STUDIEORDNING TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE

Transkript

1 STUDIEORDNING TV- OG MEDIETILRETTELÆGGELSE SEPTEMBER 2013 REVIDERET JANUAR 2015

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 STUDIEORDNINGEN... 4 Kapitel 2 UDDANNELSENS FORMÅL... 5 Kapitel 3 GENERELT OM UNDERVISNINGEN Pædagogik Uddannelsen og studieaktivitetsmodellen Gennemsigtighed og kvalitetssikring Medvirkende og kilder Møde- og deltagelsespligt Fravær på grund af sygdom Erstatningsopgaver Andet fravær Progression Orientering af studerende... 9 Kapitel 4 UDDANNELSENS OPBYGNING Kapitel 5 UDDANNELSENS INDHOLD SEMESTER Grundlæggende produktion og journalistisk metode Målgruppeforståelse, konceptudvikling og dramaturgi Rapportskrivning og 1. semester opgave SEMESTER Mediejura Journalistik Tilrettelæggelse og distribution års prøve SEMESTER Feature Journalism Praktikforberedelse PR and Customer Assignment semester exam , 5. og 6. SEMESTER Praktik SEMESTER Praktikeksamen Redaktionel ledelse Cross media i et socialt medie perspektiv Projektudvikling SEMESTER Bachelorprojekt Kapitel 6 EKSAMENER Oversigt over eksamener Eksamenssprog Tilmelding til eksamen Dispensation i forbindelse med eksamener Anonymitet ved eksamen Krav til eksamensopgaver Reeksamen Sygeeksamen Spærreregler

3 6.10 Generelle bestemmelser vedrørende eksamen Klage og anke over eksamen Karaktergivningssystemet Eksamensbevis og karakterudskrift Merit Kapitel 7 GENERELLE BESTEMMELSER Orlovsregler Hovedregel Sygeorlov Udformning af ansøgninger Studieaktivitet Ikrafttræden

4 Kapitel 1 STUDIEORDNINGEN Studieordningen angiver de overordnede mål for uddannelsen og for de enkelte forløb, ligesom den fastslår de overordnede pædagogiske principper. Studieordningen fastsætter også regelsættet for de studerendes rettigheder og pligter. Kvalitetschefen fører tilsyn med, at studieordningen efterleves, og kvalitetschefen sikrer, at godkendelse af fagbeskrivelser og evalueringer foregår med inddragelse af de relevante undervisere samt De Studerendes Råd. Kvalitetschefen vedligeholder studieordningen med de krav og inden for de frihedsgrader, der gives af lovgivning og bekendtgørelser. Dog foretages formelle ændringer i forhold til ny bekendtgørelse af uddannelsesadministrationen. Væsentlige ændringer i studieordningen skal godkendes af bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Bestyrelsen har dog for tiden uddelegeret denne godkendelse til rektor. Kvalitetschefen kan dispensere fra visse bestemmelser i studieordningen, for eksempel eksaminationsformer og fagbeskrivelser. En dispensation kan ikke række ud over et semester og kan ikke forlænges. Via De Studerendes Råd sikres de studerende fuld indsigt i arbejdet med studieordning, evalueringer, fagbeskrivelser, meritsansøgninger og dispensationer. Det er afgørende for skolen, at al sagsbehandling på området gennemføres i en gennemskuelig arbejdsproces, som sikrer tillid til, at de studerende får en ensartet og hurtig behandling, samt at beslutninger tages på et sagligt og velfunderet grundlag. Studieordningen er gældende fra 1. september 2013, hvor den afløser studieordningen fra september

5 Kapitel 2 UDDANNELSENS FORMÅL Uddannelsen i TV og Medietilrettelæggelse har til formål at kvalificere den uddannede til at kunne tilrettelægge indholdsprodukter baseret på levende billeder til såvel TV som andre platforme. (Bekendtgørelse nr 1057 af 29. august 2013). Udfoldet mål Uddannelsen er en generalistuddannelse i at tilrettelægge historier, kommunikation, journalistik og andet indhold til en bred vifte af målgrupper og medieplatforme. Uddannelsen sigter mod, at den studerende skal kunne producere indhold af oplysende og demokratiunderstøttende indhold, såvel som af underholdende og kommerciel karakter. Da de studerende skal have forståelse for, hvordan man kommunikerer til et bredt udsnit af målgrupper i den danske befolkning, og de skal derfor være i stand til at sætte sig ind i andres livsverdner, vilkår, værdier, samt medievaner og adfærd. Der skal ligeledes i rekrutteringen til uddannelsen lægges vægt på, at uddannelsen gøres relevant og kendt i alle samfundslag. Det er afgørende, at de studerende forstår det ansvar, der er forbundet med at massekommunikere, og de skal derfor kende både de juridiske og etiske rammer for publicering af medieprodukter. Derudover er det væsentligt, at de studerende løbende er i dialog med hinanden, sig selv og undervisere om konkrete etiske dilemmaer og problemstillinger fra enten egne produktioner eller den offentlige debat. Faget kræver, at de studerende har god dømmekraft, kritisk og analytisk sans, ansvarlighed, initiativ, mod, vedholdenhed, kreativitet, integritet (herunder sandfærdighed), omhu og et åbent sind. De studerende skal kunne bidrage til mediets udvikling og skal derfor have god forståelse for, hvordan de økonomiske, tekniske og indholdsmæssige vilkår for at drive, udvikle og iværksætte medieproduktion er. Se også målene for læringsudbytte, som de er beskrevet i bekendtgørelse nr af 29. august

6 Kapitel 3 GENERELT OM UNDERVISNINGEN 3.1 Pædagogik Uddannelsens mål søges nået ved en pædagogik, der lægger vægt på både proces og produkt i form af bl.a. tv-indslag, rapporter og essays. Den løste opgaves kvalitet måles på, om det er relevant og formår at skabe klarhed og interesse hos en given målgruppe gennem en hensigtsmæssig blanding af information, identifikation og fascination, og på at den studerende forstår, hvori kvaliteten ligger, og hvordan den skabes. Arbejdsprocessen frem mod produktet anses for vellykket, når de studerende er i stand til at træffe bevidste valg og kan gøre rede for dem, og bagefter kan tage ved lære af både positive og negative erfaringer, så de konstant udvider deres kompetencer. Derfor lægges der i pædagogikken vægt på, at de studerende i vidt omfang tager chancer og selv drager deres egne erfaringer. Der lægges stor vægt på de studerendes deltagelse og engagement i refleksion, coaching og efterkritik samt udvikling af personlige egenskaber. Et vigtigt element i pædagogikken er learning by doing, forstået som en cyklisk proces. Oplæg om teorier og metoder følges så vidt muligt op af øvelser med bestemte mål: De studerende handler, gør sig dermed nogle erfaringer, som formuleres og systematiseres, så de kan danne grundlag for planlagte ændringer i praksis ved næste handling, hvorefter cirklen kører igen. Nogle gange vil teorien blive præsenteret før en given øvelse, andre gange vil de studerende, som en del af den pædagogiske tilgang, først skulle gøre sig nogle erfaringer, og derefter blive præsenteret for en teoretisk eller metodisk ramme. Gruppearbejde er et vigtigt element i undervisningen. Dels fordi det træner ansvarlighed og samarbejdsevne, som er en nødvendighed for tilrettelæggere, dels fordi det ofte afspejler arbejdsformen i virkelighedens verden. Diskussioner, coaching og efterkritik er en integreret del af alle forløb. Det styrker de studerendes bevidsthed om de valg, de træffer, og deres evne til at reflektere over og argumentere for disse valg. Undervisningen skal give de studerende en vidensmæssig ballast og styrke evnen til at kunne reflektere på baggrund af konkret indhentet viden. Derudover er der et pensum, som de studerende må tilegne sig ved selvstudium, herunder arbejde i studiegrupper, og gennem forelæsninger, der kan være såvel fysiske som e-læringsbaserede. De studerende kommer til uddannelsen med forskellige kompetencer og viden. Derfor forventes det, at de studerende løbende ved egen, medstuderendes og underviseres hjælp søger indsigt i, hvor de har brug for at gøre en individuel indsats ved enten læsning af sekundær litteratur, opsøgende videnarbejde om medie- og samfundsforhold, træning af rutiner i praktiske færdigheder eller gennem fx de muligheder for e-læring på software siden, som skolen tilbyder. 6

7 3.1.1 Uddannelsen og studieaktivitetsmodellen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bruger professionshøjskolernes Studieaktivitetsmodel som ramme for dialog med de studerende om studieaktiviteter og arbejdsbelastning. Modellen inddeler den studerendes aktiviteter i de fire domæner Skemalagte aktiviteter, Opgaver og projekter, Selvstudium og forberedelse samt Andre aktiviteter. I introduktionen af uddannelsens enkelte forløb vil underviserne redegøre for belastningen i forhold til modellens fire domæner Gennemsigtighed og kvalitetssikring Det er studieordningen, der definerer de enkelte forløb, men kun overordnet. De beskrives semestervist i kapitel 5. Hvert semester godkendes en fagbeskrivelse for hvert enkelt forløb. Det foregår i et samarbejde mellem uddannelseslederen, relevante undervisere, DSR og kvalitetschefen. Fagbeskrivelsen udfylder de rammer, der står i studieordningen med angivelse af undervisningsformer, læringsmål, opgavetyper, litteratur og eventuelle temaer, der skal arbejdes med. Programmet er den endelige konkretisering, der angiver tider og indhold på de enkelte dage. Den enkelte underviser har ansvaret for, at programmet fremlægges senest to uger før forløbet begynder. Samtidig skal materialer, der forventes læst forud for forløbet, ligge klar til salg, udlevering eller linkning. Opgaver bedømmes løbende af undervisere eller undervisningsassistenter eller i grupper af studerende som led i undervisningen. I forbindelse med større tilrettelæggeropgaver har de studerende krav på konkret og konstruktiv kritik, enten skriftligt eller mundtligt. Medstuderende kan inddrages, men det er underviserens ansvar at sikre kvaliteten i kritikken. Underviseren kan forlange en opgave helt eller delvist omarbejdet, hvis den ikke lever op til de stillede krav. For alle forløb udarbejdes et sæt læringsmål, der konkret angiver, hvad den studerende forventes at vide og kunne på forløbets delområder, når forløbet er slut. Formålet er først og fremmest at give de studerende lejlighed til at vurdere, om de på alle områder er på det forventede niveau, således at de kan arbejde på at afhjælpe eventuelle mangler. Men formålet er også at give undervisere på kommende forløb et klarere billede af, hvor de studerende må forventes at stå fagligt samt at tydeliggøre progressionen i undervisningen. Alle forløb evalueres. Evalueringen er dels de studerendes mulighed for at gøre status over, hvor de fagligt befinder sig, dels en vigtig informationskilde for den enkelte underviser, dels et vigtigt redskab i kvalitetschefens og uddannelseslederens kontrol med kvaliteten af uddannelsen. Derfor er der pligt for alle involverede studerende til at deltage i evalueringen. 7

8 Senest to uger efter afslutningen af det enkelte forløb skal underviseren eller koordinatoren sammenskrive og konkludere på de studerendes skriftlige og så vidt muligt også mundtlige evaluering af forløbet. Evalueringerne godkendes i et samarbejde mellem relevante undervisere, DSR, kvalitetschefen og uddannelsesleder. Kvalitetschef og uddannelsesleder påser, at varslede ændringer faktisk indarbejdes i næste fagbeskrivelse. 3.3 Medvirkende og kilder Med mindre underviseren udtrykkeligt har sagt andet, skal enhver medvirkende og anden mundtlig kilde, der anvendes i det tilrettelagte produkt, være vidende om og indforstået med, at hans/hendes udtalelser vil kunne blive kendt af andre. Ligeledes skal alle citater og andre kildeudsagn umiddelbart kunne offentliggøres. Brug af skjulte optagelser og lignende metoder skal på forhånd godkendes af underviseren Møde- og deltagelsespligt Undervisningen tager udgangspunkt i, at de studerende er aktive medspillere. Der er derfor mødepligt til alle skemalagte undervisningstimer og deltagelsespligt til gruppearbejde. Deltagelsespligt indebærer pligt til aktiv deltagelse i gruppearbejde samt produktion/løsning af opgaver. Møde- og deltagelsespligten fremgår af de enkelte fagbeskrivelser Fravær på grund af sygdom Fravær på grund af sygdom eller eget barns sygdom meldes inden undervisningen begynder til underviseren. Uden rettidig sygemelding betragtes fraværet som udgangspunkt som ulovligt. Ved sygdom/barns sygdom i mere end tre undervisningsdage kan underviseren kræve dokumentation fra læge. Ved sygdom/barns sygdom på prøveog eksamensdage kræves altid dokumentation fra læge. Studerende skal selv betale for udstedelse af lægeerklæring Erstatningsopgaver Der kan gives erstatningsopgave undervejs i et forløb, hvis den studerende på grund af sygdom eller andet lovligt fravær er gået glip af undervisning. Erstatningsopgaven skal vise, at den studerende har tilegnet sig den viden eller de færdigheder, resten af holdet har fået. Fraværet kan have et omfang, så det ikke er muligt at kompensere med en eller flere erstatningsopgaver. Dette beror på et skøn fra underviser og funktionsleder/- uddannelsesleder. Konsekvensen er, enten at forløbet ikke kan bestås, eller at den studerende ikke deltage i den eksamen, som forløbet leder hen mod. En sådan afgørelse kan indbringes for rektor inden 14 dage Andet fravær Fravær af andre grunde end sygdom skal på forhånd tillades af underviseren for at være lovligt. Ikke-lovligt fravær kan efter undervisers og funktionsleders/uddannelsesleders konkrete skøn medføre, at forløbet ikke kan bestås, eller at den studerende ikke kan deltage i den efterfølgende eksamen. En sådan afgørelse kan indbringes for rektor inden 14 dage. 8

9 3.5 Progression Uddannelsen er tilrettelagt, så der er et stadig stigende krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. For at sikre denne progression i den samlede uddannelse skal den studerende bestå visse forløb, før han/hun kan deltage i overbygningsforløb. Den studerende skal have bestået følgende forløb for alt kunne deltage i 1. årsprøven: Grundlæggende produktion og journalistisk metode Målgruppeforståelse, konceptudvikling og dramaturgi Journalistik 2 Tilrettelæggelse og distribution. For at søge praktikplads skal 1.årsprøven være bestået. Samtlige forløb og eksamener på semester skal være bestået for at den studerende kan starte i praktik. (Se i øvrigt spærreregler, pkt. 6.9) 3.6 Orientering af studerende Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles mailssystem og intranet, Moodle, bruges til opslag af alle studierelevante oplysninger. Den studerende har pligt til at holde sig orienteret. Uddannelsesadministrationen udarbejder forud for hvert semester en oversigt over eksamener, prøver og andre vigtige datoer for det kommende semester. 9

10 Kapitel 4 UDDANNELSENS OPBYGNING Uddannelsen i TV og Medietilrettelæggelse varer fire år og er delt op i: 1. del: semester Praktik: semester 2. del: semester. Studiestart er 1. september. Der er uddannelsesafslutning for 8. semester ultimo juni. Uddannelsens opbygning er baseret på de faglige hovedfag journalistik, kommunikation og dramaturgi, samt praksisfag herunder produktion af audio-visuel kommunikation. Ved journalistik forstås bl.a. interview, research, vinkling og mediejura; ved kommunikation forstås bl.a. målgruppeafklaring og forståelse af medieplatforme; ved dramaturgi forstås bl.a. dramaturgi og konceptudvikling. Kompetencerne fra et fag vil løbende bringes i spil i uddannelsens andre fag, og ved de tre semesterafslutninger samt syvende semester- og bacheloropgaven vil alle kompetencer kunne efterspørges og anvendes. De tre hovedfagsområder introduceres i løbet af første semester og optræder igen på både andet og tredje semester, men til dels under nye former blandt andet i forløbet Web tv, kommunikation og platforme (2. semester) og PR and Customer Assignment (3. semester). En anden dimension i uddannelsen er et løbende fokus på analyse og refleksion i såvel de enkelte løbende opgaver som eksamensopgaver. Målet med dette er at sætte den studerende i stand til at udvikle egne kompetencer gennem forståelse af anvendt teori og udført praksis. På sigt skal det sætte den studerende i stand til at kunne bidrage til udviklingen af selve tilrettelæggerfaget, som det fx er kravet i bacheloropgaven. I forlængelse af refleksionen over anvendelsen af teori og praksis vil den studerende løbende skulle reflektere over egen rolle som tilrettelægger. Det kan både handle om, hvordan den studerende håndterer krævende situationer, samarbejdet med medstuderende og medvirkende i de produktioner, den studerende udfører. Her er overvejelserne om og håndteringen af etiske og moralske dilemmaer centralt. Tredje semester har internationalt fokus. Der vil være udveksling af studerende, og der undervises på engelsk. I løbet at tredje semester skal de studerende finde en praktikplads (afsnit 5.4). Uddannelsens opbygning kan ses som en spiral, hvor man inden for hovedfagområderne flere gange vender tilbage til tidligere stof, men hver gang på et højere niveau og integreret med ny viden og nye erfaringer, også fra de øvrige fag. Denne opbygning sikrer progressionen gennem de første tre semestre. Som følge heraf skal visse forløb være bestået, før man kan fortsætte på de relevante overbygningsforløb. På overbygningen (syvende og ottende semester) arbejder den studerende gradvist mere og mere selvstændigt, og kravet til akademisk tænkning øges. 10

11 Kapitel 5 UDDANNELSENS INDHOLD Uddannelsen er delt op i en række forløb, som beskrives i dette kapitel. Et forløb kan enten afsluttes med en eksamen eller med en delprøve, som i juridisk forstand også er en eksamen og samtidig kan være en forudsætning for senere at kunne gå op til en egentlig eksamen. Der skelnes mellem intern censur, i praksis ved underviseren, og ekstern censur, som er bedømmelse ved en ministerielt beskikket censor i samarbejde med underviseren. Undervejs i et forløb vil der typisk være opgaver, som skal godkendes, og en afsluttende opgave, der skal bestås enten som en delprøve eller som en eksamen. Det er et krav til de studerende, at aflevering af opgaver i både forløb og til eksamener sker rettidigt. Reglerne er uddybet på Studieservice: Hvert enkelt forløbs relative del af arbejdsbelastningen på det enkelte semester er angivet ved ECTS (European Credit Transfer System). Hele uddannelsen er angivet til 240 ECTS, fordelt med 30 i hvert semester SEMESTER Grundlæggende produktion og journalistisk metode Fagområder: indholdsproduktion og journalistik Forløbet skal give de studerende grundlæggende færdigheder inden for historiefortælling og journalistisk metode. Det sker gennem introduktion til og øvelser i research, interview og vinkling samt optagelse og redigering af levende billeder. Forløbet skal endvidere lægge vægt på betydningen af at have indsigt i samfundsmæssige diskussioner og problematikker, borgernes liv og historier. Etiske problemstillinger og kildekritik skal integreres i coaching og feedback af producerede historier. De studerende introduceres til og trænes i idéudvikling, coaching og feedback. Prøveform: Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Det er en forudsætning for at kunne deltage i 1. årsprøven, at forløbet er bestået. ECTS: 10 Målgruppeforståelse, konceptudvikling og dramaturgi Fagområder: kommunikation og dramaturgi Første del af forløbet skal give de studerende indsigt i målgruppeanalyse samt erfaringer med målgruppeinterview og deraf afledt konceptudvikling. I anden del får de studerende kendskab til dramaturgiens grundbegreber, historie og udvikling, og gennem opgaver gør de sig erfaringer med fortællegreb og audiovisuelle virkemidler. 11

12 Prøveform: Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Det er en forudsætning for at kunne deltage i 1. årsprøven, at forløbet er bestået. ECTS: 10 Rapportskrivning og 1. semester opgave Fagområder: indholdsproduktion, kommunikation og journalistik De studerende får indsigt i rapportskrivning gennem øvelser i argumentationsanalyse og introduktion til rapportens grundelementer og opbygning. Før semesteropgaven gennemføres en workshop i konceptbeskrivelse baseret på tidligere års erfaringer. 1. semester opgaven løses i grupper, men indeholder både et fælles og et individuelt element. Opgaven består af en produktionsdel, et koncept og en analyserende rapport (i diskussionsform). Som en del af opgaven indgår, at grupperne skal forberede og aflevere en feedback af hinandens arbejde. Prøveform: 1. semesteropgaven bedømmes bestået/ikke-bestået. Hvis en opgave bedømmes som ikke bestået, skal hele eller dele af opgaven laves om. Det skal ske før starten på 2. semester. Det vil både kunne forekomme at en hel gruppes arbejde underkendes, såvel som et enkelt individs bidrag. ECTS: SEMESTER Mediejura Fagområde: jura Forløbet skal give de studerende kendskab til centrale juridiske begreber og indsigt i de vigtigste retsregler og presseetiske retningslinjer om journalisters indsamling og offentliggørelse af information. Prøveform: Forløbet afsluttes med en skriftlig eksamen under tilsyn, som bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Visse hjælpemidler er tilladt. ECTS: 5 Journalistik 2 Fagområde: Journalistik Forløbet skal give de studerende kvalifikationer til at forstå og anvende de metoder og principper, der knytter sig til nyhedsjournalistik og video-journalistens arbejde. De studerende skal generere og udvikle ideer til historier, emner, kilder, cases, herunder formulere og bearbejde undren og analysere sammenhænge samt forholde sig kildekritisk. De studerende skal desuden kende de grundlæggende vilkår, der knytter sig til tv-journalistisk nyhedsproduktion og lære at producere indslag inden for denne ramme. 12

13 Prøveform: Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Det er en forudsætning for at kunne deltage i 1. årsprøven, at forløbet er bestået. ECTS: 10 Tilrettelæggelse og distribution (tidligere: Formatering af tv og udvikling af web tv kanaler) Fagområder: tilrettelæggelse og kommunikation Forløbet skal give de studerende indsigt i og erfaringer med elementer knyttet til tilrettelæggelse, herunder produktion af programstart, brug af manuskript, og håndtering af medvirkende, samt det der knytter sig til samarbejde i teams. Derudover får de studerende indsigt i kommunikation og distribution af indhold i tekst og levende billeder til digitale platforme og online medier. Indholdsmæssigt arbejdes der med samfundsrelevante temaer og begrebet tv som forandringsagent. Prøveform Forløbet bedømmes bestået/ikke bestået, intern censur. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Det er en forudsætning for at kunne deltage i 1. årsprøven, at forløbet er bestået. ECTS: års prøve Fagområder: indholdsproduktion, kommunikation, journalistik og dramaturgi Den studerende skal producere et indslag beregnet på en web-kontekst med tilhørende koncept, analyserende rapport og redegørelse for den kontekst, indslaget skal indgå i. Selvom konteksten er web, og opgaven ikke som sådan er journalistisk, vil både den journalistiske og den tv-baserede fortælleværktøjskasse skulle anvendes. Opgaven sigter mod at afprøve såvel den praktiske produktionelle og tilrettelæggerfaglige kunnen som evnen til at finde en idé, beskrive intentioner klart, samt vælge et fokus for en skriftlig diskussion og gennemføre den. Prøveform: Der afleveres en produktion, et koncept, en kontekstbeskrivelse og en rapport. Efterfølgende eksamineres den studerende mundtligt med udgangspunkt i det afleverede. Eksamen er med ekstern censur og bedømmes efter 7-trins-skalaen. ECTS: SEMESTER Free subjects/electives The Danish students can choose from a variety of subject/electives offered across the education branches on The Danish School of Media and Journalism, which gives the students the opportunity to tone their education. Through the electives the students are offered the opportunity to add professionally relevant skills that would otherwise not 13

14 part of the training, or specialize in areas which have previously been involved in the program. Semester offering of electives will be published within three months prior to study entry. The international students will follow the course Visual Storytelling, focussing on storytelling grammar and production techniques Examination: The courses are evaluated pass/fail. The specific requirements will be shown in the course descriptions for each elective. ECTS: 5 Feature Journalism From September 2014, the order of the courses will be changed and the course Feature Journalism will be the base for the productional semester exam. Subject: journalism Students will be working with feature journalism on multiple platforms: video, audio and in writing. On the basis of tuition in background research, students will produce journalistic feature stories for all three platforms, hereby exploring their differentiated forms of expression. Concerning the video production, students will work with an item length of 5-7 minutes. When working with production of video and audio features, student s knowledge of structure and dramaturgy, and their technical skills concerning camera and sound work will be taken to an advanced level. The course will touch on the following disciplines: Issue based background research, choice of case stories and casting of characters on the basis of background research, structure and dramaturgy of the video-feature, sound and camera-work for the videofeature, creation of the sound features for radio, presentation of facts and information in the written feature. Examination: The course is graded pass/fail. To pass the course, assignments should be delivered within deadline, and accepted as fulfilling the demands, as well as the student is expected to participate in an active way during the course. The course must be passed, in order to participate in the semester exam. ECTS: 5 (for international students 10) Praktikforberedelse Gennem oplæg, workshop i at skrive ansøgninger og deltagelse i Åbent Hus på kommende praktiksteder forberedes den studerende til praktiksøgningen og den efterfølgende praktik. Prøveform Forløbet bedømmes med bestået/ikke-bestået. For at bestå skal den studerende have etableret en blog med præsentation af egen profil og produktioner i den af uddannelsen 14

15 anvendte wordpress-ramme. Forløbet afsluttes med den studerendes deltagelse i Store Match Dag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, campus Aarhus. ECTS: 5 PR and Customer Assignment Subjects: Communication, video production, Public Relation and Target groups The main goal of the course is to equip the students with the skills necessary to develop and solve communication projects for companies and organizations based on an understanding of the company s or organization s overall communication strategy and values. The students will gain knowledge of the theories and concepts on which organizational and strategic communication is based and will cultivate the tools needed to decode the values and policies that are arranged within communication/ public relations. These include tools for the analysis and assessment of communications products, market segments and target groups. As a result, students are expected to be able to analyze the company's/organization's identity and goals and subsequently address both in their communication assignment. The students will also take on a practical task, which will entail working in close cooperation with external clients, with the aim of gaining an understanding of the "real life" framework that informs the development and production of communication tasks in companies and organizations. This will provide the students with individual "practical experience" in preparation for the impending internship. The students will be required to produce a video/tv production which must be submitted either as completed feature / program or as a partially completed dummy accompanied by a description of the concept / format for the overall solution. The clients will subsequently provide feedback and critique the product and process. Examination: The course is graded pass/fail. To pass the course, assignments should be delivered within deadline, and accepted as fulfilling the demands, as well as the student is expected to participate in an active way during the course, and in group work. The final production will consist of: - an analyse and an academic discussion - a video production for an extern customer and an evaluation report. The course must be passed, in order to participate in the semester exam. ECTS: semester exam This exam consists of a production of a journalistic piece, a written report and an oral exam. The goal of the exam is to test the student s ability to use the journalistic skills taught during the semester as well as the academic skills needed to write a discussion based on theory from the semester and experience from the actual production. The oral exam is with extern censorship and based on the production and written material delivered by the student. This exam must be passed, in order for the student to start the internship of fourth semester. 15

16 Alternative exam For foreign students (and only them) who are forced to start their studies in their home country in January there is an option to do an academic essay assignment with an oral exam on distance (skype). The essay assignment is based on literature and production from the PR and Customer assignment course, with an additional text. Exam: The material delivered by the student will be examined at an oral examination with extern censoring. ECTS: , 5. og 6. SEMESTER Praktik Målet med praktikken er, at den studerende får suppleret læringen på skolen med en læring, der tager udgangspunkt i praksis. Praktikken tilrettelægges sådan, at der gennem praktikperioden sker en læringsmæssig progression i forhold til den enkelte praktikant. De studerende har mulighed for at tage seks måneders praktik i udlandet med SU. De studerende har pligt til at deltage i praktikken. Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Godkendelse forudsætter, at praktikstedet skønnes at kunne give den studerende muligheder for at få viden om professionens praksis, få færdigheder i forhold til at udføre fagets opgaver og i øvrigt udvikle sine kompetencer som tv-medietilrettelægger, herunder samarbejde, etik og refleksion over mediets og egen praksis. Praktikstedet forpligter sig til at coache og give feedback på såvel produkt som proces. Der udarbejdes en generel uddannelsesplan for hvert praktiksted samt en individuel uddannelsesplan for hvert enkelt praktikforløb. Begge godkendes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har uddelegeret beslutningerne på disse områder til et særligt praktikudvalg med repræsentanter for branchen og journalistuddannelserne. Prøveform: Praktikperioden bedømmes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ved en skriftlig opgave på 7. semester. Eksamensopgaven skal vise den studerendes evne til at reflektere over egen praksis og/eller et eller flere centrale aspekter fra praktikopholdet inden for enten fagets eller mediernes udvikling. Det er en forudsætning for at indstilling til eksamen, at praktikperioden er godkendt af praktikstedet/praktikudvalget. Det er en forudsætning for at få denne godkendelse, at den studerende har deltaget aktivt i arbejdet på praktikstedet. Praktikken bedømmes eksternt, bestået/ikke bestået. Praktikken skal være gennemført, før den studerende kan påbegynde 7. semester. ECTS: 90 16

17 SEMESTER Praktikeksamen Det er målet at udvikle de studerendes evne til bevidst at bearbejde handlinger og praksis, så disse erfaringer kan bruges til refleksion og sættes ind i et fagligt perspektiv. Undervisningen giver værktøjer og begreber for bearbejdelse af praktikerfaringer til viden og indsigt for forståelse af egen faglighed og kompetence. Prøveform Den studerende skal udarbejde en rapport, som efterfølgende bedømmes med bestået/ikke-bestået. ECTS: 5 Redaktionel ledelse Fagområder: journalistik, ledelse, kommunikation De studerende skal opnå forståelse for de udfordringer, man oplever som redaktionel leder; samtidig udvikler de studerende erfaringsbaserede værktøjer, der gør det nemmere for dem at påtage sig rollen som redaktionel leder. Ved både at sætte fokus på medarbejderens og lederens roller i det redaktionelle arbejde, vil de studerende også blive bevidst om, hvordan de som medarbejdere kan bidrage til og sikre et godt redaktionelt arbejdsmiljø. Prøveform: Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå forløbet skal opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 5 Cross media i et socialt medie perspektiv Fagområder: kommunikation, medieudvikling, marketing. Det er målet at give de studerende en analytisk ramme og et begrebsapparat for forståelse af cross media koncepter og brugerinvolvering i relation til TV. Det er også et mål, at denne analytiske tilgang kan omsættes til konkret idé- og konceptudvikling inden for de enkelte fraktioner af et cross media koncept: web, mobil, sociale medier og brugerinvolvering og et samlet cross media koncept. Endelig er målet, at de studerende skal erhverve sig erfaringer med processer for systematisk refleksion og videndeling med brug af bl.a. blogs og andre videndelingsværktøjer. De studerende skal gennem forløbet sikre sig praktisk erfaring med brug af forskellige medieplatforme og de sociale medier for brugerinvolvering. Forløbet giver indsigt i og erfaring med indholds- og distributionsstrategier på net, mobil og sociale medier samt introduktion til search engine marketing (primært søgemaskineoptimering) og viden om brugeradfærd på web og mobile platforme. Efter forløbet skal de studerende bl.a. kunne anvende begreber og modeller for analyse af cross media koncepter; have forståelse for mobiletelefonen som et unikt medie; have indblik i spilleregler og tendenser for distribution af online video, markedsføring og distribution på nettet; forstå behov for og have kendskab til søgemaskineoptimering; kunne udvikle indhold til flere medieplatforme: tv, web, sociale medier og mobil og 17

18 kende styrker og svarheder ved de forskellige medier i en cross media kontekst; have kendskab til markedsføring og distribution vha. sociale medier og netværk forståelse for digitale distributionsstrategier. Prøveform: Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå forløbet skal opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave skal være godkendt, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 5 Projektudvikling Målet med projektudviklingsforløbet er at gøre de studerende i stand til på egen hånd at udvikle et medieprojekt, med hovedvægt på levende billeder, fra idé til færdigt projektforslag. Det kan f.eks. være et enkeltstående tv-program, en tv-serie, et kommunikationsprojekt e.l. rettet mod en enkelt platform eller i form af et cross media projekt. Der vil være særlig vægt på at skærpe de studerendes evne til at overskue alle nødvendige arbejdsprocesser og delelementer i udviklingen af et levedygtigt projekt. De studerendes projekter skal være af en sådan standard, at de ville kunne tilbydes den virkelige verdens produktionsselskaber, nationale og internationale tv-stationer, organisationer, virksomheder eller offentlige institutioner. De studerende skal således opnå forståelse for indholdet af og evnen til at arbejde med følgende elementer: udvikling af tv-formater og koncepter, brugen af de nyeste medieplatforme, anvendelse af grafisk design (på det niveau som deres øvrige undervisning giver mulighed for), planlægning og præsentation af pitch, produktionsplanlægning, finansiering og budgetlægning. Derudover skal de studerende demonstrere evne til at udarbejde en præcis skriftlig præsentation af deres projekt samt være i stand til at producere en overbevisende præsentation af projektet i levende billeder. Prøveform Som afslutning afleverer de studerende et projekt, der opfylder kravene beskrevet i fagbeskrivelsen. Der ud over aflægges en mundtlig eksamen, hvor de studerende forsvarer deres projekt, samt tilføjer ny viden, refleksion eller indsigt opnået efter aflevering af projektet. Eksamen er med ekstern censur og bedømmes efter 7-trinsskalaen. ECTS: SEMESTER Fremtidsværksted: Fra tilrettelægger til producent Forløbet har til formål at indføre de studerende i producentens rolle og de ansvarsområder, der er knyttet til den, så de studerende kan forstå og håndtere de problemstillinger, der knytter sig til producentens rolle. Forløbet vil dermed give de studerende forudsætninger for at etablere egne virksomheder eller indgå i tæt 18

19 samarbejde med producenter på kommende arbejdspladser. Samtidig har forløbet til formål at skærpe de studerendes evne til at facilitere egen og andres læring for at styrke dem til at kunne imødegå kravene i et omskifteligt jobmarked. Endelig har forløbet til formål at skærpe de studerendes analytiske evner. Prøveform Forløbet bedømmes bestået/ikke bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave skal være godkendt, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 15 Bachelorprojekt Uddannelsen afsluttes med et projekt, hvor den studerende skal vise, at han/hun har tilegnet sig de centrale færdigheder og den centrale viden, uddannelsen omfatter. Der lægges vægt på, at den studerende kan anvende fagets metoder og teori, ligesom der lægges vægt på, at arbejdsperioden er disponeret fornuftigt. Bachelorprojektet kan laves som en individuel opgave eller som en to-personers gruppeopgave, Bachelorprojektet skal afspejle den studerendes evne til at: - tilrettelægge, ideudvikle, researche, konceptbeskrive, gøre sig målgruppeovervejelser og formidle i forbindelse med tv-produktion og i forhold til den mediemæssige kontekst, - planlægge og gennemføre en produktion, - håndtere medvirkende - reflektere over relevante etiske problemstillinger i forbindelse med produktionen, - vælge en tilrettelæggerfaglig problemstilling i forbindelse med udarbejdelse af rapporten, og på den baggrund anvende teori, vælge metode, analysere og konkludere - bidrage til udvikling af faget gennem fremskaffelse af ny viden via fx undersøgelser, afprøvning, originalitet, indgangsvinklen i rapporten eller lign. Projektet består af et journalistisk produkt og en refleksionsrapport. For visse medietyper tilkommer yderligere elementer. Der skal afleveres et koncept, en produktion og en analytisk rapport. Emnet eller problemstillingen skal godkendes på forhånd af vejleder, og både vejledning og synopse danner baggrund for godkendelsen. I vurderingen indgår, om emnet egner sig til at vise den studerendes tilrettelægger-færdigheder og analytiske evner, og om projektets omfang og kompleksitet er passende i forhold til den tid, der er afsat Det er muligt at lave bachelorprojekt i samarbejde med studerende fra en anden professionsbacheloruddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvis det af de to uddannelsesansvarlige vurderes at være praktisk og indholdsmæssigt forsvarligt. Prøveform: 55 minutters mundtlig eksamen inkl. votering (75 minutter ved gruppeeksamen) på baggrund af den afleverede opgave samt specifikke krav i opgavebeskrivelsen. Samlet bedømmelse efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Betingelserne for at deltage i bachelorprojektet fremgår af spærrereglerne, se 6.9. ECTS: 15 19

20 Kapitel 6 EKSAMENER 6. 1 Oversigt over eksamener Nogle forløb godkendes på baggrund af en afsluttende delprøve og bedømmes senere ved en egentlig eksamen. Dermed er alle undervisningsforløb på Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen eksamensbelagte og de nedenstående regler hjemlet i eksamensbekendtgørelsen. Fag ECTS Bedømmelse 1. semester fra sept. 2013: Grundlæggende produktion og 10 Bestået / ikke bestået, intern censur journalistisk metode Målgrupper, konceptudvikling 10 Bestået / ikke bestået, intern censur og dramaturgi 1. semesteropgave og 10 Bestået / ikke bestået, intern censur rapportskrivning 2. semester fra febr. 2014: Mediejura 5 7-trinsskala, ekstern censur Journalistisk metode 2: 10 Bestået/ikke bestået, intern censur Nyheder og Video-Journalistik Tilrettelæggelse og 10 Bestået/ikke bestået, intern censur distribution 1. årsprøve 5 7-trinsskala, intern censur 3. semester fra sept Free subjects/electives 5 Evaluated pass/fail, intern censoring Feature Journalism 5/10 Evaluated pass/fail, intern censoring Praktikforberedelse 5 Bestået/ikke bestået, intern censur PR and customer assignment 10 evaluated pass/fail, intern censoring Exam 5 7-step scale extern censoring 4. semester: Praktik 5. semester: Praktik Bestået / ikke bestået, ekstern censur. 6. semester: Praktik semester: Praktikeksamen 5 Bestået / ikke bestået, intern censur Redaktionel ledelse 5 Bestået / ikke bestået, intern censur Cross Media i et socialt 5 Bestået / ikke bestået, intern censur perspektiv Projektudvikling 15 7-trinsskala, ekstern censur 8. semester: Fremtidsværksted: Fra 15 Bestået/ikke bestået, intern censur tilrettelægger til producent Bachelorprojekt 15 7-trinskala, ekstern censur 20