DETPMME KUNSTIN DUSTRI MUBE DET DANKSE NSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETPMME KUNSTIN DUSTRI MUBE DET DANKSE NSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913"

Transkript

1

2

3 DETPMME KUNSTIN DUSTRI MUBE UM DET DANKSE NSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913

4

5 få^

6

7 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1913 VED EMIL HANNOVER, MUSEETS DIREKTØR

8 1170 u oirb

9 MUSEETS BESTYRELSE c. NYROP Bestyrelsens Formand og Kasserer. F. HENDRIKSEN EMIL HANNOVER Næstformand. Direktør. FOR INDENRIGSMINISTERIET: Kontorchef, Docent H. Gram. FOR KULTUSMINISTERIET: Museumsdirektør, Dr. phil. Sophus Muller. FOR KØRENHAVNS KOMMUNE: Raadmand G. Philipsen. FOR INDUSTRIFORENINGEN: Fabrikdirektør H. Bing. Fabrikant Axel Meyer. Hof- og Ordensju velerer C. Michelsen. Direktør Carl Ruben. Professor C. Nyrop. FOR NY CARLSRERG MUSEUMSLEGAT: Direktør, Dr. phil. C. Jacobsen. FOR DE PRIVATE RIDRAGYDERE: Folketingsmand J. C. Christensen. Smedemester J. P. Chr. Jensen. Tandlæge Friis, Kolding. Xylograf F. Hendriksen. Snedkermester H. P. Larsen. FOR KUNSTINDUSTRIMUSEETS VENNER: Læge Axel Heine. Kammerherre R. Krag. ASSISTENTER: Frk. S. Salomonsen. Vilh. Wanscher. M. Weber.

10

11 Carl og Ottilia Jacobsen. Efter Maleri af Jul. Paulsen i Kunstindustrimuseet. CARL JACOBSEN OG KUNSTINDUSTRIMUSEET. Ogsaa i Kunstindustrimuseel vakte Carl Jacobsens Død den 11. Januar oprigtig Sorg. Han havde staaet det nær fra dets Stiftelse og ved den Lejlighed endda indtaget en særlig og betydelig Stdling. Som Museets Grundplan fra 1890 siger, blev det stiftet af Industriforeningen i København og Ny Carlsbergs Museumslegat, men da dette Legat var og blev Et med den Afdøde, var Stifterne Industriforeningen og Carl Jacobsen. I Industriforeningen kan Tanken om et saadant Museum følges Aar tilbage. Den er t. Eks. fremme baade 1873 og 1877, ikke at tale om 1879, da Foreningen fejrede sin Erhvervelse af Industribygningen ved i den at afholde en stor»kunst- og Industriudstilling«, Kammerherre Worsaae omtaler det i sin Artikel»Om et Industrimuseum i København«, hvormed»tidsskrift for Kunst-

12 industri«aabnedes. Det var imidlertid først, da nuværende Konferensraad Philip Schou i 18cS3 blev Formand ior Industriforeningen, at den kunstindustrielle Bevægelse i den tog Fart.»Tidsskrift for Kunstindustri«blev skabt (1885), den nordiske Udstilling 1888 i Kobenhavn fik Form som en international Kunstindustri-Udstilling, og endelig blev der i December 1889 nedsat et Udvalg for Oprettelsen af et kunstindustrielt Museum. Hermed var imidlertid Philij) Schous Virksomhed i Foreningen tilende. I Begyndelsen af 1890 traadte han af Helbredshcnsyn tilbage. Men hans Efterfølger paa Formandspladsen, Hofjuveler C. Michelsen, gik energisk videre ad den betraadte Vej, og særlig rettede han da en Henvendelse til det af Carl Jacobsen og Hustru den 13de Marts 1883 stiftede Nv Carlsbergs Museumslegat. Erfaringerne^ fra den første Verdensudstilling, der 1851 fandt Sted i London, gjorde, at man i England mente det nødvendigt at lægge endog stor Vægt paa at fremme den kunstindustrielle Uddannelse i Landet, og bl. a blev da det senere saa vældige South-Kensington Museum skabt. Baaret af den samme Bølge kom der ogsaa andetsteds Museer af lignende Art, saaledes Museet for Kunst og Industri i Wien, Gewerbemuseet i Berlin osy. Bevægelsen voksede, den naaede, som ovenfor nævnt. Industriforeningen, men den blev ogsaa bemærket udenfor Foreningen, saaledes af Carl Jaco])sen. Just derfor havde han med Sorg set, at et af den gamle Museumsmand, Konferensraad Thomsen, stiftet»museum for Skulptur og Kunstflid«efter Stifterens Død var blevet opløst, og just derfor blev det ene af de fire Ny Carlsberg Legater, Carl Jacobsen og Hustru oprettede i 1883, et Museumslegat. Benten af dets Kapital skulde anvendes til Indkøb af Genstande, der kunde indlemmes i det ene eller det andet af to Museer,»hvis Oprettelse maa anses for særlig ønskelig, nemlig det i sin Tid af Konferensraad Thomsen oprettede Kunstmuseum og et Museum for Kunstindustri og dekorativ Kunst«. Blev disse Museer ikke oprettede i Løbet af ti Aar, eller oprettedes de saaledes, at Legatet ikke maatte finde Anledning til at indlemme de anskaffede Genstande i dem, skulde en ny Fundals oprettes for Legatet,»dog saaledes, at Legatets Hovedformaal bliver som forhen at virke til Kunstens og Kunstindustriens Tarv«. Nu meldte det af Industriforeningen nedsatte Udvalg sig, og Jacobsen.sluttede sig straks til det. Den 30. April 1890 konstituerede Udvalget og den af ham valgte Legatbestyrelse sig som»forberedende Komite til Oprettelsen af et Kunstindustrimuseum«; dens Medlemmer var for Industriforeningens Vedkommende: Hof- Juveler C. Michelsen (Formand for Foreningens Bestyrelse), Fabrikant Tb. Hiittemeier (Formand for dens Bepræsentantskab), Direktør H. Bing, Fabiikant Axel Meyer og Professor C. Nyrop, for Legalels Vedkommende: Carl Jacobsen, Professor Vilh. Klein og Museumsdirektør, Dr. Sophus Miiller. Den saaledes sammensatte Komite, for hvilken Hof-Juveler Michelsen valgtes til Formand, ari)ejdede ivrigt, og allerede den 7. August 1890 erklærede den Museet for stiftet med en vedtagen Grundplan som Bettesnor.

13 bestaa af fem Medlem- Efter den skulde Museets Bestyrelse bl. a. mer, valgte af Industriforeningen, og fem, valgte af Ny Carlsbergs Museumslegat, hvorfor Carl Jacobsen endnu indvalgte Arkitekt Erik Schiødte og Maleren, Inspektør ved det kgl. Teater Pietro Krohn ; den sidste blev som bekendt Museets første Direktør. Naar man turde vove et saa dristigt Skridt som at erklære Museet for stiftet det var Direktør Bing, der fremsatte Forslaget herom spillede det en KoUe, at Ny Carlsberg-Legatet alt havde indkøbt en Række Genstande, som ved Grundplanen overdroges det nye Museum, og hertil kom endnu, at Legatet tilsagde Museet den aarlige Rente af 100,000 Kr., ligesom at Industriforeningen kort forinden havde vedtaget at ville yde det 6000 Kr. aarligt, foreløbig i ti Aar. Her var altsaa et Grundlag, og ud fra det arbejdedes der ihærdigt. Der samledes en Række private Bidragydere, fra hvilke der inden Udgangen af 1891 forelaa en Gave paa ca. 60,000 Kr., dels i Penge, dels i Tilsagn om Arbejde ved den Museumsbygning, man haabede at faa rejst. Paa Finansloven for bevilgedes der 100,000 Kr. til den, fordelt paa to Aar; i Oktober 1891 stillede Kjøbenhavns Kommune en godt beliggende Grund til Raadighed; omtrent samtidig fik Museet Industriens Andel af Overskudet fra den nordiske Udstilhng i 1888, som androg 33,820 Kr. osv. Fra alle Sider vistes der det vordende Museum Velvilje. I November 1891 kunde der nedsættes et Byggeudvalg, Carl Jacobsen blev det ene af dets tre Medlemmer, og nu gik det Slag i Slag. Den 26. August 1893 holdtes der Rejsegilde, den 20 Juli 1894 blev Museet festligt indviet, og fra den 12. December 1895 var det offentlig tilgængeligt. Jacobsen, der ved Rejsegildet var steget højere op i Tagværket end nogen af de andre Tilstedeværende, var levende med i alt, hvad der skete, og i Glæde over, at Museet nu skulde træde i Virksomhed, skænkede han det i 1895 Overskudet af fire Kvartalers Salg af Ny Carlsbergs Pilsnerøl; det blev til 11,384 Kr. Det falder derfor helt naturligt, at da en Kreds af Haandværkere til Ny Carlsbergs 25 Aars Jubilæum havde ladet Julius Paulsen udføre et stort Dobbeltbillede af Carl Jacobsen og Hustru, ønskede de det anbragt i Kunstindustrimuseet. Her blev det afsløret den 17. Februar 1896, og her har det til de to Legatstifteres Ære stadig haft sin Plads. Der var en mærkelig Iver og Fart over Alt, hvad der hørte Kunstindustrimuseets Stiftelse til. Selvfølgelig optraadte Jacobsen her som overalt i Overensstemmelse med sit Valgsprog»Semper ardens«(altid i Glød), og det passede fortræffeligt ind i den af Hof-Juveler Michelsen forestaaede Ledelse. Den fra alle Sider med virkelig Begejstring begyndte Virksomhed blev ført frem med Energi, og den har haft Lykken med sig. Under to dygtige Direktører, først Pietro Krohn, derefter Emil Hannover, har det haft en saa mægtig Udvikling, at den forholdsvis unge og langtfra lille Bygning ikke længere værdigt kan rumme de anselige Samlinger. Der er Ønsker og Planer oppe om at skaffe det en anden, og de sidste Møder i Museets Forretningsudvalg, som Carl Jacob-

14 8 sen deltog i til ganske kort før sin Død, beskæftigede sig med denne Sag, ior hvis lykkelige Udvikling det ganske sikkert tør siges, at han levende interesserede sig. Der havde været nogle Aar, da Jacobsen, uden dog at opgive sit Sæde i Museets Bestyrelse og Forretningsudvalg, synligt havde holdt sig tilbage. Han delte formentlig ikke visse Principer i dets Ledelse. Men nu var det paany kommet til lykkeligt Samarbejde. Hans llammende Kunstenthusiasme og ivrige Interesse for, at Kunsten ad enhver mulig Vej skulde arbejde sig ud i de brede Lag, lod ham se stort paa Forholdene, samtidig med at hans gode Hjerte, der paa Grund af hans Karakters ofte heftige Opbrusen ikke sjældent blev miskendt, her gav sig et talende Udtryk, hvad der i høj Grad tjener til hans Ære. P^or Museet staar Carl Jacobsen som den højsindede Legatstifter, der interesseret traadte til ved dets Stiftelse og interesseret har fremmet dets Tarv. Med dyb Pietet vil det vaage over det Æreminde, der er blevet det betroet. Dobbeltportrættet af ham og hans Hustru. Museet vil altid med levende Tak mindes hans store Betydning for det. C. Nyrop.

15 Fig. 1. Den nye Sal. Anbnet I. SAMLINGERNE. A. HOVEDSAMLINGEN. Der indgik i Løbet af Aaret Genstande i Museet. Heraf var 120 indkøbte for tilsammen 12,465 Kroner 22 Øre, medens 68 skænkedes til en samlet Værdi af ca. 10,450 Kroner. De Midler, der i 1913 stod til Museets Raadighed, var paa langt nær ikke saa store, som dem, hvorover vi raadede i det nærmest foregaaende Aar. Dog var de heller ikke det sidste Aar saa smaa, at Museet sank ned blandt de tiltakketagende. Blev det end ikke rigt paa ret mange store og vigtige Ny-Erhvervelser, kunde det dog paa en lang Række Punkter suppleres med Ting, der hver for sig havde en Mission. Aarets kostbareste Erhvervelse var Joakim Skovgaards Karton til en Mosaik med en Fremstilling af Eva. Den er saa velkendt fra den sidste frie Udstilling og saa almindelig anerkendt for at være den udmærkede Kunstners ypperste dekorative Værk fra de senere Aar, at vi her kan nøjes med at nævne den. Imod al Sædvane blev DEN MODERNE DANSKE AFDELING iøvrig forsømt. Men dette skyldtes et Forsæt og ikke nogen Forseelse. Med den kommende baltiske UdstiUing for Øje syntes det Museumsledelsen rigtigst at afvente det Overblik, som man her tør vente at faa over vort Kunsthaandværks seneste Frembringelser. Af moderne danske Arbejder erhvervedes i Aar derfor kun et sølvbroderet Bælte af Frk. E. Garde, en do. Ramme af Frk. A. Finsen,

16 10 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM et Smykke i Sølv af Erik Magnussen. En udmærket Vase af Frk. Heqcrmann Lindencvone, som heriulovcr er den eneste Forøgelse i den danske Sal, er skænket af Hr. Direktør Harald Bing, idet denne atter i Aar har holdt den smukke Skik i Hævd at sende Museet en Julegave i Form af et af de l)edste Stykker, der senest er blevet udfort i hans Fabrik. I de andre Sale vil man mange Steder finde spredte de smaa Kliketter, som med deres rode Skrift gør de Besøgende opmærksomme paa Museets sidste Erhvervelser. De, der søger disse, bør dog forst og fremmest tage den helt NYE SAL (Fig. 1) i Øjesyn, som blev aal)net for Pul)likum i Oktober. Her er alt, hvad vi i de sidste Aar har samlet af italiensk og spansk Kunsthaandværk fra Fig. 2. Tre Bronze-Blækhuse. Itnlien, 10. Aarh. Erhvervede 11)13. Renaissancetiden nu omsider blevet opstillet sammen med de faa Stykker af samme Afstamning, som tidligere fandtes i Museet. At de aller tleste af Tingene i den ny Renaissancesal var Gaver, dels fra Kunstindustrimuseets Venner, dels fra dette Selskabs Æresmedlem, Etatsraad /..S. Salomonsen, var for Museets Ledelse naturligvis en Grund til at give dem en særlig fin Installering. Men naar Tingene i den ny Sal med dens fløjelsbetrukne Vægge, dens Fløjelsmere af- Løbere paa Gulvet, dens Silkegardiner osv. fremtræder i stemte, mindre nøgterne Omgivelser end de, der almindeligvis bydes Tingene i vore Museer, er der heri tillige et Forsøg paa at skabe et Museumsrum af en hyggeligere Type end den hidtidige. Lignende Forsøg i den Hirschsprungske Samling, over for hvilken et Besøg af mere end 100,000 Mennesker kan siges at være gaaet sporløst hen, har skabt den Formodning, at ingen Beskyttelse er sikrere for vore offentlige Samlinger end enhver Foranstaltning til at vække et vii'keligt Velbefindende hos de Besøgende. Der er i den ny Sal endnu nogen Plads tilovers, for saa vidt som man kan røre og bevæge sig i den. I dens Montrer har det dog

17 allerede knebet at føje de Ny- Erhvervelser ind, som skulde supplere de tidligere Erhvervelser fra det italienske Renaissancekunsthaand værks Omraade. At der endnu fattedes Repræsentanter for flere lokale Arter af Majolica, var endda ikke det føleligste Savn. Værre var det, at vi ganske manglede Exempler paa de smaa italienske Bronzer, der netop i deres skitzemæssige Skikkelser i saa høj Grad afspejler Renaissancetidens frodige Formfantasi og mærkelige Evne til at gøre et lille fuldendt Bygningsværk selv afden ringeste Brugsgenstand. Paa dette Punkt havde vi derfor i det sidst forløbne Aar vor Opmærksomhed særlig henvendt. Men de smaa italienske Bronzer fra det Aarhundred stod allerede hos deres Samtidige højt i Kurs og hører nu omstunder til de sjældne og kostbare Ting paa Kunstmarkedet ude i Europa. Et Par Stykker af Arten lykkedes det os dog at erhverve. Det er tre Blækhuse (Fig. 2). Paa det ene bæres Skaalen af tre liggende vingede Kimærer. Det andet, der vel en Gang har haft el Laag, har en tresidet Skaal, der støttes af staaende Kimærer. Det tredie og største bæres af tre Keruber med Løvefødder og har paa Laaget en nøgen Dreng, som sidder med en Bog i Haanden. Det sidste Stykke, der, som nævnt, har sit Laag i Behold, er det stateligste af de tre. Men det tresidede har den Interesse forud for de andre, atetafrenaissancetidensstore Navne synes at kunne knyttes dertil. I hvert Fald er denne VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXIII 11,, Fig. 3. Bacchus. Statuette af forgyldt Bronze.. Sausovuios Skole. Venedig, ca Gave fra Kunstindustrimuseels Venner, 1913.

18 12 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM Model i Bodes store Boj^ om de italienske Bronzestatuetter tilskreven selve Riccio paa Grundlag al" et Kxemplar med en Satyr paa Laaget i den afdøde Pierpont Morgans Samling. Men naar man i et Kunstindustrimuseum paatager sig en Forpligtelse til at laa en eller anden Art repræsenteret, som hidtil har manglet, skaher man sig ojehlikkelig nye Forpligtelser overfor en beslægtet eller supplerende Art. Saaledes ogsaa med de italienske Bronzer. Næppe var disse skitzemæssige og altid lidt raa Stykker, der er stobte i cireperdne, erhvervede, før vi følte Savnet af et Stykke, der kunde vise det finere Bronzestoberi fra den italienske Benaissance, saaledes som det navnlig optræder i visse Smaatigurer med sirlig gennemarbejdet Form og med en ofte prægtig gammel Forgvldning. "^ Paa en af Aarets mange Bejser førte et Tilfælde os just til en saadan Figur (Fig. 3). Den fremstiller den unge Bacchus eller forestiller vel egentlig snarere»vinhøsten«eller»efteraaret«, eftersom den til Pendant havde en Fremstilling af»vinteren«. Formodentlig har den hørt til en Bække af de fire Aarstider, og sandsynligvis har den i saa Fald sammen med de tre andre prydet Nischerne i et eller andet pragtfuldt»kunstskab«. Naturligvis kostede det os nogen Overvindelse at skille den fra dens Pendant; men dels var denne ikke nær saa smuk, dels vilde den have fordoblet Prisen, som allerede for den enkelte Figur var stor nok efter vore P'orhold. Den lille Bacchus staar sig sikkert ogsaa allerbedst ved at være bleven udreven af alt Sammenhæng. Set ene, set uforstyrret af Sammenligningen med sin Pendant virker den med en Storhed, en Monumentalitet, som man knap skulde tro mulig i et Stykke Skulptur, der kun har en Nipsfigurs Størrelse. F'ormodentlig beror dens Storhed paa dens Stil, dens Enhed, dens Harmoni mellem de slanke Proportioner, de skraa Skuldre, de øvrige friske Legemsformer, det tine, unge vinløvkransede Hoveds frejdige Holdning. Der gaar den samme lange, lidt manjererte og dekadente Bhytme gennem alle dens Omrids. Den er, som navnlig en Bronze bor være det, af en eneste Støbning. Og til dens øvrige Fortrin kommer endelig en herlig Forgyldning, som forhøjer den Feststemning og Glans, som straaler fra den. Sandt at sige er den Hvem den skyldes, vides indtil videre ikke. kobt i den Tro, at den maatte hidrøre fra en af Giovanni da Bolognas Elever. At den har et fjærnt Forhold til Michelangelo synes givet. Men i visse Enkeltheder, navnlig i Hovedets og Vinløvets Behandling, kan man ogsaa tro at kunne spore noget fransk. Nu kunde det, naar Talen er om et Kunstva^rk, man blot har købt, foi'di man fandt det uimodstaaeligt smukt, synes ligegyldigt, hvem det skyldes. Men i et Museum skal Tingene jo helst have en Etikette, helst ogsaa den Plads, hvor de historisk og topogradsk hører hjemme. Efter at have hørt mange enstemmige Meninger om vor Statuettes Skønhed, men meget afvigende om dens Afstamning maatte det derfor være os magtjiaaliggende at vide, hvad et Par af de første Autoriteter mente om sidstuæ'vnte, og vi forelagde derfor under et Besøg i Berlin de to Direktører, Bode og Friedlander,

19 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXIII 13 Fig 4. Varmebækken-Laag af gennembrudt og drevet Kobber. Venedig, 16. Aarh. Erhvervet Spørgsmaalet. Uafhængige af hinanden besvarede de det begge uden Tøven med de Ord: Sansovino's Skole, Venedig ca. 1600, og under denne Betegnelse faar vi foreløbig registrere den lille Figur, skønt der vel hos en og anden vil blive en Rest af Tvivl om Betegnelsens Rigtighed tilbage. Det er iø vrig paa Tide at sige, at Figuren er en af de Gaver, vel nok den alier værdifuldeste af de Gaver, for hvilke vi i Aar har Kunstindiistrimuseeis Venner at takke. Ogsaa et Par andre Metalarbejder er tilkomne i den ny Sal. Det ene (Fig. 4) er et i Kobber drevet Laag af et Varmebækken, der med sin orientalske Paavirkning i den fortrinlige Komposition peger i Retning af Venedig, tidlig 16. Fig. 5. Kande af Bronze med indlagt Sølv. Venedig, 16. Aarh. Erhvervet 1913.

20 14 DET DANSKK KUXSTINDUSTRIMUSEUM Aarhundred. Det andel (Fig. 5) er en Kande af Bronze, damasceret med et Bladmønster i Sølv. Sidstnævnte Stykke mangler Hanken og ligner derfor fra F'orsiden mere en Vase end en Kande. Det er naturligvis en Skavank ved den. Men den hører til de saakaldte»azziministiske«arbejder, som forekommer for sjældent til at levne En noget Valg, og som et vævet Flojelsstof. Genua, ca man dog ikke kan opsætte til en uvis F'rem- Erhvervet l) Brudstykke af tid at faa repræsenterede. Udførte i det 16. Aarhundred af Orientalere i Venedig i den orientalske»tauchér«-teknik og delvis efter orientalske Forbilleder ogsaa i Tegningen, er de nemlig det aller vigtigste Vidnesbyrd om Østerlændingenes direkte Indflydelse paa det italienske Kunsthaandværk i Renaissancetiden. Et Par Textilsager, som er tilkomne i Salen, kunde bruges som et Bevis for samme Indflydelse, om end i mindre udpræget Form. Det ene er et venetiansk Fløjels-Stof, hvoraf vi allerede tidligere har ejet et Stykke; det andet (Fig. 6) er et genuesisk Fløjels-Stof, skønt i Tegningen og ganske vidunderligt i Farven. Endelig er ogsaa Keramiken i Salen bleven forøget med Stykker af Betydning. Fra Beckerath's berømte Samling, der nylig solgtes ved Auktion i Berlin, er kommet et Par af de tidlige florentinske Fayencer (15. Aarhundred), en lille Øse med Bladdekoration (Fig. 9) og en Pille- Fig. -9. Fille-Æske af Favence. Florens, 15. Aarh. Albarello af Fayence. Faenza, 16. Aarh. s Beg. Øse af Fayence. Florens, 15. Aarh. Erhvervede 1913.

21 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXIII 15 Æske fra et Apothek (Fig. 7), fremdeles en omtrent samtidig Apothekerkrukke fra Faenza, dekoreret i blaat og lidt gult (Fig. 8), endelig et Fad med en Figur og endnu en Albarello, begge fra Venedig, smaa, men typiske Ting, som tiltrængtes for at vise disse Arter. Af Ny-Erhvervelserne i denne Afdeling skylder wi dog Kunstindustrimuseets Venner det notableste Stykke (Fig. 10). Det er et usædvanligt stort og stateligt Fad, der mellem udsparede Ornamenter paa mørkeblaa Bund ikke mindre end fem Gange er da- Fig. 10. Fad af Fayence. Faenza, Casa Pirola, Gave fra Kunstindustrimuseets Venner, teret i535, medens det i Bunden er dekoreret med en Kvinde med en Amorin i levende Farver. Det stammer fra samme Værksted som den mindre Tallerken a berettino, der ifjor blev os foræret af Etatsraad Salomonsen, det udmærkede Casa Pirota, der fra ca var det ledende Værksted i Faenza. I Mangel af anden Plads har nogle faa Ting, som ikke hører hjemme i Benaissanceværelset, foreløbig fundet Optagelse her. En af disse Ting er et nydeligt lille gothisk Smykkeskrin af Læder med Hanke og Beslag af Smeddejærn, sydtysk og fra det 15. Aarhundreds 2. Halvdel, vor eneste Erhvervelse paa Opplers Auktion i Berhn (Fig. 11). Midlertidig opstillede sammesteds er ogsaa et Par Bægre af Glas med ornamental Dekoration i Emaljefarve (Fig.

