DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215

2

3 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215

4 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Niels Lynggård Hansen Redaktionen er afsluttet 17. juni 215. Information om publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl ISSN (Online)

5 INDHOLD 7 AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER ARTIKLER 41 RISICI FORBUNDET MED DET AKTUELLE OPSVING I DANSK ØKONOMI Erik Haller Pedersen, Rasmus Mose Jensen og Tina Saaby Hvolbøl, Økonomisk Afdeling I Nationalbankens prognose ventes et jævnt vækstforløb, som indebærer, at økonomien kommer tilbage i en normal konjunktursituation i løbet af de næste par år. En væsentlig stærkere udvikling i efterspørgslen end skønnet i prognosen er imidlertid set adskillige gange tidligere i forbindelse med opsvingene i både 198 erne, 199 erne og 2 erne. I artiklen beskrives to situationer. En hvor de aktuelt lave forbrugs- og investeringskvoter i løbet af kort tid normaliseres, og hvor boligprisstigningerne stiger lidt hurtigere end i Nationalbankens prognose, og et andet scenarie hvor stigningen i boligpriserne bliver selvforstærkende. Det vil resultere i en kraftig og hurtig stigning i efterspørgslen i økonomien. En stigning i erhvervsfrekvensen og et fald i ledigheden til de strukturelle niveauer vil ikke være nok til at hindre et pres på arbejdsmarkedet og i økonomien generelt, og der kan opstå udbredt mangel på arbejdskraft. Tilpasningen i det første tilfælde bliver i bedste fald en blød landing, mens der i det andet tilfælde er stor risiko for, at den bliver abrupt. 53 RENTEGENNEMSLAG OG KONTANTEFTER SPØRGSEL VED NEGATIVE RENTER Carina Moselund Jensen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling Nationalbankens indskudsbevisrente er i dag negativ, og Danmark er sammen med Schweiz det land i verden, som har de laveste toneangivende pengepolitiske renter. Artiklen analyserer, om negative renter påvirker den måde, som pengepolitikken virker på. Det illustreres, at gennemslaget til pengemarkedsrenterne ikke er svækket af, at renterne nu er negative. Et højt gennemslag er afgørende for Nationalbankens mulighed for at styre kronens kurs over for euro. De negative pengepolitiske renter er ikke slået fuldt igennem på bankernes ind- og udlånsrenter over for husholdninger, men store indlån fra virksomheder og institutionelle investorer forrentes i stor udstrækning negativt. I princippet kan negative renter omgås ved at holde kontanter, som altid har et nominelt afkast på nul. På trods heraf er der ikke sket en væsentlig stigning i kontantefterspørgslen. Det afspejler, at der er betydelige omkostninger forbundet med sikker opbevaring og transport af større mængder af kontanter, ligesom det er besværligt og dyrt at gennemføre transaktioner med kontanter, når de involverer store beløb eller store geografiske afstande.

6 65 HVORFOR ER INVESTERINGERNE SÅ LAVE? Paul Lassenius Kramp og Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling Det lave investeringsniveau i både Danmark og euroområdet reflekterer aktuelt især en svag efterspørgsel. Det afspejler bl.a., at nogle markedsdeltagere forventer lavere fremtidig vækst, og at der er øget usikkerhed om denne. Generelt var hverken virksomheder eller banker tilstrækkelig velpolstrede forud for finanskrisen, og bankernes udlånsvækst var for høj. Det har medvirket til det kraftige fald i investeringsomfanget i begyndelsen af krisen og den efterfølgende svage fremgang. Betydningen af disse faktorer er dog generelt aftagende, men de kan i nogle lande fortsat hæmme investeringerne i de kommende år. For at understøtte investeringsaktiviteten er det vigtigt, at der gennemføres strukturreformer, der kan styrke vækstpotentialet, fjerne regulatoriske barrierer både inden for landene og mellem landene og forbedre rammevilkårene for adgangen til finansiering. 77 STEMME OG REPRÆSENTATION I IMF Thomas Pihl Gade, Sune Malthe-Thagaard og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Artiklen gennemgår medlemslandes stemmevægt og repræsentation i Den Internationale Valutafond, IMF, samt Danmarks samarbejde med de nordisk-baltiske lande. Et lands stemmevægt følger landets indskud af kapital. For at sikre IMF tilstrækkelige udlånsressourcer besluttede IMF s bestyrelse i 21 at fordoble medlemmernes samlede kapitalindskud, den såkaldte 21-reform. De nye kapitalindskud bliver fordelt, så lande, der har fået større betydning i verdensøkonomien, også får en større stemmevægt i IMF. Da USA stadig mangler at godkende 21-reformen, er den endnu ikke trådt i kraft. Når reformen er ratificeret, vil de fleste landes stemmevægt afspejle deres relative position i verdensøkonomien. 89 AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland står over for betydelige økonomiske problemer. Aktiviteten har været i tilbagegang i nogle år, og fraflytning fra landet betyder, at folketallet falder. Fangsten af rejer, der økonomisk set er den vigtigste art i det grønlandske fiskeri, falder fortsat. Til gengæld er eksportpriserne på fisk- og skaldyr steget kraftigt, hvilket har betydet, at store dele af fiskeriet har haft en god indtjening. Andet traditionelt fiskeri har ikke kunnet kompensere for de vigende fangster, men fiskeri af makrel kan vise sig at få stor betydning. Aktiviteten ved udvinding og efterforskning af råstoffer er faldet kraftigt. Der er aktuelt ingen miner i drift, men i løbet af 215 vil et selskab gå i gang med at udvinde rubiner. Fra et lavpunkt i 214 er der i år udsigt til større investeringer inden for byggeog anlægsvirksomhed. Samtidig er der tegn på, at faldet i det private forbrug er ophørt. Den økonomiske vækst ventes derfor at blive positiv i år, men uden tegn på, at de store grønlandske strukturproblemer i form af et meget smalt erhvervsgrundlag er kommet nærmere en løsning. På lidt længere sigt får Grønland også en udfordring, når de store fødselsårgange fra 196 erne når pensionsalderen. 54. årgang, nr. 2

7 AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Blandt de avancerede økonomier er væksten i euroområdet tiltaget, mens den er bremset lidt op i USA og Storbritannien, om end fra høje niveauer. Aktiviteten understøttes af en lav oliepris og lave renter. I euroområdet er valutakursen endvidere faldet, og finanspolitikken er neutral efter at være blevet strammet i de senere år. I vækstøkonomierne er fremgangen gået lidt ned i tempo. Renterne på statsobligationer i euroområdet er steget siden midten af april og frem til medio juni, hvilket bl.a. skal ses i lyset af de forbedrede vækstudsigter. Stigningen kommer efter en længere periode med rentefald, som bl.a. kan tilskrives Den Europæiske Centralbanks, ECB s, lempelser af pengepolitikken. I USA er centralbanken begyndt at normalisere pengepolitikken, og markedsdeltagerne forventer, at renten sættes op i 2. halvår 215. Opsvinget i dansk økonomi gennem 214 er fortsat i første del af i år. Det reale bruttonationalprodukt, BNP, var 1,1 pct. højere i 214 end året før. I de kommende år ventes den økonomiske fremgang at tage til. Væksten i det reale BNP skønnes til 2, pct. i år og 2,1 pct. næste år. I 217 ventes en lidt mindre stigning på 1,8 pct., når økonomien når sin normale kapacitet. Produktionsgabet, der angiver forskellen mellem den faktiske og den potentielle produktion, var i begyndelsen af 215 ca. 1,5 pct. af BNP. Gabet skønnes at lukke i løbet af 217. Stigningstakten i forbrugerpriserne er fortsat moderat, men øget i de første måneder af året. Selv med beskedne prisstigninger i resten af året vil årsstigningstakten blive højere mod slutningen af 215. I 216 og 217, hvor effekten af olieprisfaldet forsvinder, skønnes prisstigningstakten til i underkanten af 2 pct. Rentefaldet i første del af året gav en acceleration i boligpriserne i foråret. Det aktuelle renteniveau er fortsat lavt og understøtter boligpriserne. Der er således fortsat grund til agtpågivenhed i forhold til priserne i især København, hvor der er risiko for, at prisstigningerne er selvforstærkende. Der er udsigt til lave renter gennem hele prognoseperioden, hvilket sammen med udviklingen i olieprisen og den effektive kronekurs over det seneste års tid skubber kraftigt på opsvinget. Det skærper kravene til finans- og strukturpolitikken. Finanspolitikken har i forlængelse af tilbageslaget i 28-9 understøttet aktiviteten i dansk økonomi. Fremgangen i den private del af økonomien er imidlertid nu så stærk, at de ekspansive tiltag gradvis kan rulles helt tilbage. Finanspolitikken bør strammes og føres tilbage til neutralt niveau, så den strukturelle saldo bringes i balance over de næste par år. Kravene til finans- og strukturpolitikken skærpes, hvis fremgangen i økonomien kommer hurtigere og stærkere end lagt til grund i prognosen. Behovet for arbejdskraft de kommende år vil være stort. Ledigheden ligger kun en anelse over sit strukturelle niveau, så den væsentligste del af et øget arbejdsudbud skal komme fra de, der i dag står uden for arbejdsstyrken, eller som vælger at blive lidt længere på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension. Hertil kommer et DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215 7

8 behov for arbejdskraft udefra. Der er gennem en årrække gennemført en række vigtige strukturreformer, herunder af dagpenge- og pensionssystemerne, som bidrager til en højere strukturel beskæftigelse. Det er vigtigt og en forudsætning for det centrale vækstforløb i prognosen at disse reformer ikke helt eller delvist rulles tilbage igen, og at der ikke gennemføres anden politik, som hæmmer arbejdsudbuddet. INTERNATIONAL ØKONOMI OG FINANSIELLE MARKEDER KONJUNKTURUDVIKLING OG VÆKSTUDSIGTER Der er især fremgang i de avancerede økonomier, mens vækstøkonomierne er gået lidt ned i tempo. Væksten i euroområdet er tiltaget, mens den er bremset lidt op i USA og Storbritannien, om end fra høje niveauer. I euroområdet steg BNP-væksten til,4 pct. i 1. kvartal, jf. figur 1 (venstre). Fremgangen var bredt funderet på tværs af landene. Væksten tiltog i Spanien, Frankrig og Italien, mens den bremsede lidt op i Tyskland. Grækenland var et af de få lande, der havde økonomisk tilbagegang. Purchasing Managers Index, PMI, som giver en god indikation af den økonomiske udvikling, peger på, at BNP for euroområdet under ét vil fortsætte med at vokse i 2. kvartal. Aktiviteten i euroområdet understøttes aktuelt af, at renterne er lave, og euroen er svækket, jf. figur 2 (venstre). Det er bl.a. en effekt af ECB s udvidede opkøbsprogram, som blev påbegyndt i marts. Dertil kommer, at olieprisen stadig er meget lav, selv om den er steget siden midten af januar, jf. figur 2 (højre). Den lave oliepris og rente har øget de reale disponible indkomster. De private formuer er vokset som følge af, at renterne er faldet, og aktiekurserne og boligpriserne er steget. Det afspejles i forbrugertilliden, som ligger på højde med niveauet i 27. Disse faktorer understøtter det private forbrug, som primært har drevet fremgangen i euroområdet de seneste år. Væksten i det private forbrug vil tiltage i takt med, at ledigheden falder, og de disponible indkomster stiger. Eksporten påvirkes positivt af, at den effektive eurokurs er faldet med 13 pct. siden marts 214, mens investeringerne har udviklet sig svagt, fordi efterspørgslen er afdæmpet. Efterhånden som efterspørgslen stiger, ventes investeringerne at tiltage, jf. artiklen Hvorfor så lave investeringer? i denne Kvartalsoversigt. Derudover ventes finanspolitikken for euroområdet under ét at være omtrent neutral (målt ved ændringen i den strukturelle saldo) i både 215 og 216 efter at være blevet strammet i de senere år. I USA faldt BNP med,2 pct. i 1. kvartal, og industriproduktionen faldt i årets første fem måneder. Der har dog været robust fremgang i BNP-vækst og PMI i euroområdet og USA Figur 1 Euroområdet USA Pct., kvt.-kvt. 1,5 Indeks 65 Pct., kvt.-kvt. 1,5 Indeks 65 1, 6 1, 6,5 55,5 55, 5, 5 -,5 45 -,5 45-1, , BNP-vækst PMI (højre akse) BNP-vækst PMI (højre akse) Anm.: Der er vist samlet PMI for service- og industrisektoren (composite output). En værdi over (under) 5 indikerer positiv (negativ) vækst. Kilde: Thomson Reuters Datastream. 8 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215

9 Effektive valutakurser og oliepris Figur 2 Indeks Effektive valutakurser Dollar pr. tønde Oliepris (Brent) Euro pr. tønde Euro Dollar 3 3 jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 jan 15 jul 15 Oliepris i dollar Oliepris i euro (højre akse) Anm.: Venstre figur: Der er vist Bank for International Settlements, BIS s, brede nominelle indeks. Kilde: Thomson Reuters Datastream. de foregående kvartaler, og også i de foregående år har der været en tendens til, at væksten i sæsonkorrigeret BNP er svag i årets første kvartal. En analyse fra Federal Reserve Bank of San Francisco, FRBSF, peger på, at sæsonkorrektionen af det kvartalsvise BNP ikke fuldt ud tager højde for sæsonmønstret i den økonomiske aktivitet i disse år. 1 Hvis der korrigeres særskilt herfor, ville kvartalsvæksten ifølge FRBSF have været ca.,4 procentpoint højere. Det er dog stadig lavere end den gennemsnitlige kvartalsvækst på,5 pct., siden økonomien vendte i 29. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og de internationale organisationer fremhæver midlertidige forhold, som bl.a. den hårde vinter og arbejdskonflikter på havnene på vestkysten, som de primære årsager til opbremsningen i USA. Dertil kommer, at den effektive dollarkurs er apprecieret 13 pct. siden sommeren 214, hvilket dæmper eksporten. Fremgangen på arbejdsmarkedet er imidlertid robust, og også i USA understøtter lave renter og den lave oliepris det private forbrug. Forbrugertilliden er høj, og PMI-indikatoren peger på, at aktiviteten vil tiltage i løbet af året. I Storbritannien er væksten aftaget lidt. BNP voksede således med,3 pct. i 1. kvartal efter i gennemsnit at være vokset med,7 pct. pr. kvartal i 214. I Japan tiltog væksten til 1, pct. i 1. kvartal efter, at den økonomiske udvikling havde været svag i 214, hvilket bl.a. skyldes en momsforhøjelse. Sverige har robust økonomisk fremgang, men væksten bremsede lidt op til,4 pct. i 1. kvartal efter, at fremgangen gennemsnitligt havde været,6 pct. pr. kvartal i 214. I Norge, som er et olieproducerende land, er væksten aftaget på grund af faldet i olieprisen, og BNP steg med,2 pct. i 1. kvartal. Blandt vækstøkonomierne viser især Indien gode takter. Landet har gennemført en række reformer, der bl.a. har løftet investeringerne. Væksten er tiltaget siden 212 og ventes at overstige Kinas i 215 og 216. Indiens bidrag til verdens BNP i markedspriser er dog kun 3 pct. mod Kinas 13 pct. Den lave rente og oliepris samt faldet i eurokursen har betydet, at OECD har opjusteret sit vækstskøn for euroområdet under ét i 215 og 216, jf. tabel 1. Skønnet for USA er revideret ned, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at dollaren er apprecieret, og at 1. kvartal var svagt. Ifølge Federal Reserves økonomiske model vil styrkelsen af den effektive dollarkurs på 13 pct. kunne reducere væksten med,5 procentpoint efter et år. 1 Federal Reserve Bank of San Francisco, Economic Letter, 18. maj 215. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215 9

10 Skøn for real BNP-vækst i udvalgte økonomier Tabel 1 Ændring ift. november 214 Pct USA 2,4 2, 2,8-1,1 -,2 Euroområdet,9 1,4 2,1,3,4 Tyskland 1,6 1,6 2,3,5,5 Frankrig,2 1,1 1,7,3,2 Italien -,4,6 1,5,4,5 Spanien 1,4 2,9 2,8 1,2,9 Storbritannien 2,8 2,4 2,3 -,3 -,2 Japan -,1,7 1,4 -,1,4 Kina 7,4 6,8 6,7 -,3 -,2 Indien 7,2 6,9 7,6,5 1, Kilde: OECD, Economic Outlook, juni 215. BOLIGMARKEDER Der er tegn på behersket fremgang på boligmarkederne i euroområdet. De reale boligpriser for euroområdet under ét er steget svagt de seneste fire kvartaler efter at være faldet siden 3. kvartal 27. Der er dog store forskelle i udviklingen på tværs af landene. De tyske boligpriser er steget siden begyndelsen af 29, og siden 211 har stigningstakten været 4-5 pct. om året, jf. figur 3 (venstre). I Spanien er boligpriserne stabiliseret, mens de stadig falder i bl.a. Frankrig og Italien. Lave renter og stigende indkomster ventes at understøtte udviklingen på boligmarkederne i de kommende år. De store fald i boligpriserne i forbindelse med krisen afspejles i boliginvesteringerne, jf. figur 3 (højre). Da boligmarkederne har stabiliseret Boligpriser og boliginvesteringer i euroområdet og USA Figur 3 Reale boligpriser Boliginvesteringer Indeks, 2 = 1 Pct. af BNP Tyskland Frankrig Italien Spanien USA Tyskland Frankrig Italien Spanien USA Anm.: Højre figur: Der er vist bruttoinvesteringer. Data for USA er fra Bureau of Economic Analysis, og data for eurolandene er fra Eurostat. Kilde: Bureau of Economic Analysis, Eurostat og OECD. 1 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215

11 sig, har det dog betydet, at investeringerne som andel af BNP ikke længere falder for euroområdet som helhed. Europa-Kommissionen venter i sin prognose fra maj, at boliginvesteringerne vil stige svagt i euroområdet i 215. I USA er stigningstakten i boligpriserne aftaget efter en periode med høje prisstigninger. Den ventes dog at tiltage i 215, fordi beskæftigelsen stiger, og renterne fortsat er lave. Boliginvesteringerne har udviklet sig svagt de seneste år, hvilket bl.a. afspejler den overkapacitet, der blev opbygget i årene før krisen, og at tilvæksten af nye husholdninger faldt. Flere indikatorer peger imidlertid på, at byggeaktiviteten vil stige i den kommende tid. Fx er antallet af husholdninger steget betydeligt, og udbuddet af eksisterende huse til salg og udlejningsboliger er kommet ned på et lavt niveau. GLOBALE BETALINGSBALANCER De globale ubalancer relateret til betalingsbalancerne er indsnævret de seneste år, jf. figur 4 (venstre). I euroområdet under ét steg betalingsbalanceoverskuddet til,6 pct. af globalt BNP i 214, og underskuddet i USA faldt til,5 pct. af globalt BNP. Udviklingen modsvares bl.a. af, at overskuddene i Kina og Japan er reduceret. Som følge af, at olieprisen er faldet, ventes overskuddet i de olieeksporterende lande endvidere at være stort set væk i 215. For både euroområdet og USA er udviklingen i høj grad drevet af, at den private sektor har sparet mere op. Det er primært sket ved, at husholdningerne og virksomhederne har reduceret deres investeringer. Den øgede private opsparing modsvares til dels af, at de offentlige underskud er større end før krisen. Stigningen i betalingsbalanceoverskuddet for euroområdet under ét skyldes især, at de sydlige eurolande har forbedret deres betalingsbalancer, jf. figur 4 (højre). Udviklingen har været drevet af, både at den indenlandske efterspørgsel var svækket, og at konkurrenceevnen er styrket som følge af lave lønstigninger og strukturelle reformer. Derudover har den lave oliepris reduceret prisen på nettoimporten af olie mærkbart. Det gør sig også gældende for USA, men det opvejes bl.a. af effekterne af den styrkede dollar, således at det amerikanske betalingsbalanceunderskud ventes omtrent uændret i 215 i forhold til 214. ARBEJDSMARKED OG INFLATION I euroområdet er arbejdsmarkederne bedret, siden økonomien begyndte at vokse igen i 213. Ledigheden er således reduceret til 11,1 pct. i april fra 12 pct. i september 213, jf. figur 5 (venstre). Selv om ledigheden steg kraftigt under krisen, er beskæftigelsesfrekvensen for euroområdet un Betalingsbalancer Figur 4 Globale betalingsbalancer Pct. af globalt BNP 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, Euroområdet USA Kina Japan Olieeksport. lande Resten af verden Betalingsbalancer i euroområdet Pct. af euroområdets BNP Nordlige eurolande Sydlige eurolande Øvrige eurolande Anm.: Data for 215 er skøn. For euroområdet er anvendt summen af eurolandenes betalingsbalancer. Den afviger fra Eurostats og ECB s total for euroområdet. Venstre figur: Der er anvendt IMF s afgrænsning af olieeksporterende lande. Der er ikke data for Kina før Højre figur: Nordlige eurolande er Belgien, Finland, Holland, Tyskland og Østrig. Sydlige eurolande er Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien. Kilde: IMF, World Economic Outlook, april 215. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

12 Arbejdsløshed og beskæftigelse i euroområdet og USA Figur 5 Arbejdsløshed Beskæftigelsesfrekvens Pct Pct Euroområdet USA Euroområdet Sydlige eurolande Nordlige eurolande USA Anm.: Venstre figur: Arbejdsløshed i procent af arbejdsstyrken. Højre figur: Beskæftigelse i procent af årige. Nordlige eurolande er Finland, Tyskland og Holland. Sydlige eurolande er Frankrig, Italien, Portugal og Spanien. Kilde: OECD. der ét kun faldet en anelse, jf. figur 5 (højre). Det afspejler, at arbejdsstyrken i samme periode er vokset, således at erhvervsfrekvensen (15-64-årige) er steget med 2 procentpoint til 73 pct. Især de sydlige eurolande har trukket udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen ned. I de nordlige eurolande er den steget svagt over en længere periode, også under krisen. I modsætning til euroområdet er arbejdsstyrken i USA faldet under krisen. Det har medført, at erhvervsfrekvensen (15-64-årige) siden 27 er faldet med 3 procentpoint til 73 pct., så den nu er på samme niveau som i euroområdet. Da beskæftigelsen samtidig er steget kraftigt, er ledigheden reduceret til 5,5 pct. i maj, hvilket er tæt på det strukturelle niveau. Beskæftigelsen er dog vokset langsommere end befolkningen, og derfor er beskæftigelsesfrekvensen stadig under niveauet før krisen. Lønudviklingen i euroområdet er afdæmpet, hvilket afspejler, at der er betydelig ledig kapacitet på arbejdsmarkederne. I USA er lønstigningstakten dog også moderat, om end den tiltog i 214. Det kan bl.a. skyldes, at lønniveauet allerede er højt. Selv om arbejdsmarkedet var meget svagt under krisen, kunne eller ville mange virksomheder ikke sænke lønniveauet ifølge Federal Reserves formand, Janet Yellen. De har derfor efterfølgende kunnet tiltrække arbejdskraft uden at øge lønningerne. Det kan også skyldes, at der fortsat er ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, men mængden reduceres hurtigt. Virksomhedernes planlagte lønstigninger tyder på, at lønstigningerne vil tiltage i løbet af 215. Et bredt mål for presset på arbejdsmarkedet, Labor Market Conditions Index beregnet af Federal Reserve Bank of Kansas City indikerer også, at stigningstakten vil tiltage i den kommende tid. Selv om lønstigningstakten er tiltaget i USA, har det ikke givet sig udslag i en højere stigningstakt i det overordnede forbrugerprisindeks. Den er derimod faldet siden midten af 214 og har været svagt negativ siden årsskiftet. Det skyldes især, at olieprisen er faldet, og at dollar er styrket. Valutakursen påvirker dog de indenlandske priser mindre i USA end i andre lande, idet mange varer afregnes i dollar, og USA er en relativt lukket økonomi. I euroområdet var stigningstakten i forbrugerprisindekset,3 pct. i maj efter fem måneder i træk at have været negativ eller nul, jf. figur 6. Selv om den er negativ i flere eurolande, er der ikke tegn på deflation i euroområdet. Det forudsætter bl.a. en længere periode, hvor lønudviklingen er meget svag, og inflationsforventningerne falder. Inflationen har kun været negativ i en kort periode, og det var kun 3 ud af de 12 overordnede varegrupper, der trak stigningstakten i forbrugerprisindekset ned i maj, primært de energirelaterede varegrupper, herunder transport 12 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215

13 Inflation i euroområdet Figur 6 Antal Eurolande med negativ prisudvikling Forbrugerpriser, HICP (højre akse) Kerneinflation, HICP (højre akse) Kilde: Eurostat. Pct. 4, -1, og opvarmning af bolig. De markedsbaserede inflationsforventninger, målt ved inflationsswaps, er endvidere steget til 1,8 pct. efter at være faldet til under 1,5 pct. i begyndelsen af 215, jf. boks 1. Det er tæt på ECB s inflationsmålsætning. Prisudviklingen i euroområdet påvirkes også betydeligt af faldet i olieprisen og udviklingen 3, 2, 1,, i valutakursen, men i euroområdet har de to faktorer modsatrettede effekter: Faldet i olieprisen trækker priserne ned, mens deprecieringen af euroen trækker op, fordi det bliver dyrere at importere varer. Ifølge ECB og Europa-Kommissionen vil faldet i olieprisen siden juni 214 isoleret set kunne reducere prisstigningstakten i euroområdet med 1,6-1,9 procentpoint på et års sigt, jf. tabel 2. Europa-Kommissionens og OECD s analyser peger endvidere på, at deprecieringen af den effektive eurokurs siden marts 214 kan bidrage til, at forbrugerpriserne stiger med,4-,8 procentpoint på et års sigt. De to effekter peger samlet set på et fald i inflationen. Fra slutningen af 215 vil olieprisfaldet ikke længere påvirke prisstigningstakten direkte (basiseffekt), mens den svækkede euro fortsat ventes at trække priserne op i de kommende år. FINANSIELLE FORHOLD Renterne på 1-årige statsobligationer er steget i både euroområdet og USA siden midten af april og frem til medio juni. Udviklingen i euroområdet skal bl.a. ses i lyset af, at inflationsforventningerne er steget, og vækstudsigterne er opjusteret. Sam Inflationsforventninger i euroområdet Boks 1 fortsættes næste side Inflationsforventninger bliver typisk målt ved hjælp af to metoder. Den ene er spørgeskemaundersøgelser. I euroområdet udarbejder ECB Survey of Professional Forecasters, SPF, hvor de spørger professionelle økonomer om deres forventninger til den fremtidige inflation. Den anden er at beregne inflationsforventningerne ud fra finansielle produkter som fx inflationsswaps, som er en kontrakt mellem to parter, hvor den ene betaler en på forhånd aftalt fast rate og den anden en variabel rate, der svarer til prisstigningstakten i den periode, hvor kontrakten løber. De spørgeskemabaserede forventninger måles hvert kvartal og er tilgængelige med en vis forsinkelse, mens de markedsbaserede kan observeres på dagsbasis og er mere volatile, idet de også påvirkes af de generelle forhold på de finansielle markeder. ECB anvender begge mål til at overvåge inflationsforventningerne. I slutningen af 214 og begyndelsen af 215 faldt inflationsforventningerne i euroområdet betydeligt. De markedsbaserede forventninger faldt mere end de spørgeskemabaserede, jf. figurer nedenfor. Det skyldes dels, at de to mål ikke nødvendigvis udtrykker de samme faktiske forventninger, dels at de markedsbaserede forventninger også indeholder en risikopræmie, der kan påvirke de udledte forventninger. Risikopræmien består bl.a. af en inflationsrisikopræmie, der er det ekstra afkast, som investorerne kræver for at påtage sig risikoen for, at inflationen ikke udvikler sig som ventet. ECB har vurderet, at inflationsrisikopræmien i euroområdet historisk har været positiv i gennemsnit. 1 Det skyldes formentlig, at der har været stor efterspørgsel efter at afdække inflationsrisikoen og sikre købekraften. Derudover indeholder risikopræmien en likviditetsrisikopræmie, der afspejler likviditeten i markedet, og en kreditrisikopræmie, der afspejler risikoen for, at modparten ikke kan overholde sin forpligtelse. Sidstnævnte kan til dels håndteres ved, at der stilles sikkerhed. Bl.a. ECB har påpeget, at en negativ inflationsrisikopræmie var en af årsagerne til, at inflationsforventningerne udledt af finansielle produkter var lavere end de spørgeskemabaserede forventninger i den betragtede periode. 2 Det kan ifølge ECB forekomme i en situation, hvor markedsaktører forventer, at lavere inflation i fremtiden er mere sandsynlig end højere, og efterspørgslen efter at afdække risikoen for opadrettede overraskelser i inflationen derfor er lav. Efter introduktionen af ECB s udvidede opkøbsprogram er både de markedsbaserede og de spørgeskemabaserede inflationsforventninger steget, og begge mål viste medio juni en forventet inflation på 1,8 pct. på mellemlangt sigt. 1. Jf. ECB, Monthly Bulletin, juli Jf. ECB, Economic Bulletin, nr. 2, 215. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

14 Fortsat Boks 1 Markedsbaserede og spørgeskemabaserede inflationsforventninger Markedsbaserede inflationsforventninger Spørgeskemabaserede inflationsforventninger Pct. 2,5 Pct. 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 jan 15 Inflation om 1 år 1 år frem Inflation om 2 år 2 år frem Inflation om 5 år 5 år frem, jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 jan 15 Inflation om 1 år Inflation om 2 år Inflation om 5 år Anm.: Venstre figur: Inflationsforventningerne om 5 år 5 år frem er den implicitte forwardrente udledt via inflationsswaprenten om 5 år og om 1 år og kan fortolkes som den forventede gennemsnitlige inflation 5-1 år ude i fremtiden. Kilde: Bloomberg og Thomson Reuters Datastream. Effekter af valutakurs- og olieprisudviklingen på inflationen i euroområdet Tabel 2 Effekt af olieprisfald Ændring Første års effekt på inflationen (procentpoint) Ændring 214 til 215 Beregnet effekt efter et år (procentpoint) Europa-Kommissionen -2 dollar -,6-54 dollar -1,6 ECB -1 pct. -,4-47 pct. -1,9 Effekt af depreciering af nominel effektiv eurokurs Europa-Kommissionen -1 pct.,6-13 pct.,8 OECD -1 pct.,3-13 pct.,4 Anm.: Ændringen i olieprisen er fra 19. juni 214 til 15. juni 215, og ændringen i den nominelle effektive eurokurs er fra marts 214 til april 215. Starttidspunkterne er dér, hvor olieprisen var højest og eurokursen stærkest i 214. Kilde: ECB, Europa-Kommissionen, OECD og Thomson Reuters Datastream. tidig var renterne på et så lavt niveau, at nogle markedsdeltagere muligvis anså risikoen for et kurstab i forbindelse med en rentestigning som større end sandsynligheden for en kursgevinst ved fortsat rentefald, hvilket reducerede efterspørgslen. Den seneste tids stigning kommer efter en længere periode med rentefald i euroområdet, jf. figur 7 (venstre). Det store rentefald i løbet af efteråret 214 og vinteren kan bl.a. tilskrives ECB s udvidede opkøbsprogram. Renterne faldt således i månederne op til annonceringen af opkøbsprogrammet 22. januar 215, fordi der var tiltagende forventninger om, at ECB ville påbegynde opkøb af statsobligationer, jf. figur 7 (højre). Renterne fortsatte med at falde efter annonceringen, hvilket formentlig skyldes, at programmets størrelse overraskede markedsdeltagerne. Også efter ECB 14 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215

15 Rente på 1-årige statsobligationer og udlånsrenter til ikke-finansielle virksomheder Figur 7 Rente på 1-årige statsobligationer Pct jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 jan 15 Tyskland Frankrig Italien Spanien USA Procentpoint Rente på statsobligationer 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, Renteændringer Udlånsrenter til ikkefinansielle virksomheder PT IT ES FR DE PT ES IT DE FR 22/8-14 til 22/ /1-15 til 9/3-15 9/3-15 til 1/3-15 1/3-215 til seneste Total Anm.: Højre figur: Ændringerne i renterne på statsobligationer måles fra 22. august 214, hvor ECB s formand, Mario Draghi, i en tale på konferencen i Jackson Hole for første gang indikerede, at ECB kunne igangsætte kvantitative lempelser. Seneste observation er 15. juni 215. Ændringer i udlånsrenter måles fra august 214 til januar 215, fra januar 215 til marts 215 og fra marts til april 215. Kilde: Thomson Reuters Datastream. påbegyndte opkøbene 9. marts, faldt renterne. Det var særligt renterne på obligationer med længere løbetider, der faldt, og rentekurven blev derfor fladere. I takt med faldet i statsrenterne er negative renter i euroområdet blevet mere udbredte. I april blev tyske statsobligationer handlet med negative renter op til omkring otte års løbetid mod fire års løbetid ved årsskiftet, jf. figur 8 (venstre). Samtidig blev de franske og irske statsobligationer handlet med negative renter op til henholdsvis fem og tre års løbetid. Rentefaldet betød endvidere, at flere lande kunne udstede til negative renter. I løbet af de seneste måneder har bl.a. Spanien og Portugal udstedt korte statspapirer med negative renter. Negative renter på statsobligationer og pengemarkedsrenter Figur 8 Højeste restløbetid på obligationer, der handles med negativ rente År sep 14 nov 14 jan 15 mar 15 maj 15 Tyskland Frankrig Irland Pct., -,2 -,4 -,6 -,8-1, Schweiz Rente på 2-årige statsobligationer og 3 måneders-pengemarkedsrenter Danmark Tyskland 2-årig statsrente Sverige Finland Holland Belgien Frankrig Østrig 3 mdr.-pengemarkedsrente Schweiz Danmark Sverige Euroområdet Anm.: Venstre figur: Der er vist løbetiden på obligationen med den mindst negative rente. Derved vises, hvor langt ud på rentekurven obligationerne handles med negative renter. Fem dages glidende gennemsnit. Højre figur: Der er vist renten på 2-årige benchmark statsobligationer og 3 måneders-pengemarkedsrenter den 15. juni 215. Kilde: Thomson Reuters Datastream, Bloomberg og egne beregninger. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

16 Udlån samt kreditvilkår og -efterspørgsel i euroområdet Figur 9 Udlån Kreditvilkår og -efterspørgsel Indeks, dec. 21 = Nettotal Stramning af kreditvilkår, øget kreditefterspørgsel Husholdninger Ikke-finansielle virksomheder Kreditvilkår Kreditefterspørgsel Anm.: Venstre figur: Bankernes samlede udlån (justeret for salg og securitisering) til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. Højre figur: Kreditvilkår og -efterspørgsel er fra ECB s udlånsundersøgelse. Kilde: Thomson Reuters Datastream og ECB. Også uden for euroområdet er renterne faldet markant. I Danmark, Sverige og Schweiz blev 2-årige statsobligationer handlet med renter mellem -,2 og -,9 pct. medio juni, jf. figur 8 (højre). Schweiz solgte i begyndelsen af april 1-årige statsobligationer til en negativ rente på 6 basispoint. Renterne på bankernes udlån til ikke-finansielle virksomheder i euroområdet er ligeledes faldet, jf. figur 7 (højre). Det kan ifølge ECB tyde på, at den pengepolitiske transmissionsmekanisme er styrket. Renterne er faldet mest i de sydeuropæiske eurolande, og rentespændene er dermed indsnævret. I en række lande er spændet til den pengepolitiske rente dog fortsat højere end før finanskrisen. De seneste måneder er væksten i bankernes udlån til husholdningerne i euroområdet tiltaget, jf. figur 9 (venstre). Udlån til ikke-finansielle virksomheder er endvidere steget siden årsskiftet. Sidstnævnte afspejler både, at virksomhederne har øget efterspørgslen efter lån, bl.a. som følge af det lave renteniveau, og at bankerne har lempet kreditvilkårene, jf. figur 9 (højre). Bankerne har vurderet, at ECB s opkøbsprogram har en positiv effekt på både mængden af udlån og kreditvilkårene, jf. ECB s udlånsundersøgelse. ECB har frem til 12. juni 215 købt obligationer udstedt af eurolande og udvalgte institutioner for ca. 17 mia. euro. ECB kan købe obligationer med en restløbetid på 2-3 år og en rente over -,2 pct. (den aktuelle rente på indskud i ECB). Inklusive opkøb af dækkede obligationer og asset-backed securities, ABS er, har ECB som annonceret købt for ca. 6 mia. euro pr. måned. ECB planlægger at fortsætte opkøbsprogrammet frem til september 216 og vil dermed øge sin balance med samlet set 1.14 mia. euro (ca. 12 pct. af BNP). Opkøbene fordelt på udstederlande følger samme fordeling som eurolandenes indskud i ECB (ECB s kapitalnøgle), og der er således købt flest obligationer i de store lande, jf. figur 1 (venstre). Den gennemsnitlige restløbetid på ECB s opkøb er i de fleste lande tæt på restløbetiden på den udestående gæld. I Portugal og Letland er restløbetiden på de opkøbte obligationer dog lidt længere, mens den i Tyskland, Holland og Luxembourg er lidt kortere, jf. figur 1 (højre). Foruden det nedadrettede pres på statsrenterne har ECB s kvantitative lempelser medvirket til, at euroens kurs er faldet over for bl.a. dollar, og aktiekurserne i euroområdet er steget, jf. tidligere. Aktiekurserne steg ca. 18 pct. fra annonceringen af det udvidede opkøbsprogram og frem til medio april. Mens markedsdeltagerne forventer, at ECB fastholder de lave renter i en lang periode, ventes Federal Reserve at sætte renten op i 2. halvår 215. Federal Open Market Committee, FOMC, ophørte 18. marts med at anvende forward guidance 16 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215

17 ECB s opkøb af statsobligationer fordelt på lande og løbetid Figur 1 Opkøb frem til ultimo maj Mia. euro Tyskland Frankrig Italien Spanien Holland Belgien Østrig Portugal Finland Irland Slovakiet Slovenien Luxembourg Letland Litauen Malta År Gennemsnitlig restløbetid Malta Portugal Spanien Irland Slovakiet Belgien Italien Østrig Frankrig Slovenien Finland Tyskland Holland Luxembourg Letland Litauen Gennemsnitlig restløbetid, opkøb Gennemsnitlig restløbetid, udestående gæld 2-3 år Kilde: ECB. Forventninger til den pengepolitiske rente i USA Pct. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, apr 15 jul 15 okt 15 jan 16 apr 16 jul 16 okt 16 Markedsforventninger, 17. marts 215 Markedsforventninger, 15. juni 215 FOMC, marts 215 FOMC, december 214 Figur 11 Anm.: FOMC-medlemmernes forventninger til renteudviklingen er offentliggjort 17. december 214 og 18. marts 215. Kilde: Federal Reserve og Thomson Reuters Datastream. for niveauet for den pengepolitiske rente og understregede, at kommende renteændringer vil afhænge af udviklingen i de økonomiske data. FOMC-medlemmerne nedsatte samtidig deres forventninger til renteniveauet i de kommende år og nærmede sig dermed markedsforventningerne, der gennem en længere periode havde ligget væsentligt lavere end komiteens forventninger, jf. figur 11. Udmeldingen fra FOMC og skuffende nøgletal medvirkede efterfølgende til, at markedsdeltagerne reducerede forventningerne til renteniveauet yderligere og dermed udskød det forventede tidspunkt for den første renteforhøjelse. Markedsdeltagerne forventer, at Bank of England sætter renten op første gang i begyndelsen af 216. Sveriges Riksbank nedsatte 18. marts den pengepolitiske rente til -,25 pct. Dermed er renten sat ned fire gange det seneste år og samlet set med 1 procentpoint. Riksbankens forventninger til renteniveauet i de kommende år er endvidere sænket, og Riksbanken har påbegyndt opkøb af statsobligationer for ca. 9 mia. svenske kroner (2,3 pct. af BNP). Lempelserne skal ses i lyset af, at inflationen i Sverige har været lavere end den pengepolitiske målsætning de seneste tre år. Norges Bank nedsatte renten i december 214 for at modvirke de negative effekter af den lave oliepris på den økonomiske aktivitet og inflationen. De negative effekter er endvidere blevet modgået af, at den norske krone blev svækket i takt med faldet i olieprisen. På rentemødet 7. maj holdt Norges Bank renten uændret på 1,25 pct. Markedsdeltagerne forventer dog, at Norges Bank vil nedsætte renten senere i år. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

18 PENGE- OG VALUTAFORHOLD Kronen har de seneste måneder ligget stabilt over for euroen, jf. figur 12 (venstre). Efterspørgslen efter danske kroner aftog i forhold til de første måneder af året, hvor den var steget kraftigt, efter at Schweizerische Nationalbank, SNB, besluttede ikke længere at opretholde loftet for schweizerfrancens kurs over for euro. Efter at have købt kroner for et stort beløb i de første to måneder af året begyndte udenlandske investorer at sælge kroner fra marts, jf. figur 12 (højre). For året under ét har udlandet netto solgt kroner. Indenlandske investorer fortsatte tendensen fra årets to første måneder og købte kroner i betydeligt omfang i marts. I april og maj har de fleste indenlandske investorer netto solgt kroner. Forsikringsselskaber og pensionskasser (herefter pensionsselskaber) ser ud til fortsat at købe kroner. Deres efterspørgsel efter kroner har været en væsentlig faktor bag udviklingen på kronemarkedet i år. Sektoren har samlet set øget afdækningen af deres eksponering i euro og har derfor købt kroner. Der er dog stor spredning i, hvordan pensionsselskaberne har ageret. Lidt over halvdelen af sektoren har nedbragt eksponeringen i euro siden begyndelsen af året, mens knap halvdelen har øget deres eksponering i euro, jf. boks 2. Investeringsforeninger bidrog til efterspørgslen efter danske kroner i februar og marts. Efterspørgslen var koncentreret hos meget få forvaltere af investeringsforeninger. Nationalbanken intervenerede i valutamarkedet og solgte i april og maj valuta mod kroner for samlet set 69 mia. kr. Omfanget var væsentligt lavere, end købet af valuta mod kroner for samlet 275 mia. kr. i januar og februar. Nationalbanken holdt de pengepolitiske renter i ro oven på de fire rentenedsættelser i januar og februar. Gennem hele perioden var udlåns- og indskudsbevisrenten således henholdsvis,5 og -,75 pct., og diskonto- og foliorenten var, pct. Det midlertidige stop for statens salg af statsobligationer blev opretholdt. Det blev indført i slutningen af januar i lyset af den kraftige efterspørgsel efter kroner for at begrænse kapitalindstrømningen til Danmark. Stoppet for salget af statsobligationer virker ved at reducere udbuddet af statsobligationer og derigennem presse de lange renter ned. Nationalbankens interventioner i kronemarkedet blev modsvaret af en kraftig stigning i bankernes placeringsbehov i Nationalbanken i januar og februar, og på den baggrund blev de pengepolitiske modparters samlede ramme for folioindestående justeret væsentligt op i marts fra 37 til 173 mia. kr. De korte danske pengemarkedsrenter stabiliserede sig i april og maj på et niveau lidt over indskudsbevisrenten. Spændet mellem korte Kronens kurs over for euro og udvalgte sektorers nettokøb af kroner mod valuta Figur 12 Kronens kurs over for euro Kr. pr. euro 7,25 7,3 7,35 7,4 7,45 7,5 7,55 7,6 7, Markedskurs Centralkurs Båndgrænser (+/- 2,25 pct.) Køb af kroner mod valuta fordelt på sektorer i januar-maj 215 Mia. kr jan 15 feb 15 mar 15 apr 15 maj 15 Pensionsselskaber Investeringsforeninger Øvrige indland Udlandet Ufordelt Interventioner Anm.: Venstre figur: Kronekursen er vist på omvendt skala. Seneste observation er 16. juni 215. Højre figur: Data for perioden jan.-apr. er fra indberetninger til MFI-, værdipapir-, investeringsforenings- og betalingsbalancestatistikken. Data for maj er baseret på indberetninger fra de syv mest aktive banker i valutamarkedet for kroner. Ufordelt indeholder bl.a. MFI ernes køb og salg af valuta. Desuden indeholder den statens transaktioner i valuta. Interventioner er Nationalbankens interventionskøb af valuta. Kilde: Danmarks Nationalbank. 18 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215

19 Rentespænd mellem Danmark og euroområdet Figur 13 Procentpoint,2, Udstedelsesstop for statsobligationer -,2 -,4 -,6 -,8 SNB lader schweizerfrancen flyde -1, -1,2-1,4 ECB annoncerer opkøb -1,6-1,8 nov 14 dec 14 jan 15 feb 15 mar 15 apr 15 maj 15 jun 15 Pengepolitiske renter FX swap Renteswap Anm.: Det pengepolitiske rentespænd er forskellen mellem Nationalbankens indskudsbevisrente og ECB s rente på indlånsfaciliteten. Renteswap er forskellen mellem 3-måneders Eonia-swaprenten og Cita-swaprenten. FX swap er det implicitte 3-måneders-rentespænd fra FX swaps og er et udtryk for omkostningen ved at låne kroner mod sikkerhed i euro. Seneste observation er 16. juni 215. Kilde: Thomson Reuters Eikon, ECB og Danmarks Nationalbank. Forventninger til pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet Pct.,5,25, -,25 -,5 Forwardrenter pr. 16. juni 215 Figur 14 -,75 jun 15 jun 16 jun 17 jun 18 Euroområdet Danmark Anm.: Kurverne er forwardrentekurver baseret på henholdsvis Cita- og Eonia-renteswaps. En forwardrentekurve angiver, hvad renten på et givet tidspunkt i fremtiden forventes at være, når man ser bort fra eventuelle risikopræmier. Kilde: Scanrate Rio. pengemarkedsrenter i Danmark og i euroområdet var nogenlunde konstant og lå lidt over det pengepolitiske spænd, jf. figur 13. Det implicitte rentespænd gennem FX swaps, der faldt kraftigt i januar og februar som følge af efterspørgslen efter kroner på termin, steg og nærmede sig igen det pengepolitiske spænd. Man kan få en indikation af markedsdeltagernes forventninger til fremtidige korte pengemarkedsrenter ud fra pengemarkedsrenter med længere løbetider. Niveauet for disse renter tyder på, at markedsdeltagerne forventer, at det helt korte pengemarkedsspænd mellem Danmark og euroområdet gradvist vil blive indsnævret over det næste halvandet år, jf. figur 14. Niveauet for pengemarkedsrenterne indikerer desuden, at markedsdeltagerne forventer, at de korteste af pengemarkedsrenterne forbliver negative i de næste knap to år både i euroområdet og i Danmark. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

20 Pensionssektoren under et gik mod kronen men med stor variation Boks 2 fortsættes Indenlandske investorer og virksomheder stod for lidt mere OECD-land. Pensionsselskabernes finansielle aktiver er på end to tredjedele af valutaindstrømningen i januar og februar. En betydelig del af efterspørgslen efter danske kroner Pensionsselskaberne ejer 44 pct. af de udestående godt 3. mia. kr. svarende til godt 15 pct. af BNP. afspejler, at danske pensionsselskaber samlet set øgede danske statspapirer og 26 pct. af de udestående realkreditobligationer, når deres investeringer gennem investerings afdækningen af valutakursrisiko ved især at købe danske kroner på termin. foreninger medtages. Sektorens placeringsbehov er øget betydeligt de senere år, og den har et stort behov for også Den danske pensionssektor er meget stor at placere uden for Danmark, da de indenlandske finansielle Pensionsselskaberne er vigtige aktører på de danske finansielle markeder og kan ved fx at omlægge porteføljer og torens behov. Omkring halvdelen af deres finansielle aktiver markeder ikke er store nok til at kunne absorbere hele sek afdække valuta påvirke efterspørgslen efter kroner markant. er valutaaktiver. Af dem udgør euroaktiver omkring 4 pct., Deres store betydning illustreres ved, at sektoren, målt i jf. figuren nedenfor (venstre). forhold til økonomiens størrelse, er større end i noget andet Pensionsselskabernes aktiver, eksponering og afdækning Tusinde Samlede beholdninger af aktiver og endelig valutaeksponering i kroner, euro og øvrige valutaer Mia. kr., ultimo 1. kvt Aktiver i valuta Kroner Euro Øvrige Samlet valutaeksponering på balancen Tusinde Mia. kr Valutaeksponering og afdækning Euro Dollar Øvrige Afdækket Uafdækket Anm.: Venstre figur: Beholdningen af aktiver denomineret i fremmed valuta er her opgjort som summen af afdækket og uafdækket i figuren til højre. Kilde: Danmarks Nationalbank. Pensionsselskabernes håndtering af valutarisici Pensionsselskaber er forpligtet til at have tilstrækkeligt med aktiver til at kunne honorere deres forpligtelser over for deres kunder. Reguleringen af selskaberne indebærer, at deres investeringsstrategi skal afspejle de ydelser, som kunderne er stillet i udsigt i form af eventuelle garantier. 1 Det betyder bl.a., at de aktiver, der medgår til at dække forpligtelserne, skal investeres på en måde, der passer til arten og varigheden af forpligtelserne. På grund af fastkurspolitikken har selskaberne en væsentlig uafdækket eksponering over for euro. 2 Langt den største del af deres endelige valutaeksponering er dog i danske kroner, nemlig omkring 7 pct. Eksponering mod andre valutaer end kroner og euro er begrænset. Ved udgangen af 214 var omkring 7 pct. af pensionsselskabernes euroinvesteringer afdækket, mens det steg til omkring 11 pct. ultimo april, jf. figuren ovenfor (højre). Stigningen skete hovedsageligt i januar og bidrog væsentligt til presset på kronen. Derudover har pensionsselskaberne øget afdækningen af valutarisikoen i dollar. Der er stor spredning i, hvor meget pensionsselskaberne afdækker valuta. Nogle afdækker praktisk taget ikke positioner forbundet med investeringer i euro, mens andre afdækker fuldt ud. Store forskelle i selskabernes ændring af eksponering under forløbet af kronepresset Under et har selskaberne nedbragt eksponeringen mod euro, og det har bidraget til presset mod kronen. Der er dog store forskelle i pensionsselskabernes ændring i euroeksponering i 215. Lidt over halvdelen af sektoren, målt på størrelsen af balancen, valgte at reducere deres euroeksponering, jf. figuren nedenfor. Lidt under halvdelen øgede til gengæld eksponeringen mod euro. Generelt har selskaber med relativt høj eksponering mod euro reduceret eksponeringen en anelse mindre, end selskaber der allerede havde relativt lav eksponering. Spredningen i euroeksponeringen blandt selskaberne er derfor blevet større. 1. Det såkaldte prudent person -princip, jf. Finanstilsynets julebrev: Prudent person-princippet, 18. december Den potentielle ændring af eurokursen i beregningen af kapitalkravet til selskaberne er 2,39 pct. Den er begrænset pga. udsvingsbåndet i ERM2. For hovedparten af øvrige valutaer er den potentielle ændring af valutakursen over for kroner på 25 pct. 2 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 215

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Blandt de avancerede økonomier er væksten i euroområdet tiltaget, mens den er bremset lidt op i USA og Storbritannien, om end fra høje niveauer.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den internationale økonomi tager gradvist til, om end der er betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet har væksten været

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger Rentefaldet vendte tilbage i marts, da den amerikanske centralbank (Fed) signalerede, at de ikke har travlt med at hæve renten, og de vil være

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den globale økonomi vokser langsomt, men med betydelige forskelle på tværs af regioner. Blandt de avancerede økonomier er væksten stærkest

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere