Klimatilpasning i kommunerne

Transkript

1 Klimatilpasning i kommunerne Borgermøde, Furesø Miljøråd 18. Februar 2014 Stavnsholtskolen, Farum Dorthe Hedensted Lund IGN, Landskabsarkitektur og Planlægning dhl@ign.ku.dk

2 Indhold Hvorfor er klimatilpasning kommet på den politiske dagsorden? Forventede effekter af klimaforandringer i Danmark Hvad kan man gøre? Hvad gør kommunerne og hvilke udfordringer har de? Grundejeres potentielle bidrag til klimatilpasning

3 Klimatilpasning på den politiske dagsorden Klimaforandringer har været på dagsordenen I lang tid, tilpasning først de senere år Reaktivt fremfor proaktivt: Skybrud og oversvømmelse = politisk opmærksomhed og handling Gentagne tilfælde => ikke bare normal variation Borgerpres Har ikke råd til at lade være Nu: nationalt krav

4 Oversvømmelser igen og igen og igen Greve 2007 København 2011 Frederikssund 2013 Centraleuropa 2013 England 2014

5 Tiltag fra statslig side National handlingsplan og blue-spot kortlægning Kommunale klimahandleplaner Kortlægning af oversvømmelsesrisiko fra forsyningerne Rejsehold Ny planlov- klimalokalplaner Økonomiaftale ml. regering og KL: 2,5 mia.kr. til klimatilpasning Medfinansieringsbekendtgørelse: vandløb, veje og rekreative tiltag Værktøjer og rådgivning (klimatilpasning.dk)

6 Forventede effekter af klimaforandringer DMI modeller: 2100 I forhold til 1990 Gennemsnitlig temperaturstigning på 0,7-4,6% ->Varmeøeffekt ->Ændrede vækstbetingelser ->Øget risiko for sommertørke ->Ændrede grundvandsforhold Moderat forøget vinternedbør Forøget risiko for storm (hyppighed og intensitet) ->Direkte skader ->Stormflod

7 Forventede effekter af klimaforandringer Havspejlsstigning: 0,2-1,4 m -> Oversvømmelser -> Saltpåvirkning Hyppigere skybrud og gennemsnitligt mere nedbør ->Oversvømmelser ->Udvasking ->Sundhedsrisici +0,5 m

8 Nicolas Robinson, Pace University: There are only three responses to climate change: Mitigation, adaptation and suffering. If we do less of the two first, we will do more of the third

9 Klimatilpasningsplanlægning Kom igang Monitér og evaluér Vurdér risiko og sårbarhed Implementering Identificer muligheder Vurdér muligheder

10 Handlemuligheder I: Varme KØL NYD Nye klimarobuste afgrøder

11 Handlemuligheder II: Havspejlsstigninger Diger Tillade oversvømmelser

12 Handlemuligheder III: Regn og skybrud Afledning Opsamling Nedsivning

13 Potentialerne ved at skulle tilpasse sig til klimaforandringer i byer - Nødvendigheden som en mulighed for positiv forandring - Mulighed for at gentænke byudviklingen og skabe merværdi - Grønnere byer: infiltration, fordampning, køling, rekreation, sundhed, stressreduktion, biodiversitet, dyreliv, grundvandsdannelse, iltproduktion, CO2-optag, luftrensning, æstetik, støjdæmpning, fødevareproduktion, isolering af bygninger - Blå byer og vandopsamling: genbrug (bil- og tøjvask, toiletskyl, vanding af grønne områder under tørke), mindre behov for regnvandsafledning, rekreation, leg, æstetik, mindre risiko for oversvømmelser = Sjovere, sundere, mere robuste, og miljøvenligere byer!

14 Sted og dato Dias 14

15 Hvad gør kommunerne så?

16 Tilbage I kommuner angav at have en specifik strategi Renovering af kloaker i de fleste kommuner Halvdelen af kommunerne havde bygget eller planlagde regnvandsbassiner Nogle kommuner regulerede ny bebyggelse i truede områder (lokalplaner) Kommunerne var så småt begyndt at interessere sig for LAR Og for at udpege vådområder + rekreation + klimatilpasning

17 Så kom der nye krav Krav om klimatilpasningsplaner som tillæg til eller direkte indarbejdet i kommuneplaner Klimalokalplaner Ny bekendtgørelse om medfinansieringsmuligheder via taksmidler Vejledninger og værktøjer fra staten

18 Status ultimo 2013 Undersøgelse: Frederiksberg, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Morsø, Næstved, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Aalborg, Aarhus

19 Indhold i planerne - Ambitioner om at være grønne foregangskommuner - Ambitioner om at være innovative og skabe merværdi - Risikoområder identificeret og kortlagt - Separatkloakering og forsinkelsesbassiner i henhold til gældende praksis er hovedaktiviteter -> - Spildevandsforsyningerne får hovedparten af regningen

20 Enhedens navn Indhold i planerne: Handlinger - I rammer for lokalplaner: Undgå bebyggelse i truede områder, eller sikre bygninger mod oversvømmelsesskader - Lokal håndtering af regnvand hvor det er muligt - Vil bruge overfladehåndtering som rekreativt bidrag til byudvikling - Der skal dog foretages yderligere analyser før dette kan implementeres - Kommunerne lægger meget vægt på, at grundejere har et individuelt ansvar for at sikre deres egen ejendom

21 Enhedens navn Indhold i planerne: organisering Ambitioner om tværfaglighed Der netværkes via forskellige fora og projekter Forankret i Teknik & Miljø og spildevandsforsyninger samt beredskab

22 Enhedens navn Indhold i planerne: Inddragelse - Informering, så borgere og erhverv er klædt på til at påtage sig deres ansvar: Web, møder, pjecer - Høring af planerne - Kolding: workshops - Gladsaxe: kloakmestre og landskabsarkitekter som klimaambassadører, kombinere fjernvarmeanlæg med tilbud om gravearbejde til f.eks. Faskiner på privat grund

23 Udfordringer ved at skulle tilpasse sig til klimaforandringer - Usikkerhed: Hvad sker der, hvor, hvornår? Hvad kan vi? Hvad må vi? Hvordan gør vi? Hvem gør hvad? - Kompleksitet i lovgivning - Presset økonomi og mange behov - Samarbejde på tværs af forvaltninger, på tværs af kommuner, på tværs af landegrænser, på tværs af offentlig (semi)privat - Forskellige logikker, forskellige fagligheder, forskellige mål, forskellige politikker, forskellige udfordringer mm.

24 Tilpasning med merværdi Sektor -> helhed/system Paradigmeskift: Regnvand som ressource fremfor problem/affaldsprodukt Fornuft: flere formål kombineres i samme løsning man får mere for pengene: både værdi og kompleksitet Byrum og hverdagsliv påvirkes borgerne har viden som er vigtig at få i spil og er brugerne af anlæg = borgerinddragelse Anlæg over jorden skal driftes = lokalt ejerskab er vigtigt!

25 Inddragelse af grundejere og borgere: bidrag? Idéer Viden Holdninger Arbejdskraft Legitimitet Grundejere: LAR og LUR på egen grund Sikre egen ejendom mod oversvømmelse

26 LAR og LUR hos danske grundejere Undersøgelse af 1600 bygrundejeres holdninger og praksisser 42% af respondenterne har oplevet oversvømmelser af egen kælder, grund eller bolig Rapporten kan downloades her: port_157_2012_klimatilpasning.pdf

27 Borgerne vil gerne bidrage til klimatilpasning hvis. De føler sig personligt sårbare/truede OG Føler sig i stand til at handle OG Føler ansvar for problemet Kilder: Gardner et al (2009) (Australsk studie), Grothmann og Reusswig (2006) (tysk studie) Gør de danske grundejere så det?

28 Føler grundejerne sig sårbare/truede? Kun hvis man har oplevet gentagne oversvømmelser af sin kælder, og selv da ikke alle N=1678/749

29 Føler grundejerne sig i stand til at handle? JA. Langt de fleste (79%) føler sig velinformerede om, hvad de kan gøre på deres egen grund eller ved hvor de skal henvende sig 55% opsamler eller nedsiver allerede regnvand, 14% overvejer at gøre det (regnvandstønde (67%), faskine (50%), gennemtrængelige belægninger (43%). 30% af dem, der har oplevet oversvømmelser har etableret højtvandslukke)

30 Hvorfor opsamler grundejerne regnvand? For at bruge det til havevanding og bilvask, og fordi regnvandstønder er billige at etablere

31 Hvorfor nedsiver grundejerne regnvand? Faskiner fordi de opfattes som effektive til at lede regnvand væk fra grunden Billigt i forhold til effekt Anbefales af fagfolk Gennemtrængelige belægninger Effektivitet, æstetik og pris Regnbed og regnvandsbassin Kun få, men af flere årsager: planter og dyr, værdi i sig selv

32 Føler grundejerne et ansvar for problemet? - Ja, sammen med de offentlige myndigheder! (79 %) - MEN: - Opgaver som traditionelt varetages af offentlige myndigheder anses som et offentligt ansvar (vandstandsregulering af søer/vandløb, diger) - Regnvandsopsamling og forsinkelse er også hovedsagligt de offentlige myndigheders opgave - 16% af grundejerne mener at de offentlige myndigheder har et medansvar for at sikre grundejernes bolig mod oversvømmelser kritik af kloakvedligehold

33 Hvad afholder grundejerne for at nedsive eller opsamle regnvand? Tror ikke regnvandet udgør en risiko (61% enige eller helt enig) Tror ikke regnvandsopsamling eller nedsivning på egen grund bidrager til det samlede billede (34%) Økonomi (28%)

34 Vil grundejerne inddrages? Og hvordan? 35% vil gerne, 43% vil måske (hyppigere, hvis man har oplevet oversvømmelser) Informeres (89% af dem der gerne eller måske vil inddrages) Kommentere kommunens planer (56%) Indgå i dialog lokalt (38%) Borgermøde m. debat (34%) Samarbejde m. kommunens medarbejdere (32%) 22% vil ikke Føler ikke de kan bidrage med noget relevant Har ikke tid Ikke min opgave

35 Konklusion Vi kan forvente en lang række effekter af klimaforandringer, men har også et stort katalog af handlemuligheder Kommunerne og forsyningerne er i fuld gang Klimatilpasning som kobles med andre hensyn - en god idé, men også udfordrende Klimatilpasning er et fælles ansvar men hvordan skal det fordeles? Grundejere kan bidrage med LAR og LUR som kan nedsætte presset på de offentlige vandafledningssystemer Mange gør det allerede i det små, men i stor skala kræver det incitamenter Alle kan ikke skæres over en kam: Muligheder, bevæggrunde er forskellige

36 Tak for opmærksomheden!