22 16 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUM 12 13). Disse Glas er syriske eller mesopolamiske, skriver sig fra det Aarhundred og er fundne i Tartargrave i det nordvestlige Kaukasus. De henhorer til en herom t Hække, hvoraf Hoved mængden er i Kaiser Friedrich Museets Besiddelse og det er fra dettes Bestand af liuhletter, de er overgaaede til vor Samling. Vi har tidligere gjort Forsøg paa at erhverve dem underhaanden, nemlig sammen Fig. 11. Skrin af Læder med Beslag at Smeddejærn. Sydtyskland, 15. Aarh.s 2. Halvdel. Erhvervet med nogle udekorerede Exemplarer af Arten, som Museet i Berlin for nogle Aar siden overlod os. De dekorerede Exemplarer vilde man den Gang ikke sælge. Nu kom de sammen med nogle Privatsamlinger af islamitisk Kunst til Auktion, og her lagde vi saa Haand paa dem. Naar det var os saa magtpaaliggende at erhverve dem, er det, fordi de er Bepræsentanter for ganske den samme Glasteknik, der forekommer i de middelalderlige Moské-Lamper. Som bekendt hører disse til de aller kostbareste Frembringelser af det gamle Kunsthaandværk; en ubeskadiget Moské-Lampe koster i vore Dage et halvt hundred Tusind Kroner, er altsaa af de Ting, som vi end ikke i vore forvovneste Drømme tør haabe nogensinde at kunne tilføre vort Museum. Naturligvis kan de to Bægre ikke erstatte en Moské-Lampe. Men de kan give saa megen Antydning af Moské-Lampernes Skønhed og Fremstillingsmaade, at de, der herhjemme vil studere Glasteknikens Historie, i hvert Fald ikke længere er ladte ganske i Stikken, naar Talen er om et af dens vigtigste Kapitler. Fig To Glas-Bægre med Emalje- "'"'""h^' Aårh.Trh "er'jid^ss."' ^"^ Naar de to Bægre en Gang finder en mere passende Plads, vil man faa dem at se i Selskab med en lille Bække syriske Glas fra den tidligere Middelalder (ca. 9. Aarhundred), af hvilke den unge Opdagelsesrejsende, Hr. Barclay Baunkjær, ifjor hjembragte os nogle Prøver fra Bakka, medens Besten er erhvervede i Aar. Det er mest mindre Stykker, Flasker og Kander, alle jordfundne og med Belægninger af pragtfulde Irisationer. Hertil slutter sig en Kumme af et brunligt Glas med et ])rimitivt Ornament i lavt Belief. Maaske har den tjent til Lampe; Formen kunde tyde derpaa. Men iøvrig er den lige saa lidt brugsbestemt som stedfæstnet eller tidfæstnet cndiiu. Lignende GUis er fundne " ticls vcd Kcrtsch paa Halvøen Krim,

23 VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXIII 17 dels i Koban (Kaukasus). De synes at være sjældne, forekommer indtil Dato vistnok kun i Museum fiir Volkerkunde i Berlin. Det er dog ikke for Sjældenhedens Skyld, men for Skønhedens, vi har erhvervet dette Stykke. Med sit primitive Ornament indenfor en ganske enkel Inddeling har Stykket den stilfærdige Skønhed, som er ejendommelig for saa megen arkaisk eller arkaiserende Kunst., Den ISLAMITISKE KUNST, som vi i nogle Aar viste særlig Opmærksomhed og skyldte saadan, fordi Tapeterne paa Rosenborg den Gang saa at sige var ene om at repræsentere den i København, har vi senere maattet tage Afstand fra for at forfølge andre Opgaver. Nogle faa Genstande fra dette Omraade, der mere og mere viser sig at have været Moderskødet for talrige Arter af europæisk Kunsthaandværk, har vi dog erhvervet. Nævnes kan saaledes et Par Prøver af persiske og tyrkiske Silkestoffer. Fremdeles en Fayenceskaal, dekoreret indvendig i sort med to Rækker springende Fisk, hidrørende fra det 13. Aarhundred og efter den tidligere Ejers Opgivelse købt i Teheran. Endelig en Bronze- Kumme (Fig. 14), ligeledes fra Persien og købt i Kazwin, et Arbejde fra det Fis 14. Kumme af Bronze med indlæg af Sølv. Persien, 14. Aarh. Erhvervet Aarhundred, ^,,, oprindelig rigt»taucheret«med Sølv, hvoraf der dog nu kun er Spor tilbage i Graveringerne, som bestaar af Ornamenter, Dyr og en Frise med ungdommelige Ryttere. Mellem meget andet, som for en Tid har maattet tage vor Opmærksomhed fra Persien, er KINA. I saa Henseende har vi ganske vist kunnet henvise de Studerende til vort etnografiske Museum, hvor navnlig Kinas Porcellæn i mange Maaderer fortrinligt repræsenteret, selv om det af Pladsmangel er opstillet saaledes, at kun en Brøkdel deraf kan siges at være tilgængelig for Studium. Men dels kan man i et systematisk ordnet Kunstindustrimuseum selvfølgelig ikke ganske undvære Prøver paa en af de vigtigste Arter af alle Tiders Kunsthaandværk, dels har Nutiden stillet Kendskabet til den kinesiske Porcellænskunsts Udvikling paa et helt nyt Grundla(t ved at finde og fremdrage langt ældre Prøver paa kinesisk Keramik end de, der hidtil var kendte og findes i vort etnografiske Museum. Vi har med nogle Stykker fra Han- og Song-Tiden allerede for flere Aar siden søgt at lægge noget af dette ny Grundlag ind under vor Samling af kinesisk Porcellæn, for saa vidt man kan tale om en saadan. Thi sandt at sige staar det endnu tilbage at

