GUIDE Udskrevet: 2019

Transkript

1 GUIDE Fundraising for frivillige sociale organisationer Udskrevet: 2019

2 Indhold Fundraising for frivillige sociale organisationer Guide

3 Fundraising for frivillige sociale organisationer En rådgivningsguide om fundraising, som er en måde I kan skaffe jer et økonomisk grundlag, der sikrer foreningens drift eller til at igangsætte nye aktiviteter og projekter. Fundraising er en udbredt aktivitet i foreningslivet og i dag er indtægter fra fundraising en betydelig del af driftsgrundlaget i næsten alle landets foreninger. Mængden af ansøgninger og henvendelser om støtte til såvel offentlige som private finansieringskilder er omfattende og konkurrencen om midler er hård. Derfor skal man som forening gøre sig umage. Denne guide giver mindre og lokale frivillige foreninger, netværk og grupperinger en introduktion til fundraising og kan skabe et lille overblik over eksisterende finansieringsmuligheder, som kan deles op i 5 forskellige finansieringskilder: 1. Offentlige puljer og ordninger mv. 2. Private fonde og legater 3. Sponsorater 4. Erhvervssamarbejder 5. Aktiviteter Læs mere om de 5 finansieringskilder i guiden. Kommunal støtte og puljer Som forening kan I søge om økonomisk støtte lokalt i jeres kommune. Kommunerne støtter foreningslivet efter forskellige love - blandt andre: 18 i Lov om social service 18 i Lov om social service handler om, at landets kommuner skal samarbejde med de frivillige sociale foreninger i deres lokalområde, og at de også skal afsætte et årligt beløb til foreningernes aktiviteter. Det er den enkelte kommune, der selv beslutter de præcise regler, ansøgningsfrister osv., så I skal henvende jer til socialforvaltningen i jeres kommune, hvis I vil undersøge, om I kan få 18 midler. 79 i Lov om social service 79 i Lov om social service siger, at kommunerne kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Det er ikke alle kommuner, der Fundraising for frivillige sociale organisationer 3

4 bruger denne paragraf, men nogle steder afsætter man en pulje til forskellige aktiviteter, der ikke passer ind under 18. Folkeoplysningsloven Folkeoplysningsloven sikrer bl.a. tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år (enkelte kommuner giver også tilskud til de over 25-årige). Der gives typisk en eller anden form for medlemstilskud og tilskud til lokaleudgifter, men hver kommune vedtager sine egne regler på området. I skal derfor henvende jer til jeres egen kommune, hvis I vil vide, hvilke konkrete regler der gælder for Jeres forening. Statslig støtte og puljer I har også mulighed for at søge statslige støtte- og puljemidler. Disse administreres typisk af forskellige fagministerier. Puljerne i ministerierne handler for det meste om særlige indsatsområder, så det er kun, hvis man laver særlige aktiviteter inden for disse områder, at man kan komme i betragtning. Vær derfor opmærksom på, at statslige puljer og støtteordninger ikke giver midler til lokalforeningers generelle drift og almindelige aktiviteter. Læs mere om Børne- og Socialministeriets puljer til frivillige sociale organisationer på Puljeportalen. Der finder I informationer som: Aktuelle og kommende puljer Ansøgningsguide Vejledninger Betingelser for modtagelse af tilskud Oversigter over tidligere uddelte midler støttebeløb, modtager, titel Krav når I søger offentlige midler Når I søger om offentlige støttemidler, skal I være opmærksomme på, at ansøgning om midler fra offentlige puljer og støtteordninger sker via et særligt ansøgningsskema, som regel i elektronisk form. Søger I ministerielle midler på det sociale område, skal I fx altid søge via Puljeportalen. Ud over disse opmærksomhedspunkter skal I gøre jer klart, at der ofte er knyttet en række krav og betingelser til, hvordan man som ansøger skal anvende midlerne, og hvordan de skal afrapporteres. 4 Guide

