DANIELLA, BRUNO OG METTE, GRUPPE 4. Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke

Transkript

1 Art Nouveau Jugend stilen Skønvirke 1

2 Indholdsfortegnelse Historien Art Nouveau Arkitektur Van de Velde og Art Noveau Form Follows Function Jugendstil Jugend Magasin Georg Hirth og Jugend Ideologi Fonte og Farver Opsummering af Jugendstil s. 3 s. 4 s. 4 s. 5 s. 6 s. 7 s. 7 s. 7 s. 8 s. 8 s. 8 Skønvirke Litteraturliste s. 9 s. 10 2

3 Historien For omkring 125 år siden, startede en ny periode i Europa inden for kunsthåndværk og arkitektur. Jugendstil, Art Nouveau, skønvirke, kært barn har mange navne, og denne nye periode, skulle vise sig, ikke kun at sætte sit præg på europæisk historie, men også krydse Atlanterhavet, og nå til Amerika. Perioden strakte sig fra ca , og var en relativ kort tidsperiode, men en indflydelsesrig periode ikke desto mindre. Art Nouveau er det franske navn for ny kunst, og er betegnelsen, som blev benyttet i Frankrig og Belgien. Ligeledes er Jugend stilen det tyske navn for samme periode, og Skønvirke navnet på perioden i Danmark. I Danmark lå perioden nogle år senere dog. Perioden opstod som en reaktion på historicismen, hvor man havde søgt tilflugt i kendte og tidligere brugte stilarter. Før havde man kigget tilbage, f.eks., til Ny- renæssancen eller nationalromantikken, men nu så vendte Europa blikket mod øst og lod sig inspirere af japansk kunst. Resultatet blev en 2- demensionel kunstform, som bølgede og bugtede sig afsted. Formen er flere steder beskrevet som ornamentik, hvilket stemmer godt overens med de stiliseret mønstre, former og streger, som kendetegner både arkitekturen og den generelle kunst inden for denne periode. Møbel og smykke formet efter naturelementer, design fra Art Nouveau 3

4 Art Nouveau Arkitektur Gaudí og La Sagrada Familia Arkitekturen i Art Nouveau var meget markant, som alt andet fra perioden. En af de mere kendte Art Nouveau- navne, inden for arkitektur, er den catalanske arkitekt og kunstner, Antoni Gaudí ( ). Gaudí brugte sin barndom på at studere og observere, han var, allerede som barn, meget optaget af naturen og den skønhed, som lå lige for øjnene af menneskeden. Gaudís store talent for geometri og hans interesse i naturen og dens former, kom til udtryk gennem meget af hans kunst. Det er, den dag i dag, umuligt at besøge Barcelona, uden at møde hans arkitektur flere steder. Hans livsværk, La Sagrada Familia 1, står som stolt og inspirerende minde, om Art Nouveau, om ornamentik og naturens indvirke på arkitekturen i Europa. La Sagrada Familia vandt Gaudí tilnavnet Guds Arkitekt, hans arbejde med kirken stod på i mere end 40 år, og den i dag i dag, er kirken stadig ikke fuldent. Gaudí overtog projektet med kirken i 1884, og arbejdede som sagt på den i mere end 40 år. De sidste 15 år var han 100% dedikeret til dette arbejde, og arbejdede ikke på nogle andre projekter. Gaudí sagde altid, når han blev spurgt om en deadline på sit hovedværk, at hans kunde havde al tiden i hele verden. Gud gik ingen steder. Desværre havde Gaudí ikke selv al tid i hele verden, og den trange økonomi Barcelona kæmpede med, gjorde, at arbejdsprocessen trak ud. Hele kirken består af et utal og utal af eksempler på naturen og geometriske mønstre, det er ganske enkelt umuligt ikke at falde over disse, når man ser kirken selv i ufuldendte tilstand. På billedet på denne side, ses bagsiden af La Sagrada Familie, hvor man kan se blade og andre naturelementer, brugt i pynten på kirkens facade. Kirkens unikke og fantastiske facon og pynt, gør den absolut til en unik kirke, med et design man ikke finder mange steder i verden. Desværre havde Gaudí ikke nogen plan for hvordan kirken skulle se ud, når den var færdig, han lod sig inspirere af naturen, og havde ikke noget færdigt billede af sit mesterværk. Dette betyder også, at de arkitekter, som arbejdede på kirken siden hans død, ikke har haft nogle planer eller tegninger at gå ud fra. Det er meget tydeligt på kirken, at den er bygget startet hovedsageligt bygget i én periode, men har været så længe undervejs, og ikke har haft nogen færdig plan. Designet viser de markante skift i tid og periode, og arkitekt, som har arbejdet med dette enorme projekt. 1 Den Ufuldendte Kirke, daglig omtale 4

5 Et andet eksempel, som er værd at nævne om naturens indflydelse på designet på kirken, er søjlerne inde i selve kirken. Disse ligner træer, som med deres trækroner, holder loftet oppe. Foruden La Sagrada Familia, har Gaudí skabt et utal af andre mesterværker, et hus han selv designede og byggede, står også stadig, den dag i dag, til skue, i en park i Barcelona. Van de Velde og Art Noveau Henry van de Velde ( ), var en belgisk maler, arkitekt og indretningsarkitekt. Han brugte en stor del af sin karriere i Tyskland, og havde en vigtig indflydelse på tysk arkitektur i starten af det tyvende århundrede. Van De Velde er i dag set på, som værnende en af de stiftende kunstnere inden for Art Nouveau i Belgien. Hans første forsøg, hvor han selv lagde sig ud som arkitekt, var hans eget hus, Bloemenwerf, og her var der søgt inspiration i Art Nouveau, eller mere præcist The Arts and Crafts movement, som var det navn denne periode gik under i England og USA. Noget af det største Van de Velde har under sit navn, er designet af interiøret og møblerne i Maison de l Art Nouveau (den nye kunsts hus), et muesum i Paris, ejet af Siegfried Bing. Henry van de Velde 5

6 Form Follows Function Van de Velde var tilhænger af teorien Form Follows Function, hvilket henviser til idéen om, at en bygning skal formes efter ens funktion. Denne teori om design, anses for at være en tand mere moderne end Art Nouveau, men det er vigtigt at huske på, at det kun var bygningens form, som skulle matches funktionaliteten, ikke pynt og udsmykning eller design og indretning af bygningen. Ideen om Form Follows Function benyttes ikke kun til bygninger, men er et koncept, som bruges i mange ting. F.eks. er sejlet på et skib formet, så det mest optimalt, fanger vinden, uden at masten knækker, skibet vælter eller bliver skubbet ud af kurs. En racerbil er bygget så lav som muligt, for at undgå vindmodstand, og med så brede dæk som muligt, for at kunne klare sving bedre. Form Follows Function. 6

7 Jugendstil Jugend Magasin Jugend- stilen var det tyske navn for Art Nouveau, og startede i det sydlige Tyskland. Ligesom med Art Nouveau i Frankrig og Belgien, så vandt det stort ind med sit autentiske design grundet de naturlige elementer. Jugend, det tyske ord for ungdom, lagde således navn til den tyske udgave af inspirationen af naturens farver og former i kunst, håndværk, design og arkitektur. I slutningen af det 19. århundrede dukkede et nyt magasin frem, som promoverede, hyllede og anerkendte Art Nouveau kunstnere. Det er fra dette magasin, at det tyske navn for denne periode kommer. Et kunstmagasin ved navn Munchner Jugend støttede den kunstneriske bevægelse meget ved at bruge de grafiske designs og illustrationer der kendetegnede Jugendstilen. Uden et magasin som Jungend, er det uvist hvordan perioden havde set ud. Magasinet har uden tvivl været et kæmpe bidrag til udbredelse af Art Nouveau. Forside fra udgave af Jugend Magasin i 1896 Georg Hirth og Jugend Georg Hirth ( ), var en tysk udgiver, forfatter og journalist. Det var ham, som skabte jugendstilen, vil nogle tunge mene, idet hans magasin, Jugend, og hans bøger, havde den enorme indflydelse på perioden, som den havde. Georg Hirth var endda Jugend bladets hoved redaktør i 20 år, indtil hans død. 7

8 Ideologi Tanken bag Jugend- stilen var, at arbejderklassen skulle have øjnene op for skønhed, og ikke bare en hvilken som helst, moderniseret skønhed, et produkt af industrien og modernisme, nej det skulle være naturens skønhed. Jugendstil gik meget imod den gamle stil, hvor alt handlede om symmetri og balance i designet. Man søgte asymmetri, det levende og bevægende. Især naturen, blomstre og dyr, og ikke mindst menneskets krop. Man gjorde op med det hårde og kolde, med det rå og med ensartethed. Man gik over til farver, former, glas og selvom man brugte jern og stål, så undgik man et hårdt udtryk. Det kom blandet andet til udtryk i arkitekturen ved, at husene ofte havde et stort lysindfald med farvet glas. Fonte og farver Farvemæssigt var det ofte forholdsvis mørke farve der kendetegnede stilen, såsom brun, mørke røde, mørke grønne og blå farver. Til gengæld blev den lidt lysere palet også brugt for at tilføje lyse og mættede farver. Ligesom alt andet ved Art Nouveau, Skønvirke- stilen og Jugend- stilen, som boltrede sig lystigt afsted med former, bølgende streger og asymmetriske figurer, så var den font man brugte til f.eks. forsiden af Jugend Magasinerne, også præget af dette. Det var slangende bogstaver, som gerne springer lidt i højden og formen. Og så er elementer, som f.eks. naturen også ofte gerne inddraget i selve fonten. Der svingede fra udgave til udgave med fonten i forhold til en fast standard. En simpel ting som en fast farve, font, højde, ja sågar om det var en sans serif font eller ej, det varierede fra gang til gang. Måske var dette et symbol på det asymmetriske man tilbad og frempromoverede, eller et symbol, at naturen ikke var definerbar. Opsummering af Jugendstil Bløde organiske former blev brugt til udsmykning, farverne var forholdsvis mørke (tilsat lyse farver), mennesker og planter (blomster især) blev ofte brugt som dekoration, væggene blev malet i en nuance hvorefter de blev dekoreret, ellers blev væggene tapetseret med maskintrykt tapet med blomster, en stil som vi stadig den dag i dag bruger. 8

9 Skønvirke I Danmark var der en samling af arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere om den danske variant af Jugendstilen: skønvirke- stilen. Skønvirke- stilen var inspireret af den engelske" Arts and Craft Movement" med den berømte kunstner William Morris i spidsen, som allerede i 1860'erne og 1870'erne havde forvarslet den nye stil med sine tapet- og stoftryk. Skønvirke- stilen var ikke kun en ny arkitektur, smykke og møbelstil. Det var en ny måde at leve det på. Man gik ind for en enklere, sundere boligstil med ensfarvede vægge og brugsgenstande af god kvalitet også for folk uden store økonomiske midler. Stilen var inspireret af ældre dansk kunsthåndværk såsom træudskæringer, hedebosyning og lertøj og gled derved ofte sammen med nationalromantikken. Blomsterne uden for huset og i grøftekanten så sig pludselig ophøjede til kunst på møbler og kunsthåndværk, og en ny type kunstner fødtes, som både malede billeder, tegnede huse og formgav brugsgenstande. Den Kongelige Porcelænsfabrik, Bing og Grøndahl spisestel, Thorvald Bindesbøll, Georg Jensen og Johan Rohde er nok de mest kendte danske kunstnere af denne type. Af kendte bygninger i skønvirke- stilen er Københavns Rådhus, der blev byggede og indrettede med møbler og andet inventar af Martin Nyrop. De internationale, ofte japansk inspirerede impulser kom især til udtryk i en fornyelse af ornamentik og teknik, hvor vilde blomster, insekter og havets flora og fauna var af kunstnerens interesse for kunsthåndværket i modsætning til den industrielle masseproduktion. Kunstner Keramikken blomstrede, og arkitektur eksperimenterede med møbler. 9

10 Litteraturliste novin.blogspot.dk/2010/05/chapter- 31- german- plakatstil- movement.html dc.org/chapter.cfm?subsection_id=65 Art- Nouveau.pdf uveau spotlight/article/art- nouveau- architect- henry- van- de- velde A History of Graphic Design for Raniy Days, Gestalten, Studio 3,