Skattesag, og hvad så?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skattesag, og hvad så?"

Transkript

1 Skattesag, og hvad så? 1. udgave

2 Indhold 1. Indledning SKAT starter en skattesag Hvordan opstår en skattesag Hvornår, og hvor længe kan der opstå en skattesag Hvor længe kan en skattesag trække ud Hvad så bagefter Administrative klagesager Hvornår, og hvor længe kan der klages Hvem kan der klages til Hvordan er forløbet i en klagesag Hvad med omkostningerne Fysiske personer Juridiske personer Domstolssager Hvornår kan sagerne indbringes for domstolene Hvilken domstol skal de indbringes for Hvad er forskellen på en domstols og en administrativ sag Hvordan er forløbet i en domstolssag Hvad med omkostningerne Afslutning

3 1. Indledning Vi vil i nærværende publikation skitsere de overordnede rammer for skattesager, både i relation til skattesagernes opståen ved myndighederne, men også i relation til, hvilke muligheder skatteyderen efterfølgende har, hvis skatteyderen ikke er enig med SKAT. Omdrejningspunktet er således skatteprocessen, der indeholder et meget finmasket net af regler, undtagelser til reglerne, undtagelser til undtagelserne, frister og procedurer. Det er således ikke muligt at gå i dybden med hele dette omfattende retsområde, men alene at give et overordnet billede af, hvad det helt grundlæggende vil sige at have en skattesag, og hvad der kan forventes i et sådan forløb, herunder i relation til klagesager og eventuelle efterfølgende domstolssager. Denne publikation tager således ikke stilling til, hvad skattelovgivningen indeholder af pligter og rettigheder. Det er alene en fremstilling om selve skattesagen. Antallet af skattesager viser, at det er et betydeligt antal borgere og virksomheder, der årligt bliver stillet overfor det helt grundlæggende spørgsmål: Skattesag, og hvad så? 3

4 2. SKAT starter en skattesag SKAT kan starte en skattesag som følge af en generel kontrol af en bestemt branche, bestemte skatteydere, eller en kontrol af bestemte skatteretlige områder, eksempelvis om betingelserne for udbetaling af skattefrie kørepenge er opfyldt. Skattesager kan også, hvad der bliver mere og mere almindelig, opstå som følge af en anmeldelse fra en anden borger. Hvis SKAT får en anmeldelse for eksempelvis sort arbejde, vil SKAT iværksætte en kontrol, der i mange tilfælde ender med en skattesag. Det kan også være en anmeldelse fra en anden myndighed, eksempelvis fødevaremyndighederne, eller de sociale myndigheder. Antallet af anmeldelser er støt stigende, og bliver lettere og lettere, da det kan gøres online og helt omkostningsfrit. Det giver naturligvis grundlag for en lang række grundløse, og i mange tilfælde chikanøse, anmeldelser, med et betydelig potentielt tidsspilde til følge. En skattesag vil også meget hurtigt, og naturligt, kunne opstå, såfremt de registreringsmæssige forhold ikke er på plads, eller der ikke sker de lovpligtige angivelser. Sådanne sager vil meget hurtigt kunne udvikle sig fra en traditionel skattesag til en skattestraffesag, hvilket giver et helt andet potentielt udfald af sagen. Se om skattestraffesager og konsekvenserne heraf, i Vores publikation, Skattestraffesag og hvad så? 2.1 Hvordan opstår en skattesag Selve sagen vil oftest opstå ved, at SKAT retter henvendelse med anmodning om at modtage relevant materiale hos skatteyderen. Dette er normalt, det første, skatteyderen hører til sagen. Fremsendes det ønskede materiale, vil forløbet sædvanligvis være således, at SKAT behandler og vurderer dette og eventuelt indkalder til møde, eller anmoder om yderligere supplerende materiale, eller forklaring på en række forhold. Denne fase af sagen kan godt strække sig over en længere periode afhængig af, hvor meget materiale der indhentes af SKAT, og hvor hurtig skatteyderen er med at indsende materialet og fremkomme med eventuelle supplerende forklaringer. 4

5 Fremsender skatteyderen ikke det ønskede materiale, har SKAT hjemmel til at kræve det fremsendt fra tredjemænd, eksempelvis fra pengeinstitutter vedrørende kontoudtog osv., samhandelspartnere vedrørende samhandel, det kunne være kopi af fakturaer mv. Dette skridt kan SKAT dog ikke tage med mindre, det ikke er muligt, at få skatteyderen til selv at fremkomme med materialet. Det er klart, at skatteyderen skal være sig dette forhold bevidst, og særligt de potentielle skadevirkninger en henvendelse til samarbejdspartnere fra SKAT kan få. SKAT skal omvendt være sig sit ansvar bevidst, når der rettes henvendelse til tredjemænd. 2.2 Hvornår, og hvor længe kan der opstå en skattesag En skattesag kan opstå indenfor de perioder, hvor SKAT er tillagt kompetencer til at starte en sag. Disse regler findes i skatteforvaltningsloven, og udgangspunktet er, at der skal afsendes en agterskrivelse senest d. 1. maj i det fjerde år efter det indkomstår SKAT ønsker at behandle. Det er altså ikke et krav, at agterskrivelsen er kommet frem inden d. 1. maj. Sendes agteren ikke indenfor denne frist, kan sagen ikke startes, eller videreføres, hvis den allerede er opstartet. Denne frist sætter således den yderste grænse for, hvornår der, i de sædvanlige tilfælde, kan opstå en sag. Der er indsat en særlig kort frist gældende for skatteydere med enkle økonomiske forhold, hvor forslag om forhøjelse (agterskrivelsen) skal være fremsendt senes d. 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det kalenderår, der ønskes reguleret. Selv ændringen skal være gennemført senest d. 1. oktober i det pågældende år. Personer med enkle økonomiske forhold er personer, der ikke modtager en selvangivelse, og reglen gælder alene for fysiske personer, og altså ikke for eksempelvis anpartsselskaber. Den korte ligningsfrist gælder desuden ikke for hovedaktionærer begrænset skattepligtige, såfremt der er aktiver i udlandet af betydning for dansk 5

6 beskatning, og såfremt der er grundlag for beskatning i henhold til en gennemført skattefri aktieombytning, spaltning, fusion eller tilførsel af aktiver. Der gælder endvidere en i praksis meget vigtig udvidelse af ansættelsesfristen, idet der kan foretages ændringer, der ligger udenfor den korte ansættelsesfrist, såfremt disse ændringer vedrører tilsvarende forhold, hvor fristen ikke er sprunget. Et eksempel herpå kan være en skatteyder, der har modtaget kørepenge i en række år på fuldstændig identiske vilkår, hvor SKAT foretager en regulering indenfor den korte ligningsfrist. Såfremt de faktuelle forhold er tilsvarende for de år, der ligger uden for den korte ligningsfrist, vil SKAT alligevel kunne foretage en ansættelse, såfremt denne kan holdes inden for den almindelige ansættelsesfrist, altså at agteren kan sendes senest d. 1. maj i det fjerde år efter det indkomstår SKAT vil regulere. *** Uanset disse to ordinære frister vil SKAT dog, såfremt der foreligger ekstraordinære forhold, kunne foretage en såkaldt ekstraordinær ansættelse. Her gælder, at SKAT, inden 6 måneder efter, at SKAT får kendskab til de forhold, der kan begrunde den ekstraordinære ansættelse, har fremsendt en agterskrivelse. Der gælder en tilsvarende 6 måneders frist, såfremt skatteyderen begærer ansættelsen ekstraordinært genoptaget. Sideløbende med denne 6 måneders frist løber forældelsen, der i de ekstraordinære tilfælde vil være 10 år. Der er således både ansættelsesfrister i henhold til skattelovgivningen og almindelige forældelsesregler i forældelsesloven, der har indflydelse på, hvor meget og hvor langt det er muligt for skattemyndighederne at genoptage en skatteansættelse for skatteyderne. Den i praksis oftest forekommende ekstraordinære omstændighed vil være de tilfælde, hvor SKAT vurderer, at skatteyderen på et forsætligt eller groft uagtsomt grundlag har bevirket, at skatteansættelsen er sket på et urigtigt, eller ufuldstændigt grundlag. Anvendes denne hjemmel er det tillige et vink med en vognstang til skatteyderen om, at SKAT vurderer, at sagen har et potentielt strafferetligt aspekt. Det vil således betyde, at skatteyderen, og dennes normale rådgiver, 6

7 der typisk er en revisor, bør overveje meget nøje, om der, inden kontakt til SKAT optages, skal inddrages en advokat med forstand på skatteret og skattestraffesager. I visse tilfælde vil sådanne sager skulle føres som var det straffesager, allerede ved den første behandling ved SKAT. Det er derfor i mange tilfælde af afgørende betydning, at andre rådgivere bringes i spil. Udover den nævnte bestemmelse, er der en række yderligere forhold, der kan begrunde en ekstraordinær ansættelse. Dette er 1) Der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. 2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet. 3) En ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv, jf. ligningslovens 12 B, ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 6, eller afskrivningslovens 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig er ændret. 4) En udenlandsk skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed anerkender afgørelsen. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 6) Skatterådet udnytter sin kompetence efter 2, stk. 3, til at ændre en skatteankenævnsafgørelse. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige senest 3 måneder efter skatteankenævnets afgørelse er underrettet om, at afgørelsen er udtaget til ændring. 7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis. 8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder Skatteyderne skal også være meget opmærksomme på disse muligheder, for SKAT vil ofte ikke af egen drift genoptage en skatteansættelse til gunst for 7

8 skatteyderen. Dette må skatteyderen selv holde øje med og sørge for, at skatteyderen ikke bringer sig i en situation, hvor skatteyderen springer den ovenfor nævnte 6 månedersfrist. 2.3 Hvor længe kan en skattesag trække ud Den administrative behandling af en skattesag er sat i faste rammer. SKAT har derfor en række tidsterminer, der skal overholdes. Fristerne er inddelt i de ordinære og de ekstraordinære ansættelsesfrister. Ordinære ansættelsesfrister Hovedreglen er her, som nævnt ovenfor, at SKAT skal have fremsendt en agterskrivelse senest d. 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det indkomstår, SKAT ønsker at regulere. Det betyder eksempelvis, at der skal foreligge en agterskrivelse senest d. 1. maj 2015, hvis det er indkomståret 2011, der ønskes reguleret. Kendelsen skal foreligge senest d. 1. august i det pågældende fjerde år, i tilfældet med indkomståret 2011, vil det betyde, at der skal ligge en afgørelse den 1. august Er det derimod forhold for 2012, har SKAT frist for fremsendelse af agterskrivelse til 1. maj 2016, og frist for at træffe afgørelse til den 1. august Springes disse frister, vil SKATs afgørelse være ugyldig, da der er tale om kompetenceregler, der alene giver SKAT kompetence til at træffe afgørelse indenfor disse frister. Når SKAT således ikke, i eksemplet ovenfor, at træffe afgørelse for indkomståret 2011 inden 1. august i år, vil SKAT ikke kunne regulere dette indkomstår, medmindre SKAT kan anvende reglerne om ekstraordinær genoptagelse, altså i de tilfælde, hvor SKAT er af den opfattelse, at der er begået noget strafbart. Sender SKAT omvendt en agter d. 1. maj i det andet år efter det indkomstår, der ønskes reguleret, er SKAT omvendt ikke forpligtet til at sende kendelsen inden 1. august det pågældende år. SKAT vil overholde kompetencereglen, såfremt kendelsen ligger senest d. 1. august i det fjerde år, selvom så lang en sagsbehandling, med mindre der foreligger særlige forhold, ofte vil være i strid med god forvaltningsskik. Der gælder særlige regler for skatteydere med simple økonomiske forhold, hvor fristen for fremsendelse af agter alene 1. juli i det andet år efter udløbet 8

9 af det indkomstår, der ønskes reguleret. Her skal afgørelsen foreligge senest d. 1. oktober i det pågældende år. Ekstraordinære ansættelsesfrister For så vidt angår sager omfattet af de ekstraordinære frister, skal agterskrivelsen fremsendes inden 6 måneder efter, at SKAT bliver bekendt med de forhold, der kan begrunde agteren. Dette har praksis fortolket på den vis, at fristen ikke begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT modtager materiale, såfremt dette er så omfattende, rodet eller mangelfuldt, at SKAT ikke umiddelbart kan skabe sig et overblik. I sådanne tilfælde indrømmes SKAT en rimelig frist til at skabe overblik, inden fristen på 6 måneder begynder at løbe. Hvor lang periode inden 6 månedersfristen begynder at løbe, afhænger helt af, hvor omfattende et materiale SKAT modtager. Uanset dette forhold vil der skulle fremsendes en kendelse senest 3 måneder efter agteren. Overholder SKAT ikke denne frist, er sagen på objektivt grundlag ugyldig, det vil sige, at der ikke er undskyldelige omstændigheder der kan hjælpe SKAT. 2.4 Hvad så bagefter Når skattesagen er slut, foreligger der en retskraftig afgørelse, som vil medføre et skattekrav og en ny årsopgørelse, såfremt sagen er endt med en forhøjelse. Dette gælder, uanset om sagen er påklaget eller ej. Påklages sagen, vil der dog være mulighed for at søge henstand med selve skattebetalingen, hvilket sker ved indlevering af ansøgning herom til SKAT. Der stilles i den forbindelse sædvanligvis krav om, at der medsendes kopi af klagen, samt kvittering for modtagelse af klagen. Accepterer SKAT, at der skal bevilges henstand, vil det skyldige beløb ikke blive inddrevet, men vil alene trække, ikke-fradragsberettigede, renter. Henstand kan maksimalt gives for en sammenhængende periode på 4 år, der dog kan forlænges efter ansøgning. Der vil under alle omstændigheder skulle 9

