Grundlaget. 1 Indledning. Grundlaget for SDS "Kvalitetskrav for leverancer og materialer" er baseret på "Norm for Svømmebadsanlæg DS

Transkript

1 1 Indhold Emne afsnit/side Emne afsnit/side Indledning 1 2 Generelt Gyldighedsområde Formål Grundlag Definitioner og begreber 2 2 Hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold 3 3 Generelle forhold Anlægs- og bassinkapacitet Vandbehandling 7 4 Generelle forhold Anlægsprincip Cirkulerende vandstrøm Cirkulationssystem Overløbsrende Udligningsbeholder Filtrering Generelle forhold Filtermateriale Filtre Sandfiltre Pulverfiltre Andre filtertyper Aktive kulfiltre Flokning Desinfektion ph-justering Salttilsætning Bassinopvarmning Automatik Måleudstyr Cirkulationspumpe Grovfilter Ventiler Rørsystem Materialer, oversigt Kemikalieanlæg 8 12 Generelle forhold Kemikalierum Installationer (kemikalieanlæg) Mærkning (kemikalieanlæg) Sikkerhedsudstyr Brugsanvisning Særligt udstyr Generelle forhold Bassinudstyr Vandrutschebaner Bassinoverdækning Drift Generelle forhold Driftsplan Drift af vandbehandlingsanlæg Drift af kemikalieanlæg Drift af særligt udstyr Rengøring af tekniske anlæg Arbejdets udførelse, generelt 16 Montagearbejder Kvalitetssikring Anlægsgennemgang Kontrol af bassincirkulationssystemet Kontrol af anlægsydelser Indregulering Instruktion Materialer, oversigtsskema A Materialer, oversigtsskema B

2 2 Grundlaget Grundlaget for SDS " leverancer og materialer" er baseret på "Norm for Svømmebadsanlæg DS Indledning 1.1 Generelt SDS " leverancer og materialer" er et dokument, der opstiller de krav, som virksomheder, der er godkendt under Certificeringsordningen for medlemmer af SDS skal opfylde ved udførelse af leverancer og anlægsarbejder. Grundlaget for SDS " leverancer og materialer" er baseret på indholdet i "Norm for svømmebadsanlæg" DS 477 af Kvalitetskravene danner grundlag for bedømmelse af leverancer og anlægsarbejder, og skal som sådan være opfyldt. For at konkretisere kvalitetskrav for leverancer og anlægsarbejder er der suppleret med præciseringer, som tydeliggør kvalitetskravene og anviser, hvor og hvordan kravene skal være opfyldt. Konkretisering af kvalitetskrav for leverancer og anlægsarbejder er angivet umiddelbart efter den del af kvalitetskravene, som det supplerer. Det er typografisk adskilt fra den øvrige tekst ved skriftstørrelse og markering, som vist her. Kvalitetskravene skal vurderes og anvendes under hensyntagen til den udvikling, der finder sted inden for dens område. Det forudsætter derfor, at brugeren af kvalitetskravene har fornødent fagligt kendskab til svømmebadsanlæg. Kvalitetskravene indeholder ikke henvisninger til love, cirkulærer, bekendtgørelser eller andre lovregler. Det forudsættes derfor, at brugeren af kvalitetskravene har det fornødne kendskab til juridiske og andre eksterne bestemmelser, som har betydning for kvalitetskravvenes praktiske brug. Der kan afviges fra kvalitetskravene, hvis det dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. 1.2 Gyldighedsområde Kvalitetskravene gælder for alle bassinanlæg, der er beregnet til anvendelse af en større personkreds end en enkelt husstand. I relevant omfang kan kvalitetskravene også bruges for andre anlæg. Opmærksomheden henledes på de til en hver tid gældende regler fra Miljøministeriet. 1.3 Formål Kvalitetskravenes formål er at tilgodese: - brugernes sundhed og sikkerhed - det interne og eksterne miljø - anlæggenes holdbarhed og funktionsduelighed - lavt ressourceforbrug 1.4 Grundlag SDS " leverancer og anlægsarbejder" er bl.a. udarbejdet på grundlag af: relevante danske former tidligere danske vejledninger om svømmebade Bekendtgørelse om svømmebassiner m.v. og disses vandkvalitet, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af reglement om miljøbeskyttelse, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 5. april 1988 Miljøstyrelsens vejledning Kontrol med svømmebade nr. 3/1988 udenlandske normer og regler for offentlige svømmebade regler for svømmesportsanlæg angivet i FINA Handbook 2 Definitioner og begreber Der er så vidt muligt tilstræbt anvendelse af danske fagudtryk og begreber, som normalt benyttes inden for svømmebadsteknikken. Anlægskapacitet Det maksimale antal personer, som samtidigt må benytte anlægget. Bassinkapacitet Det maksimale antal personer, som samtidigt må opholde sig i det enkelte bassin. Cirkulerende vandstrøm Den vandmængde pr. tidsenhed, som kontinuerligt skal cirkulere over filteranlægget for at opfylde de gældende krav. Filterhastighed Vandets hastighed igennem filteret angivet i meter pr. time (m/h) Filterperiode Det tidsrum, der går, fra filteret er returskyllet til filteret igen skal returskylles.

3 3 FINA Det internationale svømmeforbund (Federation Internationale de Natation Amateur). Flokning (flokkulering) Kemisk proces, hvor partikler af urenheder udfældes ved hjælp af et kemikalie (flokningsmiddel). Grovfilter Forfilter, beregnet til at tilbageholde større urenheder med en partikelstørrelse over ca. 1 mm. Nominel vandstrøm Den teoretisk beregnede nødvendige cirkulerende vandstrøm. Omsætningstid Den tid, det teoretisk tager, før vandet i bassinet har passeret filteranlægget en gang. Tiden angives i timer. Overløbsrende Overløbsrende, eller skvulprende, er en indbygget rende i bassinvæggene i niveau med den ønskede bassinvandstand. Overløbsrendens opgave er primært at bortlede overfladesnavs til vandbehandlingsanlægget. Skyllehastighed Den vandhastighed, som kræves under returskylning af et filter, angivet i meter pr. time (m/h). Spædevand Det vandværksvand, der tilføres bassinet som erstatning for forbrugt bassinvand (ved fordampning, sprøjt, returskylning etc.). Udligningsbeholder Beholder (reservoir), indbygget i cirkulationssystemet til at optage det vand, der fortrænges fra bassinet på grund af gæsternes fylde og aktivitet. 3 Hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold 3.1 Generelle forhold Svømmebadsanlæg skal indrettes, så der opnås god hygiejne og personsikkerhed og anlæggets forskellige faciliteter, herunder de tekniske installationer, skal være lette at renholde og vedligeholde. 3.2 Anlægs- og bassinkapacitet Ethvert svømmebadsanlæg skal dimensioneres på grundlag af en fastsat bassinkapacitet og anlægskapacitet. Et svømmebadsanlægs kapacitet bestemmes ud fra befolkningsunderlag, forventede besøgstal, bassinareal og bassintype samt erfaringstal for, hvorledes brugerne er fordelt i svømmebadsanlæggets forskellige faciliteter. Fastlæggelse af bassinkapaciteten foretages efter de i tabel V 3.2 anførte parametre: Bassintype Bassindybde i meter Vandareal i m 2 /person Springbassin 3,4 4,5 Svømmebassin 1,5 4,5 Sportsbassin 1,8 4,5 Undervisningsbassin < 1,5 2,5 Terapi-/behandlingsbassin < 1,5 6,0 Varmtvandsbassin < 1,5 2,5 4,5 Morskabsbassin 1,5 2,5 4,5 Bølgebassin < 2,0 2,5 4,5 Babybassin < 1,5 2,5 Soppe-/plaskebassin < 0,5 1,0 Tabel V 3.2 Bassinkapacitet For bassiner med to eller flere forskellige vanddybder bestemmes bassinkapaciteten som summen af delarealernes kapaciteter. De forskellige vanddybder i bassinerne angives tydeligt. Ligeledes angives niveauændringer og evt. trin mm. Ved bassiner med variabel vanddybde (hæve- /sænkebund) fastsættes bassinkapaciteten ud fra den mindste vanddybde. Bassinkapaciteten bestemmes dels af sikkerhedshensyn, dels for fastlæggelse af cirkulerende vandstrøm og vandbehandlingskapacitet. Anlægskapaciteten vil naturligt ligge højere end bassinkapaciteten, idet alle brugere i praksis ikke vil opholde sig samtidigt i bassinet. Erfaringsmæssigt kan anlægskapaciteten for svømmehaller sættes til ca. 2 x bassinkapaciteten og for friluftsbade og badelande til ca. 3 x bassinkapaciteten. Det skal dog iagttages, at det forventede besøgstal også er en vigtig faktor ved beregningen af størrelse og kapacitet af omklædningsrum, bruserrum og øvrige faciliteter. 3.3 Svømmebadsanlæggets indretning 3.4 Omklædningsrum, bruserrum, saunaer, toiletrum og øvrige rum 3.5 Bassinområde 3.6 Rengøring

4 4 4 Bassinudformning 5 Bygninger 6 Bassiner 7 Vandbehandling 7.1 Generelle forhold Vandbehandlingsanlægget skal under hensyn til den dimensionerende aniægs- og bassinkapacitet sikre en høj vandkvalitet, og at denne som minimum altid overholder gældende myndighedskrav. Vandbehandlingsanlægget skal udføres i materialer, der er egnede til at modstå påvirkningen fra bassinvandet. Vandbehandlingsanlægget skal være driftssikkert og indrettet, så der sikres et godt arbejdsmiljø. Vandbehandlingsanlægget skal være betjenings-, service- og vedligeholdelsesvenligt. I svømmebadsanlæg med to eller flere bassiner, skal der indrettes separat vandbehandlingsanlæg for hvert bassin. Nuværende myndighedskrav til vandkvalitet er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 og Miljøstyrelsens vejledning nr Kontrol med svømmebade. 7.2 Anlægsprincip Et vandbehandlingsanlæg skal indrettes, så det kan cirkulere, filtrere, opvarme, desinficere og ph-justere den dimensionerede, cirkulerende vandstrøm. Anlægget kan opbygges som vist på figur V 7.2. Figur V 7.2 Eksempel på vandbehandlingsanlæg opbygget med 3 tryksandfiltre. 7.3 Cirkulerende vandstrøm Den cirkulerende vandstrøm skal beregnes på grundlag af bassinstørrelse, bassintype, personbelastning og krav til maksimal omsætningstid. Den cirkulerende vandmængde beregnes efter følgende formler: eller hvor: Q = cirkulerende vandstrøm i m 3 /h. A = bassinareal i m 2 a = krav til vandareal pr. person [m 2 /prs.]. Se tabel 3.2. n = gennemsnitlig bassinbrugstid for en badegæst kan under normale omstændigheder sættes til 1 h. Bassinbrugstiden må vurderes i hvert enkelt tilfælde. For Spa-bade må regnes med maks. 0,5 time. b = rnaksimal personbelastning pr. m 3 behandlet, cirkulerende vand.b sættes til maks. 0,5 pers./m 3 ved springbassiner, svømrnebassiner og undervisningsbassiner. Ved spa-, baby- og varmtvandsbassiner sættes b til maks. 0,33 pers./m 3. P = maksimale totale personbelastning pr. time[pers./h]. Den maksimale tid, det må tage at cirkulere og behandle den samlede vandmængde, er som angivet i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005 og vist i tabel V 7.3.

5 5 Bassintype Svømme, spring- og Sportsbassiner Vanddybde (meter) Maksimal Omsætningstid (timer) 1,5 5 Bølgebassiner < 2,0 2 Undervisningsbassiner < 1,5 2 Soppebassiner < 0,5 0,5 Varmtvands-, terapi- 1) < 1,5 0,5 og babybassiner Spa-bade o.l. 0,1 1) Herunder anlæg med vandrutschebane eller andre legeindretninger med eget nedslagsbassin. Tabel V Bassinomsætningstid For bassiner med to eller flere forskellige vanddybder bestemmes den gennemsnitlige omsætningstid ud fra vanddybder (vandvolumen) i de forskellige bassinafsnit, svarende til kravene for de respektive bassintyper. Anlæg for hæve-/sænkebassiner dimensioneres således, at omsætningstiden er overholdt ved alle positioner. 7.4 Cirkulationssystem Cirkulationssystemet skal udformes, så det sikres, at bassinvandet hurtigt og effektivt renses for urenheder, samt at der foregår en ensartet tilførsel og fordeling af det behandlede, recirkulerende vand. Cirkulationssystemet skal udformes, så der ikke kan opstå trykstød i anlægget ved drifts-stop. Inden ibrugtagning af et nyt cirkulationssystem skal der udføres en farveprøve til kontrol af vandfordelingen. Alle ind- og udløb med tilhørende riste skal være udformet, så personer ikke kan komme til skade. Udløbsriste og sugeriste skal udformes, placeres og vælges i et antal, så der ikke kan ske fastsugning af personer. Cirkulationssystemet skal udføres, så det er muligt at bortlede hele den cirkulerende vandstrøm kontinuerligt via bassinets overløbsrende. Det behandlede vand tilføres bassinet gennem et hensigtsmæssigt udformet dysesystem. I indløbszonen må der ikke opstå vandstrømme og vandhastigheder, som kan være til gene for brugerne. Antal og placering af indløbsdyser fastsættes ud fra bassingeometri og cirkulerende vandstrøm. Bundindstrømning via jævnt fordelte indløbsdyser anbefales. Indløbssystemet udformes, så der ikke opstâr hvirveldannelse/turbulens i vandoverfladen, idet dette vil nedsætte effekten af overfladeskimningen. Under hæve-/sænkebunde sikres den nødvendige vandudskiftning ved at etablere supplerende indløb. Ved kontrol af vandfordelingen skal total indfarvning af bassinet normalt foregå inden for max. 10 min Overløbsrende Bassiner skal forsynes med overløbsrender, der sikrer en effektiv fjernelse af forureninger fra vandoverfladen. Rendetværsnit og rendevolumen skal dimensioneres for den maksimale vandstrøm, som skal bortledes. Overløbsrender indrettes mindst på hver bassinlangside og udføres med vandret rendekant. Overløbsrenden dimensioneres under hensyn til: den maksimale cirkulerende vandstrøm; fortrængningsvolumen for det antal personer, som samtidigt springer i bassinet; fortrængningsvolumen sættes til 0,075 m 3 /pers.; fortrængningsvolumen hidrørende fra badeaktivitet sættes til 0,05 m 3 /m 2 bassinareal; 7.5 Udligningsbeholder I tilknytning til cirkulationssystemet skal der etableres en udligningsbeholder. Den skal dimensioneres og udformes, så der altid kan holdes en korrekt vandstand i bassinet. Udligningsbeholderen skal være vandtæt og skal kunne modstå det vandtryk, der kan opstå på grund af højdeforskel mellem beholder og bassin. Udligningsbeholderen skal være forsynet med mandedæksel til inspektion. Udligningsbeholderen skal indvendigt have glatte, rengøringsvenlige overflader, og bunden skal have fald mod en sump. Udluftning fra toppen af udligningsbeholderen skal føres til det fri og afsluttes over bassinets vandspejlniveau. En udligningsbeholder skal af hensyn til drift og betjening i øvrigt udføres med: til- og afgangsrør; vandstandsglas; bundtømningshane; automatisk vandstandsregulering; studs til spædevand.

6 6 Udligningsbeholderens effektive volumen [V] kan beregnes efter følgende formel: V = p V p + A V B + V S [m 3 ] Hvor V p = fortrængningsvolumen, sættes normalt til 0,075 m 3 /pers. P = bassinkapacitet (antal maks. samtidigt badende). V B = fortrængningsvolumen hidrørende fra badeaktivitet sættes normalt til 0,05 m 3 pr. m 2 bassin areal. A = bassinareal i m 2. V S = forråd til returskylning af filtre. Her kan regnes med ca. 4 m 3 pr. m 2 sandfilterareal. I tilknytning til udligningsbeholderen anbefales det dog, at indrette en separat skyllevandstank, som påfyldes koldt vandværksvand, således at der kan spares på forbrug af bassinvand. Ved brug af andre filtertyper end sandfiltre må skyllevandsforråd bestemmes i hvert enkelt tilfælde. 7.6 Filtrering Generelle forhold Filteranlægget skal i hele filterperioden have en kapacitet, der svarer til den dimensionerende, maksimale cirkulerende vandstrøm. Filteranlægget skal være i stand til kontinuerligt - og i nødvendigt omfang at tilbageholde bassinvandets indhold af kemiske og mikrobiologiske forureningsstoffer. Forureningsstoffer, som tilbageholdes i filtersystemet, skal kunne fjernes ved en periodisk skylleproces. Skylleprocessen skal kunne gennemføres på en måde, så filtersystemet renses effektivt for forureningsstoffer. Under skylleprocessen skal den aktuelle skyllevandsstrøm og den samlede skyllevandsmængde kunne bortledes. Filtreringen betragtes primært som en vandbehandlingsproces, hvor uopløste, kolloide og delvist opløste stoffer og partikler tilbageholdes. Ved tilsætning af forskellige filterhjælpestoffer, f.eks. flokningsmidler, kan der opnås en forbedret vandbehandlingseffekt. Endelig kan der ved brug af supplerende vandbehandlingsmetoder (f.eks. adsorption med aktivt kul, beluftning og fotokemisk lys) opnås en yderligere forbedring af vandkvaliteten. Den cirkulerende vandstrøm fordeles på så få filtre som muligt. Hvis cirkulationspumpen anvendes til returskylning, og denne ikke kan reguleres til korrekt returskyllehastighed f.eks. ved hjælp af en frekvensomformer, vælges altid som minimum 2 filterbeholdere, af hensyn til opnåelse af korrekt returskyllehastighed. Skylleprocessen indrettes altid, så den kun medfører kortvarig afbrydelse (maks. 10 min.) af bassincirkulationen og filtreringen, - eller tilrettelægges så den kan foregå uden for bassinets brugstid. AnIæg med skyllevandstank, separat skyllepumpe, og med to eller flere filterbeholdere indrettes med rørsystem og ventilbestykning således, at hvert filter separat kan returskylles - eller være i drift. Afgangsvandet fra hvert filter under drift bør kunne ledes til afløbssystem eller kunne recirkuleres i anlægget i en kort periode efter skylning for at hindre, at forurenet vand sendes til bassin Filtermateriale Filtermaterialet må ikke kunne afgive stoffer, som kan indvirke negativt på bassinvandskvaliteten. Opbevaring og håndtering af filtermateriale skal foregå på en måde, så det er sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt. Visse filtermaterialer indeholder stoffer, som ved indånding er sundhedsskadelige. Fintkornet engangsfilter-materiale, som f.eks. diatomit, kan være problematisk set i relation til arbejdsmiljøet for betjeningspersonalet. Bortskaffelse af filtermateriale forudsætter særlig tilladelse fra den godkendende myndighed. Såfremt filtermaterialet afskylles under skylleprocessen, skal der indrettes et særligt system til opsamling af filtermaterialet Filtre Filterbeholdere skal være udført i materialer, der kan modstå påvirkninger fra bassinvandet. Beholdere skal dimensioneres efter det maksimale tryk, der kan opstå i filtersystemet. Filtre skal indrettes, så de er lette at inspicere og vedligeholde. Lukkede filtre skal udføres med mandedæksler, udluftning og bundtømning. Lukkede filtre skal placeres, så der ved driftsstop ikke kan opstå undertryk i beholderne eller ske tilbageløb af urenset vand til bassinet. Åbne filtre skal udføres, så de effektivt er sikret mod overfyldning af bassinvand i tilfælde af driftsstop - og så fordampning af vand og frigivelse af kemikaliedampe fra den åbne vandoverflade ikke kan forvolde indeklima- og Iuftkvalitetsgener.

7 7 Indløb i filtre skal udformes, så der ikke opstår uro og turbulens i filtermaterialet. Filtre skal udformes, så der sikres en ensartet vandstrøm gennem filtermaterialet. Tilgang for skyllevand skal udformes, så der foregår en ensartet fordeling af skyllevand, og således at forureningsstofferne fjernes hurtigt og effektivt. Lukkede filterbeholdere under tryk beregnes og udføres efter Arbejdstilsynets regler for trykbeholdere - og kan fremstilles i f.eks. beton, plast, rustfrit stål eller alm. stålplade. Vedr. krav til materialer og overfladebehandling for filterbeholdere i stål og plast henvises til afsnit Betonfiltre udføres efter materialekrav til betonbassiner. Lukkede filterbeholdere skal kunne inspiceres under driften via skueglas med tilhørende lyskilde. Betjeningsventiler for filtre monteres, så de sidder i hensigtsmæssig arbejdshøjde Sandfiltre Sandfiltre skal udføres med dysebund for at sikre en jævn filtrering og korrekt returskylning "Præcisering Filtermateriale, -laghøjde, -hastighed, se tabel V 7.6.4a. Filtersand Sorteret kvartssand Filter laghøjde Frihøjde fra Sandlag til Skyllevandstragt/kanal Enhed mm m m Åbne Lukkede sandfiltre tryksandfiltre 0,7-1,2 0,4-0,7* 0,7-1,2* 1,0 1,0 Min. 25% af laghøjde +0,2 m Filterhastighed m 3 /h *Ca. 50% af den totale filtermængde Tabel V 7.6.4a.- Sandfiltre Min. 25% af laghøjde +0,2 m Sandfiltre udført som lukkede filtre tager mest hensyn til driftsikkerhed og pladshensyn. Dysebund og dyser i filterbunden udføres i plast og dimensioneres efter en vandstrøm i filtreringsretningen på ca. 0,5 m 3 /h pr. dyse. Slidsebredden i dysen afpasses efter filtermaterialet. Filterbeholdere udføres med skueglas og lyskilde for inspektion. Se figur V Princip for tryksandfilter Figur V Princip for tryksandfilter I tabel V b er angivet vejledende, dimensionerende returskyllehastigheder og returskylletider. Returskyllehastighed Returskylletid Luftskylning ca. 60 m 3 /h 3-5 minutter Vandskylning (bassinvand min. 40 m 3 /h 5-10 minutter eller råvand) Tabel V b Returskylning, sandfiltre Luftskylning kan anvendes inden vandskylning for at opnå mere effektiv returskylning og for at spare på skyllevand Pulverfiltre Eksempel på åbent pulverfilter, se figur V Tabel V Pulverfilter Pulverfiltre kan udføres som åbne eller lukkede filtre. Åbne filtre bør foretrækkes. Ved dimensionering af pulverfiltre vælges en filterhastighed på 2,5-4,0 m 3 /h. Cristobalit, som indgår i diatomit, er klassificeret som sundhedsskadeligt, og ved konstruktion og udformning af diatomitfiltre skal der iagttages særlige forholdsregler af hensyn til arbejdsmiljøet. Pulverfiltre er kun i meget begrænset omfang i stand til at tilbageholde de kolloide forureningssstoffer i bassinvandet, fordi det på grund af hurtig tilstopning ikke er muligt at foretage en kontinuerlig tiisætning af flokningsmiddel til et pulverfilter.

8 Andre filtertyper Andre filtertyper kan benyttes, såfremt det kan dokumenteres, at filtrene opfylder normens generelle krav og i øvrigt er holdbare, driftssikre, lette at betjene, økonomiske i drift, og der kan arbejdes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med dem Aktive kulfiltre "Præcisering" Til fjernelse af bundet klor kan der på en delstrøm installeres et aktivt kulfilter. Filterbeholder udføres normalt i præfabrikeret, glasfiberarmeret, polyester og konstrueret, så den kan modstå påvirkninger fra klor- og saltholdigt bassinvand. Laghøjde på aktivt kulfiltermasse skal være min mm. Beholderen udføres med dysebund, der sikrer korrekt vandfordeling og effektiv returskylning. (Se fig. 3. side 8) I toppen er beholderen forsynet med et indløbssystem, som sikrer en jævn og rolig vandfordeling, så der ikke opstår uro og turbulens i filtermaterialet. Over filtermaterialet skal der være en frihøjde på ca. 300 mm op til indløbssystemets overkant. Til kontrol med vandstrømmen både under drift og returskylning er monteret en flowmåler af rotametertypen på tilgangsrøret til filteret. Flowmeteret har et måleområde, så det også kan vise flow på ca. 2 x normal flow under drift, når der returskylles. Kulfilteret vil under drift udover adsorbtion af kloraminer også tilbageholde mekaniske urenheder, herunder kulstøv fra nedslidt filtermateriale. Alle disse urenheder skal jævnligt fjernes ved en effektiv returskylning. Der skal returskylles med en vandhastighed, der ekspanderer kullaget 20-30%. Vandhastigheden varierer, afhængig af kultype, partikelstørrelse og vandtemperatur. Den nødvendige returskyllehastighed er typisk m 3 /time/ m2. Returskylningen kontrolleres i et skueglas monteret på skyllevandsrøret således, at vandstrømmen kommer nedefra. På til- og afgangsrøret for kulfilteret er monteret prøvehaner for kontrol med filterets effektivitet. Den enkelte leverandør kan oplyse den aktuelle skyllehastighed er for den pågældende kultype. Kulfilteret indbygges i en delstrøm på vandbehandlingsanlæggets cirkulationssystem. Se fig. V 7.2 side 4. For at undgå utilsigtet tilsmudsning/belastning af det aktive kul, skal kulfilteret altid monteres, så det tilføres filtreret bassinvand. Fig. 3. Komponentoversigt Fig. 3 Pos Komponent Funktion 27 Laboratoriehane Vandprøve 88 Flowmeter Aktuel vandstrøm 90 Udluftningsventil Filterudluftning 91 Kuglehane Tilgang, filtertop 92 Kuglehane Fremløb til anlæg 93 Kuglehane Tilgang, filterbund 94 Kuglehane Afgang, returskyl 96 Manometer Tryk før filter 97 Manometer Tryk efter filter 98 Skueglas Returskyllekontrol Mandedæksel Side og top For at sikre en korrekt vandstrøm til kulfilteret også under returskylning, kan der være indbygget en delstrømspumpe på tilgangsrøret før kulfilteret. Delstrømspumpen kan med fordel vælges med en frekvensreguleret motor, så pumpen kan programmeres til at yde korrekt vandstrøm under både dag- og natdrift og under returskylning. Vandet fra kulfilteret føres altid tilbage til cirkulationssystemet før hovedfilteret (f.eks. til udligningsbeholderen) for at sikre, at eventuelle rester af filtermateriale eller mikrobiologisk forurenet vand ikke tilføres direkte til bassinet. Dimensionering, anlægsudformning, indbygning i cirkulationssystemet og drift, se endvidere publikation nr. 56/2000 afsnit og 5., udgivet af Dansk Svømmebadsteknisk Forening i maj 2000.

9 9 7.7 Flokning VandbehandlingsanIæg med sandfiltre eller andre filtertyper egnet for flokkulering, skal indrettes for dosering af flokningsmiddel. Flokningsmidlet skal tilsættes således, at udflokning foregår inden filtrering og således, at der ikke ledes flokningsmiddel ud i bassinvandet. Doseringsanlægget skal udføres i materialer, der kan modstå påvirkning fra flokningsmidlet. Doseringspumpen for tilsætning af flokningsmiddel skal stoppe automatisk, når cirkulationspumpen er ude af drift. Opbevaring og håndtering af flokningsmidler skal foregå på en måde, så det er sikkerheds og sundhedsmæssigt fuld forsvarligt. Som flokningsmiddel kan anvendes polyaluminiumklorid, aluminiumsulfat eller tilsvarende egnede kemikalier. Tilsætning af flokningsmidlet foregår kontinuerligt ved hjælp af regulerbar doseringspumpe. Doseringsmængden skal afpasses efter badebelastning. Kontrol og justering af den aktuelle doseringsmængde skal kunne foretages ved hjælp af mængdemåling f.eks. en dagtank med skalainddeling. 7.8 Desinfektion Doseringsanlægget skal udføres i materialer, der kan modstå påvirkning fra desinfektionsmidlet. Doseringsanlægget skal stoppe automatisk, når cirkulationspumpen er ude af drift. Desinfektionsmidlet tilsættes således, at der sker en god opblanding og jævn fordeling i bassinet. Doseringsstedet skal være let tilgængeligt og injektionsniplen skal være let demonterbar for rensning og må ikke frembyde risiko for kemikalie-udslip under demontering. Desinfektionsmidlet tilsættes i en mængde afpasset efter badebelastning og ønsket niveau for indhold af aktivt desinfektionsmiddel. Opbevaring og håndtering af desinfektionskemikalier skal foregå på en måde, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005: foretages desinfektion af bassinvandet kontinuerligt; er doseringsanlæg regulerbart og automatisk styret efter det ønskede indhold af desinfektionsmiddel i bassinvandet. Som desinfektionsmiddel er i henhold til gældende regler pt. kun godkendt klor i form af klorgas eller hypokloritopløsning. Hypoklorit kan enten fås som fabriksfremstillede opløsninger eller produceres på stedet i et elektrolyseanlæg. Anvendelse af andre desinfektionsmidler end klorgas eller hypoklorit forudsætter dispensation fra den godkendende myndighed. Kemikalieforbruget pr. døgn skal kunne registreres ved hjælp af mængdemåling f.eks. en dagtank med skalainddeling. 7.9 ph-justering Doseringsanlægget skal udføres i materialer, der kan modstå påvirkninger fra ph-justeringsmidlet. Doseringsanlægget skal stoppe automatisk, når cirkulationspumpen er ude af drift. ph-justeringsmidlet skal tilsættes således, at der sker en god opblanding og jævn fordeling i bassinet. Kemikaliet skal tilsættes i en mængde afpasset efter aktuelle behov og ønsket ph-værdi. Opbevaring og håndtering af ph-justeringsmidler skal foregå på en måde, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. april 2005: foretages desinfektion af bassinvandet kontinuerligt er doseringsaniæg regulerbart og automatisk styret efter det ønskede indhold af desinfektionsmiddel i bassinvandet. Som ph-sænkende midler kan saltsyre, svovlsyre, kulsyre og natriumhydrogensulfat anvendes. Som ph-hævende midler kan natronlud (NaOH) eller soda anvendes. Kemikalieforbruget pr. døgn skal kunne registreres ved hjælp af mængdemåling f.eks. en dagtank med skalainddeling Salttilsætning Såfremt det forventes, at der skal tilsættes salt til bassinvandet, bør der indrettes et specielt doserings- og håndteringssystem for salttilsætning Bassinopvarmning Vandbehandlingsanlægget skal forsynes med varmeveksler til opvarmning af bassinvandet. Varmeveksleren skal være udført i materialer, der kan modstå påvirkninger fra bassinvand og varmemedie. Rørtilslutninger på sekundærsiden skal udføres i materialer, der kan modstå varmepåvirkninger.

10 10 Regulering af bassinvandstemperaturen skal foregå automatisk. De i tabel V 7.11 angivne vandtemperaturer kan anvendes som vejledende værdier. Bassintype Vejledende Vandtemperatur o C Springbassin Svømmebassin Sportsbassin Undervisningsbassin Terapi-/behandlingsbassin Varmtvandsbassin Morskabsbassin Bølgebassin Babybassin Soppe-/plaskebassin Spa-bassin Tabel V 7.11 Vejledende vandtemperaturer Varmeveksleren udføres og installeres med lav modstand på bassinvandssiden (sekundærsiden). Det kan gøres ved at montere veksleren i en shuntforbindelse med egen cirkulationspumpe, som kun er aktiveret ved opvarmningsbehov (Se figur V 7.2). Varmeveksleren dimensioneres efter driftsforhold og driftskrav. Normalt vil dimensioneringsgrundlaget være ønsket om maks. opvarmningstid efter bassinpåfyldning, på f.eks. svarende til 1-4 døgn afhængig af bassintype og brug Automatik Anvendt automatikudstyr skal vælges, så det kan klare driftsvariationer og opfylde driftskrav. Udstyret skal være driftsikkert. Desinfektion Til automatisk klorregulering anvendes udstyr baseret på direkte måling af frit klor. Udstyret skal være med visning af aktuel værdi for frit klor Total klor Ønskes kontrol med den bundne klorværdi anvendes udstyr baseret på direkte måling af den totale klorværdi. Udstyret skal være med visning af aktuel værdi for det totale klorindhold ph-justering Ved automatisk ph-justering bør anvendes udstyr baseret på direkte måling af ph-værdien. Udstyret bør være med visning af aktuel værdi for ph. Redox Udstyr til kontinuerlig måling af redoxpotentialet kan anvendes som supplerende driftskontrolparameter. Målevand til kemikalieregulering Udtag for målevand placeres efter filter, men før klordosering og evt. kulfilter Målevandet føres retur til udligningsbeholder. Indgår måling af den totale klorværdi etableres målevandstrømmen som et selvstændigt kredsløb drevet af en delstrømspumpe i kontinuerlig drift uafhængig af hovedcirkulationspumpen og indbygget før filteranlæg, f.eks. med to udtag i bassin placeret 30 cm under vandspejl - og en indbyrdes afstand på min. 2 m. Målevandet ledes retur til bassin. Bassinvandsopvarmning Til regulering af vandtemperatur anvendes der elektronisk udstyr med motorventil. Reguleringsnøjagtighed ± 0,1 C, i spa-bade dog ± 0,5 C. Vandstandsregulering Tilsætning af spædevand til udlignings- og evt. skyllebeholdere styres automatisk efter vandstand i beholdere, f.eks. ved hjælp af elektroder, magnetkontakter eller pressostater Måleudstyr Vandbehandlingsanlæg skal være forsynet med måleudstyr, som sikrer, at vandkvaliteten og de øvrige driftsparametre kan kontrolleres. Måleudstyret skal være driftssikkert og udført i materialer, der kan modstå påvirkning fra bassinvandet. Måleudstyret bør omfatte: elektrisk ph-meter til manuel bestemmelse af phværdien; klorkolorimeter til manuel måling af vandets klorindhold; vandmåler til kontrol af cirkulerende vandstrøm til hvert bassin; vandmåler til kontrol af cirkulerende vandstrøm over hvert filter både under drift og under returskylning; trykmålere til kontrol af cirkulationspumpen; manometre før og efter hvert filter eller differenstrykmanometer over hvert filter; termometer placeret efter grovfilter til kontrol af bassinvandstemperaturen; vandmåler til registrering af spædevandsforbruget; prøvehane før og efter hvert filter samt på returledning fra hvert bassin. prøvehane efter hvert filter for kontrol med skyllevand 7.14 Cirkulationspumpe Cirkulationspumpen skal dimensioneres således, at den aktuelle, nødvendige cirkulerende vandstrøm kan opretholdes i hele filterperioden.

11 11 Cirkulationspumpen skal vælges med hensigtsmæssig karakteristik og bedst mulig virkningsgrad inden for den valgte pumpetype. Pumpe og motor skal vælges og monteres således, at støj og vibrationer minimeres. Cirkulationspumpen skal være udført i materialer, der kan modstå påvirkning fra bassinvandet. Af hensyn til energibesparelser i perioder, hvor den cirkulerende vandstrøm kan reduceres, bør cirkulationspumpen være omdrejningsregulerbar med mindst to omdrejningstal, eller være installeret med frekvensregulator. Alternativt kan den cirkulerende vandstrøm fordeles på to pumper Grovfilter Vandbehandlingsanlægget skal være forsynet med grovfilter. Grovfilteret skal dimensioneres for den maksimale cirkulerende vandstrøm og de aktuelle trykvariationer ved start/stop af cirkulationspumpen. Grovfilteret skal være udført i materialer, der kan modstå påvirkning fra bassinvandet. Grovfilterets sikurv skal have en hulstørrelse med en diameter på max. φ 5 mm, og være dimensioneret under hensyn til opnåelse af Iavest muligt tryktab. Filterlåget skal være let at af- og påmontere, f.eks. ved anvendelse af hurtiglukkesystem og evt. talje til afmontering. Sikurven udformes, så den er let at frigøre og rense. Grovfilter forsynes med bundtømningshane og manuel udluftning Ventiler Afspærringsventiler skal være tætlukkende ved det aktuelle maksimale arbejdstryk og være dimensioneret, så tryktab og støj minimeres. Afspærringsventiler skal være udført i materialer, der kan modstå påvirkninger fra bassinvand og omgivelser. Ventilerne placeres, så de er let tilgængelige - og være valgt i en dimension, der som min. svarer til den tilsluttede rørledning, medmindre det drejer sig om reguleringsventiler. Ventiler i dimensioner større end φ 50 mm skal være butterflyventiler Rørsystem Trykrørsystemet skal dimensioneres for den aktuelle maksimale cirkulerende vandstrøm. Gravitationsrørsystemet (afløb fra overløbsrender) skal dimensioneres for den maksimalt forekommende aktuelle vandstrøm, der skal bortledes fra overløbsrender. Rørsystemet skal dimensioneres og udføres, så det kan optage de påvirkninger, der forekommer under drift som følge af tryk og trykstød, temperaturbevægelser og udvendige belastninger. Rørsystemet skal være udført i materialer, der kan modstå påvirkning fra bassinvandet. Rørledninger, der senere skal tildækkes/indstøbes, skal trykprøves, inden de skjules. Trykledninger dimensioneres for en maksimal vandhastighed på 1,5 m/sek. Gravitationsledninger dimensioneres efter de aktuelle faldhøjder, og normalt bør vandhastigheden ikke overstige max. 1 m/sek. Man skal være opmærksom på, at vandstrømmen, som skal bortledes fra overløbsrenden, periodisk er væsentlig større end den cirkulerende vandstrøm. Rør og fittings, som indgår i cirkulationssystemet, udføres i min. 600 kpa (TN6). For dimensioner mindre end φ 100 mm anvendes en styrke på min kpa (TN10). Prøvetryk for trykledninger skal som minimum svare til anlæggets maksimalt tilladelige arbejdstryk. Gravitationsledninger trykprøves med et tryk svarende til krav i DS 432. Ved spa-bade indrettes rørsystemet for både vand og luft, så det er muligt at tømme det helt. Rørsystem skal indgå i cirkulation. Hele rørsystemet for bassinvandet skal indrettes, så det altid indgår i vandcirkulationen. Rørsystemet for luft indrettes, så det som minimum i perioder uden luftindblæsning indgår i vandcirkulationen Materialer, oversigt Materialer i berøring med bassinvand skal vælges, så de kan modstå de aktuelle påvirkninger, og materialer må ikke kunne afgive skadelige stoffer til bassinvandet eller give anledning til mikrobiel vækst. Se endvidere skema 7.18 A+B side 17 og 18!

12 12 8. Kemikalieanlæg 8. 1 Generelle forhold Kemikalieanlæg skal indrettes, så de kan oplagre og dosere kemikalier således, at der på trods af evt. lækager eller brud på rørledninger, beholdere og doseringsudstyr ikke kan ske en sammenblanding af kemikalier eller ske udslip til omgivelserne, herunder luft- og afløbssystemer Kemikalierum Der skal indrettes separat kemikalierum for opbe-varing og dosering/produktion af desinfektionsmidler og separat kemikalierum for opbevaring og dosering af ph-justerings - og flokningsmidler. I tilfælde af lækage på lagersystem skal den samlede lagermængde kunne tilbageholdes i rummet. Gulvafløb må ikke forefindes. Kemikalierummene skal placeres, så der er let adgang for påfyldning af kemikalier og for tilsyn og betjening. Kemikalierum må ikke samtidig bruges som arbejdsrum, depotrum eller gennemgangsrum. Kemikalierum, der indeholder trykflasker, skal indrettes, så der er dør til det fri. Kemikalierum skal være velbelyste og være forsynede med effektiv mekanisk udsugning. Umiddelbart uden for kemikalierum skal opsættes egnede nødbrusere samt spuleslange. El- og VVS-installationer skal udføres i materialer, der kan modstå påvirkninger fra kemikalieholdig luft. Adgangsdøre skal være mærket med de respektive kemikalienavne og sikkerhedsforskrifter. Kemikalierummenes størrelse afpasses efter behov, men bør være min. 1,7 x 2,0 m - og med en lofthøjde på min. 2,3 m. Rummene bør udføres med faste, hårde vægge og fast loft. I bunden udføres et betonstøbt reservoir med et rumfang, som svarer til opsamling af den maksimale kemikalielagerbeholdning. Reservoiret gøres væsketæt og kemikaliebestandigt ved foring med egnet membran. Den mekaniske udsugning dimensioneres for en total luftudskiftning på min. 25 gange pr. time. Luftindtag fra det fri eller fra teknikrum. Afkast føres i separat kanal over tag til det fri. Udsugningsåbning placeres ca. 0,4 m over gulv Installationer Alle installationer til påfyldning, opbevaring og dosering/produktion skal udføres i materialer, der er egnede til at modstå kemiske påvirkninger fra anvendte kemikalier og mekaniske påvirkninger under brug og betjening. Systemer for påfyldning af kemikalier skal udføres, så der ikke kan ske forveksling mellem forskellige kemikalier og således, at påfyldningsanordninger er sikret mod klimapåvirkninger og adgang for uvedkommende. Klorelektrolyseanlæg skal udføres, så brinten fra elektrolyseprocessen bortledes på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Påfyldningsstudse monteres udvendigt på bygningen i hvert sit aflåselige, slagfaste og vejrbestandige skab. Ved påfyldningsskabe skal der være let adgang til spulevand. Mellem kemikalieleverandør og svømmebadsanlæggets driftspersonale aftales en procedure for påfyldning, så der sikres mod fejlpåfyldning. Det kan f.eks. være ved udformning af særlige og forskellige påfyldningsrørkoblinger og ved dobbelt nøglesystem. Inden påfyldning bør driftspersonalet ved en kemisk analyse sikre sig, at det pågældende kemikalie er korrekt. Området, hvor påfyldning foregår, bør afspærres og markeres på behørig vis, medens kemikaliepåfyldning pågår, så uvedkommende ikke har adgang. I påfyldningsområdet bør forefindes spuleslange, eltilslutning for evt. pumpe samt god belysning. Arealet indrettes i henhold til miljøbeskyttelseslovgivningen. Lagertanke til kemikalier afpasses størrelsesmæssigt efter det aktuelle behov og således, at tankene kan rumme ca. 30 % mere end leverandørens minimums-leveringsportion. Lagertanke udføres i plast. I lagertanken bør ikke forefindes aftapningshaner, udvendigt standrør eller tilsvarende armaturer, der kan svække tanken. Lagertanke med tilhørende installationer udføres væskeog gastæt. Udluftning separat for hver lagertank føres til det fri. Lagertanke sikres mod overfyldning ved f.eks. akustisk alarmsignal for fuld tank. Alarmsignalet skal have en styrke, så det kan høres i området både omkring påfyldningsanordning og ved kemikalierum. Mellem lagertank og hvert doseringsanlæg indbygges en lukket dagtank tilpasset det aktuelle behov - og forsynet med skala for aflæsning af kemikalieforbruget i liter pr. døgn. Dagtanken dimensioneres efter transportpumpens maksimale tryk. System for kemikalietransport fra lagertank til dagtank udformes, så det kræver aktivering ( dødemands-knap ) for at arbejde og således, at kemikaliet ved overfyldning af dagtank løber tilbage til lagertank. Transportsystemet udformes, så det ikke kan danne hævertvirkning mellem lager- og dagtank. Doseringsanlæg, som placeres i det respektive kemikalierum, sikres ved f.eks. indbygning i lukket skab med transparent forside/låge.

13 13 Tilførsel af kemikalier, uanset hvilke det drejer sig om sker i en delstrømscirkulationsledning, som føres separat til og fra hvert sit doseringssystem. Den cirkulerende vandstrøm afpasses til det pågældende doseringsanlægs kapacitet, således at det doserede kemikalie er fortyndet til en acceptabel koncentration i rørsystem uden for kemikalierum. Til overvågning af cirkulation indbygges flowmeter med flowkontrol, som elektrisk frakobler dosering ved en for lille cirkulerende vandstrøm. Doseringsanlæg med tilhørende installationer monteres med trykudligningsventiler og evt. gennemskylningsanordninger således, at anlæggets komponenter kan gøres trykløse, og om muligt kemikaliefrie forud for en demontering for reparation og vedligehold. Ved indretning af doseringsanlæg, hvori der indgår trykflasker, anbefales det at følge DS/INF 38. Ved indretning af doseringsanlæg, hvori der indgår elektrolyse, træffes særlige foranstaltninger til sikring af procedure for afkalkning af elektroder, hvor dette er påkrævet. Følg endvidere anvisninger i Dansk Svømmebadsteknisk Forenings publikation nr. 50/ Mærkning Beholdere og anden emballage, der anvendes til opbevaring af kemikalier, skal være mærket i henhold til gældende regler fra Miljøministeriet og Arbejdsministeriet. Ud over mærkning af beholdere og emballage mærkes de forskellige kemikalieinstallationer i form af påfyldningsanordninger, pumper, rør, slanger m.m., så det tydeligt fremgår, hvilket kemikalie, der transporteres i de forskellige installationer. 8.5 Sikkerhedsudstyr Til brug for personalet under arbejdet med kemikalieanlæg skal der forefindes de nødvendige egnede personlige værnemidler. Personlige værnemidler og særlig sikkerhedsudrustning kan bl.a. omfatte: beskyttelsesbriller - ansigtsskærm; handsker; forklæde; fodtøj; åndedrætsværn i form af helmaske med egnet filter; øjenskyller eller øjenskylleflasker; nødbruser; spuleslange. 8.6 Brugsanvisning Der skal foreligge en brugsanvisning for de kemikalier, som anvendes, og personalet skal instrueres i arbejdet med kemikalierne og anvendelse af den pågældende brugsanvisning. Brugsanvisningerne skal udformes i henhold til de gældende bestemmelser fra Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet. En brugsanvisning vil typisk indeholde oplysninger om følgende punkter: handelsnavn, kemisk navn og evt. produktregistreringsnummer; leverandør, kontaktperson; anvendelsesområde på virksomheden; anvendelsesbegrænsninger på virksomheden; krav om særlig uddannelse; sundhedsfarlige egenskaber; forholdsregler ved omgang med kemikaliet; førstehjælp; forholdsregler ved brand; forholdsregler ved spild og bortskaffelse; sikkerhedsforskrifter ved oplagring; mærkning; 9 Afløbssystemer 10 Vandinstallationer 11 Varmeanlæg 12 Elinstallationer 13 Ventilationsanlæg 14 Særligt udstyr 14.1 Generelle forhold Særligt udstyr skal udføres i materialer, der er velegnede til at modstå påvirkninger fra bassinvandet, og som ikke influerer på bassinvandskvaliteten. Særligt udstyr skal kunne modstå påvirkning fra brugerne, og udstyret skal være betjenings-, serviceog rengøringsvenligt og må ikke være til fare for brugernes og personalets sikkerhed. Udstyret skal udføres således, at vandcirkulationen ikke generes.

14 Bassinudstyr Bassinudstyr omfatter, afhængigt af hvilke aktiviteter, der skal foregå, f.eks. følgende: springtårne; vipper; bassinlejdere og trapper; startskamler; vendeplader; afgrænsnings- og markeringsstandere; banetove; vandpolomål. Bassinudstyr, som bruges i forbindelse med svømmesport, bør opfylde FINA s regler. Bassinudstyr i rustfrit stål udføres som minimum i stålkvalitet svarende til EN og med overflader slebet til korn 320 eller finere. Overfladeruhed: R A < 0,3 μm og R max < 6 μm. Ved udformning af bassinudstyret tages der særlige forholdsregler mod spaltekorrosion, ligesom indstøbning skal ske uden kontakt med armeringsstål. Vedr. korrosion henvises endvidere til Dansk Svømmebadsteknisk Forenings publikation nr. 71/2005. Rør til fremstilling af lejdere, trapper, gelændere og standere vælges med en godstykkelse på min. 2 mm og udvendig diameter på ca. 40 mm. Trin og andre flader, som betrædes af brugere udføres med skridsikker overflade og uden skarpe kanter. Bassinudstyr bør let kunne demonteres for rengøring og vedligeholdelse. Vedrørende udformning af bassinudstyr henvises endvidere til Dansk Svømmebadsteknisk Forenings publikation nr. 58/2000 og Normer for svømmebadsudstyr DS/EN del Hæve-/sænkebunde og -broer 14.4 Vandrutschebaner Vandrutschebaner udføres i henhold til DS/EN Water slides over 2 m in height. Opmærksomheden henledes på Justitsministeriets gældende regler for vandrutschebaner over 2 meters højde. Ifølge reglerne skal disse rutschebaner synes og godkendes inden ibrugtagning, og de skal underkastes et årligt sikkerhedseftersyn Bassinoverdækning Brugen af bassinoverdækning bør overvejes ved friluftsbade og ved indendørs bassiner med vandtemperatur højere end lufttemperaturen. Bassinoverdækningen med tilhørende udstyr udføres i materialer, som kan modstå påvirkninger fra bassinvandet og betjeningen. Bassinoverdækningen må ikke kunne afgive skadelige stoffer til bassinvandet. Man skal være opmærksom på, at en bassinoverdækning kan influere negativt på vandkvaliteten og vil kræve hyppig rengøring. 15 Drift 15.1 Generelle forhold Drift af et svømmebadsanlæg skal gennemføres således, at bygningen med alle tilhørende installationer tjener sit formål. Driften omfatter vedligeholdelse, renholdelse, overvågning, pasning og registrering. Driften gennemføres i henhold til en driftsplan, som udarbejdes samtidigt med byggeriets projektering. Planen skal foreligge senest ved anlæggets ibrugtagning. Driftspersonalets uddannelse og instruktion bør være gennemført inden driftsarbejdet påbegyndes, og således at arbejdsgiverens instruktionspligt og de godkendende myndigheders vilkår er opfyldt Driftsplan Driftsplanen skal omhandle driftsinstruktion, driftsregistrering og vedligeholdelsesinstruktion for bygninger, bassiner, vandbehandlingsanlæg, kemikalieanlæg, afløbssystemer, vandinstallationer, varmeanlæg, elinstallationer, ventilationsanlæg, særligt udstyr samt instruktion i renholdelse. Driftsplanen udarbejdes på grundlag af et basismateriale, som består af alle relevante tegninger, diagrammer og beskrivelser fra anlæggets udførelse, suppleret med alt nødvendigt instruktionsmateriale fra de enkelte leverandører. Sammen med driftsplanen opbevares alle garantibeviser samt forsikrings- og serviceaftaler Drift af bygninger og bassiner Til begrænsning af vandfordampning uden for bassinets brugstid kan vandoverfladen dækkes med et flydende dække (f.eks. termotæppe).

15 Drift af vandbehandlingsanlæg Vejledning fra Miljøstyrelsen nr indeholder driftskrav og anvisninger vedr. vandbehandling og endvidere skemaeksempler. Derudover kan henvises til: Publikation nr. 21/1986 Driftsjournal og driftsstatistik i svømmebadsanlæg fra Dansk Svømmebadsteknisk Forening. Publikationen giver detaljerede anvisninger i journalføring og teknisk statistik som en del af den samlede driftsstatistik Drift af kemikalieanlæg Drift af kemikalieanlæg er behandlet i kapitel Drift af ventilationsanlæg Drift af varmeanlæg Drift af vandanlæg, afløbssystemer & elinstallationer Drift af særligt udstyr Der henvises til BYG-ERFA blad nr (49): Rustfrit stål i svømmeaniæg Rengøring Rengøring af tekniske anlæg Vedligeholdelse af vandbehandlingsanlægget skal fremgå af den medfølgende driftsvejledning.

16 16 Arbejdets udførelse, generelt 1. Montagearbejder Alle anlægsarbejder indgår i certificeringsordningen og skal som sådan udføres - eller kontrolleres af autoriseret VB-montør. 2. Kvalitetssikring Alle anlægsarbejder er omfattet af og skal følge det af SDS - og certificeringsordningen udarbejdede kvalitetsstyringssystem. 3. Anlægsgennemgang Inden aflevering skal den ansvarlige VB-montør eller VB-tekniker gennemgå de udførte arbejder og kontrollere, at alle arbejder er udført fagligt korrekte - og opfylder certificeringsordningens bestemmelser. Eventuelle fejl og mangler skal så vidt muligt være afhjulpet inden den officielle aflevering af anlægget til bygherre/kunde. 4. Kontrol af bassincirkulationssystemet For kontrol af bassincirkulationssystemet skal der udføres en farveprøve. 5. Kontrol af anlægsydelser Alle relevante anlægsydelser som flowværdier, filterhastighed og returskyllehastighed skal kontrolleres ved hjælp af certificeret flowmåleudstyr. 6. Indregulering Der skal være gennemført nødvendig driftskontrol og indregulering inden anlægget overdrages til bygherren. 7. Instruktion I forbindelse med den officielle aflevering skal der foreligge en udførlig driftsinstruktion på dansk. Driftsinstruktionen skal anvise hvorledes anlægget fungerer og hvorledes det betjenes og vedligeholdes på korrekt måde. I driftsinstruktion skal indgå alle relevante diagrammer, tegninger og målerapporter. Den/de af bygherren udpegede driftsansvarlige skal have en grundig mundtlig instruktion i betjening af anlægget inden ansvaret for den endelige drift overlades til bygherren.

17 Materialer, skema Komponent Filterbeholder Anvendelsesområde Vandbehandlingsanlæg Materiale Skema 7.18 A Stål med indvendig korrosionsbeskyttelse som korrosionsklasse 4 efter DS/R 454 Udvendig korrosionsbeskyttende maling, korrosionsklasse 2 efter DS/R 454 Rustfrit syrefast stål svarende til kvalitet EN Plast (PVC-GFP) Beton Bemærkning Stålplader til filtre med indvendig korrosionsbeskyttelse bør altid have en godstykkelse på min. 5 mm. Betonkvalitet m.m. som gældende for bassinkonstruktioner uden tætte membraner Grovfilter Beholder Rustfrit syrefast stål EN Plast (PVC-PEH-GFP) Cirkulationspumper Sikurv Hus Rustfrit syrefast stål EN Plast (PVC-PEH-GFP) Støbejern Bronze Plast (PVC-PEH-GFP) Aksel Løbehjul Rustfrit syrefast stål EN Støbejern Bronze Plast (PVC-PEH) Mekanisk akseltætning skal være beregnet for bassinvand Varmeveksler Opvarmning af bassinvand Rustfrit syrefast stål EN Titan, evt. palladiumlegeret Plast (PVC-PEH-GFP) Rustfrit stål kan med fordel i særlige tilfælde vælges med bedre korrosionsfasthed end EN f. eks. opnået ved hjælp af højere molybdænindhold

18 Materialer, skema Komponent Anvendelsesområde Pumpe Doseringspumper (kemikalier) Pumpehus Ventiler Pakninger Slanger, rør Skema 7.18 B Materiale Plast (PP-PVC) Gummibelagt aluminium Plast (PP-PVC) Plast (PP-PVC) Klorsulfoneret polyethylen (f.eks. Hypalon) PTFE (f.eks. Teflon) eller tilsvarende kemikalieresistent materiale PVC Polyethylen (PEH og PEL) Bemærkning Polypropylen (PP) Ventiler Ventilhus Plast (PVC) Gummibelagt aluminium (egnet gummitype f.eks. EPDM) Gummibelagt støbejern Cirkulationsrør og fittings Måleudstyr Ventilklap Ventilaksel, -spindel Transport af bassinvand Lagerbeholdere Kemikalieopbevaring Rustfrit syrefast stål EN Plast (PVC-PP) Rustfrit syrefast stål EN Rustfrit syrefast stål EN AISI 316 PVC Polyethylen (PEH og (PEL) Polypropylen (PP) Rustfrit syrefast stål EN Gummibelagt støbejern Plast (PVC) Rustfrit syrefast stål EN Polyethylen (PEH og PEL) Polypropylen (PP)