Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skriv en artikel. Korax Kommunikation"

Transkript

1 Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større læserinteresse, hvis du indleder med noget skægt, spændende eller overraskende hentet ud af helheden. Hvis det er historisk stof kan du benytte nutid, det såkaldte historiske præsens. Herefter begynder du så med, hvad det egentlig handler om. Hvis det historisk stof fortæller du om den historiske baggrund. Det må ikke vare for længe, før læseren fanger, hvad emnet for artiklen er. Indledningen bør som rettesnor ikke overstige manuslinier á 60 anslag. Fortsæt om muligt med at trække de vigtigste hovedpunkter frem (at trække de vigtigste hovedpunkter frem kan somme tider også være en god Indledning). Først derefter går du tilbage og beskriver emnet. Opremsning og redegørelse for facts og emner giver mange læsere "sidestik". Her er det en god idé at give læserne "pusterum" ved at krydre faktiske oplysninger med en eller flere pudsige anekdoter, eller sjove og spændende situationshistorier ("case stories") undervejs. Slutningen må meget gerne være enten en skæg, interessant eller tankevækkende pointe. Altså en afrunding, der trækker en slags rød tråd - eller noget overraskende som trækker læseren endnu engang op fra stolen. Undgå (fod)noter! Angiv hellere en artikel, bog, webside som har betydning for din fremstilling eller for emnet generelt. Derudover må du gerne henvise til bøger, artikler og websider hvor læserne kan få mere at vide. Men vær begrænset. For at fastholde læserens fokus, skal du gøre til en vane; først at fortælle det du gerne vil sige, for så umiddelbart efter fortælle hvorfor du har fortalt. Altså først fortælle, så forklare. Det giver læseren en trinvis god fordøjelse. Her følger nu opskriften i detaljer på artikler af den type du finder i tidsskrifter, men som du med fordel kan bruge i artikler til erhvervsblade, personaleblade osv. Opskriften sikrer; at din artikel bliver læst af mange og ikke mindst at den bliver læst til ende.

2 Ingredienser er: Blikfang (et eller flere billeder) Rubrik ( = titel) Underrubrik eller manchet Begyndelse (=indledning) Problemformuleringsafsnit Problemformuleringsafsnit1 Problemformuleringsafsnit2 Problemformuleringsafsnit3 Èt-abstraktionstrin-op-afsnit Evaluerings- og perspektiveringsafsnit Afslutning Blikfang, rubrik, underrubrik/manchet kommer før selve teksten ("brødteksten). Disse 3 elementer skal på få sekunder give læseren en klar opfattelse af, hvad der artiklens fokus og budskab. Blikfang: Det første læseren ser er altid billedet. Billedet bør anbringes over rubrikken eller med rubrikken monteret i sig. Billedet skal være interessant og blikfangende. Samtidig skal billedet vise noget centralt for artiklens fokus. Teksten under billedet skal på samme måde som underrubrikken illustrere hvad det er vi ser et eksempel på; dvs. En interessant vinkel på problematikken, emnet osv. Rubrik (=titel): Fængende. Må gerne indeholde aktive spørgende eller bydende verber (men uden spørgsmåls-/udråbstegn). En rubrik som kun er substantiver kan være kedelig. Rubrikken må gerne være en hel sætning. Den skal sige noget om artiklens fokus (det vil sige pointe eller budskab). Men rubrikker vækker gerne spænding eller nysgerrighed, hvis det hele ikke er med, altså hvis der mangler noget. Læseren bliver så nødt til at læse artiklen. Underrubrik: Underrubrikken er placeret lige under rubrikken. I sjældne tilfælde ser man den placeret over overskriften, som fx i Berlingske Weekendavis, i så fald taler man om overrubrikker. Uanset om du vælger under- eller overrubrik så må den gerne være længere end selve rubrikken (overskriften). En gylden regel siger, at underrubrikken skal være slagkraftige sætninger ("punch lines") og på max. 3 linjer - er den over 3 linjer - så lav den om. Underrubrikken skal give supplerende information, sådan at læseren, ud fra rubrik og underrubrik, klart forstår, hvad der er artiklens fokus i hvert fald noget af hvad der artiklens pointe eller budskab.

