Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12

13 Kommunikationsplan omkring Nationalpark Skjern Å Kommunikationsplanen og tidsplanen (separat dokument) foreslås evalueret og evt. revideret i januar Hvad er målet? At synliggøre udvalgets arbejde for borgerne i Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner At inkludere borgere fra alle geografiske og interessemæssige hjørner af kommunerne At skabe åbenhed, samhørighed, opbakning og ejerskab til processen og nationalparken At undgå/aflive myter om, at NP-status vil få negative konsekvenser for adgang og benyttelse af området omkring Skjern Å. At påvirke den nationale, politiske dagsorden mht. revision af NP-loven samt Finansloven RKSK-borger: Opnå folkelig forankring, engagement og opbakning, øge vidensniveauet om danske nationalparker, aflive myter Direkte interessenter: danne grundlag for konstruktiv dialog med lodsejere. Formidle graden af frivillighed. Formidle fakta om fx fremtidig benyttelse af NPområdet. Øvrige interessenter: skabe opbakning fra f.eks. lystfiskere, ornitologer, biologer og jægere mhp at skabe samspil og synergieffekter, herunder formidle at NP har flersidede formål og fordele Landspolitisk: At sikre, at forligspartierne bag NP-loven inkluderer NP Skjern Å - også på Finansloven. Hvilken effekt skal kommunikationen have? At NP ses som en mulighed frem for en begrænsning. At debatten om en kommende NP sker på et oplyst grundlag, dvs. at alle kendte forventede effekter af en NP kommunikeres på rette vis til rette modtagere. At involvere og engagere borgere fra forskellige geografiske, interessemæssige og politiske hjørner. Eventuelt uønskede effekter: Hvilke problemer kan der opstå? At indsatsen resulterer i en viden om og accept af NP Skjern Å mere end folkelig forankring, engagement og opbakning Graden af lodsejernes frivillighed misforstås modstand mod projektet fra deres side Fordele for lokalsamfundet kommunikeres ikke tydeligt nok den folkelige opbakning udebliver (Medlemmer af) byrådet i hhv. Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune tager parti for berørte parter og imod projektet Forligspartierne bag NP-loven ser ingen grund til at udvide antallet af NP er i DK. Miljøministeren vil ikke fremsætte forslag om ny NP v Skjern Å. Hvilke målgrupper er der? Primære: Lodsejere, landspolitikere, byrådspolitikere Sekundære: Grønne organisationer, foreninger, borgere, erhverv (herunder turismeerhvervet). Side 13

14 Hvem er afsender? Byrådet i Ringkøbing-Skjern og Herning Kommune NP Skjern Å-udvalget, NP Skjern Å-sekretariatet. Er det lavet før? Hvilke hjælpere har vi? Hvilke ressourcer kræver det? Hvilke kommunikationsredskaber og mediekanaler skal bruges? Hvordan er tidsplanen? Kendt historik fra tidligere NP proces, hvor kommunikation med lodsejere gik skævt. Formidling af fakta skal derfor prioriteres og styrkes. Medierne Lokale aktører / interesseorganisationer Erhvervslivet kan se muligheder Repræsentanter fra andre NP ere i DK (herunder fakta/evidens/erfaringer fra andre NP er) Ambassadører fx Nak & Æd kok Nikolaj Kirk + lokale Deltids kommunikationsmedarbejder Penge til at booste indhold på Facebook (30-69 kr. pr opslag). Ressourcer til tryk af foldere og info-tavler v. rastepladser Evt rejsepenge/honorar til repræsentanter fra NP Thy og NP Vadehavet, samt evt. til naturvejleder og kok/nak & Æd-vært. Forplejning til infomøder Evt. ressourcer til professionelle fotos af/fra Skjern Å og omegn til brug på Facebook, prm er og evt. Instagram. Præmie til fotokonkurrence blandt borgere. Pressemeddelelser udsendes til lokale, regionale og nationale medier, fagblade (fx Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Herning Folkeblad, lokalaviser, Landbrugsavisen, Jæger og andre interesse/-fagblade + nationale medier) samt til nyhedsbrevabonnenter. Facebook samt evt. Instagram Hjemmeside Nyhedsbreve (tilmelding via hjemmeside) Informationsfoldere/-skilte v. populære rastepladser v. Skjern Å. Infobreve til lodsejere (???) Herudover kommunikation, inddragelse og information gennem fx: Inddragelse af udvalgsmedlemmers og Den Grønne Følgegruppes affilierede medieplatforme (fx interesseorganisations hjemmeside, Facebook-sider etc.) Involvering af evt. ambassadører Uformelle kaffemøder og/eller informationsmøder med deltagelse af NP Skjern Å-udvalgsmedlemmer samt evt. repræsentanter fra NP Thy og NP Vadehavet, der fortæller om forbehold og fordele før/efter udnævnelse til NP. Løbende kommunikation uden eksakt tidsplan gennem og frem til endelige udarbejdelse af forslag om ny NP, processen videre og indvielsen af NP en. Se detaljeret tidsplan for special-arrangementer/initiativer i separat skema herunder Hvordan skal der evalueres? Antal besøgende på hjemmesiden / antal artikler / antal følgere, delinger, likes og kommentarer på sociale medier. Effekt i forhold til punkterne i målsætningen (som angivet under punktet Hvad er målet?) Effekten skal også vurderes på kvalitet i opslag på sociale medier, pressedækningen, dialogen med borgerne, samt på karakteren af ovenstående: Er pressedækningen fx faktabaseret eller følelsesladet? Side 14

15

16 Formidlingsinitiativer ud over den løbende kommunikation om Nationalpark Skjern Å Tidspunkt Budskab Modtager Kanal Afsender Ansvarlig Effekt Forhindringer 10. august (Effektueres gerne inden fiskesæsonens afslutning 15. okt.) Blev minister 2. maj Tillykke med de første 100 dage i stolen - anledning Septemberoktober og evt. som løbende konkurrence, hvor en vinder udtrækkes hver måned ASAP (når NP-området er indkredset) Invitation Pak grej og waders og kom over til en præsentation af Skjern Å, hør om NP Skjern Å- planerne, kast en line (og støt planerne for Danmarks næste NP) Fotokonkurrence: vis os dit bedste foto af Skjern Å og NP Skjern Å- området. Evt. m kendt fotograf som meddommer. Formidles på Instagram, FB og ionalparken med Gis-kort over de steder, der er fotograferet. Infomøde* Dagsorden: Nyt forsøg på at skabe NP Skjern Å på din mark. NP ændrer ingenting i fhl til brugsret over Miljø- og Fødevareminister (og ivrig lystfisker) Jakob Ellemann- Jensen (evt. + ordførere fra øvrige partier) Borgere, foreninger Alle lodsejere i NP Skjern Å-området Direkte henvendelse via /brev Dagblade (prm) /nationalpark NP Skjern Å- facebookside Instagram (konto oprettes til formålet) Infomøde kun for lodsejere Eller alternativt via direkte henvendelse NP Skjern Å-Udvalget v. fmd Hans Østergaard NP Skjern Å-udvalget NP Skjern Å-Udvalget v. fmd Hans Østergaard Kommafdelingen og NP Skjern Å- sekretariatet Kommafdelingen og NP Skjern Å- sekretariatet Kommafdelingen og NP Skjern Å- sekretariatet Politisk bevidstgørelse og opbakning fra ministerhold (og fra partierne bag NPforliget) til NP Skjern Å National mediedækning/omtale af NP Skjern Å-planer Udbrede info om NP Skjern Å-arbejdet. Give ejerskab Styrke opbakningen og stolthed ved Skjern Å Sikre gode fotos til komm-arbejdet (fra alle årstider) Plotte fotograferede områder på Gis-kort for derved at se, hvad borgerne mener, NP skal dække. Sikre, at lodsejere føler sig informerede direkte fra kilden. Sikre, at fakta styrer processen frem for følelser og frygt for fremtiden Ultimativt: sikre Ministeren (og/eller vigtigste ordførere) takker nej. Ministeren (og/eller vigtigste ordførere) takker ja, men bakker ikke op om NP Skjern Å- ideen Dårligt fremmøde Korslagte arme og ringe vilje til at indgå i dialog Side 16

17 Når NP-området er indkredset April 2019, når laksefiskeriet går i gang igen arealerne. ( /brev) opbakning, forankring og stolthed over ny NP. Infomøde* med repræsentanter fra NP Thy & Vadehavet og trækplaster fx Nak & Æd-team, naturvejleder eller lign. Infomøde i samarbejde med Laksens Hus Borgere, foreninger Borgere, foreninger, lystfiskere (også udefra) Dagblade (prm) /nationalpark NP Skjern Å- facebookside Dagblade (prm) /nationalpark NP Skjern Å- facebookside NP Skjern Å-udvalget og Den Grønne Følgegruppe NP Skjern Å-udvalget og Den Grønne Følgegruppe NP Skjern Å-sekretariatet og Komm.afd NP Skjern Å-sekretariatet og Komm.afd Informere borgerne også om erfaringer fra andre NP er. Sikre alles chance for at høre om projektet og stille spm Ultimativt: sikre opbakning og forankring i lokalsamfundet. Informere borgere, interessenter og folk udefra. Få lystfiskere udefra med som ambassadører for projektet. Sikre alles chance for at høre om projektet Dårligt fremmøde / manglende interesse Dårligt fremmøde / manglende interesse Maj-sept 2019 Ture med naturvejleder: Lær din nye nationalpark at kende Borgere og turister Dagblade /nationalpark NP Skjern Å- facebookside Natur i ver- densklasse- FB-side Naturvejled erne og NP Skjern Å- udvalget Naturvejle derne og komm.afdelingen Ultimativt: sikre opbakning og forankring nationalt og i lokalsamfundet. Sikre bredt kendskab og adgang for alle til den kommende nationalpark og dens seværdigheder, unikke planter etc. Dårligt fremmøde / manglende interesse *Infomøderne kan evt. afholdes som en serie af 3-5 møder, hvor alle (incl. lodsejere) bliver inviteret til at høre om erfaringer fra andre NP er og om de foreløbige planer for NP Skjern Å. Møder kan spredes geografisk i kommunen og vi kan live-caste info-delen på NP ens Facebook-side og derved også informere folk hjemme i stuerne. Side 17

18

19 Udkast Kommissorium for Grøn Følgegruppe Baggrund I forbindelse med nedsættelse af Nationalpark Skjern Å-udvalget har det klare politiske signal været, at der fortsat skal være en bred inddragelse af organisationer og interessenter. Den hidtidige opstartsproces er foregået i tæt dialog med de grønne råd i hhv. Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune. Nationalpark Skjern Å-udvalget (herefter kaldet NPU) ønsker at inddrage de grønne interesseorganisationer i processen omkring udarbejdelsen af et forslag til en nationalpark ved Skjern Å. På udvalgets første ordinære møde d. 19. juni 2018 blev det besluttet at de grønne råd inviteres til at deltage i en Grøn Følgegruppe med op til to repræsentanter fra hver forening/organisation. Formål Grøn Følgegruppe vil fungere som et rådgivende organ, og vil derfor ikke få besluttende beføjelser. Grøn Følgegruppes opgave er at give input til udvalgsmødernes dagsordenspunkter. Formålet er at sikre, at væsentlige interessenter bliver hørt. Samt at den viden og indsigt som medlemmerne af Grøn Følgegruppe har, kan blive anvendt af NPU. Herudover kan Grøn Følgegruppe deltage i temadrøftelser, ekskursioner med mere. Deltagere i Grøn Følgegruppe Alle interesseorganisationer, der har interesse i Nationalpark Skjern Å Udvalgets arbejde, kan optages i Grøn Følgegruppe. Hver organisation kan få 2 pladser i følgegruppen og udpeger 2 navngivne personer, som er faste medlemmer. Grøn Følgegruppe består pr. 13. august 2018 af følgende organisationer og medlemmer: Skjern Å Kajak Klub Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Jægerforbund Skovforeningen Skjernådalens Lystfiskerforening Ringkøbing-Skjern Museum Vestjysk Naturvejlederforeningen Danmarks Sportsfiskerforbund Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Herning-Ikast Landboforening Sagro Kenneth Mølholm, Torben Andersen Vibeke Kanstrup Kim Bjerre, Ole Rønnow Henning Bilberg, John Milther Stefan Meldgaard Peter Carstensen Ron van Vliet Karen-Louise Smidth Torben Thinggaard Erik Kjærgaard Pedersen Marianne Linnemann, Lars H. Hansen Jørgen Krøjgaard Helle Borum Side 19

20 Udkast Arbejdsform Grøn Følgegruppe er ikke et beslutningsfora, men en følgegruppe, med direkte adgang til NPU inden deres møder. Udvalgsmøder afholdes tirsdage. Grøn Følgegruppe får, tirsdag ugen inden et udvalgsmøde, tilsendt dagsorden og bilag. Torsdag inden udvalgsmødet, afholdes der følgegruppemøde, hvor 2 medlemmer fra NPU deltager og modtager input fra følgegruppens medlemmer. På følgegruppemødet får hver organisation mulighed for at fremsætte deres væsentligste pointer og bemærkninger til dagsordenspunkterne. Hver organisation kan aflevere 1-2 siders skriftlig kommentarer på følgegruppemødet, hvis det ønskes. Sekretariatet sender de eventuelle skriftlige bemærkninger til NPU inden mødet. De 2 medlemmer af NPU har ansvaret for at tage Grøn Følgegruppes bemærkninger, både mundtlige og skriftlige med til Udvalgsmødet den følgende tirsdag og bringe dem ind i drøftelserne under de enkelte punkter. Evaluering På møderne (Følgegruppe og NPU) i oktober vil kommissoriet og samarbejdet mellem Grøn Følgegruppe og NPU blive evalueret, med henblik på at vurdere om der skal justeres i arbejdsformen. Mødedatoer Møder i Grøn Følgegruppe finder sted på Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing fra kl. 15. varighed 1-1½ time. Mødedatoer i 2018 Torsdag d. 16. august Torsdag d. 20. september Torsdag d. 11. oktober Torsdag d. 15. november Torsdag d. 13. december NPU-deltagere Hans Østergaard og Lars Foged Søren Elbæk og Leif Theilgaard Anne Mette Bang Rasmussen og Jes Nissen Kristian Andersen og Benny Nielsen Hans Østergaard og Claus Tobler Side 20

21

22 MØDEPLAN - Nationalpark Skjern Å Udvalget - dagsordenspunkter/emner 2018 Til Nationalparkudvalgets møde d. 21. august august september oktober november december 2018 Dagsordenspunkter Kommunikationsplan 2018 (til beslutning) Kommunikationsplan 2018: Evaluering (til drøftelse) Kommunikationsplan 2019 (til beslutning) Mødeplan 2018: Emner/indhold (til beslutning) Andre nationalparker: Fakta og erfaringer (til orientering) Andre nationalparker: Fakta og erfaringer (til orientering) Mødeplan 2019: Datoer (til beslutning) Mødeplan 2019: Emner/indhold (til beslutning) Mødeplan 2018: Mødeafvikling - praktisk (til beslutning) Faktaark: Værd at vide om Nationalparker og lovgivning (til orientering) Klimasikring: Fakta og muligheder (til orientering og evt. drøftelse) Klimasikring: Muligheder og perspektiver (til drøftelse) Grøn følgegruppe (til orientering + beslutning) Grøn følgegruppe: Evaluering: hvordan fungerer det? (til drøftelse og evt. beslutning) Den kommende lovrevision (Nationalparklov): Viden og fakta (til orientering) Den kommende lovrevision (Nationalparklov): Status (til orientering og drøftelse) Finansieringsmuligheder og jordfordeling: Puljer, projekter, samtænknig (til drøftelse) Finansieringsmuligheder og jordfordeling: Puljer, projekter, samtænknig (til drøftelse) Arealer og nationalpark: Arealtyper: Viden/fakta (til orientering) Arealer og nationalpark: Fordele og ulemper (til drøftelse) Arealer og nationalpark: Principper og vision (til beslutning) Vision for NP Skjern Å Lodsejerdialog: Strategi mv (til drøftelse/beslutning) Dialog med nationale aktører: Ft-politiker, ministre, organisationer (til drøftelse og evt. beslutning) Dialog med nationale aktører: Ft-politiker, ministre, organisationer (til drøftelse og evt. beslutning) Dialog med nationale aktører: Ft-politiker, ministre, organisationer (til drøftelse og evt. beslutning) Dialog med nationale aktører: Ft-politiker, ministre, organisationer (til drøftelse og evt. beslutning) Faste punkter Gensidig orientering Gensidig orientering Gensidig orientering Gensidig orientering Gensidig orientering Arbejdsfordeling Arbejdsfordeling Arbejdsfordeling Arbejdsfordeling Arbejdsfordeling frem mod næste møde frem mod næste møde frem mod næste møde frem mod næste møde frem mod næste møde Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Ekstern kommunikation Eventuelt Eventuelt Eventuelt Eventuelt Eventuelt Side 22

23

24 Oversigt over arealtyper og deres betydning for lodsejer og nationalpark Til Nationalparkudvalgets møde d. 21. august 2018 Natura 2000 Hvad er det? Hvad betyder det for lodsejer? Hvad betyder det for Nationalparken? Netværk af beskyttede naturområder i EU. Implementeret i dansk lovgivning i Miljømålsloven, Naturbeskyttelsesloven og Skovloven. 3 natur, Naturbeskyttelsesloven National beskyttelse af udvalgte naturtyper mod tilstandsændringer. Lodsejer skal anmelde eller ansøge om særlige aktiviteter som kan skade udpegningsgrundlaget. Der kan stilles skærpede krav til landbrugsdrift i og op til et Natura 2000-område. Mulighed for tilskud til naturfremmende drift. "Forbudsbestemmelse". Der kan i særlige tilfælde dispenseres, hovedsageligt til naturforbedrende tiltag. Kommune og Stat er forpligtet til at sikre gode vilkår for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. En nationalpark vil kunne være med til at styrke denne indsats. Giver naturindhold. Nationalpark kan være med til at binde de fragmenterede naturområder bedre sammen. Fredede områder Beskyttelseslinjer Lavbundsarealer Grønt Danmarkskort Landbrugsjord Områder som er underlagt særlige bestemmelser, f.eks. Fortidsminder og landskabs- og naturfredninger. Å- og strandbeskyttelses-linjer. (Landskabsbeskyttelse) Udlagt i kommuneplanerne som potentielle vådområder. Kommunal udpegning af området som skal skabe sammenhæng mellem naturarealer. Arealer som dyrkes eller afgræsses. Inden for særligt værdifulde jordbrugsområder prioriteres arealerne til jordbrugsmæssige formål. Bestemmelserne i fredningen kan begrænse driften. Lodsejer er, i forbindelse med fredningen, blevet økonomisk kompenseret. "Forbudsbestemmelse". Særlige regler for f.eks. byggeri, tilplantning og andet som kan skæmme landskabet. Arealerne vil på sigt blive prioriteret til vådområder. Ingen restriktioner på arealanvendelse. Naturen prioriteres indenfor udpegningen. Levegrundlag for landmanden. Her dyrkes afgrøder eller dyr græsser. Både RKSK og HK har som mål at sikre landbrugets udviklingsmuligheder. Giver særligt natur- og kulturhistorisk indhold. Nationalpark kan styrke fredningens indhold og formidling. Ådal og fjordkyst kan opleves som sammenhængende landskabselementer. Nationalpark kan formidle landskabet. Stort potentiale for naturgenopretning og skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende natur, særligt i ådale. Potentiale for naturgenopretning og skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende natur. Landbrugsarealer kan være vigtige, når der skal skabes sammenhæng mellem eksisterende natur. Jordfordeling, kompensation og frivillige aftaler vil være centralt. Side 24

25

26 Dato: 29. juni 2018 Sagsnr: A Sagsbehandler: Anne Jul Kristensen Naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuners anbefalinger til kommunalbestyrelserne Se vedlagte forklarende tekst for en uddybning af anbefalingerne A. Et enigt naturråd vurderer, at forudsætningen for at udpege et kvalificeret Grønt Danmarkskort er et forbedret kendskab til naturtyper og arters forekomst. Derfor anbefaler naturrådet, at kommunalbestyrelserne snarest muligt iværksætter opdatering af kortlægningen af beskyttet natur. Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer fra DCE, Aarhus Universitet benyttes, og data offentliggøres på Miljøportalen, så data for bioscores via udvidet artsregistrering bliver integreret i Biodiversitetskortet. Et enigt naturrådet anbefaler, at kommunalbestyrelserne 1. Anvender følgende principper ved udpegningen af temaet Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser : Natura 2000 områder på land 3-beskyttede områder Natur og vildtreservater Større skove Arealer som er fredet af landskab- og naturhensyn 2. Anvender følgende principper ved udpegningen af temaet Potentielle Naturområder : Arealer som er udpeget til skovrejsning Marginaljorde hvor der allerede er indgået frivillig aftale med lodsejer Områder i umiddelbar tilknytning til habitatnatur, hvor ekstensivering er nødvendig for målopfyldelse, for eksempel en højmoses nærmeste opland. Veldefinerede ådale inklusive skrænter Humusholdige lavbundsarealer, fortrinsvis dyrkningsusikre lavbundsarealer 3. Anvender følgende principper ved udpegningen af temaet Spredningsveje for dyr og planter : Vandløb Levende hegn Beskyttede sten- og jorddiger Fortidsminder Natura 2000 Visse fredninger 3 beskyttede områder Skove Råstofområder, der i dag er natur Småbiotoper Side 26

27 Dato: 29. juni 2018 Sagsnr: A Sagsbehandler: Anne Jul Kristensen 4. Anvender følgende principper ved udpegningen af temaet Potentielle spredningsveje for dyr og planter : Der skal være fokus på, at udpegningerne skal bidrage til at skabe forbindelseslinjer mellem den værdifulde natur af en vis størrelse. Det skal ud fra registrering af arter og naturtyper give mening at sammenbinde naturområder med spredningsveje. Det vil sige, at de potentielle spredningsveje skal forebygge fragmentering af tørre henholdsvis våde naturtyper i landskabet. Afsluttende anbefalinger B. Naturrådet anbefaler kommunalbestyrelserne at give borgerne mulighed for at abonnere på nyheder, høringer og lignende på det tekniske område. C. Naturrådet anbefaler, at kommunalbestyrelserne i deres by- og lokalplanlægning indtænker potentielle spredningsveje gennem beplantningsplaner m.v. D. Naturrådet anbefaler, at rådet fortsætter. Vi anbefaler, at kommunalbestyrelserne i det fremtidige arbejde inddrager erhvervs- og naturorganisationerne ved udmøntningen af Grønt Danmarkskort. Naturrådet: Karen Thingsgaard, Botanisk Forening Ole Rønnow, Danmarks Jægerforbund Tage Madsen, Danmarks Naturfredningsforening Torben Thinggaard, Danmarks Sportsfiskerforbund Marianne Linnemann, Dansk Ornitologisk Forening John Milther, Dansk Skovforening Anette Klausen, Familielandbruget MIDT-Jylland Lone Andersen, Familielandbruget VEST-Jylland Benny Pedersen, Friluftsrådet Jørgen Krøjgaard, Herning Ikast Landboforening Ulla Rasmussen, Landboforeningen Midtjylland Helle Borum, Landbrug & Fødevarer Poul Uhrenholt Jensen, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Karen-Louise Smidth, Naturvejlederforeningen i Danmark Side 27

28

29 Dato: 29. juni 2018 Sagsnr: A Sagsbehandler: Anne Jul Kristensen Bilag til Naturrådet for Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuners anbefalinger til byrådene Uddybende tekst til anbefalingerne, der skal opfattes som en nettoliste. Ad anbefaling A) Kortlægningen vil give en opdateret viden om de lysåbne naturtypers nuværende naturtilstand og vil fremadrettet kunne danne grundlag for udpegning af natur med særlige beskyttelsesinteresser til Grønt Danmarkskort, ligesom data automatisk vil indgå i fremtidige opdateringer af planværktøjet Biodiversitetskortet og HNV-kortet til gavn for lodsejere, der ønsker at søge via støtteordninger knyttet op mod HNV. Ligeledes vil et opdateret grundlag lette myndighedsarbejdet i forvaltningerne. Der anvendes den nyeste tekniske anvisning for besigtigelse af 3-natur fra DCE. Nødvendigheden af at foretage udvidet artsregistrering hidrører fra måden Biodiversitetskortet (og HNVkortet) er opbygget på. En udvidet artsregistrering er ikke væsentlig mere tidskrævende end en basisregistrering. Ad anbefaling 2) Potentiel natur Ny potentiel natur placeres som hovedregel i tilknytning til eksisterende, værdifuld natur, hvor den nye natur kan bidrage til at skabe sammenhæng og robusthed de steder, hvor den ansvarlige myndighed har vurderet, at der er arter eller naturtyper, der skal beskyttes. Som hovedregel skal dyrkningssikre arealer friholdes. Der skal være fokus på at fremme livsvilkårene for truede arter på den internationale og nationale rødliste, fuglebeskyttelsesdirektivets bilagsarter, habitatdirektivets naturtyper og bilagsarter. Udmøntning af udpegningen af potentiel natur bør følges op med forslag/anbefalinger til naturplan eller plejeplan for lodsejeren. Anbefalingen er, at kommunalbestyrelserne gennem f.eks. KL arbejder aktivt for at kunne benytte jordfordeling til at flytte produktionsjord væk fra områder med høj naturværdi. Lodsejerinddragelse og frivillighed forudsættes, når det drejer sig om privatejede arealer Potentielle naturområder udlægges som hovedregel ikke i umiddelbar nærhed af husdyrproduktioner (af hensyn til ammoniakkravene og af hensyn til den fremtidige naturkvalitet). At der lægges vægt på helhedstænkning og synergier i forhold til bosætning og turisme samt de rekreative og landskabelige værdier. Ad anbefaling 3) Spredningsveje for dyr og planter Det forudsættes her, at kommunalbestyrelserne gennem formulering af operative retningslinjer til plantemaet sikrer, at for eksempel udpegede læhegn, småbiotoper og skove ikke bliver pålagt restriktioner ud over gældende lovgivning, men at der ved for eksempel lovlig nedlæggelse af et læhegn, der udgør en spredningsvej arbejdes aktivt for, at spredningsvejen opretholdes på anden vis. Side 29

30 Dato: 29. juni 2018 Sagsnr: A Sagsbehandler: Anne Jul Kristensen Ad anbefaling 4) Potentielle spredningsveje for dyr og planter Lodsejerinddragelse og frivillighed forudsættes, når det drejer sig om tiltag på privatejede arealer. Har fokus på at fremme truede arter på den internationale og nationale rødliste, fuglebeskyttelsesdirektivet bilagsarter, habitatdirektivets naturtyper og bilagsarter. Side 30