Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ernæring og sundhed

Transkript

1 Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ernæring og sundhed 1

2 Indhold 1.0 Indledning Uddannelsens formål og opbygning Dimittendprofil Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Principper for uddannelsens opbygning Prøver på uddannelsen Temaer på uddannelsen Fordelingen af fagområder Uddannelsens semestre Basisdel Basisdel - Første semester: Mad og sundhed i husholdningen Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Basisdel - Andet semester: Mad og sundhed i professionelle måltider Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Studieretning - Fødevarer og Ledelse Fødevarer og Ledelse - Tredje Semester: Sunde måltider produkter, koncepter og metoder Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Fødevarer og Ledelse - Fjerde Semester: Sunde måltider organisering, produktion og ledelse Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Fødevarer og Ledelse - Femte Semester: Bæredygtig sundhed: projektledelse og innovation Indhold Læringsudbytte... 21

3 Forudsætning for at gå til prøve Fødevarer og Ledelse - Sjette Semester: Ledelse, kommunikation, formidling og organisation Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik Sundhedsfremme og Diætetik - Tredje Semester: Ernæring, sygdom og formidling Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Sundhedsfremme og Diætetik - Fjerde Semester: Mad, sundhed og formidling Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Sundhedsfremme og Diætetik - Femte Semester: Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Sundhedsfremme og Diætetik - Sjette Semester: Sundhedsfremme og diætetik i teori og praksis Fejl! Bogmærke er ikke defineret Indhold Læringsudbytte Forudsætninger for at gå til prøve Afsluttende del - Syvende Semester: Professionen i teori og praksis Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4.0 Praktik i uddannelsen Godkendelse af praktiksted

4 4.2 Samarbejde med praktikstedet Den studerendes opgaver i forbindelse med praktik Udlandspraktik Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen Studieaktivitet på Ernæring og sundhedsuddannelsen Studieaktivitetsmodellen Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Regler for prøver på uddannelsen Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Til-/afmelding prøver Syge- og omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd, plagiering m.v Klager over prøver og anke af afgørelser Krav til skriftlige opgaver og projekter Merit, studieskift, overflytning og orlov Merit Generelle forhold Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordning Hjemmel Bilag 1, Fællesdel for Ernæring og sundhed

5 1.0 Indledning Ernæring og sundhedsuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, uddanner professionsbachelorer i ernæring og sundhed til at varetage samfundsmæssige funktioner i relation til mad, måltider, fødevarer, ernæring og diætetik. Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb videreføres en mere end 100-årig tradition for husholdningsuddannelse med fokus på at skabe bedre liv for den enkelte og for de mange, gennem arbejde med madens og ernæringens tekniske, kulinariske, fysiske, psykiske, sociale og kulturelle dimensioner både for raske og syge. I omverdenen efterspørges professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der selvstændigt kan arbejde på højt professionelt niveau i monofaglige og tværprofessionelle sammenhænge under anvendelse af teoretisk indsigt og praktiske kundskaber. På Ernæring og sundhedsuddannelsen arbejder den studerende på den baggrund med at kombinere teoretisk undervisning med praksis gennem praktikophold, virksomhedsbesøg og caseopgaver samt praktiske øvelser i køkkener og laboratorier. Uddannelsen tilrettelægges med anvendelse af differentierede undervisnings- og læringsformer, og der stilles høje krav til den studerende, idet uddannelsen tilrettelægges som et fuldtidsstudium. 2.0 Uddannelsens formål og opbygning 2.1 Dimittendprofil Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at arbejde professionelt med sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering via mad og måltider samt ernæring med afsæt i professionens rammer og etik i et nationalt og internationalt perspektiv. Desuden uddannes professionsbacheloren i ernæring og sundhed til at arbejde professionelt med fødevarer, organisation, ledelse og bæredygtighed, samt formidling og kommunikation inden for professionsfeltet. Professionsbacheloren opnår både teoretiske og praktiske kompetencer og uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forskningsog udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Uddannelsen indeholder to studieretninger: Sundhedsfremme og Diætetik samt Fødevarer og Ledelse. Kernekompetencer for professionsbachelorer i ernæring og sundhed: Generelt: Selvstændigt initiere, gennemføre og lede processer inden for ernæring og sundhed, fødevarer, mad, måltider og diætetik Selvstændigt analysere, metodisk håndtere og kvalitetssikre sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau Udvikle og implementere mad- og måltidspolitik, samt kommunikere situationsbestemt ud fra en professionel helhedsforståelse Arbejde evidensbaseret, udviklingsorienteret og tværprofessionelt samt omsætte viden, formidle og undervise inden for professionens vidensfelt Specifikke kernekompetencer for dimittender fra studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik: 5

6 Analysere, initiere, udføre og evaluere sundhedsfremmende initiativer Håndtere diætetiske og ernæringsfaglige problemstillinger i samarbejde med borgere Stille ernæringsdiagnose, ernæringsscreene, diætbehandle og udøve ernæringsterapi for patienter og borgere Formidle om og udøve forebyggende, behandlende, rehabiliterende og adfærdsændrende kost- og diætvejledning Specifikke kernekompetencer for dimittender fra studieretningen Fødevarer og Ledelse: Koordinere, udvikle, gennemføre og lede madproduktion af høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet Koordinere, udvikle, gennemføre og lede måltidsprocesser Initiere, dokumentere, evaluere og kvalitetssikre processer i relation til fødevaresikkerhed, hygiejne, bæredygtighed og økonomi Arbejde innovativt med produkt-, recept- og konceptudvikling Professionsudøvernes virksomhedsfelt er private og offentlige institutioner og virksomheder, herunder sundhedstilbud i det regionale sundhedsvæsen, de kommunale sundhedscentre, offentlige og private interesseorganisationer, fødevareproducerende virksomheder, uddannelsessteder samt selvstændig virksomhed. Professionsudøvernes virke er kvalificering af sunde mad- og måltidsløsninger gennem udvikling, drift samt sikring og styring af produktion af fødevarer, mad og måltider af ernæringsmæssig, sensorisk og hygiejnisk høj kvalitet samt at understøtte borgeres almene sundhedstilstand, blandt andet ved at understøtte sammenhængende behandlingsforløb for borgere og patienter gennem sundhedsfremmende tiltag, adfærdsændringer og diætbehandling. Professionsudøvernes udviklingsperspektiver er at medvirke til at styrke forskning og udvikling inden for professionens kernefelter, at styrke professionens teknologiske, ledelsesmæssige og professionelle værktøjer samt at styrke fødevarer, mad og måltiders betydning for sundhed, rehabilitering og det sunde hverdagsliv. 2.2 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Studieordningerne er opbygget af en fællesdel og en institutionsspecifik del. Fællesdelen er anført i bilag [1] sidst i studieordningen og er en udfoldelse af 7 i Ernæring og sundhedsuddannelsens uddannelsesbekendtgørelse. Fællesdelen er udarbejdet af de udbydende uddannelsesinstitutioner, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen Absalon, UCSYD og VIA University College. Uddannelsen er opbygget af syv semestre, hvoraf de to første semestre udgør en fælles basisdel. Herefter vælger den studerende mellem to studieretninger: Fødevarer og Ledelse eller Sundhedsfremme og Diætetik. Valgfrie elementer i fællesdelen udgør 10 ECTS og er underordnet til og styret af de fælles obligatoriske temaer fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen. Valgfriheden i fællesdelen kan dreje sig om for eksempel overgange i voksenlivet, familier og netværk eller udsatte, som studerende kan vælge at arbejde med under det obligatoriske tema. Ændringer i valgfrie elementer inden for fællesdelen aftales i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. I de enkelte semestre indgår henholdsvis teoretiske, praktiske, tværprofessionelle samt valgfrie studieelementer. Nedenstående skema viser en oversigt over antal ECTS-point inden for de fire felter, som dækkes i det enkelte semester 6

7 Basisdel 1. semester Mad og sundhed i husholdningen 2. semester Mad og sundhed i professionelle måltider Studieretning Fødevarer og Ledelse 3. semester Sunde måltider -produkter, koncepter, metoder 4. semester Sunde måltider - organisering, produktion, ledelse 5. semester Bæredygtig sundhed - projektledelse og innovation 6. semester Ledelse, kommunikation og formidling Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik 3. semester Ernæring, sygdom og formidling 4. semester Ernæring, sundhed og formidling Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik med toning Sundhedsfremme og Forebyggelse 6. semester Sundhedsfremme og forebyggelse i teori og praksis 5. semester Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsfremme og Diætetik med toningen Klinisk Diætetik 5.semester Diætbehandling og ernæringsterapi Teori Praktik Tværprofessionelle Valgfrie 7

8 6. semester Sundhedsfremme og Diætetik i teori og praksis Afsluttende del 7. semester Professionen i praksis For studerende, som tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. 2.3 Principper for uddannelsens opbygning Efter uddannelsens første studieår vælger den studerende studieretning. Der er frit optag på de to studieretninger Fødevarer og Ledelse og Sundhedsfremme og Diætetik. På studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik kan desuden søges om toningen Klinisk Diætetik, som udløser autorisation fra styrelsen for patientsikkerhed. Der er begrænsning på antallet af pladser på toningen Klinisk Diætetik. Prøver på uddannelsen Jf. Ernæring og sundhedsuddannelsens uddannelsesbekendtgørelse kapitel 3, gælder følgende retningslinjer for prøver på uddannelsen: Alle prøver placeres i slutningen af et semester. Samlede karakterer på baggrund af delprøver er vægtede gennemsnit, hvor karakteren er summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Nedenstående skema viser en oversigt over prøver på uddannelsen. Prøveform ECTS Max. Antal studerende per grupp e Basisdel 1. semester Delprøve 1a Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 20 Delprøve 1b Teoretisk Intern Skriftlig Individuel semester Delprøve 2a Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 10 Delprøve 2b Teoretisk Ekstern Skriftlig Individuel 20 Studieretning Fødevarer og Ledelse 8

9 3.semester Delprøve 3a Teoretisk Intern Skriftlig/mundtlig Individuel /gruppe 12 5 Delprøve 3b Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 8 Delprøve 3c Praktisk Intern Skriftlig Individuel 10 4.semester Delprøve 4a Teoretisk (valgfrit) Intern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe Delprøve 4b Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 10 Delprøve 4c Teoretisk Intern Skriftlig/mundtlig Gruppe/individuel 5.semester Prøve 5a Teoretisk Ekstern Skriftlig/mundtlig Individuel /gruppe Prøve 5b 6.semester Prøve 6a Teoretisk (tværprofessionelt) Teoretisk (valgfrit) Intern Mundtlig Gruppe 10 7 Intern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 10 Prøve 6b Teoretisk/ praktisk Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik 3.semester Intern Skriftlig Individuel 20 Delprøve 3a Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 10 Delprøve 3b Teoretisk Intern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 10 4 Delprøve 3c Praktisk Intern Skriftlig Individuel 10 4.semester Delprøve 4a Teoretisk (valgfrit) Intern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 10 Delprøve 4b Teoretisk Intern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe semester - Toning Sundhedsfremme og Forebyggelse 9

10 Prøve 5a Teoretisk Ekstern Skriftlig/mundtlig Gruppe 20 6 Prøve 5b 6.semester - Toning Sundhedsfremme og Forebyggelse Teoretisk (tværprofessionelt) Intern Mundtlig Gruppe 10 7 Prøve 6a Teoretisk (valgfrit) Intern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 10 Prøve 6b Praktisk Intern Skriftlig Individuel 10 Prøve 6c Teoretisk Intern Skriftlig Individuel/gruppe semester - Toning Klinisk Diætetik Prøve 5a Teoretisk/praktisk Ekstern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 20 5 Prøve 5b 6. semester Toning Klinisk Diætetik Prøve 6a Teoretisk (tværprofessionelt) Teoretisk (valgfrit) Intern Mundtlig Gruppe 10 7 Intern Skriftlig/mundtlig Individuel 10 Prøve 6b Praktisk Intern Mundtlig Individuel 20 Afsluttende del 7. semester Prøve 7a Praktisk Intern Skriftlig/mundtlig Individuel 10 10

11 Prøve 7b Teoretisk Ekstern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 20 3 Alle delprøver skal bestås. Prøven i bachelorprojektet afholdes som en ekstern mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt bachelorprojekt, individuelt eller i grupper. Uanset om bachelorprojektet er udarbejdet i en gruppe, kan den studerende vælge at blive eksamineret individuelt. Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen. Prøven bedømmes individuelt, og der gives én samlet karakter for projekt og den mundtlige del. Prøven kan først finde sted efter, at uddannelsens øvrige prøver er bestået. 2.4 Temaer på uddannelsen På Ernæring og sundhedsuddannelsen indgår en række temaer. Tema 1-4 er fællestemaer for alle Ernæring og sundhedsuddannelser i Danmark. Tema 5-7 er specifikke temaer for Ernæring og sundhedsuddannelsen på Metropol. Tema 1 Tema 2 Temaer på uddannelsen Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse Temaet sætter fokus på ernæringens indflydelse på kroppens funktioner, processer og udvikling samt forebyggelse af sygdomme. Det gøres med afsæt i grundlæggende teorier, begreber og metoder inden for professionsområdet. Den studerende træner i at arbejde med problemstillinger i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på individuelt og samfundsmæssigt plan i forhold til de officielle anbefalinger. Den studerende møder praksis i semestrets forløb og kombinerer herigennem læring om teori og praksis. Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse Temaet sætter fokus på fødevarer, mad og måltider. Der arbejdes med råvarer, forarbejdningsmetoder, hygiejne, kulinarisk kvalitet og sensorik i relation til fødevarer, mad- og måltidsproduktion. Der er fokus på organisation og ledelse i relation til mad og måltider. Den studerende beskæftiger sig med forholdet mellem forbruger og producent af fødevarer og måltider i et bæredygtigheds- og markedsperspektiv. Fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og forbrug sættes i relation til det politiske systems regulering af produktion og marked. Den studerende træner i at opnå kvalifikationer inden for mad og måltidsproduktion. Antal ECT S Tema 3 Metode og formidling Temaet sætter fokus på videnskabsteoretiske og metodemæssige problemstillinger, som har relevans for professionsfeltet. Der arbejdes med kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Fokus ligger på problemorienterede og anvendelsesorienterede aspekter både i forhold til metoder, design, generering af empiri og analyse

12 Tema 4a Fødevarer og Ledelse Tema 5a Fødevarer og Ledelse Tema 6a Fødevarer og Ledelse Tema 4b Sundhedsfremme og Diætetik Den studerende træner desuden formidling relateret til ernæring og sundhed, og skal herudover kunne forholde sig refleksivt til formidlingens mål, rammer og vilkår. Formidlingen antager forskellige former afhængig af kontekst, formål og mål for formidlingsaktiviteten. Den studerende introduceres til og deltager i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for feltet ernæring og sundhedsfeltet. Organisation, ledelse og produktion Temaet sætter fokus på måltids-, og fødevarekoncepter. Der arbejdes med de krav og forventninger forbrugere samt offentlige og private brugere har til kvalitet, fødevaresikkerhed og sundhed, samt hvordan disse reguleres og kontrolleres, samt hvordan virksomheder med udgangspunkt heri kan tilrettelægge produktion og distribution. Med udgangspunkt i anvendt viden og eksisterende virksomheder/organisationer, arbejdes teoretisk og metodisk med at identificere og vurdere produktion i et ledelses- og produktionsteknologisk perspektiv. Med afsæt i teori og gennem refleksion arbejdes der med mono- samt tværfaglig udvikling af personlige kompetencer som fagprofessionel og professionel samarbejdspartner i en tværprofessionel kontekst. Projektledelse, innovation og kommunikation i praksis Temaet sætter fokus på praksisorienterede indsatser i professionsfeltet ud fra et ledelsesperspektiv med fokus på organisatoriske rammer og branchekendskab. Det gøres med afsæt i teorier inden for innovation, projektledelse, økonomi, kommunikation og formidling. Den studerende udvikler færdigheder og kompetencer inden for ledelse og organisering af projekter inden for professionsfeltet med afsæt i et bredt sundhedsbegreb. Projekter kan eksempelvis tematisere ernæring, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø, service, måltidsværtskab, events og bæredygtighed. Ledelse og profession Temaet sætter fokus på opnåelse af praksiserfaringer og refleksioner i forhold til ledelse i professionsfeltet. Der er fokus på udvælgelse og anvendelse af relevante undersøgelser, teorier og metoder. Den studerende arbejder selvstændigt og refleksivt med praksisnære og teoretiske problemstillinger. I forlængelse heraf opnår den studerende kompetencer til at identificere egne læringsbehov, indgå i tværprofessionelt samarbejde samt udvikler professionalisme i relation til forskellige organisatoriske kontekster. Behandling og intervention i et formidlende perspektiv Temaet sætter fokus på diætetisk behandling og forandringsprocesser i relation til livsstilsintervention. Desuden arbejdes der med generelle aspekter ved ernæringsterapi. Der lægges vægt på forståelse af diætprincipper samt den bagvedliggende evidensbaserede viden. Den diætetiske behandling og ernæringsterapi sættes i relation til patientens/borgerens familiemæssige situation samt etiske, psykiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Med afsæt i teori og refleksion arbejdes mono- og tværfagligt med at opnå udvikling af personlige kompetencer som vejleder, behandler og professionel samarbejdspartner i en tværprofessionel kontekst

13 Tema 5b Sundhedsfremme og Diætetik Toning Sundhedsfremme og Forebyggelse Tema 6b Sundhedsfremme og Forebyggelse toning Sundhedsfremme og Forebyggelse Team 5c Sundhedsfremme og Forebyggelse Toning Klinisk Diætetik Sundhedsindsatser i praksis Temaet sætter fokus på planlægning og udførelse af sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsatser i offentlig eller privat regi under hensyntagen til målgruppers hverdagsliv samt organisatoriske og strategiske rammer. Det gøres med afsæt i teorier, begreber og metoder inden for professionsområdet. Den studerende udvikler faglige og personlige kompetencer til at varetage arbejdsprocessen relateret til indsatser, herunder at kunne udføre selve indsatsen i praksis. Professionen i praksis - Sundhedsfremme og forebyggelse Temaet sætter fokus på opnåelse af praksiserfaringer fra professionsfeltet hvor ernæring og sundhed er i centrum. Der arbejdes endvidere med fysisk aktivitet og dets betydning i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Der er fokus på udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder i praksis inden for professionen. Den studerende arbejder hen imod selvstændigt at vurdere professionens praksisnære og teoretiske problemstillinger samt reflektere over professionens praksis. I forlængelse heraf arbejder den studerende med at udvikle professionalisme og handlekompetence i relation til professionen, identificere egne læringsbehov og indgå i tværprofessionelt samarbejde. Diætbehandling og ernæringsterapi Temaet sætter fokus på principper for diætbehandling ved almindeligt forekommende sygdomme og farmakologisk behandling af disse under hensyntagen til målgruppens hverdagsliv, det lovgivningsmæssige grundlag samt de organisatoriske og strategiske rammer. Den studerende udvikler faglige og personlige kompetencer til at kunne varetage arbejdsopgaver relateret til den diætetiske praksis Tema 6c Sundhedsfremme og Forebyggelse toning Klinisk Diætetik Tema 7 Professionsbachelor i ernæring og sundhed Professionen i praksis - Klinisk Diætetik Temaet sætter fokus på opnåelse af praksiserfaringer fra professionsfeltet hvor ernæring og sundhed er i centrum i forhold til sundhedsfremme og klinisk diætetik. Der er fokus på udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder i praksis inden for professionen. Den studerende arbejder hen imod selvstændigt at vurdere professionens praksisnære og teoretiske problemstillinger samt reflektere over professionens praksis. I forlængelse heraf arbejder den studerende med at udvikle professionalisme og handlekompetence i relation til professionen, identificere egne læringsbehov og indgå i tværprofessionelt samarbejde. Professionens anvendelse Den studerende arbejder med praksisnære og tværvidenskabelige problemstillinger relateret til praktikforløbet under inddragelse af relevant teori. Den studerende arbejder selvstændig med anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder og forholder sig til resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejder samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingerne

14 2.5 Fordelingen af fagområder I Ernæring og sundhedsuddannelsen indgår som minimum undervisningsaktiviteter inden for de nedenfor nævnte fag svarende til angivelsen af ECTS-point. Fagområder Antal ECTS Antal ECTS Sundhedsvidenskabelige fag i alt 63 Mad og måltider 5 Diætetik, kostplanlægning og vurdering* 7 Naturvidenskabelige fag i alt 63 Ernæring* 10 Anatomi og fysiologi 5 Biokemi 5 Fødevareteknologi 5 Humanistiske fag i alt 42 Pædagogik 5 Psykologi 5 Videnskabsteori og metode 5 Samfundsvidenskabelige fag i alt 42 Sociologi 5 Ledelse og organisation** 5 Videnskabsteori og metode 5 I alt 210 *primært studieretningen Sundhedsfremme og diætetik **primært studieretningen Fødevarer og ledelse 3.0 Uddannelsens semestre Ernæring og sundhedsuddannelsen er opbygget af syv semestre á 30 ECTS, som den studerende skal gennemføre, for at kunne betegne sig professionsbachelor i ernæring og sundhed. Uddannelsens første to semestre udgør basisdelen. Derefter vælger den studerende mellem de to studieretninger Fødevarer og Ledelse eller Sundhedsfremme og Diætetik. 3.1 Basisdel Ernæring og sundhedsuddannelsens basisdel giver den studerende kompetence til at reflektere over maden og måltidets betydning for sundhed og det gode liv gennem viden om ernæringsfysiologi og fødevarehåndtering samt viden om målgrupper og formidling Basisdel - Første semester: Mad og sundhed i husholdningen Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS), og trækker på tema 1: Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse og tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse. 14

15 Indhold Semestret er opbygget med henblik på at kvalificere den studerende inden for professionens grundlæggende videns- og praksisområder. Omdrejningspunktet i undervisningen og i den studerendes arbejde er at tilegne sig professionsfaglige kompetencer inden for særligt det ernæringsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og fødevarevidenskabelige område. Undervisningens indhold vægtes således, at den studerende kvalificeres til at analysere og vurdere kvaliteten af måltidssammensætning og fødevareforbrug i små husholdninger og mindre enheder, samt er i stand til at identificere professionsrelevante problemstillinger i dette arbejde under hensyntagen til kommunikative og formidlingsmæssige forhold. Den studerende arbejder med ernæringsfysiologi, kostvaner og anbefalinger, forbrugeradfærd, mad- og måltidskultur samt livsstil og levevilkårs betydning for sundhed. Den studerende arbejder endvidere med fødevarekvalitet, bæredygtighed, ressourceforbrug, fødevarelovgivning, sensorik, hygiejne og tilberedningsmetodik. Den studerendes erfaringer og praktiske færdigheder styrkes løbende i en række øvelser, hvor der undervises, trænes og øves i køkken- og laboratoriefaglokaler Læringsudbytte Efter semestret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for og reflektere over sammenhængen mellem kost og fysiologiske ændringer gennem livet 2. Redegøre for basal ernæringsfysiologi 3. Redegøre for og reflektere over sammenhængen mellem madkultur, levevilkår, sundhed og samfund 4. Redegøre for og reflektere over fødevarekvalitet i et sundhedsmæssigt, forbrugerpolitisk og miljømæssigt perspektiv 5. Analysere og reflektere over husholdningers hverdagsliv i et professionsfagligt perspektiv med særligt fokus på fødevarer og forbrug Færdigheder 1. Formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppeog strukturelt niveau i relation til mad og ernæring 2. Inddrage relevante forsknings- og udviklingsbaserede resultater fra professionsområdet 3. Vurdere familier og små husholdningers forbrug i forhold til ernæring, fødevarehåndtering, bæredygtighed og madkultur Kompetencer 1. Identificere egne læringsbehov 2. Identificere professionsfaglige problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag 3. Anbefale ændringer og selvstændigt indgå i kommunikation med borgeren med særligt fokus på ernæring, fødevarehåndtering, bæredygtighed og madkultur Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til første semesters prøver: Den studerende skal have opfyldt semestrets forudsætningskrav. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og tre skriftlige afleveringer. 15

16 Ved manglende opfyldelse af de enkelte forudsætningskrav, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål Basisdel - Andet semester: Mad og sundhed i professionelle måltider Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt forløb (3 ECTS). Semestret trækker på tema 1: Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse, tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse samt tema 3: Metode og formidling Indhold Semestret er opbygget med henblik på at kvalificere den studerende inden for professionens grundlæggende viden- og praksisområder. Omdrejningspunktet i undervisningen og i den studerendes arbejde vil være at tilegne sig professionsfaglige kompetencer inden for særligt det ernæringsvidenskabelige, human- og samfundsvidenskabelige samt det fødevarevidenskabelige område. Undervisningens indhold vægtes således, at den studerende kvalificeres til at analysere og vurdere kvaliteten af måltidssammensætning og fødevareforbrug i professionelle måltidsproduktioner samt identificere professionsrelevante problemstillinger i dette arbejde. Den studerende arbejder med tendenser og innovation inden for fødevare- og måltidskoncepter, målgruppeanalyse og formidling, ledelses- og organisationsteori, lovgivning og standarder, emballage, ressourceforbrug og bæredygtighed, mikrobiologi og fødevaresikkerhed, sensorisk og kulinarisk kvalitet samt praktiske og teoretiske kompetencer inden for tilberedningsmetodik i større måltidproduktioner. Derudover arbejdes der på semestret med sundhedsfremme og forebyggelse, herunder kostberegninger, ernæringsfysiologi, fysisk aktivitet og sygdomslære samt psykologisk og pædagogisk teori, læringsteori, kulturforståelse og fagdidaktik i relation til mad og måltider. Der inddrages løbende et tværprofessionelt perspektiv. Den studerendes erfaringer og praktiske færdigheder styrkes løbende i en række øvelser, hvor der undervises, trænes og øves i køkken- og laboratoriefaglokaler. Den studerende opnår professionsfaglig og tværprofessionel forståelse gennem mødet med kommende, potentielle samarbejdspartnere i branche- og professionsfeltet Læringsudbytte Efter semestret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Beskrive og reflektere over aktuelle udviklingstendenser i fødevare-og måltidskoncepter 2. Beskrive og forklare processer, udvikling, planlægning, ledelse og gennemførelse af opgaver inden for måltidsproduktion og formidling 3. Redegøre og forklare psykologisk og pædagogisk teori samt beskrive målgrupper og reflektere over forskellige lærings- og formidlingsformer med særligt henblik på mad og måltider 4. Beskrive og reflektere over forebyggende og sundhedsfremmende interventioner, der øger borgerens mulighed for at mestre det sunde hverdagsliv 5. Beskrive og reflektere over egen professionsudøvelse og mulige professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, samfundsmæssigt og sundhedspolitisk perspektiv 16

17 Færdigheder 1. Observere og analysere måltidspraksis i relation til specifikke målgrupper og reflektere over og begrunde udvikling af sunde måltidskoncepter 2. Begrunde sundhedsfremmende indsatser til specifikke målgrupper 3. Opøve og udvikle egne færdigheder i forhold til måltidsproduktion i praksis 4. Begrunde og anvende metoder og standarder for hygiejnestyring og kvalitetssikring 5. Identificere faglige og praksisnære problemstillinger og anbefale løsninger til forskellige målgrupper i relation til mad, måltider og køkkenpraksis 6. Formidle faglige og praksisnære problemstillinger til forskellige målgrupper Kompetencer 1. Diskutere og argumentere for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til specifikke målgrupper med særlig fokus på mad og måltider 2. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere måltidsproduktion til mange under hensyntagen til ernæring, sundhed, kvalitet og bæredygtighed 3. Udvikle, begrunde og gennemføre formidlingsindsatser til specifikke målgrupper på baggrund af didaktiske overvejeler og identifikation af målgruppens læringsbehov 4. Vurdere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i et organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv 5. Vurdere professionsfaglige problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til andet semesters prøve: Den studerende skal have opfyldt semestrets forudsætningskrav. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt den i semesterbeskrivelsen fastsatte ene mundtlige præsentation samt fire skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte forudsætningskrav, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. 3.2 Studieretning - Fødevarer og Ledelse Studieretningen Fødevarer og Ledelse giver den studerende kompetencer til at arbejde innovativt og udviklingsorienteret med sunde, sikre og bæredygtige måltider og fødevareprodukter i et produktions- og ledelsesperspektiv Fødevarer og Ledelse - Tredje Semester: Sunde måltider produkter, koncepter og metoder Semestret udgøres af et teoretisk element (20 ECTS) og et praktisk element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse, tema 3: Metode og formidling, tema 4a: Organisation, ledelse og produktion Indhold Semestret introducerer den studerende til studieretningen med udgangspunkt i udvikling af fødevarekoncepter og -produkter. Den studerende introduceres til og arbejder aktivt med videnskabsteori og metode som grundlag for udvikling af sunde og bæredygtige produkter og fødevarekoncepter. Den studerende opnår færdighed i at arbejde med fødevareprodukter og koncepter på baggrund af viden om marked og madkultur, forbrug, lovgivning, økonomi, fødevarekemi, sensorisk og kulinarisk kvalitet, fødevarehygiejne, fødevare- og emballageteknologi, servicedesign samt ernæring og bæredygtighed. Den studerende opnår undervejs viden om og færdigheder inden for søgning og anvendelse af primærlitteratur, viden om centrale videnskabsteoretiske positioner samt viden om og færdigheder inden for kvantitative og kvalitative metoder (statistik, interviews, deltagerobservation mm.), der anvendes i analyse af marked og produkter samt i produktudvikling. 17

18 Målsætningen er, at den studerende opnår kompetence til at arbejde systematisk og refleksivt med analyse, udvikling og kvalitetssikring af produkter og koncepter inden for fødevarer og måltider under hensyntagen til studieretningens og professionens etik Læringsudbytte Efter semestret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for processer vedrørende fødevarer og fødevareforarbejdning, funktionel fødevarekvalitet, hygiejne og sensorik i relation til produktudvikling og fødevarekoncepter 2. Analysere produkter, fødevarekoncepter og servicedesign i relation til målgrupper, madkultur og æstetik 3. Redegøre for sundhedsmæssige kvaliteter af fødevarekoncepter og produkter, herunder ernærings- og miljømæssige forhold 4. Redegøre for og reflektere over grundlæggende videnskabsteori og forskningsmetode samt videnskabsteoretiske og metodiske problematikker i forbindelse med produkter og koncepter 5. Redegøre for enkle økonomiske problemstillinger i forbindelse med produkt- og konceptudvikling 6. Redegøre for relevant lovgrundlag og faglige standarder i forhold til produkt og konceptudvikling 7. Reflektere over etiske problemstillinger i relation til professionsfeltet 8. beskrive, analysere og forklare processer, udvikling, planlægning, ledelse og gennemførelse af opgaver inden for professionsfeltet 9. beskrive og reflektere over organisatoriske forhold, virksomhedskultur, interessenter og målgrupper, branchespecifikke forhold og lovgivningsmæssige rammer 10. reflektere over måltids-, fødevare- eller servicekoncepter i relation til kvalitet, hygiejne, lovgivning, sundhed, økonomi eller miljø ud fra professionens praksisfelt Færdigheder 1. Demonstrere færdighed i kvalitetssikring af fødevareprodukter med fokus på ernæringsmæssig, hygiejnisk, sensorisk og miljømæssig kvalitet 2. Begrunde valg og design af fødevareprodukter og koncepter under inddragelse af æstetik, servicedesign og målgruppeanalyser 3. Begrunde og reflektere over fødevarekemiske forhold af betydning i produktudviklingsprocessen 4. Anvende enkle økonomiske redskaber i relation til fødevareprodukter og koncepter 5. Indsamle og analysere egen empiri baseret på kvantitative og kvalitative metoder og sætte det i relation til videnskabsteoretiske positioner 6. Inddrage forsknings- og udviklingsbaseret viden i produkt- og konceptudvikling 7. Begrunde etiske overvejelser i relation til professionsfeltet med udgangspunkt i produkter og koncepter 8. udvælge og anvende relevante teorier og undersøgelser samt mestre professionens metoder og redskaber 9. reflektere over praksisnære og teoretiske problemstillinger og formidle professionsfaglig viden 10. samarbejde tværprofessionelt 11. reflektere over professionens praksis og egne læringsbehov Kompetencer 1. Udvikle fødevareprodukter og koncepter på et analytisk, metodisk og videnskabsteoretisk reflekteret grundlag 2. Udarbejde, dokumentere og evaluere processer i relation til produkter og koncepter 18

19 3. Designe enkle kvantitative og kvalitative undersøgelser og anvende disse i produktog konceptudvikling 4. Reflektere over videnskabsteoretiske positioner og etik i relation til professionen 5. Identificere væsentlige kvalitetssikringsproblematikker og varetage kvalitetssikring i forbindelse med fødevareprodukter 6. Identificere og vurdere relevante undersøgelser og viden i relation til udvikling af fødevareprodukter og -koncepter under inddragelse af forskellige fagtraditioner og viden om branchemæssige forhold 7. håndtere enkle ledelsesopgaver i praksis og identificere egne læringsbehov 8. analysere, vurdere og anbefale optimering af processer i relation til professionsspecifikke problemstillinger 9. indgå i professionens daglige virke og kollegiale samarbejde Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til tredje semesters prøve: Den studerende skal have opfyldt semestrets forudsætningskrav. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte forudsætningskrav, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål Fødevarer og Ledelse - Fjerde Semester: Sunde måltider organisering, produktion og ledelse Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt (7 ECTS) og et valgfrit element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse og tema 4a: Organisation, ledelse og produktion Indhold Semestret kvalificerer den studerende til at arbejde professionelt med alle det sunde og bæredygtige måltids aspekter fra organisation til produktion, kvalitetsstyring og værtskab. Den studerende skal arbejde med måltidsproduktion til forskellige målgrupper under inddragelse af viden om måltider i æstetisk og kulturelt perspektiv, produktionsmetoder, produktionshygiejne, kvalitetsstyring, materialer, organisation, lovgivning, økonomi, ledelse, personaleforhold og arbejdsmiljø samt bæredygtighed og ernæring. Den studerende opnår forståelse for og færdigheder i tværprofessionelt samarbejde samt kommunikation og formidling i relation til professionelle måltider, samt forståelse for forskellige brancher og arenaer inden for professionsfeltet i relation til produktion og organisering af måltider. Målsætningen er samlet set, at den studerende får kompetencer til at arbejde systematisk og refleksivt med organisering, kvalitetssikring og produktion af professionelle måltider i offentlige og private virksomheder samt mad- og måltidsevents med fokus på sundhed, ressourcer og bæredygtighed Læringsudbytte Efter semestret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for og reflektere over ernæringsmæssig, teknologisk, kulinarisk og miljømæssig kvalitet i forbindelse med mad og måltidsproduktion 2. Redegøre for processer i forbindelse med planlægning og organisering af opgaver inden for mad- og måltidsproduktion 3. Redegøre for grundlæggende produktionshygiejne i forbindelse med professionelle måltider 4. Redegøre for produktionsmetoder og udstyr i professionelle måltider 19

20 5. Redegøre for arbejdsmiljø, økonomi og bæredygtighed i professionelle måltider 6. Inddrage viden om målgrupper, mad- og måltidskultur, service og værtskab i analyse af professionelle måltider 7. Redegøre for branchespecifikke forhold samt organisatoriske, ledelsesmæssige og kommunikative problematikker i forbindelse med mad og måltidsproduktion 8. Redegøre for lovgivning og kvalitetsstandarder samt serviceaftaler i relation til professionelle måltider 9. Reflektere over tværprofessionelt samarbejde Færdigheder 1. Udvælge og begrunde processer i måltidsproduktion under hensyntagen til kulinarisk-, miljømæssig og ernæringsmæssig kvalitet samt økonomi, bæredygtighed og fødevaresikkerhed. 2. Anvende kvalitetsstyringsredskaber i relation til professionelle måltider 3. Vurdere og anvende produktionsudstyr produktionsmetoder i professionel måltidsproduktion 4. Inddrage lovgivning, politik og kvalitetsstandarder i professionel måltidsproduktion 5. Analysere og vurdere måltidskvalitet i æstetisk, kulturelt og socialt perspektiv 6. Vurdere og planlægge måltider i relation til brancher, sektorer og målgrupper 7. Analysere kommunikationsprocesser i relation til professionelle måltider 8. Samarbejde tværprofessionelt 9. Anvende informations- og kommunikationsteknologi i relation til professionelle måltider Kompetencer 1. Vurdere og anbefale processer i måltidsproduktion med fokus på høj kulinarisk-, ernæringsmæssig- og miljømæssig kvalitet samt fødevaresikkerhed og økonomi 2. Identificere udfordringer i og udvikle professionelle måltider med henblik på målgrupper, æstetik, kultur under hensyn til branchespecifikke forhold 3. Vurdere og anbefale enkle ledelsesredskaber i styring af professionelle måltider. 4. Påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 5. Udvikle servicedesign, måltidsværtskab og formidlingsaktiviteter i forbindelse med professionelle måltider 6. Udføre enkle kommunikationsopgaver i relation til professionelle måltider 7. Arbejde kritisk refleksivt og målfokuseret i mono- og tværprofessionel kontekst 8. Anvende og vurdere professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi i relation til professionelle måltider Forudsætning for at gå til prøve Den studerende skal have opfyldt semestrets forudsætningskrav. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte forudsætningskrav skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål Fødevarer og Ledelse - Femte Semester: Bæredygtig sundhed: projektledelse og innovation. Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 5a: Ledelse, organisation og formidling i praksis Indhold Semestret har styring og innovation af projekter og koncepter inden for måltider, fødevarer og sundhed som omdrejningspunkt. Den studerende skal arbejde problemorienteret 20

21 og selvstændigt med professionsrelevante projekter og cases understøttet af teori, metoder og redskaber inden for projektledelse, projektstyring, innovation, økonomi, kommunikation og formidling. Den studerende skal have viden om- og forholde sig refleksivt til brancher og sektorer inden for professionsfeltet i relation til lovgivning, økonomi og kultur i lyset af uddannelsens og professionens værdier og etik. Formålet er, at den studerende demonstrerer kompetence til at arbejde innovativt med projekter, økonomi, kommunikation og formidling i relation til udfordringer inden for professionsfeltet under inddragelse af værdimæssige faktorer som eksempelvis sundhed og bæredygtighed. I det tværprofessionelle forløb skal den studerende arbejde med udfordringer inden for tværprofessionelt samarbejde under inddragelse af organisatoriske, professionsspecifikke og etiske forhold. Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer Læringsudbytte Efter semestret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for væsentlige projektstyrings- og innovationsteorier og metoder i relation til professionsfeltet 2. Forklare processer i et projektforløb under inddragelse af teori om projektledelse og innovation 3. Redegøre for konceptudvikling, innovation og projektledelse i relation til målgrupper og sektorer i professionsfeltet 4. Redegøre for kvalitetssikringsstandarder og procedurer i professionsfeltet i relation til konkrete projekter 5. Demonstrere viden om økonomistyring, budgetter og kalkulation i relation til professionsfeltet 6. Forklare og reflektere over relevante branchespecifikke forhold samt politiske og lovgivningsmæssige rammer 7. Inddrage kommunikations- og formidlingsteori som del af professionsorienterede projekter 8. Reflektere over konkrete projektforløb i relation til professionens værdier og etik 9. Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 10. Reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar i samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge 11. Reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer 12. Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere dem til en koordineret indsats Færdigheder 1. Arbejde innovativt og entreprenant med fødevare-, mad og måltidskoncepter 2. Anvende teoretisk viden i praksis inden for udvikling, planlægning og ledelse af projekter 3. Anvende, vurdere og begrunde metoder og standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 4. Anvende økonomistyringsværktøjer i professionsrelevante projekter 5. Forståelse for lovgivningsmæssige rammer og branchespecifikke forhold i professionsrelevante projekter 6. Anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi 7. Anvende formidlings- og kommunikationsteori i relation til professionsrelevante projekter 21

22 8. Reflektere og indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde under hensyntagen til den enkelte borger/patient 9. Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende 10. Vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer 1. Identificere professionsrelevante problemstillinger og udvikle innovative projekter under hensyn til uddannelsen og professionens værdier og etik 2. Identificere og anbefale relevante dokumentations-, evaluerings- og styringsredskaber i relation til professionsbaserede projekter 3. Vurdere og håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag 4. Identificere og anbefale professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst 5. Selvstændigt håndtere og udvikle formidlingsaktiviteter i forbindelse med professionsrelevante problemstillinger og projekter 6. Arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret i faglig såvel som i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst 7. Selvstændigt agere inden for organisatoriske sammenhænge, herunder sundhedsvæsenet 8. Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar 9. Arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret i faglig såvel som i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst Forudsætning for at gå til prøve Den studerende skal have opfyldt semestrets forudsætningskrav. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte forudsætningskrav, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. Forudsætninger for at gå til den tværprofessionelle prøve i semestret afhænger af det enkelte tværprofessionelle temaforløb og er beskrevet i rammerne for dette Fødevarer og Ledelse - Sjette Semester: Ledelse, kommunikation, formidling og organisation Semestret udgøres af et praktisk element (10 ECTS) og et teoretisk element (20 ECTS) som indeholder et valgfrit element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 6a: Ledelse og profession Indhold På semestret foretager den studerende en selvvalgt specialisering i form af valgfrit element og praktisk element. Herefter følger et teoretisk element med ledelse, kommunikation og formidling som omdrejningspunkt. På baggrund af erfaringer fra praktikophold skal den studerende i det teoretiske forløb arbejde med ledelsesmæssige problematikker inden for professionsfeltet. Den studerende udvikler organisationsforståelse og identificerer og vurderer forskellige ledelsesstrategier i forhold til professionsfeltets arbejdsområder som eksempelvis kvalitetsledelse, forandringsledelse, sundhedsledelse, arbejdsmiljø- og miljøledelse. Den studerende opnår forståelse for situationsbestemt ledelse og forskellige ledelsesstile samt forskellige kommunikationsstrategier. Med fokus på menneskesyn og etik samt personlig ledelse og kommunikation skal den studerende reflektere over egne 22