Norman Foster. Kendte Bygningsværker:

Transkript

1 Norman Foster Kendte Bygningsværker: Millau Viaduct Broen ligger i det sydlige Frankrig og har skabt en direkte vej mellem Paris og Barcelona. Den spænder 2460 meter, den store udfordring var ikke at ødelægge landskabet med broen. Det er gjort ved at lave 7 høje slanke søjler der bærer skråstagsbroen. Nogen af søjlerne er over 300 meter. Kort biografi Norman Robert Foster er en verdenskendt engelsk arkitekt og designer, der er grundlægger af tegnestuen Foster and Partners, han blev født den 1. juni Han har været med til at ændre arkitekturen, så den har fulgt med den teknologiske udvikling i slutningen af 1900-tallet. Han har været arkitekt på en lang række store prestigefyldte bygninger. Derudover har han også lavet verdenskendte broer og møbler. Han har ændret arkitekturen ved at vise det bærende i konstruktionerne, frem for at skjule dem. Det har betydet at det bærende i mange af hans konstruktioner, kan aflæses når man ser facaden. Han har også været nytænknende når det gælder om at få flotte geometriske former frem i arkitekturen. Wembley Wembley er et multistadion som er let at kende fra andre stadioner pga. den smukke kædetrykbue, som bærer store dele af loftet. Den giver samtidig london et kendetegn, da den også bliver oplyst om natten. Millenium bridge Millenium bridge er en fodgægerbro, der går over Themsen og forbinder centrum med Southwark distriket, mange tusinde turister og shoppere bruger den hver dag. Udformningen skulle være nærmest usynlig for ikke at ødelægge udsigten til de gamle bygninger. Det gav store udfordringer mellem arkitekterne og ingeniørene, da broen skulle udformes.

2 30 st Mary Axe -Et af Londons kendetegn Udformning Bygningen har taget form efter aerodynamiske studier fra vindtunneler og komputerprogrammer. Det giver en mindre last fra vind, hvilket betyder, mindre krafter og dermed færre materialer og omkostninger. Den er mindre i topppen, pga. det vil kræve stærkere fundament og konstruktion. Bygningsudformning Indeklima For at skabe et godt indeklima, er der i bygningsudformningen lavet ventilationsskakter i yderdelen af bygningen. De mørke streger der snor sig op gennem bygningen sørger for er flow af frisk luft i alle etager og giver plads til grønne planter. Dette gør at ventilation og afkølling kan være slukket 40 % af året. Lys Etagerne former en spiral, hvor hver etage er drejet 5 grader. Det gør at lyset kommet længere ned og ind i bygningen, da de øverste etager ikke skygger for dem nedenunder og der kommer naturlig lys længere ind til kontorene. En stor del af facaden er af glas hvilket giver en masse naturlig sollys, og for at beskytte mod for meget solstrålling er glasset tonet.

3 Diagrid Facaden er opbygget af trekanter i stedet for det mere traditionelle søjle plade system med vindkryds i. Denne konstruktion er god overfor vindlast, fordi de vertikale krafterne bliver ledt og fordelt ud over den stor del af konstruktionen. Samtidig bliver konstruktionen også lettere og man bruger mindre stål, ved diagrid. I nogen bygninger op til fx op til 20 % mindre stål i forhold til den traditionelle byggestil (Hearst Tower). Konstruktionen Kernen I midten af bygningen er en kerne som sørger for at bære selve bygningen altså alt den nedadgående last fra etagerne, da alt vindlast optages i det ydre del, dette betyder at der ikke behøves at være skråstivere hvilket gør at etageplanerne er meget flesible. Derfor er elevatorene og toiletterne også placeret inde ved kernen. Den samlede konstruktion Det yderste diagrid, der er lavet af stål Kuplen Alle etagerne på nær de øverste er ejet af forsikringsselskabet Swiss Re. De øverste etager er restaurenter med 360 graders panorama udsigt over London. Kuplen går op i kædebue, der er en god udformning for at minimere belastningerne og dermed gøre den lettere. Etagedækkene der sørger for at lys og luft kommer ind i bygningen Den inderste kerne med med elevatorer og toiletter

4 Læskur Inspiration:

5 Til udformningen af vores læskurs tag har vi fået inspiration fra Norman Fosters Great Glasshouse Wales nationale butaniske have og Elefant huset i Købehavns Zoo. Taget er et udsnit fra en såkaldt torus (donut). Skuret er lavet 12 meter langt, parrallelt med vejen, pga. at længden på en bus ca. er 12 meter. På midten af skuret skulle være en højde på 3 meter og i enderne af den 2,1 meter, derudover skulle overdækket være ca. 4 meter bredt. For ikke at skulle indspænde tagskalden i jorden i den ene side, og for ikke at skulle have for store spær, har vi valgt at den ende af taget, som svæver over jorden, skal bæres af kabler op til en kædetrykbue, som spænder over skalden, og for at buen ikke skal indspændes og ikke falder forover, er der den anden vej også tilføjet kabler ned i fundamentet til tagskallen. Denne kædetrykbue som bærer vores tagskal er lavet ud fra inpiration fra Norman Fosters Wembley Stadium i London. Udformning En 12 meter lang streg blev tegnet i autocad, i midten af den blev tegnet en højde på 3 meter og i enderne 2 meter. Fra disse tre højdepunkter blev tegnet en cirkel, denne cirkels radius blev der trukket 3 meter fra og denne radius skulle bruges som omdrejningsafstanden for en oprejst cirkel. Ved at dreje denne cirkel om omdrejningpunketet fik vi udformningen på vores tag en såkaldt torus, herefter kunne torusen skæres til som vist på billedet. Her er en færdige tagskal På dette billede vises hvordan en frihøjde på 2,1 meter skabes, altså ved at fjerne alt tag der er inden i kassen. Vi havde mål vores kædetrykbue skulle overholde. I enderne måtte den ikke skære tagskallen og udtryksmæsssigt ville vi gerne have en skråhøjde på 6,2 meter. Vi satte vores krav ind i et program der tegnede en kædelinje for os. Derefter konstruere vi kædetrykbuen, med et diagrid for at skabe lethed.

6 Typisk grundplan 1:500 Snit 1:500

7