10 anmodes om fornyet henstand, hvis sagen tabes i det administrative system, og efterfølgende indbringes for domstolene. Der er ikke retskrav på at få bevilget henstand. Dette beror på et konkret skøn fra myndighedernes side om grundlaget herfor er til stede. Der vil dog sædvanligvis blive bevilget henstand, idet det som hovedregel kun nægtes, hvis der er nærliggende grund til at befrygte, at myndighedernes mulighed for fyldestgørelse af kravet væsentligt forringes, hvis der bevilges henstand. Skattekrav forældes som udgangspunkt efter 3 år, medmindre der foreligger en ansættelse efter de ekstraordinære frister, hvorefter forældelsesfristen er 10 år. Denne 10 års frist gør sig gældende for afgørelser omfattet af skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5, hvorfor det også i forældelsesmæssig forstand ikke er helt ligegyldigt, hvilken hjemmel afgørelsen er truffet efter. Dette gælder også i relation til en eventuel efterfølgende akkordordning med SKAT, idet baggrunden for gældens opståen tillægges betydning, og her er det klart, at et skattekrav opstået på baggrund af, at skatteansættelsen forsætligt eller groft uagtsomt, grundet skatteyderens forhold, er truffet på et urigtig grundlag, ikke er et moment, der taler for en akkord. 10

11 3. Administrative klagesager 3.1 Hvornår, og hvor længe kan der klages Når SKAT har truffet sin afgørelse, har skatteyderen mulighed for at påklage denne, og uanset om der klages over skatteretlige eller momsretlige spørgsmål, gælder der en tre måneders klagefrist. Denne tre måneders klagefrist skal tages meget bogstaveligt, således at selv meget korte fristoverskridelser vil medføre, at klagen afvises. Er fristen overskredet, vil kun særdeles undskyldelige fristoverskridelser blive tillagt vægt. Det forhold at der gælder en tre måneders klagefrist, gælder ikke undtagelsesvist. Der gælder en meget vigtig undtagelse hertil, idet klagefristen, såfremt den udløber på en lørdag, søndag eller helligdag, ikke udskydes til førstkommende hverdag, men udløber på den sidste hverdag inden, der er gået de tre måneder. Der er således en fremrykket klagefrist i disse tilfælde, som skatteyder og dennes rådgiver skal være meget opmærksomme på. Denne fremrykket klagefrist fremgår dog intetsteds af SKATs klagevejledning, men praksis har lagt sig fast på, at dette forhold er uden betydning, og udfaldet af en sprunget klagefrist er normalt helt klar, og meget konsekvent, idet det medfører, at sagen afvises. 3.2 Hvem kan der klages til SKATs afgørelser kan i det nuværende system kun påklages til én administrativ instans. Såfremt det er selve sagsbehandlingen, der ønskes påklaget, skal dette ikke ske til de administrative klageorganer. Det kunne eksempelvis være en klage over en afdragsordning, anmodning om udlevering af bankkontoudskrifter eller karantæne vedrørende benyttelse af TastSelv. Omfattet heraf vil også kunne være indsigelser over sagsbehandlingstid, indsigelser over mangelfuld vejledning og indsigelser over en medarbejders adfærd. 11

12 SKAT har fastsat retningslinjer for behandling af sådanne klager, der skal behandles af direktøren for det forretningsområde, som indsigelsen vedrører. Er klager ikke tilfreds med resultatet heraf, skal en indsigelse behandles af SKATs borger- og retssikkerhedschef. Ønskes der derimod klaget over en afgørelse truffet af SKAT, skal dette ske til skatteankestyrelsen. Der opkræves et gebyr, der reguleres årligt. I 2015 er gebyret 400 kr. Skatteankestyrelsen visiterer herefter sagerne til det relevante klageorgan, medmindre klager specifikt har anført, hvor klagen ønskes behandlet. For fysiske personer kan klageinstansen være et skatteankenævn eller landsskatteretten, og for juridiske personer landsskatteretten. Klager kan dog, såfremt en sag er visiteret til et skatteankenævn, begære sagen henvist til landsskatteretten, såfremt dette sker inden 4 uger efter, at klageren har modtaget underretning om, at sagen er visiteret til behandling i skatteankenævnet. Skatteankestyrelsen kan dog ikke visitere en sag til behandling i skatteankenævnene, såfremt sagen er principiel, hvilket er tilfældet, hvis: sagen kan få betydning for et større antal skattepligtige, klagen vedrører større økonomiske værdier, klagen angår fortolkning af væsentlig betydning for ny lovgivning, klagen nødvendiggør stilling til et EU retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde klagen har påkaldt sig, eller skønne at ville påkalde sig større offentlig interesse Skatteankenævnene vil dog under alle omstændigheder ikke have kompetence til at behandle spørgsmål om moms, der alene kan behandles af landsskatteretten. Eftersom der alene er mulighed for administrativ prøvelse ved ét klageorgan, vil det skulle overvejes meget nøje, hvorvidt det er relevant at indbringe en sag for et skatteankenævn frem for landsskatteretten, der besidder en væsentlig højere kompetence i forhold til det forskellige skatteankenævn. Dette gælder særligt, da næste instans, hvis en sag tabes, vil være domstolene med den risiko for betydelige omkostninger, der følger heraf. 12

13 3.3 Hvordan er forløbet i en klagesag Med et enkelt ord langvarigt. Rent bortset fra at klagebehandlingen er en langtrukken affære, er processen således, at Skatteankestyrelsen rent praktisk modtager klagerne, visiterer klagerne til rette klageorgan, udøver sekretariatsbistand for klageorganet og i særlige sagstyper træffer afgørelse. Skatteankenævn Såfremt sagen visiteres til, og skal behandles af et skatteankenævn, er processen den, at der i forbindelse med klagen indhentes en udtalelse fra den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse, der er påklaget. Klageren modtager kopi heraf til udtalelse. Herefter udarbejdes der af Skatteankestyrelsen en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse, med mindre der gives 100 % medhold. I disse tilfælde skal der ikke udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen, og forslaget til afgørelse, sendes til høring hos Klageren, der herefter skal have mindst 15 dage, regnet fra høringsskrivelsens datering, til at kommentere forslaget, og om nødvendigt komme med yderligere bilag. Såfremt det er relevant, vil der tillige kunne begæres syn og skøn, hvilket dog naturligvis bør ske allerede i forbindelse med klagens indlevering. Klageren har endvidere ret til at forelægge sin sag på et møde med skatteankenævnet, såfremt dette ønskes. Landsskatteretten Der skal på samme vis, som i forbindelse med behandling af klagen ved skatteankenævnet, skulle indhentes en udtalelse fra den myndighed, der har truffet afgørelsen, ligesom sekretariatsbetjeningen i klagesagen varetages af skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen udarbejder en sagsfremstilling med forslag til afgørelse, medmindre der gives 100 % medhold. Klageren har ret til møde med skatteankestyrelsen. Landsskatteretten skal ikke nødvendigvis afholde retsmøde med Klageren. 13

14 Klageren har således ikke ret til et retsmøde, som kan afskæres, såfremt Landsskatteretten finder dette overflødigt. I tilfælde heraf, skal afvisningen ske skriftlig, med henvisning til retten til møde med skatteankestyrelsen. Landsskatteretten er beliggende i København, og retsmøderne afholdes i København, i modsætning til møderne med de lokale skatteankenævn. Det kan således potentielt være en bekostelig affære at afholde retsmøde med landsskatteretten, sammenholdt med de lokale nævn. Uanset hvem der behandler klagen, gælder officialprincippet. Det betyder, at klageorganet er forpligtet til at sikre, at sagen er fuldt oplyst, førend der træffes afgørelse i sagen. 3.4 Hvad med omkostningerne Fysiske personer Omkostninger er et væsentligt element i alle sager, der involverer professionelle rådgivere. Dette gælder i særlig grad skattesager, der historisk har hørt til blandt de dyreste fagområder at føre proces indenfor. Der gælder i den forbindelse en meget vigtig sondring mellem fysiske og juridiske personer, idet juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabslovens 1 eller 2 og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens 1, ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse, mens fysiske personer har ret til omkostningsgodtgørelse til en lang række sagstyper. Ved fysiske personer forstås i denne sammenhæng også interessenter i interessentskaber (I/S) og kommanditister i kommanditselskaber (K/S). Helt grundlæggende fungerer systemet således, at der for fysiske personer, i forbindelse med klagesager gives omkostningsgodtgørelse på 50 %, såfremt sagen tabes, og 100 % omkostningsgodtgørelse, såfremt sagen vindes. Om en sag er vundet skal forstås sådan, at der gives medhold i overvejende grad. Der gives omvendt ikke omkostningsgodtgørelse for sagens behandling ved SKAT, der således er for egen regning. 14

15 I relation til klagesagerne er det endvidere ikke helt ligegyldigt, om medholdsgraden er tilstrækkelig til, at der kan opnås fuld omkostningsgodtgørelse. Hvorvidt dette er tilfældet, afhænger i første omgang af, om der beløbsmæssigt gives medhold for mere end 50 %. Klages der eksempelvis over en skønsmæssig forhøjelse på 1 mio. kr., og lykkes det kun at opnå en nedsættelse på kr., er der ikke givet medhold i overvejende grad, i hvert fald ikke hvis påstanden er, at forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr. I relation til sagens omkostninger bør det således altid afvejes, hvad påstanden i sagen skal være. Det giver ikke meget mening at jagte de sidste procenter i en sag, hvis risikoen for, at de tabes er overvejende, og såfremt de tabes vil have den konsekvens, at der samlet set ikke gives medhold i overvejende grad. Gør det modsatte sig derimod gældende, kan det omkostningsmæssigt give mening at trække mere tvivlsomme spørgsmål af mindre økonomisk værdi med i klagesagen, såfremt de ikke medfører, at medholdgraden falder under grænsen for medhold i overvejende grad, hvis de tabes. Det er dog ikke ensidigt den beløbsmæssige opgørelse, der er afgørende. Det kan tillige tillægges betydning, hvor tunge og betydende del af processen, økonomisk mindre poster har været. Det gælder langt fra altid, at det er de beløbsmæssige største poster, der fylder mest i sagerne, da mindre, i økonomisk forstand, problemstillinger, kan være lige så komplekse, eller mere, end større sager. Mange beløbsmæssige spørgsmål er ofte af meget principal karakter, hvorfor disse spørgsmål kommer til at betyde en stor del i processen. *** Det er ikke alle udgifter, der berettiger til omkostningsgodtgørelse, idet klagerens egne udgifter og tidsforbrug, eksempelvis ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse. Der skal således foreligge omkostninger til professionelle rådgivere, der i henhold til faktura, skal betales. Det er omvendt ikke en betingelse for at opnå godtgørelse, at fakturaen rent faktisk bliver betalt. Krediteres fakturaen derimod, reduceres omkostningsgodtgørelsen tillige i samme omfang. 15

16 I forbindelse med de administrative sager vil det være muligt at opnå forhåndstilsagn om 100 % godtgørelse af omkostningerne til indenretligt syn og skøn. Dette gælder både i relation til omkostningerne til syns og skønsmanden, men tillige til den advokat, der fører sagen Juridiske personer For de juridiske personer, eksempelvis anparts- og aktieselskaber, er der ikke nogen mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse. For disse juridiske personer er der alene mulighed for at opnå fradrag for omkostningerne på vanlig vis, hvilket ikke har meget værdi, hvis den juridiske person i forvejen kører med underskud, og yderligere af egen drift skal finansiere en ofte meget omkostningstung skattesag. Konsekvensen heraf ligger ret fast, nemlig at en lang række sager vedrørende specielt mindre juridiske personer, ikke bliver ført. Dette gælder særligt i relation til konkurstruede, eller konkursramte selskaber. Dette er isoleret set ikke nødvendigvis det helt store problem for selskaberne, men kan efterfølgende blive det for aktionæren, såfremt der opstår en afledet sag. Men det er alt andet lige en retssikkerhedsmæssig forskelsbehandling mellem den personligt drevne virksomhed, og den lille virksomhed drevet igennem et selskab. I mange andre henseender har lovgiver søgt mod en ligestilling af virksomhedsdrift i personligt regi og i selskabsregi, men uheldigvis ikke på området for at få prøvet sine skattesager. At der kommer en afledt sag for hovedaktionæren sker ofte, og det er meget ofte de helt trælse sager. Er et selskabs indkomst eksempelvis forhøjet med 1 mio. kr., fordi SKAT vurderer, at der mangler at blive selvangivet indtægter, vil det næste spørgsmål meget hurtigt blive, og hvem har så tilegnet sig dem? Svaret på det spørgsmål bliver lige så hurtigt, at det har aktionæren, der måske også er direktør, naturligvis. Og så ruller den næste sag. Dog med den lille ekstra tvist, at en sådan sag meget hurtig kan blive ekstra spændende, med en påstand om skatteunddragelse, for aktionæren har jo naturligvis ikke selvangivet den ekstra 1 mio. kr., han ifølge SKAT har tilegnet sig fra selskabet. 16

17 Problemet er naturligvis blot, hvis sagen imod selskabet er forkert, og dette aldrig bliver prøvet. Aktionæren kan naturligvis køre sin egen sag, og en uprøvet afgørelse imod selskabet har ikke retskraft i relation til aktionæren, men udgangspunktet i mange af disse sager er ikke desto mindre, at sagen mod aktionæren bygger på en formodning om skatteunddragelse, baseret på uprøvede afgørelser i selskabet, da der ikke er midler til at få dem prøvet. Dette er meget uheldigt, men det er lige så uheldigt, at der i en meget lang række af de små anpartsselskaber, der etableres, ikke reelt set er nogen forskel i driften eller størrelsen af virksomheden, i forhold til en personligt ejet virksomhed. Forskellen bliver dog krystalklar den dag SKAT kigger forbi. Vinder indehaveren af den personligt ejede virksomhed sin sag, skal SKAT betale 100 %. Bliver det lille anpartsselskab mødt med en sag, skal det først overvejes, om der overhovedet er penge til at føre sagen, for selvom denne vindes, kan der kun opnås almindeligt fradrag 23,5 %. Dertil kommer, at ender en forhøjelse imod selskabet med en påstand om, at beløbene er tilegnet af aktionæren, og er selskabets afgørelse ikke prøvet, skal aktionæren altså i sin personlige sag forsvare sig imod påstandene mod selskabet. Vindes denne sag, vil aktionæren i en række tilfælde, med succes, kunne begære selskabets ansættelse genoptaget, såfremt udfaldet i den personlige sag og bevisførelsen m.v., giver grundlag herfor. Det eneste myndighederne således reelt set opnår i denne type sager er, at der skal ofres ressourcer på to sager, i stedet for én. Rejses der ikke en sag imod aktionæren, er dette omvendt ikke muligt at få sagen prøvet grundet procesøkonomiske omstændigheder, og dermed står en meget lang række små selskaber, med potentielle meget store, og ødelæggende krav fra SKAT, og behov for en rådgiver, de ikke har råd til at betale. 17

18 Denne situation er velkendt, også politisk, men det er ikke desto mindre status på nuværende tidspunkt, at der ikke er tegn på, eller udsigt til, at der genindføres mulighed for omkostningsgodtgørelse for juridiske personer. 4. Domstolssager 4.1 Hvornår kan sagerne indbringes for domstolene Når sagen er slut ved de administrative klageorganer, kan skatteyderen vælge at indbringe sagen for domstolene, hvis sagen er tabt. Der gælder også her en tre måneders frist, der anvendes lige så streng, som det er tilfældet for klagefristen til de administrative klageorganer. Springes tre måneders fristen, vil det altså som altoverskyggende hovedregel medføre, at sagen vil blive afvist, og at den trufne afgørelse bliver endelig. Såfremt sagen har verseret i mere end 6 måneder ved den administrative instans, uden at der er truffet afgørelse, kan skatteyderen benytte den såkaldte overspringelsesfrist og indbringe sagen for domstolene, selvom der altså ikke foreligger en endelig afgørelse fra det administrative klageorgan. Denne regel er begrundet med, at det skal være muligt at få sin sag afgjort indenfor rimelig tid. 4.2 Hvilken domstol skal de indbringes for Skattesager skal indbringes for byretten ved skatteyderens hjemting, det vil sige den retskreds, hvor skatteyderen er bosiddende. Er skatteyderen ikke bosiddende i Danmark, vil sagen skulle indbringes for byretten i København. Der vil i særlige tilfælde kunne være grundlag for at begære sagen henvist til landsretten. Dette gælder tilfælde, hvor sagen vedrører principielle spørgsmål, eller spørgsmål af betydning for et større antal skatteydere. Alternativt kan byretten begæres beklædt med 3 dommere. Henvises sagen til landsretten, vil der være ankeadgang til Højesteret, hvilket ikke er tilfældet for sager behandlet ved byretten, der alene kan ankes til Landsretten, medmindre der helt undtagelsesvis gives tilladelse til tredjeinstans behandling ved Højesteret. Dette sker sjældent i skattesager. 4.3 Hvad er forskellen på en domstols og en administrativ sag 18

19 Der er meget stor forskel på de principper, der gælder for behandlingen af domstolssager, i forhold til administrative skattesager ved skatteankenævnene og landsskatteretten, der uanset landsskatteretten benævnes ret, fortsat blot er et administrativt klageorgan. Den helt grundlæggende og afgørende forskel er, at sagerne ved domstolene overgår fra officialmaksimen til partsautonomi og forhandlingsprincippet, og at Kammeradvokaten indtræder som repræsentant for Skatteministeriet, der er part i domstolssagen. Denne forskel betyder helt konkret, at det i forbindelse med domstolsbehandling af skattesagen er parterne, Skatteministeriet og skatteyderen, der disponerer over sagen. Skatteyderen er selv ansvarlig for, at alle relevante oplysninger og faktuelle forhold fremkommer under sagen, og at der er fornødent bevis og dokumentation herfor. Skatteministeriet er ikke, som de administrative klageorganer, forpligtet til at sikre, at sagen er oplyst i fornødent omfang, eller at medvirke hertil. Det er partens eget ansvar og risiko. Dette medfører blandt andet den interessante problemstilling, at en sag for skatteyderen, der står som sagsøger, kan have én værdi, mens samme sag omvendt for sagsøgte, Skatteministeriet, kan have en ganske anden, og langt, langt større værdi, da sagens udfald principielt kan have betydning for en lang række skatteydere. Denne asymmetri tager systemet ikke højde for, og ej heller den betydelige forskel, der kan være i de ressourcer parterne økonomisk kan lægge i en sag. Det er uheldigt, særligt da ministeriet ikke oplyser om, hvilken latent betydning en tabt sag kan få, og skatteyderne ved således ikke nødvendigvis, om skatteyderen har ramt en nerve der gør, at skatteministeriet ofrer betydelig flere ressourcer på sagen, end den umiddelbart kan bære. Denne forskel er således ikke uden betydning, ligesom det er meget væsentligt, at domstolene er bundet af parternes påstande og anbringender, og alene tager stilling hertil. Netop i relation til spørgsmålet om domstolens behandling af sagen er det helt afgørende, at alle relevante spørgsmål inddrages i forbindelse med den administrative skattesag, idet der kun er ét skud i bøssen. 19

20 Det skyldes, at skatteyderen ikke, som skatteministeriet, har adgang til at inddrage nye spørgsmål i forhold til den administrative skattesag, med mindre retten helt undtagelsesvist giver tilladelse hertil. Skatteministeriet har således mulighed for at få prøvet spørgsmål, der ikke har været prøvet af landsskatteretten, uanset skatteyderne, som det helt klare udgangspunkt, ikke har den mulighed. Bordet fanger således i forhold til de spørgsmål, den administrative sag er ført på, og her er der ikke længere, som i det tidligere gældende system, mulighed for at reparere en skatteankenævnssag i forbindelse med en efterfølgende klage til landsskatteretten. Helt grundlæggende kan det altså siges, at ved domstolene har man som skatteyder en modpart, der varetager sin klients interesser, medens man i det administrative system har et administrativt klageorgan, der er forpligtet til at søge sagen oplyst i fornødent omfang. Det er oplagt, at denne forskel har væsentlig betydning. En anden meget væsentlig forskel er, at der i forbindelse med sagens behandling ved domstolene er mulighed for indkaldelse af vidner, der kan afgive indenretlig forklaring under strafansvar. Dette skal sammenholdes med de administrative sager, hvor der ikke er mulighed for vidneførelse, men alene fremlæggelse af erklæringer, der efter fast praksis ikke tillægges nogen som helst betydning. Denne forskel gør, at en række sager nødvendigvis må indbringes for domstolene, og først finder sin rigtige afgørelsen i dette system på baggrund af den bevisførelse, dette system giver mulighed for. 4.4Hvordan er forløbet i en domstolssag Forløbet i en domstolssag er fundamentalt anderledes end ved de administrative organer. Dette skyldes, som det fremgår af punkt 4.3, det skifte der grundlæggende sker i processen og parternes roller, samt at skattesager ved domstolene, som alle andre civile sager, er omfattet af retsplejelovens bestemmelser. Rent praktisk er forløbet sådan, at det er skatteyderen, der står som sagsøger og skatteministeriet, der er sagsøgt. Fører skatteyderen ikke selv sin sag, er 20

21 det alene advokaterne, der kan føre sagen, da revisorer m.v. ikke kan møde i retten. Forløbet efter stævningen vil sædvanligvis være indlevering af skatteministeriets svarskrift, og et efterfølgende telefonretsmøde med retten, skatteyderens advokat og skatteministeriets advokat, Kammeradvokaten. Her vil sagens processuelle spørgsmål blive drøftet, herunder begæring om syn og skøn, formelle forhold som eksempelvis begæring om henvisning til landsretten og sagens videre forløb i øvrigt. Herefter vil der ske udveksling af processkrifter, fremlæggelse af yderligere bilag m.v., indtil sagen er klar til berammelse til hovedforhandling. I denne proces er det afgørende, at bevisførelsen optimeres og overvejes, herunder hvilke vidner, der eventuelt kan indkaldes, spørgsmål om syn og skøn, tilskæring af sagen m.v. Når først sagens forberedelse afsluttes, fanger bordet. Selve hovedforhandlingen foregår som alle øvrige civile sager, således at det er sagsøgers advokat, der forelægger sagen, efter at parternes påstande er nedlagt. Forelæggelse betyder, at advokaten vil forklarer, hvad sagen går ud på, og dokumenterer (oplæser) sagens vigtigste bilag eller passager heraf, således at retten får sagens faktuelle forhold og juridiske problemstillinger præsenteret. Denne forelæggelse skal således på objektivt grundlag redegøre for sagen. Når forelæggelsen er afsluttet, vil sagsøgeren afgive forklaring, herefter de indkaldte vidner. Det er den part, der har indkaldt vidnerne, der afhører dem først, hvorefter modparten kan kontraafhøre. Det vil ligeledes være sagsøgerens advokat, der udspørger sagsøgeren (skatteyderen) først, hvorefter modparten Skatteministeriet tillige kan kontraafhøre. Såvel parts som vidneforklaring sker under strafansvar, hvilket er en af de væsentlige forskelle på de administrative sager, hvor der ikke er mulighed for vidneafhøring. Har der været afholdt syn og skøn, vil syns- og skønsmanden sædvanligvis blive indkaldt til at afgive forklaring om sin rapport og konklusionerne heri. Dette kaldes afhjemling. 21

22 Når denne bevisførelse er afsluttet, får advokaterne ordet til den afsluttende procedure, hvor det først er sagsøgerens advokat, der får ordet, og efterfølgende sagsøgte, med mulighed for at kommentere modpartens indlæg én gang. Når denne seance er afsluttet, optages sagen til dom, og der vil sædvanligvis gå 4 uger forinden dommen foreligger. Herefter vil der igen være 4 uger til at anke sagen, dog således at dommen skal ankes inden 2 uger, hvis det vil undgås, at dommen skal opfyldes. 4.5 Hvad med omkostningerne Omkostninger ved domstolssagerne fastsættes i første omgang af retten, der som i alle andre civile sager idømmer sagens omkostninger. Omkostningerne skal betales af den tabende part, og fastsættes i intervaller i henhold til sagens økonomiske værdi, der i skattesager udgøres af skatteværdien af den nedlagte påstand. Sagens omkostninger vil i sagens natur bestå i omkostninger til skatteyderens egen advokat, modpartens advokat, hvis sagen tabes, omkostninger til materialesamlinger m.v., syns og skønsmænd, hvis der har været syn og skøn. Dertil kommer rets og berammelsesafgift, der dog uanset sagens økonomiske værdi, ikke kan overstige kr for henholdsvis rets- og berammelsesafgiften. Såfremt det er en fysisk person, der sagsøger SKAT, vil den fysiske person være berettiget til omkostningsgodtgørelse af omkostningerne ved sagen. Dette er ikke alene begrænset til omkostningerne til egen advokat, men tillige idømte sagsomkostninger til Skatteministeriets advokat (Kammeradvokaten). Tabes sagen, vil der således være ret til 50 % omkostningsgodtgørelse af idømte sagsomkostninger, og 50 % af de omkostninger skatteyderens egen advokat har faktureret. Det fakturerede beløb kan, og vil ofte, væsentligt overstige de sagsomkostninger retten har fastsat, hvilket dog er uden betydning i relation til omkostningsgodtgørelsen. 22

23 Tilsvarende gør sig gældende, såfremt sagen vindes. I disse tilfælde vil Skatteministeriet skulle betale sagsomkostninger, og de idømte og betalte sagsomkostninger vil herefter reducere udbetalingen af omkostningsgodtgørelsen, såfremt regningen fra egen advokat er højere end idømte sagsomkostninger. Hvorvidt dette er tilfældet vil afhænge af sagens karakter, omfang, de involverede værdiers størrelse, og det tidsforbrug advokaten har anvendt på sagen. SKAT vil, uanset om sagen vindes eller ej, have ret til at stille spørgsmålstegn ved størrelsen af den faktura, der danner baggrund for anmodningen om omkostningsgodtgørelse, og SKAT vil i sidste ende, såfremt der ikke kan opnås enighed, kunne indrømme spørgsmålet for de relevante organer, for advokater f.eks. Advokatnævnet. SKAT vil i disse tilfælde udbetale godtgørelsen, men med forbehold om at tilbagesøge eventuelt for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse. Klienten vil naturligvis på tilsvarende vis kunne påklage en modtaget faktura, såfremt han finder denne for høj. Er det juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabslovens 1 eller 2 og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens 1, der har indbragt en sag for domstolene, vil der, som for de administrative sager, ikke være mulighed for omkostningsgodtgørelse, men alene fradrag for omkostningerne ved sagen. 5. Afslutning Uanset om en sag visiteres til landsskatteretten eller skatteankenævnene er klagersager en langtrukken, og bekostelig affære. Skatteyderen kan selvfølgelig efter 6 måneder vælge at benytte overspringelsesreglen, men derved mistes muligheden for at få en administrativ afgørelse, og risikoen for yderligere, betydelige, omkostninger aktualiseres. Reelt set hjælper overspringelse ikke meget, eftersom et domstolsforløb vil være lige så langstrakt som den administrative behandling. Meget vil således ofte være vundet ved, at sagerne afsluttes allerede i forbindelse med behandlingen ved SKAT, eller så hurtigt som muligt i det administrative system. 23

24 Dette vil dog ofte ikke være muligt, og selve den administrative behandling af sager, sætter en naturlig begrænsning, da det eksempelvis ikke vil være muligt at foretage vidneafhøring i det administrative system, hvilket ofte er meget relevant i skattesager. Bevissagerne vil således ofte skulle gå sin gang ved domstolene, medmindre beviserne kan fremskaffes ved afholdelse af syn og skøn i sagen. Det forhold, at sagerne ved domstolene overgår fra officialmaksimen til forhandlingsprincippet taler meget klart for, at sagen finder sin afslutning i det administrative system. Dette er der både konkrete materielle årsager til, men også procesøkonomiske årsager gør sig gældende her. Uanset hvor sagen finder sin afgørelse, er skattesager et retsområde præget af en meget formaliseret, tung og langvarig proces, der ofte er mere krævende for parterne, end man umiddelbart skulle tro. Dette element bør altid overvejes inden der opstartes en proces imod SKAT, og gælder særligt, såfremt sagen har potentielle strafferetlige elementer. Det er i den forbindelse vores erfaring, at SKAT langtfra altid er sig dette tilstrækkeligt bevidst. Vores klare anbefaling er derfor, hurtigst muligt, når der kommer en agterskrivelse fra SKAT, at søge hjælp hos nogle, der har den fulde processuelle forståelse, både for skattesagen, men også med indblik i skattestrafferetten, så alle elementer vurderes. 24

Ret & pligt. Skatteret. Skatteret. Skattesag, og hvad så? 3. Udgave Kontakt os for yderligere information på

Ret & pligt. Skatteret. Skatteret. Skattesag, og hvad så? 3. Udgave Kontakt os for yderligere information på Skattesag, og hvad så? 3. Udgave 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. SKAT starter en skattesag... 4 2.1 Hvordan opstår en skattesag?... 4 2.2 Hvornår, og hvor længe kan der opstå en skattesag?... 5 2.3

Læs mere

Forældelse skatteansættelse og skattekrav

Forældelse skatteansættelse og skattekrav - 1 Forældelse skatteansættelse og skattekrav Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med selvangivelsen foretages en opgørelse af årets skattetilsvar (skatteansættelse), og skattevæsenet opkræver

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-3211/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr

Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/ , jr. nr - 1 Påstandenes betydning for omkostningsgodtgørelse hjemvisning Landsskatterettens kendelse af 28/11 2013, jr. nr. 12-0192110 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Omkostningsgodtgørelse udgifter til sagkyndig bistand ydet efter, at der er truffet afgørelse i klageinstansen Højesterets dom af 10/10 2013, jf. nr. 350/2011, jf. tidligere SKM2011.827.ØLR Af advokat

Læs mere

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP

ADVOKATFIRMAET POUL BOSTRUP Kristian Stidsen m.fl.: Omkostningsgodtgørelse i skattesager 3. udgave, ThomsonReuters 2010, Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl. Skatte- og afgiftsproces, Jurist- og økonomforbundets forlag 2010, side 291-297

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT

Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT samt SKM SKAT - 1 Omkostningsgodtgørelse - sagkyndig bistand efter klage- eller domstolssagens afslutning - L 42, FT 2014-15 samt SKM2014.816.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM LSR

Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse - afvisning - SKM2016.378.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten afviste ved en kendelse af 4/5 2016 at imødekomme en ansøgning om omkostningsgodtgørelse,

Læs mere

Frist- og forældelsesregler

Frist- og forældelsesregler Frist- og forældelsesregler Danmarks Skatteadvokater 12. og 13. juni 2013 v/advokat Bente Møll Pedersen Fristreglernes udvikling Bestemmelserne i skatteforvaltningsloven 26 og 27 er en videreførelse af

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. december 2014.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. december 2014. København, den 24. september 2015 Sagsnr. 2014-3886/3KR/HCH 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagens tema: SKAT har klaget over [indklagedes]

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST - 1 Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM2016.300.SANST Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen tiltrådte ved en afgørelse

Læs mere

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR - 1 Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM2011.242.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved Højesterets dom af 17/3 2011 tiltrådte Højesteret, at Skatteministeriet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 11. november 2016 Sag 248/2016 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod A (advokat Torben Bagge) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår

Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Er SKAT efter dig? Brug din advokat så snart sagen opstår Udvis rettidig omhu Få lagt den rigtige strategi fra starten Hvad gør du, når SKAT ikke kan godkende virksomhedens skatteog afgiftsangivelser?

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende?

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? - 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en kendelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

SKAT: SKATs anmodning om kontooplysninger - skattepligt

SKAT: SKATs anmodning om kontooplysninger - skattepligt BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ Her står du: Juridisk information > Afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv. > 2013 Dokumentets dato 13 feb 2013 Dato for 02 jul 2013 14:47 offentliggørelse SKM-nummer

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2011

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2011 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 301 Offentligt Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2011 1. Baggrunden for redegørelsen Efter skatteforvaltningslovens 59 afgiver skatteministeren årligt

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2016

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2016 Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 221 Offentligt Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2016 1. Baggrunden for redegørelsen Efter skatteforvaltningslovens 59 afgiver skatteministeren årligt

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen BEK nr 1516 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen

Læs mere

Skatteudvalget B 42 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget B 42 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget B 42 - Bilag 2 Offentligt J.nr. 2005-711-0068 Dato: marts 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget B 42 - Forslag til folketingsbeslutning om mere rimelige muligheder for at få tilbagebetalt

Læs mere

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg

Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 53 Offentligt Danmarks Skatteadvokater Folketingets Skatteudvalg Møde 25. oktober 2012 Retssikkerhed Rum til forbedring Retssikkerhed er mere end en programerklæring

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2012-2886/3KR/AKC/LOV 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager X og klager Y klaget over indklagede advokatfirma. Sagens tema: Klager

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT - 1 Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i en meddelelse ref. i SKM2013.604.SKAT oplyst,

Læs mere

Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven

Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven LBK nr 758 af 02/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven 1) Hermed bekendtgøres skatteforvaltningsloven, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005,

Læs mere

Syn og skøn - honorar til skønsmanden afvist, da skønsrapporten ikke blev udarbejdet som følge af skønsmandens sygdom - SKM

Syn og skøn - honorar til skønsmanden afvist, da skønsrapporten ikke blev udarbejdet som følge af skønsmandens sygdom - SKM - 1 Syn og skøn - honorar til skønsmanden afvist, da skønsrapporten ikke blev udarbejdet som følge af skønsmandens sygdom - SKM2017.414.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret

Læs mere

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede.

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. København, den 28. marts 2014 J.nr. 2012-2617/JSC 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har tilsidesat

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-26 FOB Officialmaksimen 20140624 TC/BD Officialprincippet og forhandlingsprincippet - overholdelse af frister for ændring af skatteansættelse - Ombudsmandsafgørelse af 19/5 2014, jr. nr.

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion - 1 Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af fri bil afføder fortsat mange skattesager. Med en dom af 5. december 2013 fra Vestre Landsret,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteministeriet J.nr. 04-711-30 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 130 - Forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 22 af 7. december 2004. Kristian

Læs mere

Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen.

Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. 2014 Supplerende oplysninger om Skatteankestyrelsens virksomhed og afgørelser fra ankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen. Indhold 1. Til- og afgang af klager... 2 2. Gennemsnitlige sagsbehandlingstid...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juli 2016 Sag 120/2015 A (advokat Leo Jantzen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn].

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. København, den 28. januar 2016 Sagsnr. 2015-2557/8KR/GGR 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har SKAT klaget over [Advokatfirma A], [bynavn]. Klagens tema: SKAT har klaget over [Advokatfirma

Læs mere

Skattekontrollovens 8 D, stk. 1 og 9 Pålæg til bank om udlevering af kontoudtog for udlandsdansker SKM2013.698.LSR

Skattekontrollovens 8 D, stk. 1 og 9 Pålæg til bank om udlevering af kontoudtog for udlandsdansker SKM2013.698.LSR - 1 Skattekontrollovens 8 D, stk. 1 og 9 Pålæg til bank om udlevering af kontoudtog for udlandsdansker SKM2013.698.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en kendelse af 10/9 2013 stadfæstede

Læs mere

Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver

Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver Skatteministeriet, 04-711-30 den 11. oktober 2004 UDKAST 5 Forslag til Lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning (skatteforvaltningsloven) Afsnit I Forvaltningens organisation og opgaver Kapitel

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. København, den 16. december 2015 Sagsnr. 2015 1915 og 2015-1917/LIH 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat [A] og advokat [B], begge [bynavn]. Klagens

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Nyhedsbrev. Retssager og voldgift Nyhedsbrev Retssager og voldgift 03.07.2014 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE 3.7.2014 Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser,

Læs mere

Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR

Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR - 1 Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/3 2012, at SKAT s anmodning til en dansker bosat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. februar 2016 Sag 133/2015 (1. afdeling) A Invest ApS (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø

Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø 1 Ekstraordinær genoptagelse praksisændring TfS 2010, 735 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i TfS 2010, 735, at Østre Landsrets underkendelse af hidtidig

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2015

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2015 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 218 Offentligt Notat 10. juni 2016 J.nr. 16-0058199 Civil og Straffeproces HW Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2015 1. Baggrunden for redegørelsen Efter

Læs mere

Forlig med skattevæsenet

Forlig med skattevæsenet - 1 Forlig med skattevæsenet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I den forløbne uge har SKAT været udsat for en hård kritik for håndteringen af flere skattesager, herunder sagen vedrørende Jesper

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. 1 Omkostningsgodtgørelse sagkyndig udtalelse om hvorvidt påklage af 1. instans-afgørelse til Landsskatteretten skulle ske - ingen adgang til omkostningsgodtgørelse SKM2008.669LSR Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209. - 1 06.11.2014-33 Klage over bindende svar nye oplysninger 20140812 TC/BD Bindende svar nye oplysninger afvisning af klage over bindende svar Landsskatterettens kendelse af 18/7 2014, jr. nr. 13-6765209.

Læs mere

Aftale om Retssikkerhedspakke II

Aftale om Retssikkerhedspakke II Notat Aftale om Retssikkerhedspakke II 3. maj 2016 Regeringen (V), S, DF, LA, RV og KF er enige om, at følgende initiativer indgår i Retssikkerhedspakke II. Genindførelse af omkostningsgodtgørelse for

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

2. december 2016 HSH/LMM

2. december 2016 HSH/LMM Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K ADVOKATFIRMA WWW.PLESNER.COM AMERIKA PLADS 37 2100 KØBENHAVN Ø TLF +45 33 12 11 33 FAX +45 33 12 00 14 HSH@PLESNER.COM 9144119V4 2. december

Læs mere

Voldgiftsdirektivet - forslag Dansk Forening for EU skatteret

Voldgiftsdirektivet - forslag Dansk Forening for EU skatteret Voldgiftsdirektivet - forslag Dansk Forening for EU skatteret København, 12. juni 2017 Direktivforslaget - indledning Fremsat af Kommissionen i oktober 2016 (COM (2016) 686 Final) Rådsformandskabets kompromistekst

Læs mere

Genoptagelse og forældelse direkte følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår Landsskatterettens jr. nr. 10-02523

Genoptagelse og forældelse direkte følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår Landsskatterettens jr. nr. 10-02523 - 1 Genoptagelse og forældelse direkte følge af en ansættelse vedrørende et andet indkomstår Landsskatterettens jr. nr. 10-02523 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten afsagde

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR -1 - Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM2010.658.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 25/5

Læs mere

Skatteforvaltningslovens 51 henstand i skattesager Landsskatterettens kendelse af 18/10 2011, jr. nr. 11-02884

Skatteforvaltningslovens 51 henstand i skattesager Landsskatterettens kendelse af 18/10 2011, jr. nr. 11-02884 - 1 Skatteforvaltningslovens 51 henstand i skattesager Landsskatterettens kendelse af 18/10 2011, jr. nr. 11-02884 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2013

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2013 Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 228 Offentligt 26. juni 2014 J.nr.14-2198204 SKAT, Jura, Proces og administration Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2013 1. Baggrunden for redegørelsen.

Læs mere

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2014

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i 2014 Notat 5. november 2015 J.nr. 15-1589483 Proces og Administration HW Redegørelse om om omkostningsgodtgørelse i 2014 1. Baggrunden for redegørelsen Efter skatteforvaltningslovens 59 afgiver skatteministeren

Læs mere

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM

Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM -1 - Genoptagelse en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 2 SKM2010.306.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Århus

Læs mere

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx. Den 13. februar 2014 blev i Sag nr. 94/2012 SKAT mod 1. Statsautoriseret revisor A. 2. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende K e n d e l s e Ved skrivelse af 19. november 2012 har

Læs mere

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole

Strengt privat og fortroligt. Problemstilling 2. Bevisoptagelse ved de almindelige domstole Strengt privat og fortroligt Problemstilling 2 Bevisoptagelse ved de almindelige domstole 1 Kort rids af sagen Voldgiftssag blev anlagt 15. maj 2013 af virksomhed A mod virksomhed B. A B Sagen drejer sig

Læs mere

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms.

K E N D E L S E. Klager har endvidere klaget over Indklagedes salær på kr. ekskl. moms. København, den 2. juni 2014 Sagsnr. 2013-545/3KR/AKC 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Klager klaget over Indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at Indklagede har

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede). København, den 12. januar 2010 J. nr. 2009-01-0663 MRY/LOV 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X (herefter kaldet klager) klaget over advokat A (herefter kaldet indklagede).

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Forlænget ansættelsesfrist for SKAT for hovedaktionærer og selskaber

Forlænget ansættelsesfrist for SKAT for hovedaktionærer og selskaber - 1 Forlænget ansættelsesfrist for SKAT for hovedaktionærer og selskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har særligt lange frister for at gennemgå og ændre beskatningen af transaktioner

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede. København, den 30. september 2013 Sagsnr. 2011-4523/CHN/JML 5. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (omkostningsgodtgørelse) H199-16

Ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (omkostningsgodtgørelse) H199-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 15. august 2016 Ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (omkostningsgodtgørelse) H199-16 Skatteministeriet har den 27. juni 2016

Læs mere

Kontrolleret transaktion forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B.

Kontrolleret transaktion forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B. - 1 Kontrolleret transaktion forlænget ligningsfrist - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet. Den 14. juni 2010 blev der i sag nr. 47/2009 A mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1

Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 218 Offentligt Notat 10. juni 2016 J.nr. 16-0058199 Civil og Straffeproces HW Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2014 2014* 2015 2015* pr.

Læs mere

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. København, den 28. november 2014 Sagsnr. 2014-101/TRO 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klager har klaget over, at indklagede har

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Skatteprocessen i et brændpunkt mellem civilretten og strafferetten. Spec. Kons. Hanne M. Christensen Adv. Martin Bekker Henrichsen

Skatteprocessen i et brændpunkt mellem civilretten og strafferetten. Spec. Kons. Hanne M. Christensen Adv. Martin Bekker Henrichsen Skatteprocessen i et brændpunkt mellem civilretten og strafferetten Spec. Kons. Hanne M. Christensen Adv. Martin Bekker Henrichsen Skattesag ctr. skattestraffesag SKAT træffer afgørelse i tusindvis af

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

Bekendtgørelse af konkursskatteloven LBK nr 1242 af 27/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-712-0058 Senere ændringer til forskriften LOV nr 529 af 26/05/2010

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere