SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

Transkript

1 SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk

2 Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver det mening Borgernes bidrag Grundejere og LAR/LUR Hvad det kræver Hvorfor opsamler eller nedsiver grundejere regnvand? Hvad har og kan motivere dem? Vil de inddrages?

3 Giver det mening at involvere borgerne i klimatilpasning? Det kommer an på hvordan tilpasningen af kommunen skal foregå: under eller over jordoverfladen? Regnvandsafledning som en usynlig service = svært, og begrænset bidrag Klimatilpasning med byudvikling = inddragelse nærmest et must

4 Klimatilpasning koblet med byudvikling Sektor -> helhed/system Paradigmeskift: Regnvand som ressource fremfor problem/affaldsprodukt Fornuft: flere formål kombineres i samme løsning man får mere for pengene: både værdi og kompleksitet Byrum og hverdagsliv påvirkes borgerne har viden som er vigtig at få i spil og er brugerne af anlæg = borgerinddragelse Anlæg over jorden skal driftes = lokalt ejerskab er vigtigt!

5 Hvad kan borgerne bidrage med? Idéer Viden Holdninger Arbejdskraft Legitimitet Grundejere: LAR og LUR på egen grund Sikre egen ejendom mod oversvømmelse

6 LAR og LUR hos danske grundejere? Undersøgelse af 1600 by-grundejeres holdninger og praksisser 42% af respondenterne har oplevet oversvømmelser af egen kælder, grund eller bolig Rapporten kan downloades her: 157_2012_Klimatilpasning.pdf

7 Borgerne vil gerne bidrage til klimatilpasning hvis. De føler sig personligt sårbare/truede OG Føler sig i stand til at handle OG Føler ansvar for problemet Kilder: Gardner et al (2009) (Australsk studie), Grothmann og Reusswig (2006) (tysk studie) Gør de danske grundejere så det?

8 % % % Føler grundejerne sig sårbare/truede? Kun hvis man har oplevet gentagne oversvømmelser af sin kælder, og selv da ikke alle N=1678/749 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Oversvømmelse af bolig: risiko og erfaring Ingen lille stor ved ikke Risikovurdering I alt Aldrig Enkelt gang Flere gange 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Oversvømmelse af grund: risiko og erfaring Ingen lille stor ved ikke Risikovurdering I alt Aldrig Enkelt gang Flere gange 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Oversvømmelse af kælder: risiko og erfaring Ingen lille stor ved ikke Risikovurdering I alt Aldrig Enkelt gang Flere gange

9 Føler grundejerne sig i stand til at handle? JA. Langt de fleste (79%) føler sig velinformerede om, hvad de kan gøre på deres egen grund eller ved hvor de skal henvende sig 55% opsamler eller nedsiver allerede regnvand, 14% overvejer at gøre det (regnvandstønde (67%), faskine (50%), gennemtrængelige belægninger (43%). 30% af dem, der har oplevet oversvømmelser har etableret højtvandslukke)

10 Hvorfor opsamler grundejerne regnvand? For at bruge det til havevanding og bilvask, og fordi regnvandstønder er billige at etablere

11 Hvorfor nedsiver grundejerne regnvand? Faskiner fordi de opfattes som effektive til at lede regnvand væk fra grunden Billigt i forhold til effekt Anbefales af fagfolk Gennemtrængelige belægninger Effektivitet, æstetik og pris Regnbed og regnvandsbassin Kun få, men af flere årsager: planter og dyr, værdi i sig selv

12 Føler grundejerne et ansvar for problemet - Ja, sammen med de offentlige myndigheder! (79 %) - MEN: - Opgaver som traditionelt varetages af offentlige myndigheder anses som et offentligt ansvar (vandstandsregulering af søer/vandløb, diger) - Regnvandsopsamling og forsinkelse er også hovedsagligt de offentlige myndigheders opgave - 16% af grundejerne mener at de offentlige myndigheder har et medansvar for at sikre grundejernes bolig mod oversvømmelser kritik af kloakvedligehold

13 Opsummering De færreste føler sig truede kun nogle af dem, som har oplevet gentagne oversvømmelser De fleste føler sig i stand til at handle Mange føler en eller anden grad af ansvar, men hovedansvaret ligger hos de offentlige myndigheder

14 Hvad afholder grundejerne for at nedsive eller opsamle regnvand? Tror ikke regnvandet udgør en risiko (61% enige eller helt enig) Tror ikke regnvandsopsamling eller nedsivning på egen grund bidrager til det samlede billede (34%) Økonomi (28%)

15 Hvad HAR motiveret til opsamling eller nedsivning? Økonomi (63%) Miljøvenligt forbrug (62%) Kælderoversvømmelser (39 %) (af dem med kælder) Nedsættelse af risiko for oversvømmelse (34%) Gode levesteder for planter og dyr (28%) N=874 personer

16 Hvad KUNNE motivere til opsamling eller nedsivning? Billigere forsikring (88%) Tilskud (86%) Nedsættelse af risiko for oversvømmelser (85%) Spare på vand mv. (84%) Offentlig myndighed betaler (82%) Håndværkerbistand (82%) Oversvømmelse af grund (81%), kælder (88%) eller bolig (81%) Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag (80 %) Rådgivning (78%) Ulovligt at lede til kloak (75%) Miljøvenligt forbrug (74%) N=722

17 Vil grundejerne inddrages? Og hvordan? 35% vil gerne, 43% vil måske (hyppigere, hvis man har oplevet oversvømmelser) Informeres (89% af dem der gerne eller måske vil inddrages) Kommentere kommunens planer (56%) Indgå i dialog lokalt (38%) Borgermøde m. debat (34%) Samarbejde m. kommunens medarbejdere (32%) 22% vil ikke Føler ikke de kan bidrage med noget relevant Har ikke tid Ikke min opgave

18 Konklusion Klimatilpasning som kobles med andre hensyn - borgerinddragelse en god idé Borgere kan bidrage med forskellige ressourcer Mange grundejere er tilfredse med at blive informeret og få mulighed for at kommentere Grundejere kan bidrage med LAR og LUR som kan nedsætte presset på de offentlige vandafledningssystemer Mange gør det allerede i det små, men i stor skala kræver det incitamenter Alle kan ikke skæres over en kam: Muligheder, bevæggrunde er forskellige