Psykisk Syge Gerningsmænd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk Syge Gerningsmænd"

Transkript

1 Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013

2 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

3 Overblik over projektet Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

4 Overblik over projektet 3 dele af projektet 1) En retskomparativ analyse af reglerne om psykisk syge gerningsmænd i Danmark, Norge og Sverige 2) En undersøgelse af begrundelser for, og forudsætninger bag, strafsystemet, særligt i forhold til reglerne om psykisk syge 3) En samling af de to. Hvad kan man udlede?

5 Overblik over projektet 3 dele af projektet 1) En retskomparativ analyse af reglerne om psykisk syge gerningsmænd i Danmark, Norge og Sverige 2) En undersøgelse af begrundelser for, og forudsætninger bag, strafsystemet, særligt i forhold til reglerne om psykisk syge 3) En samling af de to. Hvad kan man udlede?

6 Overblik over projektet 3 dele af projektet 1) En retskomparativ analyse af reglerne om psykisk syge gerningsmænd i Danmark, Norge og Sverige 2) En undersøgelse af begrundelser for, og forudsætninger bag, strafsystemet, særligt i forhold til reglerne om psykisk syge 3) En samling af de to. Hvad kan man udlede?

7 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

8 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

9 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

10 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

11 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

12 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

13 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

14 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

15 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

16 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

17 Overblik over projektet Den komparative analyse Hvordan ser regler og praksis ud? Hvad siger retsreglerne? Tager reglerne udgangspunkt i psykiatriske eller juridiske begreber? Hvordan bruges reglerne af domstole og i retspsykiatrien Hvorfor er reglerne udformet sådan? Hvilke overvejelser lå til grund? Har denne opfattelse flyttet sig? Hvordan opfatter systemet de psykisk syge? Tænkes der på dem som strafsubjekter?... som behandlingssubjekter? Er der overensstemmelse mellem den formelle (strafferetlige) og den reelle kategorisering?

18 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

19 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

20 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

21 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

22 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

23 Overblik over projektet Analyse af strafbegrundelser Hvorfor straffer vi? Hvilke grundtanker angives i debatten, og hvilke af dem afspejles i reglerne? Hvorfor straffer vi ikke psykisk syge på samme måde? Bliver der taget stilling til hvorfor vi har særlige regler? Er der konsekvens i regelopbygningen? Afspejler reglerne om psykisk syge den strafopfattelse der ligger til grund for strafsystemet generelt?

24 Overblik over projektet Afgrænsning Fokus på: Psykisk sygdom (psykose mm.) Tilstande der kan give anledning til manglende tilregnelighed Undersøger ikke: Udviklingshæmmede Forvaring

25 Overblik over projektet Afgrænsning Fokus på: Psykisk sygdom (psykose mm.) Tilstande der kan give anledning til manglende tilregnelighed Undersøger ikke: Udviklingshæmmede Forvaring

26 Introduktion til reglerne Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

27 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

28 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

29 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

30 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

31 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

32 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

33 Introduktion til reglerne Reglerne om utilregnelighed Dansk STRL 16, stk. 1, 1. led Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke... Dobbelt kriterium: 1 Sindssygdom eller tilstand der må ligestilles hermed 2 Utilregnelig på grund af... Norsk STRL 44, stk. 1 Den som på handlingstiden var psykotisk eller bevisstløs straffes ikke. Medicinsk kriterium 1 Psykotisk eller bevidstløs

34 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

35 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

36 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

37 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

38 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

39 Introduktion til reglerne Rustilstande Dansk STRL 16, stk. 1, 3. led Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor. Norsk STRL 45 Bevisstløshet som er en følge av selvforskyldt rus (fremkalt ved alkohol eller andre midler), utelukker ikke straff. Udgangspunkt: Ingen straffrihed Undtagelse: Ikke selvforskyldt Udgangspunkt: Straffrihed Undtagelse: Særlige omstændigheder

40 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

41 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

42 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

43 Introduktion til reglerne Reaktionerne Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Meget fleksible reaktionsmuligheder, herunder: Tilsyn Afvænningsbehandling Ambulant behandling Behandling med mulighed for anbringelse Anbringelse Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Kun en reaktionsmulighed for retten, men mere fleksibilitet for helsevernet.

44 Retlige forskelle Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

45 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

46 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

47 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

48 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

49 Retlige forskelle Retspsykiatriske kriterier for straffrihed Danmark Sindssygdom Svarer til det ældre psykosebegreb Følger (i princippet) ikke udviklingen i psykosebegrebet. Ligestillede tilstande Ikke klart defineret Kan omfatte tågetilstande, hjerneskade o.l. Norge Psykotisk Henviser til psykotiske symptomer (nyere opfattelse) Følger (i princippet) udviklingen i psykiatriske begreber Bevidstløs Tilstand hvor bevidstheden er forstyrret/fraværende Snævrere end ligestillede tilstande

50 Retlige forskelle Strafferetlige kriterier for straffrihed Danmark Utilregnelig på grund af... Ikke klart afgrænset Giver dommerne mulighed for at dømme ud fra friere overvejelser. Men det bør da ogsaa tages i sin naturlige Betydning og ikke indsnævres (Olrik, bet. 1927) Norge

51 Retlige forskelle Strafferetlige kriterier for straffrihed Danmark Utilregnelig på grund af... Ikke klart afgrænset Giver dommerne mulighed for at dømme ud fra friere overvejelser. Men det bør da ogsaa tages i sin naturlige Betydning og ikke indsnævres (Olrik, bet. 1927) Norge

52 Retlige forskelle Strafferetlige kriterier for straffrihed Danmark Utilregnelig på grund af... Ikke klart afgrænset Giver dommerne mulighed for at dømme ud fra friere overvejelser. Men det bør da ogsaa tages i sin naturlige Betydning og ikke indsnævres (Olrik, bet. 1927) Norge

53 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

54 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

55 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

56 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

57 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

58 Retlige forskelle Forskelle i processen (foreløbige indtryk) Danmark Faste rammer for udarbejdelsen af mentalundersøgelser. Indlæggelse til observation er forholdsvist udbredt. Der er (mere eller mindre) selvstændige retspsykiatriske institutioner Norge Nogenlunde faste rammer. Indlæggelse til observation sker næsten aldrig. Mentalundersøgelser er opdrag til enkelte psykiatere.

59 Retlige forskelle Forskelle i civile alternativer Civil psykiatri i Danmark: Tvangsindlæggelse på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Tvangsindlagt 3 gange på 3 år 2 Tidligere undladt at følge behandling i udskrivningsaftale og 3 Aktuelt tvangsindlagt (pga. undladt behandling) Civil psykiatri i Norge: Tvungen behandling på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Dette er et bedre alternativ for patienten

60 Retlige forskelle Forskelle i civile alternativer Civil psykiatri i Danmark: Tvangsindlæggelse på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Tvangsindlagt 3 gange på 3 år 2 Tidligere undladt at følge behandling i udskrivningsaftale og 3 Aktuelt tvangsindlagt (pga. undladt behandling) Civil psykiatri i Norge: Tvungen behandling på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Dette er et bedre alternativ for patienten

61 Retlige forskelle Forskelle i civile alternativer Civil psykiatri i Danmark: Tvangsindlæggelse på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Tvangsindlagt 3 gange på 3 år 2 Tidligere undladt at følge behandling i udskrivningsaftale og 3 Aktuelt tvangsindlagt (pga. undladt behandling) Civil psykiatri i Norge: Tvungen behandling på baggrund af: Behandlingsbehov Fare for patient eller andre Tvungen behandling uden indlæggelse hvis: 1 Dette er et bedre alternativ for patienten

62 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

63 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

64 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

65 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

66 Retlige forskelle Opsummering Modsat Norge opereres der i Danmark med et blandet kriterium, hvor det ud over sindssygdom er et krav at tiltalte var utilregnelig Indholdet i utilregnelighedskriteriet er holdt åbent for at give domstolene mulighed for friere overvejelser Domstolenes muligheder for at specificere foranstaltningen er meget videre i Danmark end i Norge. Mit indtryk at danske mentalundersøgelser er mere udførlige, med mere udbredt brug af observation. Der er markant videre adgang til ambulant tvangsbehandling i norsk civil psykiatri end i dansk.

67 Forskelle i kategorisering Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

68 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

69 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

70 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

71 Forskelle i kategorisering Kategorisering af tilstandene Til brug for sammenligningen har jeg forsøgt at danne nogle grove kategorier af tilstande som jeg vil sammenligne Grupperne er forsøgt afgrænset så de er brugbare til en komparativ juridisk undersøgelse. Den retspsykiatriske terminologi er forskellig landene imellem. Kategorierne er foreløbige (tager f.eks. ikke hensyn til svensk retspsykiatri)

72 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

73 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

74 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

75 Forskelle i kategorisering Psykoserne (F20) Skizofreni, affektive lidelser etc. udgør det mest direkte eksempel på omfattede tilstande Indførelsen af ICD-10 har gjort grænserne lidt mindre klare. Den tidligere psykosetankegang ligger stadig til grund for det danske sindssygdomsbegreb....mens de norske regler i princippet stiller krav om psykotiske symptomer.

76 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

77 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

78 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

79 Forskelle i kategorisering Manglende/flygtig bevidsthedskontakt Tilstande hvor bevidstheden er fraværende eller hæmmet. Omfatter bl.a. demens, deliriøse tilstande og rustilstande. Bliver i dansk strafferet vurderet som sindssygdom eller ligestillede tilstande,...mens bevidstløshed i norsk strafferet er et selvstændigt kriterium.

80 Forskelle i kategorisering Dissociative tilstande Dissociative tilstande kan blive relevante i forhold til f.eks flashbacks. I Danmark et spørgsmål om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom I Norge?

81 Forskelle i kategorisering Dissociative tilstande Dissociative tilstande kan blive relevante i forhold til f.eks flashbacks. I Danmark et spørgsmål om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom I Norge?

82 Forskelle i kategorisering Dissociative tilstande Dissociative tilstande kan blive relevante i forhold til f.eks flashbacks. I Danmark et spørgsmål om tilstanden kan ligestilles med sindssygdom I Norge?

83 Forskelle i kategorisering Atypiske rustilstande Tilstande hvor forløbet af en rus er markant anderledes end hvad der måtte forventes. Oftest en patologisk (alkohol)rus, men kan også tage andre former. Den primære forskel imellem Danmark og Norge ligger i de strafferetlige, snarere end retspsykiatriske, kriterier.

84 Forskelle i kategorisering Atypiske rustilstande Tilstande hvor forløbet af en rus er markant anderledes end hvad der måtte forventes. Oftest en patologisk (alkohol)rus, men kan også tage andre former. Den primære forskel imellem Danmark og Norge ligger i de strafferetlige, snarere end retspsykiatriske, kriterier.

85 Forskelle i kategorisering Atypiske rustilstande Tilstande hvor forløbet af en rus er markant anderledes end hvad der måtte forventes. Oftest en patologisk (alkohol)rus, men kan også tage andre former. Den primære forskel imellem Danmark og Norge ligger i de strafferetlige, snarere end retspsykiatriske, kriterier.

86 (Store) Forskelle i antal domme Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

87 (Store) Forskelle i antal domme Hvor store er forskellene? Hvor udbredte er reaktionerne i praksis: Danmark (alle for.) Norge Hvorfor?

88 (Store) Forskelle i antal domme Hvor store er forskellene? Hvor udbredte er reaktionerne i praksis: Danmark (alle for.) Norge Hvorfor?

89 (Store) Forskelle i antal domme Hvor store er forskellene? Hvor udbredte er reaktionerne i praksis: Danmark (alle for.) Norge Hvorfor?

90 (Store) Forskelle i antal domme Forskellige kriterier Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Anslået ca. 40% af de danske domme vil opfylde det norske kriminalitetskrav

91 (Store) Forskelle i antal domme Forskellige kriterier Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Anslået ca. 40% af de danske domme vil opfylde det norske kriminalitetskrav

92 (Store) Forskelle i antal domme Forskellige kriterier Dansk STRL 68 Kriterium: Formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser Norsk STRL 39 Kriterier: Nødvendigt for at værne samfundet Alvorlig voldsforbrydelse, seksualforbrydelse, ildspåsættelse e.l. eller... Gentagelse og særlig nærliggende gentagelsesfare Anslået ca. 40% af de danske domme vil opfylde det norske kriminalitetskrav

93 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

94 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

95 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

96 (Store) Forskelle i antal domme Andre forskelle? I begge lande har den retspsykiatriske diskurs stor indflydelse på hvem der anses for omfattet Kan have nogen betydning, hvis store grupper bliver vurderet forskelligt Der er forskel i de tilstande som bliver omfattet Gør næppe den store forskel i praksis Forskellige opfattelser af reglernes formål og strafelement. Skal undersøges nærmere Forskelle i de civile alternativer. Hvor mange drejer det sig om?

97 Hvad skal jeg nu? Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion til reglerne 2 Komparative bemærkninger (Danmark/Norge) Retlige forskelle Forskelle i kategorisering (Store) Forskelle i antal domme 3 Projektet fremover Hvad skal jeg nu?

98 Hvad skal jeg nu? Sverige Jeg skal have inddraget Sverige i analysen. Sverige har et system hvor: Psykisk sygdom systematisk hører under sanktionsvalg, snarere end ansvar. Begreberne sindssygdom og psykose i høj grad er forsøgt undgået Der foregår, og er foregået, løbende revisioner af et mere kompliceret regelsæt.

99 Hvad skal jeg nu? Sverige Jeg skal have inddraget Sverige i analysen. Sverige har et system hvor: Psykisk sygdom systematisk hører under sanktionsvalg, snarere end ansvar. Begreberne sindssygdom og psykose i høj grad er forsøgt undgået Der foregår, og er foregået, løbende revisioner af et mere kompliceret regelsæt.

100 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

101 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

102 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

103 Hvad skal jeg nu? Flere tal De nævnte tal er kun en del af billedet. Hvor mange har domme, og hvor længe sidder de? Hvor mange bliver tvangsindlagt/behandlet efter civile regler? Hvor mange bliver overset, eller overført til behandling efter straf?

104 Hvad skal jeg nu? Praktiske problemer Hvad er det rent faktisk for kriterier der bliver lagt til grund i retspsykiatrisk praksis? Kan det afgrænses og defineres uden at blive misvisende?

105 Hvad skal jeg nu? Praktiske problemer Hvad er det rent faktisk for kriterier der bliver lagt til grund i retspsykiatrisk praksis? Kan det afgrænses og defineres uden at blive misvisende?

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv

Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv Brug af særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv Udredning nr. 4 Institut for Menneskerettigheder og Rådet for Socialt Udsatte 2006 3 Kolofon Kolofon Brug af

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.

Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske

Læs mere

Forvaring. i dansk strafferet. 7. november 2012 Hans Jørgen Engbo

Forvaring. i dansk strafferet. 7. november 2012 Hans Jørgen Engbo Forvaring i dansk strafferet 7. november 2012 Hans Jørgen Engbo Kriminalitetskrav Alvorlig voldsforbrydelse, drab Voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse Frihedsberøvelse Brandstiftelse Røveri

Læs mere

Forensic Psychiatry in Denmark

Forensic Psychiatry in Denmark Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic

Læs mere

Socialrådgiveren i det retspsykiatriske felt

Socialrådgiveren i det retspsykiatriske felt Socialrådgiveren i det retspsykiatriske felt, ph.d., leder, seniorforsker Workshop: Retspsykiatri 2 Civilretspsykiatri og strafferetspsykiatri Hvad forstår vi ved retspsykiatri? Psykisk sygdom og kriminalitet

Læs mere

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning.

Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. N O T A T 31-08-2010 Fakta om retspsykiatri Regionerne varetager den psykiatriske behandling af de kriminelle, der af domstolene er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Siden 2004 er antallet af retspsykiatriske

Læs mere

Retspsykiatri Lægedag Syd 2014. Middelfart, d. 23. september 2014 Ledende overlæge Peter Fristed

Retspsykiatri Lægedag Syd 2014. Middelfart, d. 23. september 2014 Ledende overlæge Peter Fristed Retspsykiatri Lægedag Syd 2014 Middelfart, d. 23. september 2014 Ledende overlæge Peter Fristed Målgruppen for retspsykiatri MAD BAD Når man har lavet noget kriminelt, skal man straffes medmindre man ikke

Læs mere

RETSPSYKIATRI KORT FORTALT

RETSPSYKIATRI KORT FORTALT RETSPSYKIATRI KORT FORTALT hvad kan og hvad gør vi Søren Clemensen overlæge TEMA Retspsykiatri organisering i Region Syddanmark Senge geografisk Ålborg 22 Viborg 17 Århus 66 Nykøbing Sj. 10 + 30S Sct.

Læs mere

KORTLÆGNING AF RETSPSYKIATRIEN: MULIGE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I ANTALLET AF RETSPSYKIATRISKE PATIENTER SAMT VIDEN OM INDSATSER FOR DENNE GRUPPE

KORTLÆGNING AF RETSPSYKIATRIEN: MULIGE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I ANTALLET AF RETSPSYKIATRISKE PATIENTER SAMT VIDEN OM INDSATSER FOR DENNE GRUPPE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 117 Offentligt KORTLÆGNING AF RETSPSYKIATRIEN: MULIGE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN I ANTALLET AF RETSPSYKIATRISKE PATIENTER SAMT VIDEN OM INDSATSER FOR DENNE

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

Den vanskelige dobbeltdiagnosepatient. Leif Olstrup Overlæge Psykiatrisk afdeling i Haderslev

Den vanskelige dobbeltdiagnosepatient. Leif Olstrup Overlæge Psykiatrisk afdeling i Haderslev Den vanskelige dobbeltdiagnosepatient Leif Olstrup Overlæge Psykiatrisk afdeling i Haderslev Dobbeltdiagnose hvad er det? Psykisk lidelse Kan være v primær eller forårsaget rsaget af misbruget Misbrug

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 Baggrund Som følge af lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig

Læs mere

Anbefalinger til den igangværende retspsykiatriske undersøgelse af foranstaltningsdomme

Anbefalinger til den igangværende retspsykiatriske undersøgelse af foranstaltningsdomme Anbefalinger til den igangværende retspsykiatriske undersøgelse af foranstaltningsdomme Institut for Menneskerettigheder (Instituttet) og Rådet for Socialt Udsatte (Rådet) er blevet gjort bekendt med,

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Kan udviklingen i brug af foranstaltningsdomme vendes?

Kan udviklingen i brug af foranstaltningsdomme vendes? Psykiatri Kompetencecenter for Retspsykiatri Kan udviklingen i brug af foranstaltningsdomme vendes? Mette Brandt-Christensen Kriminalitetsudviklingen de senere år: Faldende straffelovsovertrædelser, også

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

HELLE BØDKER MADSEN sammen med JENS GARDE PSYKIATRIRET. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

HELLE BØDKER MADSEN sammen med JENS GARDE PSYKIATRIRET. Jurist- og Økonomforbundets Forlag HELLE BØDKER MADSEN sammen med JENS GARDE PSYKIATRIRET Jurist- og Økonomforbundets Forlag Psykiatriret Helle Bødker Madsen sammen med Jens Garde Psykiatriret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Helle

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter

Læs mere

Der har allerede været afholdt en række møder, og der er i den nærmeste fremtid varslet endnu flere møder, konferencer og høringer om spørgsmålet.

Der har allerede været afholdt en række møder, og der er i den nærmeste fremtid varslet endnu flere møder, konferencer og høringer om spørgsmålet. Udkast til drøftelse i HB Juni 2016 Politikpapir om: Vold og trusler på botilbud for mennesker med psykiske lidelser Efter episoden den 25. marts 2016 på Center Lindegården i Roskilde, hvor en medarbejder

Læs mere

Psykisk syge lovovertrædere i nordisk strafferet

Psykisk syge lovovertrædere i nordisk strafferet Psykisk syge lovovertrædere i nordisk strafferet Simon Kamber Juridisk Institut, Aarhus Universitet Maj 2015 Rettid 2015 1 Indhold Indhold... 2 Del I. Indledende afsnit... 13 Kapitel 1. Indledning... 15

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Peter Kramp. led. overlæge Retspsykiatrisk Klinik Blegdamsvej 6B, 2 2200 København N. Camilla Bock

Peter Kramp. led. overlæge Retspsykiatrisk Klinik Blegdamsvej 6B, 2 2200 København N. Camilla Bock Peter Kramp led. overlæge Retspsykiatrisk Klinik Blegdamsvej 6B, 2 2200 København N Camilla Bock klinisk assistent Psykiatrisk Center Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø edoc 9175 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Tvangsindlæggelse. Akutte tilstande

Tvangsindlæggelse. Akutte tilstande Akutte tilstande Tvangsindlæggelse Af Jeanett Bauer Forudsætningen for at skride til tvangsindlæggelse er at patienten er psykotisk eller i en tilstand der må ligestilles hermed og at der foreligger en

Læs mere

Kortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006

Kortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006 Kortlægning af tilbud til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, NOPUS, Nordisk Ministerråd 2006 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetensesenter Lars Merinder, Læge - Team for Misbrugspsykiatri,

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe i Region Midtjylland den 27. januar 2015

Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe i Region Midtjylland den 27. januar 2015 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Tværsnitsundersøgelse af den retspsykiatriske patientgruppe

Læs mere

Sundhedsstyrelsens beretning vedr. psykisk syge kriminelles forløb, 2008

Sundhedsstyrelsens beretning vedr. psykisk syge kriminelles forløb, 2008 s beretning vedr. psykisk syge kriminelles forløb, 2008 Baggrund Som følge af lov nr. 1372 af 20. december 2004 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet,

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune. Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013

Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune. Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013 Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere i Skanderborg Kommune Lone Mose socialfaglig konsulent, juni 2012/oktober 2013 Indhold 1 Baggrund:... 3 2 Hovedprincip:... 3 3 Lovgrundlag:...

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 977 af 09/08/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. november 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2017-730-1246 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3. Særlige forhold omkring domsafsigelse og fuldbyrdelse 4. Ansvarsfordelingen ved overgang fra

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger

Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Sindssyge lovovertrædere og sagsomkostninger Cebina Hansen Nr. 92/2004 Projekt- & Karrierevejledningen Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,

Læs mere

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse København 28.8.2014 s høringssvar vedr. Forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 11.juli

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

Undersøgelse af sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet V 72 Socialt Udviklingscenter SUS 2005

Undersøgelse af sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet V 72 Socialt Udviklingscenter SUS 2005 Undersøgelse af sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet V 72 Socialt Udviklingscenter SUS 2005 Dorthe Perlt, Kristian Wedel Andersen, Pauline Hagensen, Pernille Grünberger 1 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1000 af 05/10/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Indholdsfortegnelse Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien

Læs mere

Juristen. Udgivet siden 1919. Nummer 6 Juli 2008. Essay. Artikler. Nye domme. Nye love. side 173

Juristen. Udgivet siden 1919. Nummer 6 Juli 2008. Essay. Artikler. Nye domme. Nye love. side 173 Juristen Udgivet siden 1919 Nummer 6 Juli 2008 Essay Handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven Af advokat, Linda Rudolph Greisen side 173 Artikler Rustilstande og (u)tilregnelighed Af overlæge Peter

Læs mere

ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010

ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2010 - med opgørelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner 2011 Oktober 2011 Sammenfatning Hermed offentliggøres opgørelser over anvendelse af tvang i psykiatrien

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Nedenfor finder du straffeloven som den senest er bekendtgjort i Lovtekst der er tilkommet fra og med

Nedenfor finder du straffeloven som den senest er bekendtgjort i Lovtekst der er tilkommet fra og med Nedenfor finder du straffeloven som den senest er bekendtgjort i 2017. Lovtekst der er tilkommet fra og med 1986 er markeret med grøn understregning. Find lovteksten med adgang til lovbemærkninger på:

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Psykiatri Region/privat udbyder: Region Midtjylland Dato: 7. januar 2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse

TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse TVANG I PSYKIATRIEN om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsanvendelse I denne vejledning kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes

Læs mere

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn

Magt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn

Læs mere

Betænkning. de strafferetlige særforanstaltninger

Betænkning. de strafferetlige særforanstaltninger Betænkning om de strafferetlige særforanstaltninger Afgivet af Straffelovrådet BETÆNKNING NR. 667 1972 SCHULTZ BOGTRYKKERI. KØBENHAVN Indhold. Side. Indledning 7-10 I. Hovedproblemer og forslag 11 II.

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

Retslægerådets årsberetning

Retslægerådets årsberetning Retslægerådets årsberetning 2013 Retslægerådets årsberetning 2013 ISBN 87-89648-18-8 Udgivet marts 2014 Indhold Forord... 7 I. Udvalgte emner og sager af interesse... 24 Spørgsmål til Retslægerådet om

Læs mere

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge.

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge. KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for udredning og behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig afhængighed af alkohol (dobbeltbelastede) Baggrund og formål Der

Læs mere

Dokumentet er Historisk

Dokumentet er Historisk Dokumentet er Historisk LBK nr 1007 af 24/10/2012 Historisk (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 27-10-2012 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 2 LOV nr 1385

Læs mere

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE

PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) 1 de 34 28/10/2009 17:13 LBK nr 1068 af 06/11/2008 Gældende (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 08-11-2008 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404 af 27/12/2008 7 LOV nr 319 af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 2014/1 LSV 137 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300459 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien

Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien 2011 Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1152 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Svar på Spørgsmål 1152 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 1152 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. september 2009 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret

Læs mere

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser)

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser) LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0024 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1028 af 22/08/2013

Læs mere

Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien

Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att: Susanne Beck Petersen Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien 23-10-2013 Sag nr.

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Retsudvalget REU alm. del - Bilag 118 Offentligt Bekendtgørelse af straffeloven Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 27. september 2005, med de ændringer, der følger af 31

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 Sag 339/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Garlik Jensen, beskikket) og A (advokat Søren Isaksen, beskikket) mod T (advokat Henrik Garlik

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 6. november 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 6. november 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 6. november 2009 29. oktober 2009. Nr. 1034. Bekendtgørelse af straffeloven Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 6. november 2008, med de ændringer,

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 26. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

Årsberetning Dato Sagsnr. 8. juli Telefontid ma.-to. 9-16, fr Tlf Fax

Årsberetning Dato Sagsnr. 8. juli Telefontid ma.-to. 9-16, fr Tlf Fax Dato Sagsnr. 8. juli 2011 10359 Årsberetning 2010 Sager behandlet ved Retspsykiatrisk Klinik i 2010... 2 Henvisende myndighed... 4 Kriminalitet... 5 Diagnoser hos de undersøgte... 6 Misbrugsdiagnoser...

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Sundhedsstyrelsen, 2010. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, 2010. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB 2005-2009 2011 Psykisk syge kriminelles forløb, 2005-2009 Sundhedsstyrelsen, 2010. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

LOVOVERTRÆDERE MED UDVIKLINGSHÆMNING

LOVOVERTRÆDERE MED UDVIKLINGSHÆMNING Socialministeriet 2003 LOVOVERTRÆDERE MED UDVIKLINGSHÆMNING En undersøgelse af, hvordan det sociale system reagerer over for udviklingshæmmede lovovertrædere med dom Udarbejdet af Birger Perlt og Pernille

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

Retssager i psykiatrien. Årsrapport juli 2011-december 2012 Udgivet af psykiatri- og socialstaben, Region Syddanmark

Retssager i psykiatrien. Årsrapport juli 2011-december 2012 Udgivet af psykiatri- og socialstaben, Region Syddanmark Retssager i psykiatrien Årsrapport juli 2011-december 2012 Udgivet af psykiatri- og socialstaben, Region Syddanmark 1. Indledning... 3 2. Definition af retssager i psykiatrien... 3 3. Status på retssagerne...

Læs mere

Retspsykiatrisk tværsnitsundersøgelse i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland d. 9. januar 2008

Retspsykiatrisk tværsnitsundersøgelse i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland d. 9. januar 2008 den 1. februar 2008 Retspsykiatrisk tværsnitsundersøgelse i behandlingspsykiatrien i Region Midtjylland d. 9. januar 2008 Foreløbig tabelsamling har d. 9. januar 2008 gennemført en tværsnitsundersøgelse

Læs mere

Anklageskriftet kan ikke gengives, da det kun findes dom indscannet billede. Anmodningen om aktindsigt kan rekvireres hos kredsretten

Anklageskriftet kan ikke gengives, da det kun findes dom indscannet billede. Anmodningen om aktindsigt kan rekvireres hos kredsretten UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 2. september 2015 blev af Sermersooq Kredsret i sagen sagl.nr. SER-NUU-KS 1065-2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 3905 Nuussuaq Anklagemyndighedens journal

Læs mere