Betænkning. kommissionen af 29. marts Statens sindssygevæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betænkning. kommissionen af 29. marts 1952. Statens sindssygevæsen"

Transkript

1 Betænkning afgivet af kommissionen af 29. marts 1952 vedrørende Statens sindssygevæsen BETÆENKNINGNR

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 7 KAPITEL I De psykiatriske behandlingsformers udvikling 10 KAPITEL II Den hospitalsmæssige udvikling 14 KAPITEL III Det nuværende hospitalsvæsen 18 A. De egentlige sindssygehospitaler Sindssygehospitalet ved Århus Sindssygehospitalet i Vordingborg Sindssygehospitalet i Viborg Sindssygehospitalet i Middelfart Sindssygehospitalet i Nykøbing Sj Sindssygehospitalet i Vedsted Sindssygehospitalet i Augustenborg 28 B. Plejehjem Statens plejehjem Kommunale plejehjem 29 C. Kontrolleret familiepleje 30 KAPITEL IV Det fremtidige behov for hospitalspladser 32 A. Statistisk vurdering Befolkningsmæssige faktorer Sygdomsrisikoen Hospitalsmæssige faktorer 41 B. Kommissionens forslag Sjælland Fyn Jylland 51 KAPITEL V Sindssygehospitalernes struktur 54 A. Hospitalernes funktioner Det lægelige arbejde Sygeplejen 58 a. Sygeplejersker 58 b. Plejere og plejersker 59 Side

4 Side 3. Beskæftigelsesterapi Fysioterapi Socialrådgivning Psykologi Andre funktioner 64 B. Tilknytningen til det almene sygehusvæsen G. Bygningsmæssig udformning 72 KAPITEL VI Sindssygevæsenets arbejdsområde 75 A. Hospitalsmæssigt 1. Kriminelle patienter 77 a. Observationspatienter 78 b. Forvaringspatienter Eufomane (narkomane) Alkoholister Psykopater Neurosepatienter Gamle Børn og unge Epileptikere og psykotiske åndssvage Tuberkulosepatienter 99 B. Ambulant Profylaxe Undersøgelse og behandling 101 a. Psykiatriske konsultationer 101 b. Neurosestationer Efterforsorg 105 KAPITEL VII Forskningen på sindssygehospitalerne 109 Sammenfatning 112 Bilag BILAG A. Kommissionens foreløbige indstilling, december BILAG B. Kommissionens indstilling om opførelse af et sindssygehospital på Færøerne, maj BILAG G. Uddrag af den af sundhedsstyrelsens psykiatriske udvalg i 1952 afgivne betænkning 136 BILAG D. Statistisk materiale, tabel

5 Side BILAG K. Udkast til lovforslag 159 BILAG F. Skematisk oversigt over de ved byggeprogrammet nødvendiggjorte investeringer 160 BILAG G. Skematisk oversigt over pladsbehovet øst for Storebælt 162 BILAG H. Skematisk oversigt over pladsbehovet vest for Storebælt 164 BILAG I. Redegørelse udarbejdet af professor, dr. med. Villars Lunn om anvendelse af psykologer indenfor det psykiatriske arbejde 166 BILAG K. Hospitals- og afdelingstyper Sindssygehospitalet i Glostrup Sindssygehospitalet i Brønderslev Den børnepsykiatriske afdeling ved sindssygehospitalet ved Århus Plejehjemmet i Viborg 176 BILAG L. Redegørelse fra Københavns magistrat angående anbringelse af forvaringspatienter på sindssygehospitaler BILAG M. Statistisk materiale vedrørende neurosernes og psykopatiernes betydning for sindssygehospitalerne 180 Tabel BILAG N. Kommissionens skrivelse af 12. juni 1953 til udvalget vedrørende forsorgen for børn og unge med særlige tilpasningsvanskeligheder 191 BILAG O. Betænkning fra lægeforeningens udvalg angående etablering af en neurosestation 194 BILAG P. Uddrag af redegørelse fra Dansk Psykiatrisk Selskabs udvalg om psykiatrisk rehabilitation 200 BILAG R. Foreløbig meddelelse fra sindssygehospitalet ved Århus om resultaterne af en»rehabilitationsundersøgelse«

6

7 Ved skrivelse af 29. marts 1952 nedsatte indenrigsministeriet en kommission vedrørende statens sindssygevæsen. Kommissionen skulle afgive indstilling om statens sindssygevæsens udviklingslinier i organisations- og bygningsmæssig henseende med særligt henblik på hospitalernes fornødne tilpasning til nutidens krav og behandlingsformer. Under kommissionens overvejelser, der i første linie skulle tage sigte på hospitalernes modernisering og udbygning samt på deres stilling indenfor det almene sygehusvæsen, skulle også inddrages spørgsmålet om behandlingens mulige udvidelse til patientkategorier med andre sindslidelser end de egentlige sindssygdomme. Kommissionens arbejde skulle tilrettelægges således, at dens betænkning kunne danne det umiddelbare grundlag for den praktiske tilrettelæggelse af de kommende års reformarbejde. Til medlemmer af kommissionen beskikkedes: Hospitalsinspektør V. Aggerholm, sindssygehospitalet i Viborg, formand for Foreningen af overordnede tjenestemænd ved statens sindssygehospitaler. Overlæge, dr. med Torben Andersen, Frederiksborg amts centralsygehus i Hillerød, udpeget af Sundhedsstyrelsen. Professor, overlæge, dr. med K. Brøchner- Mortensen, Rigshospitalet, udpeget af Sundhedsstyrelsen. Folketingsmand Marius Buhl, udpeget af Venstres rigsdagsgruppe. Overlæge, dr. med. Carl Clemmcsen, Bispebjerg hospital, udpeget af Sundhedsstyrelsen. Overlæge, dr. med. P. Dickmeiss, kolonien Filadelfia, formand for Dansk psykiatrisk selskab. Afdelingschef Fr. Grünfeld, Finansministeriet. Folketingsmand Qvist Hansen, formand for Tilsynsrådet for statens sindssygehospitaler. Medlem af folketinget, frøken Gudrun Hasselriis, udpeget af Det konservative folkepartis rigsdagsgruppe. Professor, dr. med. H. Hehueg, udpeget af Retslægerådet. Overlæge Otto Jacobsen, sindssygehospitalet i Nykøbing Sj., formand for Foreningen af overlæger ved statens sindssygehospitaler. Direktør for statens sindssygehospitaler, professor, dr. jur. Louis 1e Maire, kommissionens formand. Hospitalsinspektør 0. V. Marker, Direktoratet for statens sindssygehospitaler. Oversygeplejerske, frøken Ingrid Nielsen, sindssygehospitalet i Vordingborg, formand for Foreningen af sygeplejersker ved statens sindssygehospitaler. Plejeassistent Emil Pedersen, sindssygehospitalet i Vordingborg, formand for Dansk hospitalsforbund på statens sindssygehospitaler. Folketingsmand Niels Pedersen, udpeget af Danmarks Retsforbunds rigsdagsgruppe. Læge Jørgen Riising, Otterup, udpeget af Den almindelige danske lægeforening. Medlem af folketinget, fru Edel Saunte, udpeget af Den socialdemokratiske rigsdagsgruppe. Fhv. indenrigsminister, folketingsmand Jens Smørum, udpeget af Indenrigsministeren. 7

