viser andre, at installationen er efterset. 9. Indberetning af data til Fællessekretariatet, der registrerer de energitekniske oplysninger. Brug af Gaspro Endvidere er der en række bilag i instrukserne, som understøtter eftersynet, ligesom Gaspro Store Anlæg skal bruges som beregningsværktøj og database for de regelmæssige eftersyn på store kedler. Gaspro Små Anlæg forventes at indgå som et element ved engangseftersyn på gaskedelbaserede boliginstallationer. Status for implementering Med udgangspunkt i instrukserne skal der også gennemføres undervisning i instrukserne og dermed godkendelse af de tekniske eksperter. Herefter kan eftersynene igangsættes. Status for implementering er, at instruksen for regelmæssigt eftersyn af store gaskedler er klar i første version, og at undervisning/godkendelse af de første tekniske eksperter er gennemført i maj måned De er således klar til at igangsætte de første eftersyn, når det obligatoriske indberetningsprogram er klart til anvendelse. Programmet forventes klar ultimo maj Engangseftersyn Mht. engangseftersyn af Foreløbigt er det kun regelmæssige eftersyn af store gaskedler over 100 kw, der er klar til at blive sat i gang. AF KARSTEN V. FREDERIKSEN, PROJEKTLEDER, AFD. FOR ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC varmeanlæg er status, at instruksen ligger som udkast hos Energistyrelsen, som er i gang med at tilpasse den til en endelig version. Når denne instruks ligger klar, skal der også her gennemføres undervisning af de tekniske eksperter. Hvornår instruksen er klar, og undervisningen skal gennemføres, er ikke endeligt fastlagt, men udmeldingerne er, at pr. 1. september 2006 træder de nye ordninger i kraft. I skemaet på næste side har vi forsøgt at give en oversigt over status og udeståender for de forskellige typer energieftersyn, herunder dem, der omfatter oliekedler. Fællessekretariat (FEM-sekretariatet) Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordninger skal på vegne af Energistyrelsen varetage den daglige administration af ordningen. Det er herfra, den tekniske ekspert får tildelt eftersynsnumre (mærkatbestillinger), og herfra at eftersynsrapporterne skal indrapporteres og registreres. Sekretariatet registrerer de godkendte tekniske eksperter og de firmaer, der beskæftiger de godkendte tekniske eksperter, samt sikrer, at uddannelseskrav og kalibrering af måleudstyr løbende er overholdt. Spørgsmål og evt. klager skal også rettes til Fællessekretariatet. Status er, at sekretariatet er etableret i regi af Teknologisk Institut og Byggecentrum, og yderligere oplysninger om instrukser, programmer, træningskurser mv. kan fås hos FEM-sekretariatet på tlf.: eller på Teknisk revision For at sikre en høj kvalitet af de gennemførte eftersyn bliver der uafhængigt af fællessekretariatet etableret en kontrolinstans, som løbende vil føre tilsyn (teknisk revision) med eftersyn, der udføres i henhold til ordningen. Foreløbigt ligger det klart, at kontrolinstansen skal udtage ca. 0,5% af de tekniske eksperters/virksomhedernes gennemførte eftersyn til kvalitetskontrol. Resultatet rapporteres til Energistyrelsen, der tager de nødvendige skridt, som kvalitetskontrollen måtte medføre. Denne opgave er vundet af et konsortium bestående af bl.a. Dansk Energi Management og DGC. Status er, at kontrolinstansen er under etablering. 10 Gasteknik 3/2006