5 Husk at offentlige puljer kun gives i en afgrænset tidsperiode på normalt op til tre år. Som regel kan I kun søge støtte til aktiviteter, der ikke er sat i gang på ansøgningstidspunktet. CVR-nummer Når man som forening eller organisation modtager offentlige støttemidler bliver midlerne indbetalt på en Nem-konto. For at få en Nem-konto skal man som forening være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register og have et CVR-nummer. CVR betyder det "Centrale Virksomheds Register" og er oprettet for fortrinsvist at give virksomheder et "personnummer". Da langt de fleste frivillige foreninger på et tidspunkt modtager tilskud fra kommunen eller en anden offentlig instans, er det relevant at lade foreningen CVR-registrere. Læs mere i vores guide om CVR. Eller læs mere om CVR-registrering af foreninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside. Private fonde og legater I Danmark findes der mere end private fonde og legater. Disse fonde deler mere end 2-3 gange så mange midler ud som de offentlige puljer og ordninger. Beløbene varierer og kan være store beløb fra nationale fonde som fx Trygfonden, Nordea Fonden og Velux Fondene, som uddeler langt over 100 millioner kroner om året, til lokale og mindre fonde og legater, der uddeler få tusinde kroner til lokale foreninger og specifikke aktiviteter. Private fonde kan i nogle tilfælde være nemmere at gå i dialog med om støtte, da de ikke er underlagt de samme betingelser, som offentlige puljer. Flere private fonde og legater stiller heller ikke helt så store krav til ansøgningernes indhold, som man gør til ansøgninger i offentlige puljer. I nogle tilfælde er der meget få eller ingen krav om afrapportering af projektet. Søger man eksempelvis lokale fonde om et mindre beløb, vil der som regel ikke være krav om afrapportering, mens de større fonde oftere stiller krav herom, særligt når man søger større beløb. I kan søge om såvel helt små som store beløb fra de private fonde. Der skal naturligvis være sammenhæng mellem det beløb I søger om, og de beløb fonden har mulighed for at støtte med. Mange private fonde, særligt de små lokale fonde, har ikke ansøgningsskemaer. I stedet har ansøger frie hænder i forhold til, hvordan ansøgningen skrives og hvilke oplysninger man tager med. Fundraising for frivillige sociale organisationer 5

6 Find private fonde og legater I kan få et overblik over private fonde og legater ved at søge i online databaser som fx Legatbogen.dk - som er en gratis søgeportal med information om mere end fonde & legater, som støtter en lang række formål - herunder sociale formål samt fritid og frivilligt arbejde. I kan også låne en vejviser på biblioteket. Nogle kommuner og frivilligcentre tilbyder adgang til fonds-databaser. De har også et særligt indblik i lokale muligheder, så dem kan I evt. også kontakte for at få hjælp. Forarbejdet når I søger puljer og fonde Indled med en brainstorm Når I skal vælge, hvilke fonde I vil søge, kan I fx få inspiration til relevante muligheder ved at brainstorme over, hvad det er for en aktivitet, I vil søge støtte til, hvem den giver værdi for og på hvilket område (socialt, sundhed, kultur osv.) aktiviteten eller projektet giver værdi. Hvis I fx ville søge midler til en besøgstjeneste for ensomme ældre i en bestemt bydel, kunne det være relevant at søge i en fondsdatabase, fondsvejviser eller puljeoversigt på nøgleord som: Ældre Ensomhed Livskvalitet Frivilligt socialt arbejde Forebyggelse Sundhed Trivsel Lokalt initiativ osv. Målgruppen er ældre, men da det er en meget bred målgruppe kunne det være relevant at søge på mere specifikke målgrupper som fx personer med funktionsnedsættelse, demente, personer med psykiske lidelser o.l. Målgrupper kunne også være en vej til at vælge, hvilke fonde I vil søge, da mange fonde giver til bestemte formål og bestemte målgrupper. Match jeres aktivitet med fondens formål Det er vigtigt, at I laver et godt forarbejde, inden I bestemmer, hvilke fonde I vil søge støtte fra. Fondene vil gerne modtage gennemarbejdede ansøgninger fra ansøgere, som matcher den enkelte fonds formål og interesser. Fondene vil gerne vide, hvorfor I lige præcist søger dem om støtte. Man kan sammenligne det med en jobsamtale. 6 Guide

7 Her må I gerne gøre jer umage og vise, at I ikke bare søger alle de fonde, I kan finde, men at I har udvalgt den pågældende fond, fordi der netop er et godt match mellem fondens formål og interesser og jeres forening og aktivitet. Det er derfor meget vigtigt, at I sætter jer grundigt ind i, hvad den enkelte fond eller pulje præcist giver støtte til og hvad de forventer besvaret i en ansøgning. I kan læse nærmere om, hvad fondene støtter, hvem de har støttet, hvor meget de deler ud, vejledninger og gode råd osv. på de pågældende fondes hjemmesider. Særligt for lokale fonde Når I skriver en fondsansøgning, skal I give modtageren et klart og tydeligt billede af den aktivitet, I søger penge til. Ansøgningen skal være: klart skrevet, med det vigtigste først konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af projektet en helhed uden løse ender og modstridende oplysninger skrevet således, at den fremhæver de dele af aktiviteten, der matcher puljen eller fondens målsætning dækkende, så man ikke får det indtryk, at ansøgningen skjuler relevante oplysninger I de fleste foreninger kender man selv formålet og indholdet af foreningens arbejde så godt, at man typisk glemmer vigtige oplysninger, eller kommer til at skrive en indforstået ansøgning. I kan derfor med fordel lade en udenforstående - fx en ægtefælle, kollega, god ven eller andre læse jeres ansøgning. Spørg ind til om der er informationer, som er indforstået, uforståelige eller om der mangler information, som gør at man kan danne sig et billede af den aktivitet, I søger midler til. Hvad skal ansøgningen indeholde? Nogle fonde stiller krav om, at I udfylder et særligt ansøgningsskema. Er der ikke et ansøgningsskema, finder I neden for en bruttoliste over punkter, som kan være relevante at besvare og have med i en ansøgning. Det vil kun være i meget store projektansøgninger, at der er behov for at besvare alle punkterne. I skal derfor udvælge de punkter, som giver mening i forhold til jeres forening og det I vil søge om støtte til. Fundraising for frivillige sociale organisationer 7

8 Er I i tvivl om, hvad der er relevant at besvare, er det først og fremmest vigtigt, at I spørger fonden eller tilskudsgiveren til råds dernæst kan I evt. spørge i jeres netværk eller en anden forening som har erfaring med fondsansøgninger. Bruttoliste: Titel: Det første modtageren læser er titlen på jeres projekt. Vælg en god titel, som giver modtageren lyst til at læse jeres ansøgning. Resume Resumeet eller den korte præsentation er ofte det vigtigste i ansøgningen. Det er her modtageren danner sig det første indtryk af ansøgningen og af ansøger. Hvis resumeet ikke er skarpt eller spændende formuleret med et match til fonden/puljen, er der en betydelig risiko for, at ansøgningen ikke bliver læst. Ansøger Beskriv hvem I er, jeres kompetencer og erfaringer, kontaktperson og kontaktdata. Modtagerne af jeres ansøgning har måske aldrig hørt om jeres forening, og I har derfor behov for at præsentere jer. Baggrund og relevans Det er her, I skal redegøre for baggrunden for ansøgningen/projektet og hvorfor det er relevant at gennemføre. Kom med gode argumenter for hvorfor, det er en god idé. Det kan være, at I fx har konkrete erfaringer, eller der er en undersøgelse, som kan understøtte jeres pointer. Målgruppe Der skal være en præsentation af målgruppen for projektet. Hvem er det, hvor mange er de, hvordan hjælper det dem, er de inddraget i udviklingen af projektet og vil de medvirke, hvis projektet bliver til noget? Formål Angiv formålet med aktiviteten/projektet ganske kort, gerne med fokus på de 2-3 vigtigste mål. Indhold, metoder og aktiviteter Præsentér elementerne og indholdet i projektet således, at det tydeligt fremgår, at der går en rød tråd fra formål til metoder og aktiviteter. 8 Guide

9 Succeskriterier Her beskriver I projektets succeskriterier. Det kan være deltagelse af 100 personer, 50 % har været tilfredse, eller at I har hjulpet 25 personer fra et sted til et andet o.l. Evaluering Flere tilskudsgivere og nogle fonde stiller krav om, at projektet evalueres. Det kan være, at I selv kan udarbejde evalueringen, men vær opmærksom på om tilskudsgiver stiller krav til, hvem der skal udføre den pågældende evaluering. Formålet med en evaluering er at vurdere, hvad der er gået godt og hvad der er gået mindre godt, hvorfor det er gået, som det er gået, hvad I kan bruge fremadrettet, og hvad andre kan bruge og lære af jeres erfaringer. Organisering og samarbejdspartnere Det er vigtig at få præsenteret jeres holdopstilling, at I har de rette kompetencer og erfaringer og at de relevante parter medvirker i projektet. Det er modtagerens sikkerhed for, at I kan gennemføre projektet. Hvis jeres projekt er afhængig af samarbejde med fx en anden forening eller kommunal institution, som ikke er medafsender på ansøgningen, så er det en god ide at vedlægge en hensigts- eller støtteerklæring, hvor foreningen bakker op om projektet. Tids- og opgaveplan Angiv jeres bedste bud på hvornår de enkelte opgaver og aktiviteter i projektet skal gennemføres. Det viser, at I har styr på, hvad I vil. Budget og finansieringsplan I skal udarbejde et retvisende og dækkende budget, der viser hvad det vil koste at gennemføre jeres projekt. Har I fx store udgifter til eksterne parter, indkøb o.l., er det en god ide at indhente tilbud, som dokumenterer jeres udgifter. Der skal også udformes en finansieringsplan, der viser hvordan I vil forsøge at skaffe de nødvendige midler, så I kan gennemføre jeres projekt eller aktivitet. Finansieringsplanen giver fx overblik over finansiering via frivilligt arbejde, egenfinansiering og en oversigt over de fonde og puljer, I søger midler fra. Mange fonde vægter egenfinansiering højt, da det viser, at projektet eller aktiviteten er vigtig for jer. Formidling Hvis jeres projekt rummer elementer, som kunne være interessante for andre, skal I angive, hvordan I vil formidle jeres projekterfaringer. Det kunne være på en hjemmeside, i en rapport, i bøger, artikler, video eller via medier, en konference, et medlemsblad, netværksmøder, kurser osv. Fundraising for frivillige sociale organisationer 9

10 Forankring eller videreførelse Hvis jeres projekt/aktivitet viser sig at være en succes, forventes det, at I har gjort jer overvejelser om, hvordan projektet eller aktiviteten kan videreføres. Bilag Bilag som fx senest reviderede årsregnskab, vedtægter, støtteerklæring fra relevante parter eller samarbejdspartnere, dokumentation for større udgifter, eventuelle oversigter eller grafiske illustrationer, tilladelser, låneerklæringer mv. kunne være relevante bilag at vedlægge en ansøgning. Ofte vil det være anført, hvilke bilag der forventes vedlagt. Aftal hvem der skriver ansøgningen Indbyrdes I foreningen bør I aftale hvem, der skriver første udkast til ansøgningen, og hvem der efterfølgende er med til at læse ansøgningen igennem og kvalitetssikre den. Betragt det at skrive en ansøgning som en proces, og vær forberedt på, at I skal skrive den igennem flere gange, inden resultatet er tilfredsstillende. Det tager altid længere tid at skrive en ansøgning end I forventer, fordi det kan være svært at formulere sig præcist og dækkende på skrift. Ansøgningen til lokale fonde De vigtigste ting I skal beskrive i ansøgninger til lokale fonde, er: Hvem er ansøger giv modtageren et godt billede af jeres forening, hvem I er, hvad arbejder I for, hvem I hjælper mv. Formål og baggrund hvad skal projektet eller aktiviteten gøre. Fortæl kort hvorfor det er relevant at gennemføre projektet og hvorfor fonden skal give støtte til det. Det kan fx være, at en bestemt gruppe mennesker er ensomme og I gerne vil bryde isolationen eller hjælpe en gruppe ældre til at blive mere aktive og derved holde sig i gang. Målgruppe og udbytte hvem er det, der har gavn af eller får en værdi af Jeres projekt/ aktivitet og hvordan får målgruppen udbytte heraf. Det kan være i søger midler til udstyr, som gør det muligt at lave forskellige aktiviteter for en bestemt målgruppe. Det kan også være, at I søger dækning af udgifter til en samtalegruppe eller udgifter til informationsmateriale, som skal uddeles på skoler, til sundhedspersonale eller en anden særlig målgruppe. Hvad søger I helt præcist om, hvad koster det og hvad kan I selv finansiere. I kan søge om støtte til næsten alle former for aktiviteter og udgifter. Der er selvfølgelig nogle ting, der er mere interessante for fondene at støtte end andre. Dét I søger midler til, skal helst 10 Guide

11 have en nyhedsværdi, så I kan sjældent søge midler til almindelig drift som husleje, administration ol. Fondene vil typisk gerne støtte nye aktiviteter, som gør en positiv forskel for mennesker - gerne aktiviteter, som ikke ville være mulige at igangsætte uden støtte fra den pågældende fond. De private fonde støtter næsten alle udelukkende aktiviteter, som ikke er igangsat inden fonden behandler jeres ansøgning. Ofte kan der gå flere måneder eller længere, før I får svar på ansøgningen. Fondens forventede sagsbehandlingstid fremgår som regel af fondens hjemmeside, eller I kan få det oplyst via kontakt til fondens sekretariat. Som udgangspunkt er det vigtigt at søge i god tid, hvilket vil sige mindst 3-6 måneder før I skal bruge midlerne og endnu tidligere, hvis der er tale om ansøgninger i forbindelse med større projekter. Det er en god idé, at I søger støtte fra flere fonde til jeres aktivitet eller projekt, da der er langt flere, der søger, end fondene har midler til og mulighed for at støtte. Sponsorater Sponsorater er ikke kun forbeholdt de store foreninger og sportsklubber, men kan også være en mulighed for jeres forening. Sponsorater skal give værdi for virksomheden Sponsorater er støtte fra virksomheder, som I har et personligt eller fagligt fællesskab med. Det kan være, at I arbejder med handicappede, som anvender særlige hjælpemidler fra den pågældende virksomhed, det kan være virksomheder i lokalområdet, det kan være virksomheder som jeres medlemmer kender eller arbejder for. Fælles for disse virksomheder er, at de enten støtter jer med hjertet og for den gode sag eller fordi det kan have en værdi for virksomheden. Inden I kontakter en virksomhed, skal I tænke grundigt over om og i givet fald hvad, I selv kan tilbyde, som kan have en værdi for virksomheden. Hvem skal I kontakte? Er det en lille lokal virksomhed eller butik, som I tager kontakt til, vil det være ejeren, der vil være den rette kontaktperson. Er virksomheden større vil det være HR eller marketingsafdelingen, som vil være det rette sted at tage kontakt til. Kender I en person i virksomheden, kunne det også være en god vej at gå eller til at få viden om den rette kontaktperson. En fordel ved at kontakte virksomheder fremfor at søge offentlige Fundraising for frivillige sociale organisationer 11

12 eller private støttemidler er, at virksomheder er hurtige til at sige ja eller nej og at I ikke skal vente i mange måneder på at få svar om støtte. Hvem skal stå for kontakten til virksomhederne? Kan I finde en person i foreningen eller i jeres netværk med salgsbaggrund eller en som på anden måde har erfaring fra det private erhvervsliv, vil vedkommende være et godt bud på en, der kunne bidrage til eller forestå jeres sponsorarbejde. Erhvervssamarbejder Hvis en virksomhed ikke ønsker eller har mulighed for at støtte jer økonomisk, kunne de måske være interesseret i at støtte jer på anden vis. Materialer, gaver, arbejdskraft, lokaler og samarbejder Det kunne være, at de ville stille materialer, gaver, arbejdskraft, netværk, lokaler eller andet gratis til rådighed for jer. Det kan også være, at I kunne lave noget sammen, som både giver værdi for jer og for virksomheden. Eksempelvis en konkurrence, hvor virksomheder giver præmier mod at få reklame eller hvor deltagerne skal henvende sig i en bestemt butik for at kunne deltage. En del virksomheder vil hellere give naturalier eller indgå samarbejde end at give kontanter, da det både kan have større værdi for virksomheden med et samarbejde og være billigere at hjælp på denne måde. I skal tænke grundigt over, hvordan et evt. samarbejde kan give værdi for virksomheden. I skal også sørge for at gøre det så nemt som muligt for virksomheden at sige ja og medvirke i et samarbejde. Her er det en fordel, hvis I i foreningen kan finde en med salgsbaggrund eller en, der på anden måde har med erfaring fra det private erhvervsliv, som hjælper jer med at indgå et erhvervssamarbejde. En række firmaer støtter foreninger, hvis foreningerne medvirker til at hverve kunder, eller hvis foreningens medlemmer er kunder et bestemt sted. Eksempelvis giver visse benzinselskaber, el- og mobilselskaber, banker, revisionsvirksomheder og ejendomsmæglere beløb retur til det lokale foreningsliv. Undersøg virksomheder fx i jeres lokalområde, find ud af om I som forening kan stå inde for den pågældende virksomheds forretningsprofil og om det er relevant for jer at samarbejde. 12 Guide

13 Aktiviteter Jeres forening har også mulighed for at lave en række aktiviteter med eller uden samarbejde med virksomheder. Det kan både være helt små aktiviteter eller større events og arrangementer. Eksempler på aktiviteter: Loppemarked, auktion eller lignende Konkurrencer, skrabelodder, lotteri og lignende Salg af støttebeviser eller støtteaktier Salg af forskellige ting som tøj, vand, armbånd osv. Fundraising-middage, julebal, sommerfest, markedsdag osv. Indsamlingsmotionsløb I forbindelse med sådanne aktiviteter skal I være opmærksomme på, at enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål, er omfattet af Indsamlingsloven. Som udgangspunkt skal alle indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet to uger inden indsamlingens start. Visse former for indsamlinger er dog fritaget fra anmeldelsespligten. For eksempel, hvis der samles ind blandt en snæver kreds af bekendte personer, såsom medlemmerne i en forening eller blandt kollegaer. Læs mere om regler for indsamlinger på Indsamlingsnævnets hjemmeside: Fundraisingsaktiviteter - hvad skal I vælge? Nedsæt en arbejdsgruppe Når I skal finde ud af hvilke fundraisingsaktiviteter, I skal sætte i gang, kan I samle en arbejdsgruppe på 3-5 personer, som sammen løfter opgaverne. Husk, at det kun er bestyrelsen, som kan forpligtige foreningen og underskrive ansøgninger og aftaler. Det første arbejdsgruppen skal gøre, er at forholde sig til alle de forskellige muligheder, der findes og vurdere, hvad der bedst matcher jeres behov, ambitioner, erfaringer, ressourcer og tidshorisont. Udarbejd en plan for jeres fundraisingsarbejde Når det er gjort, skal I udarbejde en plan for, hvilke tiltag I vil arbejde med, hvad tiltagene kræver, hvornår I skal arbejde med dem og hvem der gør hvad. Fundraising for frivillige sociale organisationer 13

14 Det er en rigtig god idé at lave et fælles arkiv fx via en af de mange onlinetjenester på Internettet, hvor I kan dele jeres materialer, ansøgninger osv. samtidig med at alle har adgang til alle materialerne uafhængigt af tid og sted. Det vil også sikre, at I kan tilgå materialet og få overleveret viden, når enkelte medlemmer af fundraisingsgruppen holder ferie, bliver ramt af sygdom eller ved udskiftning blandt de personer, der arbejder med fundraising. Det er også god idé at lave et årshjul/plan for jeres fundraising, hvor I skriver de forskellige deadlines og aktiviteter ind. På den måde får I et fælles overblik over, hvad der skal ske og I overser forhåbentlig ikke vigtige ansøgningsfrister. Find private fonde og offentlige puljer Når I skal finde private fonde og offentlige puljer kan I med fordel se efter: Socialstyrelsens Tilskudsportal giver overblik over og mulighed for at søge aktuelle ansøgningspuljer og tilskudsmuligheder på det sociale område. Statens Tilskudspuljer.dk giver en samlet indgang til statens tilskudspuljer og støttemuligheder på tværs af forskellige myndigheds- og faggrænser. Legatbogen.dk er en gratis søgeportal med information om mere end fonde & legater, som støtter en lang række formål - herunder sociale formål samt fritid og frivilligt arbejde. Kommuner, ministerier, styrelser og større fondes hjemmesider, hvor I kan finde oversigter over støttemuligheder og måske tilmelde jer nyhedsbreve Nogle kommuner giver foreninger i eget lokalområde gratis adgang til betalingsportaler med fonde og legater. Spørg kommunens frivilligkonsulent eller i dit lokale frivilligcenter om mulighederne Dagspressen, fagblade, lokalaviser, nyhedsbreve og lignende, hvor offentlige puljer og private fonde annoncerer Flere firmaer og konsulentvirksomheder udgiver nyhedsbreve og / eller har databaser man kan købe sig adgang til Google giver mulighed for at søge på puljer, fonde og legater Sociale medier som fx Facebook giver mulighed for at følge de større fonde Undersøg andre foreningers hjemmesider, årsberetninger osv. og se hvem de modtager støtte fra Spørg personer i jeres netværk Læs mere om fundraising Læs mere om fundraising I: Fundraising også for den lille organisation. Af Tom Døllner. Doellner.com, Håndbog i fundraising. Af Dennis Hørmann og Rasmus Munch. Multivers, Tak for donationen hr. Fond - Ram plet når du søger om penge til dine projekter. Af Torben Steenstrup. Foreningsforlaget, Guide

15 Senest revideret: Onsdag, 19. december 2018 Fundraising for frivillige sociale organisationer 15

16 16 Guide

17 Brug vores guider til at få svar på dine spørgsmål om frivillighed Denne guide er udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. På vores hjemmeside frivillighed.dk finder du mere end 50 guider, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål og udfordringer, som arbejdet med frivillighed og civilsamfund giver anledning til. Guiderne dækker alt fra konkrete spørgsmål om vedtægter, forsikring, og tavshedspligt til inspiration om at rekruttere og fastholde af frivillige. Frivillige, foreninger, landsorganisationer, fonde og kommuner, der arbejder inden for det frivillige sociale arbejde, har mulighed for at få rådgivning via telefon eller mail. Center for Frivilligt Socialt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) er et selvejende statsligt udviklings- og videnscenter om frivillighed på velfærdsområdet. Vi formidler aktuel viden om frivillighed og civilsamfund. Gennem kurser og rådgivning støtter vi foreninger, frivillige initiativer og kommuner i deres arbejde med at udvikle og styrke den frivillige indsats i hele Danmark. Vi kan også hyres til fx oplæg, udviklingsopgaver og undersøgelser. Centret er finansieret med midler fra finansloven, satspuljen og indtægtsdækkede opgaver. Læs mere om CFSA på Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade sal 5000 Odense C info@frivillighed.dk