8 Folketingsmand Oluf Steen, udpeget af Det radikale venstres rigsdagsgruppe. Administrationschef P. Stochholm, formand for Sygehusforeningen i Danmark. Professor, overlæge, dr. med. Erik Strömgren, sindssygehospitalet ved Århus, udpeget af Indenrigsministeren. Folketingsmand Edvard Sørensen, formand for Sygehusrådet. Kontorchef /. Unsgaard, Direktoratet for statens sindssygehospitaler. Kontorchef T. C. Wedel-Heinen, Indenrigsministeriet. Endvidere beskikkedes kontorchef, frøken Alice Brun som suppleant for det af Finansministeriet udpegede medlem, afdelingschef Fr. Grünfeld. Efter folketingsmand Niels Pedersens død beskikkedes ved skrivelse af 17. december 1952 folketingsmand Niels Kr. Nielsen som medlem af kommissionen, udpeget af Danmarks Retsforbund. Efter at fhv. folketingsmand Qvist Hansen var fratrådt som formand for Tilsynsrådet for statens sindssygehospitaler, fortsatte han som medlem af kommissionen, udpeget af Indenrigsministeren. Samtidig blev fhv. indenrigsminister Jens Smørum af tilsynsrådet udpeget til at repræsentere rådet i kommissionen. Den 30. september 1953 udnævntes minister Jens Smørum til landbrugsminister og udtrådte samtidig hermed af kommissionen. Folketingsmand Peter Jørgensen, der herefter overtog hvervet som formand for tilsynsrådet, beskikkedes ved skrivelse af 2. december 1953 som medlem af kommissionen, udpeget af tilsynsrådet. Ved skrivelse af 9. november 1953 beskikkedes fhv. indenrigsminister, borgmester Aksel Møller som medlem af kommissionen, udpeget af Indenrigsministeren. Efter folketingsmand Edvard Sørensens død blev ved skrivelse af 26. november 1954 borgmester Woldhardt Madsen 8 beskikket som medlem af kommissionen, udpeget af sygehusrådet. Professor, dr. med. Villars Lunn har som særligt udpeget sagkyndig bistået kommissionen i dens overvejelser vedrørende sindssygehospitalernes forskningsmæssige opgaver. I kommissionens første møde den 13. maj 1952 nedsattes tre arbejdsudvalg. Det ene af disse udvalg fik til opgave at tilvejebringe det fornødne statistiske materiale til belysning af de kommende års pladsbehov indenfor de forskellige landområder og indenfor de respektive kategorier af institutioner. Til medlemmer af udvalget udpegedes professor Strömgren og overlæge Torben Andersen. Udvalget supplerede sig derhos med ekspeditionssekretær, cand act. Inger Aising, udpeget af Det statistiske departement, kontorchef, cand. polit. Marie Lindhardt, Sundhedsstyrelsens medicinalstatistiske kontor, samt reservelæge ved sindssygehospitalet ved Århus Bent Borup Svendsen. Det andet udvalg fik til opgave at gennemgå de enkelte sindssygehospitaler med henblik på spørgsmålet om hospitalernes modernisering, om opdeling af de enkelte hospitaler i flere overlægeafsnit og om pladsforholdene i det hele taget ved de bestående hospitaler. Til medlemmer af dette udvalg valgtes overlægerne Clemmesen og Otto Jacobsen minister Smørum, medlem af folketinget, frøken Hasselriis, folketingsmændene Qvist Hansen og Niels Pedersen, hospitalsinspektørerne Aggerholm og Marker samt formanden. Efter folketingsmand Niels Pedersens død indtrådte folketingsmand Niel Kr. Nielsen som medlem af dette arbejdsudvalg. Det tredie udvalg skulle tage stilling til de mere principielle spørgsmål vedrørende sindssygevæsenets fremtid, herunder afgrænsningen af sindssygdomsbegrebet og spørgsmålet om sindssygevæsenets tilknytning til de almene sygehuse. Til medlemmer af dette udvalg

9 valgtes folketingsmændene Edvard Sørensen og Oluf Steen, overlægerne Torben Andersen, Clemmesen og Otto Jacobsen, professor Strömgren, dr. Riising, administrationschef Stochholm, kontorchef Wedel-Heinen, hospitalsinspektør Aggerholm, kontorchef Unsgaard samt formanden. Efter folketingsmand Edvard Sørensens død indtrådte borgmester Woldhardt Madsen som medlem af dette arbejdsudvalg. Udvalget har senere suppleret sig med professor Brøchner-Mortensen. Efter at det førstnævnte af disse udvalg havde afgivet sin betænkning, der fremlagdes i kommissionens møde den 22. april 1954, nedsattes et særligt arbejdsudvalg, der skulle gennemgå den afgivne betænkning og overveje placeringen af de kommende hospitaler, eventuelt efter orienterende forhandlinger med de respektive kommuner. Til medlemmer af dette udvalg udpegedes overlægerne Torben Andersen, Clemmesen, Dickmeiss og Otto Jacobsen, professor Strömgren, folketingsmand Peter Jørgensen, administrationschef Stochholm, oversygeplejerske Ingrid Nielsen, hospitalsinspektørerne Aggerholm og Marker, kontorchef Unsgaard samt formanden; også dette udvalg har senere suppleret København i november Aggerholm Brøchner-Mortensen P. Dickmeiss Gudrun Hasselriis P. Jørgensen O. V. Marker Niels Kr. Nielsen E. Saunte Strömgren Torben Andersen M. Buhl Fr. Grünfeld H. Heiweg Woldhardt Madsen Aksel Møller Emil Pedersen Oluf Steen Unsgaard sig med professor Brøchner-Mortensen. Nævnte udvalg fik tillige overdraget behandlingen af en fra Den almindelige danske lægeforening modtaget betænkning vedrørende oprettelse af en neurosestation; i udvalgets forhandlinger om dette spørgsmål har også dr. Riising deltaget. Kommissionen afgav i december 1952 en foreløbig indstilling til indenrigsministeren (bilag A.). Denne indstilling resulterede i et af indenrigsministeren fremsat lovforslag, der dannede grundlag for lov nr. 88 af 31. marts 1953 om opførelse af sindssygehospitaler i Aalborg og Glostrup og om opførelse af plejehjem for sindssyge i Ballerup-Maaløv kommune og i Viborg samt om ændring af lov nr. 205 af 4. juni 1947 om opførelse af et nyt sindssygehospital i Brønderslev m. v. Endvidere er særskilt indstilling (bilag B.) afgivet om opførelse af et sindssygehospital på Færøerne. Som resultat af kommissionens arbejde fremlægges nærværende betænkning, der på grundlag af de i kommissionen og dens underudvalg stedfundne forhandlinger er udarbejdet af et redaktionsudvalg, bestående af professor Strömgren, kontorchef Unsgaard og formanden. A lice Brun C. Clemmesen Ludv. Qvist Hansen Otto Jacobsen Louis 1e Maire Ingrid Nielsen J. Biising P. Stochholm T. Wedel-Heinen JO. Stochholm 9

10 KAPITEL I De psykiatriske behandlingsformers udvikling For en menneskealder siden befandt den psykiatriske behandling sig på et stade, som var resultat af en støt, men for så vidt meget langsom udvikling igennem et århundrede. Udviklingen havde været præget af en i stadig tiltagende grad humanitær indstilling over for de sindslidende, og den lagde især vægt på at skabe menneskeværdige og hyggelige forhold for de patienter, der skulle tilbringe lang tid på hospital. Mere aktive behandlingsmetoder rådede man kun i ringe grad over, selv om værdien af eksempelvis den daværende psykoterapi ingenlunde må undervurderes; neuroser og psykogene sindssygdomme blev også dengang mange steder behandlet med stor sagkundskab og effektivitet. Som et vigtigt led i psykoterapien må nævnes beskæftigelsesterapien, som mange steder dreves med stor intensitet. Læser man f. eks. Hallager's festskrift ved Jydske Asyl's 50 års jubilæum i 1902, eller Wimmer's beskrivelse af behandlingen på Set. Hans hospital ved dettes 100 års jubilæum i 1916, fremgår det tydeligt, at beskæftigelsesterapi ikke er nogen nymodens opfindelse, men allerede på daværende tidspunkt har været drevet særdeles systematisk. Nogle steder anvendtes også i stor udstrækning medikamentelle behandlinger, der vel ikke havde nogen indflydelse på sygdommenes forløb, men ofte kunne virke Undrende i de akutte stadier; det samme gjaldt forskellige arter af badebehandling. Indførelsen af malaria-behandlingen af det syfilitiske sløvsind i 1916 betød i mange henseender et vendepunkt; dels direkte, fordi man her fik et middel i 10 hænde til at standse og i mange tilfælde endda helbrede en hjernelidelse, man tidligere havde stået ganske magtesløs overfor, og som udgjorde en væsentlig del af de psykiatriske sygdomsårsager; dels indirekte gennem den psykologiske virkning, som det havde både på lægeverdenen og på publikum, at psykiatrien nu indførte metoder der med hensyn til umiddelbar effektivitet syntes mere på linie med de i den øvrige medicin anvendte, end det hidtil havde været tilfældet indenfor psykiatrisk terapi. Omtrent samtidig begyndte et nyt fremstød inden for det hidtil vigtigste behandlingsområde, nemlig beskæftigelsesterapien. Særlig Herman Simons publikationer i 1920'erne om dette emne bevirkede, at det blev klart for alle, at denne terapiform var uundværlig og kunne systematiseres på en langt bedre måde, end det hidtil havde været tilfældet de fleste steder. I 1935 begyndte en ny æra med shockbehandlingernes indførelse, dels insulincomabehandlingen, dels krampeshockmetoderne. Insulinbehandlingen, der først særlig tog sigte på dæmpelse af narkomane patienters afvænningssymptomer, viste sig at have en udpræget beroligende virkning i en lang række tilfælde af sindssygdom. Til at begynde med næredes forventninger om, at behandlingen ligefrem kunne helbrede skizofreni; men disse forventninger skuffedes, og selv om insulinbehandling utvivlsomt i mange tilfælde gør god gavn ved skizofreni som ved en række andre psykoser, synes den dog aldrig at kunne føre til fuld helbredelse af denne den socialt vigtigste af

11 alle sindssygdomme. Ved den meget farlige og ikke sjældne»delirium acutum«- tilstand, der tidligere i de fleste tilfælde medførte døden i løbet af kort tid, har insulinbehandling (og andre shock-behandlinger) derimod betydet en skelsættende ændring i forløbet, idet den har presset dødeligheden ned til under 10 %. Krampeshockbehandlingen bestod først i indsprøjtning af kamfer, kardiazol eller andre stimulerende midler, der kunne fremkalde epilepsilignende anfald, men efter 1938 er man de fleste steder gået over til i stedet at anvende elektrostimulation (elektroshock), der er lettere at administrere og som giver patienterne langt færre gener. Den mest slående effekt af denne behandling ses over for den manio-depressive psykose, især dennes depressive anfald, der tidligere gennemsnitlig varede ca. MJ år, men som nu i mindt % af tilfældene ved hjælp af elektro-stimulation kan afbrydes i løbet af et par uger. Også ved maniske tilstande har elektrostimulation virkning i de fleste tilfælde, men ofte med noget mindre holdbarhed af effekten. Overfor visse sygdomsformer, som kun utilstrækkeligt lader sig påvirke gennem den nævnte stirnulationsbehandling og andre til rådighed stående midler, har man i de sidste 15 år ikke sjældent haft gavn af hjerneoperationer (leukotomi,»det hvide snit«). Det drejer sig her særlig om behandling af udpræget ondartet forløbende tilfælde af skizofreni endvidere af kroniske depressioner og visse former for kroniske tvangsneuroser. Det er herved lykkedes i mange tilfælde at opnå udskrivning og delvis resocialisering ved sygdomsformer, som tidligere har været anset for ganske håbløse. Senere tilkomne medikamenter har dog nu indsnævret indikationsområdet for sådan behandling. Af andre behandlingsmæssige landvindinger fra de senere år skal nævnes hyperthermbehandlingen, der mange steder har afløst malariabehandling. Den ønskede kunstige feber opnås her ved fysisk opvarmning i varmekasse. Med denne behandling konkurrerer nu også penicillinbehandlingen, som mange steder benyttes som enebehandling af det syfilitiske sløvsind, og som har den fordel at være meget let administrerbar. Inden for alkoholistbehandlingen har indførelsen af antabus i 1948 betydet en radikal ændring til det bedre. Medens man indtil da i det væsentlige kun kunne byde alkoholisterne årelange afvænningskure på hospital eller afvænningshjem (hvilket forøvrigt kun i et mindretal af tilfældene lod sig gennemføre), sker den overvejende del af alkoholistbehandlingerne nu ambulant i form af psykoterapi understøttet af antabus. Ikke mindst gruppebehandling har her vist sig af betydelig værdi. Hvad medikamentel behandling angår, har man ganske vist som tidligere nævnt i stor udstrækning benyttet beroligende midler, men disse har kun været betragtet som en nødhjælp, der oven i købet ofte påførte patienterne en række nye gener og især ofte kunne vanskeliggøre beskæftigelsesterapi og anden psykoterapi. I de sidste år har man imidlertid fået rådighed over midler, der på forskellige sindslidelser har overordentlig gunstige virkninger, uden at dette er beroende på en sådan narkotisk effekt, at resultatet derved kompromitteres. Disse medikamenter har åbnet vide perspektiver for den psykiatriske behandling. Det drejer sig her især om largactil (hibernal, chlorpromazin), serpasil (reserpin) og lithium. Anvendelsen af førstnævnte middel har bredt sig med eksplosiv hast i løbet af det sidste par år, men det kan endnu ikke siges, at man har noget overblik over virkningen på længere sigt. Der er dog ingen tvivl om, at midlet har et bredt anvendelsesområde over for en række psykiske uro- og spændingstilstande. Det drejer sig næppe om et middel, der i sig selv afkorter sygdomsforløbet, men det bringer ofte pa- 11

12 12 tienterne i en tilstand, der gør dem langt mere kooperative, specielt over for beskæftigelsesterapi. Serpasil har tilsvarende virkninger; det er ikke fuldt så effektivt, men bivirkningerne er færre. Lithiumbehandlingen synes særlig at være effektiv over for maniske tilstande; der er her opnået gode resultater over for tilfælde, som havde vist sig utilgængelige for andre terapiformer og derfor havde medført langvarige hospitalsophold. Det er lykkedes at bringe sådanne patienter over i normal tilstand og at udskrive og resocialisere dem. Listen over terapeutiske fremskridt er selvsagt ikke udtømt med de her fremdragne, som man har udvalgt, dels fordi det drejer sig om nogle af de vigtigste former, dels fordi de kan illustrere, hvilke problemer indførelsen af nye metoder kan afstedkomme. For den, der kender de danske sindssygehospitalers opbygning og funktion, er det nemlig klart, at de ingenlunde er struktureret til på effektiv måde at udnytte de store fremskridt, og det er derfor også givet, at man behandlingsmæssigt kunne være nået langt videre, såfremt hospitalerne havde været bedre udrustede til deres opgaver. Årsagerne til manglerne er dels, at man ikke har kunnet forudse den stærke udvikling i psykiatrien og derfor ikke har været indstillet på, at sindssygehospitalerne i mange henseender skulle have den samme arbejdsform og de samme arbejdsbetingelser som det øvrige sygehusvæsen, dels det temmelig afgørende forhold, at man har været så hæmmet af problemerne omkring pladssituationen, at adskillige andre anliggender har måttet skubbes til side. Den stedse tiltagende overfyldning af hospitalerne har bevirket, at næsten alt initiativ er gået i retning af at søge pladsmanglen reduceret eller at afbøde dens ulemper. I mange tilfælde, hvor det formentlig ville have været muligt at opnå bevilling til nyt apparatur og lignende, har man simpelthen opgivet planerne, fordi det ikke har været muligt at finde nogen lokalitet, der kunne give rum for de nye undersøgelser og behandlinger. Sagen har således både en kvantitativ og en kvalitativ side, og disse to sider har en skæbnesvanger indbyrdes vekselvirkning. Overfyldningen bevirker, at den kvalitative standard ikke kan hæves væsentligt, og den ringe kvalitet indvirker atter uheldigt på behandlingen, således at denne bliver mindre effektiv og derfor mere langvarig, hvilket sekundært atter indvirker på pladsforholdene. Talrige eksempler kan belyse det anførte. Selvom der indenfor beskæftigelsesterapien er sket en gunstig udvikling, hæmmes man dog på alle hospitaler stærkt af manglen på egnede lokaler og redskaber. Ikke mindst gør dette sig gældende, når man søger at indføre arbejde, der ikke blot har karakter af tidsfordriv, men som derudover skal være et led i patienternes resocialisering og skal dygtiggøre dem til kampen på arbejdsmarkedet. Disse mangler er særligt følelige, når man står over for patienter, for hvem en vellykket stimulationsbehandling, en hjerneoperation eller medikamentel behandling har skabt muligheder for en resocialisering, vel at mærke muligheder, som forspildes, såfremt de ikke meget intensivt udnyttes allerede i de første måneder efter behandlingens afslutning. Det må antages, at en række patienter, som under optimale forhold kunne have været resocialiserede, nu i stedet må fortsætte en hospitalstil værelse. Også gruppeterapien kan nævnes; den er som nævnt et meget effektivt led i alkoholistbehandlingen, men også nyttig over for andre patienttyper. Nogen større udvikling af gruppeterapien kan der for flere hospitalers vedkommende ikke blive tale om, fordi egnede lokaler mangler. Sidst, men ikke mindst, kan man henvise til de betydelige krav, den medika-

13 mentelle behandling og også i nogen grad shockbehandlingen stiller til hospitalernes laboratorier. Disses kapacitet sætter for tiden snævre grænser for, hvor mange patienter man kan tage i behandling; man har ligefrem»ventelister«med hensyn til disse terapiformer, hvilket selvsagt virker psykologisk yderst uheldigt både på patienterne, deres pårørende og personalet. På den anden side vil man meget nødig skære ned på kravene til laboratorieundersøgelserne, idet behandlingerne trods alt ikke er fuldt udforskede og risikoen ikke helt kendt, hvorfor patienterne i størst mulig grad må kontrolleres. Det turde af det anførte fremgå, at sindssygehospitaler nu om stunder må være således udrustede med hensyn til kvalificeret arbejdskraft, laboratorier og disponible arbejdsrum, at de til enhver tid med kort varsel er i stand til at drage fuld nytte af de nye terapiformer, der i de senere år med korte mellemrum er fremkommet og som sikkert i fremtiden vil følges af flere. I deres nuværende skikkelse er hospitalerne ganske uelastiske i denne henseende, og indførelse af nye krævende terapiformer er enten umulig eller sker med urimelige forsinkelser og bekostninger. Selv om visse kvalitative forbedringer allerede nu lader sig gennemføre, må man se i øjnene, at hospitalerne ikke kan blive virkeligt effektive, før pladsforholdene er blevet radikalt forbedrede. Moderne psykiatriske behandlingsmetoder åbner hidtil uanede perspektiver, men de stiller samtidig krav, som hospitalerne ikke kan honorere, og man er derved bragt i en krisesituation. Helbredelsesmuligheder forspildes, hvis den ikke bringes til ophør. Den psykiatriske behandling synes at være nået frem til et afgørende vendepunkt. Den effektive oprustning af det psykiatriske hospitalsvæsen har derfor aldrig været så bydende nødvendig, som den netop er det nu. Hvis samfundet er i stand til at yde den fornødne indsats, kan man nyttiggøre de fremskridt, som de seneste år har bragt, og som de kommende år vil bringe. Ellers er det ikke muligt. 13

14 KAPITEL II Den hospitalsmæssige udvikling Det ældste af statens sindssygehospitaler, hospitalet ved Århus, toges i brug allerede i 1852, og få år efter, i 1857, åbnedes sindssygehospitalet i Vordingborg. I 1877 omdannedes tugthuset i Viborg, hvis historie går helt tilbage til 1743, til sindssygehospital, i 1888 indviedes sindssygehospitalet i Middelfart og i 1915 hospitalet i Nykøbing Sj. Hertil føjer sig de sønderjydske hospitaler fra tiden efter genforeningen, hospitalet i Vedsted, indrettet i en tidligere grænsestation i 1921, og sindssygehospitalet i Augustenborg, installeret i det hertugelige slot, der toges i brug til sit nuværende formål i Af nævnte data vil fremgå, at vore sindssygehospitaler for størstepartens vedkommende, ikke mindst målt med en hospitalsmæssig alen, er gamle. Dette springer også klart i øjnene, når man besøger hospitalerne, uanset at omfattende forbedringer og ombygninger naturligvis har fundet sted i årenes løb. Det kan derfor ikke undre, at det længe har stået klart for alle, at radikale foranstaltninger ville være ubetinget nødvendige, såfremt denne gren af vort hospitalsvæsen skulle bringes i nogenlunde harmoni med den høje standard, der iøvrigt er karakteristisk for danske sygehuse. Trangen til sådanne foranstaltninger er så meget mere påtrængende, som det er indlysende, at uhensigtsmæssige omgivelser vil være i ganske særlig grad belastende for psykiatriske patienter, både fordi milieuet her indgår som et led i selve behandlingen, og fordi adskillige af disse patienter vil være henviste til så langvarige ophold, at hospitalerne ligefrem kommer til at danne rammen om afsnit af deres liv. Både for patienterne selv og for deres pårørende må spørgsmålet om hospitalernes indretning derfor blive af vital betydning. Hertil føjer sig også personalemæssige betragtninger. Sindssygeplejen er en krævende gerning, og vanskelighederne ved at få kvalificeret plejepersonale i fornødent omfang har stedse været meget fremtrædende. Skal det daglige arbejde på disse hospitaler udføres under forhold, der er væsentlig ringere end andetsteds, og er boligforholdene utilfredsstillende, kan nogen ændring i denne tingenes tilstand derfor ikke hidføres. Kun et fåtal af de sygeplejersker, der under deres uddannelse gør tjeneste på sindssygehospitalerne, føler sig tilskyndet til sidenhen at tage en sådan gerning op, selvom mange af dem erkender, at der her ligger store opgaver. Sindssygevæsenets tilbageblevne stade er dog ingenlunde et isoleret dansk fænomen; det er tværtimod et gennemgående træk, der gør sig gældende de fleste sleder, også i vore nabolande. Overalt er man imidlertid i disse år nået til erkendelse af, at situationen er uholdbar, og vidtgående reformer er derfor iværksat over en bred front. Således er der i Norge af Helsedirektoratet udarbejdet et langtidsprogram for sindssygeforsorgen for årene ; den pågældende betænkning tog sigte på regeringens økonomiske planlægning, hvorom der i sommeren 1953 blev afgivet en stortingsmelding. I nævnte stortingsmelding blev det foreslået, at der i den omhandlede periode skulle søges oprettet 14

15 1400 nye hospitalspladser og 200 plejehjemspladser; statens andel i udgifterne var anslået til ca. 46 millioner kroner. Dette program er ikke fuldtud blevet realiseret, idet man ganske vist kan regne med, at der indtil udgangen af 1957 vil være fremskaffet 1600 nye pladser, men heraf kun pladser på sindssygehospitaler, resten i plejehjem; men det vides, at interessen for den yderligere planlægning er meget betydelig. I Sverige har Statens kommitté för sinnessjukvårdens utbyggande med Sinnessjukvårdberedningens generalplan som udgangspunkt opstillet et byggeprogram, omfattende såvel nybygninger som moderniseringer. Man regner med, at programmet, der kun omfatter det statslige sindssygevæsen, altså ikke hospitalerne i Stockholm, Göteborg og Malmö, indtil 1967 for de egentlige sindssygehospitalers vedkommende vil medføre udgifter til et samlet beløb af ca. 495 millioner kr. Siden 1950 er der bevilget ca. 125 millioner kr., hvoraf henved halvdelen er bevilget i de to sidste år. Sindssygevæsenet har allerede ved hospitalernes beliggenhed været isoleret fra det øvrige sygehusvæsen, og denne omstændighed, betinget af tidligere epokers syn på de psykiatriske behandlingsmuligheder, kan antagelig i sig selv have bidraget til at holde disse hospitaler uden for den almene udvikling. Afgørende har det dog navnlig været, at udviklingen indenfor psykiatrien, således som det vil ses af den i det indledende afsnit givne fremstilling, først i de seneste år er kommet i skred, medens de øvrige lægelige specialer allerede tidligere var kommet ind i udviklingsfaser, der med nødvendighed måtte præge de rammer, indenfor hvilke de virkede. Sindssygevæsenet adskiller sig imidlertid fra det almene sygehusvæsen på endnu et punkt, som man i den foreliggende sammenhæng nødvendigvis må have for øje. Det, man må erindre, er. at hospitalerne for legemlige sygdomme i udpræget grad er behandlingshospitaler. Patienterne behandles i hjemmet, indtil særbehandling, der fordrer hospitalsindlæggelse, ønskes iværksat, og så snart sådan særlig behandling er gennemført, udskrives de påny, enten til hjemmet eller til andre institutioner. Indenfor de almindelige hospitaler træder de aktive behandlingsopgaver derved i forgrunden; det præger arbejdsrytmen på disse hospitaler, og det sætter sit præg på hospitalerne som sådanne. Sindssygehospitalerne modtager patienter, selvom behandling ikke er påkrævet eller mulig, når deres tilstand er en sådan, at deres omgivelser ikke kan affinde sig dermed, eller at de selv udsættes for personlig risiko. På tilsvarende indikationer tilbageholdes de, ofte på lang og ubestemt tid, selvom aktiv behandling ikke, eller ikke længere, finder sted. Med gyldighed indtil nyeste tid kan det hævdes, at de behandlingsmæssige synspunkter her i den almindelige bevidsthed har stået i baggrunden. I en situation, hvor sindssygehospiüi- 1erne i hidtil ukendt omfang skal gå ind i behandlingsmæssige opgaver, vil den nævnte baggrund for hospitalernes tidligere og tillige for ikke uvæsentlige dele af deres nuværende virke uvægerligt være overordentlig belastende. Det er gået ind i den almindelige opfattelse, at tilbageholdelse og forplejning er sindssygehospitalernes dominerende funktioner, og en overvejende del af de i hospitalerne foretagne investeringer har naturligt taget sigte på løsningen af sådanne opgaver. De behandlingsmæssige funktioner lader sig derfor ikke uden videre indpasse i det givne mønster. De her fremdragne momenter kan forklare, hvorfor sindssygehospitalernes standard, både her og andetsteds, står tilbage for det almene hospitalsvæsen. I dag har denne forklaring dog kun historisk interesse. Ulige vigtigere er det, at man gør sig klart, at den opgave, man 15

16 nu er stillet overfor, ikke lader sig reducere til inddækningen af et pladsmæssigt underskud, opstået i årenes løb, men at den må løses i åben erkendelse af, at en helt ny situation er opstået indenfor dette område. Kommissionen har derfor tilrettelagt sit arbejde udfra disse synspunkter. Hertil har den også haft en naturlig opfordring, idet den blev nedsat på et tidspunkt, hvor spørgsmålene i forvejen havde været gjort til genstand for udvalgsbehandling, og hvor visse udviklingslinier således allerede var lagt. I det herved fremkomne materiale har man naturligvis taget sit udgangspunkt, men man har samtidig underkastet spørgsmålet i dets helhed en selvstændig vurdering og har derefter udformet en samlet planlægning. Den opgave, man herved har stillet sig, har været rent konkret, idet arbejdet ifølge kommissoriet skulle tilrettelægges således, at betænkningen kunne danne det umiddelbare grundlag for den praktiske tilrettelæggelse af de kommende års reformarbejde. Man har allerede derfor, men også fordi udviklingen på længere sigt vanskeligt lader sig overskue, anset det for hensigtsmæssigt, at planerne alene kom til at tage sigte på en afgrænset periode, dækkende et åremål af 20 år. I benyttelsen af en tidsfrist af den angivne længde ligger dog naturligvis ikke, at det ikke principielt havde været ønskeligt, om reformerne havde kunnet realiseres hurtigere. Det er imidlertid indlysende, at samfundet kun indenfor en vis, ikke altfor begrænset, årrække vil være i stand til at løse opgaver af den økonomiske rækkevidde, hvorom talen her er. Man har derfor udformet planerne under hensyntagen hertil, idet man samtidig har gjort sig klart, at egentlige tidsfrister ifølge sagens natur ikke kan opstilles. På den anden side bør det allerede indledningsvis fastslås, at reformerne mister deres effektivitet, såfremt deres genemførelse udstrækkes over en for langvarig periode. Det udvalgsarbejde der, som nævnt, ligger forud for kommissionens nedsættelse, har ført til afgivelse af betænkninger i 1944, 1945 og 1948, de to første afgivet af udvalget af 26. november 1943 angående betimeligheden af opførelse af nye sindssygehospitaler i Nordjylland og på Sjælland, den sidstnævnte af udvalget af 23. november 1945 angående hospitalisering af sindssyge på Fyn og i det sydlige Jylland. Betænkningen af 1944 anbefaler opførelsen af et nyt sindssygehospital i Nordjylland og ombygning af sindssygehospitalet i Viborg. Den førte til lov nr. 205 af 4. juni 1947 om ombygning af sindssygehospitalet i Viborg, opførelse af et nyt sindssygehospital i Brønderslev og udvidelse af sindssygehospitalet ved Århus; sidstnævnte udvidelsesplan tager sigte på oprettelsen af en børnepsykiatrisk afdeling. Betænkningen af 1945 anbefaler oprettelsen af et nyt sindssygehospital i Nordøstsjælland og af to nye plejehjem på Sjælland samt ombygning af sindssygehospitalerne i Vordingborg og Nykøbing Sj. Betænkningen af 1948 anbefaler et nyt sindssygehospital i Sydøstjylland og i Sydvestjylland samt ombygning af sindssygehospitalet i Middelfart og eventuel ombygning af sindssygehospitalet i Vedsted til et plejehjem for sindssyge. Hertil må føjes, at indenrigsministeriet allerede i 1936 havde nedsat et udvalg, der skulle stille forslag om oprettelse af psykiatriske konsultationer i tilknytning til sindssygehospitalerne og om ansættelse af socialhjælpere ved disse samt om undersøgelse og behandling af børn med psykiske lidelser og om vilkårene for optagelse i sindsygehospital. Udvalget afgav i 1937 betænkning om de psykiatriske konsultationer og om socialhjælperne. Da de øvrige spørgsmål var taget 1«

17 op til behandling i anden sammenhæng, afløstes det i 1948 af et nyt udvalg, der skulle beskæftige sig med de særlige behandlingsproblemer vedrørende personer, der er lidende af neuroser, og personer der kan betegnes som psykopater uden at henhøre til kategorier, for hvilke der af det offentlige allerede er iværksat foranstaltninger. Disse sidstnævnte spørgsmål er senere indgået i nærværende kommissions arbejde; om neurosespørgsmålet foreligger endvidere betænkninger afgivet i 1949 af lægeforeningens neuroseudvalg og i 1954 af foreningens udvalg for udarbejdelse af forslag til etablering af en neurosestation. Trangen til en samlet planlægning under hensyntagen til den indenfor nutidig psykiatri herskende opfattelse af de herhenhørende problemer har imidlertid stadig gjort sig gældende, og sundhedsstyrelsen nedsatte derfor i 1948 et udvalg, der skulle overveje den fremtidige udvikling af det psykiatriske arbejde her i landet; udvalget afgav i 1952 en betænkning (uddrag af denne i bilag C), og de heri fremsatte synspunkter er indgået i kommissionens overvejelser. 17

18 KAPITEL III Det nuværende hospitalsvæsen Der er givet en kortfattet fremstilling af såvel den psykiatriske som den hospitalsmæssige udvikling. Hertil kunne man føje den befolkningsmæssige, for hvilken der i anden sammenhæng vil blive redegjort; den vil både nu og i årene fremover skabe sindssygevæsenets centrale problem, den i sandhed katastrofale pladsmangel. Aflastes de nuværende hospitaler ikke for en meget væsentlig del af deres patienter, vil disse hospitaler allerede i kraft af pladsmanglen være aldeles uskikkede til at løse deres opgaver, således som disse i dag foreligger. På den anden side er det klart, at de eksisterende hospitaler, omend altså for et mindre antal patienter end nu, skal fungere i en lang årrække fremover. Kommissionen har derfor også måttet tage den forhåndenværende hospitalsmasse som det givne udgangspunkt uden hensyn til, om de pågældende hospitaler efter deres beliggenhed og struktur turde siges at være i overensstemmelse med de idealer, man nu, såfremt sindssygevæsenet skulle reorganiseres fra grunden, ville opstille. Man har gennemgået disse hospitaler, og det herom foreliggende materiale for derved at danne sig et skøn over deres fremtidige muligheder og for at konstatere størrelsen af det pladsbehov, som reguleringen af de gamle hospitaler nødvendigvis i sig selv må skabe. Kun derved kan man få det fornødne grundlag for en vurdering af situationen og de muligheder, den indebærer. Da kommissionen ifølge sagens natur alene har skullet beskæftige sig med statens sindssygehospitaler, er såvel det københavnske hospitalsvæsen, der varetager sindssygebehandlingen som en kommunal opgave, som den til kolonien»filadelfia«knyttede private sindssygeafdeling, holdt udenfor overvejelserne. Den følgende redegørelse omfatter dels de egentlige sindssygehospitaler*, dels plejehjemmene og endelig også den kontrollerede familiepleje. For hospitalernes vedkommende bygger den på en af et særligt underudvalg foretagen gennemgang af disse. A. De egentlige sindssygehospitaler * Om hospitalernes landområder se bilag D., tabel 14 og Sindssygehospitalet ved Århus Sindssygehospitalet ved Århus, det første af statens sindssygehospitaler, toges i brug i Det er opført efter Gottlieb BindesbølVs, tegninger, og planerne dertil blev udarbejdet af Harald Selmer, det danske sindssygevæsens organisator og hospitalets første overlæge. Det er bygget i korridorsystem i sammenhængende bygninger og er ombygget adskillige gange, senest i årene , hvor det blev underkastet en gennemgribende modernisering. Det er normeret med 728 sengepladser, men har gennem de senere år været konstant överbelagt med over 100 ekstrasenge. I foråret 1955 er det

19 blevet midlertidigt aflastet for et antal patienter, der er overført til en interimistisk afdeling på sygehuset i Randers (plejehjemmet på Fabersvej), hvorom lejemål er indgået for en kortere årrække. Det gælder dog, både for dette og for de øvrige hospitaler, at normeringstallet i sig selv er for højt, således at der også indenfor dettes rammer er tale om en betydelig overbelægning, samtidig med at hospitalets venteliste er meget lang. I selve sit bygningsmæssige anlæg må hospitalet anses for at være samdeles formålstjenligt; men overbelægningen har medført, at man har måttet inddrage en lang række nordvendte rum og forbindelsesgange til patientlokaler.. Overfyldningen bevirker også, at det er umuligt at lade patienterne få den fred og afslapning, som for de fleste af dem er et nødvendigt led i helbredelsesprocessen. Lokalemanglen forårsager endvidere, at lægelokaler, laboratorier og terapirum m. v. er utilstrækkelige, således at forudsætningerne for aktiv behandling af patienterne ikke er tilstede. Endelig disponerer hospitalet ikke over den fornødne boligmasse, og personalet har derfor ikke kunnet holde trit med arbejdsmængdens forøgelse. Arbejdsgangen på hospitalet er iøvrigt belyst ved en rationaliseringsundersøgelse, iværksat på foranledning af det af indenrigsministeriet under den 9. februar 1946 nedsatte udvalg om sygeplejerskemanglen; en redegørelse for undersøgelsen, der blev foretaget i 1950, foreligger i udvalgets betænkning II, afgivet i Man kan forsåvidt sige, at alle hospitalets problemer trænger sig på i lige høj grad; primært må opmærksomheden dog, set udfra hospitalsmæssige synspunkter, naturligt koncentreres om tilvejebringelsen af en undersøgelses- og behandlingsbygning, der er den nødvendige forudsætning for behandlingens aktivering, og som derfor både for patienterne og for hospitalet som sådant må siges at være af central betydning. Hermed tages der også et videre sigte, idet behandlingsbygningen, i kraft af hospitalets tilknytning til Århus universitet og dettes øvrige instituter må tænkes at komme til at virke som et forskningscenter for det samlede sindssygevæsen. Med hensyn til bygningens særlige funktioner i så henseende skal man henvise til et senere afsnit om sindssygevæsenets, forskningsopgaver. Behandlingsbygningen skulle indeholde de nødvendige lokaler for to overlægeafsnit, administrationskontorer, undersøgelses- og behandlingslokaler og laboratorier m. v. Der bør i umiddelbar forbindelse hermed opføres to patientafsnit, rammende plads til ca. 100 patienter. Udgifterne ved opførelsen af selve behandlingsbygningen anslås til at andrage ca ki\, for de dertil knyttede sengeafdelinger regnes med et udgiftsbeløb af ca kr., altså ialt ca kr. Jævnsides hermed må man imidlertid realisere det længe nærede ønske om tilvejebringelse af en børnepsykiatrisk afdeling, hvortil lovhjemmel er tilvejebragt såvel ved lov nr. 205 af 4. juni 1947 som ved lov nr. 88 af 31. marts Hospitalets børnepsykiatriske virksomhed foregår nu på ambulant basis med hovedvirksomheden på kommunehospitalet i Århus, men også med ambulatorier i flere af de store byer i landområdet. Virksomheden, der ledes af en afdelingslæge, er imidlertid blevet så omfattende, at den ikke fortsat kan klares under disse former. Der må skabes faste rammer for arbejdet, herunder også virkelige observations- og behandlingsafdelinger, hvor børnene kan indlægges, ligesom der må ansættes mere såvel læge- som andet personale. Der er af sindssygevæsenets tilsynsførende arkitekt, arkitekt Poul Clausen, udarbejdet et projekt til nævnte afdeling; dette projekt har været behandlet 19

20 i et af indenrigs- og boligministeren nedsat byggeudvalg og er godkendt af sundhedsstyrelsen. Den samlede byggesum, heri indbefattet de nedennævnte boliger, udgør ca kr. Afdelingens sengetal bliver særdeles begrænset, idet hovedvægten lægges på det ambulante arbejde; der er regnet med en observationsafdeling på 24 senge og en hospitalsafdeling for psykotiske børn på 12 senge. Det er også kun få børn, der for nærværende er indlagt på statens sindssygehospitaler; det ses af en opgørelse pr. 1. januar 1952, at der på dette tidspunkt var 8 patienter under 15 år. Imidlertid er det klart, at anbringelse af børn på sindssygehospitaler for voksne er ganske overordentlig uheldig og naturligvis ikke på længere sigt kan findes forsvarlig. Der er sikkert også et vist antal børn, der burde hospitalsbehandles, men som på grund af de svigtende anbringelsesmuligheder ikke bliver det. Navnlig vil afdelingen dog få betydning for den ambulante virksomhed, og man må tillige regne med, at den vil komme til at indgå som et betydningsfuldt led i den børnepsykiatriske uddannelse; dette sidste punkt tør man tillægge en ikke ringe vægt, idet børnepsykiatrien er et nyt speciale og derfor kun gradvis vil kunne opbygge en stab af egnede medarbejdere. Efter loven indgår i projektet for den børnepsykiatriske afdeling også et vist boligbyggeri, for hvilket planerne dog ikke på nærværende tidspunkt er endeligt udformede. Da boligmanglen er meget følelig, får projektet også derigennem sin særlige betydning for hospitalet, hvis boligbehov dog naturligvis ikke fyldestgøres ad denne vej. For det første vil delingen af hospitalet i to overlægeafsnit med selvstændige lægestabe nødvendiggøre fremskaffelsen af en vis boligmasse; men dernæst er der også for øjeblikket placeret boliger i centrale bygningsafsnit, der bør frigøres til almene hospitalsformål, såsom bibliotek, beskæftigelsesrum og besøgsstuer. Endelig vil det være nødvendigt at opføre boligkomplekser til sygeplejersker. Man må herved også tage den planlagte omlægning af sygeplejerskeuddannelsen i betragtning, idet tjeneste på psykiatrisk afdeling kommer til at indgå som obligatorisk led i den praktiske uddannelse, medens sådan uddannelse nu er af supplerende og frivillig karakter. Herved opstår et nyt boligbehov, og det er naturligvis for sindssygevæsenet vigtigt, at man ikke på dette, for personalerekruteringen så afgørende punkt distanceres af det øvrige hospitalsvæsen. Kommissionen har ikke ønsket at tage stilling til enkelthederne i et sådant byggeprogram, men skal anføre, at direktoratet skønsmæssigt har anslået udgifterne til hospitalets samlede boligbyggeri, udover de boliger der tilvejebringes i forbindelse med den børnepsykiatriske afdeling, til et beløb af ca kr. Hospitalet råder over to plejehjem, Råmosegård plejehjem med plads til 120 kvinder og 4 mænd og Dalstrup plejehjem med plads til 130 mænd. Hospitalets plejehjemsbehov er derfor ikke særligt stort, men der er dog brug for et plejehjem for senile med plads til patienter, der såvidt muligt bør placeres i Århus, hvorfra en væsentlig del af patienterne vil hidrøre. Det hertil fornødne areal, beliggende i Vejlby-Risskov kommune, er allerede erhvervet. Når hospitalet er udbygget i henhold til foranstående, vil selve hospitalets modernisering stå tilbage. Hospitalet er, som nævnt, moderniseret i 1930'erne, men moderniseringen skete efter dengang gældende retningslinier med bibeholdelse af det store patientantal. Skal hospitalet gøres tidssvarende, må patienttallet i det nuværende kompleks nedskæres fra 728 til ca Pladsantallet nedsættes således med ca. 180, men reelt med ca. 280, idet der er en overbelægning på ca. 100, og plads skal således skaffes til ca. 280 patienter. Den midlertidige afdeling i 20

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Somatik (herunder laboratoriebyggeri)

Somatik (herunder laboratoriebyggeri) Somatik (herunder laboratoriebyggeri) : Aalborg Sygehus Syd Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Opdragsgiver : Region Nordjylland Tidsperiode : 2008-2010 : Etablering af laboratoriefaciliteter på 3 etager

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Bilag. Pulje til fysiske rammer i psykiatrien. Projekt nr. 1: Udeophold til Afsnit S4 i Vordingborg

Bilag. Pulje til fysiske rammer i psykiatrien. Projekt nr. 1: Udeophold til Afsnit S4 i Vordingborg Bilag Pulje til fysiske rammer i psykiatrien Projekt nr. 1: Udeophold til Afsnit S4 i Vordingborg Afsnit S4 er et højtskærmet afsnit. Pleje og behandling er tilrettelagt sådan, at de mest psykisk syge,

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15.

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. 1. Resume På baggrund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune.

Statsforvaltningen har på baggrund af henvendelsen indhentet en udtalelse fra Greve Kommune. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Greve Kommune ikke har handlet i uoverensstemmelse med de regler, der er fastsat for støtte til køb af bil i servicelovens 114 med tilhørende bekendtgørelse.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v.

Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Den Kristlige Fagbevægelse Engboulevarden 30 8900 Randers Klage over afgørelse fra Energitilsynet, for meget opkrævet arealbidrag m.v. Ved brev af 24. september 2002 har Den Kristelige Fagbevægelse til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

FORSORGEN FOR BORN OG UNGE, SOM HAR SÆRLIGE TILPASNINGS- VANSKELIGHEDER.

FORSORGEN FOR BORN OG UNGE, SOM HAR SÆRLIGE TILPASNINGS- VANSKELIGHEDER. BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSORGEN FOR BORN OG UNGE, SOM HAR SÆRLIGE TILPASNINGS- VANSKELIGHEDER. AFGIVET AF ET AF ARBEJDS- OG SOCIALMINISTERIET UNDER 7. DECEMBER 1951 NEDSAT UDVALG Det administrative bibliotek

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af

I.anledning af at Københavns, kommune ved skøde af. ved Bory.pp,Alle, erklærer herved for nuværende og fremtidige ejere af 'r. nr., ejerlav, sogn: i København kvarter) ler (i de sønderjydske landselej,,bd. og bl. i tingbogen, art. nr., ejerlav, sogn. Gade og, hus nr.: 820 'Utterslev Stempel: kr. øre Akt: Skab C nr. 87 (udfyldes

Læs mere

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav VEDTÆGTER FOR RÅGELEJE OG UDSHOLT STRAND GRUNDEJERLAV (Vedtaget på generalforsamling d. 5 august og 27 september 2007) 1 Navn og hjemsted Grundejerforeningens navn er Rågeleje og Udsholt Strand Grundejerlav,

Læs mere

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk

Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Att. Susan Inger Schaufus ssc@regionsjaelland.dk Kontakt adresse Hospice i Faxe V. Ivan Lilleng Bråby Bygade 12 4690 Haslev ivli@faxekommune.dk Faxe den 29. februar

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG 18-01-2000 Mødedato: 18-01-2000 Mødetidspunkt: kl. 15.00-17.30 Mødested: B101, Børne- og ungdomsforvaltningen Fraværende: # 56136/20-01-2000 18-01-2000

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Tillsyn av behandlingsinstitutioner för läkestyret

Læs mere

Afholdte kurser og foredrag

Afholdte kurser og foredrag Psykolog Eva Handest Cand. Psych og sexolog Afholdte kurser og foredrag 2010 Kvinders seksualliv og seksuel dysfunktion Foredragsaften i regi af GlaxoSmithKline 2009 Seksuel lyst og ulyst i vår tid Foredrag

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden,

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere