GUIDE Udskrevet: 2019

Transkript

1 GUIDE Fundraising for frivillige sociale organisationer Udskrevet: 2019

2 Indhold Fundraising for frivillige sociale organisationer Guide

3 Fundraising for frivillige sociale organisationer En rådgivningsguide om fundraising, som er en måde I kan skaffe jer et økonomisk grundlag, der sikrer foreningens drift eller til at igangsætte nye aktiviteter og projekter. Fundraising er en udbredt aktivitet i foreningslivet, og i dag er indtægter fra fundraising en betydelig del af driftsgrundlaget i næsten alle landets foreninger. Mængden af ansøgninger og henvendelser om støtte til såvel offentlige som private finansieringskilder er omfattende og konkurrencen om midler er hård. Derfor skal man som forening gøre sig umage. I denne rådgivningsguide, som er målrettet mindre og lokale foreninger, frivillige organisationer, netværk og grupperinger, får du en introduktion til fundraising og inspiration til at arbejde videre med at skaffe midler til din forening, jeres sag og aktiviteter. Hvad skal med i en ansøgning? Når I skriver en ansøgning, skal I give modtageren et klart og tydeligt billede af den aktivitet, I søger penge til. Ansøgningen skal være: klart skrevet, med det vigtigste først konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af projektet en helhed uden løse ender og modstridende oplysninger skrevet således, at den fremhæver de dele af aktiviteten, der matcher puljen eller fondens målsætning dækkende, så man ikke får det indtryk, at ansøgningen skjuler relevante oplysninger Få friske øjne på jeres ansøgning I de fleste foreninger kender man selv formålet og indholdet af foreningens arbejde så godt, at man typisk glemmer vigtige oplysninger, eller kommer til at skrive en indforstået ansøgning. I kan derfor med fordel lade en udenforstående - fx en ægtefælle, kollega, god ven eller andre læse jeres ansøgning. Spørg ind til om der er informationer, som indforståede, uforståelige eller om der mangler information. Og spørg grundigt ind til om man på baggrund af ansøgningen kan danne sig et klart billede af den aktivitet, I søger penge til. Hvad skal en ansøgning indeholde? I dette afsnit finder du en bruttoliste over punkter, som kan være relevante at have med i en ansøgning. Fundraising for frivillige sociale organisationer 3

4 Det vil kun være i meget store projektansøgninger, at der er behov for at besvare alle punkterne. vælg derfor kun de punkter, som giver mening i forhold til din forening, og det I søger støtte til. Er du i tvivl om, hvad der er relevant at få med i en ansøgning, så sørg for at spørger fonden eller tilskudsgiveren til råds dernæst kan du evt. spørge i jeres netværk eller en anden forening, som har erfaring med fondsansøgninger. Bruttolisten for ansøgninger Titel Det første modtageren læser, er titlen på jeres projekt. Vælg en titel, som både beskriver, hvad projektet handler om og giver modtageren lyst til at læse jeres ansøgning. Resume Resumeet eller den korte præsentation er ofte det vigtigste i ansøgningen. Det er her modtageren danner sig et første indtryk af ansøgningen og af jer som ansøger. Hvis resumeet ikke er skarpt, spændende formuleret eller matcher fonden/puljen, er der en betydelig risiko for, at jeres ansøgning ikke bliver læst. Ansøger Beskriv hvem I er smat jeres kompetencer og erfaringer. Husk også at anføre en kontaktperson og kontaktoplysninger. Modtagerne af jeres ansøgning har måske aldrig hørt om jeres forening, og I har derfor behov for at I præsenterer jer. Beskrivelsen af jer som ansøger skal give modtageren en forståelse for, hvorfor det netop er jer der kan (skal) løfte opgaven. Baggrund og relevans Redegør for baggrunden for ansøgningen/projektet, og hvorfor det er relevant at gennemføre projektet. Giv gode argumenter for hvorfor jeres indsats eller projekt er en god idé. I kan med fordel inddrage (nye) forskningsresultater eller artikler, der peger på netop den udfordring I vil forsøge at finde en løsning på. Målgruppe Der skal være en præsentation af målgruppen for projektet. Hvem er det, hvor mange er de, hvordan hjælper det dem, er de inddraget i udviklingen af projektet og vil de medvirke, hvis projektet bliver til noget? 4 Guide

5 Formål Angiv formålet med aktiviteten/projektet ganske kort, gerne med fokus på de 2-3 vigtigste mål. Indhold, metoder og aktiviteter Præsentér elementerne og indholdet i projektet således, at det tydeligt fremgår, at der går en rød tråd fra formål til metoder og aktiviteter. I kan med fordel arbejde med projektets forandringsteori, som netop er en metode til at koble de rette aktiviteter til forventede resultater og virkninger. Læs evt. mere om, hvordan I kan arbejde med en forandringsteori i vores bog: Viden og virkning. En håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde Evaluering Flere tilskudsgivere, især statslige puljer og nogle fonde, stiller krav om at projekter, der har fået støtte, skal evalueres. Det kan være, at I selv kan udarbejde evalueringen, men vær opmærksom på om tilskudsgiver stiller krav til, hvem der skal udføre den pågældende evaluering. Formålet med en evaluering er at vurdere, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt, hvorfor det er gået, som det er gået, hvad I kan bruge fremadrettet, og hvad andre kan bruge og lære af jeres erfaringer. Dokumentation Beskriv hvordan I vil dokumentere, dvs. tydeliggøre, sammenhænge mellem projektets aktiviteter, og de mål I har sat jer. Der er mange forskellige metoder til at dokumentere om I har nået jeres mål, fx spørgeskemaer, fortællinger, interviews, registrering af deltagere osv. Ønsker I at arbejde mere systematisk med dokumentation, kan I få mere viden om dokumentation i vores håndbog: Viden og virkning Succeskriterier Her beskriver I projektets succeskriterier. Et succeskriterie kan fx være at 100 personer skal deltage i en aktivitet, 50 % har været tilfredse med jeres tilbud, eller at I har øget 25 personer livskvalitet o.l. Organisering og samarbejdspartnere Det er vigtig at I præsenterer jeres holdopstilling og at I har de rette kompetencer og erfaringer og at de relevante parter medvirker i projektet. Det er modtagerens sikkerhed for, at I kan gennemføre projektet. Hvis jeres projekt er afhængig af samarbejde med fx en anden forening eller kommunal institution, som ikke er medafsender på ansøgningen, så er det en god ide at vedlægge en hensigts- eller støtteerklæring, hvor foreningen bakker op om projektet. Fundraising for frivillige sociale organisationer 5

6 Tids- og opgaveplan Angiv jeres bedste bud på, hvornår de enkelte opgaver og aktiviteter i projektet skal gennemføres. Det viser, at I har styr på, hvad I vil. Budget og finansieringsplan I skal udarbejde et retvisende og dækkende budget, der viser, hvad det vil koste at gennemføre jeres projekt. Har I fx store udgifter til honorarer, indkøb o.l., er det en god ide at indhente tilbud, som dokumenterer jeres udgifter. I skal også udarbejde en finansieringsplan, der viser hvordan I vil forsøge at skaffe de nødvendige midler, så I kan gennemføre jeres projekt eller aktivitet. Finansieringsplanen giver fx overblik over finansiering af projektet via frivilligt arbejde, egenfinansiering og en oversigt over de fonde og puljer, I søger midler fra. Mange fonde vægter egenfinansiering højt, da det viser, at projektet eller aktiviteten er vigtig for jer. Egenfinansering, også kaldet medfinansiering, er alt det I selv lægger i projektet fx tid, frivillige kræfter, lokaler og måske også penge. Formidling og kommunikationsplan Lav en plan for hvordan og til hvem I vil formidle jeres projekterfaringer. Kommunikationsplanen indeholder typisk overvejelser om målgruppen, altså hvem I kommunikerer til, hvilke budskaber I vil formidle, og hvilke kanaler I vil benytte. Typiske kanaler er hjemmesider, rapporter, artikler, videoer, sociale medier, konferencer, jeres medlemsblad, netværksmøder, kurser osv. Udarbejd et overblik over de kommunikationsaktiviteter i planlægger forbindelse med den/de indsatser, I har søger penge til. Beskriv også hvilke resultater I forventer at opnå via jeres kommunikationsindsats. Forankring eller videreførelse Hos de fleste fonde og offentlige puljer (særligt de statslige) er der en forventning om, at I har gjort jer overvejelser om, hvordan projektet eller aktiviteten kan videreføres. Beskriv derfor, hvem der skal føre aktiviteterne videre, hvordan og hvor, og for hvilke midler. Jo mere realistisk I beskriver forankringsmulighederne, jo stærkere står ansøgningen. Bilag Det vil ofte være anført hvilke bilag I skal vedhæfte ansøgningen. Eksempler på typiske bilag: senest reviderede årsregnskab vedtægter 6 Guide

7 støtteerklæring fra relevante parter eller samarbejdspartnere dokumentation for større udgifter Vær opmærksom på om I skal have underskrifter på bilagene. Det tager tid at indsamle, så sørg for at indhente underskrifter og korrekte bilag i god tid inden ansøgningsfristen. Planlægning og organisering af arbejdet med en ansøgning Når I skal finde ud af hvilke fundraisingaktiviteter, I skal sætte i gang, kan I samle en arbejdsgruppe på 3-5 personer, som sammen løfter opgaverne. Husk, at det kun er bestyrelsen, som kan forpligtige foreningen og underskrive ansøgninger og aftaler. Det første arbejdsgruppen skal gøre, er at forholde sig til alle de forskellige muligheder, der findes og vurdere, hvad der bedst matcher jeres behov, ambitioner, erfaringer, ressourcer og tidshorisont. Udarbejd en plan for jeres fundraisingarbejde Når I har nedsat en arbejdsgruppe, skal I udarbejde en plan for, hvilke tiltag I vil arbejde med, hvad tiltagene kræver, hvornår I skal arbejde med dem, og hvem der gør hvad. Det er en rigtig god idé at lave et fælles arkiv fx via en af de mange onlinetjenester på Internettet, - hvor I kan dele jeres materialer, ansøgninger osv. og hvor alle i arbejdsgruppen har adgang til materialerne uafhængigt af tid og sted. Det vil også sikre, at I kan tilgå materialet og få overleveret viden, når enkelte medlemmer af fundraisinggruppen holder ferie, bliver ramt af sygdom eller ved udskiftning blandt de personer, der arbejder med fundraising. Det er også en god idé at lave et årshjul, plan eller logbog for jeres fundraising, hvor I skriver de forskellige deadlines og aktiviteter ind. På den måde får I et fælles overblik over, hvad der skal ske og I overser forhåbentlig ikke vigtige ansøgningsfrister. Aftal hvem der skriver ansøgningen Indbyrdes i arbejdsgruppen bør I aftale hvem, der skriver første udkast til ansøgningen, og hvem der efterfølgende er med til at læse ansøgningen igennem og kvalitetssikre den. Det kan være en fordel, at en helt udenforstående læser ansøgningen igennem, da I kan komme til at skrive meget indforstået. Fundraising for frivillige sociale organisationer 7

8 Betragt det at skrive en ansøgning som en proces, og vær forberedt på, at det tager længere tid end I forventer, fordi I skal skrive den igennem flere gange, inden resultatet er tilfredsstillende. Læs mere om fundraising Her kommer et par titler på bøger, der kan give inspiration til dit arbejde med fundraising: Få succes med fundraising. Af Malene Stub Selmer og Marianne Bigum. Bigum Consult, Håndbog i fundraising. Af Dennis Hørmann og Rasmus Munch. Multivers, Senest revideret: Torsdag, 19. september Guide

9 Fundraising for frivillige sociale organisationer 9

10 Brug vores guider til at få svar på dine spørgsmål om frivillighed Denne guide er udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. På vores hjemmeside frivillighed.dk finder du mere end 50 guider, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål og udfordringer, som arbejdet med frivillighed og civilsamfund giver anledning til. Guiderne dækker alt fra konkrete spørgsmål om vedtægter, forsikring, og tavshedspligt til inspiration om at rekruttere og fastholde af frivillige. Frivillige, foreninger, landsorganisationer, fonde og kommuner, der arbejder inden for det frivillige sociale arbejde, har mulighed for at få rådgivning via telefon eller mail. Center for Frivilligt Socialt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) er et selvejende statsligt udviklings- og videnscenter om frivillighed på velfærdsområdet. Vi formidler aktuel viden om frivillighed og civilsamfund. Gennem kurser og rådgivning støtter vi foreninger, frivillige initiativer og kommuner i deres arbejde med at udvikle og styrke den frivillige indsats i hele Danmark. Vi kan også hyres til fx oplæg, udviklingsopgaver og undersøgelser. Centret er finansieret med midler fra finansloven, satspuljen og indtægtsdækkede opgaver. Læs mere om CFSA på Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade sal 5000 Odense C info@frivillighed.dk