UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen"

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen Gældende fra 1. september 2016

2 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Uddannelsens omfang og overordnede indhold Temaer Fag Sundhedsvidenskabelige fag 155 ECTS Naturvidenskabelige fag 25 ECTS Humanistiske fag 15 ECTS Samfundsvidenskabelige fag 15 ECTS Uddannelsens tilrettelæggelse og forløb Uddannelsens fællesdel Uddannelsens samlede forløb Uddannelsens 7 semestre semester semester semester semester semester semester semester Uddannelsens valgfrie elementer Omfang og placering af valgfrie elementer Bedømmelse Uddannelsens tværprofessionelle elementer Omfang og placering af tværprofessionelle elementer De tværprofessionelle elementers indhold Bedømmelse Bachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Studieaktivitetsmodellen som overordnet ramme Supplerende om undervisnings- og arbejdsformer Dialog og projektorganiseret undervisning Blended learning Simulationsundervisning Innovative arbejdsformer Feedback... 31

3 10. Differentiering af uddannelsen og undervisningen Generelt om differentiering af undervisning på indhold og metode Støtte til studerende med særlige udfordringer Talentforløb Den kliniske del af uddannelsen Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske uddannelsessteder Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Kliniske studieplaner Prøver Generelt om prøver Oversigt over prøver i uddannelsen Merit og overflytning Merit Overflytning Krav til skriftlige opgaver Deltagelsespligt, herunder mødepligt og studieaktivitet Deltagelsespligt, at være studieaktiv på sundhedsuddannelserne Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den teoretiske del af uddannelsen Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den kliniske del af uddannelsen Studieaktivitet Internationalisering med indblik og udsyn Internationalization at Home (IaH) Internationalization abroad Adgang til uddannelsen Uddannelsens dispensationsret Forvaltningsretten Ikrafttrædelse og overgangsordninger Hjemmel Bilag Bilag 1 Nationale aftaler om uddannelsens fællesdel Bilag 2 Mål for læringsudbyttet ved uddannelsens afslutning Bilag 3 Samlet oversigt over omfanget og fordelingen af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer, temaer, fagområder og fag... 51

4 22.4 Bilag 4 Uddannelsens samlede forløb... 52

5 1. Studieordningens grundlag og indhold Studieordningen for Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Lillebælt er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 804/2016, EU-direktiv 2005/367/EF og 2013/55/EU, og Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr. 1047/2016 og Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed BEK nr. 877/2011. Studieordningen er udarbejdet med afsæt i nationale fællesaftaler vedrørende uddannelsens første to år, som er beskrevet i bilag 1. Studieordningen har desuden hjemmel i bekendtgørelserne om adgang til uddannelser, prøver og eksamen, karaktergivning, specialpædagogisk støtte, og talentinitiativer. Der er henvisninger til alle bekendtgørelserne i afsnit 21 Hjemmel. Endelig er studieordningen udarbejdet med henblik på realisering University College Lillebælts overordnede mål for uddannelse af de mest eftertragtede professionsbachelorer, herunder sygeplejersker, i Strategi 2020 af august Studieordningen tjener to formål. For det første er Studieordningen det juridiske styringsdokument for uddannelsen, som definerer rammen for tilrettelæggelse af det samlede uddannelsesforløb ved University College Lillebælt. For det andet informerer Studieordningen studerende, samarbejdspartnere og andre interessenter om uddannelsens overordnede indhold og struktur, samt de muligheder og forpligtelser der er forbundet med at gennemføre uddannelsen ved University College Lillebælt. Studieordningen er udarbejdet i et projektorganiseret samarbejde mellem Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Lillebælt, repræsentanter for de studerende og repræsentanter fra de faglige miljøer og de praksisområder, som har interesse i uddannelsen. Styregruppen for arbejdet har været Uddannelsesudvalget ved Sygeplejerskeuddannelsen i UCL. 2. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er ifølge BEK nr. 804/2016 at kvalificere den studerende til, efter endt uddannelse, selvstændigt at udføre sygepleje for og med patient og borger i alle aldre. Den uddannede skal selvstændigt kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygepleje og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje og omsorg samt sundhedsfremme og forebyggelse. Den uddannede skal selvstændigt kunne varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient, borger og pårørende om sygepleje samt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau såvel nationalt som internationalt. Den uddannede skal kunne forvalte sygeplejefagets og professionens værdier, teorier, begreber og metoder og integrere viden fra sundheds-, natur- og samfundsvidenskab samt humaniora og opnå kompetence til at kunne deltage i 5

6 forsknings- og udviklingsarbejde. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Ved uddannelsens afslutning har den studerende viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i bilag 2. Ifølge University College Lillebælts strategi er formålet at kvalificere den studerende til, efter endt uddannelse, at være tværprofessionelle og borgerrettede i løsning af opgaven, dygtige til borgerinvolvering og policyforståelse, gode iværksættere og innovatorer, stærke i anvendelsen af teknologi, gode til at skabe ny viden, der kan bruges, samt gode til at levere værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser 3. Uddannelsens omfang og overordnede indhold Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, som varer 3 1/2 år svarende til 210 ECTS ECTS-point er den værdi, der tillægges uddannelsesenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats, der kræves fra den studerendes side. 60 ECTS er værdimålet for et års fuldtidsstudie, dvs. et års arbejdsindsats i et fuldtidsstudie. Uddannelsen omfatter teoretisk uddannelse svarende til 120 ECTS og praktik (klinisk uddannelse) svarende til 90 ECTS. Heri indgår 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTSpoint tværprofessionelle elementer, og et bachelorprojekt på 20 ECTS-point, heraf 5 ECTSpoint praktik (klinisk uddannelse). I Bekendtgørelsen om sygeplejerskeuddannelsen af er praktik og klinisk uddannelse omtalt som synonymer. I nærværende studieordning anvendes begreberne klinisk uddannelse, klinisk undervisning og klinisk vejledning, samt betegnelsen klinisk vejleder. 3.1 Temaer Gennem uddannelsen arbejdes der med følgende 7 temaer, som tilsammen har et omfang på 210 ECTS. De er nærmere beskrevet i afsnit 5 Uddannelsens 7 semestre Sygepleje - observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Sygepleje - situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb Selvstændig professionsudøvelse mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 6

7 3.2 Fag Det faglige grundlag for uddannelsen er baseret på sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige, humanistiske, og samfundsvidenskabelige fag Sundhedsvidenskabelige fag 155 ECTS De sundhedsvidenskabelige fag omfatter fagene Sygepleje, Sygdomslære, Farmakologi, Forskningsmetodologi, Folkesundhed, Ernæringslære, Ergonomi, Sundhedspædagogik. Fagene bidrager til udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at udføre sygepleje for og med patient og borger i alle aldre på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Fagene bidrager i øvrigt til, at den studerende kan varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient, borger og pårørende i alle dele af sundhedsvæsenet både tværprofessionelt og tværsektorielt. Fagene bidrager til, at den studerende udvikler kompetence til selvstændigt at varetage sygepleje i såvel stabile og komplekse som akutte og kritiske patient og borgerforløb. Fagene bidrager i øvrigt til, at den studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygepleje og intervenere patient- og brugerinvolverende samt omsorgsfuldt med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis. Fagene bidrager endvidere til, at den studerende udvikler kompetence til at forvalte sygeplejefagets og professionens værdier, teorier, begreber og metoder og integrere viden, færdigheder og kompetencer fra uddannelsens fag såvel sundhedsvidenskabelige som naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. De sundhedsvidenskabelige fag indeholder teoretisk og klinisk undervisning indenfor almen medicin og medicinske specialer, almen kirurgi og kirurgiske specialer, barnepleje og pædiatri, barselshygiejne og pleje af moder og barn, mentalhygiejne og psykiatri, geriatrisk pleje og geriatri samt hjemmepleje jf. EU-direktivet Naturvidenskabelige fag 25 ECTS De naturvidenskabelige fag omfatter fagene Anatomi, fysiologi og biokemi, Mikrobiologi. Fagene bidrager til udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til at reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi og til systematisk at integrere viden fra de naturvidenskabelige fags teori og metode til at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Fagene bidrager desuden til, at den studerende kan varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Humanistiske fag 15 ECTS De humanistiske fag omfatter fagene Pædagogik, Kommunikation og psykologi, Etik, Filosofi og religion. Fagene bidrager til udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til at varetage situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer med respekt for menneskers forskellige værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. 7

8 Fagene bidrager desuden til, at den studerende udvikler kompetence til at indgå empatisk og etisk i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relationer. Desuden at varetage målrettede pædagogiske og kommunikative interventioner i direkte og digitale kontekst samt at informere, vejlede, undervise patienter og borgere, pårørende, fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Fagene bidrager i øvrigt til, at den studerende kan varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient, borger og pårørende i alle dele af sundhedsvæsenet både tværprofessionelt og tværsektorielt. Fagene bidrager endvidere til, at den studerende udvikler kompetence til etisk refleksion Samfundsvidenskabelige fag 15 ECTS De samfundsvidenskabelige fag omfatter fagene Organisation/ledelse og jura, Sociologi. Fagene bidrager til udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt i patientens/borgerens hjem. Fagene bidrager desuden til, at den studerende udvikler kompetence til at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Fagene bidrager endvidere til udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til at håndtere organisering, ledelse, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det hele sundhedsvæsen. Fagene bidrager i øvrigt til, at den studerende kan håndtere selvstændig professionsudøvelse på baggrund af gældende lovgivning indenfor professionen og i sundhedsvæsenet samt kan påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Fagene bidrager til en forståelse af samfundets og sundhedsvæsenets organiserings indflydelse på sygeplejen. 4. Uddannelsens tilrettelæggelse og forløb Uddannelsen er tilrettelagt som 7 fortløbende semestre, der udgør et samlet uddannelsesforløb. Et semester udgør et afgrænset, afsluttet uddannelseselement á 30 ECTS. Et semester strækker sig fra september til februar henholdsvis februar til juli. For hvert semester er det fastlagt, hvilke teoretiske og kliniske elementer og hvilke temaer og fag der skal indgå med henblik på, at de studerende kan opnå et nærmere defineret læringsudbytte, som skal dokumenteres ved prøve. En samlet oversigt over omfanget og fordelingen af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer, temaer og fag fremgår af bilag Uddannelsens fællesdel De første to år af uddannelsen er tilrettelagt efter fælles aftale mellem professionshøjskolerne i Danmark, som også udbyder sygeplejerskeuddannelsen. De første to år af uddannelsen kaldes derfor Fællesdelen. 8

9 Aftalen gælder målene for læringsudbyttet efter de to år, samt omfanget af teori og klinik/praktik, temaerne, fordelingen og omfanget af fag, og antallet af intern og eksterne prøver, der skal indgå og gennemføres i løbet af uddannelsens første fire semestre. Aftalens detaljer fremgår af bilag Uddannelsens samlede forløb Gennem uddannelsesforløbet veksles der mellem teoretiske og kliniske undervisningsforløb med en tæt sammenhæng mellem hinanden. Uddannelsens samlede forløb, arbejdet med uddannelsens temaer og fordelingen af den teoretiske og kliniske del af uddannelsen over kalenderåret fremgår af bilag Uddannelsens 7 semestre I dette afsnit af studieordningen er de 7 semestres temaer og fag beskrevet, ligesom det fremgår, hvilke mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer de studerende skal opnå og prøves i på det pågældende semester. Beskrivelsen er holdt på et overordnet niveau. Der findes mere detaljerede semesterbeskrivelser på De detaljerede semesterbeskrivelser indeholder oplysninger om semestrets tema, mål for læringsudbytte, de teoretiske, kliniske, tværprofessionelle og valgfrie elementer, fag og indholdskomponenter på semestret, studieaktiviteterne, samt detaljerede beskrivelser af semesterprøven (-erne). Studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven(- erne) fremgår også af semesterbeskrivelsen. Semesterbeskrivelserne evalueres, revideres og publiceres løbende med angivelse af, hvilke hold af studerende de gælder for. Endelig udarbejder underviserne (i teoretisk og klinisk uddannelse) detaljerede studieplaner for konkrete undervisningsforløb, som publiceres på uddannelsens interne kommunikationsplatform forud for undervisningen semester Tema Sygepleje - observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere, sygeplejeinterventioner i samspil med patienter/borgere. Genstandsområde Semestrets overordnede tema Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semesterets kliniske del. Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje til sundhedstruede voksne grundlæggende sygeplejesituationer og udvalgte fænomener. 9

10 Mål for læringsudbytte Viden har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient og borger har viden om og kan reflektere over viden om individuelle forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har viden om sundhedsvæsenets organisering og ansvarsfordeling i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde har viden om sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje har viden om og kan reflektere over, hvad det vil sige at være patient har viden om og kan forklare den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Færdigheder anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden på udvalgte patientsituationer til systematisk at observere, vurdere, evaluere og justere sygepleje på individniveau anvende udvalgte sygeplejefaglige interventioner i stabile pleje- og behandlingsforløb kan beskrive medicinhåndtering beskrive elementer i vejledning af patient og borger beskrive situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis anvende teknologier i planlægning og udførelse af pleje og omsorg kan anvende udvalgt professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi samt velfærdsteknologi relateret til observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til at vurdere patienter/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge kan anvende forskellige studiemetoder i tilrettelæggelse af egen læring samt herunder indgå i forpligtende samarbejde med andre Kompetencer beskrive professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst beskrive kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge forstå og identificere egne læreprocesser og udviklingsbehov 10

11 Fag og ECTS Fag og ETCS Teoretisk uddannelse Klinisk uddannelse Sundhedsvidenskabelige fag 14 3 Sygepleje 10 1 Sygdomslære 0 1 Farmakologi 1 0 Forskningsmetodologi 2 0 Ergonomi 1 1 Naturvidenskabelige fag 10 2 Anatomi, fysiologi og biokemi 8 1 Mikrobiologi 2 1 Humanistiske fag 0 0 Samfundsvidenskabelige fag 1 0 Organisation, ledelse og jura 1 0 I alt 25 5 Bedømmelse Intern teoretisk prøve med karaktergivning efter 7-trins-skalaen. Prøven dækker semesteret mål for læringsudbytter svarende til 30 ECTS. Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå af semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Temaet retter sig mod klinisk beslutningstagen inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patienten/borgeren og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Genstandsområde 11

12 Semestret overordnede tema Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semesterets kliniske del. Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje til ældre, kronisk syge i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb med fokus på klinisk beslutningstagen. Sygepleje til ældre og/eller kronisk syge vil være muligt at studere i den kliniske del på indeværende semester og/eller øvrige semestre. Mål for læringsudbytte Viden har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi samt har viden om farmakologi relateret til patienter og borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at opstille mål, kommunikere, intervenere, evaluere og justere sygepleje til patienter og borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb har viden om og kan reflektere over viden om individuelle og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge kan forstå og reflektere over viden om målrettede kommunikative interventioner med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed har viden om klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i patientens/borgerens hjem har viden om sundhedsvæsenets organisering og ansvarsfordeling i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde og etiske ansvar har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder relateret til individniveau har viden om forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje og behandling har viden om og kan forstå borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde har viden om kommunikationsteorier og - metoder og kan analysere den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Færdigheder anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, vurdere, prioritere, evaluere og justere sygepleje på individniveau anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb kan forklare medicinhåndtering anvende elementer af vejledning af patient og borger anvende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb anvende teknologier i udførelse af pleje og omsorg og behandling kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semesterets tema Kompetencer 12

13 anvende professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst integrere kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til klinisk beslutningstagen udvise ansvarlighed ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Fag og ECTS Teoretisk uddannelse Klinisk uddannelse Sundhedsvidenskabelige fag Sygepleje 5 7 Sygdomslære 2 2 Farmakologi 1 1 Forskningsmetodologi 1 1 Ernæringslære 2 1 Naturvidenskabelige fag 2 2 Anatomi, fysiologi og biokemi 1 1 Mikrobiologi 1 1 Humanistiske fag 2 0 Kommunikation 1 0 Etik, filosofi og religion 1 0 Samfundsvidenskabelige fag 0 1 Organisation, ledelse og jura 0 1 I alt Bedømmelse Ekstern teoretisk prøve med karaktergivning efter 7-trins-skalaen. Prøven dækker semesteret mål for læringsudbytter svarende til 30 ECTS. Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå at semester- og prøvebeskrivelsen. 13

14 semester Tema Sygepleje klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Genstandsområde Semestret overordnede tema Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semesterets kliniske del. Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod børn, unge, psykisk syge, udsatte grupper og deres familie med fokus på klinisk lederskab. Sygepleje til børn, unge, psykisk syge, udsatte grupper og deres familie vil være muligt at studere i den kliniske del på indeværende semester og/eller øvrige semestre. Mål for læringsudbytte Viden har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi, samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at diagnosticere, koordinere, dokumentere og lede sygepleje til patient og borger relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge kan forstå og reflektere over viden om målrettede kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed har viden om klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar, og samfundsmæssige vilkår har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder på individ- og gruppeniveau har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje, behandling og kvalitetssikring har viden om og kan forstå borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom 14

15 Færdigheder anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ- og gruppeniveau anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og/eller pallierende forløb anvende medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin anvende klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring anvende vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende anvende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge anvende teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling anvende beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til semesterets tema Kompetencer påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i konkret praksis Fag og ECTS Teoretisk uddannelse Klinisk uddannelse Sundhedsvidenskabelige fag Sygepleje 6 8 Sygdomslære 1 2 Farmakologi 2 1 Forskningsmetodologi 1 0 Folkesundhed 1 1 Ernæringslære 0 1 Naturvidenskabelige fag 1 1 Anatomi, fysiologi og biokemi 1 1 Humanistiske fag 2 0 Psykologi 1 0 Etik, filosofi og religion

16 Samfundsvidenskabelige fag 1 1 Organisation, ledelse og jura 1 1 I alt Bedømmelse Intern teoretisk prøve i medicinhåndtering med karaktergivning efter 7-trins-skalaen. Prøven dækker semesterets mål for læringsudbytte i faget Farmakologi svarende til 2 ECTS. Prøven skal være bestået inden den studerende fortsætter på tredje studieår (5. semester) Intern klinisk/teoretisk prøve med karaktergivning efter 7-trins-skalaen. Prøven dækker semesteret mål for læringsudbytter svarende til 28 ECTS Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå at semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Sygepleje Situationsbestemt kommunikation i samspil med patent og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner Genstandsområde Semestrets overordnede tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patent og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semesterets kliniske del. Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sundhedspædagogiske og kommunikative aspekter i forhold til patient og borgers livssituation. Mål for læringsudbytte Viden har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale, kulturelle, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 16

17 kan forstå og reflektere over viden om målrettede pædagogiske- og kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar, og samfundsmæssige vilkår har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder relateret til individ-, gruppe- og samfundsniveau har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation relateret til individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Færdigheder anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau anvende sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og pallierende forløb anvende klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring anvende vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende anvende situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge anvende teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling anvende og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Fag og ECTS Teoretisk uddannelse Klinisk uddannelse Sundhedsvidenskabelige fag 16 9 Sygepleje 10 5 Sygdomslære

18 Farmakologi 0 1 Forskningsmetodologi 2 0 Folkesundhed 2 1 Sundhedspædagogik 1 1 Naturvidenskabelige fag 0 0 Humanistiske fag 3 1 Pædagogik 2 0 Kommunikation 0 1 Psykologi 1 0 Samfundsvidenskabelige fag 1 0 Organisation, ledelse og jura 1 0 I alt Bedømmelse Intern teoretisk prøve med karaktergivning efter 7-trins-skalaen. Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå at semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb. Temaet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling samt sygeplejeprofessionel ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb på tværs af institutioner og organisationer i forhold til professionsmæssige, samfundsmæssige, kulturelle, økonomiske og politiske perspektiver. Fokus er at udvikle og reflektere over sygeplejeprofessionelle kompetencer i udvikling og ledelse med udgangspunkt i menneskets værdier, kultur og oplevelse af situation, vilkår og forløb. Genstandsområde Semestrets overordnede tema Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semesterets kliniske del. Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod samfundsmæssige og kulturelle aspekter og etiske dilemmaer, samt ledelse af ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb. 18

19 Mål for læringsudbytte Viden kan analysere dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje kan analysere sygeplejefaglig udvikling med innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til simple implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper kan analysere metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling har viden om og kan analysere egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen har viden om og kan analysere prioriteringer af sygeplejefaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet har viden om og kan analysere sygeplejefaglig udvikling og ledelse på baggrund af videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder anvende og vurdere klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau anvende og vurdere sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og/eller pallierende forløb anvende og vurdere medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb under hensyntagen til kvalitetssikring anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende beskrive og anvende kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis anvende teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det hele sundhedsvæsen håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle 19

20 indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet der understøtter patient og borger oplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for sygepleje integrere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling integrere pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter og tværprofessionelle samarbejdspartnere indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Fag og ECTS Teoretisk uddannelse Klinisk uddannelse Sundhedsvidenskabelige fag 16 3 Sygepleje 14 3 Sygdomslære 1 0 Forskningsmetodologi 1 0 Naturvidenskabelige fag 3 1 Anatomi, fysiologi og biokemi 3 1 Humanistiske fag 2 1 Pædagogik 1 1 Etik, filosofi og religion 1 0 Samfundsvidenskabelige fag 4 0 Organisation, ledelse og jura 2 0 Sociologi 2 0 I alt 25 5 Bedømmelse Ekstern teoretisk prøve med karaktergivning efter 7-trins-skalaen. 20

21 Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå at semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Selvstændig professionsudøvelse mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer Temaet retter sig mod selvstændig professionsudøvelse til patienter, borgere og pårørende i komplekse, akutte og kroniske pleje- og behandlingsforløb i et sammenhængende sundhedsvæsen. Fokus er at opnå kompetencer til selvstændig professionsudøvelse, herunder tværprofessionelt samarbejde, med fokus på sammenhængende patient- og borgerforløb i og på tværs af sektorer. Genstandsområde Semestrets overordnede tema Selvstændig professionsudøvelse mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer vil være vejledende for valg af kliniske undervisningssteder i semestrets kliniske del. Semesteret retter sig mod inddragelse af det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. Mål for læringsudbytte Viden kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje i konkret klinisk praksis an analysere hvordan innovation som metode har betydning for forandring af den konkrete praksis og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper kan analysere metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse har viden om og kan analysere egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i en konkret praksis i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen har viden om og kan analysere prioriteringer af professionsfaglige indsatser i en konkret praksis under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet har viden om og kan analysere på baggrund af videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis i en konkret praksis Færdigheder anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og/eller pallierende forløb 21

22 anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin i konkret praksis anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring i en konkret praksis anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende vurdere kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis i en konkret praksis anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i konkret praksis mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde i konkret praksis Kompetencer selvstændigt håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det hele sundhedsvæsen relateret til konkret praksis selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle i konkret praksis indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt i konkret praksis selvstændigt håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter i konkret praksis selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet der understøtter patient og borger oplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem i konkret praksis håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over sygepleje i konkret praksis selvstændigt håndtere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg om behandling i konkret praksis selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle i konkret praksis selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter og tværprofessionelle samarbejdspartnere i konkret praksis håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb i konkret praksis håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde i konkret praksis 22

23 Fag og ECTS Teoretisk uddannelse Klinisk uddannelse Sundhedsvidenskabelige fag 0 22 Sygepleje 0 20 Sygdomslære 0 1 Farmakologi 0 0 Forskningsmetodologi 0 1 Naturvidenskabelige fag 0 2 Anatomi, fysiologi og biokemi 0 2 Humanistiske fag 0 2 Kommunikation 0 1 Etik, filosofi og religion 0 1 Samfundsvidenskabelige fag 0 4 Organisation, ledelse og jura 0 4 I alt 0 30 Bedømmelse Intern klinisk prøve med karaktergivning efter 7-trins-skalaen. Intern klinisk prøve foregår på det kliniske uddannelsessted. Deltagelse i og godkendelse af studieaktiviteter, som er forudsætning for deltagelse i prøven, vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Såfremt der er skriftlige opgaver eller mundtlige fremlægninger, som indgår som en del af den samlede bedømmelse ved prøven, vil dette fremgå at semester- og prøvebeskrivelsen semester Tema Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Temaet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder og modeller til refleksion over patient- og borgerrettet sygepleje med afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret, patientologisk og curologisk viden Fokus er at opnå kompetencer til kritisk at undersøge en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med afsæt i sygeplejeprofessionen ved anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder. Genstandsområde Semesteret retter sig mod temaet Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. 23

24 Mål for læringsudbytte Viden kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje har viden om og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis, og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør det hele sundhedsvæsen har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og pallierende forløb anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende vurdere og formidle kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer selvstændigt håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det hele sundhedsvæsen selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation at ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle 24

25 indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt selvstændigt håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet der understøtter patient og borger oplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over sygepleje selvstændigt håndtere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg om behandling selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter og tværprofessionelle samarbejdspartnere håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Fag og ECTS Teoretisk uddannelse Klinisk uddannelse Sundhedsvidenskabelige fag 17 8 Sygepleje 16 7 Farmakologi 0 1 Forskningsmetodologi 1 0 Naturvidenskabelige fag 0 1 Anatomi, fysiologi og biokemi 0 1 Humanistiske fag 2 0 Psykologi 1 0 Etik, filosofi og religion 1 0 Samfundsvidenskabelige fag 1 1 Organisation, ledelse og jura 1 0 I alt Bedømmelse Ekstern teoretisk prøve (projektopgave med mundtligt forsvar) med karaktergivning efter 7- trins-skalaen. 25

26 Godkendelse af et valgfrit element på 7. semester svarende til 5 ECTS og et tværprofessionelt element svarende til 5 ECTS, er en forudsætning for deltagelse i den afsluttende mundtlige eksamination. 6. Uddannelsens valgfrie elementer 6.1 Omfang og placering af valgfrie elementer Uddannelsen omfatter valgfrie elementer svarende til 20 ECTS. Gennemførelse af valgfrie elementer giver mulighed for fordybelse og kvalificering inden for interessebestemte områder. De valgfrie elementer afspejler aktuelle sundhedsmæssige temaer eller problemstillinger i professionen, samfundet eller internationalt. De valgfrie elementer fordeler sig med 10 ECTS de første 2 år af uddannelsen og 10 ECTS de sidste 1½ år af uddannelsen, hvor de indgår som følger: 1. semester 0 ECTS 2. semester 0 ECTS 3. semester 0 ECTS 4. semester 10 teoretiske ECTS 5. semester 0 ECTS 6. semester 0 ECTS 7. semester 10 kliniske/teoretiske ECTS i løbet af semestrets første 6 uger Der er tilrettelagt valgfrie elementer svarende til 20 ECTS som aktiviteter i uddannelsen eller på tværs af professionsuddannelserne ved University College Lillebælt. Valgfrie elementer kan også gennemføres i andre institutioner, organisationer og virksomheder. Valgfrie elementer udbydes desuden som ekstra eller frivillige aktiviteter. For deltagelse i valgfrie elementer ud over de 20 ECTS, kan der tildeles ekstra ECTS. Se afsnittet om talentforløb/talentinitiativer. Der udvikles og udbydes løbende valgfrie elementer i uddannelsen. De bliver annonceret på forud for hvert semester. 6.2 Bedømmelse Læringsudbyttet af de valgfrie elementer bedømmes ikke særskilt, men som en integreret del af de teoretiske og kliniske prøver på semester. Godkendelse af et valgfrit element på 7. semester svarende til 10 ECTS forudsætter deltagelse og godkendelse af nærmere beskrevne studieaktiviteter, som fremgår af det konkrete valgfrie element. 26

27 7. Uddannelsens tværprofessionelle elementer 7.1 Omfang og placering af tværprofessionelle elementer Uddannelsen omfatter tværprofessionelle elementer svarende til 20 ECTS. Gennemførelsen af de tværprofessionelle elementer har til formål at kvalificere til tværprofessionelt og tværsektorielt læring og samarbejde med udgangspunkt i borgeren eller patienten og dennes vej gennem sundhedsvæsenet. De tværprofessionelle elementer fordeler sig med 10 ECTS de første 2 år af uddannelsen og 10 ECTS de sidste 1½ år af uddannelsen, hvor de indgår som følger: 1. semester 2 teoretiske ECTS 2. semester 2 teoretiske ECTS 3. semester 0 ECTS 4. semester 5 teoretiske og 1 klinisk ECTS 5. semester 0 ECTS 6. semester 10 kliniske ECTS og 7. semester Valgfrie 5 teoretiske ECTS tæller som valgfrie elementer og indgår desuden som 5 tværprofessionelle ECTS, idet der samlet set i uddannelsen er planlagt med 25 tværprofessionelle ECTS De tværprofessionelle elementer udvikles og udbydes løbende på tværs af uddannelserne ved University College Lillebælt og/eller i samarbejde med social- og sundhedspraksis. De bliver annonceret på forud for hvert semester. På 7. semester udbydes forskellige tværprofessionelle elementer, som de studerende kan vælge imellem. De kategoriseres således også som valgfrie elementer, og er åbne for udefrakommende studerende, som ønsker at deltage, såfremt der er plads til dette. Alle sundhedsfaglige bachelorstuderende ved University College Lillebælt skal som minimum gennemføre ét tværprofessionelt element á 5 ECTS på 7. semester. Tværprofessionelle elementer udbydes desuden som ekstra eller frivillige aktiviteter. 7.2 De tværprofessionelle elementers indhold Der gennemføres tværprofessionelle aktiviteter med fokus på: Faglige temaer og problemstillinger der er tværgående herunder rehabilitering som metode, velfærdsinnovation og velfærdsteknologiske løsninger Et fælles borgerfokus, mødet med borgeren, aktiv borgerinddragelse og fælles beslutningstagning Professionernes fagligheder og arbejdsmetoder samt samspil mellem professioner 27

28 Aktiviteterne afvikles på følgende 3 niveauer: På basisniveauet gennemføres tværprofessionelle aktiviteter for alle studerende På intensiverings- og differentieringsniveauet udbydes tværprofessionelle aktiviteter for grupper af studerende På specialiseringsniveauet udbydes tværprofessionelle eller tværsektorielle aktiviteter for studerende, som er særligt motiverede eller talentfulde Alle tværprofessionelle aktiviteter i den teoretiske og kliniske del af uddannelsen har udgangspunkt i borgeren eller patienten og dennes vej gennem sundhedsvæsenet. 7.3 Bedømmelse Læringsudbyttet af de tværprofessionelle elementer bedømmes ikke særskilt, men som en integreret del af de teoretiske og kliniske prøver på 1.-6 semester. Godkendelse af et tværprofessionelt element på 7. semester svarende til 5 ECTS forudsætter deltagelse og godkendelse af nærmere beskrevne studieaktiviteter, som fremgår af beskrivelsen af det konkrete tværprofessionelle element. 8. Bachelorprojektet Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder. De studerende skal desuden inddrage resultater fra praksisrelateret udviklings- forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. I bachelorprojektet på Sygeplejerskeuddannelsen indgår 5 kliniske ECTS. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet kan være mono- eller tværprofessionelt. Bachelorprojektet afsluttes med en eksamen, som består af en projektopgave og et mundtligt forsvar. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse, idet bedømmelse kan reduceres med maksimalt ét karaktertrin. 9. Undervisnings- og arbejdsformer 9.1 Studieaktivitetsmodellen som overordnet ramme Undervisningen og studiearbejdet er tilrettelagt inden for rammen af studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen er udviklet og anvendes af alle Professionshøjskolerne i Danmark. Modellen viser, hvilke studieaktiviteter, lærings- og arbejdsformer, der er knyttet til en 28

29 videregående uddannelse på en professionshøjskole, og hvilket tidsforbrug uddannelsesinstitutionen forventer anvendt på forskellige studieaktiviteter. Studieaktivitetsmodellen er opdelt i fire kategorier, som tager afsæt i, om det er underviseren eller den studerende, der har initiativet til studieaktiviteten, eller om det er en studieaktivitet, hvor der deltager en underviser eller der kun deltager studerende. Disse to akser danner i alt fire kategorier af studieaktiviteter. Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser I denne kategori forventes underviserne at tage initiativet. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden om faglige begreber, teorier, metoder, og modtage feedback gennem deltagelse i de underviserinitierede aktiviteter, samt at medvirke til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Det kan være alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede uanset sted, emne og om underviseren er intern eller ekstern, andre studerende, tutor, mentorer eller der er tale om netbaserede aktiviteter. Kategori 2 Deltagelse af studerende initieret af underviser I denne kategori forventes underviserne at tage initiativet til at definere studieaktiviteter, som de studerende selv kan arbejde med. De studerende forventes aktivt at tage medansvar for at tilegne sig viden og færdigheder. Den aktive deltagelse sker gennem forberedelse, træning af konkrete professions- og erhvervsfærdigheder, deltagelse i studieopgaver - fysisk eller netbaseret og feedback mm. Træning sker bl.a. gennem deltagelse i samarbejdsprocesser, der medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. Kategori 3 Deltagelse af studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende selv at tage initiativet uden underviserens deltagelse. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder om faglige begreber, teorier, metoder, feedback og informationssøgning gennem selvstændig arbejdstilrettelæggelse alene eller i grupper. Det kan være selvstændige studieaktiviteter som f.eks. forberedelse til eksamen herunder også arbejde med bachelorprojekter. 29

30 Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende I denne kategori forventes de studerende også at tage initiativet til aktiviteter, som både underviser og studerende deltager i. De studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig studie- og professionskompetencer gennem deltagelse i de studenterinitierede aktiviteter. Det gælder også netbaserede studieaktiviteter og feedback fra medstuderende, som medvirker til at skabe et produktivt læringsmiljø for alle deltagere. 9.2 Supplerende om undervisnings- og arbejdsformer Studieaktivitetsmodellen anvendes i teoretisk og klinisk uddannelse. I den kliniske uddannelse tilrettelægges og aftales de forskellige kategorier af studieaktiviteter i samarbejde med den studerende og klinikken. Variation i de forskellige studieaktiviteter er væsentlig. Der anvendes differentierede arbejdsformer herunder kreative og innovative metoder med brug af forskellige medier og teknologier samt simulation og praktiske øvelser med teoretiske studier og refleksion. Der sikres sammenhæng mellem studieaktiviteterne og den studerendes mulighed for at anvende personlig arbejdsmåde og læringsstrategi Dialog og projektorganiseret undervisning I uddannelsen anvendes dialogbaseret undervisning, som didaktisk tilrettelægges med en bred vifte af studieaktiviteter såsom: oplæg fra underviser og/eller studerende, gruppearbejde af forskelligt omfang og med forskellige måder at præsentere og få feedback på og teoretiske studier. Undervisningen kan desuden være organiseret som problembaseret undervisning med problembearbejdning, selvstyret læring og gruppeprocesser som omdrejningspunkt. Derudover tilrettelægges dele af undervisningen efter principper for en projektorganiseret arbejdsform med variation i fremstilling og formidling af arbejdsproces og produkt. Dialogog projektorganiseret undervisning kan indeholde eller kan kombineres med andre undervisningsformer som eksempelvis nedenstående Blended learning Tilrettelæggelsen af undervisningen og studiearbejdet sker efter princippet om blended learning, dvs. at netbaseret undervisning og tilstedeværelsesundervisning ikke blot kombineres, men er integreret i undervisningen og studiearbejdet. Integrationen sker med henblik på, at de studerende opnår den bedste læring og det bedst mulige udbytte med de bedst egnede undervisnings- og læringsmetoder Simulationsundervisning I uddannelsen anvendes simulation som en særlig undervisningsform. Simulation er en metode til at efterligne dele eller alle aspekter af pleje-, undersøgelses- eller behandlingssituationer, som de studerende oplever som troværdige og realistiske. Formålet er at motivere og skabe mulighed for tilegnelse af teoretisk forståelse og træning af praktiske færdigheder gennem anvendelse af viden, handling og refleksion i de simulerede pleje-, undersøgelses- eller behandlingssituationer. Der findes specielt indrettede lokaler og laboratorier med forskellige former for lav- eller højteknologisk udstyr, som er indrettet til formålet. 30

31 9.2.4 Innovative arbejdsformer Der bliver lagt vægt på innovative arbejdsformer i uddannelsesforløbet. Innovative arbejdsformer er væsentlige, for at kommende sundhedsprofessionelle kan skabe nye løsninger i fremtidens praksis. De skal kunne begå sig på kompetent vis i komplekse professionsarenaer, der er karakteriseret ved høj grad af foranderlighed og uforudsigelighed. I løbet af uddannelsen etableres der derfor innovative og entreprenante læreprocesser, som udvikler kompetencer som evne til at håndtere usikkerhed og foranderlighed, til at kunne tænke divergent og kreativt, til at indgå i dialog, samt til at kunne lære og arbejde sammen med forskellige interessenter med henblik på at forbedre og nytænke praksis Feedback Faglig feedback indgår som en del af studieaktiviteterne. Faglig feedback på sundhedsuddannelserne betyder, at de studerende får konkret feedback på, hvordan de klarer sig fagligt i forhold til de læringsmål, der er knyttet til et givet forløb. Formålet er, at de studerende ved, hvad de fremadrettet skal arbejde videre med i forhold til at nå læringsmålene. Det kan være feedback på studieopgaver, eksamensopgaver, eller andre læringsforløb. Feedback kan være skriftlig og /eller mundtlig, kan gives enten face to face eller via digitale medier af undervisere eller medstuderende enten individuelt, i mindre grupper, eller samlet på holdet. De studerende vil i uddannelsens studierelevante dokumenter kunne se, hvilken form for feedback, de kan forvente på et givet forløb. 10. Differentiering af uddannelsen og undervisningen 10.1 Generelt om differentiering af undervisning på indhold og metode De studerende har forskellige faglige og studiemæssige forudsætninger, kompetencer, læringsstile og talenter. Formålet med differentiering af uddannelsen og undervisningen er bedst muligt at tilrettelægge uddannelsesforløb og undervisning, som tager hensyn til dette. Kombinationen af de fire kategorier af studieaktiviteter, IT-baserede og støttede aktiviteter, studieaktiviteter i simulationslaboratorier, og innovative arbejdsformer udfordrer og medvirker i forskellig grad til forskellige studerendes gennemførelse af uddannelsen. Nogle studieaktiviteter er individuelle, mens andre er gruppebaserede, hvilket tilsvarende appellerer til forskellige studerende. Der er desuden tilbud om studiestøttende aktiviteter for studerende, som oplever behov for fx håndtering af eksamensangst, træning af basale regnefærdigheder, læse- eller skrivetræning, udvikling af studieteknik opbygning af sociale netværk, eller coaching. De valgfrie elementer og internationale tilbud giver de studerende mulighed for en differentieret, interessebestemt toning af deres uddannelsesforløb. 31

32 10.2 Støtte til studerende med særlige udfordringer Der er tilbud om vederlagsfri specialpædagogik støtte til studerende med funktionsnedsættelse af fysisk eller psykisk karakter. Tilbuddet omfatter også studerende med dysleksi eller dyskalkuli. Formålet med den specialpædagogiske støtte er, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på uddannelsen, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Muligheden for specialpædagogisk støtte annonceres på og de studerende orienteres om tilbuddet i forbindelse med optagelsen og studiestart. Funktionsnedsættelsen skal kunne dokumenteres, og støtten gives på baggrund af ansøgning til den specialpædagogiske koordinator i Studieadministrationen ved University College Lillebælt Talentforløb Talentforløb tilbydes studerende, der har lyst og evne til at yde en særlig indsats, og som er motiverede for at arbejde dybere med faglige emner i innovative eller forskningsmæssige sammenhænge. Ligeledes er talentforløb en mulighed for studerende, der har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder. Talentforløb ligger uden for de ordinære uddannelsesforløb og medfører i nogle tilfælde ekstra ECTS. Talentforløb kobler til den ordinære uddannelse, men giver den studerende mulighed for at udvikle generiske, professionsrettede, innovative eller akademiske talenter og kvalifikationer. Deltagelse i et talentforløb giver den studerende mulighed for at supplere eksamensbeviset med bilag for Udmærkelse eller Anerkendelse. Udmærkelse gives til studerende, der har opnået et højt fagligt niveau i forhold til uddannelsens krav. Anerkendelse gives til studerende, der har deltaget i særlige initiativer eller forløb ved siden af den uddannelse, de er indskrevet på. For at opnå Udmærkelse eller Anerkendelse, skal den studerendes arbejde godkendes af et udvalg af fagkyndige nedsat af UCL. I øvrigt henvises der til det til enhver tid gældende talentudviklingsprogram ved University College Lillebælt. 11. Den kliniske del af uddannelsen 11.1 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske uddannelsessteder Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Lillebælt er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Sygeplejerskeuddannelsen ved UCL samarbejder med de kliniske uddannelsessteder, med henblik på kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen, med specielt fokus på sammenhængen mellem uddannelsens teoretiske og kliniske elementer. Samarbejdet kan desuden bidrage til fremme af det dynamiske samspil mellem udviklingen i uddannelsessektoren og uddannelsen, og udviklingen i social- og sundhedssektor(en). Samarbejdet er formaliseret og organiseret på strategisk, taktisk og operativt niveau. Der suppleres med projektorganisering ved behov. 32

33 Der foregår videndeling på alle niveauer. Forpligtende aftaler om samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske uddannelsessteder findes på Strategisk niveau Uddannelsesudvalget for Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Lillebælt Udvalget består af repræsentanter fra de faglige miljøer og de praksisområder, som har interesse i uddannelsen. Desuden er de studerende og uddannelsens undervisere repræsenteret. Uddannelsescheferne er tilforordnet. Udvalget samarbejder om: Kvalitetssikring og udvikling af uddannelsen med henblik på at give den en stærk forbindelse til og forankring i de faglige miljøer og de praksisområder, som medlemmerne af udvalget repræsenterer Rådgivning af UCL s bestyrelse, rektor og ledelsen af uddannelsen om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning Indstilling til rektors godkendelse af de institutionsspecifikke dele af uddannelsen. Samarbejde mellem ledere Uddannelsescheferne og lederne ved de kliniske uddannelsessteder samarbejder om: Udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen i takt med udviklingen i samfundet generelt og sundheds- og socialvæsenet specielt, herunder prioritering af indsatsområder Forpligtende aftaler (i nogle uddannelser i form af kontrakter) om klinisk uddannelse til det antal studerende, som uddannelsen er dimensioneret til Godkendelse af kliniske uddannelsessteder Behandling af klager i forbindelse med den kliniske undervisning, vejledning og prøvevirksomhed Taktisk niveau Teamlederne ved uddannelsen og de uddannelsesansvarlige ved de kliniske uddannelsessteder samarbejder om: Udvikling og implementering af uddannelsens faglige og pædagogiske grundlag Udvikling, implementering, evaluering og justering af uddannelsens semestre med fokus på koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer De kliniske koordinatorer og studieadministrative medarbejdere ved uddannelsen samarbejder med de uddannelsesansvarlige og administrative medarbejdere ved de kliniske uddannelsessteder om: Koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske dele Evaluering og udvikling af den kliniske uddannelse (kvalitetssikring og udvikling) Studieadministrativ planlægning af de studerendes kliniske uddannelsesforløb, herunder også for udvekslingsstuderende Studieadministrativ planlægning af kliniske prøver 33

34 Operativt niveau Underviserne ved uddannelsen og kliniske vejledere samarbejder om: Bearbejdning af principielle pædagogiske problemstillinger knyttet til planlægning, gennemførelse, evaluering, udvikling og koordinering af den teoretiske og kliniske undervisning og vejledning Professionsrelevant udvikling og innovation med inddragelse af studerende Gennemførelse af kliniske prøver 11.2 Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Den kliniske del af uddannelsen finder sted ved kliniske uddannelsessteder i statslige, regionale, kommunale eller private institutioner inden for sundhedsområdet og det tilgrænsende sociale område, eller ved andre uddannelsesrelevante institutioner, organisationer eller virksomheder. Den kliniske uddannelse foregår under supervision og vejledning. Et klinisk uddannelsessted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen som uddannelsessted for sygeplejestuderende på ét eller flere niveauer i uddannelsen. Det kliniske uddannelsessted er ansvarligt for at sikre rammer og vilkår i henhold til godkendelsen. Det er en forudsætning for godkendelse: At de studerende har mulighed for på det kliniske uddannelsessted at lære at planlægge, yde og vurdere mono- og tværfaglige sundhedsydelser i borger- og patientforløb på tværs af sektorer gennem direkte kontakt og samarbejde med raske eller syge enkeltpersoner og relevante borger- og patientgrupper At der foreligger et beskrevet grundlag for den kliniske uddannelse på de uddannelsesniveauer, som godkendelsen omfatter At der er tilknyttet kliniske vejledere, der er sygeplejersker, og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse At disse kliniske vejledere forestår* og har ansvar for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning (praktikvejledning) af studerende. I valgfri klinisk uddannelse, i klinisk uddannelse med vægt på tværprofessionelt samarbejde, og i forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekter kan en eventuel vejledning varetages af andre særligt kvalificerede vejledere At der er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning At der foreligger en plan/procedure for studenterevaluering, og for hvordan de studerendes evaluering af den kliniske undervisning og vejledning indgår i en fortsat udvikling af den kliniske undervisning og vejlednings kvalitet At det kliniske uddannelsessted forpligter sig til efter nærmere aftale at dokumentere eventuelle uddannelsesspecifikke krav eller ønsker Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske uddannelsessteder på baggrund af en beskrivelse af de organisatoriske, faglige og uddannelsesmæssige forhold i henhold til kriterierne. 34

35 Institut for sundhedsuddannelserne ved University College Syddanmark og Området for sundhedsuddannelserne ved University College Lillebælt fastlægger en procedure for godkendelsen i samarbejde med forvaltningen i regionen og kommunerne. Godkendelsen er skriftlig og gælder for en periode på tre år. Godkendelsen kan undtagelsesvis være betinget under forudsætning af, at det kliniske uddannelsessted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, orienterer det kliniske uddannelsessted snarest uddannelsesinstitutionen om dette. * forestå defineres som stå som leder af, stå i spidsen for, stå for, eller lede (ordnet.dk/ods ) 11.3 Kliniske studieplaner Den kliniske undervisning og bedømmelse på et semester tilrettelægges på grundlag af beskrivelsen af det pågældende semester, og en generel klinisk studieplan, der beskriver det kliniske undervisningsforløb på det konkrete kliniske uddannelsessted. Der tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende med udgangspunkt i den generelle kliniske studieplan. En individuel studieplan udarbejdes i samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studieplanen omfatter skriftlige aftaler om den studerendes fremmøde (mødepligt), tidspunkter for undervisningen og vejledning, undervisningen form og indhold, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver og lignende, samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse (prøve). Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på de kliniske undervisningsforløb. Viden, færdigheder og kompetencer fra den teoretiske undervisning inddrages i de kliniske undervisningsforløb, lige såvel som at erfaringer fra de kliniske undervisningsforløb efterfølgende inddrages i den teoretiske undervisning. 12. Prøver 12.1 Generelt om prøver De studerende dokumenterer deres læringsudbytte ved prøver. Ved prøverne dokumenterer de studerende den viden, de færdigheder og de kompetencer som semestret sigter mod. Prøver gennemføres generelt i overensstemmelse med bestemmelserne i de til enhver tid gældende bekendtgørelser om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser, og om karakterskala og anden bedømmelse. Ved starten af semestret tilmeldes den studerende automatisk semestrets prøve(r). Der kan ikke ske framelding til prøver. Bestås prøven(-erne) ikke, er den studerende automatisk tilmeldt omprøven. Ved tilmelding bruges et prøveforsøg. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom eller barsel. Der gennemføres både teoretiske og kliniske prøver i løbet af uddannelsen. Prøverne er interne eller eksterne (se afsnit 12.2). Ved eksterne prøver deltager en censor, som er beskikket af Uddannelses- og forskningsministeriet, og udpeget af Censorformandsskabet for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. 35

36 Prøverne i første studieår skal være bestået inden udgangen af andet studieår, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen på 5 semester. Prøven i medicinhåndtering skal også være bestået inden udgangen af andet studieår, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen på 5. semester. Alle uddannelsens øvrige prøver skal være bestået, for at den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Detaljerede beskrivelser og kriterier for prøverne på semestrene fremgår af semesterbeskrivelserne, som findes på og som bliver offentliggjort forud for hvert semester. Prøvebeskrivelserne omfatter operationelle bedømmelseskriterier, oplysninger om prøveformen, om der er tale om en individuel eller en gruppeprøve, eventuelle begrænsninger i anvendelsen af hjælpemidler, samt evt. forudsætninger for deltagelse i konkrete prøver (prøveforudsætninger) i form af nærmere beskrevne studieaktiviteter, fx aflevering af opgaver, gennemførelse af øvelser, opfyldelse af mødeforpligtelser, deltagelse i gruppearbejde, fremlæggelser, eller deltagelse i studiebesøg. Hvis prøveforudsætninger ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til semesterets prøve/prøver. Prøverne afholdes desuden i overensstemmelse med Prøvereglement i Området for Sundhedsuddannelser ved University College Lillebælt. Prøvereglementet omfatter regler om adgangen til prøver (til og framelding), omprøver, sygeeksamen, særlige prøvevilkår, prøvesprog, brug af egne eller andres arbejder, foranstaltninger ved snyd og forstyrrende adfærd, samt klagesagsbehandling Oversigt over prøver i uddannelsen Semester Intern/ekstern Teoretisk/klinisk ECTS Bedømmelse 1. semester Intern Teoretisk 30 7-trins-skalaen 2. semester Ekstern Teoretisk 30 7-trins-skalaen 3. semester Intern Teoretisk prøve i medicinhåndtering* 2 7-trins-skalaen Intern Klinisk/teoretisk 28 7-trins-skalaen 4. semester Intern Teoretisk 30 7-trins-skalaen 5. semester Ekstern Teoretisk 30 7-trins-skalaen 6. semester Intern Klinisk 30 7-trins-skalaen 7. semester Ekstern Projektopgave med mundtligt forsvar 20 7-trins-skalaen * Prøven i medicinhåndtering skal bestås inden for uddannelsens første to år som forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsens tredje år (5. semester). 36

37 13. Merit og overflytning 13.1 Merit Studerende, som har gennemført andet studieår af sygeplejerskeuddannelsen på en anden uddannelsesinstitution i Danmark, vil ved overflytning få meriteret de første to år uden individuel vurdering. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til afsnittet om internationalisering. Vedrørende merit for valgfrie elementer henvises til afsnittet om valgfrie elementer. Der henvises i øvrigt til den gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit, og det til enhver tid gældende regelsæt om tildeling af merit ved University College Lillebælt Overflytning Studerende har mulighed for, efter at have gennemført 1. studieår, at søge overflytning til en anden uddannelsesinstitution i Danmark, som udbyder sygeplejerskeuddannelsen hvis den pågældende uddannelsesinstitution har en ledig plads. Overflytningen vil ikke være studietidsforlængende, men den studerende skal være indstillet på, at overflytning kan medføre ekstra studiearbejde, pga. en anden tilrettelæggelse af uddannelsen på det nye studiested. Der vil blive foretaget individuel meritvurdering. 14. Krav til skriftlige opgaver I løbet af uddannelsen skal de studerende udarbejde forskellige former for skriftlige opgaver. Kravene til de skriftlige opgavers indhold og omfang fremgår af specifikke kriterier for de forskellige opgaver. Kriterierne indgår i semesterbeskrivelserne. Kriterierne for den skriftlige del af bachelorprøven indgår i en samlet beskrivelse af arbejdet med bachelorprojektet. Derudover stiller University College Lillebælt en række formelle krav i forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver. Kravene omfatter retningslinjer for opgavernes layout, oplysninger på titelblad, anvendelse af figurer, tabeller, noter og bilag, referencehåndtering og evt. referenceprogram, anonymisering af personhenførbare data, samt forebyggelse af plagiering. Retningslinjerne fremgår af Formelle krav til skriftlige opgaver ved University College Lillebælt. Den gældende udgave findes på Deltagelsespligt, herunder mødepligt og studieaktivitet 15.1 Deltagelsespligt, at være studieaktiv på sundhedsuddannelserne Ifølge Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser har den studerende pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen. 37

38 På de sundhedsfaglige uddannelser i UCL har den studerende et medansvar for, sammen med undervisere og medstuderende, at skabe et læringsfællesskab, som er kendetegnet ved gensidig dialog, deltagelse og engagement. Den studerende forventes at være studieaktiv i 40 timer om ugen i gennemsnit, og videreudvikle evnen til selvstændigt at tage ansvar for sin faglige udvikling samt være opsøgende, udforskende og klar til at lære. Læringsfællesskaber omfatter både undervisning med fysisk tilstedeværelse og online undervisning samt gruppearbejde, vejledning, feedback og klinisk undervisning Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den teoretiske del af uddannelsen Deltagelsespligt, herunder mødepligt består, som beskrevet i ovenstående afsnit i, at den studerede i de enkelte uddannelsesforløb er deltagende og engageret i dialogen omkring læringsforløbet. Herudover er der på hvert semester beskrevet et antal nærmere definerede studieaktiviteter, som den studerende skal deltage aktivt i som forudsætning for at kunne gå til den afsluttende prøve på semestret. Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg. Undtaget herfra kan være sygdom eller barsel. I udvalgte fag eller læringsforløb er der krav til den studerende om mødepligt, i et omfang, som er beskrevet i semesterbeskrivelserne. Opfyldes dette krav ikke, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave som forudsætning for at kunne gå til den afsluttende prøve på semestret. Hvis prøveforudsætninger ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til semesterets prøve/prøver Deltagelsespligt, herunder mødepligt i den kliniske del af uddannelsen Studerende på sundhedsuddannelserne har mødepligt i den kliniske del af uddannelsen. Mødepligten er nærmere beskrevet i semesterbeskrivelserne. De konkrete tidspunkter for fremmødet aftales og beskrives i en individuel studieplan (se afsnit 11.3). Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til prøve på det pågældende semester. Opfylder den studerende ikke mødepligten, kan der eventuelt træffes aftale om, at den studerende alligevel gennemfører prøven, hvis der er særlige grunde til fraværet. Ved grov misligholdelse af aftalen om fremmødet, får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg Studieaktivitet En studerende anses for studieaktiv så længe deltagelsespligt, herunder mødepligt på uddannelsen er opfyldt. Manglende studieaktivitet vil betyde, at den studerende bliver kaldt til samtale hos studievejleder eller uddannelsens ledelse med henblik på at afklare, om/hvordan den studerende kan blive studieaktiv. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende kan være indskrevet på uddannelsen, og er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte. 38

39 Har en studerende ikke bestået mindst én prøve i en sammen-hængende periode på mindst 1 år, udskrives den studerende af uddannelsen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen. 16. Internationalisering med indblik og udsyn Internationalisering i sundhedsuddannelserne skal bidrage til at de studerende erhverver internationalt anerkendte faglige kvalifikationer, indblik i professionens internationale dimension, en kulturel forståelse og et globalt udsyn. Sundhedsuddannelserne samarbejder med øvrige samarbejdspartnere om at tilbyde internationale uddannelsesmuligheder ved UCL (Internationalization at Home), og internationale udvekslingsmuligheder (Internationalization abroad). Sundhedsuddannelserne har en organisering som understøtter, varetagelsen af internationale opgaver, herunder bl.a. udvikling af internationaliseringen, kravet om anvendelsen af engelsksproget litteratur gennem hele uddannelsen, information og rådgivning om både Internationalization at Home og Internationalization abroad. Information om aktiviteterne fremgår af uddannelsesområdets internationale site på UCLs interne kommunikationsplatform og på Internationalization at Home (IaH) Dele af uddannelsen udbydes på engelsk for både danske og udenlandske studerende, desuden udbydes valgfrie uddannelseselementer af kortere eller længere varighed. De internationale valgfrie elementer er monofaglige og/eller tværprofessionelle. I tillæg udbydes professionsfaglig undervisning på engelsk, som tilbydes i forbindelse med besøg fra udlandet eller som broadcastet undervisning. Gennem hele uddannelsen anvendes der engelsksproget faglitteratur, således at de studerende udvikler engelsksprogede kvalifikationer svarende til niveau C1 i henhold til Europarådets Common European Framework of References for Languages. Der er muligheder for, at de studerende inddrages i udviklings- og forskningsprojekter med internationale partnere såvel mono- som tværprofessionelt. I den kliniske del af uddannelsen kan der være mulighed for læringsfællesskab med internationale studerende. De faglige aktiviteter suppleres med sociale aktiviteter, som fx buddy-ordninger, som fremmer den internationale netværksdannelse mellem danske og udenlandske studerende. Det internationale studiemiljø understøtter udviklingen af et globalt udsyn og interessen for at arbejde med egen profession i et internationalt fagligt perspektiv Internationalization abroad Uddannelsen har en række bilaterale udvekslingsaftaler med tilsvarende uddannelsesinstitutioner i verden, og med tilknyttede forskellige nordiske og europæiske udvekslingsprogrammer. Der er tilrettelagt mobilitetsvinduer, som er strukturerede og fuldt meritgivende studieaktiviteter af teoretiske såvel som kliniske ophold. Det kan være en kombination af 39

40 teoretiske og kliniske studier af forskellig varighed. Tilbuddene, som mobilitetsvinduerne indeholder, fremgår af semesteroversigter og studieplaner. Studieophold i udlandet gennemføres på baggrund af godkendt ansøgning og i henhold til konkret aftale om ECTS, varighed og forpligtelser, som skal afvikles for at opholdet kan meriteres, og de aftalte ECTS point udløses. Deltagelse i internationale sommerskoler, hjemme som i udlandet, meriteres og tilskrives ECTS point, hvis de har en varighed af mindst 2 uger. Der gives mulighed for deltagelse i et re-entry program, som har fokus på at styrke de studerendes fagprofessionsidentitet herunder personlige og faglige kompetencer efter ophold i udlandet. 17. Adgang til uddannelsen Adgang til uddannelsen følger reglerne i Adgangsbekendtgørelsen. For at blive optaget på uddannelsen, skal den studerende opfylde de generelle og specielle krav der er nævnt i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 for de respektive uddannelser. Endvidere kan studerende optages efter en individuel kompetencevurdering, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. 18. Uddannelsens dispensationsret Uddannelsen kan dispensere fra de regler og retningslinjer der er fastsat i studieordningen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Proceduren for dispensation er, at der sendes en individuel skriftlig begrundet ansøgning til uddannelsen, som inden for en tidsramme på 14 dage behandler ansøgningen og meddeler ansøger en skriftlig afgørelse. 19. Forvaltningsretten Uddannelsen er underlagt forvaltningsrettens regler og principper. 20. Ikrafttrædelse og overgangsordninger Studieordningen træder i kraft den Alle studerende, der optages fra september 2016 starter på uddannelsen i henhold til nærværende studieordning. Alle sygeplejerskeuddannelserne ved professionshøjskolerne i Danmark har vedtaget, at alle øvrige sygeplejestuderende følger studieordningen af 2008 frem til sommeren Fra efterårssemestret 2017 vil samtlige studerende blive overflyttet til nærværende studieordning, dog med undtagelse af de studerende, som kun mangler ét semester. For de studerende som begyndte på uddannelsen efter studieordningen af 2008, og som bliver overflyttet til nærværende studieordning, vil der blive tilrettelagt særlige forløb, så de opnår viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i nærværende studieordning. 40

41 21. Hjemmel Nærværende studieordning er fastsat med hjemmel i: Bekendtgørelse nr. 1047/2016 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 804/2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (uddannelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 877/2011 af Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) Bekendtgørelse nr /2016 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelse) Bekendtgørelse nr. 1046/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelse) Bekendtgørelse nr. 114/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 597/2015 om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 748/2015 Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser Europaparlamentets og rådets direktiv 2005/36/EF og 2013/55/EU Strategi University College Lillebælt

42 22. Bilag 22.1 Bilag 1 Nationale aftaler om uddannelsens fællesdel Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/ Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Antal ECTS* Sundhedsvidenskabelige fag i alt 89 Heraf Sygepleje 52 Heraf Sygdomslære 10 Heraf Farmakologi 7 Heraf Forskningsmetodologi 7 Heraf Folkesundhed 5 Naturvidenskabelige fag i alt 18 Heraf Anatomi og fysiologi/biokemi 13 Heraf Mikrobiologi 5 Humanistiske fag i alt 8 Heraf Pædagogik/kommunikation/psykologi 6 Samfundsvidenskabelige fag i alt 5 Heraf Organisation/ledelse og jura 5 I alt 120 *Fagområderne skal til sammen give 120 ECTS. Teori og klinik/praktik på uddannelsens første to år Teori og klinik/praktik Antal ECTS* Teori 75 Klinik/praktik 45 I alt 120 *Antal teoretiske og antal kliniske/praktiske ECTS skal til sammen give 120 ECTS 42

43 Prøver på uddannelsens første to år 1. semester - intern prøve 2. semester - ekstern prøve 3. semester 2 interne prøver 4. semester intern prøve Temaer på uddannelsens første to år Navn på temaer og udfoldelse heraf Antal ECTS* T1 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere, sygeplejeinterventioner i samspil med patienter/borgere. 30 T2 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje og Behandlingsforløb Temaet retter mod klinisk beslutningstagen inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i samspil med patienten/borgeren og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere interventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. 30 T3 Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

44 T4 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Fokus er at opnå viden om individuelle, sociale og kulturelle forholds indflydelse på patienter/borgeres oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt færdigheder i og kompetencer til at tage ansvar for situationsbestemt kommunikation og pædagogiske interventioner I alt 120 *Temaerne for de første to år skal til sammen give 120 ECTS. 30 Regler om merit Studerende som har gennemført andet år på en anden uddannelsesinstitution indenfor samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret de første to år uden individuel vurdering. I øvrigt henvises til den gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. Krav til professionsbachelorprojekt I bachelorprojektet på sygeplejerskeuddannelse indgår 5 kliniske ECTS. Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del og kan udarbejdes alene eller i grupper, mono- eller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med inddragelse af relevant teori og metode. Arbejdsformen i bachelorprojektet skal give mulighed for forskellige metodiske tilgange inspireret af såvel forskningsprocessen, som undersøgelsesmetoder i professionsfeltet. Den studerende skal inddrage resultater fra udviklings- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. 44

45 Mål for læringsudbytter afsluttet efter uddannelsens første to år: Det taksonomiske niveau for læringsudbytter, der er afsluttet efter uddannelsens første to år, er angivet ved at det taksonomiske niveau der er opnået, er markeret med fed, mens det taksonomiske niveau, som står med kursiv, angiver hvad der ikke er opnået. Læringsudbytte fordelt på viden: 1) har viden og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi, samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering, 2) har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau, 3) har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale, kulturelle, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, 4) kan forstå og reflektere over viden om målrettede pædagogiske- og kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient og borger og pårørende med respekt for forskellighed, 5) har viden om og kan reflektere over klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem 6) har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar, og samfundsmæssige vilkår, 7) har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder, 8) har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation 9) har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje, behandling og kvalitetssikring 10) har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom 45

46 11) kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje, 12) har viden om og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper, 13) har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse 14) har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse 15) har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse, samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, 16) har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet og 17) har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Læringsudbytte fordelt på færdigheder: 1) anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau 2) anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende og rehabiliterende og pallierende forløb 3) anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin, 4) anvende og vurdere klinisk lederskab af patient og borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring 5) anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende 46

47 6) vurdere og formidle kulturel, international og etisk indsigt i pleje- og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning 7) anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis, 8) mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borgerog patientforløb og sammenhænge, 9) anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling, 10) anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og 11) mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde. Læringsudbytte fordelt på kompetencer 1) Selvstændigt håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det hele sundhedsvæsen, 2) selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle, 3) indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt, 4) selvstændigt håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter, 47

48 5) selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet der understøtter patient- og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem, 6) håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over sygepleje, 7) selvstændigt håndtere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling 8) selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle, 9) selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter, 10) håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb, 11) håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst, 12) håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, 13) håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde og 14) udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. 48

49 22.2 Bilag 2 Mål for læringsudbyttet ved uddannelsens afslutning Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Fremgår af Bekendtgørelse om uddannelsen af professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 804 af 17/06/ Bilag 1 Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede 1) har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering, 2) har viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borger på individ-, gruppe- og samfundsniveau, 3) har viden om og kan reflektere over viden om individuelle, sociale, kulturelle, religiøse, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, 4) kan forstå og reflektere over viden om målrettede pædagogiske- og kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed, 5) har viden om og kan reflektere over klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen ud fra praksis-, udviklings- og forskningsviden i og på tværs af professioner, sektorer, institutioner samt patientens/borgerens hjem, 6) har viden om og kan reflektere over sundhedsvæsenets organisering, ansvarsfordeling og virkemåder sektorer imellem ud fra lovgrundlag, etisk ansvar, og samfundsmæssige vilkår, 7) har viden om og kan reflektere over sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder, 8) har viden om og kan reflektere over forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliation, 9) har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje, behandling og kvalitetssikring, 10) har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom, 11) kan reflektere over dilemmaer og etiske problemstillinger inden for sygepleje, 12) har viden om og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper, 13) har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse, 14) har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse, 15) har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, 16) har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet og 17) har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje på individ-, gruppe- og samfundsniveau, 2) anvende, vurdere og formidle sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og pallierende forløb, 3) anvende, vurdere og formidle medicinhåndtering samt inden for en rammedelegation at kunne ordinere medicin, 4) anvende og vurdere klinisk lederskab af patient-, borger-, pleje-, og behandlingsforløb i samspil med fagprofessionelle og tværprofessionelt under hensyntagen til kvalitetssikring, 5) anvende og vurdere vejledning og undervisning af patient og borger, pårørende, kolleger og uddannelsessøgende, 6) vurdere og formidle kulturel, international og etisk indsigt i pleje og behandling ud fra gældende kodeks og lovgivning, 49

50 7) anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis, 8) mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge, 9) anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling, 10) anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og 11) mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde. Kompetencer Den uddannede kan 1) selvstændigt håndtere organisering, vurdering, justering og dokumentation af pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient og borger på tværs af professioner, sektorer og institutioner i det hele sundhedsvæsen, 2) selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb, samt involvere patient, pårørende og andre fagprofessionelle, 3) indgå empatisk, etisk og refleksivt i sygeplejesituationer og patient/borger situationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver, samt intervenere inden for rammerne af gældende kodeks og lovgivning nationalt og internationalt, 4) selvstændigt håndtere og støtte patient, borger og pårørende i at mestre den enkeltes livssituation i pleje, omsorg og behandling ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge af rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter, 5) selvstændigt håndtere klinisk lederskab samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patient- og borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen og i patientens og borgerens hjem, 6) håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over sygepleje, 7) selvstændigt håndtere teknologier i udførelse og udvikling af pleje, omsorg og behandling, 8) selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle, 9) selvstændigt indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter og tværprofessionelle samarbejdspartnere, 10) håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb, 11) håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst, 12) håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, 13) håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde og 14) udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. 50

51 22.3 Bilag 3 Samlet oversigt over omfanget og fordelingen af uddannelsens teoretiske og kliniske elementer, temaer, fagområder og fag 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester ECTS-point semester 5. semester 6. semester 7. semester ECTS-point semester ECTS-point semester ECTSpoint Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Semestrets tema Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik I alt Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik Teori Klinik I alt Teori Klinik I alt Sundhedsvidenskabelige fagområde Sygepleje Sygdomslære Farmakologi Forskningsmetodologi Folkesundhed Ernæringslære Ergonomi Sundhedspædagogik Naturvidenskabelige fagområde Anatomi, fysiologi og biokemi Mikrobiologi Humanistiske fagområde Pædagogik, kommunikation og psykologi Etik, filosofi og religion Samfundsvidenskabelige fagområde Organisation og ledelse Sociologi ECTS-point i alt rev / LOHO 25. januar 2016 / LOHO/SNHA Sygeplejerskeuddannelsen 51

52 22.4 Bilag 4 Uddannelsens samlede forløb 52

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Professionsbachelor i Sygepleje. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Professionsbachelor i Sygepleje Studieordning Institut for sundhedsuddannelse Forord Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende udviklingsarbejde for en række sundhedsuddannelser

Læs mere

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1 Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1 1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.

Læs mere

Studieordning VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Studieordning VIA Sygeplejerskeuddannelsen Studieordning VIA Sygeplejerskeuddannelsen 2016 INDHOLD 1 Professionens formål og uddannelsens formål 5 1.1 Dimittendprofil 5 1.2 Formål med uddannelsen 6 1.3 Titel og autorisation 7 2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

6. semester Selvstændig professionsudøvelse mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer. 1. Temabeskrivelse... 3

6. semester Selvstændig professionsudøvelse mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer. 1. Temabeskrivelse... 3 SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 6. semester Selvstændig professionsudøvelse mono- og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer Marts 2017 Indhold 1. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for

Læs mere

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Uddannelsesplan 6. SEMESTER Uddannelsesplan 6. SEMESTER JUNI 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen på UCC

Studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen på UCC Studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen på UCC Godkendt den 8.7.16. 1 Indhold 1 Indledning... 5 2 Uddannelsens formål, dimittendprofil og opbygning... 5 2.1 Formål fra Bekendtgørelsen om uddannelse

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 v. Janne Bryde Laugesen, teamleder, Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt. i

Læs mere

Institutionel del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor

Institutionel del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor December 2016 Institutionel del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Hjørring Aalborg og Thisted Indhold Indhold 2 1. Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Specialforløb for studerende med SSA-bagrund

Specialforløb for studerende med SSA-bagrund SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE 4. semester Specialforløb for studerende med SSA-bagrund Sygepleje Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle

Læs mere

5. semester. Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb

5. semester. Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 5. semester Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb Marts 2017 Indhold 1. Temabeskrivelse...

Læs mere

4. semester. Semesterbeskrivelse. Sygeplejerskeuddannelsen. Aabenraa. 4. semester. Februarhold Revideret den

4. semester. Semesterbeskrivelse. Sygeplejerskeuddannelsen. Aabenraa. 4. semester. Februarhold Revideret den 4. semester UC SYD, Campus Aabenraa Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aabenraa 4. semester Februarhold 2016 Revideret den 31.8.2017 Gældende fra efterår 2017 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 3. semester. Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 3. semester. Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 3. semester Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Marts 207 3.semester Sygepleje - kliniks lederskab af patient- og borgerforløb

Læs mere

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til. Professionsbachelor i Sygepleje

Studieordning for uddannelsen til. Professionsbachelor i Sygepleje Studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i Sygepleje Indhold Forord... 4 Del 1 Fakta om Sygeplejerskeuddannelsen... 5 1.1 Studieordning 5 1.2 Oversigt over uddannelsen 6 Fordeling af ECTS

Læs mere

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning

Læs mere

Institutionel del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor

Institutionel del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor August 2017 Institutionel del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Hjørring Aalborg og Thisted Indhold 1. Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i sygepleje institutionel

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

1. semester. Specialforløb for studerende med SSA-baggrund

1. semester. Specialforløb for studerende med SSA-baggrund SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 1. semester Specialforløb for studerende med SSA-baggrund Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Januar 2017

Læs mere

5. semester. Overgangsordning for hold SSS15. Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb

5. semester. Overgangsordning for hold SSS15. Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 5. semester Overgangsordning for hold SSS15 Sygeplejefaglig udvikling samt ledelse af komplekse, kritiske eller akutte patient- og borgerforløb Maj

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi BEK nr 507 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 foreløbig struktur pr. 3.03.2016 v. Lena Busch Nielsen, Uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, Teamleder Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Studieordning 2016 Uddannelsen i bioanalytisk diagnostik Gældende fra 1. september 2016 Indhold 1. Studieordningens grundlag og indhold... 5 2. Uddannelsens formål og mål for

Læs mere

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål, dimmitendprofil og opbygning... 5 2.1 Formål med uddannelsen... 5 2.2 Dimittendprofil... 6 2.2.1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 1. semester. Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 1. semester. Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 1. semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge August 2016 1. semester Indhold 1. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

4. semester. Sygepleje Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer

4. semester. Sygepleje Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 4. semester Sygepleje Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Marts

Læs mere

1. semester. Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

1. semester. Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 1. semester Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Februar 2017 1. semester Indhold 1.

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

University College Lillebælt. Studieordning Ergoterapeutuddannelsen. 3. udkast Dato: Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt. Studieordning Ergoterapeutuddannelsen. 3. udkast Dato: Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Studieordning 2016 Ergoterapeutuddannelsen 3. udkast Dato: 30.06.2016 Ergoterapeutuddannelsen [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik > vælg logo eller slet] [Dobbeltklik

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN UDDNNELSESPLN SYGEPLEJERSKEUDDNNELSEN Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 3. semester 7. SEMESTER I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Professionsbachelor i Ergoterapi. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Professionsbachelor i Ergoterapi. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Professionsbachelor i Ergoterapi Studieordning Institut for sundhedsuddannelse Forord Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende udviklingsarbejde for en række sundhedsuddannelser

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af

Læs mere

Baggrundsdokument for udarbejdelse af kliniske og teoretisk studieplaner for 4. semester

Baggrundsdokument for udarbejdelse af kliniske og teoretisk studieplaner for 4. semester Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Baggrundsdokument for udarbejdelse af kliniske og teoretisk studieplaner for 4. semester Udarbejdet af: Bente Rubow (Aarhus kommune); Lilian Gade Abrahamsen (Voksenpsykiatrien);

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 3. semester Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Institut for sundhedsuddannelse

Læs mere

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning 29. august 2016 Indhold 1. for uddannelsen til professionsbachelor i radiografi... 4 1.1. ens opbygning... 4 2. Radiografuddannelsens fællesdel... 5 2.1 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester selvstændig sygeplejevirksomhed Hedensted kommune Uddannelsesansvarlig: 7975 5812 ØST: MIDT: VEST: Sygeplejen Øst Rousthøjs Allé 5-7 7130 Juelsminde

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi BEK nr 503 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning VIA Ergoterapeutuddannelsen

Studieordning VIA Ergoterapeutuddannelsen Studieordning VIA Ergoterapeutuddannelsen 2016 Indhold 1. Professionens formål og uddannelsens formål 5 1.1 Dimittendprofil 5 1.2 Formål med uddannelsen 6 1.3 Titel og autorisation 6 2 Uddannelsens opbygning

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning

Professionsbachelor i radiografi. Studieordning 3. april 2017 Indhold 1. for uddannelsen til professionsbachelor i radiografi... 4 1.1. ens opbygning... 4 2. Radiografuddannelsens fællesdel... 5 2.1 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens

Læs mere

4. semester. Overgangsordning for hold SSF16. Maj 2017, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL

4. semester. Overgangsordning for hold SSF16. Maj 2017, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, UCL SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 4. semester Overgangsordning for hold SSF6 Sygepleje Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerske)

Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerske) Rektorforsamlingen for sygeplejerskeuddannelsen Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerske) 31.august 2007 Denne studieordning er udstedt i medfør af 12 i bekendtgørelse

Læs mere

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Studiebeskrivelse Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse November 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

Temaeftermiddag om sygeplejerskeuddannelsen marts 2017 Niels Bohrs Allé 1, Odense

Temaeftermiddag om sygeplejerskeuddannelsen marts 2017 Niels Bohrs Allé 1, Odense Temaeftermiddag om sygeplejerskeuddannelsen 2016 7. marts 2017 Niels Bohrs Allé 1, Odense 1 Skriv spørgsmål ned undervejs - vi samler op efter hhv. 3. og 6. semester 2 3 Struktur 3. semester 4 Fagområder

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

2. semester. Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

2. semester. Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 2. semester Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb November 206 Indhold. Temabeskrivelse... 4 2. Mål

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 4. semester Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 4. semester Indhold 1. Semesterets indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 4. SEMESTER

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 4. SEMESTER UDDNNELSESPLN SYGEPLEJERSKEUDDNNELSEN 4. SEMESTER KLINISK LEDERSKB F PTIENT - OG BORGERFORLØB SF 2015V 01.UGUST 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 4. semester I uddannelsesplanen har vi samlet

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 2. semester Menneske, aktivitet og omgivelser Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 2. semester Indhold 1. Semesterets indhold og tilrettelæggelse

Læs mere

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulets tema og læringsudbytte Tema: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere