Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde. D. 3. marts Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet.
|
|
- Hans Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde D. 3. marts 2015 Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet Dias 1
2 Dagens spørgsmål Hvorfor skal vi samarbejde om at tilpasse os til fremtidens klima? Hvem skal arbejde sammen og hvorfor er det så svært? Hvad skal der til? Dias 2
3 Hvorfor skal vi samarbejde om at tilpasse os til fremtidens klima? Nicolas Robinson, Pace University: There are only three responses to climate change: Mitigation, adaptation and suffering. If we do less of the two first, we will do more of the third Fordi vi skal skabe løsninger, som samtidig mindsker både risikoen ved problemet og problemet selv. Som giver synergi på tværs af sektorområder, Og som er bæredygtige på langt sigt Dias 3
4 F.eks. skybrudsudfordringen Der er groft set to veje, man kan gå: mere af det vi har gjort hidtil eller noget helt andet Konventionel Landskabsbaseret/ økosystembaseret/ holistisk Dias 4
5 Landskabsbaseret klimatilpasning Systemisk tilgang Hele vandkredsløbet (det hydrologiske system) Det socio-økologiske system : Interaktionen mellem samfund og vandkredsløb, gensidig påvirkning -> går udover traditionelle sektor-, kommune-, og landegrænser ->netværksstyring Merværdi: Klimatilpasning bør altid tjene mindst et yderligere formål No regret solutions selv hvis der ikke kommer et nyt skybrud -> er der flere udfordringer i et område som kan takles gennem fysiske projekter? Dias 5
6 Konventionel versus landskabsbaseret klimatilpasning Konventionel Sektororganisering Landskabsbaseret Fokus Viden Forvaltningsprincip Projekt/program/netværksorganisering Kontekstafhængighed Effektiv afledning af vand Professionsviden, standardløsninger, etablerede praksisser, Lille Synergimuligheder, afledning af vand OG.. Flere typer af viden (teknisk, æstetisk, biologisk, sociologisk mv.), kendte og nye løsninger Stor Investering/drift Høj/lav Lav/høj Kompleksitet lav høj
7 Potentialerne ved at skulle tilpasse sig til klimaforandringer i byer -Mulighed for at gentænke byudviklingen og skabe merværdi -Grønnere byer: infiltration, fordampning, køling, rekreation, sundhed, stressreduktion, biodiversitet, dyreliv, grundvandsdannelse, iltproduktion, CO2-optag, luftrensning, æstetik, støjdæmpning, fødevareproduktion, isolering af bygninger, mødesteder, motionsmuligheder, osv. -Blå byer og vandopsamling: genbrug (bil- og tøjvask, toiletskyl, vanding af grønne områder under tørke), mindre behov for regnvandsafledning, rekreation, leg, æstetik, mindre risiko for oversvømmelser = Sjovere, sundere, mere robuste, og miljøvenligere byer! =MERE BÆREDYGTIGE BYER
8 Eksempler -Kokkedal: Klimatilpasning, tryghed og forstadsfornyelse i et projekt -Sillebro-ådalen: nye rekreative områder, regnvandsbassiner og biodiversitet i et projekt Dias 8
9 Hvorfor er det så svært? Samarbejde på tværs af forvaltninger, på tværs af kommuner, på tværs af landegrænser, på tværs af offentlig (semi)privat Forskellige logikker, forskellige fagligheder, forskellige værdier, forskellige sprog, forskellige mål, forskellige politikker, forskellige udfordringer mm. Usikkerhed: Hvad sker der, hvor, hvornår? Hvad kan vi? Hvad må vi? Hvordan gør vi? Hvem gør hvad? Kompleksitet i lovgivning Presset økonomi og mange behov Dias 9
10 Samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber Dias 10
11 Udfordringer for samarbejde Anlæggets rekreative funktion skal nærmest være en gratis sidegevinst, hvis selskaberne skal kunne opnå godkendelse af medfinansieringen hos de statslige myndigheder (Chef i forsyning). Kommunens rekreative interesser kan være i modstrid med forsyningernes økonomiske rammer (Medarbejder i kommune). Forsyningen er ikke en pengetank - det tror mange de er ikke opmærksomme på, at vi kun må medfinansiere et kommunalt projekt under givne og dokumenterede forudsætninger (Direktør i forsyning). Lovgivningen har først nu åbnet mulighed for samarbejde. Myndighederne (Naturstyrelsen) er dog så besværlige mht. dokumentation, at det let tager pusten fra de gode intentioner (Medarbejder i forsyning) Dias 11 En meget væsentlig udfordring har været tidspresset for at søge Forsyningssekretariatet for både 2013 og udfordringen ligger i den manglende tidsmæssige sammenhæng mellem forsyningssekretariatets frister og den kommunale budgetproces og godkendelsesprocedure (Medarbejder i kommune).
12 Samarbejde med forsyning NPM-logik møder netværkslogik Netværk: Integration af forskellige områder i fælles løsning Samarbejde mellem aktører Bred dagsorden så der er plads til forskellige aktører Synergimuligheder Merværdi NPM: Forsyninger udskilt i 2009 Effektivisering, prislofter, dokumentationskrav. Forbrugeren skal kun betale for vandafledning og intet andet Underlagt forsyningssekretariat under konkurrencestyrelsen som skal sikre konkurrencen Medfinansieringsbekendtgørelse gør det muligt at bidrage til projekter der vedrører vandløb, veje og rekreative områder hvis det alternative projekt er omkostningseffektivt i forhold til drift og anlæg. Merværdi tæller ikke i det regnskab! Dokumentationskrav Dias 12
13 Samarbejde med grundejerne? Kan de bidrage? Vil de inddrages? Hvad motiverer dem? Dias 13
14 Danske grundejere og klimatilpasning Undersøgelse af 1600 bygrundejeres holdninger og praksisser 42% af respondenterne har oplevet oversvømmelser af egen kælder, grund eller bolig Rapporten kan downloades her: port_157_2012_klimatilpasning.pdf Dias 14
15 Samarbejde med grundejere og borgere: bidrag? Grundejere: LAR og LUR på egen grund Sikre egen ejendom mod oversvømmelse Viden Arbejdskraft Idéer Dias 15
16 Vil grundejerne inddrages? Og hvordan? 35% vil gerne, 43% vil måske (hyppigere, hvis man har oplevet oversvømmelser) Informeres (89% af dem der gerne eller måske vil inddrages) Kommentere kommunens planer (56%) Indgå i dialog lokalt (38%) Borgermøde m. debat (34%) Samarbejde m. kommunens medarbejdere (32%) 22% vil ikke Føler ikke de kan bidrage med noget relevant Har ikke tid Ikke min opgave Dias 16
17 Føler grundejerne sig i stand til at handle på egen hånd og grund? JA. Langt de fleste (79%) føler sig velinformerede om, hvad de kan gøre på deres egen grund eller ved hvor de skal henvende sig 55% opsamler eller nedsiver allerede regnvand, 14% overvejer at gøre det (regnvandstønde, 67%; faskine, 50%; gennemtrængelige belægninger, 43%. 30% af dem, der har oplevet oversvømmelser har etableret højtvandslukke) Dias 17
18 Hvorfor opsamler grundejerne regnvand? For at bruge det til havevanding og bilvask, og fordi regnvandstønder er billige at etablere Dias 18
19 Hvorfor nedsiver grundejerne regnvand? Faskiner fordi de opfattes som effektive til at lede regnvand væk fra grunden Billigt i forhold til effekt Anbefales af fagfolk Gennemtrængelige belægninger Effektivitet, æstetik og pris Regnbed og regnvandsbassin Kun få, men af flere årsager: planter og dyr, værdi i sig selv Dias 19
20 Motivation dem der opsamler eller nedsiver Sparehensyn (63%) Mere miljøvenligt vandforbrug (62%) Undgå oversvømmelse af kælder (39% af dem med kælder) For at reducere risikoen for oversvømmelse (34%) Skabe bedre betingelser for dyre- og planteliv (28%) N=874 respondenter Dias 20
21 Føler grundejerne et ansvar for problemet? Ja, sammen med de offentlige myndigheder! (79 %) MEN: Opgaver som traditionelt varetages af offentlige myndigheder anses som et offentligt ansvar (vandstandsregulering af søer/vandløb, diger) Regnvandsopsamling og forsinkelse er også hovedsagligt de offentlige myndigheders opgave 16% af grundejerne mener at de offentlige myndigheder har et medansvar for at sikre grundejernes bolig mod oversvømmelser kritik af kloakvedligehold Dias 21
22 Hvad afholder grundejerne for at nedsive eller opsamle regnvand? Tror ikke regnvandet udgør en risiko (61% enige eller helt enig) Tror ikke regnvandsopsamling eller nedsivning på egen grund bidrager til det samlede billede (34%) Økonomi (28%) Desuden: Man har ikke nødvendigvis selv gavn af at nedsive regnvand i form af nedsat risiko for oversvømmelse af egen grund, men man mindsker måske risikoen for naboen Dias 22
23 Hvad kunne motivere? Billigere forsikring (88%) Tilskud (86%) Reduceret risiko for oversvømmelser (85%) Spare på vandet (84%) Offentlige myndigheder betaler (82%) Håndværkerhjælp (82%) Oversvømmelser (81%) Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag (80%) Rådgivning (78%) Hvis ulovligt at lede regnvand til kloak (75%) N=722 Dias 23
24 Opsummering Mange grundejere vil gerne inddrages men ikke nødvendigvis det nære, dialogbaserede samarbejde De fleste grundejere føler sig i stand til at handle, og bidrager allerede ved at nedsive eller opsamle regnvand men lille skala Der skal yderligere incitamenter til, hvis det skal ske i større skala økonomi, rådgivning, oversvømmelser, merværdi, sandsynliggørelse af, at det batter Men der er et potentiale for samarbejde Dias 24
25 Hvad skal der til for at samarbejde? Man skal kaste sig ud i det! Evt. starte i lille skala og lære af de erfaringer der er høstet Der er lovgivningsmæssige begrænsninger, man skal forholde sig til, men som også kan udfordres Og så handler det om, at opbygge en kultur for samarbejde Projekt innovativ plankultur (Roskilde, Randers, Svendborg, Frederikshavn, Lolland, Skive, Skanderborg og Trekantskommunerne) 278 personer: borgere, planlæggere, kommunale direktører, politikere, andre forvaltninger, interesseorganisationer, erhvervsliv Dias 25
26 Hvad skal der til? Politisk og ledelsesmæssig opbakning, for det koster tid og ressourcer Klare linjer om ansvars- og rollefordeling Tænk i helheder og relationer og kom ud af kontorene Tværfaglige projektgrupper, faste kontaktpersoner Balancer myndigheds- og samarbejdsrollen og vær tydelig og åben om hvornår og hvorfor man er det ene eller det andet Skab respekt og muligheden for venlig uenighed Facilitering Det skal være tilladt at fejle (i det små) Man skal arbejde for det! Dias 26
SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning
SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver
Læs mereKlimatilpasning i kommunerne
Klimatilpasning i kommunerne Borgermøde, Furesø Miljøråd 18. Februar 2014 Stavnsholtskolen, Farum Dorthe Hedensted Lund IGN, Landskabsarkitektur og Planlægning dhl@ign.ku.dk Indhold Hvorfor er klimatilpasning
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereInnovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn
Innovativ klimatilpasning med borgerne Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn Borgere og de professionelle Hvordan kan borgeren inddrages som innovativ ressource og aktiv part i klimatilpasningen? Hvordan
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereUdtræden af kloakopland. v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune
Udtræden af kloakopland v. Keld Rehder Gladsaxe Kommune Mulighed for udtræden af kloakopland mht. regnvand Kan det bruges som planlægningsværktøj i spildevandsplanlægning? Hvilke problemstillinger skal
Læs mereIP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse
IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereProblemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?
Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereVand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november
Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereLAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Læs mereRegnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?
Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereWater Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København
Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD
Læs mereKloak og regnvand i Vamdrup
Kloak og regnvand i Vamdrup Per Holm, direktør, BlueKolding Trine Dam Larsen, projektleder, BlueKolding Eksisterende kloaksystem Hvis Byrådet vælger separering Regnvandet i Vamdrup Lokal afledning af regnvand
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereVAND & KLIMATILPASNING
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereVorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning
Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereNotat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereDet fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS
Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil
Læs mereByer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011. Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance. Dias 1
Byer i Vandbalance Rørcentret 17. maj 2011 Delprojekt 5: Guidelines Sådan opnås en by i vandbalance Dias 1 Presserende udfordringer knyttet til byers vandbalance Dansk agenda Global agenda Håndter et mere
Læs mereGIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO
GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO ATV Vintermøde 2013 6. marts 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA Ph.d. Peter Møller Duch, ALECTIA Baggrund
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereRegnvand skaber udvikling og værdi i Vejle
Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle Søren Ahle Hansen, direktør, ØsterBO Michael Sloth, direktør, Teknik & Miljø, Vejle Kommune Kokkedal 26. september 2017 Vejle med Vilje Vejle og Vækst Klimatilpasning
Læs mereÆndrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon
Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.
Læs mere16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING
16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...
Læs mereudenomsarealer afledning af regnvand
LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereRegnvand er en ressource
Pas på dit regnvand Haveselskabet 40.000 medlemmer 11 numre af magasinet Haven (186.000 læsere) Deltagelse i landsdækkende havefestival Deltagelse i 1.000 arrangementer i hele landet Gratis rådgivning
Læs mereKLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?
KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen? 1 9. maj 2017 REGIONAL UDVIKLING Schweitz og Danmark er de lande i Europa, hvor tabene som følge af klimaforandringerne er størst I følge det Europæiske Miljøagentur
Læs mereLAR for kloakmestre. Gitte Hansen
LAR for kloakmestre Gitte Hansen giha@orbicon.dk Regn i Danmark Ca. 700 mm/år Mest i vest og syd, mindst på Sjælland Stigende regn med klimaændringer Mere tørke og mere ekstrem regn Forventet 30% stigning
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereKontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde
Kontakt os gerne... Hvis du har spørgsmål før eller efter borgermødet, er du velkommen til at kontakte os: pk@tekstoggrafik.dk januar 2017 Vejen Forsyning Carsten Sundbæk, 76 32 66 19 casu@vejenforsyning.dk
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereHer kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.
Befæstelsesgrader Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser vil Rudersdal Kommune begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor regulerer
Læs mereKLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?
Coast to Coast C2C Climate Challenge KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen? Regional Udvikling Schweiz og Danmark er de lande i Europa, hvor tabene som følge af klimaforandringerne er størst. I følge
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereKONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand
KONFERENCE OM SEKUNDAVAND HOFOR`s erfaringer med sekundavand Maj-Britt Poulsen, Planafdelingen 28 januar 2013 KORT OM OS Vi er kommunalt ejet Københavns Kommune ejer 73 procent af selskabet Vores forsyninger
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereHåndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV
Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereMødereferat. Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand. Program. Mødereferat. Den 19. maj 2014
Mødereferat Den 19. maj 2014 Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand Mødedato: 30. april 2014 Mødetid: 18.00 20.30 Mødested: Vorrevangskolen Aarhus Vand A/S Bautavej 1
Læs mereKlimaudfordringer i Gudenå-perspektiv samt Coast to Coast Climate Challenge. Randers den 21. juni 2019
Klimaudfordringer i Gudenå-perspektiv samt Coast to Coast Climate Challenge Randers den 21. juni 2019 Indhold Samarbejde ved Gudenåen (C12) Coast to Coast Climate Challenge Teamleder for Klima og Vand
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereMindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven
Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereLokal afledning af regnvand - kom godt i gang
Lokal afledning af regnvand - kom godt i gang v/pia Lyngdrup Nedergaard Udviklingschef ØsterBO 11. kreds weekendkonference Baggrund for at tale om LAR ØsterBO, Vejle Ca. 3.200 boligenheder / 25 afd. Opført
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereRegnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt
Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige
Læs mereBO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN
VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles
Læs mereSkal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:
Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?
Læs mereNu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand
Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og
Læs mereØkonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand
Notat Dato: 02. oktober 2013 Revision 07. juli 2014 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mere17.40 Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne Jacobsen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen
Program 17.00 Velkomst v/ Frederiksberg Forsyning og borgmester Jørgen Glenthøj 17.10 Hvordan sikrer du mod oversvømmelser? v/ ingeniør Erling Holm 17.40 Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereReferat. Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68. Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle.
Bornholms Spildevand A/S 08.02.2013 68 Referat Bestyrelsesmøde nr. 18 Den 08.februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)
Læs mereVANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
Læs mereFremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk
Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk Berlingske Fremtidens klimatilpasning 28-08-13 1 Vandets veje Berlingske Fremtidens klimatilpasning
Læs mereHovborg Borgermøde d. 16. marts Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde
Hovborg Borgermøde d. 16. marts 2017 Derfor inviteres du til borgermøde 1 Velkommen Baggrund for projektet Hvad betyder de to muligheder for mig Processen fremadrettet 2 Baggrund for projektet Hvorfor
Læs mereSeparatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017
Separatkloakering og regnvandshåndtering i Lyndby Møde 13. juni 2017 1 Program Præsentation Baggrund for projektet Hvad kommer der til at ske - 2 løsninger Lokal regnvandshåndtering - økonomi, teknologi,
Læs mereTil forældrene / lokalsamfund: For eleverne:
Til forældrene / lokalsamfund: Gavn og glæde for lokalmiljøet Ændret adfærd / aktiv med i regnvands reduktion Lokalsamfundet orientere om hvad arbejder vi egentlig med i skolen når vi taler miljø Mere
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereKLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?
KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.
ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres
Læs mereØkonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand
Notat Dato: 02. oktober 2013, revision 14. januar 2016 Emne: Økonomisk tilskyndelse til lokal afledning af regnvand Til: Niels Møller Jensen Fra: Benny Nielsen, Plan og Projekt Herning Vand A/S Ålykkevej
Læs mereRisvangen, Aarhus. Klimaendringar og meir intense regnbyger
Risvangen, Aarhus Klimaendringar og meir intense regnbyger Mads Uggerby Udviklingschef, EnviDan Momentum A/ Tlf.: +45 42 12 54 72 Email: mau@envidan.dk Hvem er EnviDan Momentum? EnviDan Momentum er et
Læs mereNye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi
Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi Baggrund et ønske om vandbesparelser 100% af Københavns vand hentes udefra Trækket på vandressourcen omkring
Læs mere