17.40 Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne Jacobsen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen

Transkript

1 Program Velkomst v/ Frederiksberg Forsyning og borgmester Jørgen Glenthøj Hvordan sikrer du mod oversvømmelser? v/ ingeniør Erling Holm Frederiksberg Kommune som myndighed v/ Susanne Jacobsen, Bygge-, Plan- og Miljøafdelingen Hvordan forsikrer du dig? v/ Kenneth Hasselby, Willis I/S Afslutning og forplejning Cafebordssnak stil dine spørgsmål til aftenens eksperter

2 Regnvand som ressource Overføring af Viden og erfaring Foto- : Erling Holm ApS erling.holm@mail.dk

3 Erling Holm Afløbstekniker, civilingeniør, kloakmester i mere end 35 år. Fotograf Intensivt studeret Lokal Anvendelse af Regnvand seneste 15 år i flere verdensdele Erling Holm ApS

4 Spildevand & Regnvand

5 Inde ved huset

6 Mange muligheder for skader Mennesket vil altid nå stadig højere, men vandet løber fortsat mod det laveste punkt Taoist

7

8 Luk af

9 Undgå kloakvand

10 Gør det enkelt

11 Luk af Pumpe Ventil

12 Undgå fugtskader Terræn Dræning

13 Lokal Anvendelse af Regnvandet

14 Regulere terræn / Vand ud på jorden Jyske Lov, 1241: - ingen maa fremkalde Oversvømmelse paa anden Mands Jord uden hans Vilje Fortsat i Vandløbsloven

15 Faskine Permeabel indkørsel Grønt tag (& vægge) Opsamling til havevanding / bilvask Opsamling til toilet og tøjvask Nedsivning på græsplænen Regnbed Render mv..

16 Muligheder Lulu

17 Ud på jorden Ned i jorden I stedet for bare ned i jorden

18 Modellere terrænet

19

20 Se på havearealet Foran, bagved, faldet

21 Vandføring og Volumen φ x A x i for år & for 10 (60) min. 1,0 x 0,0100 x 140 l/sek x 1,44 = 2,0 l/sek for 100 m2 2 l/sek x 600 sek = 1,2 m3 for 100 m2 (7,2 m3) 1,0 x 0,0100 x 190 l/sek x 1,44 = 2,7 l/sek for 100 m2 2,7 l/sek x 600 sek = 1,6 m3 for 100 m2 (9,6 m3) 1,0 x 0,0100 x 230 l/sek x 1,44 = 3,3 l/sek for 100 m2 3,3 l/sek x 600 sek = 2,0 m3 for 100 m2 (12,0 m3) Med bassin i græsplæne, hvor det løbende siver ned, vil 2-4 m3 for 100 m2 klare langt de fleste nedbør.

22 Afkoble tagnedløb Autoriseret ved afløbsgren i jorden / Rotter

23 Regnbede Med fx: Gul iris, røllike, havtorn, blåbær Eller: Rododendron, bregner Pilekrat

24

25

26

27 Grønne tage

28 Opsamling

29

30 De vigtigste afstande Beboelseshus med / uden kælder: 5 / 2 m Skel: 2 m (måske mindre) men aldrig ind til naboen Drikkevandsboring: 25 m Vandløb, sø: 25 m 20 væk fra huset

31 Tilladelser SPØRG i kommunen, de giver tilladelsen Ikke regnvand til en nedsivn. af spildevand Du må selv udføre Dog IKKE afpropning eller alt andet med afløbsledninger i jorden

32 Rensning

33 Regnbede (evt. med faskine) Formet terræn (græs el. sten, evt. med faskine) Render / grøfter (Mulden- Rigolen) Regnvandstønder Permeable belægninger Direkte i faskine Grønne tage

34 Kommunens rolle Niels Kaalund Jensen Bygge, Plan og Miljø Hvem har ansvar for hvad? Hvad gør kommunen for byen? Hvornår skal kommunen inddrages? Hvad tilbyder vi borgerne?

35 Hvem har ansvar for hvad? Private grundejere Ansvarlig for ledninger/afløb på egen grund Frederiksberg Forsyning Ansvarlig for den offentlige kloak Frederiksberg Kommune Ansvarlig for spildevandsplanlægning, beredskab og myndighedsbehandling

36 Hvad gør kommunen og Frederiksberg Forsyning for byen? Beredskab og akutte løsninger Styrket beredskab, indsatsplaner, forebyggelse Klimatilpasningsplan og skybrudsplan på vej Data og kort, strategi og mål, handlingsplan. Konkrete fysiske projekter i fokusområder Analyse, udpegning, partnerskaber, finansiering Samarbejde København om fælles løsninger fx Vodroffsvejområdet og Bispeengbuen

37 Hvornår skal kommunen inddrages? Myndighedsbehandling Ansøgning om nedsivningstilladelse Faskiner og regnbede Vurdering af mulighed ift. jordbundsforhold og grundvandsbeskyttelse Ansøgning om byggetilladelse Bygningsændringer og grønne tage Mere viden og ansøgningsmateriale

38 Hvad tilbyder vi borgerne? Tilskud til private klimatilpasningsprojekter Borgerpulje efter ansøgning Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag Nedsivning/Genbrug af regnvand Information Hjemmesider, temamøder, kampagner Evt. partnerskab om større projekter Fokusområder med flere aktører

39 Mere viden

40 Forsikring og skybrud Kenneth Hasselby, Willis T M.

41 Principperne Et hus skal kunne tåle at stå ude om natten Forsikringen dækker ikke skader, der skyldes ulovlig udformning, manglende vedligehold eller fejlkonstruktioner Skadelidte har ret og pligt til at begrænse skadens udbredelse og omkostning

42 Bygning / indbo Bygningsforsikringen dækker skade på bygningsdele, som har taget skade af en dækningsberettiget skybrudsskade såsom: Opstigende kloakvand og oversvømmelse af bygningen i jordniveau Skader, som følge af vand, der trænger ind gennem sprækker og utætheder, er ikke dækket Privat indbo dækkes ikke af bygningsforsikringen

43 Hvad skal du gøre? Skadesårsag? Anmeld skaden til forsikringsselskabet med korrekt og fyldestgørende informationer. Igangsæt skadesbegrænsning Få vandet fjernet (skadesservicefirma/kloakmester) Tag billeder af skaden, til senere dokumentation og skadeanmeldelsen Sørg for affugtning og udtørring udskift/fjern dele, der ikke kan tørres pas på med cirkulation af fugtig luft. Indhente tilbud på udbedring af følgeskader, herunder evt. skimmelsvamp. Afvent evt. taksator og deltag ved gennemgangen. Modtag altid kopi af taksatorrapporten

44 Forsikringsselskabernes reaktioner og krav Forsikringsselskaberne har reageret på de seneste års skybrud, men noget forskelligt Enkelte vil ikke dække truede områder (lavtliggende, ved åer etc.) Andre undtager skader på organiske materialer, kræver selvrisiko herpå eller kræver genopbygning i materialer, der ikke kan skades af vand Andre undtager helt skybrudsskader i kælder og/eller har stor selvrisiko De fleste selskaber har varslet præmiestigninger og skærpet vurdering ved indtegning