24 18 DET DANSKK Kl'NS IINDL STIUMLSKrM tilvejebringe denne Samling. Enkelte Hidnig til den har nu det sidste Aar bragt. Kn ganske lille graagul og krakeleret Slenlojskrukke, et Penselbæger (?) med Celadon'-Cllasur. et Skrive- eller rettere Tusch-Toj nied en pragtlidd gronligblaa Glasur horer til de mange kinesiske Ting, der ser ud til at have en højst ærværdig Alder, men som Videnskaben ])aa sit nuværende Standpunkt dog gor bedst i at lade være med at datere. Kun saa meget kan man sige med nogen Sikkerhed, at samtlige disse Stykker er ældre end Hovedmassen af det egentlige kinesiske Poreellæn. For saa vidt horer de med til Grundlaget for den Samling heraf, som det vil være en af Fremtidens Opgaver at skabe. Øjeblikket for dette Forsæt er ingenlunde saa ugunstigt, som man kunde tro. De senere Aars Uroligheder og Uregelmæssigheder i Kina har kastet en Masse udmærket kinesisk Poreellæn paa Markedet, hvor det kan købes til overkommelige Priser. Navnlig ga^lder dette det blaamalede Poreellæn og af dette atter særlig det ældste. Det svnes, som om Samlerne vedblivende foretrækker de sirlige og elegante sene Frembringelser fra det 17. Aarhundreds Slutning og 18. Aar- Fig. 15. Ottekimtot.l-:ske af Poreellæn, dekoreret i blaat under Glasur. Betegnet: Chia-ching. Kina ( ). Erhvervet hundred for de tidligere, at de gennemgaaende endnu ikke har faaet Øje for de langt kraftigere, djærvere, bredere og mere dekorative Virkninger i de ældre fra det 16. Aarhundred og det 17. Aarhundreds Begyndelse. Hvorom alting er, kan blaamalet Ming-Porcellæn af ypperlig Kvalitet i dette Øjeblik købes ude i Verden for Priser, der sikkert om 25 Aar vil gøre vore Efterkommere syge af Misundelse. Det a^ldste Stykke, vi har erhvervet (Fig. 15), er betegnet Chia-Ching (af Dynastiet Ming, ). Som bekendt betyder en saadan Betegnelse paa et Stykke kinesisk Poreellæn i og for sig intet, hyppigt kun, at Stykket er i den Periodes Stil, til hvilken Mærket sigter. Nærværende Stykke, som er en stor ottekantet Æske, dekoreret i blaat under Glasur med Ornamenter, Blomster og Fugle, stammer dog utvivlsomt fra den Tid, som Mærket angiver. Det har alle Kendetegn paa at være»ægte Ming«, den svæm'e, tunge Skærv, den maleriske, fejlfulde Overflade, den blaalig-graalige (ilasur, den smukke violette Tone i den blaa Underglasurfarve, den brede, Hotte Pensel i Dekorationen.»Ægte Ming«, om end et lidt senere Arbejde, sagtens fra Tiden Wan-li ( ) er, skønt usigneret, sikkert ogsaa en rillet, bojan-

25 . formel Krukke, vi har erhvervet, dekoreret i blaat under Glasur med Bambus, P'yr og Slaaen (Fig. 16). Tydelig nok yngre, et Arbejde fra Perioden Kang-hsi ( ), er derimod en anden Krukke, der vistnok VIRKSOMHEDEN I AARET MDCCCCXIII 19 en Gang har haft et Laag, men som ogsaa uden dette frembyder stor Skønhed ved sin elegante Form og sin soignerede Dekoration af store Blade og Blomster. Om Mangfoldigheden i det kinesiske Blaamaleri kan disse tre Stykker naturligvis ingen Forestillinggive. Men det Fis. 16. Bojan af Porcellæn, dekoreret i blaat under Glasur. Kina, Perioden Wan-li ( ). Erhvervet tør haabes, at nogle Typer paa fortrinlig Kvalitet dermed er trufne, og det er selvfølgelig meget vigtigt at have saadanne til Sammenligning med eller Maalestok for senere Erhvervelser fra samme Omraade. Det blaamalede Porcellæn er vel nok den største af de kinesiske Porcellænsfamiljer, derfor den, der vil kræve den rigeste Bepræsentation. A^ famille verte har vi paa Forhaand enkelte gode Stykker, af famille rose derimod med Skam at melde intet. Noget bedre stod det til med vort blanc de Chine, det helt hvide Porcellæn, der fra gammel Tid er blevet tilvirket i Distriktet Te-hoa (Provinsen Folden). Til Gruppen heraf indvandt vi for nogle Aar siden et ottekantet Skrin, der fejlagtig var blevet betragtet som gammel Satsuma- Vare og derfor havde faaet Plads under japansk Keramik. Ogsaa et Par irhinoceros-formede Offerskaale af blanc de Chine har længe været i Museets Eje. Men et Førsteklasses-Stykke med netop den rette elfenbensagtige Tone, som blanc de Chine bør have, har vi først erhvervet i Aar. Det er atter en Næsehorns-formet Offerskaal (Fig. 17), dekoreret langs Banden ^.,,. f t n«- i lavt Belief med blomstrende I, I Fig. 17. Rhinocerosformet Offerskaal r-< i t-< j r«af hvidt Porcellæn (.blanc de Chine«). GrCne Og Cn r Ugl l'ønix, VCd r O- Kina, P^o;:.n^4"^^F V-' <^«' dcu mcd CU Huud Og CU Hjort.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

i DET DANSKE KUNST- INDUSTRI M i f S E U MS % UDSTILLINGER

i DET DANSKE KUNST- INDUSTRI M i f S E U MS % UDSTILLINGER - 263. ' Ui -.v VPI i DET DANSKE KUNST- INDUSTRI M i f S E U MS % UDSTILLINGER II! ; i fe ; Mfc'-JI. jøtt w GIV.. ' v. - y.v i... LEON EHLERS EFTERLADTE ARBEJDER : -. fei: ':É WM JAN., :. i ml _ Urafii

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 19U 4-80 C75C73 1914.

Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 19U 4-80 C75C73 1914. Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 19U 4-80 C75C73 1914. i VI Hi- é^ DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1914 VED EMIL HANNOVER, MUSEETS DIREKTØR

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

^-7 ::;r7q. Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1915

^-7 ::;r7q. Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1915 ^-7 ::;r7q Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1915 ^'>^'km^?^^t^^-^^wk^^'^ DET DANSKE UNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1915 DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende

FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende DANSKE BOGRYGGE HOVEDFORMER I DE SIDSTE HUNDREDE AAR Af ANKER KYSTER FOR den, som vil studere Bøgernes ydre Dekoration, synes et overvældende Materiale, i ypperlige Gengivelser og Beskrivelser, navnlig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MtSHBOHeaB. Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1916

MtSHBOHeaB. Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1916 MtSHBOHeaB Copenhagen, Denmark, kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1916 BETMNME RUNSTIN DUSTKI MUSE UM DET DANSKE :UNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1916 [i^ DET DANSKE KUNSTINDUSTRIMUSEUMS

Læs mere

ft3 KATALOG NR 34 EDITH WILLUMSENS J. F.WILLUMSENS UDSTILLING 22. FEBRUAR 9. MARTS 1919

ft3 KATALOG NR 34 EDITH WILLUMSENS J. F.WILLUMSENS UDSTILLING 22. FEBRUAR 9. MARTS 1919 ft3 KATALOG NR 34 EDITH WILLUMSENS J. F.WILLUMSENS UDSTILLING 22. FEBRUAR 9. MARTS 1919 UDSTILLING AF SKULPTUR - KERAMIK LITOGRAFIER RADERINGER EDITH WILLUMSEN - J. F. WILLUMSEN 22. FEBEUAR-9. MARTS 1919

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Find antikke tæpper på auktioner

Find antikke tæpper på auktioner Find antikke tæpper på auktioner TEKST & foto: JAN ANDERSEN Få tæppeforretninger i Danmark sælger gamle og antikke tæpper. Derfor er auktionshuse i ind- og udland et alternativ for den tæppeinteresserede,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

DIGTE OG UDKAST J. P. JACOBSEN. MMMÉMMÉMÉ KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. I9OO. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. DIGTE OG UDKAST AF J. P. JACOBSEN. ANDET OPLAG. KJØBENHAVN. GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. FR. BAGGES BOGTRYKKERI. I9OO. MMMÉMMÉMÉ (Til Bogens iste Oplag, Efteraaret 1886.) D igte og Udkast indeholder

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MALERIER og TEGNINGER AF

MALERIER og TEGNINGER AF fotograflsamlingeii KiiiimiiuiiitiiiitiiiitmiMiiKiiiimiimimiiimiiMiiiMiiimimiimiiiMiiimimiiiniiiniimiimiiimiimiitjilmiiiuiimiimiiiMimiiimiiiiiiiimiiuiiimii siiiciiiiciiiiciiiicsiiiciiiiciiiiciiiicst FORTEGNELSE

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK

FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK Flora Danica 2 Flora Danica er et middags- og dessertservice af porcelæn, udført på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1790-1802. Det særlige ved Flora Danica-stellet

Læs mere

Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1912

Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1912 ^ Copenhagen, Denmark. Danske kunstindustrimuseum Det Danske kunstindustrimuseums virksomhed 1912 1912 ^ 1 I BETDMBKE KUNSTIN DUSTRI MUÅE UM DET DANSKE UNSTINDUSTRIMUSEUMS VIRKSOMHED 1912 ^(H) DET DANSKE

Læs mere