Vejen til spalteplads en PR-guide fra Katalysator Kommunikation

Transkript

1 Vejen til spalteplads en PR-guide fra Katalysator Kommunikation

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hvorfor bruge ressourcer på PR? s. 1 Kapitel 2. En god historie s. 4 Kapitel 3. Hvordan finder man de interessante historier i sin egen virksomhed s. 10 Kapitel 4. Definer din målgruppe s. 12 Kapitel 5. Den rette vinkel s. 14 Kapitel 6. Tjekliste til pressemeddelelsen s. 17 Kapitel 7. Kontakten til journalisterne s. 21 Kapitel 8. Er der garanti på PR? s. 24

3 Kapitel 1 > Hvorfor bruge ressourcer på PR? 1 Kapitel 1. Hvorfor bruge ressourcer på PR? Den der lever stille, lever tja, i hvert fald stille. For langt de flest virksomheder er der mange flere grunde til at forsøge at opnå synlighed i medierne, end der er til at forsøge at flyve under radaren. Det gælder både store, kendte virksomheder, som aktivt skal pleje deres brand, og det gælder i særdeleshed også mindre iværksætter- og vækstvirksomheder, der har brug for at gøre sig bemærket over for potentielle kunder og samarbejdspartnere. Her er fem gode grunde til at prioritere PR: 1. Opmærksomhed. Når du eller dine produkter optræder i medierne, tiltvinger du dig opmærksomhed fra potentielle kunder og samarbejdspartnere. Selv om de måske ikke står med et behov for dine produkter lige nu, så er chancen for, at du er top-of-mind, når behovet opstår, blevet større af, at du har gjort dig bemærket i medierne. 2. Troværdighed. Alternativet til at få opmærksomhed gennem PR vil ofte være at købe annoncer. Forskellene er mange, og en af de vigtigste er troværdigheden. En artikel i en avis eller et indslag i radio eller i tv er en blåstempling af dig og dit produkt.

4 Kapitel 1 > Hvorfor bruge ressourcer på PR? 2 3. Værdi for pengene. Hvis du køber en annonce, er du sikker på, at du kommer i avisen, men du får også lov at betale for det. For en langt mindre investering enten i form af din egen tid eller ved at gøre brug af et PR-bureau kan du med PR opnå stor effekt. 4. Fremstå attraktiv. PR skal ikke kun tænkes som et middel til at sælge flere produkter. Du kan også bruge det til at fremstå attraktiv overfor kvalificeret arbejdskraft og potentielle samarbejdspartnere. Desuden skal man ikke undervurdere den interne værdi af at komme i medierne. Det understøtter medarbejdernes fornemmelse af at arbejde et spændende sted, når de kan se deres virksomhed i medierne, ligesom det bekræfter eksisterende kunder i, at de har den rigtige leverandør. 5. Bliv fundet. PR kan have den interessante sidegevinst, at det kan gøre underværker for søgemaskineoptimeringen af dit website. Hvis du er omtalt på et relevant netmedie, og der er linket til din hjemmeside, kan det have stor betydning for din rangering på Googles søgeresultater.

5 Kapitel 1 > Hvorfor bruge ressourcer på PR? 3

6 Kapitel 2 > En god historie 4 Kapitel 2. En god historie Journalister taler ofte om gode historier. Begrebet er bredt og vanskeligt at definere klart, men man kan se det som en samlet betegnelse for, om historien opfylder de kriterier, som journalisten synes er nødvendige, for at han vil skrive den. Selv om der måske ikke findes en decideret opskrift på den gode historie, så er der en række ingredienser, som man skal sørge for at tænke ind i sin historie for at vække journalistens interesse. I journalistikken arbejder man eksempelvis med de såkaldte VISA+K kriterier: V for væsentlighed Hvorfor det vigtigt at skrive om, og hvilken forskel gør det? Husk på, at journalisten arbejder for sine læsere, og han vil derfor vurdere væsentligheden i forhold til, om det betyder noget for læserne af netop hans medie. En nyhed om innovative produktionsmetoder i plastindustrien vil i sagens natur blive vurderet meget forskelligt af journalisten på Jyllands-Posten og journalisten på branchebladet Plast Panorama. I for identifikation Kan man se sig selv, eller nogen man kender, i historien? Identifikation er vigtig, fordi det gør det nemmere - både for en journalist og for læserne - at forstå, hvorfor en historie er vigtig. Tænk på at gøre din historie så konkret og nær som muligt gerne ved hjælp af cases. En god case kan være det salt, der gør en historie spiselig.

7 Kapitel 2 > En god historie 5 S for sensation Er det unikt, eller har vi set det før? Sensation dækker i denne sammenhæng ikke over noget, der nødvendigvis rydder avisforsider. Det kan også være noget, der blot er overraskende eller kalder på en undren. A for aktualitet Er det nu? For især nyhedsmedierne betyder det meget, om historien er aktuel, altså om den handler om noget, der er en særlig grund til at beskæftige sig med lige nu. Man kalder det også at have en nyhedskrog at hænge historien op på. Det dur med andre ord ikke at forsøge at afsætte en historie om nye trends inden for solbriller i november måned. K for konflikt Er der modstridende interesser på spil? Uenighed kan være godt for en histories muligheder for at få spalteplads, så derfor er det god idé at gøre sig klart, hvilke potentielle interessekonflikter, der er. Nogle gange kan man gøre historien mere appetitvækkende for journalisten ved at trække disse konflikter tydeligt op.

8 Kapitel 2 > En god historie 6 De fleste historier, der kommer i medierne, rummer mindst ét af ovenstående kriterier, men det er sjældent, at en historie har alle fem repræsenteret. Derfor skal man heller ikke give op, hvis man ikke synes, at man har historier i sin virksomhed, som passer på alle kriterier mindre kan også gøre det. Udover VISA+K er der en række andre kriterier, som kan være med til at bane vejen til spalterne. Herunder har du en kort beskrivelse af de vigtigste. Tænk i sammenhænge og tendenser. Det er ofte en rigtig god idé at sætte den historie, som man gerne vil ud med, ind i en større sammenhæng. Måske er din virksomhed eller dit produkt ikke unikt, men hvis det kan ses som et eksempel på en større tendens, er det langt mere interessant for journalisten at tage fat i. Ofte er det altså en god ide at glemme produktet eller det, man umiddelbart helst vil fortælle, for en stund. Skub det i stedet ned i anden række, og fortæl en historie med større samfundsmæssig væsentlighed, som man så selv kan blive en case på. Den type historie er journalisterne ofte mere interesserede i at bringe end pressemeddelelser, der kan forveksles med reklameindslag. MADTIL Da Katalysator skulle lave PR for MADTIL, der er en serie færdigretter af høj kvalitet, valgte vi at lægge vægt på, at MADTIL er et symptom på en tendens, man har set i udlandet, og som nu vinder indpas i Danmark: At folk vil have god og sund mad, også når det skal gå stærkt. Med afsæt i tendensen lavede Go Morgen Danmark en test af fem produkter, heriblandt MADTIL, som fik flotte ord med på vejen.

9 Kapitel 2 > En god historie 7 Tal er godt. Tal og statistik er med til at underbygge og dokumentere en tendens. Derfor kan det styrke din historie, hvis tallene viser en udvikling, en størrelse på branchens omsætning eller dokumenterer historiens relevans. Desuden vil statistik og tal ofte være med til at øge historiens troværdighed. Halicon Den østjyske virksomhed Halicon leverer rådgivning og teknisk tunge løsninger til forsyningsbranchen. Da Halicon i en pressemeddelelse gerne ville ramme de helt almindelige mænd og kvinder, der sidder som formænd for de danske varmeværker, handlede det om at få detaljer om serviceordninger, fremløbstemperaturer og ledningstab kogt ned til et simpelt budskab med to trin: Halicon giver kontante besparelser, og investeringen har en ultrakort tilbagebetalingstid. Derfor blev der vinklet på, at Halicon i en række tilfælde kan reducere ledningstabet i varmeledningerne med op til 16 procent, hvilket kan betyde en årlig besparelse på kroner. Teknikken og rådgivningen koster kroner, og den typiske tilbagebetalingstid er 11 måneder. Artiklen blev bragt i branchebladet Fjernvarmen og kastede en række konkrete henvendelser af sig til Halicon.

10 Kapitel 2 > En god historie 8 Succeshistorier er gode historier. Det er en skrøne, at medierne kun interesserer sig for negative historier. Langt de fleste journalister vil gerne fortælle positive historier, og især i de lokale medier ser man ofte succeshistorier finde vej til spalterne, fordi det kalder på en lokalpatriotisme, når en lokal virksomhed udmærker sig positivt på den ene eller anden måde. Aarhus El-Teknik Aarhus El-teknik er en elektriker- og installationsvirksomhed som de fleste andre. Forskellen på Brabrand-virksomheden og en stor del af konkurrenterne er, at Aarhus El-teknik er vokset under finanskrisen og fastholder sin vækst på et vanskeligt marked. Vi lavede historien om elektrikeren, som trodsede den økonomiske krise med udgangspunkt sin filosofi om, at folk gerne vil handle med en håndværker, der laver tingene ordentligt, overholder aftalerne og opfører sig pænt. Det er i bund og grund en banal historie, men den er ærlig og den er positiv. Artiklen blev bragt i Lokalavisen samt på JP Århus hjemmeside og ramte i udpræget grad målgruppen

11 Kapitel 2 > En god historie 9

12 Kapitel 3 > Hvordan finder man de interessante historier i sin egen virksomhed? 10 Kapitel 3. Hvordan finder man de interessante historier i sin egen virksomhed? De fleste virksomheder går rundt med gode historier, som de aldrig får fortalt til omverdenen. Det kan der være mange grunde til, men ofte handler det om, at virksomheden ganske enkelt ikke selv kan se dem, fordi de går rundt i dem til hverdag og derfor har svært ved at se nyhedsværdien i dem. Forsøg gerne at lægge mærke til, hvad udenforstående det kan være familie, venner eller erhvervsfolk i andre brancher egentlig synes, er det mest interessante ved din virksomhed. Måske har de øje for noget, som du selv overser. Hvis man skal forsøge at skærpe sit blik for de gode historier, så handler det blandt andet om at have kriterierne fra kapitel 2 summende i baghovedet hele tiden. På den måde kan man bedre vurdere, om der er pressepotentiale i et nyt produkt, en udvidelse af virksomheden, et nyt samarbejde eller lignende.

13 Kapitel 3 > Hvordan finder man de interessante historier i sin egen virksomhed? 11 Derudover handler det om at være opmærksom på de emner, der er talk of the town i øjeblikket. Hvilke problematikker, debatter og tendenser præger nyhedsbilledet, og hvordan kan du sætte din virksomhed i spil i forhold til det, der optager journalisterne lige nu? I den sammenhæng er det for eksempel en god idé at tænke sig selv ind som mulig case på aktuelle historier eller måske spille sit eget synspunkt på banen, hvis man har en holdning i en verserende debat. Den nemmeste måde at gøre det på er gennem læserbreve, og det kan der være god fornuft i af flere grunde. Udover den direkte eksponering kan det nemlig betyde, at man får tiltrukket sig journalisters opmærksomhed, så de måske vælger at ringe til netop dig, når de har brug for en kilde til den næste artikel om emnet. Uvildige.dk Dagsordenen er noget, man sætter og hvis den allerede er sat, kan man gøre meget for at spille sig selv på banen efterfølgende. Det er Uvildige.dk et godt eksempel på. Uvildige.dk er en kæde af uvildige økonomiske rådgivere, der er uddannet i og har stor erfaring fra den finansielle sektor. Det har blandt andet betydet, at Uvildige.dk har fået placeret sig som eksperter i relevante medier ved at komme med relevante indspark til debatten om finansiering af boligkøb for eksempel med en pressemeddelelse om, at man med fordel kan kombinere fastforrentede og variable lån. Kunsten er sætte sin egen ekspertise i spil i forhold til den aktuelle nyhedsdagsorden og komme med nye vinkler på en aktuel problematik.

14 Kapitel 4 > Definer din målgruppe 12 Kapitel 4. Definer din målgruppe Som kommunikationsbureau møder vi ofte virksomheder, der har dagbladet Børsen som deres primære mål for en PR-indsats. Den avis læser de nemlig selv, og de ved, at der er prestigepoint blandt vennerne, hvis man får omtale der. Børsen er ganske rigtig et attraktivt medie for mange virksomheder, måske især dem der arbejder B2B, men det er langt fra det eneste lyksaliggørende. Og da alle vil i Børsen, er nåleøjet blevet så lille, at kræfterne kan være brugt bedre et andet sted. Desuden er det jo langt fra sikkert, at dem, du gerne vil ramme med din historie, rent faktisk læser Børsen. Ofte vil du med et fagblad eller brancheblad ramme din målgruppe meget mere præcist. Så inden du gør andet, skal du definere din målgruppe eller dine målgrupper ofte vil du jo have flere forskellige grupper af mennesker, som du ønsker at profilere din virksomhed over for. Målgruppen bør herefter være omdrejningspunktet for hele dit PR-arbejde. Du er nødt til at vide, hvem du gerne vil i kontakt med, før du kan vurdere, om du har en historie, der er interessant for dem. Når du så har fundet din interessante historie, skal du udvælge de medier, som rammer din målgruppe. Og når du skriver din pressemeddelelse, skal du hele tiden have din målgruppe for øje, så du er sikker på, at du får lagt vægt på det, der er vigtigt for dem og ikke for dig selv.

15 Kapitel 4 > Definer din målgruppe 13

16 Kapitel 5 > Den rette vinkel 14 Kapitel 5. Den rette vinkel Hvad er vinklen? Sådan vil en redaktør ofte spørge en journalist, hvis han fremlægger en idé til en historie, som ikke virker helt skarpsleben. Vinklen er det, der er trukket frem som væsentligste i historien, og hvis den ikke er skarp, så er resten af historien heller ikke. Derfor skal du være meget opmærksom på at få vinklet din pressemeddelelse rigtigt og skarpt. Der er flere ting, der kan gå galt i vinklingen. En af de typiske er, at man forfalder til at starte med Adam og Eva for at være sikker på, at journalisten får alle præmisserne rigtigt på plads. Drop mellemregningerne og kom i stedet til sagen. Der er plads til de nødvendige uddybninger i slutningen af pressemeddelelsen, og den første barriere, der skal forceres, er at få fanget journalistens opmærksomhed. En anden fejl opstår, når man vil fortælle to (eller flere) historier på én gang. Resultatet bliver, at man ikke for alvor får stillet skarpt på nogen af dem. Fokuser i stedet på den vigtigste historie og udelad resten til en anden god gang. Men hvordan finder man så den skarpe vinkel? Du kan for eksempel overveje, hvordan du ville fortælle historien, hvis du skulle fortælle den til en god ven, som ikke kender til sammenhængen på forhånd. Hvad ville du fokusere på for at gøre ham interesseret i historien? Det vil typisk være det samme, som du skal tage udgangspunkt i, når du skriver pressemeddelelsen.

17 Kapitel 5 > Den rette vinkel 15 En simpel, men meget effektiv måde at vinkle sine historier på, er at skrive en såkaldt fortælle-sætning. Du skal simpelthen skrive din vinkel i én sætning, som starter med jeg vil fortælle, at Metoden bliver brugt på Journalisthøjskolen, når de studerende skal lære at vinkle, og den er effektiv, fordi det lille ord at tvinger én til at fokusere historien. Det er meget bevidst, at der står at og ikke om. Om lægger op til noget passivt og ufokuseret, mens at i højere grad fordrer, at man får gjort det, man har på hjerte, mere aktivt og skarpt. Dermed ikke sagt, at man ikke kan lave dødkedelige vinkelsætninger, der starter med Jeg vil fortælle, at... Hvis historien ikke er der, hjælper det ikke noget at forsøge at pakke den pænt ind, mens hvis man tager afsæt i kriterierne fra kapitel 2, og dernæst formulerer sin vinkelsætning skarpt, er man godt hjulpet. En velskrevet og godt vinklet pressemeddelelse vil ofte blive taget vel imod af journalisterne. Et af arbejdsvilkårene for journalister er kronisk travlhed, og derfor er det vigtigt, at historien er nem at gå til, og ofte vil den gode pressemeddelelse kunne gå direkte i avisen uden at journalisten behøver at gøre ret meget andet end at skrive sit eget navn på. Det kan virke grænseoverskridende, at journalisten på den måde stjæler æren for dit arbejde, men husk, at det for læseren er en blåstempling af dit budskab, og jo mindre journalisten ændrer i teksten, jo flere af dine pointer når frem til læserne eller seerne.

18 Kapitel 5 > Den rette vinkel 16

19 Kapitel 6 > Tjekliste til pressemeddelelsen 17 Kapitel 6. Tjekliste til pressemeddelelsen Når du vil skrive og sende en pressemeddelelse, er der en række tommelfingerregler, som er gode at holde sig for øje. Du kan med fordel opbygge pressemeddelelsen på denne måde. Rubrik (overskrift) Skal være æggende, vækkende og dækkende. Det vil sige, at den gerne må være sat lidt på spidsen, så den vækker interesse hos journalisten, men at den stadig skal være beskrivende for indholdet. Det giver bagslag, hvis journalisten bliver fanget af en lidt for smart overskrift, som det viser sig, at der ikke er dækning for i teksten. Undgå tekniske og svære fagudtryk, og bestræb dig på at have et udsagnsord i overskriften, da det gør den mere aktiv. Underrubrik Et kort sammenkog af pressemeddelelsens hovedpointer på to-tre linjer, så journalisten hurtigt kan forstå historien. Historiens vinkel skal fremgå klart af rubrik og underrubrik. Indledning Indledningen skal hurtigt give journalisten svar på, hvad historien handler om, hvem der er aktører, og hvorfor det er interessant lige nu. Forsøg gerne at få konkretiseret problemstillingen i indledningen, så den bliver nem at forholde sig til, for eksempel ved at bruge konkrete eksempler eller sproglige billeder.

20 Kapitel 6 > Tjekliste til pressemeddelelsen 18 Brødtekst (den øvrige tekst) Her uddyber du indholdet, underbygger dine påstande, kommer med citater osv. Undgå at afslutte pressemeddelelsen med noget vigtigt, da den skal kunne forkortes fra bunden. Øvrige oplysninger Under pressemeddelelsen kan du hjælpe journalisten ved at lægge links ind til øvrige relevante oplysninger. Det kan være tal, undersøgelser eller artikler, som sætter din historie i perspektiv. Kontaktoplysninger Skriv dit navn, din titel, din mailadresse og dit telefonnummer på. Og sørg for at have mobilen åben, efter at du har sendt pressemeddelelsen af sted. Billeder Du kan ofte hjælpe din historie på vej, hvis du sørger for at give journalisten adgang til billeder, der er relevante for historien. Få taget nogle gode portrætter af dem, der udtaler sig, og tænkt også i billeder af en arbejdssituation eller lignende. Undgå helst at vedhæfte store filer til en, når du sender pressemeddelelsen. Link i stedet til dit website, hvorfra journalisten kan downloade højtopløselige udgaver.

21 Kapitel 6 > Tjekliste til pressemeddelelsen 19 Klip ind Lad være med blot at vedhæfte pressemeddelelsen. Det gør det unødvendigt besværligt for journalisten at læse artiklen, og du undgår, at journalisten af en eller anden grund ikke kan åbne filen. Klip i stedet pressemeddelelsen ind i selve mailen. Skriv rubrikken i emnefeltet Hvis du blot skriver Pressemeddelelse i emnefeltet, fanger du ikke journalistens interesse med det samme tværtimod. Skriv derfor pressemeddelelsens rubrik eller en variation af den ind i emnefeltet.

22 Kapitel 6 > Tjekliste til pressemeddelelsen 20

23 Kapitel 7 > Kontakten til journalisterne 21 Kapitel 7. Kontakten til journalisterne Når du har fundet ud af, hvilket eller hvilke medier du gerne vil sende din pressemeddelelse til, kan du selvfølgelig maile den til redaktionens hovedmail. Ofte er tiden dog givet godt ud på at undersøge, hvilke journalister der arbejder med dit emne, og så tage direkte kontakt til dem. Om man skal sende den målrettet til én journalist eller skyde med spredehagl og sende den bredt ud, afhænger af den enkelte historie. Er der tale om en mindre historie med karakter af en nyhed, kan man ofte få mest ud af at sende den bredt ud, men generelt kan journalister godt lidt solohistorier, og derfor kan man nogle gange gøre historien ekstra interessant ved at tilbyde den eksklusivt. Sæt i givet fald en deadline for journalisten, så du eksempelvis giver ham tre-fem dage til at vurdere, om han vil lave historien. Timingen er vigtig, når du skal sende din pressemeddelelse ud. Mange gode historier dør, fordi de har ramt nyhedsflowet på et forkert tidspunkt. Sæt dig derfor ind i, hvornår de medier, der er relevante for dig, skal modtage historierne, så du undgår at karambolere med deadline. På morgenaviserne er det ofte en god idé at sende pressemeddelelsen tidligt om morgenen, så journalisten kan nå læse den inden redaktionsmødet midt på formiddagen.

24 Kapitel 7 > Kontakten til journalisterne 22 Der er ingen facitliste til, hvordan man skal kontakte journalisterne, da de er lige så forskellige som resten af befolkningen. Nogle kan man ringe til først, andre vil blive irriterede over det og vil hellere have en mail med det samme. En god fremgangsmåde er at sende en mail til journalisten og skrive, at man ved, at han skriver om det aktuelle emne, og at man har en historie, som måske kunne have interesse for ham. Derefter kopieres pressemeddelelsen ind i mailen. Det kan give god mening at følge op på pressemeddelelsen telefonisk, gerne to dage efter den er sendt, medmindre der er tale om en hastesag. Journalisten er typisk i fuld gang med en anden historie og skal lige have mulighed for at nå at læse den. Ring ikke blot for at spørge om journalisten har set den. Sørg for at have nogle yderligere oplysninger, som du vil bidrage med, eller spørg om du kan være behjælpelig i forhold til at skaffe andre relevante informationer. Opbyg et netværk af journalister Ofte vil du have nogle primære medier, som rammer lige præcis den målgruppe, du er ude efter. Det kan være en god idé at holde kontakt med de relevante journalister og forsøge at opbygge en god relation til dem. Tag en snak med dem, når du har en relevant historie, og kommenter gerne på deres artikler, når du har relevante inputs eller viden, de vil kunne bruge. Det er vigtigt, at du ikke sender dem spam, men kun byder ind, når du har noget værdifuldt for dem. Til gengæld vil du opleve, at de efter noget tid kan finde på at ringe til dig, når de mangler en kommentar eller en historie.

25 Kapitel 7 > Kontakten til journalisterne 23

26 Kapitel 8 > Er der garanti på PR? 24 Kapitel 8. Er der garanti på PR? Når pressemeddelelsen er sendt, og den gode kontakt til journalisten er etableret, er der ikke så meget andet at gøre end at krydse fingrene og håbe på det bedste. Der er nemlig en række ting, som man må acceptere, kan spænde ben for, at historien bliver bragt. Nu er historien sluppet løs, og fra nu af foregår det på journalistens præmisser. Hvis han vurderer, at historien ikke er interessant, vil det kun give bagslag at presse på. Du skulle jo gerne kunne vende tilbage til ham en anden gang. Så er det bedre at forsøge en anden journalist. Det er også vigtigt at acceptere, at journalisten ikke er forpligtet til at tage den vinkel op, som du mener er den mest interessante. Det kan selvfølgelig være frustrerende, hvis historien pludselig tager en drejning, som måske ikke retter spotlyset så meget mod dig, men sådan er spillereglerne. I stedet må du nøjes med at glæde dig over, at du gav journalisten noget, som han synes var interessant nok til at gå videre med, og at han formentlig vil være venligt stemt overfor en henvendelse fra dig en anden gang. Når man laver PR, er man i konkurrence med en masse andre virksomheder, som også gerne vil have opmærksomhed. Selv om man helt objektivt set har en god historie, er det ikke sikkert, at der er plads til den. Der kan desuden pludselig ske noget uventet, som stjæler al opmærksom på dit område i en periode, eller stiller din historie i et anderledes lys.

27 Kapitel 8 > Er der garanti på PR? 25 PR er altså i sin essens en usikker størrelse. Selvom man gør alt rigtigt, er der ikke nogen garantier for succes, da der er mange faktorer i spil, som man ikke selv er herre over. Det betyder dog ikke, at PR ikke kan betale sig. Ofte er det nemlig besværet værd og mere til at have en aktiv PR-strategi, hvor man løbende bestræber sig på at komme i medierne med sine gode historier. Den enkelte pressemeddelelse kan give et øjeblikkeligt udbytte, og tænker man PR ind i en mere langsigtet strategi, er der endnu større muligheder for at få værdi for pengene. Med ovenstående råd har vi forsøgt at gøre vejen til spalteplads lidt mere farbar god fornøjelse på turen!

28 Katalysator Kommunikation ApS Klosterport 4E Aarhus C