3 Manchetten: Manchetten er placeret som indledning i første spalte af brødteksten og skiller sig ud ved at være fremhævet ofte med fed. Du kan bruge manchet i stedet for underrubrik, da de har samme funktion. Men fordi manchetten er længere (fx 5-6 linier) forklarer den mere præcist, hvad der artiklens fokus og budskab. Det er dog sjældent at artikler både er udstyret med underrubrik og manchet. Så brug kun en af dem. Mellemrubrikker: I længere artikler er det populært at indsætte såkaldte mellemrubrikker (=deloverskrifter til at adskille forskellige aspekter af emnet). Mellemrubrikker skal ud over at være korte og interessante helst også være ensartede - det giver et elegant helhedsbillede. Mellemrubrikken må gerne røbe eller antyde hovedpointen i afsnittet. Brug ét eller to nøgleord. Begyndelse (=indledning) Begynd med noget konkret: en detaljeret beretning, en replik eller et levende eksempel (fx linjer). Indledningen skal tænde læserens interesse for artiklens problemstilling - helst også de læsere der normalt ikke interesserer sig for den slags emner. Problemformuleringsafsnit: Forklar i almene begreber hvad indledningens konkrete stof er et eksempel på. Herved stiller du et problem eller en forventning op som svar på et spørgsmål, en konflikt el. lign. Problembearbejdningsafsnit 1: Er første skridt i løsningen af spørgsmålet eller konflikten. Her kan du analysere én del af emnet/problemet eller fortælle om den første fase af et forløb, måske komme med ét bud på løsningen - som fører til nye spørgsmål i næste afsnit. Begynd med et konkret eksempel som du fortolker mere alment - som i begyndelsen. Problembearbejdningsafsnit 2: Her beskriver du næste fase af problemet. Læseren skal have en klar fornemmelse af at det ene Problembearbejdningsafsnit trin for trin naturligt følger af det foregående. Hvert nyt afsnit skal helst besvare det spørgsmål som læseren naturligt kunne tænkes at stille. Derfor er det ofte en god idé at bruge netop det spørgsmål som det foregående afsnit afføder som indledningssætning i det næste. Problembearbejdningsafsnit 3, 4 osv.: Hvis du ønsker yderligere at gøre rede for aspekter af problematikken, følg da samme opskrift som i Problembearbejdningsafsnit 2. Læseren oplever harmoni og tilfredsstillelse når en problematik bliver fremført trin for trin.

4 Èt-abstraktionstrin-op-afsnit: Her sammenfatter du den overordnede pointe (den røde tråd) fra de foregående problembearbejdningsafsnit. Pointen skal være den samme som du annoncerede i blikfang + rubrik+underrubrik/manchetten. Abstraktionstrinop-afsnit kan også følge hinanden trin for trin. Evaluerings- og perspektiveringsafsnit: Her viser det sig måske at den pointe du er kommet frem til, peger frem mod nye problemer, nye ting der skal undersøges, eller nye farer, eller måske konsekvenser der skal drages. Afslutningen: Afslut lige så konkret som du begyndte. Brug et lille eksempel, en rammende replik som nogen har sagt el.lign. I alt fald skal det indeholde sagens kerne i en nøddeskal. Vigtigst er det dog at det ikke er dig der forklarer eller fortolker hvad det betyder - dette skal du overlade til læseren! Det bedste er nemlig at læseren føler at det er ham eller hende der selv konkluderer. En anden form for slutning er den såkaldte "trompet facon" som breder sig ud til læseren. Ønsker du at skabe debat eller fremkalde en reaktion hos læserne? Fx at få dem til at skrive et læserbrev eller udføre en bestemt en handling. Så beskriv problemstillingens konsekvenser for læsernes dagligdag. Samme effekt opnår du hvis du "i mellem linjerne" antyder at konsekvenserne kan få uoverskuelige følger hvis der ikke gribes ind. I begge tilfælde bliver problemstillingens konsekvenser nærværende for læserne.

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

De skriftlige genrer - stx

De skriftlige genrer - stx De skriftlige genrer - stx 1 De skriftlige genrer - stx Stx Det følgende er et forsøg på, at give jer værktøjer (udover det der allerede er udleveret) til at arbejde med de skriftlige genrer i dansk. Der

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag.

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden?

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Autentiske eksempler på hvad man kan gøre, og hvad man bør undgå i kronikken, essayet og den litterære/analyserende artikel. Til brug for elever, lærere og censorer

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Gode råd til den motiverede ansøgning

Gode råd til den motiverede ansøgning Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Sådan skriver vi på. - Vejledning og principper for produktion af tekster til borger.dk

Sådan skriver vi på. - Vejledning og principper for produktion af tekster til borger.dk Sådan skriver vi på - Vejledning og principper for produktion af tekster til borger.dk Version 2.0, juni 2012 Digitaliseringsstyrelsen Tilde Schmidt & Anja Blom Sprogpolitik Mål Vi vil hjælpe borgerne

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere